Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge"

Transkript

1 Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge 1

2 Titel: Høring af anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: amning, spædbørn, sundhedslov, Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, februar 2010 Elektronisk ISBN: (Sundhedsstyrelsens udleveres på forespørgsel her i Biblioteket) Den trykte versions ISBN: (nummer udleveres på forespørgsel her i Biblioteket) ISSN-nr: (udleveres på forespørgsel i vores Biblioteket) 2

3 Indhold 1 Lovgrundlag Sundhedsloven Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Indberetning 12 2 Ydelser, opgaver og kommunikation Fokus og prioritering Ydelserne på individ- og gruppeniveau i hovedtræk Øvrige ydelser Samarbejde om opgaverne i den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge Journalføring og kommunikation Journalføring i den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge Barnets bog Journalføringspligt for læger Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Øvrig kommunikation Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Videregivelse af oplysninger i forbindelse med behandling af patienter Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål Underretningspligt Ved flytning 22 3 Funktionsområder Sundhedsplejersken Den kommunalt ansatte læge Almen praksis Embedslægen 25 4 Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Den tværfaglige gruppe Organisering Enkeltsager Tovholder Samarbejdspartnere Forældrene Almen praksis Skolens lærere og ledelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 32 3

4 4.10 Samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi (SSP-samarbejde) og den kommunale sundhedstjeneste Barnets reform (SSD - samarbejde) Undersøgelser i henhold til serviceloven Eksempel på samarbejdsmodel 34 5 Danske børns sundhed, helbred og trivsel Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Forskelle i forhold til for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og dødelighed i første leveår Social ulighed i helbred Trivsel Sundhedsadfærd Højde og vægtudvikling Ulykker og skader 38 6 Børn og familier med særlige behov Tilknytning og relationer De sårbare forældre de sårbare børn Børn og unge i familier med alkohol og rusmiddelproblemer Stofmisbrug Børn, som i fostertilstanden har været eksponeret for rusmidler Omsorgssvigt Opsporing af efterfødselsreaktion og fødselsdepression Børn og unge med handicap og kroniske sygdomme Børn i familier med anden etnisk baggrund end dansk 47 7 Generelle forebyggelsestemaer Alkohol Allergi Fysisk aktivitet Ernæring og kosttilskud Kosttilskud Overvægt Rygning Sol Ulykker Vuggedød 53 8 Fælles for de forebyggende tilbud til spæd- og småbørn Lovgrundlag Fælles for de forebyggende tilbud 55 4

5 8.3 Fokus- og indsatsområder 56 9 Særlige kliniske problemstillinger Craniotabes og rachitis Hofteluksation Ortolanis tegn Barlows tegn Galeazzis tegn Hovedomfang Icterus Plagiocephali Psykiske udviklingsforstyrrelser hos spæd- og småbørn Tidlig opsporing Forebyggelse og intervention Stetoskopi Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis 0-5 år ugers undersøgelsen måneders undersøgelsen måneders undersøgelsen års undersøgelse års undersøgelsen: års undersøgelsen års undersøgelsen Den kommunale sundhedstjeneste 0-5 år Tilsyn med barnets sundhed, trivsel og udvikling Graviditetsbesøg Tilsyn med barnets trivsel i den første tid efter fødslen Støtte til opretholdelse af amning Hjemmebesøg i alderen 0-12 måneder Etableringsbesøget Andet besøg i første levemåned Det to måneder gamle barn Det fire-seks måneder gamle barn Det otte-ti måneder gamle barn Småbørn i alderen 1-5 år Andre aktiviteter end hjemmebesøg Den kommunalt ansatte læges opgaver i forhold til 0-5-årige Den kommunale sundhedstjeneste 6-18 år Hovedtemaer og indsatsområder Sundhedspædagogiske begreber og udfordringer Ind og udskolingsundersøgelser Indskolingsundersøgelsen Udskolingsundersøgelsen 94 5

6 Ind- og udskolingsundersøgelser til børn og unge, der modtager hjemmeundervisning Anbefalinger for skolesundhedstjenesteens regelmæssige kontakter gennem skolealderen Samtaler og undersøgelser Sundhedspædagogiske aktiviteter Åben konsultation Behovsundersøgelser Metoder og emner Samarbejde i skolen udviklingsmuligheder Konsulentfunktionen i dagtilbud og skoler Pædagogisk kompetence i forhold til konsulentfunktionen Generel og principiel rådgivning i forhold til andre kommunale aktører Generel rådgivning og vejledning i forhold til gruppen af børn og unge Konkret rådgivning vedrørende sundhedsmæssige forhold i den enkelte institution Smitsomme sygdomme Støjskader Forebyggelse af ulykker, inde og ude Indeklima Rådgivning vedrørende det enkelte barn Medicingivning i dagtilbud og skoler Dansk Center for Undervisningsmiljø Bilagsoversigt Forskrift for registrering af vægt: 132 6

7 Forord Sundhedsstyrelsens anbefalinger til den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge og almen praksis om de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge jf. bekendtgørelse nr. xxxx af xx/xx/2010 beskriver, hvorledes sundhedslovens og bekendtgørelsens bestemmelser bedst muligt kan opfyldes, når kommunalbestyrelsen og almen praksis skal tilrettelægge ydelserne og den sundhedsfaglige indsats. Anbefalingerne anlægger et familieorienteret og sammenhængende perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser med fokus på børn og familier med særlige behov. Skolesundhedstjenestens indsats lægger i større grad end tidligere vægt på sundhedspædagogiske aktiviteter og samarbejde med skolens ledelse og lærere om at støtte børn, unge og deres forældre i at træffe sunde valg i samspil med andre. Den kommunale sundhedstjenestes konsulentopgaver i forhold til dagtilbud og skoler er væsentlig uddybet i forhold til tidligere bl.a. gennem beskrivelse af de forskellige faggruppers opgaver og kompetencer i forhold til opgaveløsningen på dette område. Der er i denne udgave af anbefalingerne lagt vægt på det tværfaglige og tværsektorielt samarbejde for at understøtte den samlede lokale indsats omkring børnene, unge og deres familier. Et væsentligt værktøj i denne sammenhæng er de lokale sundhedsaftaler, anbefalingerne beskriver derfor hvilke opgaver, der med fordel kan inddrages i en sundhedsaftale med henblik på at sikre en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats i forhold til børn og unge. Sundhedsstyrelsen håber, at de reviderede anbefalinger kan bidrage væsentligt til at styrke den tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til børn og unge, og at anbefalingerne vil blive brugt flittigt i såvel tilrettelæggelse som udførelse af de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen skal hermed takke de mange fagpersoner, som har bidraget til det konkrete faglige indhold af anbefalingerne. Jesper Fisker Administrerende direktør Sundhedsstyrelsen Else Smith Centerchef Center for Forebyggelse 7

8 Indledning Sundhedsstyrelsen har ønsket fagligt at begrunde de anbefalede ydelser mere omfattende, og har derfor beskrevet indholdet i de konkrete borgerrettede tilbud mere uddybende end tidligere, især når det gælder spæd- og småbørn. Der er kommet nye afsnit om danske børns sundhed, helbred og trivsel, om børn og familier med særlige behov samt om et afsnit om særlige kliniske problemstillinger, som sundhedspersonalet skal forholde sig til i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med børn og unge. Disse anbefalinger skal desuden ses i lyset af FN s børnekonvention artikel 24. Sundhed defineres som en tilstand hos et individ eller en gruppe af individer karakteriseret ved fysisk, mental og social trivsel. Det er væsentligt at fremhæve, at sundhedspersonalet i det forebyggende og opsporende arbejde har en særlig forpligtelse til at henvise til andre relevante fagpersoner i såvel sundheds- som socialsektoren, såfremt der er mistanke om sygdom, fejludvikling eller om sociale forhold, der har betydning for barnets eller den unges sundhed. Når der gælder småbørn i alderen 1-5 år har sundhedspersonalet i almen praksis en særlig forpligtelse til at inddrage sundhedsplejersken og/eller socialforvaltningen, såfremt der findes sundhedsmæssige problemer, hvor det vurderes, at det ikke udelukkende drejer sig om helbredsmæssige forhold hos barnet. Begrebet den kommunale sundhedstjeneste dækker såvel læger, sundhedsplejerske, sygeplejersker og andet personale i kommunen, der varetager forebyggende og sundhedsfremmende opgaver i forhold til gravide, børn og unge i henhold til sundhedslovens bestemmelser. Begrebet almen praksis dækker over såvel den praktiserende læge som andet personale ansat i lægens praksis. Læsevejledning Når bogen læses i sammenhæng vil der forekomme en del gentagelser. Baggrunden herfor er, at bogen til dels er udviklet som et opslagsværk, der kan anvendes i det daglige arbejde. Henvisninger til relevante lovbestemmelser og andet er derfor sat ind, hvor det vurderes nyttigt for læseren. Når der i teksten blot står bekendtgørelsen refereres til gældende bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Såfremt der i teksten henvises til andre bekendtgørelser vil disse være beskrevet med nummer og dato for ikrafttrædelse. Bogen er opdelt i to afsnit, markeret med forskellige farver i bunden af siderne. Afsnit 1-9 er af rammesættende, udredende og beskrivende karakter, mens afsnit indeholder de konkrete anbefalinger for de ydelser den kom- 8

9 munale sundhedstjeneste og almen praksis tilbyder gravide, spæd- og småbørnsfamilier samt børn og unge i den undervisningspligtige alder. 9

10 1 Lovgrundlag Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/08 med senere ændring af 17/06/2008 angiver, at formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Det opfyldes ved, at kommunen yder en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats over for målgruppen yder en individorienteret indsats til alle børn og unge gennem vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør tilbyder alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller en sundhedsplejerske opretter en tværfaglig gruppe, der sikrer, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes og i tilstrækkeligt omfang formidler kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab i forhold til børn og unge med særlige behov bistår skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger Derudover tilbyder regionsrådet syv forebyggende helbredsundersøgelser til børn under den undervisningspligtige alder ved praktiserende læge, herunder vaccination i henhold til Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger. Sundhedsloven angiver desuden, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Dette er beskrevet i bekendtgørelse nr. 778 af 13. august 2009 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler og i vejledning nr af 21/08/2009 (gældende) om samme. Bekendtgørelse nr af 28/11/2006 fastsætter i henhold til sundhedsloven 126, hvorledes sundhedslovens bestemmelser udmøntes i kommuner og regioner. 1.1 Sundhedsloven Af sundhedslovens 119 fremgår, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Af stk. 2 fremgår, at kommunalbestyrelsen 10

11 etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Af fremgår bestemmelserne for de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Kommunerne har siden 1. januar 2007 haft ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis for alle kommunens borgere. Disse anbefalinger anlægger et familieorienteret perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser, som er bestemt i , idet indsatser og tilbud for såvel børn som unge skal ses i et familieperspektiv og i sammenhæng med kommunens samlede tilbud for så vidt angår forebyggelse og sundhedsfremme for alle borgere. I henhold til bekendtgørelsen 25 udgør læger, sundhedsplejerske, sygeplejersker og andet personale ansat i kommunen, der varetager opgaver i henhold til sundhedsloven, den kommunale sundhedstjeneste. 1.2 Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Af vejledning nr af 21/08/2009 (gældende) om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fremgår, at indsatsområde 4 vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patient rettet forebyggelse omfatter de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Formålet med aftalen er at sikre borgere og patienter med behov en sammenhængende, systematisk og koordineret forebyggelsesindsats. Aftalen skal medvirke til at sikre en klar ansvarsfordeling, koordination og dialog mellem parterne, således at der sikres sammenhæng mellem indsatserne på tværs af sygehus, almen praksis og kommune. Det skal bl.a. sikres, at der etableres et effektivt samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og de praktiserende læger. Aftalen skal desuden være med til at sikre, at indsatserne er baseret på den bedst tilgængelige faglige viden, og at indsatserne fortsat videreudvikles og kvalitetssikres. Når det gælder de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge anbefales, at sundhedsaftalerne omfatter følgende emner: Samarbejdet mellem sygehusenes pædiatriske afdelinger og med svangre-, føde og barselsafdelinger, almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste, herunder aftale om koordinationsopgaven mellem sygehus og sundhedspleje, når det gælder hjemmebesøg efter ambulante fødsler og hjemmefødsler. Samarbejdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste, både når det gælder spæd- og småbørn og ind- og udskolingsundersøgelser. Samarbejdet mellem sygehusenes pædiatriske afdelinger, almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste om de særligt sårbare og udsatte børn. Desuden kan sundhedsaftalerne med fordel beskrive 11

12 Handleplaner vedrørende omsorgssvigtede børn og unge, herunder samarbejdet med socialpædiatrien Samarbejdet mellem pædiatriske afdelinger, almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge i forhold til fx overvægtige børn og unge samt andre børn og unge med pædiatriske problemstillinger. 1.3 Indberetning Efter sundhedslovens 195 påhviler det regionsråd, kommunalbestyrelser, praktiserende sundhedspersoner og andre at give oplysninger om virksomheden til de centrale sundhedsmyndigheder m.fl., herunder Sundhedsstyrelsen, efter regler fastsat af ministeren for området. 12

13 2 Ydelser, opgaver og kommunikation 2.1 Fokus og prioritering De forebyggende sundhedsydelser for børn og unge skal tilrettelægges således, at alle børn får tilbud i henhold til sundhedslovens bestemmelser, og således at tilsynspligten overholdes. Den kommunale sundhedstjeneste skal tilrettelægge sine ydelser således, at børn og familier med særlige behov tilgodeses, herunder tilrettelægge indsatser der kan øge sundheden blandt disse grupper. Anbefalingerne lægger vægt på: At de kommunale sundhedstjenester for børn og unge samt almen praksis tilbyder familien et sammenhængende forløb fra fødsel til barnet forlader skolen. At barnets udvikling og trivsel samt familiens behov lægges til grund for kommunens tilbud til familien. At kommunerne tilrettelægger et varieret tilbud til børn, unge og deres forældre gennem hele skoletiden med styrkelse af de sundhedspædagogiske aktiviteter. Et styrket samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis, især når det gælder udsatte og sårbare børn og familier med særlige behov. At kommunen prioriterer de opgaver, der knytter sig til konsulentfunktionen i dagtilbud og skoler, og at den kommunale sundhedstjeneste er opmærksom på at udvikle de nødvendige pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer, som er påkrævet for at kunne løse en konsulentopgave. Et styrket samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og skolens ledelse og lærere. At ansatte i den kommunale sundhedstjeneste bidrager til udarbejdelse af sundhedsaftalen i relation til de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Desuden kan ansatte i kommunale sundhedstjeneste bidrage til udarbejdelse af kommunens sundhedspolitikker, når det gælder børn og unges sundhed og vilkår. 13

14 2.2 Ydelserne på individ- og gruppeniveau i hovedtræk Den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge Graviditet Graviditetsbesøg til alle med særlige behov. Graviditetsbesøg/forældreuddannelse anbefales til øvrige. 0 1 år Hjemmebesøg tilbydes til alle børn. Der bør som udgangspunkt tilbydes minimum 6 besøg til alle familier med almene behov, herunder et tidligt besøg, der sikrer barnets trivsel efter tidlig udskrivelse fra fødestedet. Familier med særlige behov tilbydes ekstra ydelser, afhængigt af konkret faglig vurdering, behov og problemstilling. Herudover tilbydes andre ydelser i form af mødre-, fædre- og forældregrupper, åbent hus, konsultationer, undervisning og andre gruppeaktiviteter. 1 5 år Hjemmebesøg kan tilbydes til alle. Familier med særlige behov tilbydes ekstra ydelser, herunder hjemmebesøg, afhængigt af behov og problemstilling 6 15 år Ind- og udskolingsundersøgelse ved læge eller sundhedsplejerske. Der bør som minimum tilbydes 3 samtaler/ undersøgelser med alle børn herudover. Sundhedspædagogiske aktiviteter på gruppe- eller klasseniveau på klassetrin, hvor der ikke forekommer samtaler med alle børn. Åben konsultation for børn, unge og deres forældre. Almen praksis Ydelser i henhold til svangreomsorgens anbefalinger. Helbredsundersøgelser ved 5 uger, 5 måneder og 12 måneder ved læge. Vaccination ved 3 måneder, 5 måneder og 12 måneder ved læge eller sygeplejerske. Helbredsundersøgelse ved 2, 3, 4 og 5 år ved læge. Vaccination ved 15 måneder, 4 år og 5 år ved læge eller sygeplejerske. Vaccination ved 12 år (for piger) ved læge eller sygeplejerske. 14

15 2.3 Øvrige ydelser Ud over tilbud på individ- og gruppeniveau tilbyder den kommunale sundhedstjeneste bistand til dagtilbud og skoler i forhold til - Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel - Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysning om hygiejne - Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige behov Den kommunale sundhedstjeneste og sundhedspersonale fra almen praksis indgår i kommunens tværfaglige gruppe i henhold til den lokale organisering og sundhedsaftalens indhold. Se også kapitel 4. Endelig kan den kommunale sundhedstjeneste indgå i forebyggende og sundhedsfremmende arbejde på lokalsamfundsniveau i samarbejde med andre kommunale aktører. 2.4 Samarbejde om opgaverne i den kommunale sundhedstjeneste Den kommunale sundhedstjeneste består af læger, sundhedsplejersker og andet personale, der varetager opgaver efter sundhedsloven. Mange øvrige faggrupper og professionelle er med hver deres faglige kompetencer involveret i børn og unges dagligdag. Det gælder for alle børn i deres institutions- og skoleliv, og det gælder i særlig grad og mere omfattende for den gruppe børn og unge, som både socialt og sundhedsmæssigt er særligt udsatte og derfor har behov for særlig indsats. De kommunale opgaver om børn og unges sundhed og trivsel er mangeartede og kræver ofte flere faglige indfaldsvinkler og et tæt og konstruktivt samarbejde mellem flere faggrupper. Den kommunale sundhedstjeneste udgør et sundhedsfagligt team både omkring det enkelte barn og omkring grupper af børn og unge i kommunen. Sundhedsplejersker og kommunalt ansatte læger skal samarbejde tæt med henblik på at koordinere og i fællesskab varetage de opgaver, som skal løses af den kommunale sundhedstjeneste og eventuelle andre instanser i kommunen. Det gælder om at udnytte de faglige kompetencer og ressourcer, som de to faggrupper hver for sig kan levere til gavn for børnesundheden i kommunen, herunder fx faglig sparring, samordning af den sundhedsfaglige indsats, koordination i forhold til andre specialister og andre faggrupper, der har betydning for børn og unges sundhed og velfærd. Det er et ledelsesansvar at sikre rammerne for et velfungerende teamsamarbejde på tværs af fag kompetencer og forvaltninger. Det kræver bl.a., at 15

16 forskellige sundhedsfaglige kompetencer er til rådighed, at de er tilgængelige for hinanden i hverdagen, når behovene opstår, samt at de respekterer og vedkender sig behovet for hinandens kompetencer. Det anbefales, at teamsamarbejdet beskrives og fungerer gennem fastlagte rutiner i form af retningslinjer, instrukser og samarbejdsaftaler fx i forhold til ind- og udskolingsundersøgelser og udsatte børn og unge. 2.5 Journalføring og kommunikation Det påhviler autoriserede sundhedspersoner at føre journaler over deres virksomhed og at sikre, at kommunikation mellem sundhedspersonalet og barnets/den unges forældre og det øvrige sundhedsvæsen sker i henhold til gældende lovgivning. Journalerne kan føres manuelt (papirjournal) eller elektronisk. Se bilag 1 for aktindsigt i forhold til sundhedsloven og bilag 3 for gældende lovgivning i forhold til kommunikation (tavshedspligt og videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger mv.) Journalføring i den kommunale sundhedstjeneste Den kommunalt ansatte læge og sundhedsplejersken fører i henhold til ovenstående journal på hvert barn. Journalen er et arbejdsredskab og kommunikationsmiddel til brug for undersøgelser, vejledning og anden sundhedsfaglig bistand fra barnets fødsel til tilsynets ophør. Det anbefales, at den kommunalt ansatte læge og sundhedsplejersken anvender samme journalsystem, således at der kun eksisterer en samlet journal i kommunen vedrørende barnets sundhed og trivsel gennem hele opvæksten. Fører den kommunale sundhedstjeneste separate spæd- og småbørnsjournaler og skolejournaler skal begge journaler indeholde nedenstående oplysninger. Journalen består af ordnede optegnelser, som skal være forståelige af hensyn til kommunikationen med de sundhedspersoner, der er involveret i kontakten med barnet og dets familie. Journalen skal føres kontinuerligt og i umiddelbar tilknytning til samtale og undersøgelse. Det skal af journalen tydeligt fremgå, hvem der har foretaget journalnotatet og hvornår. Journalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for sundhedstjenestens virksomhed, herunder: Barnets og forældrenes navn og personnummer og bopæl samt telefonnummer. Såfremt forældrene ikke er samboende noteres hvem, der har forældremyndigheden af hensyn til kommunikationen mellem sundhedstjenesten og forældrene Særlige medicinske forhold, herunder fx forhold vedr. kronisk sygdom eller allergier samt barnets vaccinationsstatus 16

17 Årsag til kontakten, herunder hvorvidt der er tale om et rutinemæssigt besøg eller et behovsbesøg samt observationer og vejledning i relation hertil Undersøgelsesresultater fx vægt, højde, kranieomfang mm Begrundede henvisninger til undersøgelser og/eller behandling i almen praksis Opfølgning på henvisninger Observationer, vejledning mm kan formidles til familien enten i papirform eller elektronisk. Det skal bemærkes, at personfølsomme oplysninger, der videregives via det åbne net kræver stærk kryptering. Journalen skal opbevares forsvarligt. Det skal sikres, at uvedkommende ikke har adgang til journaloplysningerne. Journalen indeholder, udover helbredsmæssige oplysninger også oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Kun de sundhedspersoner, der tager del i undersøgelserne af og vejledningen til det enkelte barn/unge og dets forældre har adgang til journalen. For sundhedsplejejournaler gælder, at de skal opbevares af kommunen i mindst 5 år efter sidste notat. Såfremt den kommunalt ansatte læge og sundhedsplejersken har fælles journal gælder, at journalen skal opbevares i mindst 10 år efter sidste notat Barnets bog Barnets bog er ikke og kan ikke erstatte en journal. Kommunen kan frivilligt vælge, om de vil anvende en Barnets bog, eller udelukkende vil føre journal. Såfremt man vælger at anvende Barnets bog er den at betragte som kommunikationsredskab mellem barnets forældre og sundhedsplejersken i forhold til barnets sundhed, trivsel og udvikling. I Barnets bog kan sundhedsplejersken skrive om rådgivning i forbindelse med hjemmebesøg og andre kontakter, ligesom familien selv kan skrive det, de ønsker i bogen. Forældrene opfordres til selv at medbringer bogen til de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Såfremt der er særlige vanskeligheder og problemer af fx udviklingsmæssig eller anden sundhedsfaglig karakter skal dette ikke formidles mellem sundhedspersoner via Barnets bog, men i journalen og gennem personlig eller skriftlig kommunikation mellem sundhedspersonerne efter aftale med forældrene. 17

18 2.5.3 Journalføringspligt for læger I henhold til bekendtgørelse nr af 12/12/2006 om bl.a. lægers patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) påhviler det enhver læge at føre en patientjournal, som oplyser om patientens tilstand, planlagt og udført behandling samt hvilken information, der er givet og hvad forældrene/den unge på den baggrund har tilkendegivet. Bekendtgørelsen med senere ændringer kan hentes på Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser Pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, der gælder for alt sygeplejefagligt personale, forudsætter, at der føres journal om planlagt og udført sundheds- og sygepleje. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Vejledning nr af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser kan hentes på Øvrig kommunikation Samarbejde mellem den kommunale skolesundhedstjeneste og skolens lærere i forhold til det enkelte barn sker efter aftale med forældrene. Forud for planlagt kontakt mellem skolesundhedstjenesteen og et barn/en ung skal forældrene informeres, og forældrene skal give samtykke til samtale og undersøgelser. Såfremt samtykke (enten skriftligt eller mundtligt) ikke foreligger, kan samtale eller undersøgelse ikke finde sted. Efterfølgende informeres forældrene om samtalen / undersøgelsesresultaterne enten skriftligt eller mundtligt. For unge > 15 år gælder, at den unge selv kan give samtykke til undersøgelse og samtale, men forældrene skal som udgangspunkt informeres. Under særlige forudsætninger kan der ske underretning uden samtykke i henhold til bekendtgørelse nr af 30. november 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, jf. Lovbekendtgørelse nr. 941 af 01710/ (udvidet underretningspligt). Lov om social service 154 vedrører almindelig og skærpet underretningspligt. Se bilag Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger, som sundhedspersonen får i forbindelse med sit virke, dvs. som led i den sundhedsfaglige pleje og behandling. Der er tale om oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige 18

19 rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger om patientens familieforhold eller økonomiske forhold, som måske ikke har umiddelbar betydning for den sundhedsfaglige behandling og pleje er således eksempelvis også omfattet af tavshedspligten. Sundhedspersoners tavshedspligt er reguleret i sundhedsloven Disse regler gælder alle sundhedspersoner, også sundhedspersoner, der er tilknyttet den kommunale sundhedstjeneste. Sundhedslovens 41 og 42 indeholder regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter, og 43 og 44 indeholder regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål. Sundhedslovens 42a indeholder regler om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger i forbindelse med behandling af patienter. 2.7 Videregivelse af oplysninger i forbindelse med behandling af patienter Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. fra en sundhedsplejerske til en anden sundhedsperson i forbindelse med behandling kræver som udgangspunkt informeret samtykke fra forældrenes eller den unge. Hvis der er fælles forældremyndighed, kræves der som udgangspunkt enighed mellem forældrene. Hvis forældrene er skilt, skal der indhentes informeret samtykke fra den af forældrene, der ifølge den kommunale sundhedstjenestes oplysninger, har forældremyndigheden. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt. Det skal af samtykket fremgå, hvilke oplysninger, der må videregives, til hvem og til hvilke formål, og samtykket og de nævnte oplysninger skal journalføres. Der er i sundhedslovens 41, stk. 2, fastsat en række undtagelser fra kravet om samtykke. Ifølge 41, stk. 2, nr. 1) kan der således videregives helbredsoplysninger m.v. uden patientens samtykke, hvis videregivelse af de nævnte oplysninger er nødvendig af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov. Patienten kan dog i medfør af sundhedslovens 41, stk. 3 frabede sig, at oplysningerne i denne situation videregives. Endvidere kan der i medfør af sundhedslovens 41, stk. 2, nr. 4) ske videregivelse uden samtykke, når videregivelsen sker til berettiget varetagelse af en almen interesse, eller hvor der gælder væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, til sundhedspersonen eller andre. 19

20 Der er tale om en værdispringsregel, dvs. at reglen kun finder anvendelse i situationer, hvor der foreligger tungtvejende grunde, som overstiger patientens krav på fortrolighed. 2.8 Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål Videregivelse af oplysninger til andre formål end behandling drejer sig om situationer, hvor en sundhedsperson videregiver helbredsoplysninger m.v. til fx socialforvaltning og politi. Videregivelsen kræver som udgangspunkt patientens skriftlige samtykke og skal gives til den, der afgiver oplysningerne. Hvis der er fælles forældremyndighed, kræves der som udgangspunkt enighed mellem forældrene. Hvis forældrene er skilt, skal der indhentes informeret samtykke fra den af forældrene, der ifølge den kommunale sundhedstjenestes oplysninger, har forældremyndigheden. Det skal af samtykket fremgå, hvilke oplysninger, der må videregives, til hvem og til hvilke formål, og samtykket og de nævnte oplysninger skal journalføres. Der er i sundhedslovens 43, stk. 2, fastsat en række undtagelser fra kravet om samtykke. I medfør af sundhedslovens 43, stk. 2, nr.1), kan der således ske videregivelse af helbredsoplysninger m.v. uden patientens samtykke, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives, og oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. En sådan hjemmel findes i retssikkerhedslovens 11 c, hvorefter kravet om samtykke i medfør af retssikkerhedslovens 11a, stk. 1 og 3, hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan fraviges i sager om f.eks. tilbagebetaling af sociale ydelser, jf. 11 c, stk. 1, nr. 4). Dette gælder også for autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar. Imidlertid kan myndigheden, der har ansvar for behandlingen af sager om tilbagebetaling af sociale ydelser, ikke pålægge bl.a. autoriserede sundhedspersoner aktivt at skaffe sig yderligere oplysninger om borgerens forhold, der ikke er relevante for den autoriserede sundhedspersons almindelige funktion. Myndigheden kan således ikke til brug for behandlingen af f.eks. en sag om mulig tilbagebetaling af sociale ydelser pålægge en sundhedsplejerske, i forbindelse med sundhedsplejerskens besøg i borgerens hjem, at holde øje med forhold, der indikerer, om borgeren fx er reelt enlig. Denne begrænsning af oplysningspligten er af væsentlig betydning, da der ellers ville være risiko for at kompromittere tillidsforholdet mellem sundhedsplejersken og patienten/borgeren. Efter sundhedslovens 43, stk. 2, nr. 2), kan der endvidere ske videregivelse af helbredsoplysninger m.v., hvis videregivelsen er nødvendig til be- 20

Vejledning. om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Vejledning. om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 201 1 Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 201 1 Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet Rubrik Sundhedspleje Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet 18. december 2013 Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst

Læs mere

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje Sundhedsloven 120-126 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 21. december 2011 Social og Sundhed Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD BESKRIVELSE Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF Sundhedsplejens TILBUD Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Hjemmebesøg til spæd- og småbørnsfamilier

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget 2013-15 forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering

Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget 2013-15 forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget 2013-15 forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering 1 Reduktion i sundhedsplejen pr. 1.8. 2012 med 22 timer

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2012 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 5 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 6 Sundhedsplejens indsats til gravide

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29.maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune 0 Formål Sundhedsplejen i Rebild Kommune varetager opgaver i barnets hjem, i daginstitutioner, skoler og i lokalsamfundet. Definition af Sundhedspleje Sundhedsplejersken

Læs mere

Lovgivning i de forebyggende hjemmebesøg - gråzoner og snitflader. SUFO årsmøde 2015

Lovgivning i de forebyggende hjemmebesøg - gråzoner og snitflader. SUFO årsmøde 2015 Lovgivning i de forebyggende hjemmebesøg - gråzoner og snitflader SUFO årsmøde 2015 1 stevns kommune Lovgrundlag forebyggende hjemmebesøg (uddrag) Det faglige indhold Serviceloven Sundhedsloven samt vejledning

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015 Formål Vi servicerer: Sundhedsplejens formål er: Ca. 450 spæd- og småbørn og deres forældre At sikre børn og unge en sund opvækst

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Solrød Sundhedstjeneste Børn og Unge Rådgivningen Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

https://www.skyfish.com/preview/ Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017

https://www.skyfish.com/preview/ Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017 https://www.skyfish.com/preview/10895272- Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2017 Formål Vi servicerer: Sundhedsplejens formål er: Ca. 450 spæd- og småbørn og deres

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen. Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune

Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen. Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen... 3 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Grundlag for Skolesundhedsplejen... 4 3. Skolesundhedsplejens

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Bilag til Samarbejdsaftalen for Familieambulatoriet juni 2016 1. Baggrund Formålet

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udskriftsdato: 21. august 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven 1-35. (Udelades) Kapitel 8 Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel

Læs mere

Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring)

Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring) 16. marts 2006 Vejledning om ergoterapeuters ordnede optegnelser (journalføring) 1 Indledning I medfør af lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 om Terapiassistenter (fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016 Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016 Formål Vi servicerer: Sundhedsplejens formål er: Ca. 450 spæd- og småbørn og deres forældre pr. år At sikre børn og unge en

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Sundhedsplejerskeprofil

Sundhedsplejerskeprofil Sundhedsplejerskeprofil Ringkøbing Skjern Kommune Sundhedsplejerskerne i Ringkøbing-Skjern kommune har udarbejdet en sundhedsplejerskeprofil. Dette for at beskrive de virksomheds- og funktionsområder som

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin 1 Indledning og baggrund Ved telemedicin forstås i denne vejledning, at en læge ved hjælp af video, billeder, lyd og måleresultater inddrager

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år.

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år. S. 1 Kvalitetsstandard for Ergoterapi og Fysioterapi med Speciale i børn Område Lovgrundlag Målgruppe Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten, Egedal Kommune, Dronning Dagmarsvej 200 3650 Ølstykke. Tlf: 7259 6720.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Tværfagligt samarbejde om børn og unge Store Praksisdag 26. januar 2017 Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Program Kort om mig Hvornår kan vi samarbejde? Kommunal organisering

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret

Læs mere

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen.

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem kommuner, almen praksis og Familieambulatoriet

Samarbejdsaftale mellem kommuner, almen praksis og Familieambulatoriet Samarbejdsaftale mellem kommuner, almen praksis og Familieambulatoriet i Region Syddanmark omkring gravide med risikoforbrug af alkohol, rusmidler og/eller vanedannende medicin 2012 Region Syddanmark og

Læs mere

Sundhedslovens Kapitel 9

Sundhedslovens Kapitel 9 Sundhedslovens Kapitel 9 Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Center for Skole og Dagtilbud

Center for Skole og Dagtilbud 1. s primære aktiviteter Primære aktiviteter indenfor tilbyder besøg til gravide og småbørnsfamilier, åbent hus arrangementer for nybagte forældre, individuelle samtaler til skoleelever og pædagogisk undervisning

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Børne- og Familiecenteret Vasen 14 B 7620 Lemvig tlf.: 96 63 13 30 Mail : bfc@lemvig.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet

Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Revideret juni 2016 1. Baggrund I Sundhedsaftalen 2015-2018 er der fokus på at mindske

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Lovgivningsmæssige rammer og referencer

Lovgivningsmæssige rammer og referencer Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen. Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen

Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen. Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen Plan for nu Velkommen og hvad ønsker vi at I får med hjem J Kort præsentation

Læs mere

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 5 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 7 Sundhedsplejens indsats til gravide

Læs mere