Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole"

Transkript

1 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de årige er ikke i gang med eller har en erhvervskompetencegivende. Mens en del af de unge har gennemført gymnasiet, har størstedelen kun bestået folkeskolens adgangseksamen. Det er især drengene, der halter efter både når det gælder ungdomsrne og de videregående r. Knap hver tredje unge mand har således ikke en kompetencegivende, mens tæt på hver fjerde kun har folkeskolens afgangsprøve i bagagen. Kigger man videre i ssystemet klarer drengene sig kun på enkelte tekniske og praktiske r bedre end pigerne. Skal kønsfiaskoen brydes, kræver det, at ssystemet udvides med praktiskorienterede tilbud og flere tekniske r. Alternativet er, at vi om få årtier står tilbage med generationer af underuddannede mænd, der risikerer ikke at kunne finde beskæftigelse i Danmark. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl & kommunikationschef Janus Breck 12. juni 212 Analysens hovedkonklusioner Der er i dag 28. unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende og heller ikke er i gang med en. Det vil sige, at de kun har gået i enten folkeskolen elle gymnasiet. De 28. svarer til 3 procent af de unge mellem 16 og 29 år. Andelen af unge uden erhvervskompetencegivende er 31,2 procent for unge mænd, mens kvindernes andel er 28,9 procent, dvs. en forskel på 2,3 procentpoint. Endnu større er forskellen på andelen, der kun har folkeskolens afgangsprøve, hvor drengene ligger 3,4 procentpoint under pigerne. 23, procent af de unge mænd mellem 16 og 29 år har således kun folkeskolens afgangsprøve. Det svarer til knap hver fjerde. Det er kun inden for de naturvidenskabelige r, de tekniske r, transport, jordbrug og fiskeri samt politi/forsvar, at drengene fylder mere end pigerne. Det tyder på, at der mangler tekniske r, hvis flere drenge skal løftes igennem på de videregående r. Krisens jobtab er gået særlig hårdt ud over de ufaglærte. Blandt ufaglærte er det således hver femte af dem, der havde job inden krisen, som har mistet arbejdet. Det er især de ufaglærte mandejob, der er forsvundet i løbet af krisen. 22,8 procent af de ufaglærte mænd har således mistet jobbet under krisen, mens det kun er 16 procent af kvinderne. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Hver femte har ikke en ungdoms 1 år efter folkeskolen Regeringen og folketinget har en målsætning om, at 9 procent af en ungdomsårgang i 21 skal gennemføre en ungdoms. Selv om der kun er tre år til, at denne målsætning skal være indfriet, er man imidlertid langt fra at være i mål. Figur 1 viser andelen af unge, der beregnet med Undervisningsministeriets profilmodel ikke vil få en ungdoms ud fra den nuværende adfærd i ssystemet. I figuren ses der på de unges sniveau 1 år og 2 år efter folkeskolen. Som det ses, er der fortsat meget langt til mål, idet 19,3 procent af en ungdomsårgang stadig ikke har gennemført en ungdoms 1 år efter, at de forlod folkeskolen. Figur 1. Andel af en ungdomsårgang uden ungdoms år efter 9. klasse 1 år efter 9. klasse Anm.: Tallene viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke har taget en ungdoms 2 år og 1 år efter folkeskolen. Kilde: UNI-C Statistik og Analyse, profilmodellen (21). 3 procent af de unge har ikke en erhvervskompetencegivende Mens profilmodellen ser på, hvor mange, der forventes at gennemfører en ungdoms ud fra den nuværende adfærd i ssystemet, er det med registertal muligt at se på, hvor mange der faktisk gennemfører en ungdoms. Tabel 1 viser sniveauet for de årige ud fra Danmarks Statistiks registerdata, som AE har adgang til. Som det fremgår af tabellen, er der i dag 28. unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende og heller ikke er i gang med en. Det vil sige, at de kun har gået i enten folkeskolen elle gymnasiet. De 28. svarer til 3 procent af de unge mellem 16 og 29 år. Særlig stor er gruppen af unge, der ikke har andet i bagagen end folkeskolens afgangsprøve. Her er tale om næsten 24. unge, hvilket svarer til 21,8 procent af de unge mellem 16 og 29 år. Med andre ord har mere end hver femte ung under 3 år kun en grundskole i bagagen opgjort via de nyeste registerdata. Det svarer nogenlunde til det billede, som også UNI-C s profiltal tegner. 2

3 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Tabel årige fordelt på sniveau Antal pers. Er i gang med en , Har en erhvervskompetencegivende ,9 Hverken i gang eller har en erhvervskompetencegivende , - heraf kun grundskole ,8 - heraf en gymnasial ,2 I alt , Anm: Tabellen viser en opgørelse af de unges sniveau 1. januar 211 ud fra befolkningens højeste fuldførte senest opgjort 1. oktober 21. Afrundet til nærmeste hundrede. Uoplyst er lagt sammen med grundskoleniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Når man måler på registerdataene viser historiske opgørelser, at det er gået den gale vej med sniveauet. Måler man på unge uden pr. 1. januar 21, så var andelen lavere end nu, og især for de unge mænd ser det i dag værre ud. I 21 havde 21,8 procent af de unge mænd ingen udover folkeskolen, mens de nyeste tal fra 211 viser, at det gælder 23, procent. Tabel årige, der hverken er i gang med en eller har en Mænd 21,8 23, Kvinder 18,6 2,1 Alle 2,2 21,8 Anm: Tabellen viser andelen af unge under 3 år, der hverken har en udover hvad der svarer til grundskoleniveau eller er i gang med en. Opgørelserne er lavet pr. 1. januar i året og viser sstatus pr. 1. okt. året før. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2-211). Knap hver fjerde unge mand har kun folkeskolens afgangsprøve i bagagen Tabel 2 viser en opdeling af de åriges sniveau fordelt på køn. Andelen af unge uden erhvervskompetencegivende er 31,2 procent for unge mænd, mens kvindernes andel er 28,9 procent, dvs. en forskel på 2,3 procentpoint. Det er således knap hver tredje unge mand, der kun har gået i folkeskole eller gymnasium. Endnu større er forskellen på andelen, der kun har folkeskolens afgangsprøve, hvor drengene ligger 3,4 procentpoint under pigerne. 23, procent af de unge mænd mellem 16 og 29 år har således kun folkeskolens afgangsprøve, dvs. relativt tæt på hver fjerde. Tabel 2. Unge, der hverken er i gang med en eller har en fordelt på køn Kvinder Mænd Kvinder Mænd Antal pers. Er i gang med en ,1 42,1 Har en erhvervskompetencegivende Hverken i gang eller har en erhvervskompetencegivende ,1 26, ,9 31,2 - heraf kun grundskole ,1 23, - heraf en gymnasial ,8 7,7 I alt , 1, Anm: Tabellen viser en opgørelse af de unges sniveau 1. januar 211 ud fra befolkningens højeste fuldførte senest opgjort 1. oktober 21. Afrundet til nærmeste hundrede. Uoplyst er lagt sammen med grundskoleniveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 3

4 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Opdeler man på, hvor stor en andel drengene udgør af de knap 24. unge helt uden anden end grundskolen, så ses det af figur 2, at drengene udgør procent, dvs. et stykke over halvdelen. Omvendt er pigerne overrepræsenteret blandt dem, der er kommet videre fra folkeskolen, men som derudover kun har gennemført en gymnasial, der ikke er erhvervskompetencegivende. Figur 2. Unge med hhv. grundskole- eller en gymnasial fordelt på køn ,8 47, ,2 2,7 2 Grundskolen Gymnasial Kvinder Mænd Anm: Figuren viser en kønsfordeling blandt hhv unge, der kun har en folkeskole og 76.6 unge, der har en gymnasial, men som ikke er i gang med en. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Dykker man ned profiltallene fra Undervisningsministeriet, viser de ligeledes, at drengene har sværere ved at komme videre i ssystemet efter folkeskolen, jf. figur 3. Målt med profilmodellen har 17 procent af pigerne således ikke gennemført en ungdoms 1 år efter folkeskolen, mens andelen blandt drengene er oppe på 21 procent. Figur 3. Andel unge uden ungdoms fordelt på køn Piger Drenge Andel uden ungdoms, 1 år efter Anm.: Tallene viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke har taget en ungdoms 1 år efter folkeskolen. Kilde: UNI-C Statistik og Analyse, profilmodellen (21). 4

5 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Kun få kommer i gang med en inden for en årrække Man kan få den tanke, at en betydelig del af de unge, der i dag ikke har en, starter på en inden for en kort årrække. Går man bag om tallene, viser det sig imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Tallene i analysen er baseret på de unges sniveau opgjort pr. 1. januar 211, hvilket er det nyeste tilgængelige registermateriale. Derfor er det endnu ikke muligt at se, hvor mange af disse unge, der begynder på en. Men det er muligt at undersøge, hvor mange af de unge under 3 år, som ingen havde i 29, der efterfølgende er kommet i gang med en. Dette er gjort i figur 4, der viser, hvor stor en andel af de årige uden erhvervskompetencegivende pr. 1. januar 29, der er gået i gang med en i slutningen af 29 og 21. Som det fremgår, er det kun hver sjette af de unge, der i 29 ikke havde en udover grundskole-niveau, der begyndte på en inden for 2 år. Ser man på dem, der har gået i gymnasiet, så er andelen lidt højere, nemlig knap 26 procent, der begynder på en inden for 2 år. Det er således især blandt de unge, der har gået i gymnasiet, at det er normalt at holde en pause for derefter at genoptage sin. Blandt dem, der er stoppet efter folkeskolen, er det ikke nær så almindeligt. Figur 4. Andel af unge uden, der er begyndt på en (29-21) år 2 år Har kun grundskoleniveau, begynder på Har ingen erhvervskompetencegivende, begynder på udd. Anm: Figuren viser hvor mange af de årige hhv. uden erhvervskompetencegivende og uden anden end folkeskolen, der begynder på en efterfølgende, når man ser på de årige pr. 1. januar 29, og ser på om de begynder en i hhv. slutningen af 29 og 21. For dem, der kun har folkeskolen ses der på om de unge går i gang med en på mindst gymnasialt niveau, mens der for gruppen af unge uden erhvervskompetencegivende ses på om de unge begynder på mindst en erhvervs. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (28-21). De historiske registeropgørelser viser desuden, at chancerne for at komme i gang med en blandt dem, der kun har folkeskolens afgangsprøve, falder betydeligt med alderen. Det ses i figur, der samtidig viser, at de årige kun fylder meget lidt i det samlede antal unge, der ikke har en udover folkeskoleniveau. Som det ses, er det især unge i 2 erne, der fylder i det samlede antal unge, der ikke kommer videre i ssystemet siden folkeskolen. Derudover viser figur, at når man først er fyldt 2 år, bliver det mindre sandsynligt, at man begynder på en inden for 2 år.

6 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Figur. Unge uden opgjort på alder samt på, om de kommer i gang Andel af alle Begynder på Anm: Figuren viser aldersgruppernes andel af det samlede antal 24. unge uden en (29-tallet), og hvor stor en andel af aldersgruppen, der inden for 2 år går i gang med en. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (28-21). Pigerne er i mål på de videregående r, drengene langt fra S-SF-R-regeringen har som målsætning, at 6 procent af en ungdomsårgang i 22 skal have en videregående, mens 2 procent skal have en lang videregående, dvs. en akademisk af ca. års varighed. Målsætningen for VK-regeringen var, at procent af en årgang skulle have en videregående. Tallene i tabel 3 viser, at pigerne faktisk allerede opfylder målene. 6,2 procent af pigerne får således en videregående, mens 2,2 procent får en lang videregående. Omvendt ligger drengene hele 12,7 procentpoint under 6-procentsmålet, idet under halvdelen får en videregående nemlig 47,3 procent. Derimod er drengene ikke så langt fra 2-procentsmålsætningen, da hele 22,6 procent af drengene i dag får en lang videregående. Det er bemærkelsesværdigt, at drengene er mere bagud på det generelle 6-procents-mål om at få en videregående end på 2-procents-målet om de lange videregående r. Tabel 3. Andel, der får en videregående (2 år efter folkeskolen) mål Andel, der få en videregående 4, 48, 3,6 6, Andel, der får en lang videregående 13,9 17,4 23,8 2, Piger Andel, der få en videregående 2,4,9 6,2 6, Andel, der får en lang videregående 1,3 19, 2,2 2, Drenge Andel, der få en videregående 38,6 4, 47,3 6, Andel, der får en lang videregående 12,6 1,9 22,6 2, Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og analyse, profilmodellen (21). 6

7 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Der mangler tekniske og mere praktiske r til drengene Som analysen viser, halter drengene både på ungdomsrne og de videregående r markant efter pigerne. Af samme grund har man i flere år talt om, at der er behov for en mere praktisk orienteret vej i ungdomsssystemet til de drenge, der ikke egner sig til boglig undervisning. Med tallene for de videregående r, hvor drengene især er bagud på 6-procentsmålet, bliver det endnu mere tydeligt, at der er behov for at undersøge om udbuddet af r matcher drengenes interesser. Figur 3 og 4 viser en opdeling af de elever, der har fuldført på de forskellige videregående r, fordelt efter køn. Som det ses af figur 3, er drengene i undertal på de mellemlange og lange videregående r, mens de udgør 1, procent af de fuldførte fra de korte videregående r i 21. Alt i alt udgør drengene 2 ud af af dem, der fuldførte en videregående i 21. Figur 3. Andel drenge og piger blandt fuldførte på videregående r KVU MVU LVU I alt Mænd Kvinder Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Statistikbank, 21. Figur 4 opdeler drengene og pigerne alt efter, hvilke retninger, de har fuldført på de videregående r. Som det fremgår, er det kun inden for de naturvidenskabelige r, de tekniske r, transport, jordbrug og fiskeri samt politi/forsvar, at drengene fylder mere end pigerne. Det tyder på, at der mangler tekniske r, hvis flere drenge skal løftes igennem på de videregående r. 7

8 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Figur 4. Andel fuldførte på videregående r fordelt på køn Antal pers Antal pers Mænd Kvinder Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Statistikbank, 21. De ufaglærte job er forsvundet i løbet af krisen Den økonomiske krise har på mange måder ramt både dansk økonomi og det danske arbejdsmarked hårdt. Siden krisens udbrud i efteråret 28 er bruttoledigheden mere end fordoblet, mens den samlede beskæftigelse er faldet med ca. 18. personer. Som det fremgår af tabel 4, mistede godt 26. danskere arbejdet under den første del af den økonomiske krise. Det svarer til, at næsten hver ottende af dem, der var beskæftigede før krisen, har mistet arbejdet. Modsat har godt bibeholdt deres job under krisens første to år. Da der er tale om bruttotal, vil de del af de personer, der har mistet jobbet, have fundet job igen. Krisens jobtab er gået særlig hårdt ud over de ufaglærte. Blandt ufaglærte er det således hver femte af dem, der havde job inden krisen, som har mistet arbejdet. For de erhvervsfaglærte er tallet en smule bedre. Her er der tale om, at hver syvende altså lidt under gennemsnittet for alle - har mistet arbejdet under krisen. Anderledes ser det ud blandt personer med videregående r. Her har kun mellem hver 11. og hver 2. (-9 pct.) af dem, der inden krisen var i beskæftigelse, mistet jobbet. 8

9 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Tabel 4. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet, fordelt på Ikke mistet jobbet Har mistet jobbet Antal pers. Total Ikke mistet jobbet Har mistet jobbet Ufaglærte , 2, 1, Erhvervsuddannede , 14, 1, Kort videregående , 9, 1, Mellemlang videregående ,6,4 1, Lang videregående ,1,9 1, I alt , 13, 1, Anm.: Modsat mange andre opgørelser af ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen ses der her på individniveau, hvem krisen er gået ud over. Dermed er der tale om en bruttoopgørelse over beskæftigelsestabet under krisen. Der er taget udgangspunkt i personer mellem 18 og 64 år, der havde arbejde før krisen, dvs. i 2. kvartal 28, mens der ses bort fra studerende. Dernæst er det undersøgt, om de beskæftigede mistede deres arbejde i løbet af de næste to år, dvs. senest frem til slutningen af 2. kvartal 21, hvor ledigheden toppede. Analysen tæller alle de personer, der går fra beskæftigelse til dagpenge eller kontanthjælp i løbet af perioden fra 2. kvartal 28 til 2. kvartal 21. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version 211 november). De ufaglærte mænd blev hårdest ramt af krisens jobtab Dykker man længere ned i tallene, er billedet, at det især er de ufaglærte mandejob, der er forsvundet i løbet af krisen. 22,8 procent af de ufaglærte mænd har således mistet jobbet under krisen, mens det kun er 16 procent af kvinderne. Sagt med andre ord har næsten hver fjerde ufaglærte mand mistet jobbet under krisen, mens det kun gælder for hver sjette kvinde. Det fremgår af figur. Total Når sniveauet stiger, er det i højere grad kvinderne, der mister jobbet. Blandt kvinderne har 7,1 procent med lange videregående r mistet arbejdet, mens det kun gælder for procent af mændene med samme slængde. Det samme forhold gør sig gældende for de korte videregående r om end forskellen er lille. Blandt beskæftigede med erhvervsfaglige r og mellemlange videregående r er det flest mænd, der har mistet jobbet. Figur. Andel beskæftigede, der har mistet jobbet under krisen, fordelt på køn og Ufaglært Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Mænd Kvinder Anm.: Om en person har mistet arbejdet er defineret som mindst 4 ugers sammenhængende ledighed, dvs. enten modtagelse af dagpenge eller kontanthjælp i perioden fra 2. kvartal 28 frem til 2. kvartal 21. Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version 211 november). 9

10 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Risikoen: En generation af underuddannede mænd, der ikke kan finde ufaglært beskæftigelse Tallene i analysen illustrerer meget tydeligt, at vi står med en betydelig udfordring, når drengene er så langt fra at indfri smålsætningerne, som tilfældet er. At tæt på hver fjerde dreng i dag kun har gennemført folkeskolen, og at næsten hver tredje dreng ikke har nogen erhvervskompetencegivende, er alarmerende tal, når man sætter det i forhold til, at det først og fremmest er ufaglærte mandejobs, der er forsvundet under krisen. Udviklingen peger desværre i retning af et kedeligt risikoscenarie, fordi mange af de ufaglærte mænd ikke vil kunne finde beskæftigelse på fremtidens arbejdsmarked. AE s nyeste kortlægning af fremtidens arbejdsmarked viser således, at virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft i de kommende 1 år vil falde med mere end 21. personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 3. personer i samme periode. Det betyder, at der i 22 kommer til at mangle tusindvis af uddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i overskud. Det er en prognose, der for alvor sætter streg under, at de mange ufaglærte unge mænd står i en uholdbar situation både for samfundet og for dem selv. Diskussionen om et øget arbejdsudbud i de kommende år har en stærk tendens til udelukkende at fokusere på manglen på hænder på fremtidens arbejdsmarked, dvs. størrelsen af arbejdsstyrken. Det er imidlertid ikke kun arbejdsstyrkens størrelse, der har betydning for vækst og velstand i de kommende årtier. Arbejdsstyrkens sniveau har altafgørende betydning. Der er ikke kun hænder, men også hoveder, der kommer til at mangle på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft i de kommende år er nemlig koncentreret om manglen på uddannet arbejdskraft. Som analysen peger på, skal flere drenge have en ungdoms, der har en større grad af praktisk indhold, hvis de skal gennemføre. Det indebærer både, at de unge skal sikres en reel praktikpladsgaranti, så de ikke bliver tvunget til at afbryde deres, fordi de ikke kan finde praktikplads, men det betyder også, at nogle grupper skal hjælpes ind i ssystemet af andre veje fx via flexr med et højt praktisk indhold i undervisningen. Derudover er det afgørende, at der skabes flere teknisk og produktionsorienterede videregående r målrettet de drenge, der skal løftes videre i ssystemet, således at vi undgår, at de unge mænd sakker endnu længere bagud i forhold til pigerne. 1

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere