Risikostyring og incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter

Transkript

1 Risikostyring og incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter Af Line Bundgaard Jørgensen Afhandling HD 2. del i Regnskab og Økonomistyring ved Århus Handelshøjskole 2011 Vejleder: Søren Blok Jensen 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Executive summary... s Problembaggrund.. s Problemformulering s Metode og disposition.. s Afgrænsning. s Begrebsafklaring.. s Risikostyringens relevans i danske pengeinstitutter. s Hvad er risikostyring s Definition af risiko. s Definition af risikostyring. s Niveauer. s Objektiv og subjektiv risikovurdering. s Hvornår er noget objektivt. s Hvad kan risikostyring bidrage med.. s Hvilke risici er generelt relevante i danske pengeinstitutter... s Markedsrisiko.. s Kreditrisiko s Likviditetsrisiko. s Operationel risiko. S. 36 2

3 4.3 Den teoretiske risikostyring. s Reguleret styring af pengeinstituttets risici s Styring der er specifik for de enkelte risici.. s Markedsrisiko... s Kreditrisiko. s Likviditetsrisiko s Operationel risiko. s Tilsynsdiamanten. s Summen af store engagementer. s Udlånsvækst.. s Ejendomseksponering. s Funding-ratio s Likviditetsoverdækning.. s Kritik af tilsynsdiamanten. s Fjernelse/minimering af uønskede risici. s Hvad er incitamentsaflønning. s Hvorfor anvendes incitamentsaflønning. s Tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere.. s Minimering af principal-agent problemet. s Opnåelse af likviditetsfordel.. s. 54 3

4 6.0 Incitamentsaflønningens generelle påvirkning af individets måde at agere s Behovsteori s Kritik af behovsteori.. s Behovsteoriens relation til incitamentsaflønning. s Forventningsteori. s Kritik af forventningsteori.. s Forventningsteoriens relation til incitamentsaflønning. s Incitamentsaflønningens påvirkning af risikostyring.. s Teoretisk styring af incitamentsaflønning. s Betydning for risikostyringen s Kritik. s Objektive og subjektive vurderingers betydning for risikostyring s Incitamentsaflønning på de forskellige niveauers betydning for risikostyring s Konklusion s Litteraturliste.. s Bøger.. s Artikler/internetadresser. s Redegørelser. s Love og bekendtgørelser.. s Øvrigt materiale.. s

5 1. Executive summary Before the financial crisis, there was not much focus on risk management in Danish banks despite the introduction of Basel I in the late 1980s. Globalization and developments in technology liberalized the financial markets in the 1990s which affected the banks to assign increasing focus on the importance of risk management. Despite this the financial crisis has clearly demonstrated that risk management in a number of banks haven t been prioritized high enough, which can be seen for example in Denmark by the fact that the State was compelled to step in and provide an unlimited guarantee for banks debt to each other and private deposits in a period ending the 30. September 2010 and by the fact that several banks have gone bankrupt including Roskilde Bank. The growth in the boom blinded many, and risks were often not assigned sufficient importance which resulted in severe problems and/or bankruptcy for many individuals and companies, banks included. Incentive compensation in the form of a variable salary part structured as an option arrangement and/or a bonus arrangement was becoming more prevalent in banks in order to motivate the board, the directors and/or the employees to practice a desired behavior. This has contributed to increased risk-taking in banks, thereby increasing the banks' level of risk and exposure in various areas. To a certain limit, increased risk-taking can be desirable, but for some banks increased risk-taking have contributed to the banks bankruptcy. Once again Roskilde Bank can be mentioned as an example. The purpose of this thesis is to examine how incentive compensation affects the individual s behavior and relate this to incentive compensations impact on risk management in Danish banks. 5

6 To answer this thesis concerning risk management and incentive compensation in Danish banks the thesis is divided into 5 sections and these are analyzed by using secondary literature primarily in the form of books, articles/internet addresses, laws and regulations. In the first analysis section the relevance of risk management in Danish banks is being described, Søren Plesner's article on "Enterprise Risk Management - Risk Managements Holy Grail" and statements from the Danish Financial Supervisory Authority is used to raise awareness of the relevance of risk management. In the second analysis section focus is on what risk management is by first defining risk and risk management by using Michael E. Porter, Danske Bank and ISO/IEC Guide 73, The Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission (COSO) and the Standard AS / NZS 4360:2004. ISO/IEC Guide 73 and COSO s definition of risk and risk management are being used in the thesis. After this there will be a brief review of the levels of risk management in the banks, and the human factor of judgments of objective and subjective matters will be discussed by using Pierre Bourdieu's theory of habitus to create a more complete picture of risk managements dynamic in banks. Following this Søren Plesner's article, "Enterprise Risk Management - Risk Managements Holy Grail" and a quote by former U.S. Defense Secretary Donald Rumsfelt will be used to illustrate risk managements positive and negative consequences for banks. Using, among others, Joël Bessis book on "Risk Management in Banking" and A. V. Vedpuriswars book on "Enterprise Risk Management in Financial Services Industry", the most relevant risks in Danish banks will be reviewed, after which the regulated management of these risks are further elaborated by using the Danish law of financial institutions, the regulation on management and governance of financial institutions and others, the regulation on capital adequacy, a couple of articles and the Danish Financial Supervisory Authorities supervision diamond which banks will be held 6

7 accountable according to from late 2012 and the two letters that the Danish Financial Supervisory Authority has sent to Danish banks in In the third analysis section focus is on what incentive compensation is and why incentive compensation is being used. For this Michael Møller and Niels Chr. Nielsen's book "The capital market-driven company" and Kirsten Bregns research papers "Principal-agent theory - with particular attention to payroll systems is being used. In the fourth analysis section incentive compensations overall impact on the individual s behavior is analyzed, by using the Maslow pyramid of needs, Aldefer's ERG theory, McCellands PMR needs and Victor H. Vroom s expectation theory. In the fifth and final analysis section the impact of incentive compensation on risk management in Danish banks will be analyzed, by applying the Danish law of financial institutions, the regulation of wage policies and disclosure obligations on remuneration in financial companies and financial holding companies, Ken. L. Bechmann, Michael Møller and Niels Chr. Nielsen s book "The capital market-driven company" and Herzberg two-factor theory. The problems in this thesis concerning risk management and incentive compensation in Danish banks is tried resolved through legislative adoption of new laws and regulations about risk management and variable compensation in Danish banks. Financial institutions must comply with these laws and regulations, which is why the board and the directors of banks have to implement the changes in laws and regulations by, among others, reviewing the banks policies, procedures etc. 7

8 2.0 Problembaggrund Finanskrisen der startede i USA i 2007, spredte sig som ringe i vandet og har siden udviklet sig til en global finanskrise. Startskuddet på den finansielle krise skal findes helt tilbage i 2001 med terrorangrebet i USA, hvor centralbankerne verden over nedsatte renten af frygt for en afmatning i økonomien. Den kunstigt lave rente medførte at priserne på boligmarkedet i en lang periode steg, hvorfor kundernes kreditværdighed efterhånden blev baseret på en vurdering af, at boligpriserne ville forsætte med at stige og renten ville forblive lav, frem for en reel gennemgang af kundernes økonomi. I USA blev boliglånene ompakkede og kreditrisikoen blev videresolgt til investorer gennem salg af CDO er 1, som er et komplekst finansielt produkt. Faktisk så komplekst, at både banker, hedgefonde, investeringsselskaber etc. rundt om i verden havde svært ved at gennemskue produktet og lod sig friste af den højere rente end almindelige obligationer tilbød. I perioden fra år 2000 til år 2005 steg markedsværdien på boligerne i USA med mere end 50 % og i opturens rus blev alle tanker om risikostyring og forsigtighed glemt. Da huspriser i 2007 begyndte at falde og mange boligejere stoppede betalingerne af boliglånene, som lå til grunde for CDO erne, førte det til store tab på det finansielle marked. 2 I Danmark var risikostyringen ligeledes trådt i baggrunden i danske pengeinstitutter i årene med højkonjunktur, hvor den positive udvikling syntes at ville forsætte evigt. Men intet varer evigt og det måtte den finansielle sektor sande i 2008, da finanskrisen nåede Danmark og afløste den daværende højkonjunktur. 1 Collateral Debt Obligation er i korte træk et struktureret produkt der er opdelt i forskellige risikoklasser. 2 Artikel: - Sådan startede den aktuelle krise (Artikel 2.13) 8

9 I Roskilde Bank medførte konsekvenserne af finanskrisen, at banken gik konkurs, grundet blandt andet enorme tab på det danske marked for ejendomshandel, da ejendomsboblen sprang. Det skyldtes, at Roskilde Bank var massivt eksponeret, på det danske marked for ejendomshandel. Frem til og med første halvår af 2010 har Staten tabt 8,8 milliarder kroner på Roskilde Bank og ydermere har den tabt 6,8 milliarder på EBH Bank, Gudme Raaschou Bank, Capinordic Bank og den tidligere Fionia Bank. 3 I tiden op til finanskrisen, var incitamentsaflønning udbredt i danske pengeinstitutter, i form af blandt andet optionsprogrammer og/eller bonusordninger. Det har i nogle pengeinstitutter påvirket styringen af det pågældende pengeinstituts risici, hvorfor muligheden for anvendelse af incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter nu er reguleret i lov om finansiel virksomhed. For eksempel blev Roskilde Banks Direktør, Niels Valentin Hansen, tildelt et optionsprogram, hvor han fik ret til at købe to procent af bankens aktiekapital i 2008, til den pris som aktierne havde på aftaletidspunktet i Alene det første år efter at optionsprogrammet var indgået, steg kursen på Roskilde Bank- aktien med 113 procent. 4 3 Artikel: - Giganttab fortsætter i Roskilde Bank (Artikel 2.1) 4 Bog: Morten Jeppesen Blændværk Roskilde Banks storhed og fald (Bog 1.1 side 91-92) 9

10 2.1 Problemformulering De seneste år har været turbulente i den finansielle sektor. Selvom selve finanskrisen her i 2011 er gledet i baggrunden og erstattet af den økonomiske krise, har finanskrisen for alvor slået fast, at risikostyring er essentielt for at overleve, som selvstændigt pengeinstitut i Danmark. Formålet med afhandlingen er at undersøge, hvorledes incitamentsaflønning påvirker menneskets måde at agere, samt forholde dette til incitamentsaflønningens påvirkning på risikostyring i danske pengeinstitutter. Til besvarelse af ovenstående problemstilling har jeg opstillet følgende undersøgelsesspørgsmål: Er risikostyring relevant i danske pengeinstitutter? Hvad er risikostyring? o Hvad kan risikostyring bidrage med? o Hvilke risici er generelt relevante i danske pengeinstitutter? o Hvorledes bør disse risici teoretisk styres? Hvad er incitamentsaflønning? o Hvorfor anvendes incitamentsaflønning? Hvordan påvirker incitamentsaflønning generelt menneskets måde at agere? Hvordan påvirker incitamentsaflønning risikostyringen i danske pengeinstitutter? 10

11 2.2 Metode og disposition For at forstå denne afhandling, er det vigtig at have en forforståelse for den teoretiske metode, der er anvendt i afhandlingen. Afhandlingen er delt op i 5 analyseafsnit, med hver sit fokusområde, for bedre at besvare problemformuleringen. I første analyseafsnit, som omhandler risikostyringens relevans i danske pengeinstitutter, ses på udviklingen af risikostyring i den finansielle verden og hvordan denne udvikling påvirker pengeinstitutterne. For at forstå risikostyringens udvikling er det derfor relevant først og fremmest at anvende en teoretiker, der fokuserer på denne udvikling. Her vil Søren Plesners artikel om Enterprise Risk Management - risikostyringens Hellige Gral blive benyttet for at opnå en historisk kontekst. Efterfølgende vil Finanstilsynets redegørelse om tilsynet med Roskilde Bank og Capinordic Bank blive benyttet, for at skabe en nutidig forståelse for relevansen af risikostyring. I andet analyseafsnit fokuseres på risikostyring som praksismetode i pengeinstitutter, for at skabe grundlag for videre analyse i forhold til netop problemformuleringens substans. For at forstå risikostyring som værktøj, vil det være relevant at fokusere på teorier omkring risikostyring. For at forstå risikostyring benyttes tre kilder; Michael E. Porter, Danske Bank og ISO/IEC Guide 73. For videre analyse vil ISO/IEC Guide 73 blive benyttet, hvilket skyldes, at denne ikke kun anser risici som værende noget negativt for pengeinstituttet og dermed skabes et mere dynamisk billede af risici. For at definere risikostyring benyttes yderligere to kilder; The Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission (COSO) og standarden AS/NZS 4360:2004. COSO s definition bliver her valgt, igen for at skabe et nuanceret billede af risikostyring, som går i trit med ISO/IEC Guide 73. En kort gennemgang af risikostyringens niveauer vil her forekomme, for at skabe et mere fuldendt billede af risikostyringens dynamik i pengeinstituttet. For at skabe en nuanceret vurdering af risici vil det her være relevant, at inddrage den menneskelige faktor i vurderingssager, for dermed at få indblik i den 11

12 objektive/subjektive forståelse af risici. For at forstå objektivitet og subjektivitet benyttes i denne sammenhæng Pierre Bourdieus teori om habitus, for at pointere vigtigheden af fokus på, hvorvidt en objektiv vurdering er objektiv eller en konsekvens af opdragelse, kultur etc. Herefter vil følge en analyse af risikostyringens positive og negative konsekvenser i relation til pengeinstitutterne. Igen vil Søren Plesners artikel Enterprise Risk Management - risikostyringens Hellige Gral blive benyttet, for at belyse risikostyringens positive og negative aspekter i forhold til pengeinstitutterne. Der vil ligeledes blive tages udgangspunkt i et citat af den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfelt. For at forstå de mest relevante risici i danske pengeinstitutter, vil markeds-, kredit-, likviditets- og operationel risiko blive defineret, igen for at uddybe risikostyringens omfattende væsen. Blandt andet vil Joël Bessis bog om Risk Management in Banking og A.V. Vedpuriswars bog om Enterprise Risk Management in Financial Services Industry blive benyttet. For at forstå den lovmæssig styring af ovenstående risici, vil lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. blive benyttet, mens bekendtgørelse om kapitaldækning inddrages ved gennemgangen af den mere specifikke styring af de pågældende risici. Efterfølgende gennemgås Finanstilsynets tilsynsdiamant, der er en yderligere regulering, der træder i kraft fra ultimo Tilsynsdiamanten er et forsøg på at undgå tidligere fejltagelser, gennem anvendelse af grænseværdier for fem områder i pengeinstitutterne, der tidligere har været medvirkende til for store risici hos pengeinstitutterne. Hertil anvendes to breve udarbejdet af Finanstilsynet, som er sendt til pengeinstitutterne i Til sidst vil en kortfattet kritik af tilsynsdiamanten blive præsenteret, hvor Julie Galbo og Peter Straarup, har hver deres holdning til tilsynsdiamanten. 12

13 I tredje analyseafsnit fokuseres på idéen om incitamentsaflønning. Her defineres incitamentsaflønning, og hvorfor denne anvendes. I afsnittet vil de tre generelle årsager til anvendelse af incitamentsaflønning blive belyst, ved anvendelse af Michael Møllers og Niels Chr. Nielsens bog Den kapitalmarkedsstyrede virksomhed og Kirsten Bregns research papers Principal-agent teori - med særlig henblik på lønsystemer. I fjerde analyseafsnit analyseres incitamentsaflønningens generelle påvirkning af individets måde at agere på. Til dette benyttes fire teoretikere med udgangspunkt i bøgerne Work Psychology: Understanding Human Behaviour in the Workplace af John Arnold m.fl. og Motivation Motivationsteori og praktisk anvendelse af Helle H. Hein. Først beskrives behovsteorien for at skabe en teoretisk forståelse for, hvorfor incitamentsaflønning kan påvirke individets adfærd. Hertil anvendes Maslow, Aldefer og McCelland, for at skabe et nuanceret indblik i individets adfærd i forhold til belønning. Herefter forekommer en kort kritik af behovsteorien, samt en analyse af hvorfor behovsteorien er relevant for pengeinstitutternes anvendelse og sammensætning af incitamentsaflønning. Dernæst beskrives forventningsteorien, hvor Victor H. Vroom anvendes. Efterfølgende kommer en kort kritik og en analyse af relationen til incitamentsaflønningens anvendelse i pengeinstitutter. I femte og sidste analyseafsnit, analyseres incitamentsaflønningens påvirkning af risikostyring, i danske pengeinstitutter. For at forstå dette skal en lovmæssig forståelse af incitamentsaflønning forekomme. Hertil anvendes lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtigelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Efterfølgende udarbejdes en analyse af reguleringens indvirkning på risikostyringen, og individets motivation for at ændre adfærd, efterfulgt af en kritik, hvor Ken. L. Bechmann, Michael Møller og Niels Chr. Nielsen bliver inddraget. I denne kritik 13

14 kommer en understøttelse af Michael Møller og Niels Chr. Nielsens argumenter gennem Herzbergs to-faktorteori. I samme afsnit analyseres individets objektive og subjektive vurderinger i relation til behovs- og forventningsteoriens syn på hvad og hvordan individet motiveres til at ændre adfærd, samt hvilke konsekvenser disse vurderinger har for risikostyringen. Til sidst i dette hovedafsnit sammenholdes incitamentsaflønningen påvirkning på individets adfærd, med konsekvensen for risikostyringen på de forskellige niveauer. Gennem hele afhandlingen anvendes sekundær litteratur. 14

15 2.3 Afgrænsning For at afhandlingen kan fokusere mest muligt på en besvarelse af problemformuleringen, er det essentielt at foretage en teoretisk afgrænsning, inden en analyse kan foretages. Afhandlingen fokuserer hovedsageligt på danske pengeinstitutter, hvilket er valgt for at mindske omfanget af afhandlingen, og samtidig fastholde relevansen af en analyse af risikostyring og incitamentsaflønning. Det skal ligeledes nævnes, at der i afhandlingen ses bort fra generelle risici, men i stedet udelukkende fokuserer på markeds-, kredit-, likviditets- og operationel risiko, som er generelt gennemgående for alle danske pengeinstitutter. Derudover ses der bort fra den specifikke implementering af risikostyring og beregninger af opgørelsesmetoder, igen for at mindske afhandlingens omfang og fastholde analysens fokus på en direkte besvarelse af problemformuleringen. For at beskrive individets forhold til incitamentsaflønning, er der ligeledes valgt teoretikere fra. I denne forbindelse blev for eksempel Adams teori om retfærdighed og Lockes teori om målsætning fravalgt, fordi forventningsteorien har generelt bredere anvendelsesmuligheder. 15

16 2.4 Begrebsafklaring Standardmetoden og intern rating metoden er begge opgørelsesmetoder der kan anvendes ved opgørelse af markedsrisiko. Standardmetoden og interne modeller er begge opgørelsesmetoder der kan anvendes ved opgørelse af kreditrisiko. Basisindikatormetoden, standardindikatormetoden og den avancerede målemetode er alle opgørelsesmetoder der kan anvendes ved opgørelse af operationel risiko. Swap betyder oversat fra engelsk bytte og er en finansiel transaktion, hvor to parter aftaler at bytte betalinger på aftalte vilkår over en aftalt periode. FRA er en forkortelse for forward rate agreement og er en aftale mellem to parter om at fastlåse rentesatsen på et fremtidigt indlån eller et fremtidigt udlån. 5 Option betyder oversat fra engelsk mulighed og er en ret, men ikke en pligt til at købe/sælge en fordring på et aftalt tidspunkt på aftalte vilkår. Futureskontrakt er en standardiseret gensidig aftale om fremtidigt køb eller salg af et underliggende aktiv til en aftalt kurs på et fast fremtidigt tidspunkt. 6 Incitamentsaflønning, variabel aflønning og variabel løndel anvendes i afhandlingen som synonym for en variabel aflønning der er afhængig af opnåelse af fastsatte mål. 5 Øvrigt materiale: (Øvrigt materiale 5.8 under forward rate agreement ) 6 Øvrigt materiale: (Øvrigt materiale 5.8 under futures contract ) 16

17 3.0 Risikostyringens relevans i danske pengeinstitutter Frem til 1990 erne var risikostyringen i danske pengeinstitutter meget begrænset, tiden havde været præget af banking, hvor det i grove træk var muligt at betale 3 % for at tage imod indlån, låne ud til 8 % og sætte kursen mod golfbanen klokken 5 om eftermiddagen. Det skyldes at markedet var præget af lave renter, stabile valutakurser og begrænset konkurrence. Selv indførelsen af det første Basel regelsæt i slutningen af 1980 erne ændrede ikke betydeligt på risikostyringens anvendelse i danske pengeinstitutter, ofte brugte pengeinstitutterne flere penge og kræfter på at omgås regelsættet. I 1990 erne ændrede dette sig dog, da globaliseringen og udviklingen i teknologien liberaliserede de finansielle markeder. 7 Risikostyring er relevant for de fleste, såvel privatpersoner som erhvervsvirksomheder. Som privatperson ligger risikostyringen i at afdække, hvilke risici der kan medvirke til personlig konkurs og eventuelt minimere disse risici. Det kan for eksempel være at blive medlem af en a-kasse og/eller tegne en lønforsikring for at sikre den fremtidige indtægt og dermed betalingsevne, eller at vurdere om boliglånet skal være for eksempel et X1 lån som er billigst her og nu, men som skal refinansieres til en ukendt rente et år ud i fremtiden, eller om lånet måske i stedet skal være et fastforrentet lån med 30 års løbetid, så den nuværende og fremtidige boligudgift kendes. Gennem rådgivernes kreditvurdering af den enkelte privatkunde/familie og deres indbyrdes samtaler, klarlægges hvilke risici den enkelte privatkunde/familie står overfor og relevante løsninger foreslås. 7 Artikel: Søren Plesner - Enterprise Risk Management risikostyringens Hellige Gral (Artikel 2.2 side 18) 17

18 Uden måske helt at gøre sig det klart er rådgiveren ved, at rådgive den enkelte privatkunde/familie, om hvilken styring af risici der er relevant for netop denne privatkunde/familie, ud fra en helhedsbetragtning af kundens/familiens økonomiske situation og ønskede risikoniveau. For erhvervsvirksomheder ligger risikostyringen ligeledes i at afdække, hvilke risici der kan føre til konkurs og eventuelt minimere disse risici. Det kan for eksempel være valg omkring sammensætningen af virksomhedens lang- og kortfristede gæld, da for eksempel bankkreditter ofte har en relativ kort opsigelsesperiode, hvilket påvirker virksomhedens likviditetsrisiko. Ligeledes kan virksomhedens handel med andre lande resulterer i at virksomheden påtager sig en valutakursrisiko. Denne valutakursrisiko kan eventuelt omlægges ved hjælp af terminsforretninger eller valutaswaps. For erhvervsvirksomheder fortages ligeledes en kreditvurdering af erhvervsrådgiveren for at afdække virksomhedens økonomiske situation og dermed pengeinstituttets tabsrisiko på virksomheden. Selve afdækningen af virksomhedens risici og stillingstagen til hvorledes virksomheden bør forholde sig til disse risici, er op til den enkelte virksomhed. Pengeinstitutter er også erhvervsvirksomheder og risikostyring er for danske pengeinstitutter både et spørgsmål om at efterleve kravene i Basel II og øvrige regelsæt for at kunne udøve selvstændig bankdrift, samt et spørgsmål om at styre de risici der er forbundet med driften af pengeinstituttet. Mange danske pengeinstitutter havde op til finanskrisen store indlånsunderskud, der blev finansieret på interbankmarkedet, det medførte, at pengeinstitutterne var sårbare overfor en nedfrysning af likviditeten på interbankmarkedet. Under finanskrisen fra 2008, hvor pengeinstitutter gik konkurs i både Danmark og udlandet, begyndte interbankmarkedet mere eller mindre at bryde sammen på grund af manglende tillid pengeinstitutterne imellem. 18

19 For at forhindre at likviditetsmangel skulle få den finansielle sektor til at bryde sammen i Danmark, gik staten ind og garanterede ubegrænset for pengeinstitutternes mellemværende 8 og private indskud i en periode frem til 30. september Risikostyring og vigtigheden af at være opmærksom på valg og fravalg af risici er altså ikke et specielt fænomen indenfor den finansielle sektor, men det mindsker dog ikke risikostyringens relevans for danske pengeinstitutter. Under højkonjunkturen blev risici ikke skænket mange tanker, huspriserne forsatte opad og arbejdsløsheden var rekordlav. Alt syntes at tyde på forsat fremgang. Kreditvurderingerne af pengeinstitutternes kunder blev i større grad påvirket af den fælles optimistiske vurdering af fremtiden, og relevante risici blev der i mange tilfælde ikke taget tilstrækkeligt højde for. Det medførte at flere pengeinstitutter blev meget eksponeret på udvalgte områder, hvilket øgede risikoen for massive tab eller i værste fald konkurs, da tabene kunne gøre det umuligt for pengeinstituttet at overholde lovens solvenskrav. Med finanskrisen fra 2008 blev faldende boligpriser og stigende arbejdsløshed en realitet. Det medførte, at folk der havde købt hus da markedet toppede, i mange tilfælde blev teknisk insolvente. Den stigende arbejdsløshed og frygten for selv at blive en del af arbejdsløshedsstatistikken, førte til at folk begyndte at spare mere op og forbruge mindre. Det har den uheldige konsekvens, at økonomien går yderligere i stå. Når der forbruges mindre, skal der produceres mindre og flere bliver derfor fyret. Der sættes med andre ord gang i en ond spiral. Et stigende antal privatpersoner står tilbage med en uoverskuelig gæld, hvilket også kommer til udtryk i det stigende antal sager om gældssanering. Erhvervsvirksomhederne rammes også hårdt, hvilket underbygges at det stigende antal virksomheder der går konkurs. 8 Med undtagelse af særlig dækkede obligationer, efterstillet kapital og hybridkapital. 19

20 Finanskrisen udstiller hurtigt og effektivt de virksomheder, der ikke styrer deres risici. Af danske pengeinstitutter er kendte eksempler Roskilde Bank og Capinordic Bank. Roskilde Bank blev den 3. marts 2009 erklæret konkurs. Banken havde et betydeligt indlånsunderskud, der i 2006 og 2007 voksede til et niveau, hvor udlånet var næsten dobbelt så stort som indlånet. Dette var et meget risikofyldt valg af fundingstrategi fra bankens side. Roskilde Bank oplevede en voldsom vækst der langt oversteg gennemsnittet i danske pengeinstitutter, hvilket i stor grad skyldes betydelig satsning på ejendomssektoren. Den lave kapitaloverdækning og høje risikoprofil kom til udtryk ved at banken havde flere store og meget risikobetonede engagementer i ejendomsbranchen. 9 Capinordic Bank blev den 11. februar 2010 begæret konkurs af Finanstilsynet. Bankens udlånsportefølje var præget af en høj koncentration på få brancher og modparter og beskeden sikkerhedsstillelse i konjunkturfølsomme aktiver. Finanskrisen medførte en forringelse af bankens kreditkvalitet og boniteten af bankens debitorer, hvilket resulterede i en væsentlig stigning i Capinordic Banks solvensbehov. Efter en inspektion af Finanstilsynet i december 2009 blev det i januar 2010 konkluderede, at bankens faktiske solvens formentlig var lavere end bankens solvensbehov. 10 Risikostyring i danske pengeinstitutter er af stor betydning, det er styringen af pengeinstituttets risici der øger pengeinstituttets chance for at klare sig igennem hvis ekstreme, men mulige scenarier indtræder. Finanskrisen er endnu et eksempel på, at selvom krisens fremkomst og dennes konsekvenser var usandsynlige, var de ikke umulige. 9 Redegørelse: Finanstilsynets redegørelse om tilsynet med Roskilde Bank (Redegørelse 3.1 side 3) 10 Redegørelse: Redegørelse om tilsyn med Capinordic Bank Capinordic-Bank.aspx (Redegørelse 3.2 side 1) 20

21 Det samme var tilfældet med blandt andre Wall Street krakket i 1929 og Dot com boblens sammenbrud i Wall Street krakket resulterede i massive tab for aktionærerne, der i mange tilfælde havde investeret deres opsparinger og/eller optaget aktielån, og blev op gennem 1930 erne fulgt op af en international depression med stor arbejdsløshed og lønpres, hvilket har påvirket de ramtes kreditværdighed negativt, modsat dette ramte Dot com boblens sammenbrud it- og telebranchen, men medførte ikke økonomisk tilbageslag i samfundet. Har et pengeinstitut på daværende tidspunkt haft en stor eksponering overfor it- og telebranchen, vil Dot com boblens sammenbrud medføre store tab for det pågældende pengeinstitut, på samme vis som det har været tilfældet under finanskrisen for pengeinstitutter med stor eksponering overfor ejendomssektoren. Fælles er, at fokus på risikostyring i pengeinstitutterne muligvis kunne have reduceres risikoen for tab ved ovenstående scenariers indtræden. 21