Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge"

Transkript

1 Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge 1

2 Titel: Høring af anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: amning, spædbørn, sundhedslov, Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, februar 2010 Elektronisk ISBN: (Sundhedsstyrelsens udleveres på forespørgsel her i Biblioteket) Den trykte versions ISBN: (nummer udleveres på forespørgsel her i Biblioteket) ISSN-nr: (udleveres på forespørgsel i vores Biblioteket) 2

3 Indhold 1 Lovgrundlag Sundhedsloven Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Indberetning 12 2 Ydelser, opgaver og kommunikation Fokus og prioritering Ydelserne på individ- og gruppeniveau i hovedtræk Øvrige ydelser Samarbejde om opgaverne i den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge Journalføring og kommunikation Journalføring i den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge Barnets bog Journalføringspligt for læger Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Øvrig kommunikation Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Videregivelse af oplysninger i forbindelse med behandling af patienter Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål Underretningspligt Ved flytning 22 3 Funktionsområder Sundhedsplejersken Den kommunalt ansatte læge Almen praksis Embedslægen 25 4 Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Den tværfaglige gruppe Organisering Enkeltsager Tovholder Samarbejdspartnere Forældrene Almen praksis Skolens lærere og ledelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 32 3

4 4.10 Samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi (SSP-samarbejde) og den kommunale sundhedstjeneste Barnets reform (SSD - samarbejde) Undersøgelser i henhold til serviceloven Eksempel på samarbejdsmodel 34 5 Danske børns sundhed, helbred og trivsel Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Forskelle i forhold til for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og dødelighed i første leveår Social ulighed i helbred Trivsel Sundhedsadfærd Højde og vægtudvikling Ulykker og skader 38 6 Børn og familier med særlige behov Tilknytning og relationer De sårbare forældre de sårbare børn Børn og unge i familier med alkohol og rusmiddelproblemer Stofmisbrug Børn, som i fostertilstanden har været eksponeret for rusmidler Omsorgssvigt Opsporing af efterfødselsreaktion og fødselsdepression Børn og unge med handicap og kroniske sygdomme Børn i familier med anden etnisk baggrund end dansk 47 7 Generelle forebyggelsestemaer Alkohol Allergi Fysisk aktivitet Ernæring og kosttilskud Kosttilskud Overvægt Rygning Sol Ulykker Vuggedød 53 8 Fælles for de forebyggende tilbud til spæd- og småbørn Lovgrundlag Fælles for de forebyggende tilbud 55 4

5 8.3 Fokus- og indsatsområder 56 9 Særlige kliniske problemstillinger Craniotabes og rachitis Hofteluksation Ortolanis tegn Barlows tegn Galeazzis tegn Hovedomfang Icterus Plagiocephali Psykiske udviklingsforstyrrelser hos spæd- og småbørn Tidlig opsporing Forebyggelse og intervention Stetoskopi Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis 0-5 år ugers undersøgelsen måneders undersøgelsen måneders undersøgelsen års undersøgelse års undersøgelsen: års undersøgelsen års undersøgelsen Den kommunale sundhedstjeneste 0-5 år Tilsyn med barnets sundhed, trivsel og udvikling Graviditetsbesøg Tilsyn med barnets trivsel i den første tid efter fødslen Støtte til opretholdelse af amning Hjemmebesøg i alderen 0-12 måneder Etableringsbesøget Andet besøg i første levemåned Det to måneder gamle barn Det fire-seks måneder gamle barn Det otte-ti måneder gamle barn Småbørn i alderen 1-5 år Andre aktiviteter end hjemmebesøg Den kommunalt ansatte læges opgaver i forhold til 0-5-årige Den kommunale sundhedstjeneste 6-18 år Hovedtemaer og indsatsområder Sundhedspædagogiske begreber og udfordringer Ind og udskolingsundersøgelser Indskolingsundersøgelsen Udskolingsundersøgelsen 94 5

6 Ind- og udskolingsundersøgelser til børn og unge, der modtager hjemmeundervisning Anbefalinger for skolesundhedstjenesteens regelmæssige kontakter gennem skolealderen Samtaler og undersøgelser Sundhedspædagogiske aktiviteter Åben konsultation Behovsundersøgelser Metoder og emner Samarbejde i skolen udviklingsmuligheder Konsulentfunktionen i dagtilbud og skoler Pædagogisk kompetence i forhold til konsulentfunktionen Generel og principiel rådgivning i forhold til andre kommunale aktører Generel rådgivning og vejledning i forhold til gruppen af børn og unge Konkret rådgivning vedrørende sundhedsmæssige forhold i den enkelte institution Smitsomme sygdomme Støjskader Forebyggelse af ulykker, inde og ude Indeklima Rådgivning vedrørende det enkelte barn Medicingivning i dagtilbud og skoler Dansk Center for Undervisningsmiljø Bilagsoversigt Forskrift for registrering af vægt: 132 6

7 Forord Sundhedsstyrelsens anbefalinger til den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge og almen praksis om de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge jf. bekendtgørelse nr. xxxx af xx/xx/2010 beskriver, hvorledes sundhedslovens og bekendtgørelsens bestemmelser bedst muligt kan opfyldes, når kommunalbestyrelsen og almen praksis skal tilrettelægge ydelserne og den sundhedsfaglige indsats. Anbefalingerne anlægger et familieorienteret og sammenhængende perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser med fokus på børn og familier med særlige behov. Skolesundhedstjenestens indsats lægger i større grad end tidligere vægt på sundhedspædagogiske aktiviteter og samarbejde med skolens ledelse og lærere om at støtte børn, unge og deres forældre i at træffe sunde valg i samspil med andre. Den kommunale sundhedstjenestes konsulentopgaver i forhold til dagtilbud og skoler er væsentlig uddybet i forhold til tidligere bl.a. gennem beskrivelse af de forskellige faggruppers opgaver og kompetencer i forhold til opgaveløsningen på dette område. Der er i denne udgave af anbefalingerne lagt vægt på det tværfaglige og tværsektorielt samarbejde for at understøtte den samlede lokale indsats omkring børnene, unge og deres familier. Et væsentligt værktøj i denne sammenhæng er de lokale sundhedsaftaler, anbefalingerne beskriver derfor hvilke opgaver, der med fordel kan inddrages i en sundhedsaftale med henblik på at sikre en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats i forhold til børn og unge. Sundhedsstyrelsen håber, at de reviderede anbefalinger kan bidrage væsentligt til at styrke den tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til børn og unge, og at anbefalingerne vil blive brugt flittigt i såvel tilrettelæggelse som udførelse af de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen skal hermed takke de mange fagpersoner, som har bidraget til det konkrete faglige indhold af anbefalingerne. Jesper Fisker Administrerende direktør Sundhedsstyrelsen Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse 7

8 Indledning Sundhedsstyrelsen har ønsket fagligt at begrunde de anbefalede ydelser mere omfattende, og har derfor beskrevet indholdet i de konkrete borgerrettede tilbud mere uddybende end tidligere, især når det gælder spæd- og småbørn. Der er kommet nye afsnit om danske børns sundhed, helbred og trivsel, om børn og familier med særlige behov samt om et afsnit om særlige kliniske problemstillinger, som sundhedspersonalet skal forholde sig til i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med børn og unge. Disse anbefalinger skal desuden ses i lyset af FN s børnekonvention artikel 24. Sundhed defineres som en tilstand hos et individ eller en gruppe af individer karakteriseret ved fysisk, mental og social trivsel. Det er væsentligt at fremhæve, at sundhedspersonalet i det forebyggende og opsporende arbejde har en særlig forpligtelse til at henvise til andre relevante fagpersoner i såvel sundheds- som socialsektoren, såfremt der er mistanke om sygdom, fejludvikling eller om sociale forhold, der har betydning for barnets eller den unges sundhed. Når der gælder småbørn i alderen 1-5 år har sundhedspersonalet i almen praksis en særlig forpligtelse til at inddrage sundhedsplejersken og/eller socialforvaltningen, såfremt der findes sundhedsmæssige problemer, hvor det vurderes, at det ikke udelukkende drejer sig om helbredsmæssige forhold hos barnet. Begrebet den kommunale sundhedstjeneste dækker såvel læger, sundhedsplejerske, sygeplejersker og andet personale i kommunen, der varetager forebyggende og sundhedsfremmende opgaver i forhold til gravide, børn og unge i henhold til sundhedslovens bestemmelser. Begrebet almen praksis dækker over såvel den praktiserende læge som andet personale ansat i lægens praksis. Læsevejledning Når bogen læses i sammenhæng vil der forekomme en del gentagelser. Baggrunden herfor er, at bogen til dels er udviklet som et opslagsværk, der kan anvendes i det daglige arbejde. Henvisninger til relevante lovbestemmelser og andet er derfor sat ind, hvor det vurderes nyttigt for læseren. Når der i teksten blot står bekendtgørelsen refereres til gældende bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Såfremt der i teksten henvises til andre bekendtgørelser vil disse være beskrevet med nummer og dato for ikrafttrædelse. Bogen er opdelt i to afsnit, markeret med forskellige farver i bunden af siderne. Afsnit 1-9 er af rammesættende, udredende og beskrivende karakter, mens afsnit indeholder de konkrete anbefalinger for de ydelser den kom- 8

9 munale sundhedstjeneste og almen praksis tilbyder gravide, spæd- og småbørnsfamilier samt børn og unge i den undervisningspligtige alder. 9

10 1 Lovgrundlag Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/08 med senere ændring af 17/06/2008 angiver, at formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Det opfyldes ved, at kommunen yder en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats over for målgruppen yder en individorienteret indsats til alle børn og unge gennem vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør tilbyder alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller en sundhedsplejerske opretter en tværfaglig gruppe, der sikrer, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes og i tilstrækkeligt omfang formidler kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab i forhold til børn og unge med særlige behov bistår skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger Derudover tilbyder regionsrådet syv forebyggende helbredsundersøgelser til børn under den undervisningspligtige alder ved praktiserende læge, herunder vaccination i henhold til Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger. Sundhedsloven angiver desuden, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Dette er beskrevet i bekendtgørelse nr. 778 af 13. august 2009 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og i vejledning nr af 21/08/2009 (gældende) om samme. Bekendtgørelse nr af 28/11/2006 fastsætter i henhold til sundhedsloven 126, hvorledes sundhedslovens bestemmelser udmøntes i kommuner og regioner. 1.1 Sundhedsloven Af sundhedslovens 119 fremgår, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Af stk. 2 fremgår, at kommunalbestyrelsen 10

11 etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Af fremgår bestemmelserne for de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Kommunerne har siden 1. januar 2007 haft ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis for alle kommunens borgere. Disse anbefalinger anlægger et familieorienteret perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser, som er bestemt i , idet indsatser og tilbud for såvel børn som unge skal ses i et familieperspektiv og i sammenhæng med kommunens samlede tilbud for så vidt angår forebyggelse og sundhedsfremme for alle borgere. I henhold til bekendtgørelsen 25 udgør læger, sundhedsplejerske, sygeplejersker og andet personale ansat i kommunen, der varetager opgaver i henhold til sundhedsloven, den kommunale sundhedstjeneste. 1.2 Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Af vejledning nr af 21/08/2009 (gældende) om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fremgår, at indsatsområde 4 vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patient rettet forebyggelse omfatter de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Formålet med aftalen er at sikre borgere og patienter med behov en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats. Aftalen skal medvirke til at sikre en klar ansvarsfordeling, koordination og dialog mellem parterne, således at der sikres sammenhæng mellem indsatserne på tværs af sygehus, almen praksis og kommune. Det skal bl.a. sikres, at der etableres et effektivt samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og de praktiserende læger. Aftalen skal desuden være med til at sikre, at indsatserne er baseret på den bedst tilgængelige faglige viden, og at indsatserne fortsat videreudvikles og kvalitetssikres. Når det gælder de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge anbefales, at sundhedsaftalerne omfatter følgende emner: Samarbejdet mellem sygehusenes pædiatriske afdelinger og med svangre-, føde og barselsafdelinger, almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste, herunder aftale om koordinationsopgaven mellem sygehus og sundhedspleje, når det gælder hjemmebesøg efter ambulante fødsler og hjemmefødsler. Samarbejdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste, både når det gælder spæd- og småbørn og ind- og udskolingsundersøgelser. Samarbejdet mellem sygehusenes pædiatriske afdelinger, almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste om de særligt sårbare og udsatte børn. Desuden kan sundhedsaftalerne med fordel beskrive 11

12 Handleplaner vedrørende omsorgssvigtede børn og unge, herunder samarbejdet med socialpædiatrien Samarbejdet mellem pædiatriske afdelinger, almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge i forhold til fx overvægtige børn og unge samt andre børn og unge med pædiatriske problemstillinger. 1.3 Indberetning Efter sundhedslovens 195 påhviler det regionsråd, kommunalbestyrelser, praktiserende sundhedspersoner og andre at give oplysninger om virksomheden til de centrale sundhedsmyndigheder m.fl., herunder Sundhedsstyrelsen, efter regler fastsat af ministeren for området. 12

13 2 Ydelser, opgaver og kommunikation 2.1 Fokus og prioritering De forebyggende sundhedsydelser for børn og unge skal tilrettelægges således, at alle børn får tilbud i henhold til sundhedslovens bestemmelser, og således at tilsynspligten overholdes. Den kommunale sundhedstjeneste skal tilrettelægge sine ydelser således, at børn og familier med særlige behov tilgodeses, herunder tilrettelægge indsatser der kan øge sundheden blandt disse grupper. Anbefalingerne lægger vægt på: At de kommunale sundhedstjenester for børn og unge samt almen praksis tilbyder familien et sammenhængende forløb fra fødsel til barnet forlader skolen. At barnets udvikling og trivsel samt familiens behov lægges til grund for kommunens tilbud til familien. At kommunerne tilrettelægger et varieret tilbud til børn, unge og deres forældre gennem hele skoletiden med styrkelse af de sundhedspædagogiske aktiviteter. Et styrket samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis, især når det gælder udsatte og sårbare børn og familier med særlige behov. At kommunen prioriterer de opgaver, der knytter sig til konsulentfunktionen i dagtilbud og skoler, og at den kommunale sundhedstjeneste er opmærksom på at udvikle de nødvendige pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer, som er påkrævet for at kunne løse en konsulentopgave. Et styrket samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og skolens ledelse og lærere. At ansatte i den kommunale sundhedstjeneste bidrager til udarbejdelse af sundhedsaftalen i relation til de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Desuden kan ansatte i kommunale sundhedstjeneste bidrage til udarbejdelse af kommunens sundhedspolitikker, når det gælder børn og unges sundhed og vilkår. 13

14 2.2 Ydelserne på individ- og gruppeniveau i hovedtræk Den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge Graviditet Graviditetsbesøg til alle med særlige behov. Graviditetsbesøg/forældreuddannelse anbefales til øvrige. 0 1 år Hjemmebesøg tilbydes til alle børn. Der bør som udgangspunkt tilbydes minimum 6 besøg til alle familier med almene behov, herunder et tidligt besøg, der sikrer barnets trivsel efter tidlig udskrivelse fra fødestedet. Familier med særlige behov tilbydes ekstra ydelser, afhængigt af konkret faglig vurdering, behov og problemstilling. Herudover tilbydes andre ydelser i form af mødre-, fædre- og forældregrupper, åbent hus, konsultationer, undervisning og andre gruppeaktiviteter. 1 5 år Hjemmebesøg kan tilbydes til alle. Familier med særlige behov tilbydes ekstra ydelser, herunder hjemmebesøg, afhængigt af behov og problemstilling 6 15 år Ind- og udskolingsundersøgelse ved læge eller sundhedsplejerske. Der bør som minimum tilbydes 3 samtaler/ undersøgelser med alle børn herudover. Sundhedspædagogiske aktiviteter på gruppe- eller klasseniveau på klassetrin, hvor der ikke forekommer samtaler med alle børn. Åben konsultation for børn, unge og deres forældre. Almen praksis Ydelser i henhold til svangreomsorgens anbefalinger. Helbredsundersøgelser ved 5 uger, 5 måneder og 12 måneder ved læge. Vaccination ved 3 måneder, 5 måneder og 12 måneder ved læge eller sygeplejerske. Helbredsundersøgelse ved 2, 3, 4 og 5 år ved læge. Vaccination ved 15 måneder, 4 år og 5 år ved læge eller sygeplejerske. Vaccination ved 12 år (for piger) ved læge eller sygeplejerske. 14

15 2.3 Øvrige ydelser Ud over tilbud på individ- og gruppeniveau tilbyder den kommunale sundhedstjeneste bistand til dagtilbud og skoler i forhold til - Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel - Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysning om hygiejne - Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige behov Den kommunale sundhedstjeneste og sundhedspersonale fra almen praksis indgår i kommunens tværfaglige gruppe i henhold til den lokale organisering og sundhedsaftalens indhold. Se også kapitel 4. Endelig kan den kommunale sundhedstjeneste indgå i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde på lokalsamfundsniveau i samarbejde med andre kommunale aktører. 2.4 Samarbejde om opgaverne i den kommunale sundhedstjeneste Den kommunale sundhedstjeneste består af læger, sundhedsplejersker og andet personale, der varetager opgaver efter sundhedsloven. Mange øvrige faggrupper og professionelle er med hver deres faglige kompetencer involveret i børn og unges dagligdag. Det gælder for alle børn i deres institutions- og skoleliv, og det gælder i særlig grad og mere omfattende for den gruppe børn og unge, som både socialt og sundhedsmæssigt er særligt udsatte og derfor har behov for særlig indsats. De kommunale opgaver om børn og unges sundhed og trivsel er mangeartede og kræver ofte flere faglige indfaldsvinkler og et tæt og konstruktivt samarbejde mellem flere faggrupper. Den kommunale sundhedstjeneste udgør et sundhedsfagligt team både omkring det enkelte barn og omkring grupper af børn og unge i kommunen. Sundhedsplejersker og kommunalt ansatte læger skal samarbejde tæt med henblik på at koordinere og i fællesskab varetage de opgaver, som skal løses af den kommunale sundhedstjeneste og eventuelle andre instanser i kommunen. Det gælder om at udnytte de faglige kompetencer og ressourcer, som de to faggrupper hver for sig kan levere til gavn for børnesundheden i kommunen, herunder fx faglig sparring, samordning af den sundhedsfaglige indsats, koordination i forhold til andre specialister og andre faggrupper, der har betydning for børn og unges sundhed og velfærd. Det er et ledelsesansvar at sikre rammerne for et velfungerende teamsamarbejde på tværs af fag kompetencer og forvaltninger. Det kræver bl.a., at 15

16 forskellige sundhedsfaglige kompetencer er til rådighed, at de er tilgængelige for hinanden i hverdagen, når behovene opstår, samt at de respekterer og vedkender sig behovet for hinandens kompetencer. Det anbefales, at teamsamarbejdet beskrives og fungerer gennem fastlagte rutiner i form af retningslinjer, instrukser og samarbejdsaftaler fx i forhold til ind- og udskolingsundersøgelser og udsatte børn og unge. 2.5 Journalføring og kommunikation Det påhviler autoriserede sundhedspersoner at føre journaler over deres virksomhed og at sikre, at kommunikation mellem sundhedspersonalet og barnets/den unges forældre og det øvrige sundhedsvæsen sker i henhold til gældende lovgivning. Journalerne kan føres manuelt (papirjournal) eller elektronisk. Se bilag 1 for aktindsigt i forhold til sundhedsloven og bilag 3 for gældende lovgivning i forhold til kommunikation (tavshedspligt og videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv.) Journalføring i den kommunale sundhedstjeneste Den kommunalt ansatte læge og sundhedsplejersken fører i henhold til ovenstående journal på hvert barn. Journalen er et arbejdsredskab og kommunikationsmiddel til brug for undersøgelser, vejledning og anden sundhedsfaglig bistand fra barnets fødsel til tilsynets ophør. Det anbefales, at den kommunalt ansatte læge og sundhedsplejersken anvender samme journalsystem, således at der kun eksisterer en samlet journal i kommunen vedrørende barnets sundhed og trivsel gennem hele opvæksten. Fører den kommunale sundhedstjeneste separate spæd- og småbørnsjournaler og skolejournaler skal begge journaler indeholde nedenstående oplysninger. Journalen består af ordnede optegnelser, som skal være forståelige af hensyn til kommunikationen med de sundhedspersoner, der er involveret i kontakten med barnet og dets familie. Journalen skal føres kontinuerligt og i umiddelbar tilknytning til samtale og undersøgelse. Det skal af journalen tydeligt fremgå, hvem der har foretaget journalnotatet og hvornår. Journalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for sundhedstjenestens virksomhed, herunder: Barnets og forældrenes navn og personnummer og bopæl samt telefonnummer. Såfremt forældrene ikke er samboende noteres hvem, der har forældremyndigheden af hensyn til kommunikationen mellem sundhedstjenesten og forældrene Særlige medicinske forhold, herunder fx forhold vedr. kronisk sygdom eller allergier samt barnets vaccinationsstatus 16

17 Årsag til kontakten, herunder hvorvidt der er tale om et rutinemæssigt besøg eller et behovsbesøg samt observationer og vejledning i relation hertil Undersøgelsesresultater fx vægt, højde, kranieomfang mm Begrundede henvisninger til undersøgelser og/eller behandling i almen praksis Opfølgning på henvisninger Observationer, vejledning mm kan formidles til familien enten i papirform eller elektronisk. Det skal bemærkes, at personfølsomme oplysninger, der videregives via det åbne net kræver stærk kryptering. Journalen skal opbevares forsvarligt. Det skal sikres, at uvedkommende ikke har adgang til journaloplysningerne. Journalen indeholder, udover helbredsmæssige oplysninger også oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Kun de sundhedspersoner, der tager del i undersøgelserne af og vejledningen til det enkelte barn/unge og dets forældre har adgang til journalen. For sundhedsplejejournaler gælder, at de skal opbevares af kommunen i mindst 5 år efter sidste notat. Såfremt den kommunalt ansatte læge og sundhedsplejersken har fælles journal gælder, at journalen skal opbevares i mindst 10 år efter sidste notat Barnets bog Barnets bog er ikke og kan ikke erstatte en journal. Kommunen kan frivilligt vælge, om de vil anvende en Barnets bog, eller udelukkende vil føre journal. Såfremt man vælger at anvende Barnets bog er den at betragte som kommunikationsredskab mellem barnets forældre og sundhedsplejersken i forhold til barnets sundhed, trivsel og udvikling. I Barnets bog kan sundhedsplejersken skrive om rådgivning i forbindelse med hjemmebesøg og andre kontakter, ligesom familien selv kan skrive det, de ønsker i bogen. Forældrene opfordres til selv at medbringer bogen til de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Såfremt der er særlige vanskeligheder og problemer af fx udviklingsmæssig eller anden sundhedsfaglig karakter skal dette ikke formidles mellem sundhedspersoner via Barnets bog, men i journalen og gennem personlig eller skriftlig kommunikation mellem sundhedspersonerne efter aftale med forældrene. 17

18 2.5.3 Journalføringspligt for læger I henhold til bekendtgørelse nr af 12/12/2006 om bl.a. lægers patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) påhviler det enhver læge at føre en patientjournal, som oplyser om patientens tilstand, planlagt og udført behandling samt hvilken information, der er givet og hvad forældrene/den unge på den baggrund har tilkendegivet. Bekendtgørelsen med senere ændringer kan hentes på Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, der gælder for alt sygeplejefagligt personale, forudsætter, at der føres journal om planlagt og udført sundheds- og sygepleje. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Vejledning nr af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser kan hentes på Øvrig kommunikation Samarbejde mellem den kommunale skolesundhedstjeneste og skolens lærere i forhold til det enkelte barn sker efter aftale med forældrene. Forud for planlagt kontakt mellem skolesundhedstjenesteen og et barn/en ung skal forældrene informeres, og forældrene skal give samtykke til samtale og undersøgelser. Såfremt samtykke (enten skriftligt eller mundtligt) ikke foreligger, kan samtale eller undersøgelse ikke finde sted. Efterfølgende informeres forældrene om samtalen / undersøgelsesresultaterne enten skriftligt eller mundtligt. For unge > 15 år gælder, at den unge selv kan give samtykke til undersøgelse og samtale, men forældrene skal som udgangspunkt informeres. Under særlige forudsætninger kan der ske underretning uden samtykke i henhold til bekendtgørelse nr af 30. november 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, jf. Lovbekendtgørelse nr. 941 af 01710/ (udvidet underretningspligt). Lov om social service 154 vedrører almindelig og skærpet underretningspligt. Se bilag Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger, som sundhedspersonen får i forbindelse med sit virke, dvs. som led i den sundhedsfaglige pleje og behandling. Der er tale om oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige 18

19 rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger om patientens familieforhold eller økonomiske forhold, som måske ikke har umiddelbar betydning for den sundhedsfaglige behandling og pleje er således eksempelvis også omfattet af tavshedspligten. Sundhedspersoners tavshedspligt er reguleret i sundhedsloven Disse regler gælder alle sundhedspersoner, også sundhedspersoner, der er tilknyttet den kommunale sundhedstjeneste. Sundhedslovens 41 og 42 indeholder regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter, og 43 og 44 indeholder regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål. Sundhedslovens 42a indeholder regler om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger i forbindelse med behandling af patienter. 2.7 Videregivelse af oplysninger i forbindelse med behandling af patienter Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. fra en sundhedsplejerske til en anden sundhedsperson i forbindelse med behandling kræver som udgangspunkt informeret samtykke fra forældrenes eller den unge. Hvis der er fælles forældremyndighed, kræves der som udgangspunkt enighed mellem forældrene. Hvis forældrene er skilt, skal der indhentes informeret samtykke fra den af forældrene, der ifølge den kommunale sundhedstjenestes oplysninger, har forældremyndigheden. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt. Det skal af samtykket fremgå, hvilke oplysninger, der må videregives, til hvem og til hvilke formål, og samtykket og de nævnte oplysninger skal journalføres. Der er i sundhedslovens 41, stk. 2, fastsat en række undtagelser fra kravet om samtykke. Ifølge 41, stk. 2, nr. 1) kan der således videregives helbredsoplysninger m.v. uden patientens samtykke, hvis videregivelse af de nævnte oplysninger er nødvendig af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov. Patienten kan dog i medfør af sundhedslovens 41, stk. 3 frabede sig, at oplysningerne i denne situation videregives. Endvidere kan der i medfør af sundhedslovens 41, stk. 2, nr. 4) ske videregivelse uden samtykke, når videregivelsen sker til berettiget varetagelse af en almen interesse, eller hvor der gælder væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, til sundhedspersonen eller andre. 19

20 Der er tale om en værdispringsregel, dvs. at reglen kun finder anvendelse i situationer, hvor der foreligger tungtvejende grunde, som overstiger patientens krav på fortrolighed. 2.8 Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål Videregivelse af oplysninger til andre formål end behandling drejer sig om situationer, hvor en sundhedsperson videregiver helbredsoplysninger m.v. til fx socialforvaltning og politi. Videregivelsen kræver som udgangspunkt patientens skriftlige samtykke og skal gives til den, der afgiver oplysningerne. Hvis der er fælles forældremyndighed, kræves der som udgangspunkt enighed mellem forældrene. Hvis forældrene er skilt, skal der indhentes informeret samtykke fra den af forældrene, der ifølge den kommunale sundhedstjenestes oplysninger, har forældremyndigheden. Det skal af samtykket fremgå, hvilke oplysninger, der må videregives, til hvem og til hvilke formål, og samtykket og de nævnte oplysninger skal journalføres. Der er i sundhedslovens 43, stk. 2, fastsat en række undtagelser fra kravet om samtykke. I medfør af sundhedslovens 43, stk. 2, nr.1), kan der således ske videregivelse af helbredsoplysninger m.v. uden patientens samtykke, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives, og oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. En sådan hjemmel findes i retssikkerhedslovens 11 c, hvorefter kravet om samtykke i medfør af retssikkerhedslovens 11a, stk. 1 og 3, hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan fraviges i sager om f.eks. tilbagebetaling af sociale ydelser, jf. 11 c, stk. 1, nr. 4). Dette gælder også for autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar. Imidlertid kan myndigheden, der har ansvar for behandlingen af sager om tilbagebetaling af sociale ydelser, ikke pålægge bl.a. autoriserede sundhedspersoner aktivt at skaffe sig yderligere oplysninger om borgerens forhold, der ikke er relevante for den autoriserede sundhedspersons almindelige funktion. Myndigheden kan således ikke til brug for behandlingen af f.eks. en sag om mulig tilbagebetaling af sociale ydelser pålægge en sundhedsplejerske, i forbindelse med sundhedsplejerskens besøg i borgerens hjem, at holde øje med forhold, der indikerer, om borgeren fx er reelt enlig. Denne begrænsning af oplysningspligten er af væsentlig betydning, da der ellers ville være risiko for at kompromittere tillidsforholdet mellem sundhedsplejersken og patienten/borgeren. Efter sundhedslovens 43, stk. 2, nr. 2), kan der endvidere ske videregivelse af helbredsoplysninger m.v., hvis videregivelsen er nødvendig til be- 20

Vejledning. om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Vejledning. om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 201 1 Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 201 1 Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 5 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 7 Sundhedsplejens indsats til gravide

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Svendborg Kommune. Yderligere oplysninger på www.sundhed.svendborg.dk Svendborg

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

2 Sårbare gravide. Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier. 1. Målgruppe. 1 Indledning

2 Sårbare gravide. Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier. 1. Målgruppe. 1 Indledning Dato: 27. januar 2009 Sagsnummer: Sundhedsaftale omhandlende sårbare gravide og sårbare familier 1 Indledning Kvalitet og Udvikling Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57 87 52 57 boe@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden indeholder en samlet og let tilgængelig information til borgerne om de tilbud og ydelser der tilbydes, hvis de ønsker social behandling

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsområdet for børn og unge; Kayerødsgade 46; 9000 Aalborg Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandarder. Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandarder Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Omlægning af Sundhedsplejen... 1 Læsevejledning... 2 Kvalitetsstandard Sundhedspleje overordnede rammer...

Læs mere

Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie 2014. God sundhedspraksis. God sundhedspraksis side 1

Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie 2014. God sundhedspraksis. God sundhedspraksis side 1 Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie 2014 God sundhedspraksis God sundhedspraksis side 1 INDLEDNING 3 ORGANISERING 5 FORMÅL 5 GENERELT OM SUNDHEDSTJENESTENS OPGAVER 6 SUNDHEDSOPGAVER TIL

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sundhedsplejen Thisted kommune Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Modul 6: Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Familieafdelingen indgår i det tidlige tværfaglige samarbejde bl.a. ved deltagelse i stafetlogmøder i lokalområderne.

Familieafdelingen indgår i det tidlige tværfaglige samarbejde bl.a. ved deltagelse i stafetlogmøder i lokalområderne. 11.3 Familieområdet Organisation: Familieområdet omfatter Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen, Familiecenter Sabroegaarden, Multi, og Familiesektionen (tilbud til børn og unge med særlige

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere