Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole"

Transkript

1 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de årige er ikke i gang med eller har en erhvervskompetencegivende. Mens en del af de unge har gennemført gymnasiet, har størstedelen kun bestået folkeskolens adgangseksamen. Det er især drengene, der halter efter både når det gælder ungdomsrne og de videregående r. Knap hver tredje unge mand har således ikke en kompetencegivende, mens tæt på hver fjerde kun har folkeskolens afgangsprøve i bagagen. Kigger man videre i ssystemet klarer drengene sig kun på enkelte tekniske og praktiske r bedre end pigerne. Skal kønsfiaskoen brydes, kræver det, at ssystemet udvides med praktiskorienterede tilbud og flere tekniske r. Alternativet er, at vi om få årtier står tilbage med generationer af underuddannede mænd, der risikerer ikke at kunne finde beskæftigelse i Danmark. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & kommunikationschef Janus Breck 12. juni 212 Analysens hovedkonklusioner Der er i dag 28. unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende og heller ikke er i gang med en. Det vil sige, at de kun har gået i enten folkeskolen elle gymnasiet. De 28. svarer til 3 procent af de unge mellem 16 og 29 år. Andelen af unge uden erhvervskompetencegivende er 31,2 procent for unge mænd, mens kvindernes andel er 28,9 procent, dvs. en forskel på 2,3 procentpoint. Endnu større er forskellen på andelen, der kun har folkeskolens afgangsprøve, hvor drengene ligger 3,4 procentpoint under pigerne. 23, procent af de unge mænd mellem 16 og 29 år har således kun folkeskolens afgangsprøve. Det svarer til knap hver fjerde. Det er kun inden for de naturvidenskabelige r, de tekniske r, transport, jordbrug og fiskeri samt politi/forsvar, at drengene fylder mere end pigerne. Det tyder på, at der mangler tekniske r, hvis flere drenge skal løftes igennem på de videregående r. Krisens jobtab er gået særlig hårdt ud over de ufaglærte. Blandt ufaglærte er det således hver femte af dem, der havde job inden krisen, som har mistet arbejdet. Det er især de ufaglærte mandejob, der er forsvundet i løbet af krisen. 22,8 procent af de ufaglærte mænd har således mistet jobbet under krisen, mens det kun er 16 procent af kvinderne. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Hver femte har ikke en ungdoms 1 år efter folkeskolen Regeringen og folketinget har en målsætning om, at 9 procent af en ungdomsårgang i 21 skal gennemføre en ungdoms. Selv om der kun er tre år til, at denne målsætning skal være indfriet, er man imidlertid langt fra at være i mål. Figur 1 viser andelen af unge, der beregnet med Undervisningsministeriets profilmodel ikke vil få en ungdoms ud fra den nuværende adfærd i ssystemet. I figuren ses der på de unges sniveau 1 år og 2 år efter folkeskolen. Som det ses, er der fortsat meget langt til mål, idet 19,3 procent af en ungdomsårgang stadig ikke har gennemført en ungdoms 1 år efter, at de forlod folkeskolen. Figur 1. Andel af en ungdomsårgang uden ungdoms år efter 9. klasse 1 år efter 9. klasse Anm.: Tallene viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke har taget en ungdoms 2 år og 1 år efter folkeskolen. Kilde: UNI-C Statistik og Analyse, profilmodellen (21). 3 procent af de unge har ikke en erhvervskompetencegivende Mens profilmodellen ser på, hvor mange, der forventes at gennemfører en ungdoms ud fra den nuværende adfærd i ssystemet, er det med registertal muligt at se på, hvor mange der faktisk gennemfører en ungdoms. Tabel 1 viser sniveauet for de årige ud fra Danmarks Statistiks registerdata, som AE har adgang til. Som det fremgår af tabellen, er der i dag 28. unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende og heller ikke er i gang med en. Det vil sige, at de kun har gået i enten folkeskolen elle gymnasiet. De 28. svarer til 3 procent af de unge mellem 16 og 29 år. Særlig stor er gruppen af unge, der ikke har andet i bagagen end folkeskolens afgangsprøve. Her er tale om næsten 24. unge, hvilket svarer til 21,8 procent af de unge mellem 16 og 29 år. Med andre ord har mere end hver femte ung under 3 år kun en grundskole i bagagen opgjort via de nyeste registerdata. Det svarer nogenlunde til det billede, som også UNI-C s profiltal tegner. 2

3 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Tabel årige fordelt på sniveau Antal pers. Er i gang med en , Har en erhvervskompetencegivende ,9 Hverken i gang eller har en erhvervskompetencegivende , - heraf kun grundskole ,8 - heraf en gymnasial ,2 I alt , Anm: Tabellen viser en opgørelse af de unges sniveau 1. januar 211 ud fra befolkningens højeste fuldførte senest opgjort 1. oktober 21. Afrundet til nærmeste hundrede. Uoplyst er lagt sammen med grundskoleniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Når man måler på registerdataene viser historiske opgørelser, at det er gået den gale vej med sniveauet. Måler man på unge uden pr. 1. januar 21, så var andelen lavere end nu, og især for de unge mænd ser det i dag værre ud. I 21 havde 21,8 procent af de unge mænd ingen udover folkeskolen, mens de nyeste tal fra 211 viser, at det gælder 23, procent. Tabel årige, der hverken er i gang med en eller har en Mænd 21,8 23, Kvinder 18,6 2,1 Alle 2,2 21,8 Anm: Tabellen viser andelen af unge under 3 år, der hverken har en udover hvad der svarer til grundskoleniveau eller er i gang med en. Opgørelserne er lavet pr. 1. januar i året og viser sstatus pr. 1. okt. året før. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2-211). Knap hver fjerde unge mand har kun folkeskolens afgangsprøve i bagagen Tabel 2 viser en opdeling af de åriges sniveau fordelt på køn. Andelen af unge uden erhvervskompetencegivende er 31,2 procent for unge mænd, mens kvindernes andel er 28,9 procent, dvs. en forskel på 2,3 procentpoint. Det er således knap hver tredje unge mand, der kun har gået i folkeskole eller gymnasium. Endnu større er forskellen på andelen, der kun har folkeskolens afgangsprøve, hvor drengene ligger 3,4 procentpoint under pigerne. 23, procent af de unge mænd mellem 16 og 29 år har således kun folkeskolens afgangsprøve, dvs. relativt tæt på hver fjerde. Tabel 2. Unge, der hverken er i gang med en eller har en fordelt på køn Kvinder Mænd Kvinder Mænd Antal pers. Er i gang med en ,1 42,1 Har en erhvervskompetencegivende Hverken i gang eller har en erhvervskompetencegivende ,1 26, ,9 31,2 - heraf kun grundskole ,1 23, - heraf en gymnasial ,8 7,7 I alt , 1, Anm: Tabellen viser en opgørelse af de unges sniveau 1. januar 211 ud fra befolkningens højeste fuldførte senest opgjort 1. oktober 21. Afrundet til nærmeste hundrede. Uoplyst er lagt sammen med grundskoleniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 3

4 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Opdeler man på, hvor stor en andel drengene udgør af de knap 24. unge helt uden anden end grundskolen, så ses det af figur 2, at drengene udgør procent, dvs. et stykke over halvdelen. Omvendt er pigerne overrepræsenteret blandt dem, der er kommet videre fra folkeskolen, men som derudover kun har gennemført en gymnasial, der ikke er erhvervskompetencegivende. Figur 2. Unge med hhv. grundskole- eller en gymnasial fordelt på køn ,8 47, ,2 2,7 2 Grundskolen Gymnasial Kvinder Mænd Anm: Figuren viser en kønsfordeling blandt hhv unge, der kun har en folkeskole og 76.6 unge, der har en gymnasial, men som ikke er i gang med en. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Dykker man ned profiltallene fra Undervisningsministeriet, viser de ligeledes, at drengene har sværere ved at komme videre i ssystemet efter folkeskolen, jf. figur 3. Målt med profilmodellen har 17 procent af pigerne således ikke gennemført en ungdoms 1 år efter folkeskolen, mens andelen blandt drengene er oppe på 21 procent. Figur 3. Andel unge uden ungdoms fordelt på køn Piger Drenge Andel uden ungdoms, 1 år efter Anm.: Tallene viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke har taget en ungdoms 1 år efter folkeskolen. Kilde: UNI-C Statistik og Analyse, profilmodellen (21). 4

5 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Kun få kommer i gang med en inden for en årrække Man kan få den tanke, at en betydelig del af de unge, der i dag ikke har en, starter på en inden for en kort årrække. Går man bag om tallene, viser det sig imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Tallene i analysen er baseret på de unges sniveau opgjort pr. 1. januar 211, hvilket er det nyeste tilgængelige registermateriale. Derfor er det endnu ikke muligt at se, hvor mange af disse unge, der begynder på en. Men det er muligt at undersøge, hvor mange af de unge under 3 år, som ingen havde i 29, der efterfølgende er kommet i gang med en. Dette er gjort i figur 4, der viser, hvor stor en andel af de årige uden erhvervskompetencegivende pr. 1. januar 29, der er gået i gang med en i slutningen af 29 og 21. Som det fremgår, er det kun hver sjette af de unge, der i 29 ikke havde en udover grundskole-niveau, der begyndte på en inden for 2 år. Ser man på dem, der har gået i gymnasiet, så er andelen lidt højere, nemlig knap 26 procent, der begynder på en inden for 2 år. Det er således især blandt de unge, der har gået i gymnasiet, at det er normalt at holde en pause for derefter at genoptage sin. Blandt dem, der er stoppet efter folkeskolen, er det ikke nær så almindeligt. Figur 4. Andel af unge uden, der er begyndt på en (29-21) år 2 år Har kun grundskoleniveau, begynder på Har ingen erhvervskompetencegivende, begynder på udd. Anm: Figuren viser hvor mange af de årige hhv. uden erhvervskompetencegivende og uden anden end folkeskolen, der begynder på en efterfølgende, når man ser på de årige pr. 1. januar 29, og ser på om de begynder en i hhv. slutningen af 29 og 21. For dem, der kun har folkeskolen ses der på om de unge går i gang med en på mindst gymnasialt niveau, mens der for gruppen af unge uden erhvervskompetencegivende ses på om de unge begynder på mindst en erhvervs. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (28-21). De historiske registeropgørelser viser desuden, at chancerne for at komme i gang med en blandt dem, der kun har folkeskolens afgangsprøve, falder betydeligt med alderen. Det ses i figur, der samtidig viser, at de årige kun fylder meget lidt i det samlede antal unge, der ikke har en udover folkeskoleniveau. Som det ses, er det især unge i 2 erne, der fylder i det samlede antal unge, der ikke kommer videre i ssystemet siden folkeskolen. Derudover viser figur, at når man først er fyldt 2 år, bliver det mindre sandsynligt, at man begynder på en inden for 2 år.

6 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Figur. Unge uden opgjort på alder samt på, om de kommer i gang Andel af alle Begynder på Anm: Figuren viser aldersgruppernes andel af det samlede antal 24. unge uden en (29-tallet), og hvor stor en andel af aldersgruppen, der inden for 2 år går i gang med en. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (28-21). Pigerne er i mål på de videregående r, drengene langt fra S-SF-R-regeringen har som målsætning, at 6 procent af en ungdomsårgang i 22 skal have en videregående, mens 2 procent skal have en lang videregående, dvs. en akademisk af ca. års varighed. Målsætningen for VK-regeringen var, at procent af en årgang skulle have en videregående. Tallene i tabel 3 viser, at pigerne faktisk allerede opfylder målene. 6,2 procent af pigerne får således en videregående, mens 2,2 procent får en lang videregående. Omvendt ligger drengene hele 12,7 procentpoint under 6-procentsmålet, idet under halvdelen får en videregående nemlig 47,3 procent. Derimod er drengene ikke så langt fra 2-procentsmålsætningen, da hele 22,6 procent af drengene i dag får en lang videregående. Det er bemærkelsesværdigt, at drengene er mere bagud på det generelle 6-procents-mål om at få en videregående end på 2-procents-målet om de lange videregående r. Tabel 3. Andel, der får en videregående (2 år efter folkeskolen) mål Andel, der få en videregående 4, 48, 3,6 6, Andel, der får en lang videregående 13,9 17,4 23,8 2, Piger Andel, der få en videregående 2,4,9 6,2 6, Andel, der får en lang videregående 1,3 19, 2,2 2, Drenge Andel, der få en videregående 38,6 4, 47,3 6, Andel, der får en lang videregående 12,6 1,9 22,6 2, Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og analyse, profilmodellen (21). 6

7 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Der mangler tekniske og mere praktiske r til drengene Som analysen viser, halter drengene både på ungdomsrne og de videregående r markant efter pigerne. Af samme grund har man i flere år talt om, at der er behov for en mere praktisk orienteret vej i ungdomsssystemet til de drenge, der ikke egner sig til boglig undervisning. Med tallene for de videregående r, hvor drengene især er bagud på 6-procentsmålet, bliver det endnu mere tydeligt, at der er behov for at undersøge om udbuddet af r matcher drengenes interesser. Figur 3 og 4 viser en opdeling af de elever, der har fuldført på de forskellige videregående r, fordelt efter køn. Som det ses af figur 3, er drengene i undertal på de mellemlange og lange videregående r, mens de udgør 1, procent af de fuldførte fra de korte videregående r i 21. Alt i alt udgør drengene 2 ud af af dem, der fuldførte en videregående i 21. Figur 3. Andel drenge og piger blandt fuldførte på videregående r KVU MVU LVU I alt Mænd Kvinder Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Statistikbank, 21. Figur 4 opdeler drengene og pigerne alt efter, hvilke retninger, de har fuldført på de videregående r. Som det fremgår, er det kun inden for de naturvidenskabelige r, de tekniske r, transport, jordbrug og fiskeri samt politi/forsvar, at drengene fylder mere end pigerne. Det tyder på, at der mangler tekniske r, hvis flere drenge skal løftes igennem på de videregående r. 7

8 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Figur 4. Andel fuldførte på videregående r fordelt på køn Antal pers Antal pers Mænd Kvinder Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Statistikbank, 21. De ufaglærte job er forsvundet i løbet af krisen Den økonomiske krise har på mange måder ramt både dansk økonomi og det danske arbejdsmarked hårdt. Siden krisens udbrud i efteråret 28 er bruttoledigheden mere end fordoblet, mens den samlede beskæftigelse er faldet med ca. 18. personer. Som det fremgår af tabel 4, mistede godt 26. danskere arbejdet under den første del af den økonomiske krise. Det svarer til, at næsten hver ottende af dem, der var beskæftigede før krisen, har mistet arbejdet. Modsat har godt bibeholdt deres job under krisens første to år. Da der er tale om bruttotal, vil de del af de personer, der har mistet jobbet, have fundet job igen. Krisens jobtab er gået særlig hårdt ud over de ufaglærte. Blandt ufaglærte er det således hver femte af dem, der havde job inden krisen, som har mistet arbejdet. For de erhvervsfaglærte er tallet en smule bedre. Her er der tale om, at hver syvende altså lidt under gennemsnittet for alle - har mistet arbejdet under krisen. Anderledes ser det ud blandt personer med videregående r. Her har kun mellem hver 11. og hver 2. (-9 pct.) af dem, der inden krisen var i beskæftigelse, mistet jobbet. 8

9 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Tabel 4. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet, fordelt på Ikke mistet jobbet Har mistet jobbet Antal pers. Total Ikke mistet jobbet Har mistet jobbet Ufaglærte , 2, 1, Erhvervsuddannede , 14, 1, Kort videregående , 9, 1, Mellemlang videregående ,6,4 1, Lang videregående ,1,9 1, I alt , 13, 1, Anm.: Modsat mange andre opgørelser af ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen ses der her på individniveau, hvem krisen er gået ud over. Dermed er der tale om en bruttoopgørelse over beskæftigelsestabet under krisen. Der er taget udgangspunkt i personer mellem 18 og 64 år, der havde arbejde før krisen, dvs. i 2. kvartal 28, mens der ses bort fra studerende. Dernæst er det undersøgt, om de beskæftigede mistede deres arbejde i løbet af de næste to år, dvs. senest frem til slutningen af 2. kvartal 21, hvor ledigheden toppede. Analysen tæller alle de personer, der går fra beskæftigelse til dagpenge eller kontanthjælp i løbet af perioden fra 2. kvartal 28 til 2. kvartal 21. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version 211 november). De ufaglærte mænd blev hårdest ramt af krisens jobtab Dykker man længere ned i tallene, er billedet, at det især er de ufaglærte mandejob, der er forsvundet i løbet af krisen. 22,8 procent af de ufaglærte mænd har således mistet jobbet under krisen, mens det kun er 16 procent af kvinderne. Sagt med andre ord har næsten hver fjerde ufaglærte mand mistet jobbet under krisen, mens det kun gælder for hver sjette kvinde. Det fremgår af figur. Total Når sniveauet stiger, er det i højere grad kvinderne, der mister jobbet. Blandt kvinderne har 7,1 procent med lange videregående r mistet arbejdet, mens det kun gælder for procent af mændene med samme slængde. Det samme forhold gør sig gældende for de korte videregående r om end forskellen er lille. Blandt beskæftigede med erhvervsfaglige r og mellemlange videregående r er det flest mænd, der har mistet jobbet. Figur. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet under krisen, fordelt på køn og Ufaglært Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Mænd Kvinder Anm.: Om en person har mistet arbejdet er defineret som mindst 4 ugers sammenhængende ledighed, dvs. enten modtagelse af dagpenge eller kontanthjælp i perioden fra 2. kvartal 28 frem til 2. kvartal 21. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version 211 november). 9

10 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Risikoen: En generation af underuddannede mænd, der ikke kan finde ufaglært beskæftigelse Tallene i analysen illustrerer meget tydeligt, at vi står med en betydelig udfordring, når drengene er så langt fra at indfri smålsætningerne, som tilfældet er. At tæt på hver fjerde dreng i dag kun har gennemført folkeskolen, og at næsten hver tredje dreng ikke har nogen erhvervskompetencegivende, er alarmerende tal, når man sætter det i forhold til, at det først og fremmest er ufaglærte mandejobs, der er forsvundet under krisen. Udviklingen peger desværre i retning af et kedeligt risikoscenarie, fordi mange af de ufaglærte mænd ikke vil kunne finde beskæftigelse på fremtidens arbejdsmarked. AE s nyeste kortlægning af fremtidens arbejdsmarked viser således, at virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft i de kommende 1 år vil falde med mere end 21. personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 3. personer i samme periode. Det betyder, at der i 22 kommer til at mangle tusindvis af uddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i overskud. Det er en prognose, der for alvor sætter streg under, at de mange ufaglærte unge mænd står i en uholdbar situation både for samfundet og for dem selv. Diskussionen om et øget arbejdsudbud i de kommende år har en stærk tendens til udelukkende at fokusere på manglen på hænder på fremtidens arbejdsmarked, dvs. størrelsen af arbejdsstyrken. Det er imidlertid ikke kun arbejdsstyrkens størrelse, der har betydning for vækst og velstand i de kommende årtier. Arbejdsstyrkens sniveau har altafgørende betydning. Der er ikke kun hænder, men også hoveder, der kommer til at mangle på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft i de kommende år er nemlig koncentreret om manglen på uddannet arbejdskraft. Som analysen peger på, skal flere drenge have en ungdoms, der har en større grad af praktisk indhold, hvis de skal gennemføre. Det indebærer både, at de unge skal sikres en reel praktikpladsgaranti, så de ikke bliver tvunget til at afbryde deres, fordi de ikke kan finde praktikplads, men det betyder også, at nogle grupper skal hjælpes ind i ssystemet af andre veje fx via flexr med et højt praktisk indhold i undervisningen. Derudover er det afgørende, at der skabes flere teknisk og produktionsorienterede videregående r målrettet de drenge, der skal løftes videre i ssystemet, således at vi undgår, at de unge mænd sakker endnu længere bagud i forhold til pigerne. 1

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse

på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere