Hvert plejecenter har en plejecenterleder, der refererer til Områdelederen i et af de to Træning - og hjemmepleje områder.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Plejecenter Digterparken Tove Ditlevsens Vej Grenå Tlf: Plejecenter Digterparken er en del af Sundhed og Omsorgsområdet i. Der er i alt 7 Plejecentre i, der organisatorisk hører under hjemmeplejen. Der er opdelt i hhv. Træning og hjemmepleje Øst med fysisk placering i Grenå og Træning og hjemmepleje Vest med fysisk lokalitet i Allingåbro og Glesborg. Foruden hjemmeplejen er også Bestillerenheden/visitatorerne og sundhedsområdet organiseret under Sundhed og Omsorg. I 2011 etableredes et nyt storkøkken i Auning; Djurs Mad, som leverer mad til borgere i Nord- og Syddjurs Kommune. Hvert plejecenter har en plejecenterleder, der refererer til Områdelederen i et af de to Træning - og hjemmepleje områder. Digterparken indeholder: 70 lejligheder på 45 m2 fordelt på 3 etager rekreationsfløjen med 16 boliger på 27 m2 cafe fællesrum og overdækkede altaner handicapvenligt stisystem Korttidsafsnittet på Digterparken Korttidsafsnittet består af 16 enestuer med eget bad, en spisekrog, en opholdsstue og et personalerum. Den ene stue fungerer som akutplads for borgere, som hjemmeplejen selv visiterer. Se mere Værdierne i Norddjurs De overordnede værdier som bygger på er: - Åbenhed - Ligeværdighed - Dialog Det arbejde, som udføres i, skal give mening. Den sunde fornuft skal være til at få øje på i hverdagen. Samtidig ønsker vi en kultur, hvor der er mulighed for at eksperimentere og udføre prøvehandlinger Side 1 af 15

2 med det formål at yde den bedst mulige service overfor borgerne. Værdierne danner baggrund for at arbejde med visionerne for s ledelse, der er: Balance mellem borgernes og medarbejdernes forventninger og det oplevede serviceniveau En økonomi i balance At kommunen kan fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere på alle fagområder En ledelse, der understøtter personalepolitikken ved at sikre attraktive og udfordrende arbejdsvilkår for kommunens medarbejdere. Se mere om på Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Korttidsafsnittets vigtigste samarbejdspartnere er borgeren og dennes pårørende. På korttidsafsnittet er der ansat 3 forskellige faggrupper, som alle udfører sygepleje: Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og 1 ergoterapeut. De interne tværfaglige samarbejdspartnere er: Pleje- og boenhederne Bestillerenheden/visitatorerne Køkken Træning- og hjælpemiddelområdet Sundhedsafdelingen De eksterne samarbejdspartnere er: De praktiserende læger Regionshospitalet og Århus Patientskolen Psykiatrisk hospital i Risskov Desuden tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger, specialsygeplejersker eksempelvis sårsygeplejersker, inkontinenssygeplejersker og gerontopsykiatriske sygeplejersker. Derudover samarbejder vi med lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien, socialrådgivere, det palliative team, besøgstjeneste, frivillige, alkoholrådgivningen mv. Det tværfaglige samarbejde sker altid i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier Korttidsafsnittets borgere henvises af den centrale visitationsenhed (Bestillerenheden). I Norddjurs kommune arbejder vi på, at vore borgere kan blive længst muligt i eget hjem, så der er mange alsidige opgaver for både hjemmepleje og dermed også på plejecentrene. Borgere, som er visiteret til plejecenter, har et stort behov for pleje og omsorg. Borgerne har krav på Side 2 af 15

3 servicetilbud, når de som beskrevet i Lov om social service har midlertidigt eller varigt nedsat fysisk, psykisk funktionsevne eller har særlige sociale problemer. Derudover kan borgerne henvises til ydelser, når de har været indlagt på hospital, hvor de ifølge Sundhedsloven skal have tilbud om ydelser. Borgerne er oftest ældre, der er præget af almene aldersbetingede forandringer. Borgerne har typisk flere af nedenstående sygdomme eller problemstillinger: Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Diabetes Neurologiske sygdomme som f.eks. apopleksi, sklerose, parkinson og demens Hjerte og kredsløbssygdomme som sepuela efter akut myokardieinfarkt (AMI) og lungeemboli Skelet- og muskellidelser som f.eks. frakturer, osteoporose og arthrose Cancerlidelser herunder smerter Psykiatriske lidelser som f.eks. depression, angst og ikke indlæggelseskrævende psykose Underernæring og dehydrering Afrusning af alkohol og andet misbrug Urinvejsinfektioner, pneumonier og andre infektioner Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er på Modul 4 fokus på den grundlæggende sygepleje med fokus på menneskets fysiologiske behov. Sygeplejen vil rette sig mod Virginia Hendersons grundlæggende behov for sygepleje. Borgerne vil typisk have problemstillinger knyttet til: Cirkulation og respiration f.eks. astma, KOL, hypertension, ødemer og svimmelhed Ernæring og væskeindtagelse f.eks. nedsat appetit, hyperkolesterolæmi og dehydrering Udskillelse af affaldsstoffer f.eks. urinretention, inkontinens, obstipation, diarré og cystitis Mobilitet f.eks. immobilitet og fracturer Søvn og hvile f.eks. træthed, delir pga søvnmangel eller har vendt rundt på døgnet. Behov for personlig hygiejne Temperaturregulering f.eks. feber Huden f.eks. sår og fare for udvikling af decubitus Sikkerhed som problemstillinger knyttet til borgerens og pårørendes mestring af sygdom, handicap, krise, fremtid, ensomhed og død Manglende forståelse for egen sikkerhed i forbindelse med en demenssygdom Der er i plejen fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Mange borgere har behov for livsstilsændringer, og en del af sygeplejen er at skabe motivation herfor. Sygeplejefaglige opgaver er: Side 3 af 15

4 At afdække problemstillinger og identificere borgernes behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte At medvirke til at observere medicinske symptomer og personlige forhold med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje og evt. et genoptrænings og rehabiliteringsforløb eller andre tiltag At vejlede og undervise borgerne Sundhedsfremme og forebyggelse er altid i fokus Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle sygepleje, at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejen har fokus på at støtte borgeren/beboeren i varetagelse af deres grundlæggende behov og dagligdags aktiviteter. Sygeplejen skal ydes under hensyntagen til borgerne/beboerens tidligere vaner og nuværende behov og skal ske i et tæt tværfagligt samarbejde. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at udføre sygepleje, relaterer sig til Digterparkens borgere og det/de konkrete forløb, som du er involveret i: Kropspleje Assistere ved sengebad Nedre toilette Brusebad Hud-, hår-, skæg-, negle-, og øjenpleje Mundpleje Sengeredning og skift af sengetøj Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskillelse af og omgang med rent/urent Beskyttelse af beboeren og personale mod smitte Mobilisering og aktivering Hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik Mobilisering af borger i sengen, til stol og stående/gående Lejre beboeren Forebygge og behandle immobilisationens følger og risici Støtte beboeren i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Anvende gode arbejdsstillinger samt ergonomiske teknikker og procedurer Respiration Observere og vurdere borgerens respiration Vurdere sekretmængde og udseende Side 4 af 15

5 Lejre den respirationspåvirkede beboer Cirkulation Måle og vurdere puls og blodtryk Observere og vurdere beboerens cirkulatoriske tilstand Observere og vurdere beboerens væskebalance Servere drikkevarer og hjælpe beboren med at drikke ved behov Ernæring Vurdere beboerens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Være opmærksom på evt. årsager til nedsat appetit hos beboeren og søge at afhjælpe disse Anvende forskellige kostformer Servere mad og hjælpe beboeren med at spise Registrere beboerens kost- og væskeindtagelse Udskillelse Måle, observere og vurdere beboerens forskellige former for udskillelse Hjælpe beboeren med bækken/bækkenstol Hjælpe beboeren med at regulere mave/tarmfunktion Assistere ved anlæggelse af KAD og engangskaterisation Legemstemperatur Måle og vurdere beboerens temperatur Hjælpe beboeren med at regulere temperaturen Sanse og nervesystem Observere og vurdere beboerens bevidsthedsniveau Observere og vurdere beboerens neurologiske forhold Stimulere beborens sanser Observere for overstimulering af beboerens sanser Smerter Observere og vurdere beboerens smerter Afhjælpe beboerens smerter ud fra smertens fremmende og hæmmende faktorer Hud og slimhinder Observere og vurdere beborens hud og slimhinder Assistere ved skift af forbinding ved rene/urene sår Observere og pleje af huden ved dræn og katetre Søvn og hvile Hjælpe borgeren til søvn/hvile Observere og vurdere borgerens søvnmønster Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at formidle sygepleje, handler om, at du stiller din sygeplejefaglige viden til rådighed for beboere og pårørende. At du dokumenterer og formidler dine Side 5 af 15

6 observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte beboer og til studerende/elever, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. Samarbejde med beboer/pårørende Samtale med beboerne og de pårørende Formidle relevant information til beboren og de pårørende Bruge beboeren og pårørende som datakilde Dokumentation Dokumentere observationer samt sygeplejetiltag Formulere borgerdata, sygeplejemål, handlinger og evaluering af sygepleje i den elektroniske patientjournal Videregive mundtlige observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til studerende, elever og samarbejdspartnere Bidrage med faglige overvejelser ved morgenkonference og plejekonference Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at lede sygepleje, handler om: At du mundtlig og skriftligt planlægger, koordinere og redegør for den udførte sygepleje At du viser, at du har overblik over en til to beboeres sygeplejefaglige problemstillinger set både fra beboerens og sygeplejerskens perspektiv Samarbejde monofagligt og tværfagligt i forhold til tilknyttede borgere/beboere Medvirke til opfølgning på og samarbejde om borgerforløb på tværs af sektorer Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til det at udvikle sygepleje, handler om: At du forholder dig reflekterende og undersøgende til den sygepleje der bliver udført på Plejecenter Digterparken og kommer med ideer, der er med til at skabe faglig fornyelse At du begrunder vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden At deltage i igangværende udviklingsarbejde i Korttidsafsnittet Typiske patientforløb/borgerforløb Borgerforløbene ser alle forskellige ud og vil være planlagt individuelt i forhold til den aktuelle bruger. Årsagen til borgernes indlæggelse på korttidsafsnittet er typisk, at deres fysiske, psykiske og/eller sociale situation har ændret sig således, at de i en kortere periode har brug for sygepleje, rehabilitering og træning, som ikke på tilstrækkelig vis kan tilgodeses i borgerens eget hjem. Nogle borgere indlægges til udredning af sygdom og symptomer, nogle indlægges i den terminale fase med ønske om at have deres sidste levetid på Korttidsafsnittet og andre for at aflaste ægtefælle i en kortere periode. De fleste borgere bliver udskrevet til eget hjem eventuelt med ændret hjælp fra hjemmeplejen. I nogle tilfælde må borgeren vælge anden boligform f.eks. beskyttet bolig eller plejebolig. Side 6 af 15

7 Sygeplejemetoden Den gennemgående metode, vil være at arbejde målrettet med sygeplejeprocessen herunder observere, identificere behov for sygepleje i forhold til de grundlæggende behov, opstille mål, planlægge sygeplejehandlinger og evaluere, Identificere og prioritere borgernes behov for sygepleje herunder vurdere balancen mellem omsorg og egenomsorg. Sygeplejen dokumenteres i den elektroniske patientjournal Uniq omsorg. Hver bruger tilknyttes en primær kontaktperson, som er tovholder under forløbet på korttidsafsnittet. På korttidsafsnittet planlægges sygeplejen ud fra borgenes behov og de ressourcer, der er på arbejde. Der benyttes forskellige observationsredskaber til f.eks. blodtryk, puls, vægt og blodsukker. Det sygeplejefaglige personale på Korttidsafsnittet har dagligt formelle og uformelle møder og faglige drøftelser om forløbene. Derudover er der 2 ugentlige konferencer. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af borgerens/borgerne problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for borgeren, planlægge sygeplejen til de udvalgte borgere og handle/ intervenere i relation til denne planlægning, observere borgeren og evaluere den udførte sygepleje Kliniske metoder til vurdering af borgerens fysiologiske tilstand herunder registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Hygiejniske principper herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling Model for praktisk færdighedsudøvelse - indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorg væremåde ( Patient-/borgerforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen Modul 4, bilag 2) Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet 1. Faglig kvalitet 2. Organisatorisk kvalitet 3. Patientoplevet kvalitet Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer og sundhedsaftaler Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed herunder kendskab til og indberetning af UTH (utilsigtede hændelser) Kliniske retningslinjer og andre procedurer/instrukser De hygiejniske procedurer Ernæringsscreening, Braden-score, smertevurdering, abstinensvurdering etc. Side 7 af 15

8 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser Dokumentation Tidlig opsporing af sygdom Patientsikkerhed og indberetning af utilsigtede hændelser(uth) Senhjerneskadeområdet (kommunalt) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Digterparken er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har afsnittene daglige vejledere, som varetager den daglige praksisnære vejledning af den studerende i patientsituationer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet eportfolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til patientsituationerne Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Side 8 af 15

9 Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen Modul 4 og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet. Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og Side 9 af 15

10 undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en kompetent sygeplejerske indenfor afsnittets speciale. Hun har gennemgået en pædagogisk videreuddannelse (klinisk vejlederuddannelse), som er et 6 ugers modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 4 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på Modul 4 og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette Side 10 af 15

11 betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer ugentligt Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i eportfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se bilag 2) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen Modul 4, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende eportfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen Modul 4, bilag 1) Udarbejdet af: Juni 2013, Kvalitetssygeplejerske Mie Drachmann, klinisk vejleder Kirsten Møller i samarbejde med uddannelseskoordinator Line Kristensen. Godkendt af uddannelsesleder ved Dato og underskrift Ulla Nielsby Side 11 af 15

12 Bilag 1 Litteratur/pensum Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2013, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser nr af 15/01/2013; Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2008, Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed17/12/2008; Social- børne og integrationsministeriet, 2008, LBK nr. 979 af 01/10/2008 (serviceloven); Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2010, LBK nr. 95 af 07/02/2008 (sundhedsloven): Borchersen, J. 2010,, Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalindlagte patienter, Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, [Online]. Available: Nordjurs, regionmidt, Lokal Sundhedsaftale og RegionMidtjylland ; OMMUNERNE/De%20lokale%20aftaler/Lokalaftaler% /Norddjurs.pdf Esbensen, Bente Appel og Stinne Glasdam, 2009, Gerontologi livet som ældre i det moderne samfund, Arnold Busck, s Jahren Kristoffersen, N. & Nortvedt, P. 2009, "Relation mellem sygeplejerske og patient" in Grundlæggende sygepleje. Bind 1, eds. F. Nordtvedt, N. Jahren Kristoffersen & E. Skaug, Munksgaard, kbh., pp Larsen Frank, 2004 tid til forflytning aktiverende-sikkert-enkelt, Aktiv ergonomi s.5-12 Lunde, Per Halvor; 2010, Forflytningskundskab aktivering, hjælp og træning ved forflytning 2.udg. Gads forlag s Nordjurs Kommune, 2011, Plejecentre Kvalitetsstandard for Plejeboliger Skaug, E. & Andersen, I.D., 2009, "Beslutningsprocesser i sygepleje" in Grundlæggende sygepleje. Bind 1, eds. Side 12 af 15

13 F. Nordtvedt, N. Jahren Kristoffersen & E. Skaug, Munksgaard, kbh., pp Sundhedsstyrelsen, 2013, Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring - sammenfatning af anbefalinger. Sundhedsstyrelsen, 2011, Styrket indsats for den ældre medicinske patient et fagligt oplæg til en national handleplan Verity Jane, 2009, Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens, Munksgaard, Kbh, s.5-75 Side 13 af 15

14 Bilag 2 Klinisk studiemetode: Fastlagt studieaktivitet rettet mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand Definition og rammer Den fastlagte studieaktivitet skal med udgangspunkt i modulets læringsudbytte afspejle den studerendes kendskab til og arbejde med kliniske metoder i praksis. Den studerende skal kunne arbejde problemløsende og målrettet i forhold til den grundlæggende sygepleje i samarbejde med en udvalgt patient. Den studerende skal anvende sygeplejeprocessen som klinisk metode. Patientforløbsbeskrivelse med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Den studerende skal med udgangspunkt i sygeplejeprocessens 4 faser øve sig i at arbejde med sygeplejeprocessen som et redskab i forhold til patientens sygeplejefaglige problemstillinger i relation til udvalgte fysiologiske behov. Sygeplejeprocessen: Den studerende kan læse mere om sygeplejeprocessen på: som er en e-læringsportal omkring sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen kan bruges til: Vurdering herunder en dataindsamling, en analyse og fortolkning af data og formulerer en eller flere problemer/sygeplejediagnose. Planlægning af sygeplejen herunder prioritering af problemer, mål for plejen, valg af handlinger. Udførelse af sygeplejen herunder en fortsat dataindsamling. Evaluering af sygeplejen. Ramme: Den studerende skal udarbejde en plejeplan, som afspejler indsigt og viden i forhold til det patientforløb, der tages udgangspunkt i. Beskrivelsen er i forhold til udvalgte fysiologiske behov. Den studerende vælger 1-2 sygeplejefaglige problemstillinger ud fra den autentiske patientsituation, den studerende har oplevet i praksis. Den studerende reflekterer over problemstillingerne med henblik på at opnå forståelse for patientens situation og sygeplejeprocessen som en klinisk metode til at opnå en målrettet pleje af patienten samt begrundelser for sygeplejen. Beskrivelsen kan indeholde en kort beskrivelse af problemstillingen, planlægning, intervention/handlinger og evaluering. Dette gøres med afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Dette danner udgangspunkt for en refleksion i forhold til de beskrevne problemstillinger. Det skriftlige produkt giver mulighed for fordybelse i praksis og mulighed for refleksion i forhold til den konkrete praksis. Side 14 af 15

15 Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Beskriver patientens situation ud fra sin dataindsamling. Data kan indsamles fra patienten selv, den elektroniske patientjournal og samarbejdspartnere Udvælger ud fra data 1-2 sygeplejefaglige problemstillinger i relation til patientens fysiologiske behov Anvender sygeplejeprocessen til at analysere disse behov skriftligt i forhold til at vurdere, planlægge, intervenere og evaluere sygeplejen til den udvalgte patient Afleverer 2 sider til den kliniske vejleder på et aftalt tidspunkt. Tidspunktet for aflevering skal overholdes og aftales til planlægningssamtalen Den studerende møder forberedt til drøftelse af det afleverede materiale Klinisk vejleders rolle: Den kliniske vejleder har gennemlæst og forholdt sig til det, den studerende har afleveret Den kliniske vejleder drøfter det afleverede med den studerende og gør det skriftlige materiale til genstand for refleksion Den kliniske vejleder giver den studerende tilbagemelding med henblik på, at den studerende udvikler kompetencer i forhold til praksis Side 15 af 15