Vi ønsker grundejerforeningen tillykke med jubilæet. Skipper Clement Afdeling Hobrovej 58 Aalborg Tlf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi ønsker grundejerforeningen tillykke med jubilæet. Skipper Clement Afdeling Hobrovej 58 Aalborg Tlf. 96 31 27 70"

Transkript

1

2 Vi ønsker grundejerforeningen tillykke med jubilæet Skipper Clement Afdeling Hobrovej 58 Aalborg Tlf

3 Forord Kærby Grundejerforening December december 2005 kan Kærby Grundejerforening fejre 50 års jubilæum. Den nuværende bestyrelse har besluttet at fejre jubilæet ved at lave en opdateret udgave af jubilæumsskriftet, der blev udgivet for 25 år siden. Størstedelen af jubilæumsskriftet omhandler Kærbys historiske udvikling. Det er udarbejdet af en Kærbyborger, hvis hjerte banker for bydelen, lærer ved Kærbyskolen Georg Møller Pedersen. Grundejerforeningen er dybt taknemmelig for det store stykke arbejde, der er lagt i denne tekst og disse billeder. Vi ønsker samtidig at takke alle annoncørerne deres opbakning har været en væsentlig forudsætning for, at det har været muligt at udgive dette jubilæumsskrift. Der skal også sendes en stor tak til Mette Ruge, der har skrevet hele det gamle jubilæumsskrift ind i elektronisk format, så det kan redigeres. God fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Bestyrelsen 2005 Formand: Nils Kirkegaard Næstformand: Kjeld Vidmer Sekretær Birthe Rosenberg Kasserer Per B. Johansen Bestyrelsesmedlem Carsten Nielsen Bestyrelsesmedlem Ole Fastrup Suppleant Claus Meyer Kærby Købmandshandel v/ Allan Poulsen Enggårdsgade Aalborg Telefon

4 Der er ler i undergrunden. Fra ledningsarbejde 2005 Jordbunden Jordbundsmæssigt er Kærby tidligere havbund. Stenalderhavet også kaldet Litorinahavet dækkede store dele af Vendsyssel og egnene omkring Limfjorden ca. år 4500 f. Kr. Siden stenalderen har landet hævet sig 4-8 m. Nyere målinger tyder på, at denne hævning fortsætter. Frydendal- og Hobrovejkvarteret er tidligere kystskrænter fra stenalderen. Ved opgravning i Kærby kan man finde sneglehuse i jorden fra Stenalderhavet, og nogle steder er der hvidt strandsand i et spadestiks dybde. Det er f.eks. tilfældet syd for Max Heniusvej. 2

5 Andre steder udgøres bunden af blåler, hvilket vanskeliggør byggeri i Kærby. En del huse i Kærby har slået revner eller står skråt, fordi bunden har givet efter for trykket i den ene ende. Eksempler på skæve huse findes på Ny Kærvej, Magsvej og Kærvangs Allé. I dag søger man at undgå disse problemer ved at støbe en betonplade, hvorpå husene bygges. Ved større byggerier piloterer man. Parkbebyggelsen er piloteret, og det samme har været tilfældet med samtlige bygninger øst for åen. Disse foranstaltninger fordyrer byggeri i Kærby. Jorden er vandlidende, og der er grænser for, hvor dybe kældre man kan lave, når fugt skal undgås. Det er karakteristisk for husene i Kærby, at kældrene er lavloftede og ikke gravet ret dybt. Herved får husene den karakteristiske høje trappe ved entrédøren. Undergrunden har givet efter. Ny Kærvej 20. Foto

6 Padeengene Den nu bebyggede del af Kærby blev tidligere kaldt Padeengene. Området lå, som navnet siger, hen som eng. Den blev undertiden oversvømmet af Østerå, der snoede sig gennem engene mod syd. Parallelt hermed ligger Vestre Landgrøft, og langs motorvejen glider Østre Landgrøft. På gamle kort over Aalborg er disse grøfter ikke indtegnet. Det er afvandingsgrøfter for engene syd for Kærby. Til gårdene på Aalborg-egnen hørte der tidligere både dyrkningsjord og eng. Padeengene hørte til Vester Ladegård, der lå, hvor Sygehus Nord i dag ligger. I 1812 blev Padeengene delt i 20 lodder på hver ca. 6 tdr. og solgt fra Vester Ladegård. Køberne var forskellige velhavende borgere fra Aalborg, der tillige havde købt markjord i Hasseris i den nuværende Hasseris Villaby. Ved købet af jorden slap de for at leje jord af Aalborg Magistrat. Det var ellers sædvane, at indbyggerne lejede jord af byen til deres kreaturer. Disse jorder kaldtes Aalborg markjorder og lå i en ring uden om Aalborg by. Man holdt nemlig husdyr inde i Aalborg by dengang. Apoteker Strøyberg havde således en besætning på 2-3 heste og 5-6 køer. Herved havde man trækkraft til sine køretøjer og frisk mælk ved hånden. Det var i øvrigt en del af Hasserisbøndernes udkomme at forsyne Aalborgs borgere med mælk, æg og grøntsager. På et gammelt kort over Padeengene findes en sti kaldet Fædriften (fæ = kreatur). Den gik fra den gamle Enggård til Hobrovej. Ad denne sti er kreaturerne drevet til og fra Vester Ladegård. (Se side 5) I 1700-tallet havde ejeren af ladegården, Hans Benzon, en strid med Aalborg magistrat om retten til at drive sine kreaturer fra stalden og ned til Padeengene forbi den nu nedlagte Sct. Jørgens Kirke. Striden sluttede med forlig i Kærbys tilknytning til Vester Ladegård fremgår af skøder og opkrævninger af ejendomsskat. Nedenfor ses en beskrivelse af en ejerlejlighed. Uddrag af matrikelkort 4

7 Hele landet er inddelt i jordstykker, der hver har fået et nummer, det såkaldte matrikelnummer. Den første inddeling i matrikelnumre blev foretaget i Kærby har fået matrikelnumrene 3c 10 11bc abcd. Det fremgår af illustrationen, at boligblokken Enggården ligger på jord med matrikelnumer 18a. Se kort over Padeengene. Det er tegnet efter udskiftningen fra Vester Ladegård. Bemærk matrikelnumrene, avlsgården Enggården og fædriften til Hobrovej. Kjærs Mølle Betimeligheden af at omtale Kjærs Mølle kan diskuteres, hvis man tænker snævert på Kærby. Møllen har hørt til Hasseris, men kom i årene 1688 Padeengene med fæstien fra Hobrovej til Enggården fra Chr. Værnfelt 1769 under Aalborg hvornår vides ikke. Men Kjærs Mølle ejede arealet nord for Ny Kærvej og mellem Østerå og jernbanen frem til 1930 erne. Kjærs Mølle er holdepunkt for Kærbys beliggenhed på gamle Aalborgkort, da det var den eneste bygning i området. Møllen kan føres langt tilbage i tiden. I 1460 er den vist på et Aalborgkort og benævnt Kiers Mølle. På det tidspunkt lå møllen langt uden for byen. Møllen blev drevet som korn- og stampemølle, dvs. møllen malede korn til mel, og stampemøllen behandlede bøndernes hjemmelavede vadmel. Den tilhørte en overgang kronen, men blev i 1650 solgt til Niels Aagesen sammen med Gammel Mølle på Mølleplads i Aalborg for 1400 alen klæde plus et kontant beløb. I markbogen nr for 1684 fortælles, at der drives et betydeligt ålefiskeri ved møllen. I samme bog skrives følgende: Kiersmølle, ellers kaldet Miels Mølles, straks uden for Aalborg beliggendes, haver en undervandskværn. Vandet tilflyder fra en å så og fra Svenstrup Mølle. Udi langvarig tørke om sommeren og stærk frost om vinteren kan den kun male den halve dag, og den hosliggende stampemølle den anden halve dag, som sig begge med samme vand betjener. Haver ellers god søgning både af næstliggende Aalborg by så og af landet. Stenenes bredde er 1 1/8 alen. (citat efter P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bind 2) 5

8 Aalborgkort fra Kortet viser Kjærs Mølles beliggenhed i forhold til Aalborg. Bemærk Kærbys naboskab til et teglværk i Nørre Tranders Sogn. Det fremgår videre, at møllen skulle betale en afgift til kongen på 32 tønder mel og 1 1 /2 tønde ål, hvorfra gik 8 tønder mel til møllens vedligeholdelse. Jorden omkring Kiers Mølle hørte til Aalborg Bys jord og blev benyttet til græsning for aalborgensernes kreaturer. Sohngårdsholm ejede også jord omkring møllen, de såkaldte Kiers Mølles Enge, ja møllen hørte under Sohngårdsholm indtil år 1737, da den blev solgt fra gården. Dette gav anledning til strid med Aalborg by. Det var nødvendigt at drive Sohngårdsholms kreaturer gennem Aalborg byjord for at komme ned til Kiers Mølles Enge. Af retsprotokollerne fremgår, at der i 1757 blev sluttet forlig mellem de to parter. Problemet var, at kreaturerne fra Sohngårdsholm ikke måtte æde af Aalborgs græs på vej til engene. Klædefabrikation 19. dec solgte ejeren Lorentz Højer Ingstrup Kjærs Mølle til klædefabrikant Peter Georg Dinesen i Århus, Wilhelm August Rodskjer og prokurator Otto Jespersen i arvefæste, med ret til at sælge og pantsætte, mod at sælgeren forbeholdt sig herligheden af ejendommen og retten til mel- og grynmaling. Der var ikke midler til at købe møllen til ejendom. Købesummen var rigsbankdaler. 6

9 Det var de tre herrers agt at starte en klædefabrikation på stedet. Baggrunden for, at man valgte netop Kjærs Mølle, fremgår at et festskrift udgivet af Kjærs Mølles Fabrikker i 1901 i anledning af 50-året for fabrikkens oprettelse: Om årsagen til, at man netop valgte Kjærs Mølle til anlægget af klædefabrikken, foreligger der ingen oplysninger. Dinesen havde alt en mindre fabrik i Århus, og det synes jo da at have ligget nær at udvide den, men de stedlige forhold har sikkert været årsag til, at man søgte en anden plads. Dinesen manglede nemlig permanent drivkraft. Han anvendte heste til at trække de svære maskiner, og en sådan drivmåde var uheldig til et større anlæg. At anvende damp som drivkraft var endnu ikke ret almindeligt, væsentlig fordi maskinerne var meget dårligt konstruerede, hvoraf fulgte, at driften blev alt for dyr. Man var derfor næsten udelukkende henvist til at bruge vandkraft, og da vandet også i anden henseende spille en stor rolle i klædefabrikation, måtte man tillige tage hensyn til, hvor sådant fandtes af brugbar beskaffenhed. At man har overvejet denne sag meget nøje, kan sluttes deraf, at der blev søgt mange steder gennem hele Jylland, indtil man havnede på Kjærs Mølle. En medvirkende årsag til, at man valgte denne plads kan måske søges i, at der ikke fandtes nogen klædefabrik i vid omkreds. Og da man foruden at lave klæde til salg agtede at slå ind på behandling af husflidsfrembringelser, har man sikkert regnet med udsigten til en god kundekreds, en beregning som også viste sig at være rigtig. Valget af Kjærs Mølle fremtrådte som heldigt for fabrikkens videre udvikling, ikke alene fordi beliggenheden så nær Aalborg og den derved bekvemme forbindelse med omverdenen, såvel ad sø- som landevejen, var af overordentlig De tre stiftere af Kjær Mølles Fabrikker 7

10 betydning for afsætningsforholdene, men også fordi vandet i åen er af særlig god beskaffenhed til farveribrug, valkning og de øvrige behandlinger ved fabrikation. Jernbanen er ikke nævnt. Først 18. september 1869 åbnede jernbanelinien Randers-Aalborg, medens Aalborg-Frederikshavnlinien åbnede 16. aug Da fabrikken blev anlagt, blev store varepartier transporteret med skib, hvorfor det var vigtigt at anlægge fabrikken nær en havn. Anlæggelse af selve fabrikken kostede i rigsdaler. De tre ejere havde selv rigsdaler. Den ny fabrik manglede således penge de første år. I 1852 blev en fjerde ejer optaget i firmaet for at tilføre mere kapital. Fabrikken hed de første 47 år P. Dinesen og Compagni. Den skiftede ejere mange gange siden og blev i 1898 omdannet til aktieselskab under navnet Kjærs Mølles Fabrikker. Nedenfor ses klædefabrikken, som den så ud i Den var bygget i bindingsværk. Anlæg og drift Der krævedes kongelig bevilling til at oprette klædefabrik på det tidspunkt. Herudover krævedes speciel tilladelse til at farve og trykke klædet. Det blev betragtet som et selvstændigt håndværk. Farvning af klæde blev anset for at være lidt af en kunst med datidens farvestoffer. 8

11 Aalborg magistrat, borgerrepræsentationen (byrådet), stiftsphysikus (kredslægen) og farverne i Aalborg skulle udtale sig. Borgerrepræsentationen anbefalede en bevilling til fabrikken; men farverne i Aalborg var naturligt nok bange for konkurrencen og satte sig imod. Bønderne fremstillede selv en stor del af deres klæde til eget brug. De spandt og vævede, medens farvningen blev overladt til farverne i Aalborg. Når den ny fabrik ansøgte om tilladelse til også at farve bøndernes hjemmefremstillede klæde, følte farverne sig truet på deres næring. Især farvernes formand var en kraftig modstander af fabrikken. Stiftsphysikus var heller ikke glad for at få et farveri ved Østerå. Han erklærede: Det ville være farligt at tillade anlæg af farveri og trykkeri ved Kjærs Mølle, fordi vandet i åen, som benyttedes til husholdningsbrug af en stor del af byens indvånere, derved kunne forurenes i en sådan grad, at det var farligt for sundheden. (citat fra festskriftet Kjærs Mølle ). Man forstår godt lægens protest. Åerne løb dengang åbne gennem Aalborg. Tænk på gadenavne som Vesterå, Østerå, Mølleplads og Ågade. Vandet blev brugt i husholdningen, her vaskede man tøj, og man smed affald i åen. Det sidste var forbudt og gav bødestraf, hvis det blev opdaget. Åerne var i forvejen uhumske nok, hvorfor stiftsphysikus var modstander af, at der blev ledt endnu mere snavset spildevand ud i Østerå. De tre ejere fik trods disse forbehold lov til at oprette farveri og trykkeri. Dog blev de pålagt at sørge for, at spildevandet fra fabrikken ikke var farligt at bruge til husholdningsbrug. Man måtte altså også dengang tænke på forurening. I øvrigt fik Aalborg Kommune vandværk få år efter i 1854 ved Blegkilde nær Frydendal, så man undgik brug af åvand i husholdningen. Produktionsstart maj 1851 begyndte man opbygningen af fabrikken og installeringen af de nødvendige maskiner. I slutningen af året kunne den egentlige produktion påbegyndes. Drivkraften fik man fra åen med stemmeværket. Det var tilstrækkeligt indtil 1865, da det første dampanlæg blev installeret. Åvandet drev dog fortsat en turbine langt ind i dette århundrede, og vandet anvendes også i dag til farveri og appretur. De første væve blev drevet ved håndkraft. Allerede året efter havde fabrikken skaffet sig kunder over det meste af landet. Fabrikken kunne kun levere 10 ensfarvede kvaliteter. Mønstervarer kunne man slet ikke fremstille. Målet var, at fabrikken skulle kunne omdanne den rå uld til færdigt klæde. De 9

12 behandlinger, ulden skulle have, var vask, kartning, spinding, vævning, valkning, runing, overskæring og farvning. Det gik fremad i de følgende år. Fabrikken producerede mere og mere klæde, og det lykkedes at sælge det. Men som tidligere nævnt var egenkapitalen ikke stor, så det kneb noget med at have penge til lønninger og til køb af uld. De første år gav fabrikken underskud, og man måtte bruge alle midler for at låne penge. Fabrikken kom så langt ud, at uldlageret blev pantsat. Fabrikken kunne herefter først få uld til vævene fra lageret, når der blev betalt afdrag på gælden. Natten mellem den januar 1855 nedbrændte fabrikken med maskiner og færdigvarer. Bygningerne var brandforsikret, men bogholderen havde glemt at forsikre maskiner og færdigvarer. Det havde sikkert ikke været muligt at bygge en ny fabrik op, hvis ikke en af ejerne W.A. Rodskjer kort efter branden havde vundet rigsdaler i lotteriet. Disse penge satte han straks i fabrikken, selv om den hidtil havde givet underskud. - De nye bygninger blev opført med grundmur i stedet for bindingsværk. De nye væve var af samme konstruktion som de nedbrændte, dvs. de blev drevet med håndkraft. I slutningen af 1850 erne oplevede Danmark en pengekrise. Fabrikken led store tab på sine kunder, og man måtte overveje at lukke fabrikken. I 1864 kom Danmark i krig med Tyskland. Det blev til både fordel og ulempe for fabrikken. De danske soldater skulle have uniformer, hvorved man fik solgt sit lager af blåt klæde til en solid køber, den danske stat. Som krigen skred frem, besatte tyskerne Jylland. Det medførte, at fabrikken ikke kunne sende varer ud til sine kunder desuden ønskede kun få at købe i krigstid. Da fjenden nærmede sig Aalborg, indstillede fabrikken driften helt. Man var bange for, at tyskerne ville kræve lageret af færdigvarer udleveret. Klædet blev gemt, uheldigvis i samme lokale som tyskerne blev indkvarteret i dog uden at de opdagede det. Danmark tabte krigen med Tyskland. Herved mistede landet ca. 1/3 af arealet og en tilsvarende del af befolkningen. Fabrikken fik dog ikke tilsvarende færre kunder. Efter krigen slap man for konkurrence fra de holstenske klædefabrikker. Den ulykkelige krig medvirkede reelt til fremgang for fabrikken i de følgende år. Husfliden Der havde som tidligere nævnt været protester mod, at fabrikken farvede bøndernes hjemmelavede klæde, men man fik som bekendt tilladelsen. Fabrikken modtog uld til kartning og spinding, vadmel til stampning, farvning og appretering. Indtil 1875 fik fabrikken mere og mere at lave for bønderne. Årsagen var, at fabrikken var den eneste i Nordjylland. 10

13 Efter 1875 kom der færre varer til forarbejdning. Rundt omkring i landsdelen var der oprettet fabrikker, der udelukkende sigtede på forarbejdning af bøndernes klæde. En anden grund var, at husfliden næsten gik i stå. Man kunne købe færdigsyet tøj i udlandet meget billigt. Sammenlign med de billige skjorter fra udviklingslandene i dag. Fabrikken modtog desuden gamle klude. De blev kradset op og blandet med frisk uld. Herefter blev de lavet til vadmel igen. Der var indleveringssted for behandling af hjemmelavet klæde på Nytorv i Aalborg, hvor Nordjyske Stiftstidendes (tidligere Aalborg Stiftstidende) bygning lå. Der var også indleveringssteder i de øvrige nordjyske byer. Udenlandsk arbejdskraft Det kræver indsigt og rutine at betjene maskinerne på en fabrik. Det havde de danske ansatte ikke i Arbejdere fra Tyskland blev derfor indbudt til at arbejde på Kjærs Mølle. Efterhånden blev de danske arbejdere oplært, selv om det kneb med at være lige så dygtige som de tyske indvandrere, der fra barndommen af var vant til at arbejde på klædefabrikker. Der var endvidere ansat svenske arbejdere på fabrikken. Efter år 1900 Der var fremgang efter århundredeskiftet, især under 1. verdenskrig var der Kjærs Mølles Fabrikker

14 Kjærs Mølles Fabrikker. Foto 1979 meget at bestille. Danmark havde store vanskeligheder med at handle med udlandet på grund af krigen, og det nød fabrikken godt af. Omkring 1930 fik vi verdenskrisen. Arbejdsløsheden voksede, og produktionen gik i stå i hele verden. Kjærs Mølle blev også ramt. Kun 28 af fabrikkens 38 væve var i brug i Samtidig var maskiner og bygninger forældede. Man havde ikke råd til at bygge nyt eller købe nye maskiner. Fabrikken havde dog værdier: Jorden nord for Ny Kærvej mellem åen og Vestre Landgrøft. Dette areal blev i 1931 udstykket i byggegrunde og solgt. Udstykningen var tilendebragt i En del arbejdere på fabrikken købte grunde her og byggede. Efter 30 ernes krise gik det fremad igen. Fabrikken blev overtaget af Odense Kamgarnsspinderi i På hundredeåret for fabrikkens start kunne årsproduktionen fra 1851 klares på 10 dage. Fabrikken er siden sidst i 1970 erne drevet under navnet Gabriel A/S. Der arbejdes fortsat med udgangspunkt i uld, som gennemløber alle processer på fabrikken. Produktionen fordeler sig på tre grene: - Kontraktmarkedet: Kontor, hospitaler og hoteller - Transport: Fly, skibe og tog - Hjem: Polstermøbler og stole 12

15 Åvandet udnyttes stadig, 500 kubikmeter i døgnet; men opstemningsretten blev solgt til amtet for kr. omkring 1970 erne. Lodsejerne langs åen skulle bidrage til betalingen, der androg ca. 300,- kr. for et almindeligt parcelhus, og sidste rate forfaldt i Enggården På kortene over Padeengene er der kun vist to bygninger i Kærby: Kjærs Mølle og Enggården. M. Christensen anfører i sin bog, at der muligvis på Enggårdens plads tidligere har ligget en gård kaldet Kjærslund. Dette skulle ifølge ham fremgå af Danske Atlas af Det vides, at grosserer Springborg i Aalborg købte lodden matr. 20 med 11 tønder land af 1 /2 tønde hartkorn. Det sidste var udtryk for, hvor stort udbytte jorden gav. I 1852 købte tobaksfabrikant C. W. Obel jorden. På det tidspunkt var der opført et hus på lodden. 8. sept overtog marketender David Lassen jorden. Han købte så meget jord til, at bedriften kom til at omfatte 60 tdr. af 2 1 /2 tønder hartkorn. Han Som Enggården så ud i 1979 på adressen Davids Alle 33. Der har været bagerbutik i staldbygningen til venstre. Bygningen til højre var også staldbygning i sin tid 13

16 opdyrkede engen og drev fåreavl med racefår. Ejendommen blev kaldt Enggården. Sidst i 1890 erne drøftede Aalborg byråd at købe gården af David Lassen til brug som losseplads. Det blev ikke til noget. 8. maj 1899 vedtog Aalborg byråd at anlægge Ny Kærvej mellem Hobrovej og Gugvej. Vejen blev anlagt i tiden Der var i begyndelsen bomme ved jernbanen. David Lassen solgte jorden til Ny Kærvejs anlæggelse for 25 øre kvadrat-alen. Vejen gav anledning til bebyggelse af den nuværende Davids Allé. Mange privatbanefolk havde deres bolig her. Stedet lå tæt ved privatbanernes remise ved Kjærs Mølle. Bebyggelsen blev i øvrigt kaldt Davids Stad eller mere humoristisk Betlehem. Ballade i Aalborg Byråd David Lassen havde held med sin fåreavl. Hans stue var prydet med præmier hentet hjem fra England. Han døde omkring Ingen af de tre sønner ville overtage bedriften. De så derimod en mulighed for at sælge jorden til byggegrunde og henvendte sig i 1910 til Aalborg Kommune om evt. salg af gården for kr. En medvirkende årsag var, at David Lassen skyldte Aalborg Kommune kr. Han havde solgt jorden til anlæggelse af Ny Kærvej på den betingelse, at Aalborg Kommune fik 10 kr. for hver alen facade han solgte ud mod den nye vej. Denne aftale var ikke blevet tinglyst, og David Lassen havde derfor ikke betalt de kr. De tre arvinger mente ved et salg til Aalborg Kommune at kunne slippe for en retssag om det nævnte beløb. Bølgerne gik højt i Aalborg byråd. Socialdemokraterne ønskede at købe jorden til udstykning, medens de konservative sagde nej. Resultatet af drøftelserne blev, at arvingerne trak tilbuddet tilbage. Fra byrådsdebatten er plukket følgende fra Aalborg Stiftstidende den 26. oktober 1910: Bemærk købet i anføretegn 14

17 Nogen uvedkommende interesse for Enggården bunder i personlige forhold til David Lassens arvinger. Men denne sag går dybere end til selve dette ejendomskøb. Det drejer sig om intet mindre end indlemmelse af Davids Stad, som den lille by ved Kærvej kaldes. I sin tid, da indlemmelsesudvalget nedsattes, blev det hævdet, at man ved en evt. indlemmelse af Hasseris Villakvarter blev nødsaget til at tage dette stykke med, som omfatter Davids Stad hvilket man var alt andet end begejstret for af hensyn til de udgifter, der ville følge med. Nu vil man altså tage dette stykke frivilligt og på dyre betingelser. Antagelig er det en plan, der stammer fra socialdemokraterne, som for byens dyre penge tror at købe så og så mange stemmer i det ny kvarter. I virkeligheden er borgerskabet ganske vildledt med hensyn til indlemmelsesspørgsmålet. Man tror, at indlemmelsen vil blive en gevinst for Aalborg, en indtægtskilde. Tværtimod! Det vil straks koste byen store summer at tilfredsstille beboernes krav i de distrikter, som indlemmes, samtidig med, at disse næsten ingen skat skal betale i den nærmeste fremtid. Forholdet bliver antagelig det, at der i Hasseris efter indlemmelsen skulle betales 2% i skat, men byens udgifter til den del af kommunen vil svare til 8%. Og det vil vare meget længe, inden skatten derude vil stige så mange procent, at den kan bære de kommunale udgifter for den ny bydel. Og hvad hjælper så al denne indlemmelse? Selvfølgelig flytter de samme folk, som nu bor i Hasseris, senere, når skatten er vokset tilstrækkeligt, til at det kan betale sig, atter uden for skattegrænsen. Her hjælper intet andet, end at skattelovene ændres, således at den mellemkommunale skat kommer til at ramme alle og kommer til at virke naturligt, hvad den ikke gør nu. Enhver indlemmelse vil under de nuværende forhold være kostbar og intet andet. Med en ny skatteordning vil byen opnå rimelige udviklingsvilkår, når den ønsker at inddrage dele af nabokommuner, men heller ikke før. Og i al fald, købet af Enggården (for kr.!) løber ikke fra kommunen i de første årtier. 1. nov så overskriften i Aalborg Stiftstidende således ud: Det følgende er uddrag af indlæg i debatten på byrådsmødet. Etatsråd Klingenberg: Når vi indlem- Desperat modstand fra Socialisterne 15

18 mer Enggårdens areal under Aalborg bliver det rent galt. Dette stykke vil Hasseris vist gerne afstå til os. Thi det er befolket af folk, som kun betaler kr. i skat om året. Men hver af familierne har gennemsnitlig et par børn, som i skolerne vil koste os 130 kr. om året. Dertil kommer anlæg af vand, gas og kloaker til det fjerne kvarter. Det bliver altså en dårlig forretning for kommunen (Aalborg kommune) og jeg foreslår at forkaste forslaget. Jacobsen: Grunden til, at spørgsmålet er kommet frem, er den, at da Ny Kærvej blev anlagt, betingede kommunen sig af David Lassen 10 kr. pr. løbende alen facade, han solgte ud mod vejen. Denne overenskomst blev ikke tinglyst, så vi fik ikke disse penge. Derfor er det ønskeligt at indvinde tabet ved købet af gården. Det skulle kommunen have gjort for længe siden. Vi må vise, at vi har fremsyn. Tænk, om kommunen i tide havde købt jorde i Hasseris, så var der ikke som nu et skattely derude. Svanholm: Jorden derude har vist sig umulig som byggegrund. Overtager kommunen den, vil der blive stillet store fordringer til os med hensyn til tørlægning. Jeg ønsker en bestemt udtalelse om, hvorvidt det er meningen, at Enggården skal indlemmes. I så fald kan vi heller ikke lade det lille villakvarter derude ligge. Og så bliver det et løjerligt resultat, vi får af indlemmelsesudvalgets arbejde. Det skulle skaffe os de fede skatteborgere tilbage, men dem beholder Hasseris selv, og vi får de dårlige skatteydere. Kirk Andersen citerer en Hasserisborger for at have sagt: Hvis indlemmelsesudvalget køber Enggården, burde hvert at dets medlemmer have et guldur af Hasseris. Byrådet udsatte afgørelsen, men Davids Lassens arvinger trak tilbuddet tilbage. Det fremgår tydeligt af udtalelserne, at man anså Kærby for at være et rigtigt skidt område at sætte penge i. Jorden var fugtig, og det ville kræve betydelige beløb at tørlægge og byggemodne området. Aalborg Kommunes problem var, at de velhavende og dermed gode skatteydere i stort tal flyttede til Hasseris, hvor man betalte en lav skat, samtidig med, at de stadig kunne have fordel af Aalborgs arbejdspladser, læreanstalter, forretninger og forlystelser. Derfor tales der om de fede skatteborgere i Hasseris. Problemet blev først afhjulpet med kommunesammenlægningen i Landbrug og udstykning David Lassens arvinger forpagtede i stedet gården ud til Sofus Andersen, der fik sit virke på Enggården i perioden Han drev de 60 tdr. som almindeligt landbrug med en snes køer, 4-5 heste og nogle får. Der var som medhjælp fæstet et par piger og et par karle. Forpagteren havde en biindtægt ved at levere hø til møbelsnedkerne inde i Aalborg. Det blev brugt til at stoppe møbler med. 16

19 Max Heniusvej 16 i forgrunden i 1967 med frisørsalon. Husene har et fællespræg, da bygmesteren var den samme Jorden var ikke blevet drænet og stod gerne under vand om vinteren. Det var en yndet fornøjelse for Aalborgs borgere at drage til Davids Stad og stå på skøjter. I 1917 købte godsejer Sørensen, Kokkedal og forretningsmanden Lyngbjerg gården til udstykning. Forpagteren solgte sine dyr og flyttede til Aalborg. De første år havde gartner Malthe Borch tilsyn med gården. Stuehus og staldbygninger blev indrettet til lejligheder. Davids Allé 31 er en tidligere svinestald. Der blev siden indrettet bagerbutik og købmandsbutik i nordenden. Da bagermester C.G. Jensen i 1927 åbnede bagerforretning i Enggårdsgade 26, købte han den gamle ovn fra Davids Allé. Stuehuset var sammenbygget med en anden staldbygning. Lejlighederne her har adressen Davids Allé 33. Vestfløjen er det tidligere stuehus. Jorden blev udstykket, men i starten mest brugt som have. Husene på Max Heniusvej er fra udstykningerne fra 30 erne og i det store og hele bygget af murermester Jørgensen, Frejlev. Også Asylvej har et vist fællespræg. På dette tidspunkt var Enggårds-Pedersen ejer af Enggården. Han drev forretning ved at købe en gård og udstykke jorden til byggegrunde. Han flyttede siden til Randers. Lindely Syd for Enggården på den nuværende adresse Enggårdsgade 38 lå gartneriet Lindely. Det var grundlagt af gartner Christian V. Lind, født 7. sep. 1873, i året Han drev gartneriet til 1918, da det blev overtaget af Christian Malthe Borch, født i Lind købte senere gartneri i Vejgård, hvor firmaet videreførtes af en søn, der var frugtgrossist. Arealet var på 22 tdr. Det gik fra Vestre Landgrøft til Østerå. I starten drev Malthe Borch jorden med grovgrønsager som f.eks. selleri. 17

20 De første boliger kunne være simple. Her Magsvej 16 fra Det ser stadig sådan ud Sidst i 20 erne blev jorden øst for den nuværende Enggårdsgade udstykket til byggegrunde. Det gik meget trægt med at sælge grundene på grund af verdenskrisen. Efterhånden blev jorden på begge sider af den nyanlagte vej Oluf Borchsvej dog solgt. Der var så få købere til byggegrundene, at formanden på gartneriet, S.P. Nielsen, fik en del af sin løn i form af byggegrunde. Dette gav siden anledning til, at han begyndte for sig selv nede på Oluf Borchsvej 22, da han rådede over 4 byggegrunde plus nogle lejede parceller. Grundene var forberedt til helårsbeboelse, men køberne byggede gerne et lille havehus på grunden og drev jordstykket som have. Man håbede på bedre tider, 18

21 så der evt. kunne blive råd til at bygge hus. Nogle valgte at udvide havehusene og benytte dem til beboelse. Der var frem til 1970 enkelte af den slags set med vore øjne simple boliger tilbage i Kærby. I reglen er disse huse revet ned, og der er siden bygget moderne parcelhuse i stedet. I 1936 var gartneriet efter udstykningerne svundet ind til 12 tdr. Borch var blevet drivhusgartner i mellemtiden. Han havde anlagt i alt 8 drivhuse med varme i. Om gartneriet i 1936 kan siges følgende: Der var 3040 m 2 under glas, hvor der blev avlet kg tomater, 400 snese agurker, kg meloner og en del blomkål chrysantemum, tidlige gulerødder og radiser under glas. På friland dyrkede man kg blomkål, andre kål, selleri, porrer, jordbær på 2 tdr., rabarber på 1 /2 tønder land og mahonia (til kranse) på 1 tønder land. Jorden blev behandlet med hestekraft, og varerne solgtes på Gartnernes Salgsforening i Aalborg. Der var ansat 8 medarbejdere plus formanden. Der hørte endvidere hestekøretøjer og en lastbil til gartneriet. C. Malthe Borch var medstifter og en overgang formand for Gartnernes Salgsforening. (Efter Danske gartnerivirksomheder, bind III, Danske Håndbogsforlag, 1936) Gartneriet må betegnes som et stort, veldrevet gartneri. Udstykningerne gik som nævnt trægt, men må alligevel have givet en del penge, så Borch kunne få råd til at bygge drivhuse på den tilbageværende jord (nu etagebebyggelserne Gartnergården og Enggården. Hasseris Kommune købte et par grunde på hjørnet af Enggårdsgade og Oluf Borchsvej og lavede et lille anlæg med bl.a. gynger. Området gav i 1958 plads for Kærbyskolen. Da Borch blev ældre, agtede han at udstykke det sidste af sin jord, hvor drivhusene lå. Det kunne han ikke få lov til for Hasseris Kommune. Derfor solgte han gartneriet til gartner Andersen midt i 50 erne. På det tidspunkt var Lindely et forsømt gartneri med dårlige drivhuse. Andersen rådede ikke over de store midler og havde ikke held med sit gartneri. Han solgte efter nogle år jorden til et konsortium, der ville bygge etageboliger på grunden. De store træer omkring etagehusene er fra gartneriets tid. Salget af Lindely til byggegrunde har mange fortilfælde. Gartnerier er gerne placeret nær de større byer, hvor varerne kan afsættes. Når byerne vokser, må gartnerierne vige for bebyggelse. Jorden stiger så meget i værdi, at gartneren ser en fordel i at sælge og begynde på en frisk længere uden for byen, hvor jorden er billigere. 19

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

2. VEJE OG STIER. Der udlægges areal til veje, vænger og stier med retning og beliggenhed som anført på vedhæftede rids.

2. VEJE OG STIER. Der udlægges areal til veje, vænger og stier med retning og beliggenhed som anført på vedhæftede rids. Matr. nr. 1 i Neder Holluf by, Fraugde sogn m.fl., Odense Herred DEKLARATION Undertegnede JENS P. KOCH & CO. A/S, Vermehrensvej 14, 5100 Odense bestemmer og deklarerer herved for sig selv og fremtidige

Læs mere

Tinghøj Allé 2 5750 Ringe. sælger betinget af købesummens betaling og tilladelse fra Geodatastyrelsen (udstykning) herved til medunderskrevne

Tinghøj Allé 2 5750 Ringe. sælger betinget af købesummens betaling og tilladelse fra Geodatastyrelsen (udstykning) herved til medunderskrevne SALGSBETINGELSER Undertegnede Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2 5750 Ringe sælger betinget af købesummens betaling og tilladelse fra Geodatastyrelsen (udstykning) herved til medunderskrevne Navn/Firma

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Købesummen ønskes ikke offentliggjort. Betinget skøde

Købesummen ønskes ikke offentliggjort. Betinget skøde Afgift: kr. Akt.: Skab: nr. J.nr.: Ejerlav: Bågegård, Tommerup Matr.nr.: Beliggende: Teglværksvej 5690 Tommerup Anmelder: Advokatfirmaet Bisgaard & Dolberg A/S Tallerupvej 39 5690 Tommerup Tlf. 6376 1103

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Kollegie 20.635 m2 Vordingborg Uddannelsescenter TV2 Øst Ca. 7.400 m2 Arealets nærmere beliggenhed

Læs mere

Parcelhusgrunde Hedensted Kommune

Parcelhusgrunde Hedensted Kommune Salgsbetingelser for grunde byggemodnet efter den 1. januar 2007 Parcelhusgrunde Hedensted Kommune o Tjørnevej 6 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1. De kommunale byggegrunde sælges i henhold

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Aalborg Forsyning, Kloak A/S (BOL) har anmodet EnviDan om at kikke nærmere på regnhændelsen, der faldt om formiddagen, mandag den 6. august 2012.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S (BOL) har anmodet EnviDan om at kikke nærmere på regnhændelsen, der faldt om formiddagen, mandag den 6. august 2012. NOTAT Dato: 3. september 2012 Projektnavn: Forespørgsler, ad-hoc opgaver IGM/Projekt nr.: 12-01-70/4123710 Udarbejdet af: Flemming Lapertis Kvalitetssikring: Modtager: Side: 1 af 15 Morten Steen Sørensen

Læs mere

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup Beliggenhed: Råmosevej 62 2750 Ballerup K Ø B S A F T A L E Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til XXXXXXXX xxxxxxxx

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til Købsaftale Underskrevne Struer Kommune Rådhuset 7600 Struer sælger herved til den kommunen tilhørende ubebyggede grund delnr...af matr. nr.,. Grunden er beliggende... Grunden er på m2 og i øvrigt afsat

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Lyngby-Taarbæk Kommune L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Mellem Lyngby-Taarbæk Kommune (nedenfor kaldet ejeren) og Kolonihaveforbundet for Danmark (nedenfor kaldet lejeren) er der dags dato

Læs mere

Tinghøj Allé 2 5750 Ringe

Tinghøj Allé 2 5750 Ringe SALGSBETINGELSER Undertegnede Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2 5750 Ringe sælger betinget af købesummens betaling og tilladelse fra Geodatastyrelsen (udstykning) herved til medunderskrevne Navn/Firma

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Købstilbud med salgsvilkår for byggegrund Skolevej 4, Lunderskov

Købstilbud med salgsvilkår for byggegrund Skolevej 4, Lunderskov Købstilbud med salgsvilkår for byggegrund Skolevej 4, Lunderskov Undertegnede: Navn: Adresse: By og Postnr.: Telefon nr: E.mail: CPR nr: og Navn: Adresse: By og postnr.: Telefon nr: E.mail: CPR nr: tilbyder

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

K Ø B S A F T A L E --------------------------------------

K Ø B S A F T A L E -------------------------------------- A D V O K A T F I R M A E T STEFFENSEN HORSTMANN K Ø B S A F T A L E -------------------------------------- Undertegnede sælger herved til medundertegnede Jens Jørgen N. Nielsen og Bente Østergaard Nielsen,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

SALGSBETINGELSER: Kløvervej 87, 6100 Haderslev. Matr. nr. 1409 m. fl, Sdr. Otting Ejerlav, Haderslev. 13181 m 2 174 m 2 1838 m 2 1664 m 2

SALGSBETINGELSER: Kløvervej 87, 6100 Haderslev. Matr. nr. 1409 m. fl, Sdr. Otting Ejerlav, Haderslev. 13181 m 2 174 m 2 1838 m 2 1664 m 2 SALGSBETINGELSER: Beliggenhed: Matr. nr.: Kløvervej 87, 6100 Haderslev Matr. nr. 1409 m. fl, Sdr. Otting Ejerlav, Haderslev Areal ifølge BBR-ejermeddelelse: Grundareal Boligareal Erhvervsareal Bebygget

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2008-2009.

Bestyrelsens beretning 2008-2009. Bestyrelsens beretning 2008-2009. Så er der igen generalforsamling i Skovby Vandværk. I beretningen vil jeg komme ind på hvilke aktiviteter, der har været hen igennem året, og samtidig indvi jer i nogle

Læs mere

Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand

Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand Vedtægter og Deklaration for Grundejerforeningen Bøstrup Strand Vedtaget på den stiftende generalforsamling, onsdag, den 25. september 1968. Ændret på generalforsamlingen den 24. juni 1978 og den 9. juni

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. Grundene er beliggende henholdsvis Sandgraven 1 og 3, Øster Hornum, 9530 Støvring

K Ø B S A F T A L E. Grundene er beliggende henholdsvis Sandgraven 1 og 3, Øster Hornum, 9530 Støvring K Ø B S A F T A L E Undertegnede Navn/Virksomhed: Adresse: CPR/CVR.: Tlf.: E-mail: tilbyder herved at købe følgende grunde: - matr.nr. 46c Ø. Hornum By, Øster Hornum og - del af matr.nr. 46b Ø. Hornum

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Købsaftale Etape 2 Krybilyparken, Brylle 5690 Tommerup

Købsaftale Etape 2 Krybilyparken, Brylle 5690 Tommerup Købsaftale Etape 2 Krybilyparken, Brylle 5690 Tommerup Undertegnede: Sælger herved til medundertegnede: Parcel nummer x (nedenfor kaldt ejendommen) jfr. vedhæftede udstykningsplan af 11. februar 2007 udarbejdet

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup Beliggenhed: Råmosevej 62 2750 Ballerup K Ø B S A F T A L E Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til XXXXXXXX xxxxxxxx

Læs mere

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE RESEN VEST1 UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE UNDER PARTIEL BYPLAN NR.10 RESEN VEST1 Deklaration for område vest og syd for Resen skole Undertegnede ejer af det på vedhæftede kortbilag viste område, omfattende

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af. areal til boligformål i Søndersø

Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af. areal til boligformål i Søndersø Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af areal til boligformål i Søndersø Salg sker efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011. Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. Erhvervsgrund Solbjergvej 19B, Bælum

K Ø B S A F T A L E. Erhvervsgrund Solbjergvej 19B, Bælum 2/10-14 K Ø B S A F T A L E Erhvervsgrund Solbjergvej 19B, Bælum Undertegnede Navn/Virksomhed: Adresse: CPR/CVR.: Tlf.: E-mail: tilbyder herved at købe matr.nr. 8g Bælum By, Bælum, beliggende Solbjergvej

Læs mere

Navn:... Cpr. Nr... Navn:... Cpr. Nr...

Navn:... Cpr. Nr... Navn:... Cpr. Nr... Tilbudsskema Ølandsparken - etape 3 - Ø. Hornum Undertegnede køber/købere: Navn:... Cpr. Nr...... Adresse: Tlf.:. Navn:... Cpr. Nr...... Adresse: Tlf.:. Afgiver herved bud på 1 af nedennævnte grunde i

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til

Købsaftale. Rådhuset 7600 Struer. sælger herved. til Købsaftale Underskrevne Struer Kommune Rådhuset 7600 Struer sælger herved til den kommunen tilhørende ubebyggede grund matr. nr., Strandbjerggård Hovedgård, Humlum. Grunden er beliggende Strandbjerggårdparken,

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

SALGSOPSTILLING. Fritidslandbrug 9,7 ha. Kringelhedevej 69, Præstbro, 9330 Dronninglund Sag 24525783

SALGSOPSTILLING. Fritidslandbrug 9,7 ha. Kringelhedevej 69, Præstbro, 9330 Dronninglund Sag 24525783 SALGSOPSTILLING Fritidslandbrug 9,7 ha Kringelhedevej 69, Præstbro, 9330 Dronninglund Sag 24525783 Introduktion Ejer: boet efter Bodil Berthine Hansen Fremvisning: Kun ifølge aftale med ejendomsmægler

Læs mere

SALGSOPSTILLING Særdeles velbeliggende landbrugsejendom på 8,8 ha. tæt ved Aalborg.

SALGSOPSTILLING Særdeles velbeliggende landbrugsejendom på 8,8 ha. tæt ved Aalborg. SALGSOPSTILLING Særdeles velbeliggende landbrugsejendom på 8,8 ha. tæt ved Aalborg. Mulighed for at bygge egen drømmeejendom/stutteri tæt ved Aalborg golfklub. Restrup Engvej 24, 9000 Aalborg Fritidslandbrug

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S Generalforsamling lørdag den 18. juni, 2011, kl. 10.00 Fuglsø Centret, Dragsmurvej, Knebel Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Budget 5. Indkomne

Læs mere

STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966.

STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966. BYPLANVEDTÆGT NR. 21 Hotel "Kilden" ved Vesterbro, Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende omkring Kildeanlægget. STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966. AALBORG KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår 2014 for salg af Cotta-Slow grunde ved Sofielund)

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår 2014 for salg af Cotta-Slow grunde ved Sofielund) KØBSAFTALE (Almindelige vilkår 2014 for salg af Cotta-Slow grunde ved Sofielund) Grunden: Ejendommen er en ubebygget grund, som sælges i den stand, hvori den forefindes, og som beset af køberen med de

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Erhvervs- og industriarealer

Erhvervs- og industriarealer Salgsbetingelser Erhvervs- og industriarealer Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Side 2 af 6 Alle arealer er forbeholdt erhvervsbebyggelse, jf. gældende lokalplan. I områder

Læs mere

Odensevej 51, 5600 Faaborg SALGSOPSTILLING 2014

Odensevej 51, 5600 Faaborg SALGSOPSTILLING 2014 Odensevej 51, 5600 Faaborg SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Sygehuset er beliggende midt i byen med ca. 1.200 meter til den ældste del af byen og havnen. Grunden er beliggende

Læs mere

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk Referat af Ejerlaget Sletten s Generalforsamlingen den 7. maj. 2011 HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside www.ejerlagetsletten.dk Forud for generalforsamlingen orienterede Natur- og Miljøchef Claus Borg,

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. ejendommen matr.nr. 2a Sønderup By, Sønderup af areal ifølge tingbogen 1816 m 2, beliggende Hjedsbækvej 474, 9541 Suldrup samt

K Ø B S A F T A L E. ejendommen matr.nr. 2a Sønderup By, Sønderup af areal ifølge tingbogen 1816 m 2, beliggende Hjedsbækvej 474, 9541 Suldrup samt K Ø B S A F T A L E Undertegnede Navn/Virksomhed: Adresse: CPR/CVR.: Tlf.: E-mail: tilbyder herved at købe ejendommen matr.nr. 2a Sønderup By, Sønderup af areal ifølge tingbogen 1816 m 2, beliggende Hjedsbækvej

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Navn:... Cpr. Nr... Navn:... Cpr. Nr...

Navn:... Cpr. Nr... Navn:... Cpr. Nr... Tilbudsskema Råbjergvej Sørup Etape 3 Undertegnede køber/købere: Navn:... Cpr. Nr...... Adresse: Tlf.:. Navn:... Cpr. Nr...... Adresse: Tlf.:. Afgiver herved bud på 1 af nedennævnte grunde i prioriteret

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. Erhvervsområde ved Industriparken i Haverslev

K Ø B S A F T A L E. Erhvervsområde ved Industriparken i Haverslev 7/9-15 K Ø B S A F T A L E Erhvervsområde ved Industriparken i Haverslev Undertegnede Navn/Virksomhed: Adresse: CPR/CVR.: Tlf.: E-mail: tilbyder herved at købe den jordlod af Rebild Kommune som er markeret

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010 April 2010 Henvendelse: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 e-mail: post@aabenraa.dk hjemmeside: www.aabenraa.dk Retsregler: Grundene udbydes til salg jf. bekendtgørelse

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Grundejerforeningen St. Sjørup Strand

Grundejerforeningen St. Sjørup Strand Grundejerforeningen St. Sjørup Strand www.st-sjoerup.strand.dk St. Sjørup den 19/7 2015. Generalforsamling d. 12/7 2015 kl. 10 i Huset i St. Sjørup. 47 personer er frem mødt og 38 husstande repræsenteret.

Læs mere

KØBSAFTALE. Købesummen berigtiges ved kontant betaling ved overtagelsen. senest 4 uger efter at kommunen har modtaget købsaftale med underskrift

KØBSAFTALE. Købesummen berigtiges ved kontant betaling ved overtagelsen. senest 4 uger efter at kommunen har modtaget købsaftale med underskrift KØBSAFTALE Det bekræftes herved, at der mellem Holstebro Kommune som sælger og er indgået følgende aftale: Ovennævnte køber har købt den kommunen tilhørende ubebyggede storparcel nr., matr.nr., Døes Gårdhøj,

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Salg af erhvervsareal del af matr.nr. 1 br Nysø Hgd., Præstø Jorder beliggende Ny Esbjergvej, 4720 Præstø

Salg af erhvervsareal del af matr.nr. 1 br Nysø Hgd., Præstø Jorder beliggende Ny Esbjergvej, 4720 Præstø Salg af erhvervsareal del af matr.nr. 1 br Nysø Hgd., Præstø Jorder beliggende Ny Esbjergvej, 4720 Præstø an Sp n ge ve j Ca. 14.250 m2 rgv ej st ve d Ny Es bje vej Møn Næ Industrivej Humlevej Rosagervej

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

KØBSAFTALE. Købesummen berigtiges ved kontant betaling ved overtagelsen.

KØBSAFTALE. Købesummen berigtiges ved kontant betaling ved overtagelsen. KØBSAFTALE Det bekræftes herved, at der mellem Holstebro Kommune som sælger og er indgået følgende aftale: Ovennævnte køber har købt den kommunen tilhørende ubebyggede storparcel nr., matr.nr. Halgårde,

Læs mere

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår for salg af storparceller til punkthuse (grund nr. 16) ved Sofielund)

KØBSAFTALE (Almindelige vilkår for salg af storparceller til punkthuse (grund nr. 16) ved Sofielund) KØBSAFTALE (Almindelige vilkår for salg af storparceller til punkthuse (grund nr. 16) ved Sofielund) Grunden: Ejendommen er en ubebygget grund, som sælges i den stand, hvori den forefindes, og som beset

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

KØBSAFTALE Adresse, postnr. + by

KØBSAFTALE Adresse, postnr. + by Bilag 1 Handelsvilkår KØBSAFTALE Adresse, postnr. + by Undertegnede navn adresse postnr. + by (i det følgende benævnt sælger) overdrager herved til medundertegnede Kolding Kommune CVR-nr. 29189897 Nytorv

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015

Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Andelsboligforeningen KIRSTEN KIMERS GÅRD Højdevej 31, st. th. 2300 København S Referat af generalforsamling den 18. maj 2015 Til generalforsamlingen var der fremmødt 36 andelshavere samt indleveret 5

Læs mere

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007 Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007 1.Valg af dirigent, referent og stemmetæller. Som dirigent blev Eigil Obling (nr. 35) valgt, referent blev Marianne Olufson (nr.

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere