Trafikken i københavn Udgivet maj 2010
|
|
- Ole Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikken i københavn 29 Udgivet maj 21 3
2 Forord Kære læser Du sidder med Trafikken i København 29 foran dig. Her kan du danne dig et overblik over de målinger, Teknik- og Miljøforvaltningen har foretaget på trafiktal, støj og luft i 29. Udgangspunktet for Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med støj, trafiksikkerhed, parkeringsstrategi, trængsel mm. er Trafik- og Miljøhandlingsplanen fra 24. I denne udgave af Trafikken i København har vi valgt at se på de opnåede resultater. Vi gennemgår Trafik- og Miljøhandlingsplanens 2 indsatsområder, og ser på dem gennem et femårs perspektiv: Hvor langt er vi nået i udviklingen af den københavnske trafik, cykelinfrastruktur, miljøzoner mm.? Og holder vi kadencen i forholdt til ambitionerne fra 24? Denne gennemgang, der på rigtig mange områder viser, at København har rykket sig langt over de seneste fem år, rejser samtidig spørgsmålet om nye mål også I forlængelse af Miljømetropolen, Metropol for Mennesker og Københavns ambitiøse klimaplan med målsætningen om at gøre København CO 2 neutral i 225. På baggrund af de opnåede resultater, kan der sættes nye mål for trafikken, mobiliteten, sikkerheden og bæredygtigheden i København. København, maj 21 Niels Tørsløv Centerchef Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Indhold Cykeltrafik... side 3 Biltrafik... side 4 Kollektiv trafik... side 6 Trafiksikkerhed... side 7 Støj og luftforurening... side 8 Trafik- og Miljøplan 24 - status side 1 Trafik- og Miljøplan 24 - status side 14 Kolofon Udgivet af: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge Københavns S Redaktion: Center for Trafik, Center for Miljø og COWI AS Layout: COWI AS Billeder: Forsidefoto: Ulrik Jantzen, Foto side 12: Troels Heinen Grundkort: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Trykkeri: Jønsson Grafisk Produktion ApS. Trykt på Galerie Art Silk. Miljø: Svanemærket tryksag, ISO 141 Oplag: 2.5 2
3 Cykeltrafik København sigter mod at blive verdens bedste cykelby i 215. Derfor har Københavns Kommune opstillet tre ambitiøse mål i Miljømetropolen vores vision CPH 215: Mindst 5% procent cykler til arbejde eller uddannelse i København Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister er mere end halveret i forhold til 25 Mindst 8% af de københavnske cyklister føler sig trygge i trafikken. Samtlige initiativer på cykelområdet sigter mod at understøtte opfyldelsen af disse mål. og åbning af Metroen. Det ændrer imidlertid ikke på, at der skal en styrket indsats til hvis markedsandelen skal øges væsentligt, jf. Københavns kommunes mål om en cykelmarkedsandel på 5% der indgår i Miljømetropolen vores vision CPH 215. Københavns Kommune sigter mod at kunne introducere en ny pendler-venlig bycykel i 213. I 29 afholdt kommunen derfor en international konkurrence for at få idéer til, hvordan et banebrydende bycykel-system kan se ud. Ikke mindre end 127 forslag fra fem kontinenter deltog i konkurrencen. De kan alle opleves på 29 var på mange måder et bemærkelsesværdigt år for cykling i København. Ikke mindst har der været en omfangsrig international interesse for cykelbyen København. Interessen vidner om, at den københavnske cykelkultur, og kommunens arbejde for løbende at forbedre byen til fordel for cyklisterne, efterhånden har givet København status som en mønsterby i forhold til at satse på den grønne mobilitet. Det har blandt andet resulteret i rosende omtale i N.Y. Times, på BBC World og i franske Le Monde. I 29 er der blevet anlagt cykelstier på Carl Jakobsens Vej og Øresundsvej. Den planlagte etablering af cykelsti i Stormgade måtte udskydes til første halvdel af 21 på grund af sikkerheden ved Klimatopmødet i København. For at skabe større komfort for byens cyklister har kommunen i 29 gennemført en række pilotprojekter, heriblandt skraldespande til cyklister, så de kan komme af med affald, mens de cykler, plinter (fodstøtter) i lyskryds, som gør det mere bekvemt at vente for rødt og overdækket parkering for ladcykler. Cyklen er den mest benyttede form for transport til job og studie målt i ture. Cyklens markedsandel har været nogenlunde stabil de sidste 5 år (36% i 24 og 26, 37% i 28 og 29), det samme gælder hvis vi måler på trafikarbejde. På sin vis imponerende i en periode med stigende bilejerskab Index for det samlede cykeltrafikarbejde Udviklingen i det samlede trafikarbejde (antal kørte km) på cykel fra Samlet cykeltrafik i dagtimerne Over søsnittet Over kommunegrænsen Cykeltrafikkens udvikling fra
4 Biltrafik Den samlede udvikling i biltrafikarbejdet (antal kørte km) i København viser en stigning på omkring 2 % fra 199 til 29. Stigningen har hovedsageligt været på de største af vejene, mens der ikke har været væsentlige ændringer på fordelingsgader og bydelsgader de seneste år. Københavns Kommune har revideret vejnetsplanen i 29 og bl.a. introduceret strøggader som en ny vejtype. Det har bevirket en ændret statistisk opgørelsesmetode af biltrafikarbejdet. Fra 28 til 29 har trafikmængden på vejnettet som helhed stort set ikke ændret sig. De seneste 15 år er bilejerskabet steget blandt københavnere. Antallet af personbiler til privatkørsel var i 29 ca. 5 % højere end i Fra 28 til 29 var der en stigning på lidt over 3 % i antallet af personbiler til privatkørsel i København. 1. km Udvikling i det samlede biltrafikarbejde Regionale veje Fordelingsgader Bydelsgade Strøggade Udvikling i det samlede trafikarbejde (antal kørte km) i bil fra Kommunens større veje fordelt på vejtyper. 4
5 I 29 var der 228 personbiler til privatkørsel pr. 1. indbyggere i kommunen. På landsplan er det tilsvarende tal ca. 6 % højere. Der er således stadig langt færre biler pr. indbygger i København end i resten af landet, men tallet stiger. Stigningen i bilejerskabet har medført et stort pres på gadeparkeringen. Københavns Kommune har blandt andet derfor i 29 vedtaget en ny parkeringsstrategi, der bl.a. skal begrænse trængselsproblemerne i København og samtidig forbedre parkeringsforholdene for beboerne i Blå zone, hvor byggeriet af tre fuldautomatiske, underjordiske P-anlæg er fortsat gennem 29, og anlæggene åbnes i 21. Biltrafikken udvikler sig ikke ens overalt i kommunen. I et snit, hvor vejene krydser kommunegrænsen, har der siden 199 været en vækst på godt 3 %. Fra 28 til 29 forblev trafikmængden stort set uændret, og er i dag på niveau med trafikken i 25. Biltrafikken over søsnittet, hvor vejene krydser søerne og havnen, er stort set uændret fra 199 til 29. Siden 22 har der dog været en svagt faldende tendens. Andelen af tunge køretøjer varierer fra strækning til strækning. I kommunegrænsen og i søsnittet ligger andelen omkring 5 % i 29. Den tunge trafik i både kommunegrænsen og søsnittet har generelt været faldende siden 2. Fra 28 til 29 var der et markant fald på ca. 13 % for både kommunegrænsen og for søsnittet. Antal personbiler til privatkørsel Samlet biltrafik i dagtimer Udvikling i personbiler til privatkørsel i Københavns Kommune fra Opgørelsesmetoden er ændret i forhold til tidligere udgaver af Trafikken i København. Over kommunegrænsen Over søsnittet Biltrafikkens udvikling Tunge køretøjer i dagtimerne 35. Over kommunegrænsen Over søsnittet Kommunen tæller hvert år trafikken i søsnittet og i kommunegrænsen. Udvikling i antal tunge køretøjer Tal fra tidligere år er ikke opgjort. 5
6 Kollektiv trafik Den kollektive trafik har på en hverdag godt 7. passagerer i Københavns Kommune. Adgangen til den kollektive trafik sker på knap 1.2 busstoppesteder og 4 stationer til tog, S-tog og metro. Mere end halvdelen af passagererne benytter bus, mens resten benytter tog eller metro. Nørreport st. og Københavns Hovedbanegård er de to stationer, hvor flest passagerer begynder en togrejse. Nørreport st. er den mest benyttede station for både tog-, metro- og buspassagerer. Antallet metropassagerer i Københavns Kommune er steget med 8 % fra 28 til 29. Stigningen skyldes en generel passagervækst, da der ikke som i 28 blev åbnet nye metrostationer. Det samlede passagertal med kollektiv trafik steg marginalt fra 28 til 29, og ligger i dag på det højeste niveau siden 1995 med næsten 75. daglige passagerer. Antal påbegyndte rejser 6. DSB S-tog Antal påstigere Nørreport København H Østerport Valby Vesterport Hellerup Nordhavn Svanemøllen Vanløse Dybbølsbro Nørreport Kongens Nytorv Christianshavn Vanløse Amagerbro Ørestad Islands Brygge Lergravsparken DR Byen (Universitetet) Bella Center Påbegyndte rejser med S-tog og øvrige tog på de ti mest benyttede stationer i kommunen talt på en hverdag i november 28. Metropassagerer på de ti mest benyttede stationer i kommunen på en hverdag i 29. Antal påstigere passagerer pr. hverdagsdøgn 8 7 DSB Bus Metro Nørreport station Hovedbanegården Nørrebro station Rådhuspladsen Trianglen Amagerbro station Husum Torv Kongens Nytorv/Magasin Nørrebros Runddel Buspassagerer på de ti mest benyttede stoppestedsgrupper i kommunen på en hverdag i november 29. Vesterport station Udviklingen i kollektiv trafik i Frederiksberg og Københavns Kommuner
7 Trafiksikkerhed En af trafikkens negative konsekvenser er, at der sker ulykker med menneskelige omkostninger. Kommunen arbejder målrettet med at mindske omfanget af uheld og har som redskab udarbejdet Trafiksikkerhedsplan i 26. Målet er at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne trafikanter med 4 % inden udgangen af 212. Udgangspunktet er et gennemsnit af årene Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne Bilister og motorcyklister Cyklister og knallertkørere Trafiksikkerhedsplanen peger på 4 vigtige indsatsområder: cyklister, fodgængere, kryds og unge risikobilister. Som led heri er der stor fokus på krydsombygninger og udarbejdet indsatsplaner for cyklister og fodgængere. I 21 skal der også fokus på de unge, risikovillige bilister. I 29 blev der registreret 23 dræbte og alvorligt tilskadekomne (5 dræbte og 225 alvorligt tilskadekomne). Dette er 7 færre end i 28 og betyder, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken overholder Københavns Kommunes ambitiøse målsætning. Der er flest dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister. I 29 udgjorde de 45 % af samtlige alvorligt tilskadekomne og dræbte, og sammen med knallertkørere (11 %) udgjorde de i alt 56 %. Fodgængernes andel af de dræbte og alvorligt tilskadekomne var i 29 på 23 %. Tilsammen udgør de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister og knallertkørere - 79 % af de tilskadekomne. For de øvrige trafikanter er der også registreret et fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. Bilister tegner sig for 15 % og motorcyklister for 4 % Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne Fodgængere Udvikling i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne. Dræbte og tilskadekomne i alt Alle trafikanter Målsætning Udvikling i det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne. 7
8 Støj og luftforurening I København kommer en stor del af støjgenerne fra vejtrafikken, fordi der langs de fleste trafikerede veje ligger boliger. Kortlægningen af den gennemsnitlige vejtrafikstøj over et døgn sker ved en beregning med en matematisk støjmodel, der benytter mange data om trafikmængder, hastigheder og boligers placering mv. Støj om aftenen og natten vægtes højt og tillægges henholdsvis 5 db og 1 db. Kortet viser støjbelastningen fra trafikken i 1½ meters højde i Københavns Kommune. Kortlægning af den gennemsnitlige støjbelasting fra trafikken i Københavns Kommune. Data fra 25. 8
9 Tabellen herunder viser københavnske boligers støjbelastning fra trafikken ved facaden. Data er opgjort som vægtet døgngennemsnit og under hensyntagen til boligernes faktiske placering i højden. Vægtet døgngennemsnit for trafikstøj i København ved alle boliger < 58 db db db db > 73 db Antal boliger Andel af alle boliger 39 % 28 % 16 % 15 % 2 % Ved små 4 % af boligerne i København er støjens vægtede døgngennemsnit under 58 db, der betegnes som et lavt støjniveau, hvor højst mellem 1-15 % af alle personer føler sig stærkt generet af støjen. Ved 17 % af boligerne er støjniveauet så højt, at de betegnes som stærkt støjbelastede (68 db eller højere). En anden gene fra biltrafikken er udslip af luftforurenende stoffer. Biltrafikken vurderes at stå for op til 9 % af luftforureningen i de mest trafikerede gaderum i København. Københavns Kommune har derfor en målestation på H. C. Andersens Boulevard for at følge udviklingen i koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer i luften. Koncentrationer af visse forurenede stoffer såsom bly, kulilte (CO) og svovldioxid er faldende og er i dag langt under gældende grænseværdier. Dette skyldes en reduktion af svovl i brændsler, indførelse af blyfri benzin og krav om katalysatorer på benzinbiler. Men luftens indhold af kvælstofdioxid (NO 2 ) og større partikler (PM 1 ) har derimod været stagnerende de seneste år. Siden 199 har der været et konstant niveau af svævestøvspartikler på H. C. Andersens Boulevard, og i de seneste år har der været fokus på partikelforureningens sundhedsskadelige effekter. Der er sket et fald i NO 2 -koncentrationen fra starten af 199 erne og frem til i dag. Det foreløbige måleresultat for 28 viser, at årsgrænseværdien for PM 1, som er gældende fra 25, er overholdt, hvorimod luftkvalitetskravet for døgngrænseværdier desværre er overskredet. Den kommende årsgrænseværdi for NO 2 (fra 21) er også overskredet på et stort antal gadestrækninger i København. Som følge af den almindelige teknologiske udvikling, anvendelse af renere brændstoffer samt regulering af luftforurening fra virksomheder formodes det, at luftens indhold af forurenende stoffer generelt vil være faldende. På trods af dette står København alligevel over for udfordringer, specielt i forhold til luftens indhold af NO 2 og PM 1, hvilket formentlig skyldes mere dieseltrafik i byen. Der er behov for en yderligere indsats for at overholde EU s grænseværdier. Det er Miljøstyrelsen, som har det overordnet ansvar for vurdering af luftkvalitet og overholdelse af grænseværdier, der sikrer befolkningen en god luftkvalitet. Årsmiddelværdi, partikler (PM1) [µg/m3] Grænseværdi gældende fra 21 Grænseværdi gældende fra Årsmiddelværdi, NO 2 [µg/m 3 ] Grænseværdi gældende fra Koncentrationen af partikler (PM1) på målestation ved H.C. Andersens Boulevard i perioden Koncentrationen af NO 2 på målestation ved H.C. Andersens Boulevard i perioden
10 Trafik- og Miljøplan 24 status 29 Borgerrepræsentationen vedtog den 28. april 25 Trafik- og Miljøplan 24 for Københavns Kommune. Planen er udarbejdet i dialog med borgerne, og indeholder kommunens bud på, hvordan trafikken og trafikudviklingen i de kommende år kan planlægges og påvirkes, så vi får en velfungerende og sund by. Trafik- og Miljøplanens overordnede målsætning er at sikre et velfungerende transportsystem til betjening af byen med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Dette betyder, at den øgede trafikale aktivitet søges tilgodeset ved øget brug af kollektiv trafik og cykel, og at miljøproblemerne søges minimeret. Trafik- og Miljøplanen indeholder en handlingsplan på 2 indsatser. Disse gennemføres inden for forvaltningens eksisterende økonomiske rammer, suppleret med eventuelle ekstrabevillinger. I det følgende gives en status på, hvad der er sket på disse indsatsområder i Etablering af manglende cykelstier og udvidelse af de mest belastede Cykelstiprioriteringsplan følges i store træk. I 29 er der blandt andet blevet anlagt cykelsti på Øresundsvej og Carl Jakobsens vej. Herudover er en lang række projekter blevet projekteret i 29, hvorfor det forventes, at en række tiltag vil blive realiseret i Etablering af de cykelruter, der forventes at afvikle mest cykeltrafik Den sydlige del af den grønne cykelrute, Nørrebroruten, blev anlagt i 29. Cykelruten ligger i Valby og skaber forbindelse mellem Frederiksberg Kommunes Grønne Sti og Valby Langgade. Projektet færdiggøres med pladsen og cykelruteskiltning i maj Etablering af en Metroring i samarbejde med staten og Frederiksberg kommune Metroselskabet, Frederiksberg og Københavns kommune er i fuld gang med planlægningen af den kommende metroring. For Københavns Kommune betyder det særligt, at trafikafviklingen i forbindelse med byggearbejderne vurderes, ligesom det er besluttet at lave lokalplaner for alle stationer i løbet af 21. Arbejdet i marken med ledningsomlægninger og de forberedende arbejder omkring stationer og arbejdspladser er så småt i gang, så metrobyggeriet vil i de kommende år kunne ses i bybilledet. Læs mere på 4. Planlægning af kollektiv trafik i byudviklingsområderne I nye byudviklingsområder har kommunen en målsætning om en bæredygtig fordeling af trafikken på transportformer. Det betyder, at mindst 1/3 af alle ture skal foregå på cykel, mindst en 1/3 med kollektiv transport og højest 1/3 med bil. Byplanlægningen ses derfor i et strategisk perspektiv i forhold til at opnå den bedst mulige kollektive trafikbetjening. Et eksempel er vinderprojektet for Nordhavn, hvor der peges på en løsning i form af en metro, og det undersøges derfor nærmere, om det er den løsning, der skal realiseres. Et andet eksempel er Carlsberg, hvor det er planlagt at flytte Enghave St. for at forbedre den kollektive trafikbetjening. 5. Forbedring af bussernes fremkommelighed på de vigtigste strækninger I 29 havde forvaltningen fokus på at sikre, at tidligere gennemførte fremkommelighedstiltag fortsat virker efter hensigten. Endvidere blev der arbejdet med at etablere yderligere aktiv busprioritering ved brug af GPS-teknologi. Busserne kan derved forlænge den grønne periode i signalanlægget så bussen når med over for grønt ved at sende sin position til signalanlægget. De første erfaringer med løsningen indikerer, at der er store tidsmæssige besparelser for busserne, samtidig med at løsningen er let at implementere. 6. Forbedring af trafiksikkerheden Københavns kommune arbejder målrettet med at forbedre trafiksikkerheden i kommunen, og i 29 blev der registreret markant færre dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken end i de to tidligere år. 1
11 I 29 blev der gennemført flere mindre ombygninger af veje. Eksempelvis er der etableret rødt midterareal på Øster Farimagsgade. Der er gennemført forsøg med lysende afmærkning på vejbanen til forebyggelse af højresvingsulykker. Herudover er der etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger på blandt andet Islands Brygge og Artillerivej. Via Byens Trafikråd blev der gennemført en række kampagner for at forbedre trafikanternes adfærd. Eksempelvis er der gennemført kampagner rettet mod ulykker med fodgængere i kryds samt mod højresvingsulykker, og der er gennemført uddeling af cykelhjelme til alle kommunens elever i 3. klasse. I perioden 29 til 212 er der afsat 5 mio. kr. på kommunens budget til at sikre kommunens skoleveje. Arbejdet omfatter ombygninger af veje, gennemførsel af kampagner og udarbejdelse af trafikpolitik og undervisningsmateriale til skolerne. 7. Arbejde for at påvirke københavnernes trafikvaner I 29 er markedsføringen af København som verdens bedste cykelby for alvor slået igennem både nationalt og internationalt. Dette er understøttet af kampagner som f.eks. morgenbrødsuddeling til cyklister og uddeling af cykellygter. Desuden blev der i 29 sat mere fokus på sammenhængen mellem cykling og sundhed for på den måde at øge antallet af cyklister. Københavns Kommune satser ikke kun på cykeltrafik, men har også en ambition om, at en del af københavnerne vil udskifte deres benzin- og dieseldrevne biler med el- eller brintbiler. For at fremme denne udvikling arbejder kommunen derfor på at skabe en infrastruktur til el- og brintbiler og gav i efteråret tilladelse til opsætning af el-ladestandere flere steder i byen. Elbiler kan desuden parkere gratis på kommunens betalingsparkeringspladser og det er indtil videre gratis at tanke el fra ladestandere opsat på offentlig vej. 8. Sikring af trafikafviklingen på det københavnske vejnet I forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 29 blev der vedtaget en ny vejnetsplan for Københavns Kommune. Vejnetsplanen indeholder en klassificering af vejnettet ud fra vejenes trafikale funktion. Hidtil har kommunens veje været inddelt i regionale veje, fordelingsgader, bydelsgader og lokalgader. Med den nye vejnetsplan er der indført en ny vejklasse kaldet strøggader, som er handelsgader, hvor der er koncentreret detail- og dagligvarehandel, samt café- og restaurationsmiljø (ikke gågader). Vejnetsplanen vil danne grundlag for trafikplanlægningen i kommunen, hvor det overordnede princip er, at koncentrere den gennemkørende biltrafik på kommunens regionale veje og undgå gennemkørende trafik gennem byområder (se kort s. 4). 9. Etablering af 4 km/t hastighedszoner på lokalgader i alle boligområder I 29 blev der i Indre By og på Christianshavn etableret 4 km/t zoner og nogen steder også 3 km/t. Hastighedsgrænserne sænkes for at forbedre trafiksikkerheden. Det ser generelt ud til at den lavere hastighedsgrænse har en positiv effekt på antallet af uheld. Et eksempel findes i Nordvest, hvor antallet af uheld i en treårig periode er faldet fra 36 til Arbejde for anlæggelsen af en vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen Nordhavnsvej blev vedtaget som en del af aftalen mellem Københavns Kommune, staten og Frederiksberg Kommune om anlæg af Metrocityringen. Vejen skal forbinde Nordhavnen med motorvejsnettet og aflaste lokale gader for trafik. I 29 blev der gennemført en VVM-undersøgelse for to mulige løsninger: en gravet tunnel og en boret tunnel. I april 21 traf Borgerrepræsentationen endelig beslutning om valg af vejforslag. Læs mere Mulighederne for at fredeliggøre Indre By Teknik- og Miljøudvalget godkendte i sommeren 29 en 11
12 strategi for udvikling af Middelalderbyens byrum, samtidig besluttede udvalget, at der skulle udarbejdes en implementeringsplan for indsatserne, som er indeholdt i strategien. Indsatserne formål er at styrke identiteten og byrummene til gavn for beboerne, handelsliv og besøgende. I efteråret 29 godkendte Teknik- og Miljøudvalget et forslag til en implementeringsplan, indeholdende en prioritering af en række forslåede indsatser. Udvalget vil i foråret 21 få forelagt en nærmere beskrivelse af de prioriterede indsatser med forslag til konkrete aktiviteter ift. finansieringen. Læs mere på Udarbejde en ny parkeringsstrategi I 29 vedtog Københavns Borgerrepræsentation Fornyet P-strategi på baggrund af en evaluering af den hidtidige parkeringsstrategi fra 25. Målsætningen er fortsat, at P-strategien skal begrænse trængsels- og miljøproblemerne i København, samt sikre at københavnernes bilejerskab kan vokse i takt med den generelle velstandsstigning i Danmark. Målet om byrumsforbedringer og nedlæggelse af gadeparkering udgik, og blev erstattet af et nyt politisk mål om, at der skal etableres flest mulige skråparkeringspladser til lavest mulige omkostninger under hensyntagen til de arkitektoniske værdier, trafiksikkerheden og miljøet. I foråret og sommeren 21 åbner tre nye, fuldautomatiske p-anlæg i Nørre Allé, Leifsgade og Under Elmene med tilsammen 84 p-pladser. I perioden vil der blive etableret 54 flere gadepladser ved øget brug af skråparkering og 1 flere gadepladser ved at udbygge gadehjørner. 13. Udarbejde lokale støjhandlingsplaner samt støjisolering af boliger Som opfølgning på den gennemførte støjkortlægning udarbejdes en støjhandlingsplan for hele kommunen efter støjbekendtgørelsen. Støjhandlingsplanen vil tage udgangspunkt i Miljømetropolens målsætning om, at københavnerne i 215 skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra gadetrafikken, og at alle skoler og daginstitutioner i dagtimerne kun må være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken. 14. Udlægning af støjdæmpende asfalt ved vedligeholdelses- og anlægsarbejder på støjbelastede strækninger I 29 er der lagt ca m 2 støjreducerende asfaltslidlag på bl.a. dele af Jyllingevej, Kalvebod Brygge, Åboulevard, Øster Farimagsgade, Sølvgade, Øster Voldgade og Tagensvej. Siden 26 er der udlagt støjreducerende asfalt på ca. 4. m 2, svarende til ca. 32,5 km vej. I 21 fortsætter Københavns Kommune med udlægning af støjreducerende asfalt på støjbelastede vejstrækninger, som står overfor en renovering. 15. Etablering af en miljøzone i den inderste halvdel af kommunen Den 1. november 29 blev miljøzonen i København udvidet til kommunegrænsen. Dette betyder, at Vanløse, Brønshøj-Husum, Bispebjerg og den resterende del af Valby nu også er omfattet af miljøzonen. Københavns første miljøzone blev etableret i 28, og omfattede på daværende tidspunkt 2/3 af kommunen. Med udvidel- 12
13 sen af zonen er hele Københavns Kommune nu miljøzone. Den 1. juli 21 vil reglerne for kørsel i miljøzonen blive skærpet. Det betyder, at alle dieseldrevne køretøjer over 3,5 tons, der ikke lever op til euro 4-normen, skal have monteret et partikelfilter for at køre i zonen. På nuværende tidspunkt skal tunge dieseldrevne køretøjer leve op til euro 3-normen, før kørsel i miljøzonen er tilladt, med mindre køretøjet er udstyret med et partikelfilter. Læs mere på Aktiv støtte til afprøvning og udvikling af miljøvenlige teknologier I forbindelse med kommunens projekt med klimarigtige køretøjer er der indkøbt 8 brintbiler, samt etableret en offentlig tilgængelig brinttankstation i Sydhavnen. Som led i Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler har kommunen købt ca. 25 elbiler, der sammen med brintbilerne skal indgå i den daglige drift i bl.a. hjemmeplejen og brandvæsenet. 17. Udarbejde en strategi for tung trafik I 29 udarbejdede Københavns Kommune et forslag til en strategi for tung trafik for at mindske generne fra de tunge køretøjer og forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Hovedoverskriften i strategien er at sikre, at den uvedkommende tunge trafik kommer ud af byen, og at den tunge trafik, der betjener byen, fordeles på det overordnede vejnet og afvikles på en trafiksikker, tryg og miljørigtig måde. I sommeren 29 blev den samlede Strategi for tung trafik vedtaget af Borgerrepræsentationen. Her besluttede politikerne også at skilte 1. etape af det anbefalede rutenet. Strategien giver mulighed for at optimere trafiksikkerheden yderligere på det anbefalede rutenet blandt andet ved krydsombygning, lysregulering og bedre vejvisning. I november besluttede Borgerrepræsentationen, at Strategi for tung trafik skal i fornyet høring i første kvartal af 21, og at skiltningen af det anbefalede rutenet for lastbiler udsættes til efter høringen. Læs mere på www. kk.dk/tungtrafik 18. Tilvejebringe ny viden om fodgængeres rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel mv. Indsamlede data om fodgængertrafik og borgerundersøgelser af byliv og fodgængere i 29 indgår i et internationalt benchmarking projekt Making Walking Count. De første byer i samarbejdet er København, London, Barcelona og New York. Fodgængertællinger og bylivssobservationer udføres i 21 og vil indgå i et Bylivsregnskab Offentliggøre et årligt overblik over udviklingen inden for trafik- og miljøområdet Publikationen Trafikken i København er Københavns Kommunes årlige samlede og kortfattede overblik over udvikling og status på trafik- og miljøområdet. Denne publikation er den femte udgave. 2. Medvirke til afklaring af hvordan trængselsproblemerne i hovedstaden kan løses På baggrund af Kommuneforums rapport Trængselsafgifter i Hovedstadsområdet arrangerede Teknologirådet en høring, hvor konklusionen bl.a. var, at man her og nu kunne bidrage væsentligt til at løse hovedstadens problemer med trængsel på vejene ved at indføre en automatisk betalingsring med samme teknologi som i en BroBizz eller genkendelse af nummerplader med kamera. At man på længere sigt løser problemerne bedst ved at dreje på mange håndtag samtidig, som fx både et satellitbaseret GPS-system, der omfatter alle biler og alle veje, ændringer af skatter og afgifter og investeringer i højklasset kollektiv trafik som alternativ til bilen. Staten arbejder i øjeblikket på at indføre et nationalt, GPS-baseret kørselsafgiftssystem, men indtil videre er realiseringen af dette udskudt til 218. Hvorvidt det nationale system vil afhjælpe de trafikale og miljømæssige problemer i hovedstadsområdet er endnu usikkert. Læs mere på 13
14 Trafik- og Miljøplan 24 status På de foregående fire sider er der givet en status på de 2 indsatsområder beskrevet i Trafik- og Miljøplan 24 med fokus på udviklingen i 29. På disse to sider gøres status på udviklingen fra 24 til Etablering af manglende cykelstier og udvidelse af de mest belastede Cykelstiprioriteringsplan følges i store træk, og der er god fremdrift i anlæg an nye cykelstier. 2. Etablering af de cykelruter, der forventes at afvikle mest cykeltrafik Nørrebroruten er blevet væsentligt udbygget, bl.a. med etableringen af broen Åbuen over Ågade. En anden væsentlig forbedring er Bryggebroen, der fører cykler og fodgængere over havnen. 3. Etablering af en Metroring i samarbejde med staten og Frederiksberg kommune Projektet er vedtaget, og anlægsarbejderne er påbegyndt rundt omkring i byen. Metrocityringen forventes at stå færdig i Planlægning af kollektiv trafik i byudviklingsområderne Der er stor fokus på tilgængelighed til den kollektive trafik i forbindelse med byudviklingsprojekter. Af konkrete projekter kan nævnes udviklingen af Nordhavnen og af Carlsbergområdet i Valby. 5. Forbedring af bussernes fremkommelighed på de vigtigste strækninger Siden indførelsen af A-busnettet har kommunen arbejdet på at sikre og forbedre fremkommeligheden for disse centrale buslinjer. Tiltagene omfatter bl.a. fysiske ombygninger af kryds og prioritering i byens signalregulerede kryds. 6. Forbedring af trafiksikkerheden Der arbejdes målrettet med at forbedre trafiksikkerheden i kommunen, og det sker bl.a. ved ombygning af kryds og strækninger samt ved nedsættelse af hastighedsgrænsen. Fra 24 til 29 er antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne faldet med 32 % i Københavns Kommune. 7. Arbejde for at påvirke københavnernes trafikvaner Der er gennemført en række tiltag for at markedsføre København som verdens bedste cykelby. Derudover arbejdes der for at fremme miljøvenlig transport, og der er opsat gratis ladere til elbiler flere steder i byen. 8. Sikring af trafikafviklingen på det københavnske vejnet Den nye vejnetsplan fra 29 er en væsentlig del af grundlaget for trafikplanlægningen i kommunen, hvor det overordnede princip er at koncentrere den gennemkørende biltrafik på kommunens regionale veje og undgå gennemkørende trafik gennem byområder. 9. Etablering af 4 km/t hastighedszoner på lokalgader i alle boligområder Der er indført 4 km/t hastighedszoner en lang række steder i byen. 1. Arbejde for anlæggelsen af en vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen Projektet er vedtaget, og der er gennemført VVM undersøgelse af to mulige løsninger. Endeligt valg af løsning blev truffet af Borgerrepræsentationen i april Mulighederne for at fredeliggøre Indre By En strategi for udvikling af Middelalderbyens byrum blev vedtaget i 29. Strategiens hovedformål er at styrke identiteten og byrummene til gavn for beboerne, handelsliv og besøgende. 12. Udarbejdelse af en ny parkeringsstrategi Fornyet P-strategi blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation i
15 13. Udarbejdelse af lokale støjhandlingsplaner samt støjisolering af boliger Som opfølgning på den gennemførte støjkortlægning udarbejdes en støjhandlingsplan for hele kommunen efter støjbekendtgørelsen. 14. Udlægning af støjdæmpende asfalt ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede strækninger Siden 26 er der udlagt støjreducerende asfalt ved en lang række vedligeholdelsesarbejder på centrale strækninger i byen. 15. Etablering af en miljøzone i den inderste halvdel af kommunen Miljøzonen trådte i kraft d. 1. september 28 for den centrale del af kommunen og blev d. 1. november 29 udvidet til at omfatte hele kommunen. 16. Aktiv støtte til afprøvning og udvikling af miljøvenlige teknologier Kommunen leder et projekt med miljørigtige køretøjer, og projektet omfatter både brint- og elbiler, der benyttes i den daglige drift rundt omkring i kommunen. 18. Tilvejebringelse af ny viden om fodgængeres rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel mv. Fodgængertællinger og bylivssobservationer er gennemført fra 28 og vil indgå i et Bylivsregnskab i Offentliggørelse et årligt overblik over udviklingen inden for trafik- og miljøområdet Publikationen Trafikken i København er Københavns Kommunes årlige samlede og kortfattede overblik over udvikling og status på trafik- og miljøområdet. Denne publikation er den femte udgave. 2. Medvirkning til afklaring af hvordan trængselsproblemerne hovedstaden kan løses Sammen med en række andre kommuner i Hovedstadsområdet har Københavns Kommune gennem flere år undersøgt mulighederne for at etablere et system med betalingsring. 17. Udarbejdelse af en strategi for tung trafik I 29 blev en samlet strategi for tung trafik vedtaget af Borgerrepræsentationen. Formålet er bl.a. at afvikle den tunge trafik på en trafiksikker, tryg og miljørigtig måde. Kilder og henvisninger Supplerende oplysninger og baggrundsdata kan findes hos Københavns Kommune og de kollektive trafikselskaber: (Links til øvrige publikationer om trafik fra Københavns Kommune) (Fakta om støj og luftforurening) (Generel statistik om Københavns Kommune) (Fakta om kollektiv trafik i hovedstadsområdet) (Fakta om Metroen) (Søg på Østtælling ) 15
16 NORDISK MILJØMÆRKNING TRYKSAG 22
Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig
Trafikken i København 2005 Foreløbig 27. januar 2006 1 Forord Trafikken i København 2005 er det andet af sin slags, som vi udgiver i Københavns Kommune. Hæftet har til formål at give alle interesserede
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereTrafi kken i København 2007
Trafikken i København 27 1 Forord Kære Læser Trafikken i København udvikler sig hver dag og hvert år. Hvert år udgiver Teknik- og Miljøforvaltningen denne publikation Trafikken i København for at formidle
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mere- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om videreførelse af mål fra visionerne Miljømetropolen og Metropol for Mennesker til visionen
Læs mereFORNYET PARKERINGSSTRATEGI
FORNYET PARKERINGSSTRATEGI vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 17. september 2009 Skitse af det kommende byrum over det underjordiske, fuldautomatiske p-anlæg i Leifsgade. STATUS PÅ P-STRATEGI
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereArkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget...3 MTU2 Færre uheld i trafikken...3 MTU3 Flere buspassagerer på det samlede
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereKøbenhavn. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008
København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereStøjforureningen på Nørrebro
Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereStyr på trafikken og renere luft
Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereNyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 3 Nyt Bynet i Valby 4 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 6 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereNyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave
Nyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Vesterbro/Kgs. Enghave 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereAf Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik
NOTAT Trafikdage 2008 Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik Email: marwas@tmf.kk.dk 11-08-2008 Sagsnr. 2008-26709 Dokumentnr. 2008-422994 Ny vejnetsplan for Københavns Kommune
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereNyt Bynet på Nørrebro
Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereParkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010
04-08-2010 Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010 Poul Sulkjær Chefplanlægger Teknik- & Miljø Københavns Kommune Københavns P-strategi 2010 beskriver den samlede parkeringsstrategi for Indre
Læs mereBilag 2: Beskrivelse af projekter. Sagsnr Dokumentnr. Sagsbehandler Casper Pedersen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer NOTAT Bilag 2: Beskrivelse af projekter Foreslået disponering Udskiftning af gadebelysning (55,0 mio. kr.) - lovpligtig udskiftning
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereNyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Amager Øst og Amager Vest 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt
Læs mereNyt Bynet i Bispebjerg
Nyt Bynet i Bispebjerg - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Bispebjerg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereMiljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereForslag til opgradering af Langmarksvej
Forslag til opgradering af Langmarksvej Forord Horsens vokser år for år, og det betyder flere biler på vores veje. For at vejnettet ikke skal sande til, vedtog Horsens Byråd i 2017 en ambitiøs trafikplan,
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereTrafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D
Trafikplan 2016 / Jeppe Grønholt-Pedersen Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D. 05.12.16 Politiske beslutninger 30. april 2015 BR godkendte, at Økonomiforvaltningen gik i gang med at udarbejde forslag
Læs mereNyt Bynet i Brønshøj- Husum
Nyt Bynet i Brønshøj- Husum - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Brønshøj-Husum 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereSammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS
Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte
Læs mereNyt Bynet i Rødovre Kommune
Nyt Bynet i Rødovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Rødovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereNyt Bynet på Østerbro
Nyt Bynet på Østerbro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Østerbro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Trafik og trafikstøj På vej mod grøn mobilitet Arbejde og uddannelse Cykeltrafik Fodgængere Sikkerhed Tryghed og komfort Cykelstier og ruter Indsats mod støj Støj om natten
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereMiljøvurdering af Mobilitet 2040
Miljøvurdering af Mobilitet 2040 Ikke Teknisk Resume Mobilitet 2040 er en opfølgning på Mobilitetsstrategien og en erstatning af tidligere vejudbygningsplaner. Denne miljøvurdering tager udgangspunkt i
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereKilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune
Bilag 3 Status på sigtelinjer for sundhedspolitik 2015-2018 Marts 2017. Justeret november 2017. Denne statusopfølgning giver en status på sigtelinjerne for de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik
Læs mereNyt Bynet i Hvidovre Kommune
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Hvidovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereBilag 4 til indstilling om hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet terrorsikring
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Bilag 4 til indstilling om hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet terrorsikring Lukning af middelalderbyen
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereByudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereNyt Bynet i Tårnby Kommune
Nyt Bynet i Tårnby Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Tårnby Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereHandlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen
Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereDen nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig
Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.
Læs mereTil Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereOversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget har det overordnede ansvar for Københavns Kommunes opgaver indenfor Teknik- og Miljøområdet.
1.1 Udvalgsafsnit Teknik- og Miljøudvalget UDVALGSAFSNIT Overordnet opgavebeskrivelse for udvalget: Teknik- og Miljøudvalget har det overordnede ansvar for Københavns Kommunes opgaver indenfor Teknik-
Læs mereTRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet
Læs mereMiljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.
Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5. december 2011 Formålet med trængselsafgiften Et bedre miljø i hovedstadsområdet
Læs mereHvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010
Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny
Læs mereNyt Bynet i Indre By og Christianshavn
Nyt Bynet i Indre By og Christianshavn - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Indre By/Christianshavn 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereBilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereStøjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune
Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereStrækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet
Istedgade Reverdilsgade Stampesgade Tietgensgade Notat Dato: 24.04.2018 Projekt nr.: 1008314 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Cykelparkering i Reventlowsgade Emne: Trafikale konsekvenser Notat
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereFredensborg Kommune. Borgermøde A6
Fredensborg Kommune Borgermøde A6 Program 17.00 Velkomst v/ Freja Brabæk Kristensen, formand for Udvalget for Infrastruktur og Teknik 17.10 Præsentation af analysen v/ Jakob Høj fra MOE Tetraplan 17.50
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereTeknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan Verdensby med ansvar
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2 22. marts 2019 Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar til Økonomiudvalget om forslag til Kommuneplan 2019 - Verdensby med ansvar
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereVejforum. Trængselskommissionens arbejde
Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereEVALUERING AF ISTEDGADE
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3
KØBENHAVNS KOMMUNE TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE MILJØVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 4 INDHOLD 1 Resume
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mere