DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE"

Transkript

1 DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE 12 PSYKOLOG NYT Nr

2 OFRE Voldtægtsofrets pårørende og venner er ofte yderst belastede af overgrebet og kan have et stort behov for professionel hjælp i efterforløbet. Det dokumenterer rapport fra Center for Voldtægtsofre i Århus. MODELFOTOS: BAM/SCANPIX En voldtægt kan være en yderst belastende oplevelse for den person, der bliver offer for overgrebet. Adskillige empiriske undersøgelser har dokumenteret de mange svære reaktioner og symptomer, som optræder hos mange voldtægtsofre. Det er dog tilsyneladende ikke kun ofrene selv, der berøres af overgrebet, men også deres nære. På Center for Voldtægtsofre i Århus har vi mange gange oplevet at stå med forældre og kærester, der var voldsomt påvirkede af det overgreb, en af deres allernærmeste havde været udsat for. Ud over problemer med at håndtere deres egne reaktioner gav mange af de nære udtryk for alvorlige bekymringer i forhold til voldtægtsofret og en stor usikkerhed om, hvordan de bedst kunne støtte ofret i efterforløbet. Disse kliniske erfaringer bliver bekræftet af rapporten Voldtægtsofrets nære, som centret netop har udgivet. Rapporten Nr PSYKOLOG NYT 13

3 er en undersøgelse af, hvilke psykosociale følgevirkninger en voldtægt kan have for de nære til voldtægtsofre med henblik på at kunne klarlægge de behov for hjælp og støtte, de nære kan have brug for i efterforløbet. Fra marts til november 2006 blev spørgeskemaer udsendt til personer, der havde oplevet, at en af deres nærmeste havde været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Der blev i alt udsendt 51 spørgeskemaer, hvoraf 41 besvarelser blev returneret. Svarprocenten på 80 % er meget høj for en postomdelt undersøgelse og tyder på, at de nære har oplevet undersøgelsen som relevant. Ud over spørgeskemaundersøgelsen blev der foretaget otte semistrukturerede interview. Kombinationen af spørgeskemaer og illustrerende interview har gjort det muligt at inkludere flest mulige nære og samtidig vise de unikke problemstillinger, den enkelte person kan have. Til trods for at personer, som er nært relaterede til et voldtægtsoffer, tilsyneladende ofte selv bliver berørte af overgrebet, har forskningen på området hidtil været begrænset, og størstedelen af litteraturen har omhandlet den mandlige partners reaktion på voldtægten. Under rapportens tilblivelse var det gennem søgning på PsychInfo og kilde-til-kilde-søgning kun muligt at finde 7 undersøgelser af de næres reaktioner (Ahrens & Campbell, 2000; Emm & McKenry, 1988; Haansbæk, 2005; Holmstrom & Burgess, 1979; Miller, Williams & Bernstein, 1982; Rodkins, Hunt & Cowan, 1982; Smith, 2005). Voldtægtsofrets nære har altså i høj grad været en overset gruppe, og rapporten er derfor et væsentligt bidrag til empirien på området. Traumatisering Det har ikke tidligere været undersøgt, om de nære til voldtægtsofre er traumatiserede. Voldtægtsofrets nære viser, at der faktisk er tale om traumatisering for en betydelig del af de nære, da 18 % opfylder alle kriterierne for PTSDdiagnosen og 33 % har PTSD på et subklinisk niveau og altså kun mangler ét af symptomerne. Det vil sige, at over halvdelen af de nære faktisk er så belastede af hændelsen, at en betydelig del 14 PSYKOLOG NYT Nr

4 af deres funktionsområder er påvirkede. Men hvad er årsagerne til, at overgrebet for nogle nære kan opleves så belastende, at de udvikler PTSD, og at andre ikke gør? Undersøgelsen har søgt at finde svaret ved at analysere sammenhængen mellem traumatisering og faktorer som demografi, relationen til ofret, social støtte m.m. Overraskende er det kun de næres oplevelse af svigt i den sociale støtte fra deres eget netværk, der står tilbage som risikofaktor efter de afsluttende analyser. Dette kan skyldes, at deltagerantallet i undersøgelsen er forholdsvist lille, hvorfor sammenhænge og forskelle skal være mere markante for at opnå signifikans. En anden mulighed er, at traumatisering hos indirekte ofre som de nære simpelt hen adskiller sig kvalitativt på en række områder fra traumatisering hos de direkte ofre. Der er muligvis hos de nære tale om mere almenmenneskelige reaktioner, der altså ikke er betinget af hverken demografiske faktorer, personlighedspsykologiske forhold eller faktorer relateret til overgrebet, hvilket fremtidig forskning forhåbentlig kan medvirke til at belyse yderligere. Individuelle reaktioner Ud over den type af symptomer, der ses ved traumatisering, oplever de nære en række andre individuelle og interpersonelle reaktioner på voldtægten. Meget i undersøgelsen tyder på, at de individuelle reaktioner er mest til stede hos de nære, umiddelbart efter at de har fået kendskab til overgrebet, hvorefter det senere i forløbet er de interpersonelle reaktioner, der dominerer billedet. De mest hyppige individuelle reaktioner, er sorg/tristhed efterfulgt af vrede, men der rapporteres også om reaktioner som chok, frustration og afmagt. En søster til et voldtægtsoffer siger: Jamen jeg tror, jeg var det hele igennem. Fysisk ubehag, kvalme, hvor man virkelig får det skidt. Helt vildt ked af det, men også helt vildt rasende på den der idiot. Men sådan helt vildt ked af det på hendes vegne. (Int. 7) Det interessante i forbindelse med de individuelle reaktioner er, at interviewene med de nære viser, at reaktionerne og selve reaktionsforløbet kan være påvirket af meget individuelle faktorer som eksempelvis job og omgivelsernes forventninger, hvilket kan have stor betydning i forbindelse med eventuel intervention og derfor er vigtigt at være opmærksom på. Et aspekt, som de tidligere undersøgelser ikke har beskæftiget sig med, er politianmeldelse og retssystemet, hvilket flere nære i undersøgelsen har oplevet som svært at håndtere i efterforløbet. Frustration vrede og afmagt kan, som flere af de nære beskriver, være relateret til politianmeldelsen og retssystemet, og disse forhold kan derfor også have betydning for de næres psykologiske velbefindende. Det kunne tænkes, at mere information til de nære om politianmeldelsen og den juridiske procedure kunne afhjælpe nogle af de problemer, de nære har oplevet i relation hertil, og dermed have en gavnlig effekt ligeledes på deres psykologiske velbefindende. Interpersonelle reaktioner Undersøgelsen viser, at en stor del af de næres interpersonelle reaktioner er centreret om ofrets velbefindende, og om hvilke konsekvenser overgrebet kan have for ofret i fremtiden. Langt størstedelen har oplevet, at de er blevet mere overbeskyttende over for ofret efter overgrebet. Den overbeskyttende adfærd er tidligere blevet beskrevet som et fænomen, der overvejende ses hos fædre og mandlige partnere (Brookings, McEvoy & Reed, 1994; Emm & McKenry, 1988; Feinauer, 1982; Gilbert, 1998; Hertz & Lerer, 1981; Miller et al., 1982; Rodkin et al., 1982; Orzek, 1983; Silverman, 1978). I rapportens undersøgelse er denne adfærd imidlertid ikke mere udbredt hos bestemte grupper af nære. Den overbeskyttende adfærd er muligvis en almenmenneskelig reaktion, der har til formål at beskytte ofret mod yderligere skade, men adfærden kan have en modsatrettet effekt, da ofret herved risikerer at blive isoleret og forhindret i at genoptage sit hverdagsliv. Over halvdelen af de nære giver udtryk for at have oplevet deciderede problemer i forhold til ofret efter overgrebet. Mange rapporterer om kommunikationsproblemer, men en betydelig del oplever også problemer relateret til ofrets reaktioner, som de nære ikke ved hvordan de skal håndtere. I forlængelse heraf viser undersøgelsen, at hele 80 % af de nære oplever en stor usikkerhed i forhold til, hvordan de skal støtte ofret i efterforløbet. Nr PSYKOLOG NYT 15

5 En veninde siger: Men jeg synes, det er svært at vide, hvor meget jeg skal spørge ind til det, fordi jeg ved ikke, om hun helst bare vil tale om det en gang hvert halve år eller en gang om ugen. Det synes jeg er svært. Det sværeste er faktisk, hvordan jeg lige skal tackle hende. Det synes jeg er det sværeste i dag, fordi jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt, og jeg ved ikke, om hun udelader noget for ikke at gøre mig ked af det. (Int. 6) Til trods for ovennævnte problemer i relation til ofret viser rapporten, at størstedelen (42 %) af de nære oplever, at deres relation til ofret er uændret efter overgrebet. Den sociale støtte I forhold til den sociale støtte viser undersøgelsen, at de nære overvejende er tilfredse med den sociale støtte, de har modtaget efter overgrebet. Dette er positivt, da undersøgelsen viser, at oplevelsen af svigt fra ens nærmeste omgivelser kan have betydning for, hvor belastende hændelsen opleves af de nære. Men hvorfor er det kun den ikkestøttende adfærd, der er forbundet med traumatisering og ikke den positive sociale støtte? Det er muligt, at det som foreslået af Elklit & Molin (2006) er forventningen i forhold til den sociale støtte, der spiller en afgørende rolle. Vi forventer støttende adfærd fra vores omgivelser i forbindelse med traumatiske hændelser, og netop den støttende adfærd ser ikke ud til at have en symptombegrænsende virkning i forhold til traumatisering. Hvis den forventede støtte derimod udebliver, som oplevelsen af svigt udtrykker, kan dette have en betydelig negativ effekt og er således en væsentlig risikofaktor i forhold til traumatiseringen hos de nære. Det faktum, at oplevelsen af svigt er den eneste faktor, som bevarer sin signifikante forklaringsværdi i forhold til traumatisering, understreger betydningen af den sociale støtte for de næres psykologiske velbefindende og dermed også vigtigheden i at være opmærksom på, hvorvidt den nære har et velfungerende socialt netværk, der kan yde den essentielle støtte. En ekskæreste, der på ingen måde føler, at hans omgivelser har forstået hans situation eller har støttet ham, siger: [ ] når jeg har fortalt om det, så har folk simpelt hen været så pissehellige i nogle situationer. Folk, der ikke har aktier i det, kan sagtens sidde og sige: Jamen er du nu også sikker på, at hun ikke selv var ude om det, og vi kan ikke sende et tæskehold, fordi vi tror på, at det er ved lov, at landet skal bygges. Og jeg har det sådan, de ved slet ikke, hvad de snakker om. Det svarer til at forklare en farveblind, hvad farven rød er. (Int. 8) Professionel støtte til de nære Vender vi blikket mod det formelle hjælpesystem, viser undersøgelsen, at næsten tre fjerdedele af de nære har oplevet et personligt behov for hjælp, og at kun en meget lille del har modtaget hjælp ud over den, deres omgivelser har ydet. Ser man på, hvilke former for hjælp de nære er interesserede i, giver næsten alle (93 %) udtryk for, at de ville være interesserede i at blive undervist i, hvordan man bedst støtter ofret i efterforløbet. Dette stemmer godt overens med det billede, undersøgelsen giver af, hvor stor betydning ofrets velbefindende har for de nære, og den usikkerhed, mange har oplevet i forhold til at støtte ofret. Undervisningen kan tilrettelægges som en eller flere orienteringsaftener, bestående af information om typiske efterreaktioner hos ofret, således at den nære får en større forståelse for ofrets situation og dermed også er bedre i stand til at give den nødvendige støtte. En anden interventionsmulighed til de nære, der ønsker at bevare en vis anonymitet og oplever en stor modstand mod det direkte møde, er internetbaseret rådgivning. Flere af de nære kunne formentlig have gavn af individuelle psykologsamtaler til at bearbejde disse reaktioner, hvilket en stor del (71 %) ligeledes udtrykker interesse for. Flere peger på vigtigheden i, at det ikke er de nære selv, der skal opsøge hjælpen, men at de automatisk skal kontaktes og have tilbudt en form for hjælp. Dette beskrives her af en far, der fik professionel hjælp i efterforløbet: [ ] det er i hvert fald en vigtig ting, at der bliver taget den der kontakt til de pårørende hurtigt, og at man får tilbudt nogle samtaler der, for det har betydet rigtig meget, at vi har haft den mulighed. Og også at det er systemet, som aktivt tager kontakten, for jeg ved ikke, om vi selv kunne have sanset det på det tidspunkt, at vi selv havde et behov. Jeg kunne godt forestille mig, at vi bare ville have tænkt, at nu er det Mads, det er ham, der skal have hjælp. Men hvor meget det også betyder for den hjælp, vi har kunnet give til vores børn, at vi også har kunnet snakke med en psykolog om, hvordan tackler vi nu det her og det her og det her. (Int. 3) 16 PSYKOLOG NYT Nr

6 Flere giver i undersøgelsen udtryk for, at de af forskellige grunde har været nødt til at lægge låg på deres egne følelser og reaktioner, og psykologsamtaler kunne medvirke til at skabe et rum, hvor den nære kunne give udtryk for disse. Psykologsamtaler i form af parterapi eller af mere familieterapeutisk karakter, hvor både ofret og de nære deltager, kan ligeledes være anvendeligt i de tilfælde, hvor de interpersonelle problemer spiller en stor rolle. Projekt pårørende Rapporten Voldtægtsofrets nære konkluderer, at voldtægtsofrets pårørende og venner ofte er yderst belastede af overgrebet og kan have et stort behov for professionel hjælp i efterforløbet. Dette behov forekommer bedst at blive tilgodeset ved at tildele de eksisterende modtagecentre for voldtægtsofre flere ressourcer, så de kan udvide deres eksisterende tilbud til ligeledes at omfatte de nære. På Center for Voldtægtsofre i Århus, har vi allerede taget konsekvenserne af undersøgelsen og har påbegyndt et projekt rettet mod de pårørende. Projektet indbefatter både tilbud om støttesamtaler med en psykolog og tilbud om fælles informationsmøder. Rikke Bak, cand.psych. Sara Parding, informationsmedarbejder Center for Voldtægtsofre i Århus Litteratur Ahrens & Campbell (2000). Assisting Rape Victims as they Recover From Rape. The Impact on Friends. Journal of Interpersonal Violence, vol. 15 (9), Brookings, J., McEvoy, A. & Reed, M. (1994). Sexual assault recovery and male significant others. Journal of Contemporary Human Services, 75, Elklit, A. & Molin, K. (2006). De psykosociale følgevirkninger af fyrværkerikatastrofen i Seest. Del 1 Beboerne 3 måneder efter. Psykologisk Skriftserie, 27 (2). Aarhus Universitet. Emm, D. & McKenry, P.C. (1988). Coping with Victimization: The impact of rape on female survivors, male significant others, and parents. Contemporary Family Therapy, vol. 10 (4), Feinauer, L. (1982). Rape a family crisis. American Journal of Family Therapy, 10, Gilbert, K. (1998). Understanding the secondary traumatic stress of spouses. In: C.R. Figley (ed.) Burnout in Families. The Systematic Costs of Caring. Boca Raton, Fla.: CRC Press. Haansbæk, T. (2005). Voldtægtsofrets partner hvordan går det ham? København: Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet. Hertz, D.G. & Lerer, B. (1981). The rape family : Family reactions to the rape victim. International Journal of Family Psychiatry, 2, Holmstrom, L.L. & Burgess, A.W. (1979). Rape: The Husbands and boyfriend s initial reactions. The Family Coordinator, 28, Miller, W.R., Williams, A.M., & Bernstein, M.H. (1982). The effects of rape on marital and sexual adjustment. American Journal of Family Therapy, 10, Orzek, A.M. (1983). Sexual assault: The female victim, her male partner, and their relationships. The Personnel and Guidance Journal, 61, Rodkin, L.I., Hunt, E.J., & Cowan, S.D. (1982). A men s support group for significant others of rape victims. Journal of Marital and Family Therapy, 8 (1), Silverman, D.C. (1978). Sharing the crisis of rape: Counseling the mates and families of victims. American Journal of Orthopsychiatry, 48, Smith, M.E. (2005).Female sexual assault: The impact on the male significant other. Issues in Mental Health Nur sing, 26, Rapport som bog Artiklen hviler på cand.psych. Rikke Sophie Baks rapport Voldtægtens nære. Rapporten udgives i bogform og kan rekvireres hos Center for Voldtægtsofre, tlf , Nr PSYKOLOG NYT 17

Terapi med. Center for

Terapi med. Center for I samme båd Af Maiken Knudsen Den psykologiske hjælp til voldtægtsofre kan med fordel bestå i gruppesamtaler. Samvær og fælles bearbejdning efter behandling er en stor hjælp, viser to gruppeforløb fra

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Efter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap

Efter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen Efter en VOLDTÆGT ALLE FOTOS TIL DENNE ARTIKEL ER MODELFOTOS For knap fire år siden åbnede Center for Voldtægtsofre (CfV) på Aarhus Amtssygehus

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Meningen med samtalen - samtalen med mening

Meningen med samtalen - samtalen med mening Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde I SAMARBEJDE MED CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Meningen med samtalen - samtalen med mening Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?

Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? 1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

KRÆFTPATIENTER. Efterladte til

KRÆFTPATIENTER. Efterladte til SCREENING FOR PTSD AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte til KRÆFTPATIENTER Efterladte til kræftpatienter er væsentligt mere belastede, end den hidtidige forskning har afsløret. Det dokumenter en undersøgelse,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge

Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge 5. september, 2011 Hindsgavl Rikke Holm Bramsen Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, Post. doc. rhbramsen@health.sdu.dk

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre Beslutningsforslag nr. B 117 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. april 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre tilbuddene

Læs mere

Pårørenderådgivningen - et ståsted i en helt usædvanlig situation

Pårørenderådgivningen - et ståsted i en helt usædvanlig situation Pårørenderådgivningen - et ståsted i en helt usædvanlig situation En undersøgelse af brugeres oplevelser med Pårørenderådgivningen Pårørenderådgivningen tilbyder psykosocial støtte og rådgivning til pårørende

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran Introduktion til arbejdet med veteraner Introduktion til arbejdet med veteraner Danmark har de sidste 20 år haft mere en 31.000 soldater udsendt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

Samtale om seksualitet

Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Efterladte risikerer PTSD

Efterladte risikerer PTSD KRÆFTUNDERSØGELSE AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte risikerer PTSD Der er ny viden at hente i Elklit & Reinholts ny undersøgelse af den belastning, pårørende til kræftpatienter oplever. Ikke mindst

Læs mere

ne artikel og fortsættelsen i Psykolog Nyt 9 og 10/2006. Katastrofen

ne artikel og fortsættelsen i Psykolog Nyt 9 og 10/2006. Katastrofen EFTERSKÆVL AF KELD MOLIN OG ASK ELKLIT TRE MÅNEDER EFTER SEEST En stor katastrofe på hjemlig grund er usædvanligt stof i dansk forskning. To psykologer har på baggrund af hændelserne i Seest i 2004 gennemført

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Forældresamarbejde. 4. november 2014

Forældresamarbejde. 4. november 2014 4. november 2014 Forældresamarbejde FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september gennemført en undersøgelse om forældresamarbejde blandt 376 medlemmer ansat i daginstitutioner, SFO er og i dagplejen.

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus

Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Evaluering af Center for Voldtægtsofre i Aarhus Ved Louise Hjort Nielsen Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 Disposition Hvad ved vi? Voldtægt:

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

En traumeinformeret tilgang

En traumeinformeret tilgang En traumeinformeret tilgang Landsseminar for Centrene for Voldtægtsofre, 23. november, 2016 Ved Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU rhbramsen@health.sdu.dk Program Baggrund og ressourcer En

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham?

Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham? Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham? Thomas Haansbæk Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet 2005 Indhold Sammenfatning på dansk... 3 Summary in English... 3 Forord... 5 Del I: Formål og gennemførelse...

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING

BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING BILAG 2: TRANSSKRIBERING SARA PARDING Transskribering af interviewet med Sara Parding, kommunikationsansvarlig for Center for Voldtægtsofre Aarhus. Interviewet er foretaget den 27. november 2015 kl. 11.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere