DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE
|
|
- Karen Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DOKUMENTATION AF RIKKE SOPHIEBAK OG SARA PARDING VOLDTÆGTENS SKJULTE 12 PSYKOLOG NYT Nr
2 OFRE Voldtægtsofrets pårørende og venner er ofte yderst belastede af overgrebet og kan have et stort behov for professionel hjælp i efterforløbet. Det dokumenterer rapport fra Center for Voldtægtsofre i Århus. MODELFOTOS: BAM/SCANPIX En voldtægt kan være en yderst belastende oplevelse for den person, der bliver offer for overgrebet. Adskillige empiriske undersøgelser har dokumenteret de mange svære reaktioner og symptomer, som optræder hos mange voldtægtsofre. Det er dog tilsyneladende ikke kun ofrene selv, der berøres af overgrebet, men også deres nære. På Center for Voldtægtsofre i Århus har vi mange gange oplevet at stå med forældre og kærester, der var voldsomt påvirkede af det overgreb, en af deres allernærmeste havde været udsat for. Ud over problemer med at håndtere deres egne reaktioner gav mange af de nære udtryk for alvorlige bekymringer i forhold til voldtægtsofret og en stor usikkerhed om, hvordan de bedst kunne støtte ofret i efterforløbet. Disse kliniske erfaringer bliver bekræftet af rapporten Voldtægtsofrets nære, som centret netop har udgivet. Rapporten Nr PSYKOLOG NYT 13
3 er en undersøgelse af, hvilke psykosociale følgevirkninger en voldtægt kan have for de nære til voldtægtsofre med henblik på at kunne klarlægge de behov for hjælp og støtte, de nære kan have brug for i efterforløbet. Fra marts til november 2006 blev spørgeskemaer udsendt til personer, der havde oplevet, at en af deres nærmeste havde været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Der blev i alt udsendt 51 spørgeskemaer, hvoraf 41 besvarelser blev returneret. Svarprocenten på 80 % er meget høj for en postomdelt undersøgelse og tyder på, at de nære har oplevet undersøgelsen som relevant. Ud over spørgeskemaundersøgelsen blev der foretaget otte semistrukturerede interview. Kombinationen af spørgeskemaer og illustrerende interview har gjort det muligt at inkludere flest mulige nære og samtidig vise de unikke problemstillinger, den enkelte person kan have. Til trods for at personer, som er nært relaterede til et voldtægtsoffer, tilsyneladende ofte selv bliver berørte af overgrebet, har forskningen på området hidtil været begrænset, og størstedelen af litteraturen har omhandlet den mandlige partners reaktion på voldtægten. Under rapportens tilblivelse var det gennem søgning på PsychInfo og kilde-til-kilde-søgning kun muligt at finde 7 undersøgelser af de næres reaktioner (Ahrens & Campbell, 2000; Emm & McKenry, 1988; Haansbæk, 2005; Holmstrom & Burgess, 1979; Miller, Williams & Bernstein, 1982; Rodkins, Hunt & Cowan, 1982; Smith, 2005). Voldtægtsofrets nære har altså i høj grad været en overset gruppe, og rapporten er derfor et væsentligt bidrag til empirien på området. Traumatisering Det har ikke tidligere været undersøgt, om de nære til voldtægtsofre er traumatiserede. Voldtægtsofrets nære viser, at der faktisk er tale om traumatisering for en betydelig del af de nære, da 18 % opfylder alle kriterierne for PTSDdiagnosen og 33 % har PTSD på et subklinisk niveau og altså kun mangler ét af symptomerne. Det vil sige, at over halvdelen af de nære faktisk er så belastede af hændelsen, at en betydelig del 14 PSYKOLOG NYT Nr
4 af deres funktionsområder er påvirkede. Men hvad er årsagerne til, at overgrebet for nogle nære kan opleves så belastende, at de udvikler PTSD, og at andre ikke gør? Undersøgelsen har søgt at finde svaret ved at analysere sammenhængen mellem traumatisering og faktorer som demografi, relationen til ofret, social støtte m.m. Overraskende er det kun de næres oplevelse af svigt i den sociale støtte fra deres eget netværk, der står tilbage som risikofaktor efter de afsluttende analyser. Dette kan skyldes, at deltagerantallet i undersøgelsen er forholdsvist lille, hvorfor sammenhænge og forskelle skal være mere markante for at opnå signifikans. En anden mulighed er, at traumatisering hos indirekte ofre som de nære simpelt hen adskiller sig kvalitativt på en række områder fra traumatisering hos de direkte ofre. Der er muligvis hos de nære tale om mere almenmenneskelige reaktioner, der altså ikke er betinget af hverken demografiske faktorer, personlighedspsykologiske forhold eller faktorer relateret til overgrebet, hvilket fremtidig forskning forhåbentlig kan medvirke til at belyse yderligere. Individuelle reaktioner Ud over den type af symptomer, der ses ved traumatisering, oplever de nære en række andre individuelle og interpersonelle reaktioner på voldtægten. Meget i undersøgelsen tyder på, at de individuelle reaktioner er mest til stede hos de nære, umiddelbart efter at de har fået kendskab til overgrebet, hvorefter det senere i forløbet er de interpersonelle reaktioner, der dominerer billedet. De mest hyppige individuelle reaktioner, er sorg/tristhed efterfulgt af vrede, men der rapporteres også om reaktioner som chok, frustration og afmagt. En søster til et voldtægtsoffer siger: Jamen jeg tror, jeg var det hele igennem. Fysisk ubehag, kvalme, hvor man virkelig får det skidt. Helt vildt ked af det, men også helt vildt rasende på den der idiot. Men sådan helt vildt ked af det på hendes vegne. (Int. 7) Det interessante i forbindelse med de individuelle reaktioner er, at interviewene med de nære viser, at reaktionerne og selve reaktionsforløbet kan være påvirket af meget individuelle faktorer som eksempelvis job og omgivelsernes forventninger, hvilket kan have stor betydning i forbindelse med eventuel intervention og derfor er vigtigt at være opmærksom på. Et aspekt, som de tidligere undersøgelser ikke har beskæftiget sig med, er politianmeldelse og retssystemet, hvilket flere nære i undersøgelsen har oplevet som svært at håndtere i efterforløbet. Frustration vrede og afmagt kan, som flere af de nære beskriver, være relateret til politianmeldelsen og retssystemet, og disse forhold kan derfor også have betydning for de næres psykologiske velbefindende. Det kunne tænkes, at mere information til de nære om politianmeldelsen og den juridiske procedure kunne afhjælpe nogle af de problemer, de nære har oplevet i relation hertil, og dermed have en gavnlig effekt ligeledes på deres psykologiske velbefindende. Interpersonelle reaktioner Undersøgelsen viser, at en stor del af de næres interpersonelle reaktioner er centreret om ofrets velbefindende, og om hvilke konsekvenser overgrebet kan have for ofret i fremtiden. Langt størstedelen har oplevet, at de er blevet mere overbeskyttende over for ofret efter overgrebet. Den overbeskyttende adfærd er tidligere blevet beskrevet som et fænomen, der overvejende ses hos fædre og mandlige partnere (Brookings, McEvoy & Reed, 1994; Emm & McKenry, 1988; Feinauer, 1982; Gilbert, 1998; Hertz & Lerer, 1981; Miller et al., 1982; Rodkin et al., 1982; Orzek, 1983; Silverman, 1978). I rapportens undersøgelse er denne adfærd imidlertid ikke mere udbredt hos bestemte grupper af nære. Den overbeskyttende adfærd er muligvis en almenmenneskelig reaktion, der har til formål at beskytte ofret mod yderligere skade, men adfærden kan have en modsatrettet effekt, da ofret herved risikerer at blive isoleret og forhindret i at genoptage sit hverdagsliv. Over halvdelen af de nære giver udtryk for at have oplevet deciderede problemer i forhold til ofret efter overgrebet. Mange rapporterer om kommunikationsproblemer, men en betydelig del oplever også problemer relateret til ofrets reaktioner, som de nære ikke ved hvordan de skal håndtere. I forlængelse heraf viser undersøgelsen, at hele 80 % af de nære oplever en stor usikkerhed i forhold til, hvordan de skal støtte ofret i efterforløbet. Nr PSYKOLOG NYT 15
5 En veninde siger: Men jeg synes, det er svært at vide, hvor meget jeg skal spørge ind til det, fordi jeg ved ikke, om hun helst bare vil tale om det en gang hvert halve år eller en gang om ugen. Det synes jeg er svært. Det sværeste er faktisk, hvordan jeg lige skal tackle hende. Det synes jeg er det sværeste i dag, fordi jeg vil jo gerne gøre det så godt som muligt, og jeg ved ikke, om hun udelader noget for ikke at gøre mig ked af det. (Int. 6) Til trods for ovennævnte problemer i relation til ofret viser rapporten, at størstedelen (42 %) af de nære oplever, at deres relation til ofret er uændret efter overgrebet. Den sociale støtte I forhold til den sociale støtte viser undersøgelsen, at de nære overvejende er tilfredse med den sociale støtte, de har modtaget efter overgrebet. Dette er positivt, da undersøgelsen viser, at oplevelsen af svigt fra ens nærmeste omgivelser kan have betydning for, hvor belastende hændelsen opleves af de nære. Men hvorfor er det kun den ikkestøttende adfærd, der er forbundet med traumatisering og ikke den positive sociale støtte? Det er muligt, at det som foreslået af Elklit & Molin (2006) er forventningen i forhold til den sociale støtte, der spiller en afgørende rolle. Vi forventer støttende adfærd fra vores omgivelser i forbindelse med traumatiske hændelser, og netop den støttende adfærd ser ikke ud til at have en symptombegrænsende virkning i forhold til traumatisering. Hvis den forventede støtte derimod udebliver, som oplevelsen af svigt udtrykker, kan dette have en betydelig negativ effekt og er således en væsentlig risikofaktor i forhold til traumatiseringen hos de nære. Det faktum, at oplevelsen af svigt er den eneste faktor, som bevarer sin signifikante forklaringsværdi i forhold til traumatisering, understreger betydningen af den sociale støtte for de næres psykologiske velbefindende og dermed også vigtigheden i at være opmærksom på, hvorvidt den nære har et velfungerende socialt netværk, der kan yde den essentielle støtte. En ekskæreste, der på ingen måde føler, at hans omgivelser har forstået hans situation eller har støttet ham, siger: [ ] når jeg har fortalt om det, så har folk simpelt hen været så pissehellige i nogle situationer. Folk, der ikke har aktier i det, kan sagtens sidde og sige: Jamen er du nu også sikker på, at hun ikke selv var ude om det, og vi kan ikke sende et tæskehold, fordi vi tror på, at det er ved lov, at landet skal bygges. Og jeg har det sådan, de ved slet ikke, hvad de snakker om. Det svarer til at forklare en farveblind, hvad farven rød er. (Int. 8) Professionel støtte til de nære Vender vi blikket mod det formelle hjælpesystem, viser undersøgelsen, at næsten tre fjerdedele af de nære har oplevet et personligt behov for hjælp, og at kun en meget lille del har modtaget hjælp ud over den, deres omgivelser har ydet. Ser man på, hvilke former for hjælp de nære er interesserede i, giver næsten alle (93 %) udtryk for, at de ville være interesserede i at blive undervist i, hvordan man bedst støtter ofret i efterforløbet. Dette stemmer godt overens med det billede, undersøgelsen giver af, hvor stor betydning ofrets velbefindende har for de nære, og den usikkerhed, mange har oplevet i forhold til at støtte ofret. Undervisningen kan tilrettelægges som en eller flere orienteringsaftener, bestående af information om typiske efterreaktioner hos ofret, således at den nære får en større forståelse for ofrets situation og dermed også er bedre i stand til at give den nødvendige støtte. En anden interventionsmulighed til de nære, der ønsker at bevare en vis anonymitet og oplever en stor modstand mod det direkte møde, er internetbaseret rådgivning. Flere af de nære kunne formentlig have gavn af individuelle psykologsamtaler til at bearbejde disse reaktioner, hvilket en stor del (71 %) ligeledes udtrykker interesse for. Flere peger på vigtigheden i, at det ikke er de nære selv, der skal opsøge hjælpen, men at de automatisk skal kontaktes og have tilbudt en form for hjælp. Dette beskrives her af en far, der fik professionel hjælp i efterforløbet: [ ] det er i hvert fald en vigtig ting, at der bliver taget den der kontakt til de pårørende hurtigt, og at man får tilbudt nogle samtaler der, for det har betydet rigtig meget, at vi har haft den mulighed. Og også at det er systemet, som aktivt tager kontakten, for jeg ved ikke, om vi selv kunne have sanset det på det tidspunkt, at vi selv havde et behov. Jeg kunne godt forestille mig, at vi bare ville have tænkt, at nu er det Mads, det er ham, der skal have hjælp. Men hvor meget det også betyder for den hjælp, vi har kunnet give til vores børn, at vi også har kunnet snakke med en psykolog om, hvordan tackler vi nu det her og det her og det her. (Int. 3) 16 PSYKOLOG NYT Nr
6 Flere giver i undersøgelsen udtryk for, at de af forskellige grunde har været nødt til at lægge låg på deres egne følelser og reaktioner, og psykologsamtaler kunne medvirke til at skabe et rum, hvor den nære kunne give udtryk for disse. Psykologsamtaler i form af parterapi eller af mere familieterapeutisk karakter, hvor både ofret og de nære deltager, kan ligeledes være anvendeligt i de tilfælde, hvor de interpersonelle problemer spiller en stor rolle. Projekt pårørende Rapporten Voldtægtsofrets nære konkluderer, at voldtægtsofrets pårørende og venner ofte er yderst belastede af overgrebet og kan have et stort behov for professionel hjælp i efterforløbet. Dette behov forekommer bedst at blive tilgodeset ved at tildele de eksisterende modtagecentre for voldtægtsofre flere ressourcer, så de kan udvide deres eksisterende tilbud til ligeledes at omfatte de nære. På Center for Voldtægtsofre i Århus, har vi allerede taget konsekvenserne af undersøgelsen og har påbegyndt et projekt rettet mod de pårørende. Projektet indbefatter både tilbud om støttesamtaler med en psykolog og tilbud om fælles informationsmøder. Rikke Bak, cand.psych. Sara Parding, informationsmedarbejder Center for Voldtægtsofre i Århus Litteratur Ahrens & Campbell (2000). Assisting Rape Victims as they Recover From Rape. The Impact on Friends. Journal of Interpersonal Violence, vol. 15 (9), Brookings, J., McEvoy, A. & Reed, M. (1994). Sexual assault recovery and male significant others. Journal of Contemporary Human Services, 75, Elklit, A. & Molin, K. (2006). De psykosociale følgevirkninger af fyrværkerikatastrofen i Seest. Del 1 Beboerne 3 måneder efter. Psykologisk Skriftserie, 27 (2). Aarhus Universitet. Emm, D. & McKenry, P.C. (1988). Coping with Victimization: The impact of rape on female survivors, male significant others, and parents. Contemporary Family Therapy, vol. 10 (4), Feinauer, L. (1982). Rape a family crisis. American Journal of Family Therapy, 10, Gilbert, K. (1998). Understanding the secondary traumatic stress of spouses. In: C.R. Figley (ed.) Burnout in Families. The Systematic Costs of Caring. Boca Raton, Fla.: CRC Press. Haansbæk, T. (2005). Voldtægtsofrets partner hvordan går det ham? København: Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet. Hertz, D.G. & Lerer, B. (1981). The rape family : Family reactions to the rape victim. International Journal of Family Psychiatry, 2, Holmstrom, L.L. & Burgess, A.W. (1979). Rape: The Husbands and boyfriend s initial reactions. The Family Coordinator, 28, Miller, W.R., Williams, A.M., & Bernstein, M.H. (1982). The effects of rape on marital and sexual adjustment. American Journal of Family Therapy, 10, Orzek, A.M. (1983). Sexual assault: The female victim, her male partner, and their relationships. The Personnel and Guidance Journal, 61, Rodkin, L.I., Hunt, E.J., & Cowan, S.D. (1982). A men s support group for significant others of rape victims. Journal of Marital and Family Therapy, 8 (1), Silverman, D.C. (1978). Sharing the crisis of rape: Counseling the mates and families of victims. American Journal of Orthopsychiatry, 48, Smith, M.E. (2005).Female sexual assault: The impact on the male significant other. Issues in Mental Health Nur sing, 26, Rapport som bog Artiklen hviler på cand.psych. Rikke Sophie Baks rapport Voldtægtens nære. Rapporten udgives i bogform og kan rekvireres hos Center for Voldtægtsofre, tlf , cfvmk@as.aaa.dk Nr PSYKOLOG NYT 17
En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereSociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper
ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative
Læs mereHvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk
Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,
Læs mereMeningen med samtalen - samtalen med mening
Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde I SAMARBEJDE MED CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Meningen med samtalen - samtalen med mening Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret
Læs mereNår ofre ikke søger hjælp
Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?
Læs mereTerapi med. Center for
I samme båd Af Maiken Knudsen Den psykologiske hjælp til voldtægtsofre kan med fordel bestå i gruppesamtaler. Samvær og fælles bearbejdning efter behandling er en stor hjælp, viser to gruppeforløb fra
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereEfter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap
Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen Efter en VOLDTÆGT ALLE FOTOS TIL DENNE ARTIKEL ER MODELFOTOS For knap fire år siden åbnede Center for Voldtægtsofre (CfV) på Aarhus Amtssygehus
Læs mereProtection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.
Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereBørneperspektiv. på en katastrofe
Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.
LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs merePsykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft
Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereLUDOM ANI TAL OM DET
LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereForebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge
Forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge 5. september, 2011 Hindsgavl Rikke Holm Bramsen Videnscenter for Psykotraumatologi Syddansk Universitet Rikke Holm Bramsen, Post. doc. rhbramsen@health.sdu.dk
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereResultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende
Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE
LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit
Læs merePårørenderådgivningen - et ståsted i en helt usædvanlig situation
Pårørenderådgivningen - et ståsted i en helt usædvanlig situation En undersøgelse af brugeres oplevelser med Pårørenderådgivningen Pårørenderådgivningen tilbyder psykosocial støtte og rådgivning til pårørende
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereStøtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.
pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereFORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006
Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget
Læs mereIld som kommunikation
Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereNår psykisk sygdom rammer parforholdet
Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereFORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007
NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende
Læs mereKRÆFTPATIENTER. Efterladte til
SCREENING FOR PTSD AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte til KRÆFTPATIENTER Efterladte til kræftpatienter er væsentligt mere belastede, end den hidtidige forskning har afsløret. Det dokumenter en undersøgelse,
Læs mereHELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015
1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din
Læs merePæne piger bliver da ikke voldtaget
Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs merePåvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?
1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt
Læs mereBEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI
Projekt Netværksdannelse Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge Hvem er jeg? Jeanette Frank Andersen Eksistentiel samtaleterapeut Uddannet meditationslærer og mensendiecklærer Har arbejdet
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereOM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereMette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.
Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE
LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social
Læs mereTraumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital
Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereLUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I
LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som finansiel rådgiver kan du følge dine kunders økonomi og transaktioner. Det giver dig en særlig mulighed
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs mereOvervægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?
Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at
Læs mereSamtale om seksualitet
Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereVoldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham?
Voldtægtsofrets Partner Hvordan går det ham? Thomas Haansbæk Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet 2005 Indhold Sammenfatning på dansk... 3 Summary in English... 3 Forord... 5 Del I: Formål og gennemførelse...
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereMURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER
PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereUndersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere
FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12
Læs mereMænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom
Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en
Læs mereForældresamarbejde. 4. november 2014
4. november 2014 Forældresamarbejde FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september gennemført en undersøgelse om forældresamarbejde blandt 376 medlemmer ansat i daginstitutioner, SFO er og i dagplejen.
Læs mereDecember i ungdomsboliger
December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mere