EJERAFTALER EFTER DEN NYE SELSKABSLOV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EJERAFTALER EFTER DEN NYE SELSKABSLOV"

Transkript

1 JURIDISK NYHEDSMAGASIN NR. 04/2009 CORPORATE NEWSLETTER HORTEN YDER FULL-SERVICE JURIDISK RÅDGIVNING TIL VIRKSOMHEDER I DET PRIVATE ERHVERVSLIV OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR NY SELSKABSLOV: LOVLIG SELVFINANSIERING EJERAFTALER EFTER DEN NYE SELSKABSLOV NYE REGLER OM HÅNDTERING AF MEDARBEJDERES SYGDOM FRADRAG FOR TAB PÅ DEBITORER I FORBINDELSE MED KONKURS

2 Nicolai Horten Partner Afdelingsleder Leder Velkommen til årets sidste nummer af Corporate Newsletter. På lovgivningsområdet har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udmeldt, at dele af den nye selskabslov forventes at træde i kraft den 18. januar Du kan på side 4 få et overordnet indblik i, hvilke dele af selskabsloven, der er tale om. Derudover kan du på side 5 læse nærmere om de ændrede regler for selskabers selskabsloven medfører for ejeraftaler det vil sige for aktionær- og anpartshaveroverenskomster. Som tidligere nævnt blev tinglysningen i september måned gjort digital. Læs om status for inkorporering af den digitale tinglysning her i bladet på side 14. Hos Horten er der også sket nyt. Vore gamle lokaler Ved Stranden er efter 11 år blevet skiftet ud med en dejlig og meget anvendelig ny bygning i Tuborg Havn. Flytningen er vel overstået, og vi er glade for nu at kunne byde jer velkommen i vore lokaler på Philip Heymans Allé 7 i Hellerup. så alle vinduer vender mod nord. Det giver et optimalt arbejdslys og reducerer samtidig behovet for nedkøling. Lys og varme slukkes automatisk, hvis der ikke er aktivitet på etagerne og kontorerne. Alt sammen tiltag, der er medvirkende til, at bygningens energiforbrug ligger 10 % under gældende energikrav. Selvom vi allerede fylder vores lokaler godt ud, byder vi selvfølgelig stadig løbende nye advokater og partnere velkommen. Claus Bennetsen optaget som partner den 1. oktober Claus Bennetsen har og andre større aktiver som f.eks. vindmøller. Du er i øvrigt altid velkommen til at besøge vores hjemmeside, som løbende opdateres med nyheder. Vores nye domicil er tegnet af arkitekterne 3xN og bygget af Carlsberg Ejendomme med Pension Danmark som ejer og Horten som langtidslejer. Domicilet er derfor tilpasset vores ønsker om en miljørigtig bygning. Som eksempel er huset bygget, Vi ønsker alle vore læsere en glædelig jul og et godt nytår - og rigtig god læselyst! Nicolai Horten, leder af Corporate/Commercial Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191, 2900 Hellerup Tlf: Fax: Mail: Web: Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, Medredaktør: Anne Jacobsen, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstæn- SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/LEDER Horten Corporate Newsletter produceres af Up-Site. Redaktionen af dette nummer er afsluttet 3. december Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Delvis ikrafttræden af ny selskabslov Side 5 Den nye selskabslov, som træder i kraft næste år, lemper forbuddet mod, at et aktie- eller anpartssel- Side 6 Corporate Fokus: Ejeraftaler efter den nye selskabslov Den nye selskabslov bringer væsentlige ændringer af ejeraftaler. Side 8 Den ansvarlige direktør og eneejer af et selskab pålagt personligt ansvar for kundes tab Dom fra Venstre Landsret Side 9 Fradrag for tab på debitorer i forbindelse med konkurs Tabsfradrag i skattemæssige og momsmæssige henseender. Side 10 Ny EF-dom om tilgift og markedsføring EF-Domstolen sår tvivl om lovligheden af de danske forbud mod købsbetingede præmiekonkurrencer og rabatkuponer. Side 12 Nye regler for skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Udbyttebegrænsninger er bortfaldet og ejerskabskrav er indført. Side 14 Den digitale tinglysning i praksis Side 15 Grøn markedsføring hvad er lovligt? Side 16 Kvinde tilkendt efterbetaling af løn på ca. kr i sag om ligeløn Ny højesteretsdom Side 17 Nye regler om håndtering af medarbejderes sygdom Ændringerne i sygedagpengeloven medfører en række konsekvenser for arbejdsgivere. Side 18 Ejendomsforhold i krisetider i Danmark og Tyskland Gyldige ejendomsforbehold efter dansk ret og tysk ret en oversigt. Side 20 Betalingstjenesteloven - nyt regelsæt for virksomheder, der udbyder betalingstjenester Side 22 Udvalgte principielle afgørelser fra Finanstilsynet Side 23 Nyansatte jurister SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/INDHOLDSFORTEGNELSE

4 Jim Øksnebjerg Partner Christian Andersen Advokatfuldmægtig Delvis ikrafttræden af ny selskabslov Den 18. januar 2010 forventes første del af den nye selskabslov at træde i kraft. Ikraftsættelsen sker ved udstedelse af bekendtgørelse, som ved redaktionens afslutning var sendt i høring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det forventes, at kapitalselskaber som udgangspunkt senest på den førstkommende ordinære generalforsamling skal gennemføre de vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med de bestemmelser i selskabsloven, som træder i kraft, og regler, som er udstedt i medfør heraf. Følgende dele af loven forventes blandt andet sat i kraft: - 2 ugers anmeldelsesfrist også ved stiftelse af selskaber. - Anvendelse af norsk, svensk eller engelsk i bestyrelsen og på generalforsamlingen. Dokumentation herfor kan indsendes på disse sprog. Offentligt tilgængelige dokumenter, f.eks. vedtægter og stiftelsesdokumenter, skal fortsat indsendes på dansk. - Forenkling af reglerne om stiftelse af et aktieselskab, så de kommer på linje med, hvad der gælder for anpartsselskaber. - Minimumskapitalkrav - anpartsselskaber kr., aktieselskaber kr. - Mulighed for at udstede stykandele indføres, og mulighederne for at lave stemmeretsforskelle udvides. - Ændrede regler vedrørende generalforsamlinger, herunder udtrykkelig frist for, hvornår en aktionær har ret til at få et forslag til dagsorden til den ordinære generalforsamling. Blandt andet udskydes ikrafttrædelsen af nedenstående indtil Erhvervsog Selskabsstyrelsens it-system er tilpasset: - Yderligere valgmuligheder i ledelsesmodeller direktion, bestyrelse og tilsynsråd. - Mulighed for erhvervelse af egne kapitalandele indenfor frie reserver. - Mulighed for alene at indbetale 25 pct. af selskabskapitalen, således at den resterende andel skal indbetales på anfordring. - Adgang til at undlade vurderingsberetning ved indskud af visse aktiver ved kapitalforhøjelse. - Adgang til at undlade vurderingsberetning ved udlodning af visse aktiver, ved udlodning af udbytte og ved kapitalnedsættelse i værdier. - Anpartsselskaber vil ikke kunne fastsætte mindre vedtagelseskrav til vedtægtsændringer end de i loven foreskrevne. - Aftaler mellem kapitalejerne er ikke selskabsretligt bindende for kapitalselskabet. For yderligere information om ikrafttrædelsen af den nye selskabslov henvises til Hortens hjemmeside Har du spørgsmål til den nye selskabslov er du velkommen til at kontakte advokat Jim Øksnebjerg, eller advokatfuldmægtig Christian Andersen, SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/DELVIS IKRAFTTRÆDEN AF NY SELSKABSLOV

5 Lise Lotte Hjerrild Partner Ivan Vijay Thygesen Advokatfuldmægtig Som omtalt i Corporate Newsletter nr. 1 fra 2009 lemper den nye selskabslov det nugældende forbud mod, at et aktie- eller anpartsselskab medvirker til at finansiere sin egen overtagelse (såkaldt selvfinansiering). Selvfinansiering er dog kun lovlig på visse betingelser, der skal sikre selskabets kreditorer. Baggrunden for reglerne m.v. Traditionelt har det været anført, at formålet med forbuddet mod et selskabs er i selskabet eller i dets moderselskab eller stillen midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med en sådan erhvervelse ( økonomisk bistand ) ugunst for selskabets kreditorer. Undtagelserne er få, nemlig udbytteudlodning, kapitalnedsættelse og selskabets køb af egne kapitalandele. Moderniseringen af selskabsretten i den nye selskabslov har overordnet til for- sering til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne. Dette har betydet en det ikke medfører en øget risiko for kreditorerne i forhold til udbytteudlodning. Indholdet af de nye regler Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-systemer er tilpasset. Når reglerne træder i kraft, vil det fremover være muligt for et selskab at yde økonomisk bistand på følgende betingelser: - Den økonomiske bistand skal ydes på markedsvilkår. - Selskabets centrale ledelsesorgan skal sørge for en vurdering af modtagerens kreditværdighed. - Generalforsamlingen skal forudgående godkende dispositionen med - Det centrale ledelsesorgan skal fremlægge en skriftlig redegørelse på generalforsamlingen, der skal indeholde oplysning om - baggrunden for dispositionen, - selskabets interesse i at gennemføre dispositionen betingelserne som er knyttet til gennemførelsen, - de konsekvenser, som dispositionen vil medføre for selskabets likviditet og solvens samt den pris, der skal betales for aktierne eller anparterne. - Der må kun anvendes beløb, der kan anvendes til udlodning af udbytte (selskabets frie reserver). - Selskabets samlede økonomiske bistand må ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling (i koncerner under hensyn til koncernens økonomiske stilling). - Ledelsens redegørelse skal offentliggøres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest to uger efter generalforsamlingens forhåndsgodkendelse af den økonomiske bistand. Betydningen af de nye regler Et selskab vil således i fremtiden kunne deltage i købers eller kapital- sker med frie reserver, som kunne være udbetalt som udbytte. Fordelen ved de nye regler er navnlig en videre adgang til at føre likviditet fra det overtagne selskab til køber, uden at egenkapitalen i af overskudslikviditet i en koncern. Ved generationsskifte - eller andre opkøb af selskaber og emissioner - end fra tredjemand. Her tænkes ikke mindst på kapitalfonde og andre virksomhedskøb. Det er selskabets ledelse, der har ansvaret for opfyldelsen af betingelserne, herunder at den økonomiske bistand er forsvarlig. Disponeres i strid med reglerne, kan ledelsen blive mødt med erstatningskrav fra kreditorer og kapitalejere. Selskabets ledelse bør derfor sætte sig grundigt ind i de nye regler inden ydelse af økonomisk bistand. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild, eller advokatfuldmægtig Ivan Vijay Thygesen, SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/NY SELSKABSLOV: LOVLIG SELVFINANSIERING

6 Jim Øksnebjerg Partner CORPORATE FOKUS Ejeraftaler efter den nye selskabslov haveroverenskomst mellem ejerne. Ved den nye selskabslovs ikrafttræden ændres retstilstanden for sådanne aftaler væsentligt. Retstilstanden i dag Det er i dag almindeligt forekommende, at selskabsdeltagere, enten den samlede kreds af deltagere eller i større selskaber grupper af deltagere, indgår aftaler, såkaldte aktionær eller anpartshaveroverenskomster (benævnt ejeraftaler i den nye selskabslov), som supplement til selskabslovene og vedtægternes bestemmelser. Disse aftaler kan regulere en lang række forhold vedrørende ejernes indbyrdes retsstilling og forhold i selskabet, f.eks. selskabets idegrundlag, fortegningsret ved kapitalforhøjelser, ledelsessammensætning, krav til beslutningsmajoritet samt adgangen til at nedlægge veto på generalforsamling og i bestyrelsen, overdragelse af kapitalandele, køb af egne aktier, fordeling af selskabets midler, adgang til indsigt i selskabets forhold, herunder rapporteringsforpligtelser for selskabet i forhold ejerkredsen, samt opløsning af selskabet etc. I de gældende selskabslove er der ingen lovbestemmelser vedrørende ejeraftaler, og retstilstanden vedrørende retsvirkningerne af ejeraftaler er ikke klar i alle henseender. Retspraksis har dog fastslået, at en ejeraftale under særlige omstændigheder kan blive forpligtende for selskabet og dermed indvirke på gyldigheden af generalforsamlingsbeslutninger. Almindeligvis vil sådanne omstændigheder i hvert fald være til stede, hvis ejeraftalen er entydig i forhold til afstemningstemaet og omfatter alle aktionærer/anpartshavere (også benævnt kapitalejere). Dette har væsentlig betydning for håndhævelsen af ejeraftaler, idet dirigenten kan påse, at generalforsamlingsbeslutninger træffes i overensstemmelse med ejeraftalen. Endvidere har det i praksis været anerkendt, at ejeraftaler efter omstændighederne skal tillægges betydning i skatteretlige sammenhænge, således at selskabets midler kan fordeles i overensstemmelse med ejeraftalen, uanset ejeraftalens regulering af fordelingen er forskellig fra reguleringen i selskabets vedtægter. Den nye selskabslov Den nye selskabslov indeholder i 82 en særlig bestemmelse om ejeraftaler. Bestemmelsen forventes sammen med visse andre bestemmelser i den nye selskabslov at træde i kraft den 18. januar Der forventes ingen overgangsbestemmelser for ejeraftaler indgået inden bestemmelsens ikrafttræden. Ved bestemmelsen afklares visse af de uafklarede spørgsmål, idet den nye 82 fastslår, at ejeraftaler ikke er bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen. Bestemmelsen gør herved op med ejeraftalernes placering i det retskildemæssige hierarki, idet ejeraftaler fremover ikke skal tillægges nogen retlig virkning over for selskabet, hvis aftalerne strider mod selskabslovgivningen eller selskabets vedtægter. Selvom ejeraftaler fortsat vil være en bindende aftale mellem kapitalejerne, skal ejeraftaler således ikke længere håndhæves på generalforsamlinger. Dermed kan i henhold til selskabsloven og selskabets vedtægter, efter omstændighederne gennemtvinge beslutninger i strid med ejeraftalen. Det gælder f.eks. selvom ejeraftalen som forudsætning for gyldigheden af generalforsamlingsbeslutninger SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/EJERAFTALER EFTER DEN NYE SELSKABSLOV

7 kræver samtykke fra minoritetsaktionærer. Sådanne vetorettigheder er helt sædvanligt forekommende i ejeraftaler. Af forarbejderne fremgår blandt andet, at ændringen i retstilstanden vil føre til større retssikkerhed med hensyn til de selskabsretlige forhold og dermed også mindre behov for en offentliggørelse af ejeraftaler. Der er ingen tvivl om, at bestemmelsen skaber en betydelig klarhed om retstilstanden, men det er ikke uomtvisteligt, at bestemmelsen fører til større retssikkerhed, og samtidig kan der med stor vægt argumenteres for, at det reelle beskyttelsesværdige behov for indsigt i ejeraftaler synes at kunne begrænses til børsnoterede aktier, hvor der i forvejen er krav om offentliggørelse. Bestemmelsens klarhed til trods rejser den kommende retstilstand således visse centrale spørgsmål. Et par af dem berøres i det følgende: Den skattemæssige valør af ejeraftaler Det bør overvejes, om den nye 82 kan få betydning for ejeraftalernes valør i skatteretlig henseende. Det er i dag anerkendt skattepraksis, at den økonomiske fordeling af selskabets midler i skatteretlig henseende efter omstændighederne kan følge indholdet af en ejeraftale, således at fordelingen af midler i skatteretlig henseende bliver en anden end efter selskabets vedtægter. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, om den retstilstand vil kunne fortsætte, og der må derfor opfordres til, at ejeraftalers bestemmelser om fordeling af selskabets midler i videst muligt omfang indarbejdes i selskabets vedtægter. Håndhævelsen af ejeraftaler Udgangspunktet efter den nye 82 bliver, at dirigenten generelt ikke er forpligtet til at tillægge ejeraftaler betydning på selskabets generalforsamling. Er selskabets vedtægter uklare, kan det dog tænkes, at ejeraftalens indhold kan inddrages ved fortolkningen af vedtægterne. Endvidere kan det ikke udelukkes, at misligholdelsen af en ejeraftale af dirigenten vil kunne inddrages ved vurderingen af, om en generalforsamlingsbeslutning vil være åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning, idet sådanne beslutninger kan tilsidesættes som ugyldige efter Uanset hvordan man forestiller sig samspillet mellem den ny 82 og selskabslovens misbrugsbestemmelser, som foruden ugyldighed også under helt særlige omstændigheder indrømmer muligheden for at gennemtvinge overdragelse af aktier i selskabet, jf. den nye selskabslovs 362, bør deltagerne i ejeraftaler overveje, hvordan den enkelte ejeraftale kan sikres overholdt i fremtiden. En første mulighed er at følge den ny selskabslovs retskildemæssige prioritering og lade bestemmelser, der hidtil har været indeholdt i en ejeraftale, optage i vedtægterne. Dette er under alle omstændigheder vigtigt for så vidt angår særlige økonomiske rettigheder i selskabet, så længe 82 s skattemæssige betydning er uafklaret. Dernæst bør det overvejes at sikre ejeraftalens gennemslagskraft ved f.eks. at skærpe bestemmelser om misligholdelse. F.eks. kan misligholdelse tænkes at udløse en større konventionalbod eller pligt til overdragelse af den misligholdendes aktier efter en hurtig procedure. Endelig er det i tilfælde af tvist et meget væsentligt praktisk problem, at gennemtvingelsen af ejeraftaler, f.eks. et krav til bestyrelsens sammensætning, ofte vil forudsætte en (for) langsom proces ved domstolene. Det kan henset hertil f.eks. overvejes at udarbejde særlige voldgiftsklausuler, som fremskynder en - eventuel blot midlertidig - løsning af en tvist. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jim Øksnebjerg, SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/EJERAFTALER EFTER DEN NYE SELSKABSLOV

8 Peter Bisgaard Partner Sofus Thestrup Advokat Den ansvarlige direktør og eneejer af et selskab pålagt personligt ansvar for kundes tab for en kundes tab. Artiklen redegør overordnet for reglerne om personligt ansvar for ledelsen i et selskab samt for de omstændigheder, der lå til grund for dommen. Personligt ansvar for ledelsen Det helt klare udgangspunkt efter dansk ret er, at aktionærerne i et aktie- eller anpartshaverne i et anpartsselskab ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Samtidig skal man dog være opmærksom på, at enhver person, der træffer beslutninger i selskabet eller disponerer på dettes vegne, kan ifalde erstatningsansvar, hvis den pågældende handler i strid med sine pligter i selskabet. Det betyder blandt andet, at bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt (den såkaldte culparegel ) har tilføjet selskabet, kreditorer eller tredjemand skade, er pligtige at erstatte tabet. Særligt i ejerledede selskaber, hvor grænsen mellem ejer og ledelse udviskes, er dette vigtigt at holde sig for øje, da ledelsesfunktionen kan få den konsekvens, at den personlige ejer af selskabet kommer til at hæfte for selskabets forpligtelse. Dommens præmisser Dommens præmisser i den konkrete sag er med til at udfylde ansvarsreglen. Flytte- indbo. Efter at have afhentet indboet fremsendte F en regning til kunden på kr Kunden nægtede at betale og hævede aftalen med henvisning til, at F havde misligholdt den ved at opkræve mere end aftalt. Dette medførte, at F nægtede at Landsretten anførte i sine præmisser, at kunden havde været berettiget til at ophæve aftalen, at F havde været uberettiget til at udøve tilbageholdsret, og at kunden derfor var berettiget til erstatning. Det blev lagt til grund, at D, som var direktør og eneejer af aktierne i F, havde disponeret på selskabets vegne i sagen, herunder afgivet tilbuddet, bestemt hvad Endvidere fremgik det af nogle domme, der var fremlagt under sagen, og oplysninger om en voldgiftskendelse, at D i adskillige tilfælde havde anvendt tilsvarende forretningsmetoder som i den konkrete sag til skade for medkontrahenterne. Det fandtes således bevist, at D bevidst havde tilrettelagt et forløb, hvorved han havde opnået aftalen med kunden ved at afgive et meget lavt tilbud for derefter at undlade at opfylde aftalen efter dens indhold. kunden til at betale et uberettiget fakturakrav. Landsretten fandt herefter, at D under disse omstændigheder ved uforsvarligt forhold havde handlet bevidst til skade for kunden og kendte D personligt ansvarlig for kundens tab, hvorefter F og D blev pålagt solidarisk hæftelse for kundens tab. Det er således vigtigt som direktør eller bestyrelsesmedlem i et ejerledet selskab at gøre sig bevidst, at der består en risiko for at ifalde personligt ansvar. Har du spørgsmål til artiklen eller til ledelsesansvar i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Peter Bisgaard, eller advokat Sofus Thestrup, SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/DEN ANSVARLIGE DIREKTØR PÅLAGT PERSONLIGT ANSVAR

9 Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Fradrag for tab på debitorer i forbindelse med konkurs Rigtig mange danske virksomheder har det seneste års tid måttet konstatere store tab på deres debitorer som følge af konkurs. Tab på debitorer i skattemæssig henseende Det er ikke i skattemæssig henseende en forudsætning for at foretage fradrag for tab på debitorer, at fordringen i enhver henseende uomtvisteligt og endeligt kan siges at være tabt. SKAT anerkender, at der kan foretages en nedskrivning af fordringen og et deraf følgende foreløbigt tabsfradrag selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsmidler, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvist uerholdelig. Hvis en debitor er gået konkurs, vil kreditor således som udgangspunkt kunne foretage et foreløbigt fradrag for tab på en anmeldt fordring, uanset at konkursbehandlingen endnu ikke er afsluttet. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at kreditor selv eller dennes revisor udarbejder en erklæring om størrelsen af den forventede dividende. Ifølge ikke offentliggjort Landsskatteretspraksis er det heller ikke tilstrækkeligt, at kreditor på baggrund af konkursboets aktiver og passiver kan foretage en beregning af den maksimale dividende, der kan opnås, og på denne baggrund foretage et foreløbigt fradrag for differencen. Et foreløbigt tabsfradrag i forbindelse med konkurs forudsætter ifølge praksis, at kurator fremsender en erklæring om størrelsen af den forventede dividende. Det kan endvidere ikke udelukkes, at det vil være muligt at foretage et foreløbigt fradrag for tab på en debitor på baggrund af en beregnet maksimal dividende, såfremt kurator skriftligt tiltræder beregningen. Tab på debitorer i momsmæssig henseende I relation til den momsmæssige behandling af tab på debitorer kan der i afgiftsgrundlaget fradrages 80 % af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og afgiftspligtige ydelser. I konkurstilfælde vil tabsfradraget som udgangspunkt kunne foretages ved afslutningen af konkursbehandlingen. Der er dog også i momsmæssig henseende mulighed for at foretage et foreløbigt tabsfradrag, når konkursboets kurator har afgivet en erklæring om, at dividenden ikke forventes at ville overstige en nærmere angiven procent. Er debitor trådt i betalingsstandsning, kan der foretages et foreløbigt tabsfradrag, hvis der foreligger en erklæring fra betalingsstandsningstilsynet om den forventede dækning af kravet, såfremt den mest gunstige af de kreditorordninger, der arbejdes med, bliver vedtaget. Endvidere er det en forudsætning, at beregningen af den forventede dækning af kravet bygger på en opdateret status fra debitor. Anbefaling Som det fremgår af ovenstående, kan virksomheder både i skatteretlig og momsmæssig henseende - kun foretage et foreløbigt fradrag for tab på en debitor, der er gået konkurs, hvis kurator udarbejder en erklæring om størrelsen af den forventede dividende. Der vil i så fald kunne foretages fradrag for differencen mellem fordringens pålydende værdi og den forventede dividende. Hvis en kreditor ønsker at foretage fradrag på andet grundlag end en erklæring fra kurator om den forventede dividende eller på baggrund af en beregning af den maksimale dividende med kurators bekræftelse heraf, må det anbefales, at SKAT anmodes om at godkende et sådant foreløbigt tabsfradrag igennem et bindende svar. Har du spørgsmål til artiklen eller til fradrag for tab på debitorer generelt, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Thorsted, eller advokat Lasse Dehn-Baltzer, SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/FRADRAG FOR TAB PÅ DEBITORER I FORBINDELSE MED KONKURS

10 Heidi Steen Jensen Advokat Mette Bender Advokatfuldmægtig Ny EF-dom om tilgift og markedsføring En ny EF-dom har sået tvivl om lovligheden af de danske forbud mod købsbetingede præmiekonkurrencer og rabatkuponer. Det overvejes i øjeblikket, om dommen skal medføre en ændring af de danske regler, men den reelle virkning af en sådan ændring er uvis. Den 23. april 2009 afsagde EF-domstolen en dom om lovligheden af generelle forbud mod visse former for urimelig handelspraksis (omtalt i Corporate Newsletter nr. 03/2009). Sagen drejede sig om, hvorvidt et belgisk forbud mod tilgift i forbindelse med markedsføring af varer og tjenesteydelser var i strid med et EU-direktiv, der skal harmonisere medlemsstaternes regler om urimelig handelspraksis. EF-domstolen vurderede, at det belgiske generelle forbud mod tilgift var i strid betragtes som urimelig handelspraksis. Dommen har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt det danske forbud mod rabatkuponer og købsbetingede præmiekonkurrencer også er ulovligt, da heller ikke disse tiltag står på listen over urimelig handelspraksis. Reglerne som de ser ud i dag Markedsføringslovens 10 og 11 indeholder generelle forbud mod brug af rabatkuponer og købsbetingede præmiekonkurrencer i forbindelse med markedsføring. Reglerne er begrundet i et ønske om at sikre loyale konkurrencevilkår i erhvervslivet og samtidig sikre, at forbrugeren let og ubesværet skal kunne gennemskue prisen på en vare eller tjeneste. Rabatkuponer Som reglerne ser ud i dag, er virksomheder i henhold til markedsføringslovens 10 afskåret fra at markedsføre varer eller tjenesteydelser ved at ningen for at opnå rabatten. Forbuddet betyder blandt andet, at man ikke må udgive eller sælge hæfter, hvor forbrugere kan anvende rabatkuponer i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser. Virksomheder må derimod gerne samtidig med kundens køb af en vare eller tjeneste udlevere rabatmærker, der kan bruges i forbindelse med dette eller et fremtidigt køb. Det er dog en betingelse, at kunden skal kunne indløse rabatmærkerne til kontanter, hvis værdien af rabatmærkerne overstiger kr. 20. Erhvervsdrivende må også gerne hænge rabatkuponer op ved siden af rabat. Sådanne mærker må dog ikke ophænges eller opstilles uden for forretningslokalet. Reglerne hindrer selvfølgelig heller ikke en virksomhed i over for alle at yde rabat på visse varer eller på anden vis nedsætte prisen, for eksempel i forbindelse med et udsalg eller en kampagne. Det er også værd at bemærke, at reglerne udelukkende omfatter rabatordninger, der fungerer ved hjælp af fysiske mærker eller kuponer. Rabatordninger, der kun fungerer elektronisk, eksempelvis over internettet, er undtaget fra forbuddet i markedsføringsloven og kan frit benyttes, blot de opfylder de øvrige krav i loven om blandt andet god markedsføringsskik. Købsbetingede konkurrencer Markedsføringslovens 11 regulerer erhvervsdrivendes lotterier, konkurrencer, spil mv. Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod, at erhvervsdrivende forsøger at afsætte varer og tjenesteydelser til forbrugerne ved at give dem mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor vinderen udtrækkes tilfældigt, hvis deltagelsen er betinget af køb. Overtrædelse af dette forbud kan medføre bødestraf. Udfaldet af en konkurrence vil være tilfældigt, hvis der trækkes lod mellem deltagerne, selvom disse tidligere har skullet svare på et spørgsmål for at cere sig til slutrunden). Konkurrencer, hvor deltagerne skal samle stregkoder, kapsler eller mærkater, der sidder på varen, vil som udgangspunkt være forbudt, SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/NY EF-DOM OM TILGIFT OG MARKEDSFØRING

11 da det kræver, at forbrugeren køber varen for at kunne deltage i konkurrencen. Konkurrencer, hvor der skal sendes overtakserede SMS er for at deltage, betragtes også som købsbaserede og dermed ulovlige. Undtagelsen gælder dog kun, hvis tjenesteyderen midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark. Hvad der nærmere ligger heri, må bero på en konkret afvejning i det enkelte tilfælde. Forbuddet mod købsbetingede konkurrencer gælder udelukkende erhvervsdrivende. Private eller ikke-erhvervsdrivende organisationer er ikke omfattet af forbuddet, ligesom politiske foreninger, religiøse bevægelser og offentlige myndigheder, der ikke udbyder varer eller tjenesteydelser, også er undtaget fra forbuddet. Konkurrencer, hvor præmien har en værdi på under kr. 100, og hvor hele gevinstværdien ikke overstiger kr , er også undtaget fra forbuddet. Konkurrencer, der henvender sig til børn under 15 år, er ligeledes undtaget fra forbuddet, hvis gevinsten ikke overstiger kr. 5, og den samlede gevinstværdi ikke overstiger kr. 50. Hvis en konkurrence ikke har præg af tilfældighed, men kræver en præstation fra forbrugeren, eksempelvis slogankonkurrencer, må deltagelse gerne betinges af køb eller vederlag. De nye regler Folketinget har i øvrigt vedtaget en ændring af de ovenfor anførte regler. De nye regler træder i kraft den 28. december 2009 og kommer primært til at påvirke udenlandske virksomheder, der vil blive undtaget fra det generelle forbud i markedsføringslovens 10 og 11. Disse regler blev indført i dansk lovgivning som følge af det såkaldte servicedirektiv, der omhandler tjenesteydelser i det indre marked. Den nye EF-dom er derimod afsagt på grundlag af direktivet om urimelig handelspraksis, og de allerede gennemførte ændringer er næppe tilstrækkelige til at bringe dansk ret i overensstemmelse med direktivet. Indtil videre har Forbrugerombudsmanden indstillet behandlingen af alle sager, der vedrører markedsføringslovens 10 og 11, mens Økonomi- og Erhvervsministeriet søger at skabe klarhed over, hvilke yderligere ændringer af den danske lovgivning, der nu påkræves. Økonomi- og Erhvervsministeriet håber at kunne opnå en aftale med Europa-Kommissionen inden årets udløb, således at de nye regler kan blive indført i løbet af foråret Hvad så nu? Selv hvis de danske forbud måtte blive ophævet som følge af den omtalte dom, er dette ikke ensbetydende med, at erhvervsdrivende frit vil kunne benytte sig af rabatkuponer og købsbetingede præmiekonkurrencer. I de nye regler sondres der endvidere mellem virksomheder, der sælger varer og virksomheder, der udbyder tjenesteydelser. Det er kun sidstnævnte, der vil være omfattet af de nye regler, og dermed kan slippe uden om de generelle forbud i lovens 10 og 11. De nye regler medfører, at tjenesteydere, der er etableret i et andet EU/EØS land lovligt vil kunne udsende rabatkuponer, hvis indløsning af kuponer sker uden for Danmark. Ligeledes vil tjenesteydere, der er etableret i et andet EU/EØS land, kunne afholde tilfældighedsprægede konkurrencer betinget af køb, hvis udtrækning og præmieindløsning sker udenfor Danmark. EU-direktivet om urimelig handelspraksis forbyder kun et generelt forbud mod tiltag, der ikke er direkte nævnt i direktivet. For de tiltag, der ikke er direkte nævnt, kræves kun, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvorvidt tiltaget er ulovligt eller ej. Der er god grund til at tro, at reglerne i Danmark vil blive tolket således, at brug af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer fortsat vil være de facto forbudt for virksomheder, der er etablerede i Danmark. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Heidi Steen Jensen, eller advokatfuldmægtig Mette Bender, SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/NY EF-DOM OM TILGIFT OG MARKEDSFØRING

12 Peter Skau-Andersen Advokat Lasse Dehn-Baltzer Advokat Nye reg omstruktureringe Vedtagelsen af den skattereform, der træder i kraft fra årsskiftet, har gjort det nødvendigt at gennemføre tilpasninger til reglerne om visse skattefrie omstruktureringer. Ændringerne har blandt andet medført, at de tidligere så væsentlige udbyttebegrænsninger nu er bortfaldet, og at der i stedet er indført et ejerskabskrav et såkaldt holdingkrav. De relevante omstruktureringer Som hidtil kan en omstrukturering i form af tilførsel af aktiver, aktieombytning og spaltning enten gennemføres skattefrit eller skattepligtigt. Sker det skattefrit, kan det enten ske med eller uden tilladelse fra SKAT. De omstruktureringer, der tidligere indeholdt udbyttebegrænsninger, og hvor reglerne altså nu er ændret, er alene de tilfælde, hvor omstruktureringen sker skattefrit og uden tilladelse. De her omtalte regler gælder således ikke for skattepligtige omstruktureringer eller i de situationer, hvor der er ansøgt om og modtaget tilladelse til en skattefri omstrukturering. De nye regler loven. Reglerne træder i kraft fra årsskiftet og har virkning for alle relevante omstruktureringer, der gennemføres efter 22. april Reglerne indebærer, at de aktier eller anparter, der er erhvervet ved en skattefri omstrukturering, ikke må afstås i 3 år efter omstruktureringen. Denne 3-års-frist kaldes for holdingkravet. Hvis reglerne overtrædes, bliver hele omstruktureringen skattepligtig, uanset om blot en enkelt aktionær/anpartshaver overtræder holdingkravet. Baggrunden for reglerne er det samtidige bortfald af 3-års-reglen for skattefrit salg af aktier/anparter for selskaber, der ejer over 10 % af aktierne/anparterne i et andet selskab. Disse kan med skattereformen afstå aktierne/anparterne og/eller udlodde udbytte fra første dag. Uden det nye holdingkrav ville det således være muligt for en person med en latent aktieavance at gennemføre en skattefri omstrukturering og dagen efter sælge aktierne skattefrit. SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/NYE REGLER FOR SKATTEFRIE OMSTRUKTURERINGER UDEN TILLADELSE

13 ler for skattefrie r uden tilladelse Holdingkravet er ikke til hinder for, at der efterfølgende foretages yderligere skattefrie omstruktureringer, når blot vederlæggelse sker i såkaldte kombinationsomstruktureringer, hvor eksempelvis en skattefri aktieombytning følges op med en skattefri spaltning af holdingselskabet med det formål, at de respektive ejere etablerer hver sin holdingstruktur. I disse tilfælde sker der reelt en afståelse ved spaltningen, men såfremt der alene vederlægges i aktier/anparter, videreføres 3-årsfristen blot for de oprindelige ejere, mens en yderligere ny 3-års-frist begynder for den seneste omstrukturering. Der løber således i disse tilfælde to separate holdingkrav, der begge skal iagttages, og som hver for sig kan medføre skattepligt for den omstrukturering, hvor holdingkravet eventuelt overtrædes. Dispensation Der kan opstå situationer, hvor holdingkravet ikke virker efter hensigten, og hvor det er uhensigtsmæssigt at stå fast på 3-årsfristen. Et eksempel kunne være, at en aktionær inden 3 år efter en omstrukturering afgår ved døden, og afdødes aktier derfor må afstås. Et sådant tilfælde vil ikke falde indenfor lovgivers intentioner med reglerne, og der vil her kunne søges om dispensation til holdingkravet. Det skal dog understreges, at der endnu ikke er praksis på området, hvorfor det er usikkert, i hvilke situationer, der vil kunne meddeles dispensation. Konklusion Bortfaldet af udbyttebegrænsninger ved de skattefrie omstruktureringer uden tilladelse bevirker, at det i mange tilfælde kan være betydelig mere attraktivt at omstrukturere. Til gengæld skal man som ejer være særdeles opmærksom på, at konsekvensen af en overtrædelse af reglerne er, at hele omstruktureringen bliver skattepligtig. Samtidig er bestemmelser om eksempelvis tvangssalg i aktionæroverenskomster i tilfælde af misligholdelse ikke nødvendigvis attraktive indenfor 3 år efter en omstrukturering. Har du spørgsmål til artiklen eller til omstruktureringer generelt, er du velkommen til at kontakte advokat Peter Skau-Andersen, eller advokat Lasse Dehn-Baltzer, SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/NYE REGLER FOR SKATTEFRIE OMSTRUKTURERINGER UDEN TILLADELSE

14 Michael Neumann Partner Thomas Krucov Jensen Partner Louise Krath Advokat Den digitale tinglysning i praksis Den 8. september 2009 trådte den digitale tinglysning i kraft. Den digitale tinglysning har haft sine begyndervanskeligheder, der har krævet tålmodighed fra alle brugere. Læs her om de nye udfordringer og på vores hjemmeside for en gennemgang af det nye tinglysningssystem. Tinglysningssystemet Som omtalt i Corporate Newsletter nr. 3 og 4 fra 2008, gik den digitale tinglysning i luften den 8. september Tinglysningen er nu samlet for hele landet ved Tinglysningsretten i Hobro. Tinglysning i person-, bil- og andelsbogen bliver dog først digitaliseret senere, formentligt i løbet af sommeren Systemet havde fra begyndelsen en række fejl og mangler. En del af disse problemer blev løst ved en opdatering den 1. november Opdateringen skabte dog nye problemer, som der arbejdes videre med. Som omtalt i Corporate Newsletter nr. 3 forudsætter adgang til det nye tinglysningssystem digital signatur, ligesom alle dokumenter nu skal underskrives ved enten 1) egen digital signatur, 2) via den autoriserede anmelderordning (banken), eller 3) via fuldmagt til en fuldmægtig, eksempelvis et advokatkontor. Tinglysningsfuldmagter Den udbredte anvendelse af tinglysningsfuldmagter førte fra begyndelsen til lange sagsbehandlingstider hos Tinglysningsretten, som havde svært ved at følge med. Tinglysningsretten modtog ca tinglysningsfuldmagter om dagen, hvorfor Tinglysningsretten arbejdede med treholdsskift og natarbejde. Alligevel var der lange sagsbehandlingstider (efter vores erfaring op til syv virksomheder. Vores erfaring er derfor, at tinglysningssystemet i opstartsfasen fungerer mest optimalt ved anvendelse af egen digital signatur, som kan bestilles på Interne fuldmagtsordninger Det digitale tinglysningssystem forudsætter, at de tegningsberettigede for et selskab ved egen digital signatur godkender tinglysning af dokumentet. godkendes på højeste sted. Problemet kan i praksis løses ved, at der internt i selskabet gives fuldmagt til eksempelvis to medarbejdere, der bemyndiges til at underskrive dokumenter vedrørende køb af fast ejendom og indgåelse af erhvervslejekontrakter mv. indenfor en nærmere fastsat beløbsgrænse. Den interne fuldmagt skal herefter indsendes i original til Tinglysningsretten. Ekspeditionen vil blive udtaget til manuel behandling, da Tinglysningsretten ved den direkte adgang til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil konstatere, at der ikke er sammenfald mellem de tegningsberettigede og de underskrevne. Ekspeditionen vil derfor blive en smule forsinket (ifølge Tinglysningsretten 1-2 dage). Konvertering af pantebreve I det nye tinglysningssystem skal pantebreve konverteres til digitale pantebreve inden tinglysning af nye eller ændrede rettigheder over disse, ligesom pantebrev i øvrigt efter anmodning kan konverteres. Alle rettigheder i ejerpantebreve skal konverteres inden den 7. september Ejerpantebreve med tinglyst meddelelsespåtegning og en hovedstol på maksimum kr. samt realkreditpantebreve konverteres automatisk. Konvertering sker ved afgiftsfri indsendelse af det originale pantebrev til Tinglysningsretten. Opsummering Opstarten af det digitale tinglysningssystem har givet en række udfordringer og frustrationer hos brugerne. Der er dog grund til at tro, at der alene er tale om børnesygdomme, som Tinglysningsretten vil få styr på. De største problemer pt. er lange svartider i systemet, manglende tilbagemeldinger på fremsendte dokumenter og forskellige svar på identiske spørgsmål til Tinglysningsretten. Læs mere om den digitale tinglysningsproces på vores hjemmeside. Har du spørgsmål til artiklen eller til tinglysning generelt, er du velkommen til at kontakte advokat Michael Neumann, advokat Thomas Krucov Jensen, eller advokat Louise Krath, SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/DEN DIGITALE TINGLYSNING I PRAKSIS

15 Grøn markedsføring hvad er lovligt? Martin Dræbye Gantzhorn Advokat De seneste år har forbrugerne i stigende grad efterspurgt miljø- og klimabevidste virksomheder og produkter. Det er med andre ord blevet et hit at være grøn. Fejltrin i virksomhedernes grønne branding og markedsføring kan dog få alvorlige konsekvenser. Det er derfor særdeles vigtigt at kende retningslinjer og faldgruber. Ny vejledning på vej Virksomhederne har været hurtige til at tilpasse markedsføring og branding til forbrugernes efterspørgsel efter grønne virksomheder og produkter nogle dog i en sådan grad, at virksomhederne og/eller produkterne ikke kan leve op hertil (også kendt som greenwashing). Greenwashing giver virksomheder en uretmæssig fordel, hvis virksomhederne fremtræder grønnere, end de i virkeligheden er til skade for andre og loyale virksomheder. Greenwashing ødelægger også virksomhedens relation til forbrugerne - fejltrin ligger dybt i forbrugernes bevidsthed til stor skade for virksomhedens branding og drift. En undersøgelse viser, at 43 % af forbrugerne i det seneste halve år har fravalgt produkter/virksomheder, som ikke levede op til forbrugernes standarder. Som følge af den store samfundsmæssige interesse for klima og miljøet, har Forbrugerombudsmanden udarbejdet et udkast til en vejledning vedrørende grøn branding og markedsføring. Udkastet bliver i øjeblikket drøftet med berørte organisationer og myndigheder, så vejledningen kan træde i kraft ved årets udgang. Forbud mod vildledning dokumentationskrav Det gælder som et grundlæggende princip, at grøn markedsføring ikke må formuleres, så forbrugerne vildledes. Virksomheder skal kunne dokumentere rigtigheden af alle grønne udsagn, som bruges i markedsføring og branding. Det kræves sædvanligvis, at de grønne udsagn kan underbygges af undersøgelser fra uafhængige instanser. Det er også Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en virksomhed skal oplyse om uenighed eller tvivl blandt sagkundskaben eller helt afstå fra at bruge grønne udsagn i et sådan tilfælde. konkrete miljømæssige fortrin tilhører den bedste tredjedel sammenlignet med tilsvarende produkter eller produktkategori. Påtænker en virksomhed at udarbejde en grøn brandingstrategi og indføre generelle grønne udsagn som grøn eller miljøvenlig i sin markedsføring uden en nærmere forklaring, skal virksomheden efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kunne dokumentere, at alle sider ved produktet under hele sin livscyklus er væsentligt bedre end tilsvarende produkter i samme produktkategori. Vejledningen giver desværre ingen anvisninger på, hvordan disse sammenligninger skal ske, og det må forventes, at kravene i praksis vil blive vanskelige at håndtere. Og hvad så? Det er vigtigt at være opmærksom på, at Forbrugerombudsmandens vejledning ikke kan bruges som facitliste. Nogle områder inden for den grønne markedsføring er end ikke omtalt, og der mangler konkrete anvisninger på, hvordan eksempelvis produktsammenligninger bør foretages. Det er vigtigt, at virksomheder vurderer disse forhold både i forbindelse med eksisterende og nye grønne brandingstrategier eller før indledningen af en markedsføringskampagne. Har du spørgsmål til ovenstående om branding og grøn markedsføring er du meget velkommen til at kontakte advokat Martin Dræbye Gantzhorn, Hvad må virksomhederne? Al grøn branding og markedsføring skal vurderes ud fra et konkret helhedsindtryk. Det er vigtigt, at virksomheden ikke oversælger det grønne budskab ved valg af ord, farver og billeder. bør den henvise til konkrete tiltag og ikke blot anvende upræcise eller uklare udsagn om værdier og vilje til forandring. Ønsker virksomheden at benytte generelle grønne udsagn, må disse følges af en forklaring, idet et udsagn ofte ikke vil gælde alle sider af produktet. Det er et krav, at forklaringen er tilstrækkelig præcis og nævner de miljømæssige aspekter ved produktet, som er vigtige. Ifølge Forbrugerombudsmanden er det endvidere en forudsætning for at kunne anvende et generelt grønt udsagn, at produktet i forhold til det SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/GRØN MARKEDSFØRING HVAD ER LOVLIGT?

16 Finn Schwarz Partner Jens Jakob Hartmann Juniorpartner Kvinde tilkendt efterbetaling af løn på ca. kr i sag om ligeløn var i strid med ligelønsloven. Arbejdsgiveren skulle derfor efterbetale differencen mellem de mandlige kollegaers løn og den kvindelige medarbejders løn. Baggrunden for sagen En kvindelig kundekonsulent følte sig forskelsbehandlet, idet to af hendes kundekonsulenter i samme afdeling og udførte samme type arbejde. Kvinden havde samme uddannelse som de mandlige kollegaer og en længere anciennitet. Konsekvenser af dommen Højesterets dom viser, at ligelønsloven ikke er i vejen for, at der lægges vægt på forskellige kriterier ved lønfastsættelsen også selvom dette medfører, at en have en reel betydning i forhold til udførelsen af arbejdet. Kvinden rejste derfor krav om betaling af løndifferencen, jf. ligelønsloven, men der ved lønfastsættelsen var blevet lagt vægt på relevante og saglige kriterier, blandt andet de mandlige kollegaers erfaringer fra tidligere ansættelsesforhold. Højesterets afgørelse Højesteret lagde i sin afgørelse vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde skriftlige retningslinjer for principperne for lønfastsættelse. Der forelå heller ikke dokumentation for de kriterier, der var anvendt ved fastsættelsen af lønnen for de enkelte kundekonsulenter. Dette medførte, at arbejdsgiverens bevisbyrde for, at lønningerne ikke var blevet fastsat i strid med ligelønsloven, blev skærpet. Højesteret lagde til grund, at de to mandlige medarbejdere rent faktisk havde en særlig baggrund og specialviden fra tidligere ansættelser, men arbejds- haft konkret betydning for deres arbejde som kundekonsulenter. Højesteret kom derfor frem til, at kvindens løn havde været fastsat i strid med ligelønsloven, og at hun derfor havde krav på efterbetaling af løndifferencen. Højesteret lagde i sagen vægt på, at det ikke var dokumenteret, hvorfor lønnen for de mandlige medarbejdere var højere. Med denne dom er det derfor vigtigt, at arbejdsgivere sikrer sig skriftlig dokumentation for kriterierne ved fastsættelsen af den enkelte medarbejders løn, og at disse kriterier er relevante for det konkrete arbejde, medarbejderen udfører. I sager efter ligelønsloven er der delt bevisbyrde. Det betyder, at en arbejdsgiver skal bevise, at ligelønsloven er overholdt, hvis medarbejderen kan påvise faktiske omstændigheder, der indikerer, at der er udøvet forskelsbehandling. En påvist forskel i lønningerne på umiddelbart sammenlignelige medarbejdere kan være en sådan faktisk omstændighed. Også på grund af de særlige bevisbyrderegler i ligelønsloven anbefales det, at den skriftlige dokumentation for en eventuel lønforskel er til stede. For at sikre dokumentation for overholdelse af ligelønsloven kan det overvejes at indføre interne procedurer for lønfastsættelser for at sikre den relevante dokumentation og ledere og HR-medarbejdere bør uddannes i anvendelsen af de interne procedurer. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Finn Schwarz, eller advokat Jens Jakob Hartmann SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/KVINDE TILKENDT EFTERBETALING AF LØN

17 Jens Jakob Hartmann Juniorpartner Bo Uhrenfeldt Advokatfuldmægtig Nye regler om håndtering af medarbejderes sygdom Sygedagpengeloven blev ændret 12. juni 2009, hvilket medfører en række konsekvenser for arbejdsgivere. Reglerne træder generelt i kraft 4. januar Reglerne om en ny type lægeerklæringer er dog allerede gældende fra 5. oktober Personlig sygesamtale Efter de nye regler har arbejdsgivere pligt til at indkalde og afholde en personlig samtale med en sygemeldt medarbejder. Samtalen skal være gennemført senest 4 uger efter medarbejderens første sygedag. Denne pligt gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, og hvis medarbejderen vil fratræde inden 8 uger efter første sygedag. Sygesamtalen skal som udgangspunkt foregå ved medarbejderens personlige fremmøde. Dog kan arbejdsgiveren afholde samtalen telefonisk i situationer, hvor medarbejderens sygdom ikke giver mulighed for en personlig samtale, eller hvor praktiske omstændigheder i øvrigt vanskeliggør en personlig samtale. Mulighedserklæring Den nye lægeerklæring, mulighedserklæringen, erstatter den gamle lægeerklæring. Dog vil det stadigvæk være muligt at indhente en lægeerklæring efter funktionærlovens regler og i øvrigt bede medarbejderen om at dokumentere, at vedkommende er uarbejdsdygtig. Den nye mulighedserklæring består af to dele. Den første del indeholder medarbejderens og arbejdsgiverens vurdering af sygdommens betydning for arbejdet, herunder medarbejderens funktionsnedsættelser og skånebehov. Denne del skal udfyldes på baggrund af en samtale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, og medarbejderen har pligt til at deltage i denne samtale. Samtalen kan f.eks. dreje sig om, hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, herunder om der er behov for skånehensyn eller hvilemuligheder i en overgangsperiode. Den anden del af mulighedserklæringen indeholder lægens vurdering af medarbejderens mulighed for at udføre en del af arbejdsopgaverne. Denne vurdering foretages på baggrund af oplysningerne i første del. Arbejdsgiveren skal sende oplysningerne om sygesamtalen til kommunen eller til det lokale jobcenter. Medarbejderen har ikke pligt til at deltage i sygesamtalen. En manglende medvirken fra medarbejderens side har ikke konsekvenser for medarbejderens ret til sygedagpenge eller arbejdsgiverens ret til refusion af sygedagpenge. Hvis arbejdsgiveren ikke indkalder til eller afholder sygesamtalen, indebærer dette ikke umiddelbart sanktioner overfor arbejdsgiveren. Fastholdelsesplan Medarbejdere vil fremover kunne anmode om, at arbejdsgiveren udarbejder en fastholdelsesplan, hvis medarbejderen ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger efter første sygedag. Formålet med planen er at beskrive, hvordan den sygemeldte medarbejder hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet helt eller delvist. Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en sådan plan, og arbejdsgiveren skal ikke begrunde et afslag nærmere. Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet ved såvel kort- erklæringen, bortfalder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren indtil det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion bortfalder dog ikke. Konklusion Ændringerne af sygedagpengeloven stiller større krav til arbejdsgivere ved sygdom. Arbejdsgivere bør derfor overveje, om den nye mulighedserklæring og/ eller fastholdelsesplan skal anvendes eventuelt i kombination med pligten til at afholde den personlige samtale. For at sikre overholdelse af de nye regler i sygedagpengeloven kan det overvejes at udarbejde en sygepolitik, således at både ledere og medarbejdere ved, hvordan virksomheden håndterer fravær på grund af sygdom. Har du spørgsmål til artiklen eller til sygedagpengeregulering generelt, er du velkommen til at kontakte advokat Jens Jakob Hartmann, eller advokatfuldmægtig Bo Uhrenfeldt, SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/NYE REGLER OM HÅNDTERING AF MEDARBEJDERES SYGDOM

18 Peter E.P. Gregersen Advokat Shiva Safavi Larsen Rechtsanwältin Ejendomsforhold i krise I økonomiske krisetider sker det ofte, at køber ikke betaler sælger for en købt vare. Som udgangspunkt kan sælger i disse situationer efter dansk ret ikke bare ophæve købet og kræve genstanden tilbage. Anderledes forholder det sig efter tysk ret. Læs her i oversigtsform, hvordan sælger både efter dansk og tysk ret kan tage et gyldigt ejendomsforbehold, så sælger kan tage den solgte genstand tilbage, hvis køber ikke betaler som aftalt. Hvad er et ejendomsforbehold? Begrebet ejendomsforbehold dækker over den situation, at sælger i et kreditkøb forbeholder sig ejendomsretten til en genstand, selvom genstanden er solgt til køber. Ejendomsretten forbeholdes, indtil den fulde købesum er betalt. Om ejendomsforbehold i Danmark Det overrasker mange, at en sælger ikke kan hæve et køb og kræve den solgte og overgivne genstand tilbage fra køberen, selvom køberen ikke betaler som aftalt. Dette skyldes, at ejendomsretten til genstanden i dansk ret som udgangspunkt overgår til køberen i forbindelse med salget. Sælger har i disse situationer herefter ingen tinglig ret til den solgte genstand, men alene et krav på betaling af købesummen. Udgangspunktet kan dog fraviges, ved at der mellem parterne aftales et gyldigt ejendomsforbehold. Gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold I forholdet mellem sælger og køber indbyrdes kræves principielt blot en aftale, for at et ejendomsforbehold er gyldigt. I forhold til tredjemand stilles der i midlertid yderligere krav. Betingelserne er udtrykt både i kreditaftaleloven samt udledt af retspraksis, og kan opsummeres som følger: - Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved genstandens overgivelse til køber. - Det samlede beløb, der skal betales, skal overstige kr Lånebeløbet må ikke være variabelt. - I forbrugerkøb skal der være erlagt en mindsteudbetaling på mindst 20 pct. - Ejendomsforbeholdet må alene omfatte sælgers krav i henhold til den aktuelle købsaftale. Ophør af ejendomsforbehold For at et gyldigt ejendomsforbehold skal opretholde sin værdi for sælger, er det vigtigt at sælger sikrer sig, at det ikke bortfalder. Det er uproblematisk for sælger, at ejendomsforbeholdet bortfalder, når køber har betalt den fulde købesum. Interessen samler sig derfor om tilfælde, hvor spørgsmålet om ejendomsforbeholdets ophør optræder, inden der er sket fuld betaling. Konkurs og individualforfølgelse Et hyppigt forekommende spørgsmål er, om ejendomsforbeholdet bortfalder, hvis køber går konkurs. Dette er ikke tilfældet. Sælger kan således tage genstanden tilbage, hvis konkursboet ikke indtræder i aftalen. I tilfælde, hvor køberens øvrige kreditorer ønsker at foretage udlæg i genstanden (individualforfølgelse), slår ejendomsforbeholdet også igennem, og udlæg kan altså ikke foretages. Købers uberettigede videresalg af genstanden Såfremt køber, uden at det er aftalt eller forudsat, videresælger genstanden til en godtroende køber, vil et gyldigt ejendomsforbehold også slå igennem og den oprindelige sælger vil kunne tage genstanden tilbage fra den seneste køber. Ophørende sikkerhedsrettigheder Det ligger fast i dansk ret, at et ejendomsforhold bortfalder, når ejendomsforbeholdsgenstanden som aftalt eller forudsat videresælges, indarbejdes i en anden genstand eller omdannes. Mere interessant er derfor spørgsmålet om, hvordan det forholder sig i tilfælde, hvor ejendomsforbeholdsgenstanden er solgt med ovenstående formål, men hvor genstanden endnu ikke er videresolgt, indarbejdet i en uændret skikkelse. Retspraksis viser, at sælger i sådanne situationer, for at opretholde sit ejendomsforbehold, løbende skal have ført kontrol med, hvornår de enkelte genstande konkret er blevet videresolgt, indarbejdet eller omdannet, og sørge for, at der bliver afregnet i takt hermed. En undtagelse gælder dog i hvert fald for visse såkaldte tilvirkningskøb. SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/ EJENDOMSFORHOLD I KRISETIDER I DANMARK OG TYSKLAND

19 tider i Danmark og Tyskland Om ejendomsforbehold i Tyskland Gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold Det gælder ingen særlige formkrav for gyldigheden af et ejendomsforbeholdskøb efter tysk ret; hverken mellem parterne eller i forhold til tredjemand. Hvis køber er forbruger, gælder dog i visse tilfælde formkrav. Det er efter tysk ret endvidere muligt for sælger ensidigt at behæfte genstanden med et ejendomsforbehold, selvom dette ikke er aftalt i købsaftalen. Køber kan dog få dette tilsidesat ved domstolene. Årsagen til denne mulighed for sælger er, at ejendomsretten først overgår til køber, når også sælger har angivet dette i en særlig Übereignungsakt, som ikke må forveksles med selve købsaftalen. Forlænget ejendomsforbehold Ligesom i Danmark er det udgangspunktet, at køber ikke må videresælge en genstand med ejendomsforbehold. Af praktiske årsager er der imidlertid i samhandlen opstået en bestemt form for ejendomsforbehold, som tager højde for købers behov for at kunne videresælge genstanden samtidig med, at hensynet til sælgers sikkerhed tilgodeses. Ved det såkaldte forlængede ejendomsforhold (verlängerter Eigentumsvorbehalt) får køber ret til at videresælge genstanden. Til gengæld for denne ret får sælger i stedet transport i det krav, som køber får, når denne videresælger genstanden. Ophør af ejendomsforbehold Såfremt køber ikke betaler som aftalt, kan sælger efter fastsættelse af en betalingsfrist ophæve købskontrakten og tilbagetage genstanden, idet der dog gælder særlige regler for forbrugere. Konkurs og individualforfølgelse Ved konkurs og individualforfølgelse gælder det samme som beskrevet ovenfor om dansk ret. Købers uberettigede videresalg af genstanden Ejendomsforbeholdet bortfalder, når køber videresælger genstanden til en godtroende køber. Som det fremgår ovenfor, er dette anderledes end efter dansk ret, hvor det ikke er afgørende, om køber var i god tro eller ej, men derimod, om videresalg var aftalt eller forudsat. Ophørende sikkerhedsrettigheder Også efter tysk ret bortfalder ejendomsforbeholdet, hvis genstanden er hvis genstanden omdannes, om end ejendomsforbeholdet i dette tilfælde kan bevares i den nye genstand, hvis dette er aftalt mellem køber og sælger. Ejendomsforbeholdskøbers særlige rettigheder Ejendomsforbeholdskøber får som nævnt ingen ejendomsret til genstanden. Han får derimod en såkaldt Anwartschaftsrecht. Med denne ret kan køber gøre selvstændige krav gældende mod en tredjemand, som eksempelvis beskadiger eller ødelægger genstanden. Køber kan også overdrage denne Anwartschaftsrecht til tredjemand. Overdrager køber sin Anwartschaftsrecht til tredjemand, bliver denne på samme måde ejer af genstanden, når sælger har modtaget den fulde købspris. I dette tilfælde opnår tredjemanden ejendomsretten direkte fra den oprindelige sælger. Køber bliver således på intet tidspunkt ejer af genstanden. Tredjemand er derfor sikret mod indsigelser fra købers eventuelle konkursbo eller kreditorer. Generelt om lovvalg Som det er fremgået af artiklen, er der væsentlige forskelle på kravene til vedtagelse af et gyldigt ejendomsforbehold og retsvirkningerne af dette i Danmark og Tyskland. Det er derfor vigtigt, at sælger gør sig klart, om et andet lands regler kan få betydning for et ejendomsforbeholds gyldighed og retsvirkninger eksempelvis hvis genstanden sælges til et andet land. Dette spørgsmål vil blive behandlet i en senere udgave af Corporate Newsletter. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Peter E.P. Gregersen, eller Rechtsanwältin Shiva Safavi Larsen, SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/EJENDOMSFORHOLD I KRISETIDER I DANMARK OG TYSKLAND

20 Mads Nygaard Madsen Partner Heidi Steen Jensen Advokat Ulrich Hejle Advokat Betalingstjenesteloven - nyt regelsæt for virksomheder der udbyder betalingstjenester Efter indførelsen af den nye betalingstjenestelov kræver udbud af en række betalingstjenester tilladelse fra Finanstilsynet, mens andre tjenester, de såkaldte betalingssurrogater, skal anmeldes til Forbrugerombudsmanden. Ud over de traditionelle betalingstjenester, der udbydes af pengeinstitutter, omfatter loven kort, der kun kan anvendes i et begrænset antal butikker, benzinkort, kantinekort, m.v. Ændringerne indført med betalingstjenesteloven medfører, at det er nødvendigt for udbydere af betalingssystemer at gennemgå de ordninger, der udbydes, således at de er i overensstemmelse med de nye regler på området. Det er væsentligt af få afklaret, hvorvidt man som udbyder har behov for en tilladelse fra Finanstilsynet eller blot kan indgive en anmeldelse til Forbrugerombudsmanden. Herudover bør alle vilkår over for kunder gennemgås med henblik på at sikre, at de nye krav til oplysningsforpligtelser overholdes. Den tidligere gældende betalingsmiddellov opererede med et princip om anmeldelse af betalingsmidler til Forbrugerombudsmanden. Den netop ikrafttrådte betalingstjenestelov anvender i stedet et udgangspunkt om, at der skal indhentes tilladelse fra Finanstilsynet. For betalingssurrogaters vedkommende gælder dog fortsat et princip om anmeldelse til Forbrugerombudsmanden. For udbydere af betalingssystemer er det således afgørende at få afklaret, hvorvidt man udbyder en tjeneste, der kræver tilladelse fra Finanstilsynet, eller om man i stedet kan nøjes med en anmeldelse til Forbrugerombudsmanden. Det er i betalingstjenesteloven reguleret, hvilke virksomheder der må udbyde de egentlige betalingstjenester, nemlig: - pengeinstitutter, - betalingsinstitutter, - udstedere af elektroniske penge, - Danmarks Nationalbank, og - offentlige myndigheder. Derudover kan betalingstjenester udbydes her i landet af virksomheder med en såkaldt begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester. Tilladelse Pengeinstitutter og udstedere af elektroniske penge er omfattet af lov om lov. Øvrige virksomheder, der udbyder betalingstjenester, skal have tilladelse som betalingsinstitut for fortsat at kunne udbyde disse betalingstjenester. Dette gælder dog ikke for Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder, der er omfattet af anden lovgivning. Det forventes ikke, at der er mange virksomheder, der vil skulle godkendes som forvejen vil have en tilladelse, eksempelvis som pengeinstitut. I en række situationer vil det være muligt for udbydere af betalingstjenester at nøjes med en såkaldt begrænset tilladelse. En begrænset tilladelse kan alene omfatte: (i) udbud af betalingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser, eller (ii) udbud af betalingstjenester, hvor gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført af den pågældende virksomhed, ikke overstiger EUR 3 millioner pr. måned. SIDE 20 CORPORATE NEWSLETTER/BETALINGSTJENESTELOVEN

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere

Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere 2. marts 2010 /LBU/GKJ Sag Første fase i selskabslovens ikrafttræden 1. marts 2010 - Ændringer, som er trådt i kraft, og ændringer, som først træder i kraft senere 1. Ændringer, som er trådt i kraft Selskabslovens

Læs mere

T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E

T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E Sø- og Handelsrettens skifteafdeling tilsidesatte ved dom af 21. juni 2012 et håndpant, der var stillet af et ejendomsselskab

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

UDKAST 07.05 VEDTÆGTER. Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard UDKAST 07.05 VEDTÆGTER FOR Klejtrup Udvikling ApS CVR-nr. 129431-Jesper Bierregaard 2 af 8 1 NAVN 1.1 Selskabets navn er Klejtrup Udvikling ApS. 2 FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at drive virksomhed med

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010. 1. Deponering og fuldmagt J.nr. 000328-0214 nk/mbr AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) C-AKTIER April 2010 1. Deponering og fuldmagt 1.1 Aktionæren accepterer, at alle dennes C-aktier lægges i et af COWI

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK LOVENS SYSTEMATIK Reglerne om kapitalselskaber i SL er, hvor ikke andet særligt er angivet i loven, fælles for aktie- og anpartsselskaber. NYE UDTRYK OG BEGREBER Jfr. 5 (definitioner): Kapitalselskaber

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Selvfinansiering i selskaber

Selvfinansiering i selskaber Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

VEJLEDNING OM. kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM kapitalnedsættelse i en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 1 Indhold 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse... 1 2. Kapitalnedsættelse til dækning af

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER BERLIN IV A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Berlin IV A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte i ejendomme, herunder ved ejerskab af aktier (kapitalandele)

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2012-0031985) Vurderingsberetning

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR FORSYNING APS. CVR-nr. 36 48 44 38

Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR FORSYNING APS. CVR-nr. 36 48 44 38 Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS Horten Advokat Jim Øksnebjerg Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166742 VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Oplæg til ny selskabslov Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen Udvalget for Modernisering af Selskabsretten har i løbet af de seneste

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 November 2011September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål... 3 2. Selskabets kapital og kapitalandele...

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud 17. oktober 2012 Nyhedsbrev M&A/ Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Den 2. oktober 2012 offentliggjorde Finanstilsynet vejledning nr. 9475 om bekendtgørelse om overtagelsestilbud ( Vejledningen

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S.

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S. Nasdaq Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 19 / 2015 Aarhus, 21. december 2015 CVR. nr. 29 24 64 91 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S (CVR.nr. 29 24 64 91) Torsdag

Læs mere

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Ny selskabslov (A/S og ApS) Oversigt over ændringer Den 29. maj 2009 vedtog Folketinget

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) - 1 - 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at foretage anlægsinvestering i fast ejendom efter bestyrelsens skøn

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Vedtægter for Frørup Andelskasse

Vedtægter for Frørup Andelskasse Vedtægter for Frørup Andelskasse 1 Navn, hjemsted og formål Andelskassens navn er Frørup Andelskasse. Dens hjemsted er Nyborg Kommune. Det er Andelskassens formål at drive virksomhed som pengeinstitut,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

Vedtægter for. I&T Erhvervsobligationer I A/S CVR-nr I&T Erhvervsobligationer IA/S Dalgasgade 25, Herning

Vedtægter for. I&T Erhvervsobligationer I A/S CVR-nr I&T Erhvervsobligationer IA/S Dalgasgade 25, Herning Vedtægter for CVR-nr. 30 71 44 07 I&T Erhvervsobligationer IA/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 1.2 Binavne 1.2.1 Selskabets binavn er Erhvervsopsparing A/S. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune

Læs mere

Kommunale forsyningsselskaber. Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard

Kommunale forsyningsselskaber. Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen & Ellen Skodborggaard Kommunale forsyningsselskaber J U R IST- OG ØKONOM FOR BU N DETS FOR L AG Denne ERJ er omfattet af lov om ophavsret. Kommunale

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

Den veltilrettelagte generalforsamling. Niels Kornerup, partner

Den veltilrettelagte generalforsamling. Niels Kornerup, partner Den veltilrettelagte generalforsamling Niels Kornerup, partner Den veltilrettelagte generalforsamling Overordnet fire faser 1. Forberedelse 2. Indkaldelse 3. Afholdelse 4. Opfølgning 2 Regulering Selskabsloven

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater

Præsentation af den nye selskabslov. Formuepleje seminar februar 2010. Holst, Advokater Præsentation af den nye selskabslov Formuepleje seminar februar 2010 Holst, Advokater 1. Introduktion Dagens program: 1. Introduktion 2. Stiftelse 3. Kapitalandele, ejerbog og ejerregister 4. Ledelse 5.

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...

Læs mere

SPUTNIKKOLLEGIET FREDERIKSBERG APS

SPUTNIKKOLLEGIET FREDERIKSBERG APS VEDTÆGTER for SPUTNIKKOLLEGIET FREDERIKSBERG APS SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabets navn er Sputnikkollegiet Frederiksberg ApS. Selskabets hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Selskabets

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 8 i oplysningsforpligtelser for udstedere på

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse

Læs mere

Vedtægter for NKT Holding A/S

Vedtægter for NKT Holding A/S Vedtægter for NKT Holding A/S Vedtægter, 24. april 2001, CVR Nr. 62 72 52 14 I Selskabets navn, formål og hjemsted II Aktiekapitalen og aktionærerne III Generalforsamlingen IV Bestyrelse og direktion V

Læs mere

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S, CVR-nr. 11748503, der afholdes

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S, CVR-nr. 11748503, der afholdes NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 4. november 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S 1 Navn og hjemsted Selskabets navn er FIH Realkredit A/S. Dets hjemsted er Københavns Kommune. 2 Formål Selskabets formål er at drive alle former for realkreditvirksomhed,

Læs mere

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Vedtægter Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Indholdsfortegnelse 1 Selskabets navn og formål 3 2 Selskabets kapital og aktier (kapitalandele) 3 3 Bemyndigelse til gennemførelse af kapitalforhøjelse

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

ABEL & SKOVGÅRD LARSEN ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER. for. Aktieselskabet Stilde Plantage. CVR-nr. 14131612

ABEL & SKOVGÅRD LARSEN ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER. for. Aktieselskabet Stilde Plantage. CVR-nr. 14131612 30. marts 2012 76133-463 MB/TIV Vedtægter Akteiselskabets Stilde Plantage ABEL & SKOVGÅRD LARSEN VEDTÆGTER for Aktieselskabet Stilde Plantage CVR-nr. 14131612 Advokat (H) HD(R) Mogens Birkebæk Sønder Allé

Læs mere

DEN NYE SELSKABSLOV - OVERSIGT OVER ÆNDRINGER

DEN NYE SELSKABSLOV - OVERSIGT OVER ÆNDRINGER MARTS 2010 DEN NYE SELSKABSLOV - OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Den 1. marts 2010 trådte hovedparten af den nye selskabslov i kraft. Den nye selskabslov erstatter den aktieselskabslov og anpartsselskabslov og

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven)

Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (selskabsloven) BEK nr 172 af 22/02/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2010-0021182

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S

VEDTÆGTER. For. Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S VEDTÆGTER For Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Aktiv Formue Forvaltning Stratego A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at udøve investeringsvirksomhed for

Læs mere

VEJLEDNING OM. Frister for kapitalselskaber. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Frister for kapitalselskaber. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Frister for kapitalselskaber. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegning 1. Indledning... 2 2. Den almindelige 2-ugersfrist... 2 3. Specielle frist-situationer... 3 3.1.

Læs mere