Risikostyring og incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikostyring og incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter"

Transkript

1 Risikostyring og incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter Af Line Bundgaard Jørgensen Afhandling HD 2. del i Regnskab og Økonomistyring ved Århus Handelshøjskole 2011 Vejleder: Søren Blok Jensen 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Executive summary... s Problembaggrund.. s Problemformulering s Metode og disposition.. s Afgrænsning. s Begrebsafklaring.. s Risikostyringens relevans i danske pengeinstitutter. s Hvad er risikostyring s Definition af risiko. s Definition af risikostyring. s Niveauer. s Objektiv og subjektiv risikovurdering. s Hvornår er noget objektivt. s Hvad kan risikostyring bidrage med.. s Hvilke risici er generelt relevante i danske pengeinstitutter... s Markedsrisiko.. s Kreditrisiko s Likviditetsrisiko. s Operationel risiko. S. 36 2

3 4.3 Den teoretiske risikostyring. s Reguleret styring af pengeinstituttets risici s Styring der er specifik for de enkelte risici.. s Markedsrisiko... s Kreditrisiko. s Likviditetsrisiko s Operationel risiko. s Tilsynsdiamanten. s Summen af store engagementer. s Udlånsvækst.. s Ejendomseksponering. s Funding-ratio s Likviditetsoverdækning.. s Kritik af tilsynsdiamanten. s Fjernelse/minimering af uønskede risici. s Hvad er incitamentsaflønning. s Hvorfor anvendes incitamentsaflønning. s Tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere.. s Minimering af principal-agent problemet. s Opnåelse af likviditetsfordel.. s. 54 3

4 6.0 Incitamentsaflønningens generelle påvirkning af individets måde at agere s Behovsteori s Kritik af behovsteori.. s Behovsteoriens relation til incitamentsaflønning. s Forventningsteori. s Kritik af forventningsteori.. s Forventningsteoriens relation til incitamentsaflønning. s Incitamentsaflønningens påvirkning af risikostyring.. s Teoretisk styring af incitamentsaflønning. s Betydning for risikostyringen s Kritik. s Objektive og subjektive vurderingers betydning for risikostyring s Incitamentsaflønning på de forskellige niveauers betydning for risikostyring s Konklusion s Litteraturliste.. s Bøger.. s Artikler/internetadresser. s Redegørelser. s Love og bekendtgørelser.. s Øvrigt materiale.. s

5 1. Executive summary Before the financial crisis, there was not much focus on risk management in Danish banks despite the introduction of Basel I in the late 1980s. Globalization and developments in technology liberalized the financial markets in the 1990s which affected the banks to assign increasing focus on the importance of risk management. Despite this the financial crisis has clearly demonstrated that risk management in a number of banks haven t been prioritized high enough, which can be seen for example in Denmark by the fact that the State was compelled to step in and provide an unlimited guarantee for banks debt to each other and private deposits in a period ending the 30. September 2010 and by the fact that several banks have gone bankrupt including Roskilde Bank. The growth in the boom blinded many, and risks were often not assigned sufficient importance which resulted in severe problems and/or bankruptcy for many individuals and companies, banks included. Incentive compensation in the form of a variable salary part structured as an option arrangement and/or a bonus arrangement was becoming more prevalent in banks in order to motivate the board, the directors and/or the employees to practice a desired behavior. This has contributed to increased risk-taking in banks, thereby increasing the banks' level of risk and exposure in various areas. To a certain limit, increased risk-taking can be desirable, but for some banks increased risk-taking have contributed to the banks bankruptcy. Once again Roskilde Bank can be mentioned as an example. The purpose of this thesis is to examine how incentive compensation affects the individual s behavior and relate this to incentive compensations impact on risk management in Danish banks. 5

6 To answer this thesis concerning risk management and incentive compensation in Danish banks the thesis is divided into 5 sections and these are analyzed by using secondary literature primarily in the form of books, articles/internet addresses, laws and regulations. In the first analysis section the relevance of risk management in Danish banks is being described, Søren Plesner's article on "Enterprise Risk Management - Risk Managements Holy Grail" and statements from the Danish Financial Supervisory Authority is used to raise awareness of the relevance of risk management. In the second analysis section focus is on what risk management is by first defining risk and risk management by using Michael E. Porter, Danske Bank and ISO/IEC Guide 73, The Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission (COSO) and the Standard AS / NZS 4360:2004. ISO/IEC Guide 73 and COSO s definition of risk and risk management are being used in the thesis. After this there will be a brief review of the levels of risk management in the banks, and the human factor of judgments of objective and subjective matters will be discussed by using Pierre Bourdieu's theory of habitus to create a more complete picture of risk managements dynamic in banks. Following this Søren Plesner's article, "Enterprise Risk Management - Risk Managements Holy Grail" and a quote by former U.S. Defense Secretary Donald Rumsfelt will be used to illustrate risk managements positive and negative consequences for banks. Using, among others, Joël Bessis book on "Risk Management in Banking" and A. V. Vedpuriswars book on "Enterprise Risk Management in Financial Services Industry", the most relevant risks in Danish banks will be reviewed, after which the regulated management of these risks are further elaborated by using the Danish law of financial institutions, the regulation on management and governance of financial institutions and others, the regulation on capital adequacy, a couple of articles and the Danish Financial Supervisory Authorities supervision diamond which banks will be held 6

7 accountable according to from late 2012 and the two letters that the Danish Financial Supervisory Authority has sent to Danish banks in In the third analysis section focus is on what incentive compensation is and why incentive compensation is being used. For this Michael Møller and Niels Chr. Nielsen's book "The capital market-driven company" and Kirsten Bregns research papers "Principal-agent theory - with particular attention to payroll systems is being used. In the fourth analysis section incentive compensations overall impact on the individual s behavior is analyzed, by using the Maslow pyramid of needs, Aldefer's ERG theory, McCellands PMR needs and Victor H. Vroom s expectation theory. In the fifth and final analysis section the impact of incentive compensation on risk management in Danish banks will be analyzed, by applying the Danish law of financial institutions, the regulation of wage policies and disclosure obligations on remuneration in financial companies and financial holding companies, Ken. L. Bechmann, Michael Møller and Niels Chr. Nielsen s book "The capital market-driven company" and Herzberg two-factor theory. The problems in this thesis concerning risk management and incentive compensation in Danish banks is tried resolved through legislative adoption of new laws and regulations about risk management and variable compensation in Danish banks. Financial institutions must comply with these laws and regulations, which is why the board and the directors of banks have to implement the changes in laws and regulations by, among others, reviewing the banks policies, procedures etc. 7

8 2.0 Problembaggrund Finanskrisen der startede i USA i 2007, spredte sig som ringe i vandet og har siden udviklet sig til en global finanskrise. Startskuddet på den finansielle krise skal findes helt tilbage i 2001 med terrorangrebet i USA, hvor centralbankerne verden over nedsatte renten af frygt for en afmatning i økonomien. Den kunstigt lave rente medførte at priserne på boligmarkedet i en lang periode steg, hvorfor kundernes kreditværdighed efterhånden blev baseret på en vurdering af, at boligpriserne ville forsætte med at stige og renten ville forblive lav, frem for en reel gennemgang af kundernes økonomi. I USA blev boliglånene ompakkede og kreditrisikoen blev videresolgt til investorer gennem salg af CDO er 1, som er et komplekst finansielt produkt. Faktisk så komplekst, at både banker, hedgefonde, investeringsselskaber etc. rundt om i verden havde svært ved at gennemskue produktet og lod sig friste af den højere rente end almindelige obligationer tilbød. I perioden fra år 2000 til år 2005 steg markedsværdien på boligerne i USA med mere end 50 % og i opturens rus blev alle tanker om risikostyring og forsigtighed glemt. Da huspriser i 2007 begyndte at falde og mange boligejere stoppede betalingerne af boliglånene, som lå til grunde for CDO erne, førte det til store tab på det finansielle marked. 2 I Danmark var risikostyringen ligeledes trådt i baggrunden i danske pengeinstitutter i årene med højkonjunktur, hvor den positive udvikling syntes at ville forsætte evigt. Men intet varer evigt og det måtte den finansielle sektor sande i 2008, da finanskrisen nåede Danmark og afløste den daværende højkonjunktur. 1 Collateral Debt Obligation er i korte træk et struktureret produkt der er opdelt i forskellige risikoklasser. 2 Artikel: - Sådan startede den aktuelle krise (Artikel 2.13) 8

9 I Roskilde Bank medførte konsekvenserne af finanskrisen, at banken gik konkurs, grundet blandt andet enorme tab på det danske marked for ejendomshandel, da ejendomsboblen sprang. Det skyldtes, at Roskilde Bank var massivt eksponeret, på det danske marked for ejendomshandel. Frem til og med første halvår af 2010 har Staten tabt 8,8 milliarder kroner på Roskilde Bank og ydermere har den tabt 6,8 milliarder på EBH Bank, Gudme Raaschou Bank, Capinordic Bank og den tidligere Fionia Bank. 3 I tiden op til finanskrisen, var incitamentsaflønning udbredt i danske pengeinstitutter, i form af blandt andet optionsprogrammer og/eller bonusordninger. Det har i nogle pengeinstitutter påvirket styringen af det pågældende pengeinstituts risici, hvorfor muligheden for anvendelse af incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter nu er reguleret i lov om finansiel virksomhed. For eksempel blev Roskilde Banks Direktør, Niels Valentin Hansen, tildelt et optionsprogram, hvor han fik ret til at købe to procent af bankens aktiekapital i 2008, til den pris som aktierne havde på aftaletidspunktet i Alene det første år efter at optionsprogrammet var indgået, steg kursen på Roskilde Bank- aktien med 113 procent. 4 3 Artikel: - Giganttab fortsætter i Roskilde Bank (Artikel 2.1) 4 Bog: Morten Jeppesen Blændværk Roskilde Banks storhed og fald (Bog 1.1 side 91-92) 9

10 2.1 Problemformulering De seneste år har været turbulente i den finansielle sektor. Selvom selve finanskrisen her i 2011 er gledet i baggrunden og erstattet af den økonomiske krise, har finanskrisen for alvor slået fast, at risikostyring er essentielt for at overleve, som selvstændigt pengeinstitut i Danmark. Formålet med afhandlingen er at undersøge, hvorledes incitamentsaflønning påvirker menneskets måde at agere, samt forholde dette til incitamentsaflønningens påvirkning på risikostyring i danske pengeinstitutter. Til besvarelse af ovenstående problemstilling har jeg opstillet følgende undersøgelsesspørgsmål: Er risikostyring relevant i danske pengeinstitutter? Hvad er risikostyring? o Hvad kan risikostyring bidrage med? o Hvilke risici er generelt relevante i danske pengeinstitutter? o Hvorledes bør disse risici teoretisk styres? Hvad er incitamentsaflønning? o Hvorfor anvendes incitamentsaflønning? Hvordan påvirker incitamentsaflønning generelt menneskets måde at agere? Hvordan påvirker incitamentsaflønning risikostyringen i danske pengeinstitutter? 10

11 2.2 Metode og disposition For at forstå denne afhandling, er det vigtig at have en forforståelse for den teoretiske metode, der er anvendt i afhandlingen. Afhandlingen er delt op i 5 analyseafsnit, med hver sit fokusområde, for bedre at besvare problemformuleringen. I første analyseafsnit, som omhandler risikostyringens relevans i danske pengeinstitutter, ses på udviklingen af risikostyring i den finansielle verden og hvordan denne udvikling påvirker pengeinstitutterne. For at forstå risikostyringens udvikling er det derfor relevant først og fremmest at anvende en teoretiker, der fokuserer på denne udvikling. Her vil Søren Plesners artikel om Enterprise Risk Management - risikostyringens Hellige Gral blive benyttet for at opnå en historisk kontekst. Efterfølgende vil Finanstilsynets redegørelse om tilsynet med Roskilde Bank og Capinordic Bank blive benyttet, for at skabe en nutidig forståelse for relevansen af risikostyring. I andet analyseafsnit fokuseres på risikostyring som praksismetode i pengeinstitutter, for at skabe grundlag for videre analyse i forhold til netop problemformuleringens substans. For at forstå risikostyring som værktøj, vil det være relevant at fokusere på teorier omkring risikostyring. For at forstå risikostyring benyttes tre kilder; Michael E. Porter, Danske Bank og ISO/IEC Guide 73. For videre analyse vil ISO/IEC Guide 73 blive benyttet, hvilket skyldes, at denne ikke kun anser risici som værende noget negativt for pengeinstituttet og dermed skabes et mere dynamisk billede af risici. For at definere risikostyring benyttes yderligere to kilder; The Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission (COSO) og standarden AS/NZS 4360:2004. COSO s definition bliver her valgt, igen for at skabe et nuanceret billede af risikostyring, som går i trit med ISO/IEC Guide 73. En kort gennemgang af risikostyringens niveauer vil her forekomme, for at skabe et mere fuldendt billede af risikostyringens dynamik i pengeinstituttet. For at skabe en nuanceret vurdering af risici vil det her være relevant, at inddrage den menneskelige faktor i vurderingssager, for dermed at få indblik i den 11

12 objektive/subjektive forståelse af risici. For at forstå objektivitet og subjektivitet benyttes i denne sammenhæng Pierre Bourdieus teori om habitus, for at pointere vigtigheden af fokus på, hvorvidt en objektiv vurdering er objektiv eller en konsekvens af opdragelse, kultur etc. Herefter vil følge en analyse af risikostyringens positive og negative konsekvenser i relation til pengeinstitutterne. Igen vil Søren Plesners artikel Enterprise Risk Management - risikostyringens Hellige Gral blive benyttet, for at belyse risikostyringens positive og negative aspekter i forhold til pengeinstitutterne. Der vil ligeledes blive tages udgangspunkt i et citat af den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfelt. For at forstå de mest relevante risici i danske pengeinstitutter, vil markeds-, kredit-, likviditets- og operationel risiko blive defineret, igen for at uddybe risikostyringens omfattende væsen. Blandt andet vil Joël Bessis bog om Risk Management in Banking og A.V. Vedpuriswars bog om Enterprise Risk Management in Financial Services Industry blive benyttet. For at forstå den lovmæssig styring af ovenstående risici, vil lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. blive benyttet, mens bekendtgørelse om kapitaldækning inddrages ved gennemgangen af den mere specifikke styring af de pågældende risici. Efterfølgende gennemgås Finanstilsynets tilsynsdiamant, der er en yderligere regulering, der træder i kraft fra ultimo Tilsynsdiamanten er et forsøg på at undgå tidligere fejltagelser, gennem anvendelse af grænseværdier for fem områder i pengeinstitutterne, der tidligere har været medvirkende til for store risici hos pengeinstitutterne. Hertil anvendes to breve udarbejdet af Finanstilsynet, som er sendt til pengeinstitutterne i Til sidst vil en kortfattet kritik af tilsynsdiamanten blive præsenteret, hvor Julie Galbo og Peter Straarup, har hver deres holdning til tilsynsdiamanten. 12

13 I tredje analyseafsnit fokuseres på idéen om incitamentsaflønning. Her defineres incitamentsaflønning, og hvorfor denne anvendes. I afsnittet vil de tre generelle årsager til anvendelse af incitamentsaflønning blive belyst, ved anvendelse af Michael Møllers og Niels Chr. Nielsens bog Den kapitalmarkedsstyrede virksomhed og Kirsten Bregns research papers Principal-agent teori - med særlig henblik på lønsystemer. I fjerde analyseafsnit analyseres incitamentsaflønningens generelle påvirkning af individets måde at agere på. Til dette benyttes fire teoretikere med udgangspunkt i bøgerne Work Psychology: Understanding Human Behaviour in the Workplace af John Arnold m.fl. og Motivation Motivationsteori og praktisk anvendelse af Helle H. Hein. Først beskrives behovsteorien for at skabe en teoretisk forståelse for, hvorfor incitamentsaflønning kan påvirke individets adfærd. Hertil anvendes Maslow, Aldefer og McCelland, for at skabe et nuanceret indblik i individets adfærd i forhold til belønning. Herefter forekommer en kort kritik af behovsteorien, samt en analyse af hvorfor behovsteorien er relevant for pengeinstitutternes anvendelse og sammensætning af incitamentsaflønning. Dernæst beskrives forventningsteorien, hvor Victor H. Vroom anvendes. Efterfølgende kommer en kort kritik og en analyse af relationen til incitamentsaflønningens anvendelse i pengeinstitutter. I femte og sidste analyseafsnit, analyseres incitamentsaflønningens påvirkning af risikostyring, i danske pengeinstitutter. For at forstå dette skal en lovmæssig forståelse af incitamentsaflønning forekomme. Hertil anvendes lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtigelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Efterfølgende udarbejdes en analyse af reguleringens indvirkning på risikostyringen, og individets motivation for at ændre adfærd, efterfulgt af en kritik, hvor Ken. L. Bechmann, Michael Møller og Niels Chr. Nielsen bliver inddraget. I denne kritik 13

14 kommer en understøttelse af Michael Møller og Niels Chr. Nielsens argumenter gennem Herzbergs to-faktorteori. I samme afsnit analyseres individets objektive og subjektive vurderinger i relation til behovs- og forventningsteoriens syn på hvad og hvordan individet motiveres til at ændre adfærd, samt hvilke konsekvenser disse vurderinger har for risikostyringen. Til sidst i dette hovedafsnit sammenholdes incitamentsaflønningen påvirkning på individets adfærd, med konsekvensen for risikostyringen på de forskellige niveauer. Gennem hele afhandlingen anvendes sekundær litteratur. 14

15 2.3 Afgrænsning For at afhandlingen kan fokusere mest muligt på en besvarelse af problemformuleringen, er det essentielt at foretage en teoretisk afgrænsning, inden en analyse kan foretages. Afhandlingen fokuserer hovedsageligt på danske pengeinstitutter, hvilket er valgt for at mindske omfanget af afhandlingen, og samtidig fastholde relevansen af en analyse af risikostyring og incitamentsaflønning. Det skal ligeledes nævnes, at der i afhandlingen ses bort fra generelle risici, men i stedet udelukkende fokuserer på markeds-, kredit-, likviditets- og operationel risiko, som er generelt gennemgående for alle danske pengeinstitutter. Derudover ses der bort fra den specifikke implementering af risikostyring og beregninger af opgørelsesmetoder, igen for at mindske afhandlingens omfang og fastholde analysens fokus på en direkte besvarelse af problemformuleringen. For at beskrive individets forhold til incitamentsaflønning, er der ligeledes valgt teoretikere fra. I denne forbindelse blev for eksempel Adams teori om retfærdighed og Lockes teori om målsætning fravalgt, fordi forventningsteorien har generelt bredere anvendelsesmuligheder. 15

16 2.4 Begrebsafklaring Standardmetoden og intern rating metoden er begge opgørelsesmetoder der kan anvendes ved opgørelse af markedsrisiko. Standardmetoden og interne modeller er begge opgørelsesmetoder der kan anvendes ved opgørelse af kreditrisiko. Basisindikatormetoden, standardindikatormetoden og den avancerede målemetode er alle opgørelsesmetoder der kan anvendes ved opgørelse af operationel risiko. Swap betyder oversat fra engelsk bytte og er en finansiel transaktion, hvor to parter aftaler at bytte betalinger på aftalte vilkår over en aftalt periode. FRA er en forkortelse for forward rate agreement og er en aftale mellem to parter om at fastlåse rentesatsen på et fremtidigt indlån eller et fremtidigt udlån. 5 Option betyder oversat fra engelsk mulighed og er en ret, men ikke en pligt til at købe/sælge en fordring på et aftalt tidspunkt på aftalte vilkår. Futureskontrakt er en standardiseret gensidig aftale om fremtidigt køb eller salg af et underliggende aktiv til en aftalt kurs på et fast fremtidigt tidspunkt. 6 Incitamentsaflønning, variabel aflønning og variabel løndel anvendes i afhandlingen som synonym for en variabel aflønning der er afhængig af opnåelse af fastsatte mål. 5 Øvrigt materiale: (Øvrigt materiale 5.8 under forward rate agreement ) 6 Øvrigt materiale: (Øvrigt materiale 5.8 under futures contract ) 16

17 3.0 Risikostyringens relevans i danske pengeinstitutter Frem til 1990 erne var risikostyringen i danske pengeinstitutter meget begrænset, tiden havde været præget af banking, hvor det i grove træk var muligt at betale 3 % for at tage imod indlån, låne ud til 8 % og sætte kursen mod golfbanen klokken 5 om eftermiddagen. Det skyldes at markedet var præget af lave renter, stabile valutakurser og begrænset konkurrence. Selv indførelsen af det første Basel regelsæt i slutningen af 1980 erne ændrede ikke betydeligt på risikostyringens anvendelse i danske pengeinstitutter, ofte brugte pengeinstitutterne flere penge og kræfter på at omgås regelsættet. I 1990 erne ændrede dette sig dog, da globaliseringen og udviklingen i teknologien liberaliserede de finansielle markeder. 7 Risikostyring er relevant for de fleste, såvel privatpersoner som erhvervsvirksomheder. Som privatperson ligger risikostyringen i at afdække, hvilke risici der kan medvirke til personlig konkurs og eventuelt minimere disse risici. Det kan for eksempel være at blive medlem af en a-kasse og/eller tegne en lønforsikring for at sikre den fremtidige indtægt og dermed betalingsevne, eller at vurdere om boliglånet skal være for eksempel et X1 lån som er billigst her og nu, men som skal refinansieres til en ukendt rente et år ud i fremtiden, eller om lånet måske i stedet skal være et fastforrentet lån med 30 års løbetid, så den nuværende og fremtidige boligudgift kendes. Gennem rådgivernes kreditvurdering af den enkelte privatkunde/familie og deres indbyrdes samtaler, klarlægges hvilke risici den enkelte privatkunde/familie står overfor og relevante løsninger foreslås. 7 Artikel: Søren Plesner - Enterprise Risk Management risikostyringens Hellige Gral (Artikel 2.2 side 18) 17

18 Uden måske helt at gøre sig det klart er rådgiveren ved, at rådgive den enkelte privatkunde/familie, om hvilken styring af risici der er relevant for netop denne privatkunde/familie, ud fra en helhedsbetragtning af kundens/familiens økonomiske situation og ønskede risikoniveau. For erhvervsvirksomheder ligger risikostyringen ligeledes i at afdække, hvilke risici der kan føre til konkurs og eventuelt minimere disse risici. Det kan for eksempel være valg omkring sammensætningen af virksomhedens lang- og kortfristede gæld, da for eksempel bankkreditter ofte har en relativ kort opsigelsesperiode, hvilket påvirker virksomhedens likviditetsrisiko. Ligeledes kan virksomhedens handel med andre lande resulterer i at virksomheden påtager sig en valutakursrisiko. Denne valutakursrisiko kan eventuelt omlægges ved hjælp af terminsforretninger eller valutaswaps. For erhvervsvirksomheder fortages ligeledes en kreditvurdering af erhvervsrådgiveren for at afdække virksomhedens økonomiske situation og dermed pengeinstituttets tabsrisiko på virksomheden. Selve afdækningen af virksomhedens risici og stillingstagen til hvorledes virksomheden bør forholde sig til disse risici, er op til den enkelte virksomhed. Pengeinstitutter er også erhvervsvirksomheder og risikostyring er for danske pengeinstitutter både et spørgsmål om at efterleve kravene i Basel II og øvrige regelsæt for at kunne udøve selvstændig bankdrift, samt et spørgsmål om at styre de risici der er forbundet med driften af pengeinstituttet. Mange danske pengeinstitutter havde op til finanskrisen store indlånsunderskud, der blev finansieret på interbankmarkedet, det medførte, at pengeinstitutterne var sårbare overfor en nedfrysning af likviditeten på interbankmarkedet. Under finanskrisen fra 2008, hvor pengeinstitutter gik konkurs i både Danmark og udlandet, begyndte interbankmarkedet mere eller mindre at bryde sammen på grund af manglende tillid pengeinstitutterne imellem. 18

19 For at forhindre at likviditetsmangel skulle få den finansielle sektor til at bryde sammen i Danmark, gik staten ind og garanterede ubegrænset for pengeinstitutternes mellemværende 8 og private indskud i en periode frem til 30. september Risikostyring og vigtigheden af at være opmærksom på valg og fravalg af risici er altså ikke et specielt fænomen indenfor den finansielle sektor, men det mindsker dog ikke risikostyringens relevans for danske pengeinstitutter. Under højkonjunkturen blev risici ikke skænket mange tanker, huspriserne forsatte opad og arbejdsløsheden var rekordlav. Alt syntes at tyde på forsat fremgang. Kreditvurderingerne af pengeinstitutternes kunder blev i større grad påvirket af den fælles optimistiske vurdering af fremtiden, og relevante risici blev der i mange tilfælde ikke taget tilstrækkeligt højde for. Det medførte at flere pengeinstitutter blev meget eksponeret på udvalgte områder, hvilket øgede risikoen for massive tab eller i værste fald konkurs, da tabene kunne gøre det umuligt for pengeinstituttet at overholde lovens solvenskrav. Med finanskrisen fra 2008 blev faldende boligpriser og stigende arbejdsløshed en realitet. Det medførte, at folk der havde købt hus da markedet toppede, i mange tilfælde blev teknisk insolvente. Den stigende arbejdsløshed og frygten for selv at blive en del af arbejdsløshedsstatistikken, førte til at folk begyndte at spare mere op og forbruge mindre. Det har den uheldige konsekvens, at økonomien går yderligere i stå. Når der forbruges mindre, skal der produceres mindre og flere bliver derfor fyret. Der sættes med andre ord gang i en ond spiral. Et stigende antal privatpersoner står tilbage med en uoverskuelig gæld, hvilket også kommer til udtryk i det stigende antal sager om gældssanering. Erhvervsvirksomhederne rammes også hårdt, hvilket underbygges at det stigende antal virksomheder der går konkurs. 8 Med undtagelse af særlig dækkede obligationer, efterstillet kapital og hybridkapital. 19

20 Finanskrisen udstiller hurtigt og effektivt de virksomheder, der ikke styrer deres risici. Af danske pengeinstitutter er kendte eksempler Roskilde Bank og Capinordic Bank. Roskilde Bank blev den 3. marts 2009 erklæret konkurs. Banken havde et betydeligt indlånsunderskud, der i 2006 og 2007 voksede til et niveau, hvor udlånet var næsten dobbelt så stort som indlånet. Dette var et meget risikofyldt valg af fundingstrategi fra bankens side. Roskilde Bank oplevede en voldsom vækst der langt oversteg gennemsnittet i danske pengeinstitutter, hvilket i stor grad skyldes betydelig satsning på ejendomssektoren. Den lave kapitaloverdækning og høje risikoprofil kom til udtryk ved at banken havde flere store og meget risikobetonede engagementer i ejendomsbranchen. 9 Capinordic Bank blev den 11. februar 2010 begæret konkurs af Finanstilsynet. Bankens udlånsportefølje var præget af en høj koncentration på få brancher og modparter og beskeden sikkerhedsstillelse i konjunkturfølsomme aktiver. Finanskrisen medførte en forringelse af bankens kreditkvalitet og boniteten af bankens debitorer, hvilket resulterede i en væsentlig stigning i Capinordic Banks solvensbehov. Efter en inspektion af Finanstilsynet i december 2009 blev det i januar 2010 konkluderede, at bankens faktiske solvens formentlig var lavere end bankens solvensbehov. 10 Risikostyring i danske pengeinstitutter er af stor betydning, det er styringen af pengeinstituttets risici der øger pengeinstituttets chance for at klare sig igennem hvis ekstreme, men mulige scenarier indtræder. Finanskrisen er endnu et eksempel på, at selvom krisens fremkomst og dennes konsekvenser var usandsynlige, var de ikke umulige. 9 Redegørelse: Finanstilsynets redegørelse om tilsynet med Roskilde Bank (Redegørelse 3.1 side 3) 10 Redegørelse: Redegørelse om tilsyn med Capinordic Bank Capinordic-Bank.aspx (Redegørelse 3.2 side 1) 20

21 Det samme var tilfældet med blandt andre Wall Street krakket i 1929 og Dot com boblens sammenbrud i Wall Street krakket resulterede i massive tab for aktionærerne, der i mange tilfælde havde investeret deres opsparinger og/eller optaget aktielån, og blev op gennem 1930 erne fulgt op af en international depression med stor arbejdsløshed og lønpres, hvilket har påvirket de ramtes kreditværdighed negativt, modsat dette ramte Dot com boblens sammenbrud it- og telebranchen, men medførte ikke økonomisk tilbageslag i samfundet. Har et pengeinstitut på daværende tidspunkt haft en stor eksponering overfor it- og telebranchen, vil Dot com boblens sammenbrud medføre store tab for det pågældende pengeinstitut, på samme vis som det har været tilfældet under finanskrisen for pengeinstitutter med stor eksponering overfor ejendomssektoren. Fælles er, at fokus på risikostyring i pengeinstitutterne muligvis kunne have reduceres risikoen for tab ved ovenstående scenariers indtræden. 21

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Risk Management revolutionen

Risk Management revolutionen 1 Risk Management revolutionen Temadag om Basel II Tirsdag den 20. november 2007 Anders Grosen Aarhus School of Business Aarhus University 2 Emner Risk Management revolutionen Risiko-klassifikation Hvorfor

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 http://www.trygghansa.se/privat/varaapparhttp://www.trygghansa.se/privat/anmal-en-skada/typ-avskada/pages/default.aspxhttp://www.trygghansa.se/privat/forsakringar/pages/default.aspxaflønningsrapp

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

INDSIGT NOVEMBER 2009

INDSIGT NOVEMBER 2009 INDSIGT NOVEMBER 2009 DEN KOMMUNALE ØKONOMI UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Baggrund Det danske samfund, herunder kommunerne, står i disse år over for nogle kolossale økonomiske udfordringer. Mens emner som

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik Baggrund Historisk udvikling Landespecifikke regler, Passiv/Gearings fokus -> 1988 Baselkomiteen, The Capital Accord, Basel I 1988 CAD I

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet den 12. august 2014. Dealer Pernille Linnerup Kristensen

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Lønpolitik for PenSam Forsikring A/S

Lønpolitik for PenSam Forsikring A/S Målsætninger og Strategi Formålet med en lønpolitik for PenSam Forsikring A/S der modsvarer reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed samt Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelse

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici

Information om kapitalforhold og risici Information om kapitalforhold og risici (opdateret 25-02-2015) Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S skal overholde en række detaljerede oplysningskrav ved at offentliggøre målsætninger og politikker for

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Rapportering Rapport udarbejdet den 9. januar 2014 Dealer Pernille Linnerup Kristensen Indhold Ordforklaring side 3 Kommentarer til risiko side 4 Nøgletal til risikostyring side

Læs mere

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands Skema 1 Evalueringsskema for bestyrelsen i Sparekassen Djursland - til brug for gennemførelse af evaluering af hvert enkelt bestyrelsesmedlems relevante viden og erfaring. Spørgsmålene i dette evalueringsskema

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Bornholms Regionskommune Rapportering

Bornholms Regionskommune Rapportering Bornholms Regionskommune Rapportering Materialet er udarbejdet til Bornholms Regionskommune og bedes behandlet fortroligt Rapporten er udarbejdet d. 3 marts 2015. Lars Kruse Brixler Indhold Ordforklaring

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

LØNPOLITIK FOR PFA-KONCERNEN

LØNPOLITIK FOR PFA-KONCERNEN LØNPOLITIK FOR PFA-KONCERNEN Denne lønpolitik er udarbejdet i henhold til lov om finansiel virksomhed 71, stk. 1, nr. 9, bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle

Læs mere

Vejen til højere indtjening

Vejen til højere indtjening Vejen til højere indtjening v/ Thomas Honoré koncernchef Kapitalmarkedseftermiddag 2. september AGENDA Highlights første halvår 2015 Præsentation af Columbus Columbus15 strategi Værdi til aktionærerne

Læs mere