Risikostyring og incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikostyring og incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter"

Transkript

1 Risikostyring og incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter Af Line Bundgaard Jørgensen Afhandling HD 2. del i Regnskab og Økonomistyring ved Århus Handelshøjskole 2011 Vejleder: Søren Blok Jensen 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Executive summary... s Problembaggrund.. s Problemformulering s Metode og disposition.. s Afgrænsning. s Begrebsafklaring.. s Risikostyringens relevans i danske pengeinstitutter. s Hvad er risikostyring s Definition af risiko. s Definition af risikostyring. s Niveauer. s Objektiv og subjektiv risikovurdering. s Hvornår er noget objektivt. s Hvad kan risikostyring bidrage med.. s Hvilke risici er generelt relevante i danske pengeinstitutter... s Markedsrisiko.. s Kreditrisiko s Likviditetsrisiko. s Operationel risiko. S. 36 2

3 4.3 Den teoretiske risikostyring. s Reguleret styring af pengeinstituttets risici s Styring der er specifik for de enkelte risici.. s Markedsrisiko... s Kreditrisiko. s Likviditetsrisiko s Operationel risiko. s Tilsynsdiamanten. s Summen af store engagementer. s Udlånsvækst.. s Ejendomseksponering. s Funding-ratio s Likviditetsoverdækning.. s Kritik af tilsynsdiamanten. s Fjernelse/minimering af uønskede risici. s Hvad er incitamentsaflønning. s Hvorfor anvendes incitamentsaflønning. s Tiltrækning og fastholdelse af dygtige medarbejdere.. s Minimering af principal-agent problemet. s Opnåelse af likviditetsfordel.. s. 54 3

4 6.0 Incitamentsaflønningens generelle påvirkning af individets måde at agere s Behovsteori s Kritik af behovsteori.. s Behovsteoriens relation til incitamentsaflønning. s Forventningsteori. s Kritik af forventningsteori.. s Forventningsteoriens relation til incitamentsaflønning. s Incitamentsaflønningens påvirkning af risikostyring.. s Teoretisk styring af incitamentsaflønning. s Betydning for risikostyringen s Kritik. s Objektive og subjektive vurderingers betydning for risikostyring s Incitamentsaflønning på de forskellige niveauers betydning for risikostyring s Konklusion s Litteraturliste.. s Bøger.. s Artikler/internetadresser. s Redegørelser. s Love og bekendtgørelser.. s Øvrigt materiale.. s

5 1. Executive summary Before the financial crisis, there was not much focus on risk management in Danish banks despite the introduction of Basel I in the late 1980s. Globalization and developments in technology liberalized the financial markets in the 1990s which affected the banks to assign increasing focus on the importance of risk management. Despite this the financial crisis has clearly demonstrated that risk management in a number of banks haven t been prioritized high enough, which can be seen for example in Denmark by the fact that the State was compelled to step in and provide an unlimited guarantee for banks debt to each other and private deposits in a period ending the 30. September 2010 and by the fact that several banks have gone bankrupt including Roskilde Bank. The growth in the boom blinded many, and risks were often not assigned sufficient importance which resulted in severe problems and/or bankruptcy for many individuals and companies, banks included. Incentive compensation in the form of a variable salary part structured as an option arrangement and/or a bonus arrangement was becoming more prevalent in banks in order to motivate the board, the directors and/or the employees to practice a desired behavior. This has contributed to increased risk-taking in banks, thereby increasing the banks' level of risk and exposure in various areas. To a certain limit, increased risk-taking can be desirable, but for some banks increased risk-taking have contributed to the banks bankruptcy. Once again Roskilde Bank can be mentioned as an example. The purpose of this thesis is to examine how incentive compensation affects the individual s behavior and relate this to incentive compensations impact on risk management in Danish banks. 5

6 To answer this thesis concerning risk management and incentive compensation in Danish banks the thesis is divided into 5 sections and these are analyzed by using secondary literature primarily in the form of books, articles/internet addresses, laws and regulations. In the first analysis section the relevance of risk management in Danish banks is being described, Søren Plesner's article on "Enterprise Risk Management - Risk Managements Holy Grail" and statements from the Danish Financial Supervisory Authority is used to raise awareness of the relevance of risk management. In the second analysis section focus is on what risk management is by first defining risk and risk management by using Michael E. Porter, Danske Bank and ISO/IEC Guide 73, The Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission (COSO) and the Standard AS / NZS 4360:2004. ISO/IEC Guide 73 and COSO s definition of risk and risk management are being used in the thesis. After this there will be a brief review of the levels of risk management in the banks, and the human factor of judgments of objective and subjective matters will be discussed by using Pierre Bourdieu's theory of habitus to create a more complete picture of risk managements dynamic in banks. Following this Søren Plesner's article, "Enterprise Risk Management - Risk Managements Holy Grail" and a quote by former U.S. Defense Secretary Donald Rumsfelt will be used to illustrate risk managements positive and negative consequences for banks. Using, among others, Joël Bessis book on "Risk Management in Banking" and A. V. Vedpuriswars book on "Enterprise Risk Management in Financial Services Industry", the most relevant risks in Danish banks will be reviewed, after which the regulated management of these risks are further elaborated by using the Danish law of financial institutions, the regulation on management and governance of financial institutions and others, the regulation on capital adequacy, a couple of articles and the Danish Financial Supervisory Authorities supervision diamond which banks will be held 6

7 accountable according to from late 2012 and the two letters that the Danish Financial Supervisory Authority has sent to Danish banks in In the third analysis section focus is on what incentive compensation is and why incentive compensation is being used. For this Michael Møller and Niels Chr. Nielsen's book "The capital market-driven company" and Kirsten Bregns research papers "Principal-agent theory - with particular attention to payroll systems is being used. In the fourth analysis section incentive compensations overall impact on the individual s behavior is analyzed, by using the Maslow pyramid of needs, Aldefer's ERG theory, McCellands PMR needs and Victor H. Vroom s expectation theory. In the fifth and final analysis section the impact of incentive compensation on risk management in Danish banks will be analyzed, by applying the Danish law of financial institutions, the regulation of wage policies and disclosure obligations on remuneration in financial companies and financial holding companies, Ken. L. Bechmann, Michael Møller and Niels Chr. Nielsen s book "The capital market-driven company" and Herzberg two-factor theory. The problems in this thesis concerning risk management and incentive compensation in Danish banks is tried resolved through legislative adoption of new laws and regulations about risk management and variable compensation in Danish banks. Financial institutions must comply with these laws and regulations, which is why the board and the directors of banks have to implement the changes in laws and regulations by, among others, reviewing the banks policies, procedures etc. 7

8 2.0 Problembaggrund Finanskrisen der startede i USA i 2007, spredte sig som ringe i vandet og har siden udviklet sig til en global finanskrise. Startskuddet på den finansielle krise skal findes helt tilbage i 2001 med terrorangrebet i USA, hvor centralbankerne verden over nedsatte renten af frygt for en afmatning i økonomien. Den kunstigt lave rente medførte at priserne på boligmarkedet i en lang periode steg, hvorfor kundernes kreditværdighed efterhånden blev baseret på en vurdering af, at boligpriserne ville forsætte med at stige og renten ville forblive lav, frem for en reel gennemgang af kundernes økonomi. I USA blev boliglånene ompakkede og kreditrisikoen blev videresolgt til investorer gennem salg af CDO er 1, som er et komplekst finansielt produkt. Faktisk så komplekst, at både banker, hedgefonde, investeringsselskaber etc. rundt om i verden havde svært ved at gennemskue produktet og lod sig friste af den højere rente end almindelige obligationer tilbød. I perioden fra år 2000 til år 2005 steg markedsværdien på boligerne i USA med mere end 50 % og i opturens rus blev alle tanker om risikostyring og forsigtighed glemt. Da huspriser i 2007 begyndte at falde og mange boligejere stoppede betalingerne af boliglånene, som lå til grunde for CDO erne, førte det til store tab på det finansielle marked. 2 I Danmark var risikostyringen ligeledes trådt i baggrunden i danske pengeinstitutter i årene med højkonjunktur, hvor den positive udvikling syntes at ville forsætte evigt. Men intet varer evigt og det måtte den finansielle sektor sande i 2008, da finanskrisen nåede Danmark og afløste den daværende højkonjunktur. 1 Collateral Debt Obligation er i korte træk et struktureret produkt der er opdelt i forskellige risikoklasser. 2 Artikel: - Sådan startede den aktuelle krise (Artikel 2.13) 8

9 I Roskilde Bank medførte konsekvenserne af finanskrisen, at banken gik konkurs, grundet blandt andet enorme tab på det danske marked for ejendomshandel, da ejendomsboblen sprang. Det skyldtes, at Roskilde Bank var massivt eksponeret, på det danske marked for ejendomshandel. Frem til og med første halvår af 2010 har Staten tabt 8,8 milliarder kroner på Roskilde Bank og ydermere har den tabt 6,8 milliarder på EBH Bank, Gudme Raaschou Bank, Capinordic Bank og den tidligere Fionia Bank. 3 I tiden op til finanskrisen, var incitamentsaflønning udbredt i danske pengeinstitutter, i form af blandt andet optionsprogrammer og/eller bonusordninger. Det har i nogle pengeinstitutter påvirket styringen af det pågældende pengeinstituts risici, hvorfor muligheden for anvendelse af incitamentsaflønning i danske pengeinstitutter nu er reguleret i lov om finansiel virksomhed. For eksempel blev Roskilde Banks Direktør, Niels Valentin Hansen, tildelt et optionsprogram, hvor han fik ret til at købe to procent af bankens aktiekapital i 2008, til den pris som aktierne havde på aftaletidspunktet i Alene det første år efter at optionsprogrammet var indgået, steg kursen på Roskilde Bank- aktien med 113 procent. 4 3 Artikel: - Giganttab fortsætter i Roskilde Bank (Artikel 2.1) 4 Bog: Morten Jeppesen Blændværk Roskilde Banks storhed og fald (Bog 1.1 side 91-92) 9

10 2.1 Problemformulering De seneste år har været turbulente i den finansielle sektor. Selvom selve finanskrisen her i 2011 er gledet i baggrunden og erstattet af den økonomiske krise, har finanskrisen for alvor slået fast, at risikostyring er essentielt for at overleve, som selvstændigt pengeinstitut i Danmark. Formålet med afhandlingen er at undersøge, hvorledes incitamentsaflønning påvirker menneskets måde at agere, samt forholde dette til incitamentsaflønningens påvirkning på risikostyring i danske pengeinstitutter. Til besvarelse af ovenstående problemstilling har jeg opstillet følgende undersøgelsesspørgsmål: Er risikostyring relevant i danske pengeinstitutter? Hvad er risikostyring? o Hvad kan risikostyring bidrage med? o Hvilke risici er generelt relevante i danske pengeinstitutter? o Hvorledes bør disse risici teoretisk styres? Hvad er incitamentsaflønning? o Hvorfor anvendes incitamentsaflønning? Hvordan påvirker incitamentsaflønning generelt menneskets måde at agere? Hvordan påvirker incitamentsaflønning risikostyringen i danske pengeinstitutter? 10

11 2.2 Metode og disposition For at forstå denne afhandling, er det vigtig at have en forforståelse for den teoretiske metode, der er anvendt i afhandlingen. Afhandlingen er delt op i 5 analyseafsnit, med hver sit fokusområde, for bedre at besvare problemformuleringen. I første analyseafsnit, som omhandler risikostyringens relevans i danske pengeinstitutter, ses på udviklingen af risikostyring i den finansielle verden og hvordan denne udvikling påvirker pengeinstitutterne. For at forstå risikostyringens udvikling er det derfor relevant først og fremmest at anvende en teoretiker, der fokuserer på denne udvikling. Her vil Søren Plesners artikel om Enterprise Risk Management - risikostyringens Hellige Gral blive benyttet for at opnå en historisk kontekst. Efterfølgende vil Finanstilsynets redegørelse om tilsynet med Roskilde Bank og Capinordic Bank blive benyttet, for at skabe en nutidig forståelse for relevansen af risikostyring. I andet analyseafsnit fokuseres på risikostyring som praksismetode i pengeinstitutter, for at skabe grundlag for videre analyse i forhold til netop problemformuleringens substans. For at forstå risikostyring som værktøj, vil det være relevant at fokusere på teorier omkring risikostyring. For at forstå risikostyring benyttes tre kilder; Michael E. Porter, Danske Bank og ISO/IEC Guide 73. For videre analyse vil ISO/IEC Guide 73 blive benyttet, hvilket skyldes, at denne ikke kun anser risici som værende noget negativt for pengeinstituttet og dermed skabes et mere dynamisk billede af risici. For at definere risikostyring benyttes yderligere to kilder; The Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission (COSO) og standarden AS/NZS 4360:2004. COSO s definition bliver her valgt, igen for at skabe et nuanceret billede af risikostyring, som går i trit med ISO/IEC Guide 73. En kort gennemgang af risikostyringens niveauer vil her forekomme, for at skabe et mere fuldendt billede af risikostyringens dynamik i pengeinstituttet. For at skabe en nuanceret vurdering af risici vil det her være relevant, at inddrage den menneskelige faktor i vurderingssager, for dermed at få indblik i den 11

12 objektive/subjektive forståelse af risici. For at forstå objektivitet og subjektivitet benyttes i denne sammenhæng Pierre Bourdieus teori om habitus, for at pointere vigtigheden af fokus på, hvorvidt en objektiv vurdering er objektiv eller en konsekvens af opdragelse, kultur etc. Herefter vil følge en analyse af risikostyringens positive og negative konsekvenser i relation til pengeinstitutterne. Igen vil Søren Plesners artikel Enterprise Risk Management - risikostyringens Hellige Gral blive benyttet, for at belyse risikostyringens positive og negative aspekter i forhold til pengeinstitutterne. Der vil ligeledes blive tages udgangspunkt i et citat af den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfelt. For at forstå de mest relevante risici i danske pengeinstitutter, vil markeds-, kredit-, likviditets- og operationel risiko blive defineret, igen for at uddybe risikostyringens omfattende væsen. Blandt andet vil Joël Bessis bog om Risk Management in Banking og A.V. Vedpuriswars bog om Enterprise Risk Management in Financial Services Industry blive benyttet. For at forstå den lovmæssig styring af ovenstående risici, vil lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. blive benyttet, mens bekendtgørelse om kapitaldækning inddrages ved gennemgangen af den mere specifikke styring af de pågældende risici. Efterfølgende gennemgås Finanstilsynets tilsynsdiamant, der er en yderligere regulering, der træder i kraft fra ultimo Tilsynsdiamanten er et forsøg på at undgå tidligere fejltagelser, gennem anvendelse af grænseværdier for fem områder i pengeinstitutterne, der tidligere har været medvirkende til for store risici hos pengeinstitutterne. Hertil anvendes to breve udarbejdet af Finanstilsynet, som er sendt til pengeinstitutterne i Til sidst vil en kortfattet kritik af tilsynsdiamanten blive præsenteret, hvor Julie Galbo og Peter Straarup, har hver deres holdning til tilsynsdiamanten. 12

13 I tredje analyseafsnit fokuseres på idéen om incitamentsaflønning. Her defineres incitamentsaflønning, og hvorfor denne anvendes. I afsnittet vil de tre generelle årsager til anvendelse af incitamentsaflønning blive belyst, ved anvendelse af Michael Møllers og Niels Chr. Nielsens bog Den kapitalmarkedsstyrede virksomhed og Kirsten Bregns research papers Principal-agent teori - med særlig henblik på lønsystemer. I fjerde analyseafsnit analyseres incitamentsaflønningens generelle påvirkning af individets måde at agere på. Til dette benyttes fire teoretikere med udgangspunkt i bøgerne Work Psychology: Understanding Human Behaviour in the Workplace af John Arnold m.fl. og Motivation Motivationsteori og praktisk anvendelse af Helle H. Hein. Først beskrives behovsteorien for at skabe en teoretisk forståelse for, hvorfor incitamentsaflønning kan påvirke individets adfærd. Hertil anvendes Maslow, Aldefer og McCelland, for at skabe et nuanceret indblik i individets adfærd i forhold til belønning. Herefter forekommer en kort kritik af behovsteorien, samt en analyse af hvorfor behovsteorien er relevant for pengeinstitutternes anvendelse og sammensætning af incitamentsaflønning. Dernæst beskrives forventningsteorien, hvor Victor H. Vroom anvendes. Efterfølgende kommer en kort kritik og en analyse af relationen til incitamentsaflønningens anvendelse i pengeinstitutter. I femte og sidste analyseafsnit, analyseres incitamentsaflønningens påvirkning af risikostyring, i danske pengeinstitutter. For at forstå dette skal en lovmæssig forståelse af incitamentsaflønning forekomme. Hertil anvendes lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtigelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Efterfølgende udarbejdes en analyse af reguleringens indvirkning på risikostyringen, og individets motivation for at ændre adfærd, efterfulgt af en kritik, hvor Ken. L. Bechmann, Michael Møller og Niels Chr. Nielsen bliver inddraget. I denne kritik 13

14 kommer en understøttelse af Michael Møller og Niels Chr. Nielsens argumenter gennem Herzbergs to-faktorteori. I samme afsnit analyseres individets objektive og subjektive vurderinger i relation til behovs- og forventningsteoriens syn på hvad og hvordan individet motiveres til at ændre adfærd, samt hvilke konsekvenser disse vurderinger har for risikostyringen. Til sidst i dette hovedafsnit sammenholdes incitamentsaflønningen påvirkning på individets adfærd, med konsekvensen for risikostyringen på de forskellige niveauer. Gennem hele afhandlingen anvendes sekundær litteratur. 14

15 2.3 Afgrænsning For at afhandlingen kan fokusere mest muligt på en besvarelse af problemformuleringen, er det essentielt at foretage en teoretisk afgrænsning, inden en analyse kan foretages. Afhandlingen fokuserer hovedsageligt på danske pengeinstitutter, hvilket er valgt for at mindske omfanget af afhandlingen, og samtidig fastholde relevansen af en analyse af risikostyring og incitamentsaflønning. Det skal ligeledes nævnes, at der i afhandlingen ses bort fra generelle risici, men i stedet udelukkende fokuserer på markeds-, kredit-, likviditets- og operationel risiko, som er generelt gennemgående for alle danske pengeinstitutter. Derudover ses der bort fra den specifikke implementering af risikostyring og beregninger af opgørelsesmetoder, igen for at mindske afhandlingens omfang og fastholde analysens fokus på en direkte besvarelse af problemformuleringen. For at beskrive individets forhold til incitamentsaflønning, er der ligeledes valgt teoretikere fra. I denne forbindelse blev for eksempel Adams teori om retfærdighed og Lockes teori om målsætning fravalgt, fordi forventningsteorien har generelt bredere anvendelsesmuligheder. 15

16 2.4 Begrebsafklaring Standardmetoden og intern rating metoden er begge opgørelsesmetoder der kan anvendes ved opgørelse af markedsrisiko. Standardmetoden og interne modeller er begge opgørelsesmetoder der kan anvendes ved opgørelse af kreditrisiko. Basisindikatormetoden, standardindikatormetoden og den avancerede målemetode er alle opgørelsesmetoder der kan anvendes ved opgørelse af operationel risiko. Swap betyder oversat fra engelsk bytte og er en finansiel transaktion, hvor to parter aftaler at bytte betalinger på aftalte vilkår over en aftalt periode. FRA er en forkortelse for forward rate agreement og er en aftale mellem to parter om at fastlåse rentesatsen på et fremtidigt indlån eller et fremtidigt udlån. 5 Option betyder oversat fra engelsk mulighed og er en ret, men ikke en pligt til at købe/sælge en fordring på et aftalt tidspunkt på aftalte vilkår. Futureskontrakt er en standardiseret gensidig aftale om fremtidigt køb eller salg af et underliggende aktiv til en aftalt kurs på et fast fremtidigt tidspunkt. 6 Incitamentsaflønning, variabel aflønning og variabel løndel anvendes i afhandlingen som synonym for en variabel aflønning der er afhængig af opnåelse af fastsatte mål. 5 Øvrigt materiale: (Øvrigt materiale 5.8 under forward rate agreement ) 6 Øvrigt materiale: (Øvrigt materiale 5.8 under futures contract ) 16

17 3.0 Risikostyringens relevans i danske pengeinstitutter Frem til 1990 erne var risikostyringen i danske pengeinstitutter meget begrænset, tiden havde været præget af banking, hvor det i grove træk var muligt at betale 3 % for at tage imod indlån, låne ud til 8 % og sætte kursen mod golfbanen klokken 5 om eftermiddagen. Det skyldes at markedet var præget af lave renter, stabile valutakurser og begrænset konkurrence. Selv indførelsen af det første Basel regelsæt i slutningen af 1980 erne ændrede ikke betydeligt på risikostyringens anvendelse i danske pengeinstitutter, ofte brugte pengeinstitutterne flere penge og kræfter på at omgås regelsættet. I 1990 erne ændrede dette sig dog, da globaliseringen og udviklingen i teknologien liberaliserede de finansielle markeder. 7 Risikostyring er relevant for de fleste, såvel privatpersoner som erhvervsvirksomheder. Som privatperson ligger risikostyringen i at afdække, hvilke risici der kan medvirke til personlig konkurs og eventuelt minimere disse risici. Det kan for eksempel være at blive medlem af en a-kasse og/eller tegne en lønforsikring for at sikre den fremtidige indtægt og dermed betalingsevne, eller at vurdere om boliglånet skal være for eksempel et X1 lån som er billigst her og nu, men som skal refinansieres til en ukendt rente et år ud i fremtiden, eller om lånet måske i stedet skal være et fastforrentet lån med 30 års løbetid, så den nuværende og fremtidige boligudgift kendes. Gennem rådgivernes kreditvurdering af den enkelte privatkunde/familie og deres indbyrdes samtaler, klarlægges hvilke risici den enkelte privatkunde/familie står overfor og relevante løsninger foreslås. 7 Artikel: Søren Plesner - Enterprise Risk Management risikostyringens Hellige Gral (Artikel 2.2 side 18) 17

18 Uden måske helt at gøre sig det klart er rådgiveren ved, at rådgive den enkelte privatkunde/familie, om hvilken styring af risici der er relevant for netop denne privatkunde/familie, ud fra en helhedsbetragtning af kundens/familiens økonomiske situation og ønskede risikoniveau. For erhvervsvirksomheder ligger risikostyringen ligeledes i at afdække, hvilke risici der kan føre til konkurs og eventuelt minimere disse risici. Det kan for eksempel være valg omkring sammensætningen af virksomhedens lang- og kortfristede gæld, da for eksempel bankkreditter ofte har en relativ kort opsigelsesperiode, hvilket påvirker virksomhedens likviditetsrisiko. Ligeledes kan virksomhedens handel med andre lande resulterer i at virksomheden påtager sig en valutakursrisiko. Denne valutakursrisiko kan eventuelt omlægges ved hjælp af terminsforretninger eller valutaswaps. For erhvervsvirksomheder fortages ligeledes en kreditvurdering af erhvervsrådgiveren for at afdække virksomhedens økonomiske situation og dermed pengeinstituttets tabsrisiko på virksomheden. Selve afdækningen af virksomhedens risici og stillingstagen til hvorledes virksomheden bør forholde sig til disse risici, er op til den enkelte virksomhed. Pengeinstitutter er også erhvervsvirksomheder og risikostyring er for danske pengeinstitutter både et spørgsmål om at efterleve kravene i Basel II og øvrige regelsæt for at kunne udøve selvstændig bankdrift, samt et spørgsmål om at styre de risici der er forbundet med driften af pengeinstituttet. Mange danske pengeinstitutter havde op til finanskrisen store indlånsunderskud, der blev finansieret på interbankmarkedet, det medførte, at pengeinstitutterne var sårbare overfor en nedfrysning af likviditeten på interbankmarkedet. Under finanskrisen fra 2008, hvor pengeinstitutter gik konkurs i både Danmark og udlandet, begyndte interbankmarkedet mere eller mindre at bryde sammen på grund af manglende tillid pengeinstitutterne imellem. 18

19 For at forhindre at likviditetsmangel skulle få den finansielle sektor til at bryde sammen i Danmark, gik staten ind og garanterede ubegrænset for pengeinstitutternes mellemværende 8 og private indskud i en periode frem til 30. september Risikostyring og vigtigheden af at være opmærksom på valg og fravalg af risici er altså ikke et specielt fænomen indenfor den finansielle sektor, men det mindsker dog ikke risikostyringens relevans for danske pengeinstitutter. Under højkonjunkturen blev risici ikke skænket mange tanker, huspriserne forsatte opad og arbejdsløsheden var rekordlav. Alt syntes at tyde på forsat fremgang. Kreditvurderingerne af pengeinstitutternes kunder blev i større grad påvirket af den fælles optimistiske vurdering af fremtiden, og relevante risici blev der i mange tilfælde ikke taget tilstrækkeligt højde for. Det medførte at flere pengeinstitutter blev meget eksponeret på udvalgte områder, hvilket øgede risikoen for massive tab eller i værste fald konkurs, da tabene kunne gøre det umuligt for pengeinstituttet at overholde lovens solvenskrav. Med finanskrisen fra 2008 blev faldende boligpriser og stigende arbejdsløshed en realitet. Det medførte, at folk der havde købt hus da markedet toppede, i mange tilfælde blev teknisk insolvente. Den stigende arbejdsløshed og frygten for selv at blive en del af arbejdsløshedsstatistikken, førte til at folk begyndte at spare mere op og forbruge mindre. Det har den uheldige konsekvens, at økonomien går yderligere i stå. Når der forbruges mindre, skal der produceres mindre og flere bliver derfor fyret. Der sættes med andre ord gang i en ond spiral. Et stigende antal privatpersoner står tilbage med en uoverskuelig gæld, hvilket også kommer til udtryk i det stigende antal sager om gældssanering. Erhvervsvirksomhederne rammes også hårdt, hvilket underbygges at det stigende antal virksomheder der går konkurs. 8 Med undtagelse af særlig dækkede obligationer, efterstillet kapital og hybridkapital. 19

20 Finanskrisen udstiller hurtigt og effektivt de virksomheder, der ikke styrer deres risici. Af danske pengeinstitutter er kendte eksempler Roskilde Bank og Capinordic Bank. Roskilde Bank blev den 3. marts 2009 erklæret konkurs. Banken havde et betydeligt indlånsunderskud, der i 2006 og 2007 voksede til et niveau, hvor udlånet var næsten dobbelt så stort som indlånet. Dette var et meget risikofyldt valg af fundingstrategi fra bankens side. Roskilde Bank oplevede en voldsom vækst der langt oversteg gennemsnittet i danske pengeinstitutter, hvilket i stor grad skyldes betydelig satsning på ejendomssektoren. Den lave kapitaloverdækning og høje risikoprofil kom til udtryk ved at banken havde flere store og meget risikobetonede engagementer i ejendomsbranchen. 9 Capinordic Bank blev den 11. februar 2010 begæret konkurs af Finanstilsynet. Bankens udlånsportefølje var præget af en høj koncentration på få brancher og modparter og beskeden sikkerhedsstillelse i konjunkturfølsomme aktiver. Finanskrisen medførte en forringelse af bankens kreditkvalitet og boniteten af bankens debitorer, hvilket resulterede i en væsentlig stigning i Capinordic Banks solvensbehov. Efter en inspektion af Finanstilsynet i december 2009 blev det i januar 2010 konkluderede, at bankens faktiske solvens formentlig var lavere end bankens solvensbehov. 10 Risikostyring i danske pengeinstitutter er af stor betydning, det er styringen af pengeinstituttets risici der øger pengeinstituttets chance for at klare sig igennem hvis ekstreme, men mulige scenarier indtræder. Finanskrisen er endnu et eksempel på, at selvom krisens fremkomst og dennes konsekvenser var usandsynlige, var de ikke umulige. 9 Redegørelse: Finanstilsynets redegørelse om tilsynet med Roskilde Bank (Redegørelse 3.1 side 3) 10 Redegørelse: Redegørelse om tilsyn med Capinordic Bank Capinordic-Bank.aspx (Redegørelse 3.2 side 1) 20

21 Det samme var tilfældet med blandt andre Wall Street krakket i 1929 og Dot com boblens sammenbrud i Wall Street krakket resulterede i massive tab for aktionærerne, der i mange tilfælde havde investeret deres opsparinger og/eller optaget aktielån, og blev op gennem 1930 erne fulgt op af en international depression med stor arbejdsløshed og lønpres, hvilket har påvirket de ramtes kreditværdighed negativt, modsat dette ramte Dot com boblens sammenbrud it- og telebranchen, men medførte ikke økonomisk tilbageslag i samfundet. Har et pengeinstitut på daværende tidspunkt haft en stor eksponering overfor it- og telebranchen, vil Dot com boblens sammenbrud medføre store tab for det pågældende pengeinstitut, på samme vis som det har været tilfældet under finanskrisen for pengeinstitutter med stor eksponering overfor ejendomssektoren. Fælles er, at fokus på risikostyring i pengeinstitutterne muligvis kunne have reduceres risikoen for tab ved ovenstående scenariers indtræden. 21

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING

FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Fundamental review of the trading book dækker over forskellige

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 AFLØNNINGSRAPPORT 2012 Regler for aflønning Med virkning fra 1. januar 2011 trådte der nye regler i kraft vedrørende finansielle virksomheders forpligtelse til at fastlægge

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Lo skolen, 25. april 2014 Julie Galbo Hvad tænker lovgivere? The missing link It is not the case that boards of directors do not understand that capital

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet

Læs mere

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009

Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 Ekstraordinær Generalforsamling Vilvorde Kursuscenter 27. maj 2009 1 Safe Harbour Statement This presentation may contain forward-looking statements, including statements about our expectations of the

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Solvensbehov i FIH Holding Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Holding Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i FIH Holding Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål... 3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder... 3 1.2 Basiskapital... 3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 1.4 Metode...

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 http://www.trygghansa.se/privat/varaapparhttp://www.trygghansa.se/privat/anmal-en-skada/typ-avskada/pages/default.aspxhttp://www.trygghansa.se/privat/forsakringar/pages/default.aspxaflønningsrapp

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning Ole Andersen Bestyrelsesformand 17. marts 2016 Vi har nået de finansielle målsætninger for 2015 Mål Status ultimo 2015 Egenkapitalforrentning på 9,5 % 11,6%* Forbedrede ratings Omkostninger

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Forretningsmodel Forretningsmodel for vestjysk Bank 2016 2017

Forretningsmodel Forretningsmodel for vestjysk Bank 2016 2017 Forretningsmodel Forretningsmodel for vestjysk Bank 2016 2017 1) Indledning Vestjysk Bank ønsker fortsat at være et pengeinstitut, der, med kunden i centrum, rådgiver privat og erhvervskunder lokalt og

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod Alm Brand Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod København, 17. september 2014 Fra 7 til 31 på tre år 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 jan 13

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU

3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov g Corporate Governance hvad er god selskabsledelse? Udvidet perspektiv Basis perspektiv Ledelsesniveauerne

Læs mere

Resume af lønpolitik. Juni 2016

Resume af lønpolitik. Juni 2016 Juni 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kort beskrivelse af indhold... 4 3. Ansvarlig for tildeling af løn og goder... 5 4. Tildeling af løn og goder... 5 5. Tilsyn og seneste revision af lønpolitik...

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

INDSIGT NOVEMBER 2009

INDSIGT NOVEMBER 2009 INDSIGT NOVEMBER 2009 DEN KOMMUNALE ØKONOMI UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Baggrund Det danske samfund, herunder kommunerne, står i disse år over for nogle kolossale økonomiske udfordringer. Mens emner som

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Sparekassen Sjælland A/S

Sparekassen Sjælland A/S Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere