Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Grønnemoseværkstederne, Grønnemosevej 7, Svendborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Mandag den 02-06-2014 Kl. 15:00 Grønnemoseværkstederne, Grønnemosevej 7, Svendborg"

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Grønnemoseværkstederne, Grønnemosevej 7, Svendborg Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Hanne Klit, Curt Sørensen, Gonzalo Carrillo Afbud: Jesper Ullemose Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budget Regnskab Mærskgårdens Udbygning Udlodning af midler fra Social- og Sundhedsudvalgets puljer vedr. afhjælpning af ensomhed og øget digitalisering Rehabiliteringsstrategi for det specialiserede sociale område Sundhedsaftaler Forebyggelse af livsstilssygdomme og kronikerindsats i socialpsykiatrien Status på indsatsen Små skridt til varigt vægttab Center for Sundhed Ansøgning om forhøjelse af tilskud fra Mødrerådgivningen M/K Svendborgprojektet - aktive børn i dagtilbud Til orientering...86

2 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Jesper Ullemose (V) var fraværende Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 2. Budget /1790 Beslutningstema: Drøftelse af temaer og besparelser samt indstilling til budgetforhandlingerne. Indstilling: Direktionen indstiller, at spareforslag for budget 2015 og frem fremsendes til budgetforhandlingerne at forslag til temaer for budget 2015 fremsendes til budgetforhandlingerne. Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i budgetproceduren for budget 2015, drøftes besparelsesforslag og temaer. Rammebesparelsen: Social og Sundhedsudvalgets andel af rammebesparelsen udgør 4,8 mio. kr. i 2015, stigende til 7,2 mio. kr. i 2017 og fremover. Ifølge budgetforliget vil udmøntning af rammebesparelsen først ske, når der ligger en afklaring af, hvorvidt likviditetstilskuddet videreføres og bloktilskuddets størrelse kendes. Spareforslagene blev efter udvalgets møde den 5. maj 2014 sendt i høring. Spareforslag og indkomne høringssvar vedlægges. Temaer: Budgetproceduren indebærer, at nye tiltag under driften skal finansieres indenfor rammen. På Social og Sundhedsudvalgets møde den 5. maj 2014, blev nedenstående temaer drøftet. Forslagene vedlægges. Drift: Rehabilitering i Socialafdelingen. Velfærdsteknologi 69

3 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Opsøgende støttekontaktperson - psykiatri Sygepleje til udsatte Indsats for svært overvægtige voksne Aften- og weekendsygeplejersker på plejecentre Drift på tværs Social og Sundhed: Koordinatorfunktion vedr. rusmiddelforebyggelse for unge (RUSK) Drift på tværs Børn og Unge: Miniprojekt Svendborgprojekt idræt Anlæg: Brand- og Kaldeanlæg Center for Sundhed Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Fremstilles under det enkelte forslag. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov Bilag: Åben - Oversigt på besparelsesforslag - Høring Åben - Temaer - Social- og sundhed Åben - Brand- og kaldeanlæg Åben Notat, Aktive børn i dagtilbud Åben - Administrativ struktur - første evaluering Evalueringskriterier Åben - Høringssvar vedr. budget Behandlingscentret Åben - Høringssvar Budget 2015 fra S-MED i Social og Sundhed Åben - Høringssvar vedr. Budget 2015 fra medarbejder i Hjælpemiddelafdelingen Åben - Høringssvar - Vestereng Åben - Høringssvar - Besparelsesforslag Dialogmødet i Center for Handicap Åben - Høringssvar - Besparelsesforslag Pårørenderådet i Center for Handicap Åben - Høringssvar til budget 2015 fra konsulent i Center for Handicap Åben - Høringssvar vedr. besparelser i Center for Handicap - På Hjørnet - Team Støtte og Vejledning Åben - Handicaprådets høringssvar vedr. forslag til udmøntning af rammebesparelse Åben - Høringsvar til besparelsesplan i Social- og Sundhed - Svendborg Integrationsråd Åben - Høringssvar fra Ældrerådet - besparelser 2015 Åben - Høringssvar fra L-MED i område Øst, Center for Handicap Åben - Høringsvar ift. besparelsesforslag - Ryttervejs L-MED Åben - Høringssvar - Bugdet 2015 fra Administrationsteamet, Center for Handicap Åben - Høringssvar - budget 2015 fra Rådet for Socialt Udsatte Åben - Høringssvar - Budget 2015 fra Impuls Åben - Høringssvar vedr. Budget 2015 fra Tandplejens TR og AMIR Åben - Høringssvar fra MED-udvalget på Grønnemoseværkstederne Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Følgende besparelsesforslag fremsendes til Budgetforhandling 2015: 70

4 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Område Ældreområdet : Rehabilitering - hjemmeplejen : Rehabilitering - plejecentrene Socialområdet : Ledelse : Konsulent : Revisitation : Skovsbovej ,: Effektivisering i CRF : Særforanstaltninger Sundhedsområdet : Rygestopkurser på apotekerne : Rammebesparelse tandplejen : Sund By netværket : Omlægning af vedligeholdelsestræning for borgere i Svendborg Kommune : Besparelse på rammen til forebyggelse og sundhedsfremme Social- og Sundhedsområdet i alt Gonzalo Carrillo (Ø) kunne ikke støtte forslaget. Udvidelsesforslagene fremsendes til Budget Jesper Ullemose (V) var fraværende Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 3. Regnskab Mærskgårdens Udbygning 71

5 Social- og Sundhedsudvalget s møde den /7156 Beslutningstema: Godkendelse af årsregnskab samt revisionsprotokollat for Indstilling: Administrationen indstiller, at regnskab 2013 med revisionsprotokollat godkendes. Sagsfremstilling: Den selvejende institution Mærskgårdens Udbygning fremsender revideret årsregnskab samt revisionsprotokollat 2013 til godkendelse. Der var budgetlagt med et overskud på kr. og årets resultat blev på kr. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Materialet beror på sagen. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Jesper Ullemose (V) var fraværende Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 4. Udlodning af midler fra Social- og Sundhedsudvalgets puljer vedr. afhjælpning af ensomhed og øget digitalisering 14/16545 Beslutningstema: Udlodning af midler til frivillige foreninger fra Social- og Sundhedsudvalgets puljer for henholdsvis øget digitalisering af ældre og afhjælpning og forebyggelse af ensomhed blandt ældre. Indstilling: Direktionen forelægger sagen til afgørelse af: Hvilke frivillige foreninger, der skal ydes tilskud og størrelsen af de enkelte tilskud. Sagsfremstilling: Social- og Sundhedsudvalget ønskede i forbindelse med prioriteringen af de 12,2 mio. kr. fra den såkaldte Ældremilliard at tilgodese de frivillige foreningers arbejde i forhold til øget digitalisering af ældre borgere og i forhold til afhjælpning og forebyggelse af ensomhed blandt ældre. 72

6 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kunne dog ikke godkende puljer af denne art. Ministeriet skriver, at interne pulje kan ikke oprettes, idet ansvaret for midlernes anvendelse ligger i ministeriet. På den baggrund besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 7. april 2014 af egne midler at afsætte i alt kr. til to puljer som kan søges af frivillige foreninger med formål om at (jf. bilag 1): Øge digitaliseringen blandt ældre borgere Forebygge og/eller afhjælpe ensomhed blandt ældre borgere Der er i alt modtaget 28 ansøgninger. Ansøgninger omkring digitalisering findes i bilag 2. Ansøgninger gældende for ensomhedspuljen findes i bilag 3. Kriterierne for at søge puljerne findes i bilag 4 og 5. Fordelingen af ansøgte midler fremgår af tabellen. Pulje Ansøgte beløb i alt/ kr. Øget digitalisering blandt ældre Forebyggelse og afhjælpning af ensomhed blandt ældre Som det fremgår af tabellen er der ikke ansøgt midler for hele puljens størrelse i forhold til øget digitalisering af ældre. Der er kr. tilbage i puljen, hvis alle ansøgninger bevilliges fuldt beløb. Derimod er der ansøgt om kr. mere i puljen til afhjælpning af ensomhed end afsat. Administrationen gør opmærksom på muligheden for eventuelt at overføre midler mellem de to puljer. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Midlerne til de to puljer finansieres af overførte midler fra Social og Sundhedsudvalgets budget Bilag: Åben - Bilag 1. Beslutning SSU Åben - Bilag 2. Oversigt samt ansøgninger. Digitaliseringspulje Åben - Bilag 3. Ansøgninger Ensomhedspuljen Åben - Bilag 4. Kriterier digitaliseringspulje Åben - Bilag 5. Kriterier ensomhedspulje Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Tilslutning til nedenstående fordeling: Social- og Sundhedsudvalgets pulje vedr. øget digitalisering af ældre borgere: NR Ansøger Bevilliget 1 Bruger/pårørenderåd Aldersro Demens Centerådet på Aldersro Dagcenter Beboerforeningen Wandalshaven Gudbjerg Plejehjems Venner Seniorværkstederne Svendborg 8.260

7 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Social- og Sundhedsudvalgets pulje til forebyggelse og afhjælpning af ensomhed blandt ældre: Nr. Ansøger Bevilliget 1 Thurøhus Venner Trollevenner B/P-råd Vindeby Pilevej B/P-råd på AldersroDemensenhed Husets venner på Ollerup Plejec Damgårdsklubben Kræftens bekæmpelse Wiggersparks Hyggebingo-klub Kræftens bekæmpelse Sclerosefoeningen lokalafd. Sydfyn Støtteforeningen Sygekassens hjem Svendborg Høreforening Svendborg Folkedansere Pen Bowl ÆldreSagen Stenstrup Billiardklub Stenstrup-Lunde- Kirkeby Pensionistforening Sind-nettet Lone Juul Stærmose (O) var fraværende. Jesper Ullemose (V) var fraværende. Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 5. Rehabiliteringsstrategi for det specialiserede sociale område 13/

8 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutningstema: Godkendelse af Rehabiliteringsstrategi for det specialiserede sociale område. Indstilling: Direktionen indstiller, At udkast til Rehabiliteringsstrategi godkendes At der foretages redaktionelle ændringer i Tema 1. således, at det understreges, at der ikke vil ske flytninger af borgere med tvang. Flytninger vil altid være baseret på en konkret og individuel vurdering, og i samarbejde med den enkelte borger. Sagsfremstilling: Den 2. december 2013 besluttede Socialudvalget at udarbejde en rehabiliteringsstrategi for det specialiserede sociale område. Udvalget tiltrådte et princippapir, der skulle danne rammerne for udarbejdelse af en rehabiliteringsstrategi. Socialafdelingen har efterfølgende udarbejdet et udkast til en samlet rehabiliteringsstrategi for det specialiserede sociale område. Udkast til rehabiliteringsstrategien vedlægges. Rehabiliteringsstrategien er Socialafdelingens svar på de udfordringer og forandringer, som afdelingen står over for i de kommende år. Rehabiliteringsstrategien tager sit udgangspunkt i intentionerne i Serviceloven. Det overordnede mål med rehabiliteringsstrategien er, at alle borgere opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Det er ambitionsniveauet, at rehabiliteringsstrategien skal styrke afdelingens faglighed, økonomiske styring, skabe råderum til omstilling og udvikling, øge borgernes livskvalitet og kompetencer og understøtte involvering af netværk og frivillige. Strategien bygger på 5 principper, der er bærende og tilsammen viser hvilken retning Socialafdelingen ønsker at bevæge sig i. Principperne er: Træning til forandring Selvbestemmelse og mening Mere støtte end beskæftigelse Fokus på samskabelse Mere effekt af indsatser Rehabiliteringsstrategien lægger op til igangsættelse af konkrete projekter og initiativer, der skal sikre, at strategiens principper udmøntes i konkrete og borgerrelevante initiativer. Temaerne for projekterne er: 75

9 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Fra støttet bolig til bolig med støtte 2. Fra støttende ydelse til forandrende ydelse 3. Fra netværk som mulighed til netværk som ressource 4. Fra nuværende visitation til rehabiliterende visitation Temaerne er overordnet beskrevet i strategien. Det er tanken, at temaerne uddybes og konkretiseres, når strategien er godkendt. Høringssvar Strategien har været i høring hos kommunens medarbejdere og råd. Der er indkommet 19 høringssvar, som vedlægges. Handicapcenterets pårørenderåd er enig i de overordnede rehabiliteringsmål, som beskrevet i materialet. Men da de ikke mener, at der er noget nyt, tager de skarpt afstand fra, at Socialafdelingen har brugt, og fremover vil bruge så mange ressourcer på strategien, i stedet for at bruge ressourcerne på service til borgerne. De tager samlet set afstand fra den ressourceanvendelse der er lagt i strategien, og som påtænkes fremadrettet at skulle lægges i strategien. Handicaprådet, Frivilligrådet og Rådet for socialt udsatte borgere bifalder strategien, og udtrykker ønske om at være dialogpartnere fremadrettet. Det samlede billede er, at afdelingens medarbejdere bifalder strategien. De påpeger desuden, at der er behov for kompetenceudvikling af medarbejderne samt begrebsafklaring i forhold til rehabilitering og habilitering. Bilag: Åben - Socialafdelingen rehabiliteringsstrategi Åben - Oversigt over høringssvar Åben - høringssvar Medarbejd. GVS Åben - Høringssvar - GVS daghøjskolen Åben - Høringssvar Grønnemoseværkstederne Åben - høringssvar AB-Team Åben - Høringssvar - Team Unge Åben - høringssvar Team Grastenvej & Vestereng Åben - Høringssvar Ryttervej MED udvalg Åben - Høringsvar Ryttervej Åben - høringssvar - Psykiatrisk bostøtte Åben - Høringssvar fra Psykiatrifagligt Team (PFT) Åben - Høringsvar Botilbudet Skovsbovej Åben - Høringssvar Socialpsykiatrisk SKP Åben - Høringssvar Impuls Åben - Høringssvar fra Alkohol- og Ungebehandlingen Åben - Høringssvar Behandlingsafdelingen - voksne Åben - Høringssvar Udsatte Råd Åben - Høringssvar Frivilligrådet Åben - Handicaprådets Høringssvar Åben - Høringssvar Pårørenderådet Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : 76

10 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Godkendt. Lone Juul Stærmose (O) var fraværende. Jesper Ullemose (V) var fraværende. Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 6. Sundhedsaftaler /15102 Beslutningstema: Drøftelse af dagsorden for møde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) den 6. juni 2014 Indstilling: Direktionen indstiller: At dagsordenen til mødet med SKU drøftes Sagsfremstilling: I forbindelse med udarbejdelsen af sundhedsaftaler for ønsker Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark at afholde dialogmøder med de 22 kommuner. Formålet med dialogmøderne er at sikre enighed om, fælles opbakning til og fælles ejerskab til den fælles syddanske sundhedsaftale. Sundhedskoordinationsudvalget kommer til møde med Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune den 6. juni. På mødet deltager desuden repræsentanter for PLO. Se dagsorden for mødet i vedlagte bilag. Bilag: Åben - Kort resume af Fælles Fremtidsbillede og politisk vision for SA Åben - Dagsorden til politisk dialogmøde, SA Åben - Fælles fremtidsbillede - Final version marts 2014 Åben - Sundhedsaftalen version rev. kapitel Åben - Notat til møde ml. SKU, SSU og PLO omkring Sundhedaftalen Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Drøftet. Lone Juul Stærmose (O) var fraværende. Jesper Ullemose (V) var fraværende. Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 77

11 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Forebyggelse af livsstilssygdomme og kronikerindsats i socialpsykiatrien 14/4753 Beslutningstema: Indsats for at forebygge livsstilssygdomme i socialpsykiatrien og styrkelse af kronikerindsats rettet mod borgere med en sindslidelse Indstilling: Direktionen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender forslag til indsatsen, jfr. sagsfremstillingen at udgiften på 0,050 mio. kr. i 2014, 0,350 i 2015 og 2016, samt 0,100 mio. kr. fra 2017 finansieres af 3 mio. kr. puljen til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Sagsfremstilling: Baggrund De seneste år er der kommet mere fokus på uligheden i sundhed hos borgere med en sindslidelse. Grunden til dette fokus er, at der er en øget forekomst af livsstilssygdomme og en stor overdødelighed hos personer med en sindslidelse. Den forventede levetid for personer med en sindslidelse er knap 20 år mindre end for personer uden en sindslidelse, og dødsårsagen er ofte livsstilsrelateret. I den regionale sundhedsprofil fra 2010 svarede godt 80 % af alle med en sindslidelse, at de har en eller flere fysiske sygdomme, ofte livsstilssygdomme. Forekomsten af overvægt, fedme, rygning og et uhensigtsmæssigt indtag af alkohol er også højere end i den øvrige befolkning og der er en højere forekomst af indlæggelser. I budgetaftalen for 2014 mellem Regeringen og KL står, at midlerne givet til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser bl.a. skal anvendes til udmøntning af sundhedsaftalerne. I sundhedsaftalerne lægges bl.a. vægt på tidlig opsporing og indsats overfor borgere med somatisk sygdom og sindslidelse. Der er således grund til dels at arbejde målrettet med KRAM faktorerne og med forebyggelse af livsstilssygdomme hos brugere af socialpsykiatrien og dels at sætte fokus på brugere med en kronisk livsstilssygdom. Formål Formålet med en indsats er at: styrke den tidlige opsporing og indsats til borgere med en livsstilssygdom og en sindslidelse forebygge udviklingen af livsstilssygdomme hos borgere med en sindslidelse 78

12 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Aktiviteter Indsatsen bygges op om to spor. Det første spor består af en specifik del, der er målrettet borgere med en sindslidelse og en kronisk livsstilssygdom. Det andet spor har et bredt forebyggelsesperspektiv, målrettet alle borgere tilknyttet socialpsykiatrien i Svendborg Kommune. Indsatsen skal udvikles i et tæt samarbejde mellem sundhedsområdet og socialpsykiatrien. Der lægges vægt på at inddrage borgere og medarbejdere i udviklingen af indsatsen, hvorfor indsatsen ikke er detailbeskrevet. Det første spor har følgende aktiviteter: Udvikling af tre-trinsmodel. Modellen skal imødekomme borgernes mulighed for at indgå i bredere sociale sammenhænge. Trin 1 består af, at socialpsykiatriens medarbejdere hjælper borgeren med håndtering af den kroniske somatiske livsstilssygdom. Trin 2 består af at deltage på kursustilbud på kursuscenter Impuls. På trin 3 skal borgeren deltage på det almene kronikertilbud, eventuelt ledsaget af socialpsykiatriens medarbejdere. Det andet spor har følgende aktiviteter: På baggrund af tidligere erfaringer er der konkrete indsatser der hurtigt kan etableres og derudover vil der skulle udvikles nye indsatser sammen. De indsatser der hurtigt kan etableres er: Madlavningskurser for borgere og medarbejdere. Kurserne handler om at styrke borgernes kompetencer til at lave sund mad Fokus på motion og medicin i hele socialpsykiatrien. Bostedet Skovsbovej har gode erfaringer med at vurdere medicineringen og øge fokus på motion. Dette søges udbredt til hele socialpsykiatrien. Tilknytning af en ernæringsrådgiver som kan rådgive medarbejdere og personale i køkkenet på Impuls. Formålet er at øge viden og i sidste ende at kunne tilbyde et sundt måltid på Impuls. Desuden inddrages medarbejdere og borgere med henblik på at udtænke og beskrive andre relevante indsatser, som bl.a. kan foregå på kursuscenter Impuls. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Budgettet dækker fortrinsvist udgifter til løn og efteruddannelse af medarbejdere i socialpsykiatrien og på sundhedsområdet samt aktiviteter i projektet. Samlet økonomi: kr kr. 79

13 Social- og Sundhedsudvalget s møde den kr og frem kr. Det foreslås, at pengene afsættes fra puljen på 3 mio. kr. til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Lone Juul Stærmose (O) var fraværende. Jesper Ullemose (V) var fraværende. Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 8. Status på indsatsen Små skridt til varigt vægttab 11/17652 Beslutningstema: Orientering om og drøftelse af status på indsatsen Små skridt til varigt vægttab Indstilling: Direktionen indstiller: At Social- og Sundhedsudvalget drøfter status, samt muligheder for fortsættelse af indsatsen. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har haft en indsats for svært overvægtige voksne siden De første år kom midlerne fra en satspulje under Sundhedsstyrelsen. Fra 2012 har indsatsen midlertidigt været drevet via midler fra puljen til forebyggelse og sundhedsfremme under Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. På baggrund af erfaringer med at drive indsatsen er konceptet ændret undervejs. Indsatsen har nu en form, hvor der især fokuseres på de borgere der er svært overvægtige, og som har vanskeligt ved at håndtere overvægten selv. De fleste deltagere har andre sygdomme og en del er uden for arbejdsmarkedet. Indsatsen bygger på et koncept udviklet af Sundhedsstyrelsen, og handler om at lægge kursen i livet om. Konceptet hedder Små skridt. Indsatsen hjælper således borgerne med at få handlekompetence til at håndtere eget liv, og er ikke en slankekur. Der arbejdes med langsigtede mål, der opnås ved livsstilsændring, ikke hurtige vægttab. Det er primært almen praksis der henviser borgere til indsatsen, men der henvises også fra arbejdsmarkedsområdet og fra kronikerindsatsen. Oprindeligt var indsatsen dimensioneret efter en forventning om, at der blev henvist ca. 60 borgere årligt. I 2013 og 2014 henviste almen praksis 80

14 Social- og Sundhedsudvalget s møde den flere borgere end først forventet. I 2013 og begyndelsen af 2014 har 100 borgere deltaget i indsatsen. Samarbejdet med almen praksis er væsentligt for indsatsens succes. Generelt ses der er god effekt af Små Skridt indsatsen efter både 4 ugers, 3 måneders samt 1 års opfølgning. Resultaterne viser overordnet set, at borgerne opnår en øget trivsel samt tro på og evne til at takle og kontrollere forskellige situationer (self-efficacy), uanset om de taber sig eller tager på. Det ser ud til at forbedringen af trivsel og self-efficacy er størst hos de borgere der taber sig mest. Dette falder rigtig fint i tråd med Små skridt metoden, som faktisk ligger op til at vægtstop kan være et rigtig godt langsigtet og holdbart mål til at ændre folks risiko for depression/stress og forbedre deres tro på og evne til at kontrollere og håndtere situationer fremadrettet. Vedhæftede statusnotat beskriver indsatsen og indsatsens resultater. Der er foreslået en fortsættelse af indsatsen i et udvidelsesforslag på 0,650 mio. kr. årligt fra 2015, jf. anden sag på dagsordenen. Bilag: Åben - Status på indsats for overvægtige voksne Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Fremsendes til budgetforhandling Lone Juul Stærmose (O) var fraværende. Jesper Ullemose (V) var fraværende. Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 9. Center for Sundhed 13/32814 Beslutningstema: Foreløbig drøftelse af Center for Sundhed. Indstilling: Direktionen indstiller: At udvalget drøfter den foreløbige skitse Sagsfremstilling: På baggrund af Social og Sundhedsudvalgets indledende drøftelse af et Center for Sundhed på mødet i marts måned har administrationen udarbejdet en skitse af Center for Sundhed og de tilbud og aktiviteter der eksempelvis kan placeres i et Center for Sundhed. Bilag: Åben - Center for Sundhed 81

15 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Drøftet. Administrationen bedes udarbejde 2-3 modeller for etablering af et sundhedscenter. Der søges afsat 0,5 mill. kr. i anlægsbudget 2015 med henblik på belysning heraf. Der laves et kommissorium og tidsplan. Lone Juul Stærmose (O) var fraværende Jesper Ullemose (V) var fraværende. Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 10. Ansøgning om forhøjelse af tilskud fra Mødrerådgivningen M/K 14/16504 Beslutningstema: Mødrerådgivningen M/K ansøger Social- og Sundhedsudvalget om en forhøjelse af tilskuddet fra Svendborg Kommune gældende for Der ansøges om, at det nuværende tilskud på kr. udvides med kr. således, at det samlede tilskud bliver kr. Indstilling: Administrationen indstiller sagen til drøftelse. Sagsfremstilling: Mødrerådgivningen M/K har fremsendt ansøgning til Social- og Sundhedsudvalget om forhøjelse af tilskuddet for budget Mødrerådgivnigen M/K er en frivillig forening, der drives af Foreningen Mødrerådgivningen, som også driver genbrugsbutikken Børne Bixen. På Mødrerådgivningen M/K arbejder både lønnet personale samt enkelte frivillige. Mødrerådgivningen M/K tilbyder støtte og rådgivning til gravide og unge mødre under 25 år samt til forældre med efterfødselsreaktioner. Tilbuddene omfatter fødselsforberedelse, jordemoderkonsultation, mødregrupper med deltagelse af en sundhedsplejerske, terapeutiske samtaleforløb, retshjælp samt introduktion til babymassage. Alle tilbuddene er gratis at benytte for brugerne. Mødrerådgivningen M/K ønsker med en forhøjelse af tilskuddet at fastholde kvaliteten i den nuværende indsats. Dette nødvendiggør ifølge Mødrerådgivningen M/K et økonomisk niveau, som indtil videre er fastholdt ved hjælp af tilskud fra Foreningen Mødrerådgivningens formue. Mødrerådgivningen M/K oplyser, at Foreningens formue nu er ved at være opbrugt. 82

16 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Forhøjelse af tilskuddet vil gå til: Psykoterapeut Sundhedsplejerske Instruktør i babymassage Øvrig drift og nyanskaffelser kr kr kr kr. Ved en prioritering i ansøgningen anser Mødrerådgivningen M/K bevilling af tilskud til sundhedsplejerske og psykoterapeut, som det mest væsentlige. Møderådgivningen M/K vurderer, at ovenstående er vigtig for fortsat at sikre helheden og tværfagligheden i indsatsen samt er nødvendig i forhold til at opnå samme kvalitet i den forebyggende indsats. Mødrerådgivningen M/K har i 2012 og 2013 søgt det daværende Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, samt Børne- og Ungeudvalget om en forhøjelse af tilskuddet fra Svendborg Kommune på hhv kr. og kr. Ansøgningerne blev ikke imødekommet. Budgetoplægget og aktivitetsbeskrivelsen i sin helhed findes i bilag 1. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Mødrerådgivningen M/K ønsker, at forhøje bevillingen fra Svendborg Kommune fra kr. til kr. Bilag: Åben - Ansøgning om ekstrabevilling fra Møderrådgivning Åben - Aktivitetsbeskrivelse 2013 Møderrådgivningen Åben - Årsregnskab 2013 Møderrådgivning Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Tilskuddet bevilges i 2015 indenfor udvalgets ramme. Med hensyn til den permanente finansiering fremsendes forslag til Budget Lone Juul Stærmose (O) var fraværende. Jesper Ullemose (V) var fraværende. Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 11. Svendborgprojektet - aktive børn i dagtilbud 14/11356 Beslutningstema: Beslutning om igangsættelse af Svendborgprojektet i dagtilbud. Indstilling: Direktionen indstiller, at direktørområderne Børn og Unge, Kultur, Erhverv og Udvikling og Social og Sundhed arbejder videre med projektet med henblik på at 83

17 Social- og Sundhedsudvalget s møde den etablere Svendborgprojektet i dagtilbud med opstart pr. 1. august 2015 at finansieringen for 2015 og frem delvist sker via jobrotationsordningen og restfinansieringen oversendes til budgetforhandlingerne Sagsfremstilling: Skolerne i Svendborg Kommune har siden 2008 haft seks lektioners idræt i klasse. Resultaterne af forskningen og skolernes erfaringer er rigtig gode. Der er pt. tilknyttet 15 ph.d. studerende til Svendborgprojektet. Forskningen i Svendborgprojektet har vist, at der er store fordele ved at forbedre børns motorik og sundhed inden de starter i skole. Forskningslederen vurderer derfor, at en før-skole-indsats kan have en afgørende effekt. Kommunens dagtilbud arbejder i forvejen med motorik og sundhed. Ved at igangsætte Svendborgprojektet for de 0-6 årige, styrkes indsatsen på sundhed og motorik. Det vil reducere antallet af børn, der allerede er i risikogruppen, når de begynder i skole. Der skal således være et mærkbart øget fokus på bevægelse og motion samtidig med, at kvaliteten skal øges. Målet med projektet er, at børnene får en hverdag med udfordrende og alderstilpassede fysiske aktiviteter. Alle kommunens dagtilbud inviteres til at deltage i projektet, men det er frivilligt for det enkelte børnehus /dagplejegruppes at deltage. Erfaringerne fra Svendborgprojektet har vist, at efteruddannelse er altafgørende for projektets gennemførelse. Der vil derfor blive udviklet kompetenceudviklingsprogram for pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og dagplejere. Det skal gøre dem i stand til at aktivere børnene med henblik på at forbedre deres motorik og sundhed. Syddansk Universitet har været med i de indledende drøftelser og vil meget gerne med i projektet og have mulighed for at tilknytte forskning til de 3-6 årige i Svendborg. Medvirken i forskningen vil være på de samme betingelser som i den nuværende forskning i skolerne. Det betyder, at dagtilbud og forældre skal give deres tilsagn om deltagelse. Det er frivilligt om man vil deltage - også inden for det enkelte børnehus/dagplejegruppe. Administrationen har udarbejdet notat om projektet indeholdende forslag til projektorganisering, tidsplan og økonomi. Projektet er et samarbejde mellem Børn og Unge, Kultur, Erhverv og Udvikling, Social og Sundhed og eksterne partnere. Børn og Unge er tovholder på projektet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Aktivitet Konceptudvikling Pilotprojekt kr. KEU kompetenceudvikling budget Pilotprojekt forskning KOMPETENCE- UDVIKLING 84

18 Social- og Sundhedsudvalget s møde den medarbejdere i 2015 Kursusudgifter ( kr./pers.) Vikarudgifter Forældrebetaling Tilskud private dagtilbud Nettoudgift medarbejdere i 2016 Kursusudgifter Vikarudgifter Forældrebetaling Tilskud private dagtilbud Nettoudgift medarbejdere i 2017 Kursusudgifter Vikarudgifter Forældrebetaling Tilskud private dagtilbud Nettoudgift medarbejdere fra 2018 Kursusudgifter Vikarudgifter Forældrebetaling Tilskud private dagtilbud Nettoudgift Finansiering: jobrotationsordning Nettoudgift incl. finansiering Udgiften til kompetenceudvikling af medarbejderne i dagtilbud vil delvist kunne finansieres af jobrotationsordningen. Udgiften vedr. ansættelse af vikarer i medarbejderens fravær vedr. uddannelse modsvares af refusionen via jobrotationsordningen, idet udgiften til vikar udgør 176,46 kr. pr. time og refusionen udgør 176,20 kr. pr. time, svarende til 160 % af den højeste dagpengesats. Fra og med 2018 afsættes en pulje til kompentenceudvikling af ca. 20 medarbejdere hvert år. Det forudsættes i beregningen, at jobrotationsordningen er en varig ordning. Midler til forskningen skal finansieres via fondsmidler, som SDU har ansvaret for at søge. Lovgrundlag: 85

19 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Lov om kommunal styrelse. Bilag: Åben Notat, Aktive børn i dagtilbud Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Gonzalo Carrillio begærer sagen i Byrådet. Lone Juul Stærmose (O) og Curt Sørensen (A) var fraværende. Jesper Ullemose (V) var fraværende. Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den :? 12. Til orientering 13/33786 Sagsfremstilling: 1. Til orientering ved udvalgsformanden 2. Til orientering ved udvalgsmedlemmerne 3. Til orientering ved administrationen a. Orientering om Landsbyggefondens melding vedr. ombygning på Gudbjerg Plejecenter b. Orientering om plan for sundhedspolitik c. Den Blå Lagune Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Lone Juul Stærmose (O) var fraværende. Curt Sørensen (A) var fraværende. Jesper Ullemose (V) var fraværende. Helle Caspersen (V) deltog som suppleant. 86

20 Social- og Sundhedsudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:15 Hanne Ringgaard Møller Lone Juul Stærmose Ulla Larsen Jesper Ullemose Hanne Klit Curt Sørensen Gonzalo Carrillo 87

21 Bilag: 2.1. Oversigt på besparelsesforslag - Høring Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89635/14

22 Oversigt over besparelsesforslag på Social- og Sundhedsområdet - Budget Høring Område Ældreområdet : Rehabilitering - hjemmeplejen : Rehabilitering - plejecentrene Socialområdet : Ledelse : Konsulent : Revisitation : Skovsbovej : Handicap fritidstilbud : Effektivisering i CRF : Særforanstaltninger Sundhedsområdet : Rygestopkurser på apotekerne : Forebyggende tandlægebesøg i halvandet års alderen : Sund By netværket : Omlægning af vedligeholdelsestræning for borgere i Svendborg Kommune : Besparelse på rammen til forebyggelse og sundhedsfremme Social- og Sundhedområdet i alt Sparekrav Difference Mogens Larsen - 6. maj 2014

23 Bilag: 2.2. Temaer - Social- og sundhed Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85137/14

24 Budget 2015 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag drift Rehabilitering kr Rehab. i Socialafd Velfærdsteknologi SKP til unge sindslidenden I alt = udgift, - = indtægt 1: Rehabilitering i Socialafdelingen Resume: I socialafdelingen etableres to rehabiliteringsstillinger til en samlet årlig udgift på kr. Sagsfremstilling: Socialafdelingen er aktuelt i færd med at udvikle en rehabiliteringsstrategi. Strategien forventes færdig i efteråret Rehabiliteringsstrategien har som mål at fremme mulighederne for, at hvert enkelt menneske med funktionsnedsættelse får magt og kontrol over egen tilværelse og indtræder som aktiv aktør i eget liv. Indsatsen har derudover sigte på at skabe muligheder for inklusion af mennesker med funktionsnedsættelse, så de får adgang til betydningsfulde fællesskaber i samfundet. Rehabiliteringsstrategien sætter nye standarder for det faglige arbejde på det specialiserede sociale område. Det er vurderingen, at implementering af rehabiliteringsstrategien vil kræve en helt særlig og vedvarende indsats. Der vil således være behov for, at investere ekstra ressourcer i udmøntningen af strategien. Som et treårigt projekt etableres to rehabiliteringsstillinger. Rehabiliteringsstillingerne skal medvirke til at understøtte udmøntningen af strategien. Den ene stilling forankres omkring den rehabiliterende sagsbehandling, og den anden stilling skal understøtte rehabiliterende projekter og borgerforløb hos afdelingens leverandører. De to stillinger forventes fordelt på flere fagpersoner. Påvirkning på andre områder: Økonomi: Udvidelsesforslag på kr. årligt fra 2015 til Acadre sagsnr

25 Budget 2015 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag drift 2: Velfærdsteknologi Resume: I social og sundhed arbejder vi med rehabilitering, både på ældre-, social- og sundhedsområdet. Vi ser velfærdsteknologiske løsninger som væsentlige i forhold til at understøtte det rehabiliterende arbejde. Vi foreslår, der ansættes en velfærdsteknologimedarbejder til at understøtte det rehabiliterende arbejde i hele direktørområdet. Den velfærdsteknologiske medarbejder skal være opsøgende i forhold til nye velfærdsteknologiske løsninger og være med til at sikre aftestning og implementering af nye velfærdsteknologiske løsninger. Sagsfremstilling: Velfærdsteknologi og service kan defineres som teknologier inden for social og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere samt skabe god forretning i virksomhederne. Velfærdsteknologi og service dækker også over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der forbedrer patient- og borgeroplevelsen. Direktørområdet Social- og arbejder med velfærdsteknologi ved, at: Udnytte eksisterende teknologi og sikre, at vi følger udviklingen på området Præge udviklingen ved at indgå aktivt i udvalgte projekter med eksterne aktører Præge udviklingen ved selv aktivt at idéudvikle og opstarte innovative processer Rehabiliteringsprojektet på ældreområdet har vist, at der er potentiale i at indarbejde velfærdsteknologiske løsninger, både i forhold til bedre livskvalitet for borgeren, bedre arbejdsmiljø og frigørelse af ressourcer. Der sker i disse år en kæmpeudvikling på det velfærdsteknologiske område, og det er afgørende at Svendborg Kommune er med, men også sikrer, at det er de rigtige velfærdsteknologiske løsninger vi satser på. Vi forslår at ansætte en velfærdsteknologisk medarbejder, der kan sikre den fortsatte udvikling og koordinering i arbejdet med velfærdsteknologiske løsninger i Social og Sundhed Påvirkning på andre områder: En velfærdsteknologiske medarbejder vil sikre koordineringen af velfærdsteknologi på tværs i direktørområdet. Personalemæssige konsekvenser: Ansættelse af 1 medarbejder. Mange velfærdsteknologiske løsninger påvirker arbejdsmiljøet positivt og er med til at frigøre ressourcer. Økonomi: Udvidelseforslag på kr. årligt fra 2015 og fremover. Acadre sagsnr

26 Budget 2015 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag drift 3: Opsøgende støttekontaktperson (SKP) til unge med debutterende sindslidelse Resume: Der etableres en SKP-funktion målrettet unge debutterende sindslidende borgere. Fokus er på tidligere opsporing og indsats. Sagsfremstilling: Udvidelsesforslaget har til formål gennem opsøgende arbejde at identificere, skabe kontakt til og sikre tidlig indsats overfor målgruppen af unge, som har en debutterende sindslidelse. Hensigten er at forebygge udvikling af alvorlig lidelse. Aldersgruppen tænkes at være årige. Der skønnes at være et antal unge som lever isoleret, uden tilbud og med sporadisk eller ingen kontakt til offentlige instanser. På børneområdet er der kendskab til unge, som er skrøbelige og viser tidlige tegn på psykisk sårbarhed. I voksenområdet ses et stadigt stigende antal henvendelser fra Jobcenteret om unge, som ikke reagerer på Jobcenterets kontakter. Den opsøgende indsats skal derfor gå på tværs af den kommunale organisering i et tæt samarbejde mellem direktørområderne. Det opsøgende arbejde skal desuden foregå i tæt samarbejde med PSP og private interessenter. Der skal især være fokus på ungdomsuddannelser. Organisering Der ansættes en fuldstidsmedarbejder med særlige kompetencer inden for den opsøgende og relationsskabende indsats og med særlig erfaring inden for psykiatri. Indsatsen organiseres i Afdeling for Bostøtte, Center for Socialpsykiatri. Nærmeste samarbejdspartnere er SKP-voksne, Psykiatrifagligt Team, Ungekontakt, Socialafdelingens Udsatte- og behandlingstilbud samt regionale behandlingstilbud. Medarbejderen skal i samarbejde med de unge, socialpsykiatriens tilbud, frivillige og andre ressourcepersoner i lokalsamfundet tage initiativ til at etablere og drive netværksgrupper for målgruppen med henblik på udvikling for den enkelte og skabelse af netværk. Påvirkning på andre områder: Udvidelsesforslaget vil medføre en personaleudvidelse svarende til én stilling. Økonomi: Den årlige driftsudgift udgør kr. Acadre sagsnr

27 Budget 2015 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag drift Sundhed på tværs lighed i Sundhed kr Sygepleje til udsatte Fortsættelse af indsats for svært overvægtige voksne Fortsættelse af RUSK I alt = udgift, - = indtægt 1: Sygepleje til udsatte Resume: Socialafdelingen opnormerer udsattesygeplejerskefunktion med 17 timer, til en årlig udgift på kr. Sagsfremstilling: Med budgetforliget for 2013 etablerede Svendborg Kommune fra en 20 timers udsattesygeplejerskefunktion der arbejder opsøgende med fokus på sundhed i forhold til udsatte borgere. Udsattesygeplejersken opsøger udsatte borgere på de steder, hvor udsatte samles og har desuden faste ugentlige træffetider på Kirkens Korshærs Varmestue samt på det kommunale værested Stenbruddet i Vestergade. Erfaringerne med udsattesygeplejerskefunktionen har været positive. Der er kontakt med udsatte borgere primært i Svendborg by, som sygeplejersken hjælper med en række sundhedsproblemer. Det er eksempelvis umiddelbar sundhedsfaglig vurdering af forskellige tilstande og sundhedsproblemer, sundhedsfaglig ledsagelse til egen læge og hospitalsundersøgelser, mindre generelle sundhedscheck, distribution af rene sprøjtesæt til personer med iv-misbrug samt sundhedsfaglig rådgivning af bostøttemedarbejdere med kontakt til borgere i eget hjem. Med erfaringer fra mere end 1 års drift må det imidlertid konstateres, at de 20 timer ikke er tilstrækkelige til at opfylde behovet for udsattesygeplejerskeydelser til målgruppen. Det foreslås derfor, at udsattesygeplejerskefunktionen opnormeres fra 20 timer til 37 timer pr. uge. Opnormeringen vil i særlig grad blive anvendt til: Udvidet indsats i forhold til sundhedsfaglig motivation og ledsagelse til egen læge og hospitalsundersøgelser/-behandling blandt de mest udsatte borgere. Udvidelse af det geografiske område for opsøgende sundhedsfaglige ydelser Forstærket opsøgende, motiverende og rådgivende funktion ved afbrydelse af behandlingsforløb for stofmisbrug mv. Flere tilbud om minisundhedscheck på væresteder, ved drikkeskure mv. Udvidelsen beløber sig til kr. årligt. Påvirkning på andre områder: Økonomi: Acadre sagsnr

28 Budget 2015 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag drift Udvidelsesforslag på kr. årligt fra 2015 og fremover. 2: Indsats for svært overvægtige voksne Resume: kr. årligt til indsats for overvægtige voksne borgere i Svendborg Kommune Sagsfremstilling: Andelen af overvægtige og svært overvægtige voksne stiger. Sundhedsprofilen for voksne viste, at forekomsten af overvægtige voksne i Svendborg Kommune er steget fra 47,1 pct. til 49,4 pct., og at forekomsten af svært overvægtige er steget fra 12,3 pct. til 13,7 pct. fra 2010 til Forekomsten af svær overvægt er størst blandt borgere med en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse og hos førtidspensionister samt borgere uden for arbejdsmarkedet. Svendborg Kommune har haft en indsats for svært overvægtige voksne siden 2009 og har oparbejdet god erfaring med en indsats der skal støtte svært overvægtige voksne med at ændre livsstil. De første år kom midlerne fra en satspulje under Sundhedsstyrelsen. Fra 2012 har indsatsen været drevet tidsbegrænset via midler fra puljen til forebyggelse og sundhedsfremme under Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. I 2013 og 2014 er startet 100 borgere i indsatsen. Alle borgere henvises via egen læge, via jobcenteret eller via kronikerindsatsen i kommunen. Samarbejdet med lægerne har været væsentlig for indsatsens succes og skyldes bl.a., at lægerne efterhånden har opbygget en tillid til indsatsen, samt at indsatsen har været der gennem længere tid. En analyse af effekten af indsatsen viste, at der er god effekt af Små Skridt indsatsen efter både 4 ugers, 3 måneders samt 1 års opfølgning. Resultaterne viser overordnet set, at borgerne opnår en øget trivsel samt tro på og evne til at takle og kontrollere forskellige situationer (self-efficacy), uanset om de taber sig eller tager på. Det ser ud til at forbedringen af trivsel og self-efficacy er størst hos de borgere der taber sig mest. Dette falder rigtig fint i tråd med Små skridt metoden, som faktisk ligger op til at vægtstop kan være et rigtig godt langsigtet og holdbart mål til at ændre folks risiko for depression/stress og forbedre deres tro på og evne til at kontrollere og håndtere situationer fremadrettet. Der søges om kr. til at fortsætte indsatsen for svært overvægtige voksne, specielt rettet mod de der har det største behov, fra 2015 og frem. Påvirkning på andre områder: Økonomi: Udvidelsesforslag på kr. årligt fra 2015 og fremover. Acadre sagsnr

29 Budget 2015 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag drift 3: Udvidelsesforslag, koordinatorfunktion vedrørende rusmiddelforebyggelse for unge Resume: kr. årligt til en halvtidsstilling i Sundhedsafdelingen, der kan varetage en koordinatorfunktion vedrørende rusmiddelforebyggelse for unge op til 30 år med tæt kobling til behandlingsområdet. Sagsfremstilling: SATS-puljeprojektet, Rusmiddelforebyggelse på Ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune (RUSK), der afsluttes 31. december 2014, har opnået god effekt i etableringen af et givtigt samarbejde med ungdomsuddannelserne, herunder blandt andet fokus på rusmidlers betydning for de unges mulighed for at gennemføre en uddannelse. I projektet er de unges forbrug af rusmidler blevet kortlagt, flere medarbejderne på skolerne er blevet opkvalificeret og de unge er inddraget i udarbejdelsen af informationsmaterialer i form af film og pjecer. Desuden har projektet opstartet arbejdet med rusmiddelpolitikker og handleplaner på uddannelsesstederne. Erfaringer fra RUSK viser, at det tværsektorielle samarbejde med fordel fortløbende kan styrkes omkring rusmiddelforebyggelse, -opsporing og -behandling hos unge. En halvtidsstilling i Sundhedsafdelingen vil kunne sikre koordineringen af indsatser og samtidig bygge videre på det gode samarbejde, som RUSK har fået etableret med ungdomsuddannelserne. Dermed vil Svendborg Kommune i højere grad arbejde proaktivt i forhold til forebyggelse og behandling af storforbrug af rusmidler og misbrug hos unge op til 30 år. Påvirkning på andre områder: Det forventes at indsatsen kan være med til at fastholde unge med misbrugsproblematikker i uddannelse og støtte ungdomsuddannelserne i at opspore og motivere dem til at gå i behandling. Desuden forventes det at indsatsen kan forankres i Ungekontakten. Økonomi: Udvidelsesforslag på kr. årligt fra 2015 og fremover. Beløbet er inkl. drift og administration. Acadre sagsnr

30 Budget 2015 Udvalget for Social og Sundhed Udvidelsesforslag drift Den ældre medicinske patient kr Aftensygeplejersker I alt = udgift, - = indtægt 1: Aften og weekendsygeplejersker på plejecentre Resume: Der ansættes sygeplejersker til aften og weekendvagter på Svendborg Kommunes 17 plejecentre således, at der aften, weekend og helligdage er en sygeplejerske i hver af de 2 plejecenterafdelinger. Sagsfremstilling: Der er ansat sygeplejersker på hverdage i dagvagter på alle Svendborg Kommunes Plejecentre. Aften, nat, weekender og helligdage varetages sygeplejen på plejecentrene af hjemmeplejens sygeplejersker. Den demografiske udvikling, udviklingen i borgernes sygdomsbilleder samt udviklingen i det regionale sundhedsvæsen bidrager alle til, at hjemmesygeplejen får flere og mere komplekse opgaver. Det skyldes opgaveglidning fra det regionale sundhedsvæsen, tidligere udskrivelser, forbedrede behandlingsmuligheder i egen bolig, herunder også plejebolig samt at borgerne udskrives med mere komplekse behov. Desuden bliver vi flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme. Herudover har kommunerne fået en større og mere forpligtende rolle i relation til forebyggelse af indlæggelser og til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. Ansættelse af sygeplejersker på plejecentre aften, weekend og helligdage vil vi kunne imødekomme den øgede kompleksitet i sygeplejen. Vi foreslår at der tilknyttes en sygeplejerske til henholdsvis plejecenter Øst og Plejecenter Vest aftener, weekender og helligdage. Nattevagten dækkes fortsat af sygeplejersker fra hjemmeplejen. Udgifter: Normering Plejecentre Udgift kr. 2 aftensygeplejersker alle aftener kl ,- 2 dagsygeplejersker alle weekender og helligdage kl ,- I alt ,- Påvirkning på andre områder: Det vil være en aflastning af sygeplejerskerne i hjemmeplejen. Personalemæssige konsekvenser: Sygeplejegruppen i Ældreplejen i Svendborg Kommune vil opleve en opnormering Økonomi: Udvidelsesforslag på kr. årligt fra 2015 og fremover. Acadre sagsnr

31 Bilag: 2.3. Brand- og kaldeanlæg Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

32 Budget 2015 Anlæg Politikområde: Projektnavn: Social og Sundhed Brand- og kaldeanlæg X Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Plejecentrene Overordnet beskrivelse Udskiftning og opgradering af brand- og kaldeanlæg på plejecentrene, samt nødkald i hjemmeplejen. En samlet pris forventes at andrage 17,1 mio. kr., der kan fordeles over 5 år. Med en udgift på 4,3 mio. kr. i 2015, 3,8 mio. kr. i 2016 og 3,0 mio. kr. årligt i 2017 til Behov / ønsker På plejecentrene har de brand- og kaldeanlæg som hhv. sikre alarmering ved brand og sender signal fra borger til personale om, at der er behov for hjælp hos den pågældende borger. Telefonianlægget sikre forbindelse mellem anlæg og hhv. beredskab og mellem borger og personale. En række af de lovpligtige brand-, telefoni- og nødkaldsanlæg kan ikke længere serviceres, og de har en kort restlevetid, nogle mindre end et år. Endvidere lever ikke alle anlæggene op til moderne standard og krav. Et moderne anlæg vil blandt andet kunne anvendes til demenssikring og sikre at alle signaler tilgår samme enhed, så hver medarbejder kun skal bærer rundt på én mobil enhed. For at opdatere anlæggene, så de disse krav imødekommes og anlæggene gøres ensartet på alle plejecentre, anbefaler administrationen, at anlæggene udskiftes og opgraderes i nødvendigt omfang. De enkelte anlæg kan ad åre ikke længere serviceres og skal derfor udskiftes efterhånden, som der ikke kan skaffes reservedele til dem. Moderne kaldeanlæg vil kunne give større tryghed for beboerne og deres pårørende, og personalet et bedre kommunikationsværktøj, større sikkerhed og fleksibilitet. På nogle plejecentre har man endnu kald via træk i snor, som det også kendes fra hospitaler, og personalet har således ikke mulighed for at kommunikere med borgerne. Andre steder sker kaldet via borgernes telefonline, mens brandalarmen går til en anden telefon eller enhed. På de plejecentre, hvor systemerne er opdateret sker kaldet via et internt system, hvor både brandalarm, kalde og almindelig telefoni foregår til samme mobile enhed det er denne sidste løsning man har erfaret er den mest hensigtsmæssige. Da omfanget af de anlæg, der skal udskiftes er relativt stort anbefales det, at udskiftningen og opgraderingen sker over en årrække. Det vil være hensigtsmæssigt på sigt at have de samme anlæg på alle plejecentre for at sikre indsigt i drift og vedligehold af anlæggene I første omgang udskiftes de anlæg, der ikke længere kan serviceres, og hvor der er en reel risiko for, at de vil skulle udskiftes akut inden for en meget kort tidshorisont. Herefter udskiftes anlæggene efter følgende kriterier - Trådløs dækning over store områder - Demenssikring Acadre Side 1 af 3

33 Budget 2015 Anlæg Samtale mellem beboer og personale der modtager nødkald - Forsinkelsestryk på brandalarm for at forhindre udrykning ved fejlmelding - Brandalarm, kald fra borgere samt almindelige telefonopkald tilgår samme mobile enhed, dels så de forskellige alarmer/opkald kan prioriteres på forhånd og dels for at personalet ikke skal gå rundt med flere enheder. Herudover står hjemmeplejen overfor at skulle sende nødkald i udbud, idet den nuværende aftale er opsagt pr. 1. januar Det vurderes hensigtsmæssigt med et samlet udbud for plejecentre og hjemmepleje. En samlet vurdering af sagen forventes klar til august. Øvrige bemærkninger Bilagsmateriale, evt. link Projektets samlede udgift og periode 17,1 mio kr til 2019 Side 2 af 3

34 Budget 2015 Anlæg Politikområde: Projektnavn: Social- og sundhed Brand- og kaldeanlæg X Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Økonomi kr. Tidl Samlet Politisk beslutning projektering Projektering 0 Politisk beslutning udførelse Udførelse 4,3 3,8 3,0 6,0 17,1 Færdiggørelse 0,0 Samlet anlægsprojekt 0 4,3 3,8 3,0 6,0 17,1 Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Afledt drift Samlede likviditet, netto 0 4,3 3,8 3,0 6,0 17,1 Acadre Side 3 af 3

35 Bilag: Notat, Aktive børn i dagtilbud Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

36 a Aktive børn i dagtilbud Notat Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor klasse på syv af kommunens skoler fik seks lektioners idræt om ugen. For at opnå en høj kvalitet i den ekstra idrætsundervisning, fik alle idrætslærere og pædagoger 40 timers efteruddannelse i Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept (ATK). Idrætsskolerne i Svendborg Kommune gik fra august 2011 fra projekt til drift, så alle folkeskoler i Svendborg Kommune nu har seks lektioners idræt om ugen i klasse. Der er gennemført en betydelig mængde forskning i forbindelse med projektet, og der er påvist en væsentlig positiv effekt på børnenes sundhed. Disse erfaringer skal nu udbredes til de yngre børn i dagtilbud. Forskningen i Svendborgprojektet har vist, at en før-skole-indsats er afgørende for børns motoriske og sundhedsmæssige udvikling. Kommunens dagtilbud arbejder i forvejen med motorik og sundhed, men ved at igangsætte Svendborgprojektet for de 0-6 årige, vil man kunne styrke indsatsen på motorik og sundhed, og dermed reducere antallet af børn, der allerede er i risikogruppen, når de begynder i skolen. Der skal således være et mærkbart øget fokus på bevægelse og motion samtidig med, at kvaliteten skal øges. Projektet skal således opnå, at børnene får en hverdag med udfordrende og alderstilpassede fysiske aktiviteter. Alle kommunens dagtilbud inviteres til at deltage i projektet, men det enkelte børnehus deltagelse er frivillig. Formål Det overordnede formål med projektet er at aktivere børnene med henblik på at forbedre deres motorik og sundhed. Mere bevægelse og motion kan samtidig bidrage til at opfylde kommunens overordnede vision for skole og dagtilbud om øget kreativitet og samarbejde hos børnene. Erfaringerne fra Svendborgprojektet har vist, at efteruddannelse er altafgørende for projektets gennemførelse. Der vil derfor blive udviklet et kompetenceudviklingsprogram for pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og dagplejere i dagtilbuddene. Derudover skal projektet bidrage til en øget forskning i betydningen af motion blandt helt små børn, ligesom første del af Svendborgprojektet gjorde det for skolebørn. Denne forskning foregår i regi af Syddansk Universitet, og vil i første omgang være centreret om børnene fra 3-6 år. Mål Det første mål er at få sammensat det aktivitetsindhold, børnene skal møde i deres hverdag. Udgangspunktet er, at motion og bevægelse skal blive en integreret del af hverdagen i dagtilbuddene, så børnenes sundhed og motorik forbedres. Tilrettelæggelsen af aktiviteter og temaer udarbejdes af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskellige relevante faggrupper (se punktet organisering) suppleret med inspiration fra relevante aktører. 21. maj 2014 Side 1

37 a Derefter skal der gennemføres et efteruddannelsesprogram, hvor repræsentanter fra alle kommunens børnehuse gennemfører et kursus, der kan gøre medarbejderne i stand til at fremme fysisk aktivitet og arbejdet med børns motorik. De skal opnå et grundlæggende kendskab til bevægeapparatet, kropsbevidsthed og motorisk udvikling, og være i stand til at bruge denne viden til at igangsætte aktiviteter, der er tilpasset børnenes alder og evner. Det påtænkes, at kurserne afholdes i regi af Svendborgs kommende praksisvidenscenter. Det endelige mål er at skabe en aktiv hverdag for alle børn mellem 0-6 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, så børnene bliver sundere og gladere. Samtidig er det vigtigt, at den fysiske aktivitet indlejres som gode vaner hos børnene. Projektet harmonerer også godt med, at det netop er vedtaget, at sundhedsplejen skal tilbyde 3-års besøg i hjemmet med fokus på kost og motorik. Succeskriterier og målemetode Det primære succeskriterie er, at børnene i Svendborg Kommunes dagtilbud bliver sundere og motorisk stærkere. Dette måles som led i den tilknyttede forskning, der både vil beskæftige sig med børnenes fysiske tilstand, herunder rygproblemer, børnenes motoriske tilstand og børnenes kognitive tilstand. En forudsætning for dette er, at der udvikles kurser, der klæder medarbejderne på til at igangsætte og drive den øgede bevægelse i institutionerne. Dette opnås ved at inddrage medarbejderne i konceptudviklingen af kurserne, og efterfølgende lade medarbejderne evaluere kursernes anvendelighed i praksis. Rammer for projektet Som nævnt er projektet en fortsættelse af Svendborgprojektet, hvorfor der vil være et naturligt behov for samarbejde med aktørerne fra skoledelen af projektet. Der ligger meget viden og mange erfaringer i det projekt, der kan være brugbare i gennemførelsen af dette. Samtidig vil der være brug for stor koordination med projektet Praksisvidenscenter vedr. Sport og Uddannelse, der efter planen skal stå for at afholde efteruddannelsen af medarbejderne. Projektet skal ses som en del af den samlede indsats, der gøres for, at borgerne i Svendborg er aktive hele livet. 21. maj 2014 Side 2

38 a Projektets organisering og bemanding Projektet organiseres i regi af Svendborg Kommune, og der nedsættes styregruppe og tre arbejdsgrupper. Første opgave for styregruppen bliver at godkende en projektbeskrivelse. Styregruppe o Birgit Lindberg, chef for Dagtilbud (fmd.) o Morten Refskou, chef for Kultur o Anne Højmark, chef for Sundhed o 1 dagtilbudsleder udpeges af Birgit Lindberg o 1 medarbejder fra Børn og Unge (tovholder) Arbejdsgruppen Konceptudvikling o Har til ansvar at udvikle det læringsmiljø vi skal have, og sammensætte et aktivitetsprogram inden for motion, bevægelse og kropsbevidsthed. Gruppen skal samtidig forholde sig til, hvordan man bedst muligt inddrager den digitale verden. o Arbejdsgruppen består af: 1 pædagogisk teamleder Motorikpædagog Ergoterapeut Dagtilbudsleder (evt. samme som i styregruppen) Mette Sorang Kjær, HC Andersens Børnehospital Louise Madsen, fysioterapeut og sundhedskonsulent SDU Institut for idræt og biomekanik 1 udefra, f.eks. en forening 1 medarbejder fra Børn og Unge (tovholder) Arbejdsgruppen Forskning o Har til ansvar at planlægge forskningen og fundraise de nødvendige forskningsmidler o Arbejdsgruppen består af: Lise Hestbæk, SDU Henrik Hein Lauridsen, SDU 1 pædagogisk teamleder Mette Skov Hansen, Svendborgprojektet 1 fra Sundhedsafdelingen 1 fra HC Andersens Børnehospital 1 med viden om sociale kompetencer og alsidig personlig udvikling 21. maj 2014 Side 3

39 a Arbejdsgruppen Kompetenceudvikling o Har til ansvar at planlægge efteruddannelsen af pædagoger, dagplejere mv. o Arbejdsgruppen består af: UCL 1 fra fysio- og/eller ergoterapeutuddannelsen Pædagogisk teamleder Ingerlis Madsen, konsulent Børn & Unge Motorikpædagog Line Skov Høst, projektleder praksisvidenscentret Mette Skov Hansen, Svendborgprojektet Hertil kommer forskellige grader af ad hoc inddragelse af andre relevante interessenter. Foreløbig tidsplan 11. marts 2014 Fremlæggelse af projektet for dagtilbudslederne v/birgit Lindberg Repræsentanter for sport og uddannelse deltager 27. marts 2014 Projektet behandles af direktionen 2. juni 2014 Projektet behandles af Social- og Sundhedsudvalget 3. juni 2014 Projektet behandles af Udvalget for Børn og Unge 12. juni 2014 Projektet behandles af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget September 2014 September 2014 September 2014 September 2014 December 2014/Januar 2015 Januar/februar 2015 Forår/sommer 2015 August 2015 Arbejdsgrupperne inviteres til opstartsmøde. Inden første møde er der udarbejdet kommissorier Dialogmøde med forældrebestyrelserne Børnehusene tager stilling til, hvorvidt de ønsker at deltage i projektet SDU udarbejder protokol og udarbejder fondsansøgninger Pilotprojekt til forskningen. Der testes og udvikles målemetoder Pilotprojekt efteruddannelse Der gennemføres efteruddannelse af pædagoger, dagplejere mv. De involverede børnehuse starter projektet, og forskningen igangsættes 21. maj 2014 Side 4

40 a Økonomi Aktivitet Konceptudvikling Pilotprojekt kompetenceudvikling Pilotprojekt forskning KOMPETENCEUDVIKLING 150 medarbejdere i 2015 Kursusudgifter (3.000 kr. KEU budget kr./pers.) Vikarudgifter Forældrebetaling Tilskud private dagtilbud Nettoudgift medarbejdere i 2016 Kursusudgifter Vikarudgifter Forældrebetaling Tilskud private dagtilbud Nettoudgift medarbejdere i 2017 Kursusudgifter Vikarudgifter Forældrebetaling Tilskud private dagtilbud Nettoudgift medarbejdere fra 2018 Kursusudgifter Vikarudgifter Forældrebetaling Tilskud private dagtilbud Nettoudgift Finansiering: jobrotationsordning Nettoudgift incl. finansiering Udgiften til kompetenceudvikling af medarbejderne i dagtilbud vil delvist kunne finansieres af jobrotationsordningen. Udgiften vedr. ansættelse af vikarer i medarbejderens fravær vedr. uddannelse modsvares af refusionen via jobrotationsordningen, idet udgiften til vikar udgør 176,46 kr. pr. time og refusionen udgør 176,20 kr. pr. time, svarende til 160 % af den højeste dagpengesats. Fra og med 2018 forventes en mindre udgift til kompentenceudvikling vedr. et skøn på 20 nye medarbejdere. Det forudsættes i beregningen, at jobrotationsordningen er en varig ordning. Midler til forskningen skal finansieres via fondsmidler, som SDU har ansvaret for at søge. 21. maj 2014 Side 5

41 Bilag: 2.5. Administrativ struktur - første evaluering Evalueringskriterier Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

42 From:Vibeke Nygaard Olesen To:Lene Mortensen Subject:Høringssvar vedr. budget 2015 hej Lene Hermed fremsendes høringssvar fra Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen. Med venlig hilsen Vibeke Olesen Socialrådgiver, Misbrugsbehandler Behandlingscenter Svendborg, Voksenafd. Dronningholmsvej 60a 5700 Svendborg Tlf direkte

43 Bilag: 2.6. Høringssvar vedr. budget Behandlingscentret Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

44 Høringssvar vedr. reduktionsforslag Budget 2015 I Behandlingscenter Svendborg, voksenafdelingen har vi gennemgået reduktionsforslaget. Vi ser, at der under alle omstændigheder ville skulle hentes et samlet beløb på kr fra det nuværende budget. Et beløb som forventes at kunne tages, hvis weekend udleveringen stopper og der derfor ikke er brug for vagtordning mere. Såfremt weekendlukningen ikke gennemføres, vil der stadig skulle hentes kr i det samlede Center for Rusmidler og Forsorg. Det er ikke beskrevet, hvor stor en andel af beløbet på kr som forsvinder fra voksenafdelingen. Der vil også fortsat være personale som afspadserer torsdag og fredag, hvilket ikke vil frigøre tid til samtaler. Konsekvenser ved reduktionsforslag: Der er fra Brugerrådet i Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen en forventning om, at de personale timer der ikke skal bruges i weekenderne, ville kunne bruges til flere samtaler til brugerne og dermed give brugerne mulighed for samtaler og gruppeforløb. Jf. I Brugerundersøgelsen af 2013 Findes på Behandlingscenter Svendborgs hjemmeside, Beskriver brugerne Der er fælles enighed om, at alle gerne vil have tilbudt flere samtaler (citat fra referat af brugerrådsmødet mandag den ). Ovenstående ser vi ikke muligt, såfremt de ekstra ressourcer der skulle bruges til samtaler, konverteres til betaling af fremtidig vagtordning. Endvidere er vores ønske som Behandlingscenter, at få flere ressourcer til at rekruttere gruppen af brugere som endnu har en fod på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. De som endnu ikke har en så høj belastningsgrad, jf. ASI (Addiction Severity Index) Vi ser det nuværende reduktionsforslag som en nedprioritering af det forebyggende arbejde, hvilket harmonerer dårligt med RUSK projektet, hvor fokus er større indsats tidligere og forebyggelse. Vi ser, at mellemgruppen bliver prioriteret lavt og fokus er på de unge og den mest belastede gruppe. Der vil blive mangel på ressourcer til at bruge på samtale- og gruppeforløb for brugere med hovedproblem af Cannabis og centralstimulerende stoffer. De manglende ressourcer vil vanskeliggøre mulighederne for at åbne en ekstra aften for netop mellemgruppen, som ofte fortsat er i på arbejdsmarkedet/ uddannelse og bør fastholde denne tilknytning. I 2013 konstaterer vi, i evalueringen af gruppebehandling for de sidste 2 år jf. projektbeskrivelse - Gruppebehandling for mennesker med tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet - som har et misbrug af hash, centralstimulerende stoffer og alkohol, at forbrugsmønstret også lokalt i Svendborg har ændret karakter. Dette afspejles tydeligt i vores indskrivelsesdata af nye klienter, hvor forholdet mellem mennesker med et behandlingskrævende misbrug af opiat (heroin eller morfin) og et behandlingskrævende misbrug af hash, centralstimulerende stoffer og alkohol er 1:4. Som personale, vil en hindring i udviklingen af nye tiltag, som kan støtte brugergruppen i en bedre behandling, være utilfredsstillende. Vi har som personale en oplevelse af, at en god idé konverteres til besparelse. Dette vanskeliggør rehabilitering for brugeren og arbejdsglæden hos personalet.

45 KL offentliggjorde i marts 2013 debatoplægget Investér før det sker, Citat fra debatoplægget: fordi vi ønsker et fokusskifte i socialpolitikken. Vi ønsker en social politik, hvor vi satser på tidlige indsatser og fremskudt støtte der, hvor barnet, den unge og den voksne er til hverdag. Vi fastholder titlen til dette udspil, fordi vi mener, at der både er god livskvalitet og god samfundsøkonomi i forebyggelse og tidlige målrettede indsatser. Som et af Danmarks førende Behandlingscentre for stofmisbrugere, vil vi som personalegruppe gerne være med til at støtte forebyggelse og tidlige målrettede indsatser. Dette ser vi vanskeliggjort med reduktionsforslaget for Budget 2015 Med venlig hilsen Personalet Behandlingscenter Svendborg, voksenafdelingen Henvendelse vedr. spørgsmål rettes til Vibeke Olesen

46 Bilag: 2.7. Høringssvar Budget 2015 fra S-MED i Social og Sundhed Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

47 Direktionen / Social- og Sundhedsudvalget Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg Telefon: Høringssvar vedr. Budget 2015 Høringssvar fra medarbejderrepræsentanterne i Sektor-MED-udvalget for Social og Sundhed: Medarbejderrepræsentanterne har drøftet de forskellige besparelsesforslag og finder at forslagene er meget decentrale og har derfor bedt de enkelte afdelinger om at komme med deres specifikke høringssvar Sagsid.: 14/4 Med et håb om at det ikke bliver nødvendigt at effektuere rammebesparelser ønsker vi at fremhæve følgende opmærksomhedspunkter. - en påmindelse om det årlige effektiviseringskrav på 0,35 procent, vedvarende vil påvirke den daglige drift og øge arbejdspresset i de enkelte områder - vi ser flere af de oplistede forslag som effektiviseringer, der udover de 0,35 pct. yderligere vil påvirke driften og arbejdspresset - vi vil gerne henvise til at vedvarende effektiviseringer påvirker medarbejdernes trivsel og hermed værdien af kommunes samlede sociale kapital. Der henvises i øvrigt til indkomne høringssvar fra de enkelte afdelinger. Venlig hilsen Pva medarbejderrepræsentanterne i Sektor-MED, Social og Sundhed Anne Marie Kanstrup Næstformand Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde: Mandag-fredag Torsdag tillige Side 1 af 1

48 Bilag: 2.8. Høringssvar vedr. Budget 2015 fra medarbejder i Hjælpemiddelafdelingen Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

49 From:Rigmor Karnøe To:Lene Mortensen Subject:VS: Høring vedr. budget 2015 Hej Lene! Jeg er blevet opfordret til at sende dette direkte til dig, da det er for specifikt for at kunne komme med i høringsvaret fra sektor-med. Venlig hilsen Rigmor B. Karnøe Ergoterapeut Hjælpemiddelafd. Svinget Svendborg TLF: EAN. nr.:

50 Fra: Rigmor Karnøe Sendt: 8. maj :43 Til: Else Feldthaus Emne: SV: Høring vedr. budget 2015 Hej Else! Uden at være direkte involveret i aktiviteter for handicappede forekommer det mig, at de aktiviteter, der er, hvor der er mulighed for de dårligst fungerende for at deltage, er af meget stor betydning for deres livskvalitet og livsudfoldelse og oplevelse af at være med i et socialt fællesskab. Jeg synes, kr er en rimelig udgift for at give dem disse muligheder. Det er dem, der har mindst muligheder for at tage nogen form for egne initiativer, og uden tilbud udefra, kan deres liv blive indholdsløst opbevaring. M.v.h. Rigmor Fra: Else Feldthaus Sendt: 7. maj :58 Til: Hanne Rudbeck; Marlene Pedersen; Mette Kjeldsen; Rigmor Karnøe; Gitte Sørensen; Dorthe Nielsen; Thomas Svaneberg Andersen; Lene Pedersen Linder Emne: VS: Høring vedr. budget 2015 Hej Alle Vi laver høringssvar i sektor med. Kom med jeres indput hvis I har nogen. Venlig hilsen Else Feldthaus Ergoterapeut Svendborg Kommune Hjælpemidler Svinget Svendborg Tlf: Mobil:

51 Fra: Kirsten Vie Madsen Sendt: 7. maj :10 Til: Gitte Knudsen; Tina Juul Hansen; Marianne Lauritsen; Else Feldthaus; Mette Hviid Boris; Mejse Holstein; Louise Fejerskov Emne: VS: Høring vedr. budget 2015 Kære A-med T.o Venlig hilsen Kirsten Vie Madsen Myndighedschef Svendborg Kommune Stab i myndighedsafdelingen Svinget Svendborg Tlf:

52 Fra: Lene Mortensen Sendt: 7. maj :03 Til: Estrid Heldager; Finn Boye; Helle Troelsen; Lone Juul Stærmose; Per Christensen; Per Christensen; Poul Arne Elnegård; Susanne Albrechtsen; Viben Kræmmer; Anne Marie Strauss; Bent Rasmussen; Engmose; Erik Hansen ; Hans Halberg; Inge; jamas; Margit Lolk; Sonja Christensen; Stinne Tram; Aase Højgaard; Carsten Lindholm; Jesper Due Pytlick; Skårupøre Vingård; Alice Top-Rasmussen; Birgit Jørgensen; Ellen Christensen; Frivillighuset; Karen Finsen; Ole Lennart Hansen; Susanne Aasholm; Wivie Schärfe; Anne Højmark Jensen; Anne Marie Kanstrup; Birgitte Lüthi; Birthe Frederiksen; Claus Sørensen; Else Feldthaus; Hans Schick; Helene B. Andersen; Helle Buch; Janeke Espensen; Jytte Vigsø; Karin Johansen; Kirsten Strøm Nielsen; Kirsten Vie Madsen; Lene Mortensen; Lisbet Dahl; Marianne Larsen; Mie Vode Moll; Peter Mouritsen; Susanne Villumsen; Tina Juul Hansen Cc: Hanne Ringgaard Møller Emne: Høring vedr. budget 2015 Kære råd og S-MED Social- og Sundhedsudvalget besluttede g.d. at sende vedlagte forslag til udmøntning af rammebesparelse på Social- og Sundhedsudvalgets område i høring. Høringsfrist: 26. maj Høringssvar sendes til: I forbindelse med høringen opfordres til indsendelse af alternative forslag til besparelser. Link til Social- og Sundhedsudvalgets beslutning (pkt. 2 på dagsordenen) g.d.: Svendborg Kommune - PolitikerWeb - Home Høringsmaterialet forventes offentliggjort på kommunens hjemmeside d.d.: Venlig hilsen Lene Mortensen Fuldmægtig

53 Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf:

54 Bilag: 2.9. Høringssvar - Vestereng Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

55 Skårup den Høringssvar vedr. besparelsesforslag 2. nedlæggelse af konsulentfunktion i Center for Handicap. Jeg hæfter mig ved, at man under påvirkning på andre områder skriver, at det ikke har nogen. Dette er jeg stærkt uenig i. Jeg har igennem de sidste mange år haft den oplevelse, at konsulentfunktionen på mange områder har haft en særdeles gavnlig effekt. Bl.a. omkring implementering af teamdannelse på de forskellige arbejdspladser, i opstartsfasen, etableringen og stadfæstelsen af koordinatorfunktionen samt generelt en funktion (person) der har højnet standarden omkring centerdannelsen. I mit daglige virke som VISO specialist for Servicestyrelsen, har jeg den fornøjelse at komme rundt til mange forskellige kommuner i landet. Èn af de ting jeg har bemærket er, at Svendborg kommunes Center for Handicap, på nogle områder ser ud til at have et fagligt både højere og mere struktureret niveau, og dette mener jeg i høj grad skyldes bl.a. centerets konsulentfunktion, som jeg flere gange har oplevet som en sparringspartner der kan være en stor hjælp for bl.a. koordinatorerne til at få klarhed over en problematik, og støtte til at iværksætte en mere systematisk løsning af diverse problemstillinger. Samtidig med skriver man Funktionens ophør vil medføre en opgaveflytning til centerets øvrige administrative ansatte og ledelsen. jeg er af den opfattelse, at både ledere, koordinatorer og de administrative medarbejdere i forvejen er belastet af en rigelig mængde opgaver, og kan derfor ikke se det er realistisk at påføre dem yderligere, uden at det vil kunne få faglige og personlige konsekvenser, såsom stressrelateret fravær. Generelt må jeg sige, at det gør mig trist, at netop vores kommune giver køb på høj standard og et ekstra fokus på faglighed. Det er netop disse ting der gør, at jeg føler mig både stolt og glad over at være ansat i en organisation/kommune der vægter dette højt, og selvom der ligger en stor opgave i at få økonomien til at balancere i Centeret, så håber jeg, at man vil se på andre områder end netop fagligheden! Med venlig hilsen Trine Bay Isager Afd. koordinator & VISO-specialist Vestereng

56 Bilag: Høringssvar - Besparelsesforslag Dialogmødet i Center for Handicap Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

57 Høringssvar deltagere i dialogmøde for borgere i Center for Handicap Besparelsesforslag 2015 Center for Handicap har et dialogforum for borgere, der modtager støtte fra centret. Borgerne mødes fire gange årligt med centerlederen. På mødet den 20. maj 2014 valgte deltagerne at lave dette høringssvar. Vi er bekymrede for konsekvenserne ved følgende besparelser: Reduktion i antal ledere i Socialafdelingen Nedlæggelse af konsulentfunktion i Center for Handicap Revisitation og afvikling af et midlertidigt botilbud Vi er i særdeleshed bekymret for konsekvenserne ved at afvikle fritidstilbud i Center for Handicap. Vi ønsker, at udvalget trækker forslaget tilbage. Birgit Nielsen Malou Jensen Maria Hansen Søren Eriksen Morten Clausen Kaper Poulsen Michael Pedersen Jens Peter Karlsson Gudmund Skovbo Ivan Nielsen Freddi Høier Rasmus Svenstrup Michael Frederiksen 20. maj 2014

58 Bilag: Høringssvar - Besparelsesforslag Pårørenderådet i Center for Handicap Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

59 Høringssvar Pårørenderådet i Center for Handicap Vedr. Besparelsesforslag 2015 Pårørenderådet tager med beklagelse følgende besparelsesforslag til efterretning: Reduktion i antal ledere i Socialafdelingen Nedlæggelse af konsulentfunktion i Center for Handicap Revisitation og afvikling af et midlertidigt botilbud Pårørenderådet tager skarp afstand fra besparelsesforslag om at afvikle fritidstilbud i Center for Handicap. For det første er besparelsen begrænset. For det andet rammer besparelsesforslaget en gruppe borgere, der i høj grad ikke er i stand til at benytte almene tilbud. Det gælder også, selvom man skulle vælge at forsøge at indgå samarbejde med fx aftenskoler og andre tilbud. For handicappede gælder, at de har tryghed ved at være sammen med ligesindede og stillede med støtte af et faguddannet personale. Desuden mener vi, at en del af denne gruppe borgere ikke har mulighed for at fungere i omtalte tilbud mm. uden at få gentagne nederlag, og de har de fleste af dem haft rigelig af. De hidtidige tilbud har givet denne gruppe borgere en mulighed for at føle succes, som de ikke kan finde andre steder. Pårørenderådet mener ikke, at besparelsen står mål med reduktion i livskvalitet, som forslaget vil medføre. Pårørenderådet vil kraftigt opfordre udvalget til at tænke sig om. Hvis udvalget er usikker på værdien af fritidstilbud til handicappede, kan rådet opfordre til, at udvalget fx besøger Ungeklubben På Hjørnet op oplever fremmødet, kvaliteten af samværet og muligheden for at skabe og styrke netværk. Pårørenderådet vil mene, at udvalget ikke har forståelse for konsekvenserne ved forslagets gennemførelse, idet en stor gruppe sårbare borgere risikerer større grad af ensomhed og tab af færdigheder, hvis disse fritidstilbud forsvinder. Pårørenderådet vil derfor på det kraftigste opfordre udvalget til at fjerne forslaget, når den endelig beslutning om besparelse skal træffes. Pårørenderådet for Center for Handicap, 7. maj 2014

60 Bilag: Handicaprådets høringssvar vedr. forslag til udmøntning af rammebesparelse Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

61 Social- og Sundhedsudvalget Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax maj 2014 Handicaprådets høringssvar vedr. forslag til udmøntning af rammebesparelse på Social- og Sundhedsudvalgets område. Handicaprådet har på sit møde gennemgået og drøftet det udsende høringsmateriale og udtaler følgende: Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Handicaprådet tager forslaget til rammebesparelse på Social- og Sundhedsudvalgets område til efterretning. Venlig hilsen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

62 Bilag: Høringssvar til budget 2015 fra konsulent i Center for Handicap Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

63 Høringssvar vedr. reduktionsforslag om nedlæggelse af konsulentfunktion i Center for Handicap Den foreslåede reduktion berører konsulentfunktionen i Center for Handicap i Socialafdelingen, som udgør stabsfunktionen til centerlederen og til hele centret med dets ca. 210 medarbejdere og ca. 450 borgere på 21 matrikler. Funktionen er i dag bemandet med en medarbejder med djøf-faglig baggrund. Dette har været et bevidst valg for at sikre opgaveløsningen i funktionen samt for at sikre et fagligt modspil til et ellers meget pædagogfagligt område. Funktionen har således understøttet pædagogisk faglige ledere i at have syn for bedste service overfor borgeren inden for den givne økonomiske ramme og med øjne på, hvad der er den bedste ressourceanvendelse. Samtidig har funktionen haft til opgave at stille undrende spørgsmål til en etableret faglighed i en anerkendende og respektfuld dialog med den hensigt sammen at kunne levere det bedste tilbud til borgerne. Såvel ledere som medarbejdere i Center for Handicap har givet udtryk for kvaliteten i at fagligheden sættes i spil på denne måde. Det, der synes logisk set med de pædagogfaglige briller, bliver kvalificeret af et djøf-fagligt modspil, der stiller sig undrende overfor, hvorfor det er logisk sådan, og selvom tingene har været sådan altid, er det så egentligt godt nok i vores service over for borgerne? Eller kan vi faktisk levere en bedre service til borgerne inden for den ramme, vi har til rådighed? Tværfagligheden giver på den måde rigtig god mening. Det faglige modspil, som konsulenten i center for Handicap kan give det pædagogfaglige område, er også input til en mere systematisk og struktureret måde at arbejde på, som vil være nødvendigt for til stadighed at kunne levere den bedste service til borgerne inden for de givne rammer. De overordnede opgaver, der er tilknyttet funktionen er: Generelt understøtter opgaverne i funktionen sikring af den bedste kvalitet i ydelsen til borgeren og sikring af områdets mål om optimal ressourceudnyttelse og hensigtsmæssige arbejdsgange samt stram økonomisk styring med budgetoverholdelse som mål. I funktionen ligger planlægnings-, drifts- og udviklingsopgaver, som medvirker til understøttelse af centerlederfunktion, afdelingslederfunktioner og medarbejdere på såvel strategiske som mere driftsrelaterede opgaver. Funktionen behandler yderligere opgaver, der berører hele Socialafdelingens område. En nedlæggelse af funktionen vil samtidig betyde nedlæggelse af stabsfunktionen for Center for Handicap, hvilket vil efterlade centerlederen alene i en central funktion, der har til formål at koordinere på tværs og at sikre de bedste faglige løsninger, så borgerne får det bedste tilbud på tværs af handicapområdet. Dette bliver efter vores mening meget sårbart. Eksempler på større konkrete opgaver, som funktionen har løst: Sikring af stram økonomisk styring gennem understøttelse af budgetopfølgningen på området Understøttelse af ledelsen af området såvel centerleder som afdelingsledere Udarbejdelse af Revisionsprojekt omhandlende kortlægning, analyse, udarbejdelse og implementering af nye retningslinier vedr. håndtering af assistance til beboere med administration af beboermidler med det formål at sikre beboere og medarbejdere mod svig og mistanke herom Udarbejdelse af arbejdsplan for 60 medarbejdere i døgnvagter på botilbuddet Ryttervej herunder sikring af optimal ressourcefordeling Sparring på arbejde med aftalemapper på botilbuddet Ryttervej, som sikrer systematisk og struktureret arbejde omkring borgerne efter aftale med borgere og pårørende Understøttelse af det administrative område

64 Sparring på udarbejdelse og implementering af Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi Fremtidige opgaver, som naturligt ses som tilknyttet funktionen: Opbygning og anvendelse af journaliseringsystemet Incorp/Bosted til sikring af dokumentation og kvalitet i servicen over for den enkelte borger Projekter afledt af den nye rehabiliteringsstrategi, som medfører, at Socialafdelingen skal arbejde efter et nyt mindset, hvor der arbejdes mod, at: Alle borgere opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt Rehabiliteringsstrategien indebærer, at alle ydelser skal ses i et nyt lys, alle skal arbejde efter nye mål og med nye tilgange, og der vil derfor være rigtig mange afledte projekter heraf, som med fordel kan løses af en stabsfunktion. Fortsat understøttelse af ledelsen Fortsat understøttelse af det administrative område Fortsat projektstyring Indstilling Vi er i Djøf af den opfattelse at reduktion af funktionen vil medføre en væsentlig reduceret kvalitet i opgaveløsningen og dermed i sidste ende en reduceret kvalitet for borgeren og indstiller derfor, at funktionen ikke nedlægges. At bruge ressourcerne bedst muligt er også at lade ledere have tid til ledelse, at lade pædagoger have tid til det pædagogiske arbejde, og at lade djøf-faglige medarbejdere varetage analyser, understøttelse af ledelse og styring af projekter i såvel udviklings- som drifts-øjemed, som netop er djøf ernes spidskompetence. Med andre ord opgaverne i denne funktion relaterer sig til djøf-kompetencer og løses bedst heraf. I dette tilfælde vil en reduktion af det, der ofte omtales som de kolde hænder, betyde ringere vilkår for de varme hænder og i sidste ende ringere kvalitet for borgeren. Det er vores ønske med dette høringssvar at være med til at belyse beslutningsgrundlaget for reduktion af funktionen, så en eventuel beslutning sker på et så oplyst grundlag som muligt. Svendborg den 23. maj 2014, Martin Fuglkjær Møller TR for Djøf, Svendborg Kommune Mette Louise Nørremark Konsulent, Center for Handicap

65 Bilag: Høringssvar vedr. besparelser i Center for Handicap - På Hjørnet - Team Støtte og Vejledning Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

66 Høringssvar vedr. Besparelsesforslag i Center for Handicap 22. maj : Reduktion i antal ledere i Socialafdelingen I forbindelse med besparelsesforslag, herunder reduktion i antal ledere i Socialafdelingen, vil vi gerne knytte følgende kommentarer hertil: Vi er generelt meget bekymrede for, at 85 korpset bliver for stort og at lederen er for langt væk og for svær at få kontakt med. Vi kan frygte, at kommunikationen mellem leder og personale forringes, måske endda vil være en-vejs oppefra og ned, og endelig er vi bange for, at kendskab og tillid leder og personale i mellem vil lide under en sammenlægning af 85 korpsene. For at opnå synergieffekt af teamsamarbejdet, kræver det if. Colinco en teamstørrelse på 4-12 medlemmer. Optimalt 5-7. Ligesom det kræver tilstedeværelse af tillid, retfærdighed og samarbejde, når der er social kapital på en arbejdsplads. Vi frygter at en større afstand til nærmeste afd. leder vil have negativ påvirkning på teamsamarbejde, samt skabelsen af social kapital. Desuden er en teamsammenlægning en kompleks forandring, og komplekse forandringer fordrer særlig opmærksomhed på Indhold, Proces og Mennesker. Vi har oplevet i tidligere komplekse forandringer, at ledelsen er dygtige til at have fokus på indhold og proces, men også, at det er vanskeligt med mennesker i forandringer. Det kræver tid og ressourcer og en proces i tæt samarbejde med en leder, som faciliterer eller samskaber den nye virkelighed med personalet og øvrige interessenter. Derfor er det ekstra bekymrende at reducere i staben af afd. ledere, samtidig med at vi står overfor implementeringen af rehabiliteringsstrategien, som i øvrigt også er en særdeles kompleks forandring, der netop kræver tæt og tillidsfuldt samarbejde ledere og personale i mellem. Samtidig kan vi godt se, at giver det god mening at reducere lønkroner på ledelsesstaben, efter man i gennem mere end 3 år har investeret massivt i centerdannelsen og lederlønninger. Vi vil nødig pege på, hvilke ledere i Socialafdelingen, der ellers skulle peges på, men ser flere problemer/ dilemmaer i forhold til at skulle miste en afd. leder. Det handler om flere ting: Faglig sparring og opbakning omkring problemstillinger, både konkret i enkeltsager og mere generelt omkring vores funktion. Fyrtårn og tovholder i de mange forandringsprocesser Center for Handicap og Socialt fagligt center gennemgår. Herunder Colinco, Etikos, ydelsesniveauer, teamsammenlægninger, ændring af koordinator funktion m.v. Åbenhed og forståelse for de frustrationer, der opstår i dagligdagen: Det kan være om enkeltsager, men også omkring mere organisatoriske tiltag, såsom f. eks. niveauer (som tidligere nævnt), bortskaffelse af egen tilrettelæggelse af arbejdstid (som stadig giver anledning til logistiske problemer og frustrationer), rehabilitering (der endnu står som en forholdsvis ukendt faktor, som vil komme til at præge vores hverdag fremover, men hvordan?), samt andre tiltag i hverdagen (formidling vedr. diverse møder mv.). Vi er bekymrede for, at dette tiltag vil betyde forringelser i personalets arbejdsvilkår, motivation og trivsel, som vil få negative konsekvenser for vores mulighed for at udføre vores kerneopgave, som er at yde støtte og vejledning til borgere. 1

67 Høringssvar vedr. Besparelsesforslag i Center for Handicap 22. maj 2014 Når dette så er sagt, skal vi heller ikke lægge skjul på, at det er stærkt bekymrende, at Jørgen Knudsen ikke længere skal være en del af ledergruppen i Socialafdelingen. Vi har i den tid, vi har haft Jørgen som leder, oplevet Team Støtte & Vejledning har fungeret på trods af de frustrationer, der har været og stadig er. Vi er ikke i tvivl om, at det skyldes Jørgens måde at fungere som leder på. Vi oplever Jørgen som en leder, der praktiserer en anerkendende ledelsesstil, som altid er parat til at lytte til både faglige problemer/forslag, frustrationer - faglige, organisatoriske, private. som altid er klar til at handle på såvel ytringer fra personale, som fra organisationen i øvrigt. som formidler 2-vejs kommunikation som respekterer og anerkender den enkelte medarbejder, fagligt såvel som personligt. som selv er i besiddelse af en høj faglighed og ikke mindst en ro i forholdet til medarbejderne. Og som ikke mindst har en værdifuld indsigt både fra bestiller og udfører side. Vi er således bekymrede for, at nævnte forslag vil have negative konsekvenser både omkring fremtidig organisation, implementering af forandringer og store ineffektive teams, og det, at vi mister en dygtig leder. 3: Revisitation og afvikling af et midlertidig botilbud Personalemæssige konsekvenser: Der reduceres med 1½ stilling Det forstås at tilbuddet på Egensevej lukkes, men den personalemæssige konsekvens om at reducere det samlede personale team inden for 107, vækker bekymring for den støtte borgerne fremover så kan opnå. I Team Støtte og Vejledning støtter vi til tider borger i at blive visiteret til et midlertidig botilbud, netop for at kunne modtage mere og en tættere støtte end vi er i stand til at yde i 85-regi. Den personalemæssige besparelse inden for 107-området vækker grund til undren, idet området i forvejen, set fra vores synspunkt er skåret ind til benet. Der er tale om besparelser af personale inden for midlertidige botilbud, hvor man i kræft at navnet midlertidig må forestille sig, at der foregår en målrettet og tidsbestemt pædagogisk indsats, således at beboerne i tilbuddene for adgang til støtte i at træne færdigheder, sådan at de efter rehabiliteringsstrategien opnår et mere selvstændigt og meningsfuldt liv på egen betingelser. Vi vil forslå en besparelse og samtidig en bevarelse af personaleresurserne inden for 107, ved at lukke Egensevej og overføre den 1½ stilling til et andet midlertidig botilbud for at styrke indsatsen for borgerne hen imod rehabilitering og selvstændigt og meningsfuldt liv. 2

68 Høringssvar vedr. Besparelsesforslag i Center for Handicap 22. maj : Fritidstilbud i handicapcenteret I sagsfremstillingen beskrives konsekvenserne af besparelsen på kr. således: det vil en del af borgerne være i stand til, men for en større del af borgerne vil det betyde, at de mister muligheder for at deltage i arrangementer som vil styrke deres sociale kompetencer citat Hasse Jacobsen. Team støtte og vejl. Vil gerne bakke op om denne bekymring, da en stor del af forudsætningen for at kunne deltage i eksisterende fritidstilbud er, at borgeren er bekendt med færdigheder og sociale kodeks. Eks. Kan det være en del af en rehabiliterings strategi at lære at spille bowling eller at fiske i veltilrettelagt pædagogiske rammer inden borgeren meldes i en fiskeklub eller bowling klub. Denne bekymring skal også ses i lyset af at det ikke længere er muligt at borgeren selv betaler for at blive ledsaget af en pædagog. I forslag til besparelsesforslag er nævnt Fritidsområdet, herunder Alle -og Ungeklub. Der er ingen besparelse i lukning af Alle -og Ungeklub, da der i forvejen ingen udgift er på disse to aktivitets- og samværstilbud. Driftsudgiften ligger alene på 85/104 under Team Støtte & Vejledning. Unge- og Alleklub modtog undtagelsesvis 5000 kr. hver i 2013, ellers har klubberne ikke belastet budgettet, og derfor er der heller ingen besparelse at opnå ved en eventuel lukning. Samtidig har driften hvilet nogenlunde i sig selv ved brugerbetaling på mad og drikke. Det er kun de personaleressourcer i Team Støtte og Vejledning, der er benyttet til planlægning, afvikling og evaluering, der kan spares ved at lukke klubberne ned. Med venlig hilsen Team Støtte & Vejledning Afd. Neuroteam, På Hjørnet samt 85 vejledere 3

69 Bilag: Høringsvar til besparelsesplan i Social- og Sundhed - Svendbor g Integrationsråd Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

70 Høringssvar til besparelsesplan i Social- og Sundhed Til 1 og 2. Rehabilitering i hjemmeplejen og Rehab. ældreboliger: Bemærkninger: At gøre borgerne mere selvhjulpne er en god ide, så længe der tages hensyn til den enkeltes behov, da dette kan variere individuelt. For at kunne realisere projektet, er det vigtigt, at medarbejderne er fagligt og social kompetente til klare opgaverne, derfor er det vigtigt med nødvendig efteruddannelse af personalet. Til 4. Nedlæggelse af konsulentfunktion i center for Handicap Bemærkninger: Vi savner en konkret beskrivelse af faglig konsulentens arbejdsopgaver (hvad planlægning, udvikling og drift af afdelingens tilbud indebærer). Generelt er vi imod besparelserne på områder der vedrører de svage borgere i vores samfund. Til 7. Fritidstilbud i Handicapcenteret Bemærkninger: Vi er imod besparelser, der vedrører de svage/handicappede borgere i vores samfund. Til 8. Effektiviseringer i Center for Rusmidler & Forsorg Bemærkninger: Så længe de nødvendige forundersøgelser er gennemført, som viser, at behovet er minimalt i weekenderne, har vi ingen bemærkninger derudover. Til 9. Særlig fokus på sær foranstaltninger og eksterne kontrakter Bemærkninger: Vi er utilfredse med service forringelse for enkelte borgere, men så længe borgere og pårørende ikke lider tab og er hørt, kan forslaget godtages. Til 12. Medlemskab af Sund By netværket Bemærkninger: Et mindre medlemskab eller et alternativ frem for årligt udgift på kr. Til 14. Besparelse på sundhedsfremmepuljen Bemærkninger: Innovative og kreative løsninger burde vi støtte op omkring så vi er imod besparelsesforslaget. Høringssvar fremsendt af Svendborg Integrationsråd

71 Bilag: Høringssvar fra Ældrerådet - besparelser 2015 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

72 Til Social- og Sundhedsudvalget Ældrerådet Svendborg Kommune Formand Bent Aa. Rasmussen Høringssvar vedr. besparelser Vedr. pkt 1: Under forudsætning af, at der er indregnet ekstra udgifter til implementering af velfærdsteknologi og telemedicin, kan Ældrerådet acceptere det forslåede. Telefon: Mobil: Mail: Ældrerådet ser med meget stor tilfredshed på, at forslag 3 og 4 er fjernet fra oplægget. Vi ser ligeledes med tilfredshed på, at der ikke foreslås besparelser på 18 midlerne Med venlig hilsen Bent Aa. Rasmussen formand

73 Bilag: Høringssvar fra L-MED i område Øst, Center for Handicap Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

74

75

76

77 Bilag: Høringsvar ift. besparelsesforslag - Ryttervejs L-MED Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

78 Høringsvar ift. Besparelsesforslag Budget 2015 fra Ryttervejs LokalMED. Vi forholder os til følgende besparelsesforslag: 1: Reduktion i antal ledere i Socialafdelingen Vi kan se fordele i at sammenlægge kommunens 85-korps. Dog har vi en bekymring om, at det fagspecifikke ledelsesfokus forsvinder. Der er forskel på tilgange og arbejdsmetoder til hhv. psykisk syge, andre socialt udsatte og handicappede. Vi vil gerne appellere til at der sikres fokus på handicappedes særlige behov, hvis forslaget om, at lederen for 85 handicap fjernes, tiltrædes. 2: Nedlæggelse af konsulentfunktion i Center for Handicap Det kan være oplagt for politikere at nedlægge konsulentfunktionen i Center for Handicap i tider, hvor der tales om varme hænder og kolde hænder. Umiddelbart kunne man tro, at en konsulent, der ikke har direkte borgerrelaterede opgaver, kan spares væk, uden at borgerne mærker det. Det vil dog ikke være tilfældet. De opgaver, der varetages af konsulenten i dag, skal også varetages fremover. Der er stigende krav til dokumentation. Ikke mindst på grund af den nye tilsynslovgivning. Vi forestiller os, at en del af konsulentens opgaver/funktioner vil blive lagt over på lederne. Lederne har i forvejen store ledelsesområder Hos os er vi 60 medarbejdere. Konsulenten varetager opgaver omkring lovgivning, procedurer, dokumentation osv., som den enkelte leder fremadrettet vil skulle bruge meget tid på. Vi forestiller os, at lederne vil uddelegere flere opgaver til basispersonalet, som derved skal bruge endnu mere tid på administrative opgaver. Tid der vil gå fra borgerne. 3: Revisitation og afvikling af et midlertidigt botilbud Vi støtter forslaget. Tilbudet på Egensevej er ikke tidssvarende. Vi peger samtidig på, at kommunen mangler midlertidige botilbud med et mere rehabiliterende sigte. De 107 tilbud, der er i dag, har karakter af varige botilbud for borgere med mindre støttebehov end de borgere, der visiteres til 108 tilbuddene. I nuværende 107 tilbud har borgerne egne lejligheder med lejekontrakt, hvilket vanskeliggør flytning til andre tilbud. Man kunne med fordel, og helt i overensstemmelse med Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi, etablere tilbud, hvor borgere kan trænes i særlige forløb til at kunne klare sig med mindre støtte. Et midlertidigt botilbud, hvor borgerens støttebehov kan afdækkes til fremadrettet indsats.

79 7: Fritidstilbud i Handicapcenteret Vi støtter forslaget. Med de ressourcer, vi har til rådighed, er det vanskeligt for os at tilrettelægge et fornuftigt fritidstilbud. Alene dét, at meget få af de handicappede borgere, er selvtransporterende, betyder, at vi skal bruge mange ressourcer på transport. Det enkelte bosted leverer mange ressourcer for at levere et fritidstilbud. Det mener vi ikke, er et botilbuds kerneopgave. Vi vil gerne understrege, at vi håber, det ikke bliver nødvendigt at tiltræde de foreslåede besparelsesforslag på det sociale område, da området har været hårdt ramt de senere år. LokalMED Ryttervej Center for Handicap, Svendborg

80 Bilag: Høringssvar - Bugdet 2015 fra Administrationsteamet, Center for Handicap Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

81 Høringssvar vedrørende besparelsesforslag: Nedlæggelses af konsulentfunktion i Center for Handicap o Sagsfremstilling: Center for Handicap har tilknyttet én konsulent. Konsulenten varetager forskellige opgaver inden for planlægning, udvikling og drift af afdelingens tilbud. Såfremt funktionen nedlægges, kan der opnås en nettobesparelse på i alt kr. for Svendborg Kommune. o Konsekvens: Stilling som administrativ konsulent nedlægges. Funktionens ophør vil medføre opgaveflytning til centrets øvrige administrative ansatte og ledelsen. Konsulenten har funktion som koordinator i vores administrationsteam. Administrationsteamet dækker 3 takstinstitutioner, 12 støttecentre, hjemmevejlederteam, 3 enkeltmandsprojekter, særforanstaltninger, beskæftigelsestilbud til senhjerneskadede samt værested med åben rådgivning. Der arbejdes med teamdannelse i hele Handicapcentret også i vores team. Vores koordinator har i høj grad været katalysator for at vi er blevet et team og fortsat udvikler os som et team. Vi mener kvaliteten og sikringen af den daglige drift i høj grad afhænger af, at vi er et team. Især fordi vi fysisk sidder placeret rundt omkring på de enkelte enheder. Vi mister vores koordinator. Vi har pt mærket konsekvensen af, at vores koordinator har været meget fraværende i dette forår pga. efteruddannelse har haft den effekt, at vi ikke fremstår ligeså stærkt som tidligere. Vi har brug for en stærk faglig og koordinerende person til at fortsætte denne udvikling! De opgaver der ville skulle flyttes ud til ledere og administrative medarbejdere frygter vi fremadrettet vil få en ringere kvalitet, da hverken vi eller lederne har den uddannelsesmæssige baggrund, som vi mener, er vigtig for at kunne sikre et ordentlig resultat. Rigtig ærgerligt for Center for Handicap. I øvrigt undres vi over, at man vil presse flere opgaver ud til såvel ledere som administrative medarbejdere, der i forvejen er belastet ifm. implementering af besparelser vedr. budget Vi frygter det på sigt vil betyde stressrelateret fravær. Konsulenten er vores bindeled til ledelsesteamet. En vigtig funktion, der bringer os tættere på ledelsen, så vi sammen sikrer daglig drift. I sidste ende til gavn for borgeren. Mindst lige så vigtigt hvis ikke vigtigere - er at konsulenten har en understøttende funktion i Center for handicap. Vi ser det som en klar fordel at have en kompetence som hende siddende i centret, da hun ikke nødvendigvis tænker som en hk er eller en pædagog men udfordrer vores arbejdsgange ud fra sin baggrund og er medvirkende årsag til, at vi i hele centret efterhånden har udviklet et højt struktureret niveau. Binder mange opgaver sammen på kryds og tværs men også ved enkeltprojekter - feks. revisionsprojektet eller nyt lønsystem - er det essentielt med en konsulent, der kan repræsentere os og vores center i forvaltningen, i opgaver på tværs i kommunen etc. Vi frygter planlægnings- og udviklingskvaliteten og helheden i opgaveløsningen i centret forringes væsentligt. Og vi frygter at miste indflydelse. Vi beder derfor om, at Socialudvalget genovervejer beslutningen. Administrationsteamet i Center for Handicap: Helle Haag Borg, Lone Eriksen, Maria Lundsgaard Wils, Hazim Rizvanovic, Tina Ottosen, Lotte Engedal

82 Bilag: Høringssvar - budget 2015 fra Rådet for Socialt Udsatte Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

83 Budget rammebesparelser Rådet for socialt udsatte borgere har haft Social- og Sundhedsudvalgets materiale vedr. rammebesparelser i budget 2015 til høring. Rådet vil gerne indledningsvist anerkende Social- og Sundhedsudvalgets initiativ omkring den indledende orientering om budgetproceduren. Rådet oplever, at der er stor åbenhed omkring processen. En åbenhed og involvering der giver Rådet gode muligheder for, at forholde sig indgående og seriøst til budgetmaterialet. Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax maj 2014 Rådet har gennemgået det fremsendte materiale med fokus på rehabilitering, og sammenhæng til den rehabiliteringsstrategi for Socialafdelingen, der også har været sendt i høring. I den sammenhæng finder Rådet det hensigtsmæssigt, at gennemføre de effektiviseringer der ikke har konsekvenser for de ydelser og tilbud der leveres til borgerne. Omvendt undrer Rådet sig over det fremsatte forslag, om at ændre på madproduktionen på Botilbuddet Skovsbovej. Det er Rådets vurdering, at såfremt forslaget gennemføres vil der være tale om en betragtelig forringelse af beboernes serviceniveau. Rådet har desuden vanskeligt ved at se koblingen til Socialafdelingens kommende rehabiliteringsstrategi. Beboernes mulighed for at hjælpe til i køkkenerne med madlavning, rengøring og andre praktiske opgaver, er en oplagt mulighed for at træne praktiske færdigheder. Det er færdigheder der er nødvendige for at kunne bo selv i egen bolig. Det er samtidigt et naturligt samlingssted for beboerne, og dermed udgangspunktet for sociale fællesskaber. Alt sammen forhold der blev fremhævet som ønsker og mål for rehabiliteringsstrategien. Det er med andre ord Rådets vurdering, at den kortsigtede økonomiske besparelse, ikke står mål med de langsigtede økonomiske og menneskelige konsekvenser ved serviceforringelsen. Venlig hilsen Poul Weber Formand for Rådet for socialt udsatte borgere Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

84 Bilag: Høringssvar - Budget 2015 fra Impuls Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

85 Høringssvar på reduktionsforslag på budget 2015 indenfor social- og sundhed. Overordnet set har reduktioner og besparelser indflydelse på serviceniveau og de ydelser, kommunen præsterer. Medarbejdernes arbejdsmiljø påvirkes og desuden kan forslagene medføre, at færre skal varetage de samme antal opgaver. Hvis den forebyggende indsats forringes, er det svært at forudsige konsekvenserne på sigt. Vi håber, at der er f.eks. i forbindelse med den fortsatte rehabilitering på ældreområdet er tænkt på kvalificerede medarbejdere til varetagelse af træningen nu og fremover og en eventuel efteruddannelse af personalet. Vi bemærker, at der peges på en ledelsesreduktion og tænker, at det umiddelbart ikke berører borgerne. Færre ledere til at lede samme antal medarbejdere kan dog medføre mindre tilgængelighed for medarbejderne og evt. større uddelegering af ansvar til medarbejderne. Venlig hilsen Personalet på Impuls -Kursuscenter og mødested, Skovbrynet 1c, 5700 Svendborg

86 Bilag: Høringssvar vedr. Budget 2015 fra Tandplejens TR og AMIR Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

87 From:Anja Gadgaard To:Lene Mortensen Subject:høringssvar fra Tandplejens TR og AMIR Høringssvar ang. Besparelser. Social- og Sundhedsudvalget Budget 2015 Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant for personalet i Tandplejen Svendborg Kommune har på høringsfristens korte tid ikke mulighed for at få den nødvendige indsigt i Tandplejens økonomi. Hvorfor det er umuligt for os at gennemarbejde et besparelses forslag. Vi mener besparelser ville have alvorlige konsekvenser for tandplejens drift og servicen overfor vores brugere/patienter. Venlig hilsen Anja Gadgaard Klinikassistent TR Birgit Winkel Tandlæge TR Bente Kromann Tandplejen AMIR

88 Bilag: Høringssvar fra MED-udvalget på Grønnemoseværkstederne Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

89 Reduktionsforslag drift Høringssvar fra MED udvalget på Grønnemoseværkstederne. Grønnemoseværkstederne Grønnemosevej Svendborg Tlf.: Fritidstilbud i Handicapcentret. Grønnemoseværkstederne (GVS) yder driftstilskud på kr. om året til fritidstilbud til handicappede borgere. 28. maj 2014 En besparelse på kr. og dermed afvikling af fritidstilbuddene, vil give SVB Kommune en besparelse på kr. De fleste af de handicappede borgere der modtager fritidstilbud vil ikke kunne benytte eksisterende tilbud. De vil derfor miste muligheden for at deltage i arrangementer der ud over at være en del af de handicappedes livskvalitet, medvirker til at styrke deres sociale kompetencer. Ledsagelse til alm. tilbud vil indebære udgift der langt overstiger budgettet for de eksisterende fritidstilbud i Handicapcentret. Resultatet af besparelsen vil være at handicappede borgere ikke længere vil kunne deltage i fritidsaktiviteter, hvilket vi betragter som forringelse af disse borgeres livskvalitet. GVS s budget er fra 2014 og fremefter, grundet direkte reduktion og samtidig takstnedsættelse, reduceret med ca kr. om året. MED udvalget finder at en yderligere reduktion på kr. om året, ud over nævnte påvirkning af de handicappedes muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, virker unfair, set i lyset af at budgettet i forvejen er reduceret med kr. svarende til ca. 7,5 %. Venlig hilsen Mogens Stampe Leder Dir. tlf

90 Bilag: 4.1. Bilag 1. Beslutning SSU Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

91 s møde den Udlodning af midler til øget digitalisering og forebyggelse af ensomhed blandt ældre 14/8965 Beslutningstema: Social- og Sundhedsudvalget skal træffe beslutning om udlodning af midler til frivillige foreninger vedr. øget digitalisering og afhjælpning og forebyggelse af ensomhed blandt ældre borgere. Indstilling: Direktionen indstiller, at der afsættes puljemidler for i alt kr., at finansieringen sker af overførte midler fra Socialudvalgets budget 2012, og at proceduren for udlodning af midler godkendes. Sagsfremstilling: Social- og Sundhedsudvalget ønskede i forbindelse med prioriteringen af de 12,2 mio. kr. fra den såkaldte Ældremilliard at tilgodese de frivillige foreningers arbejde i forhold til øget digitalisering af ældre borgere og i forhold til afhjælpning og forebyggelse af ensomhed blandt ældre, jf. bilag 1 og 2. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold kunne dog ikke godkende puljer af denne art. Ministeriet skriver, at interne pulje kan ikke oprettes, idet ansvaret for midlernes anvendelse ligger i ministeriet. På den baggrund foreslås - set i forhold til Social- og Sundhedsudvalgets tilkendegivelse på sidste udvalgsmøde - at afsætte midler til at oprette to puljer med ovennævnte formål, som kommunens frivillige foreninger kan ansøge i indeværende år. Puljernes størrelse fremgår af nedenstående tabel. Puljens formål Øget digitalisering Afhjælpe og forebygge ensomhed Puljens størrelse kr kr. Der er udarbejdet forslag til informationsmateriale og ansøgningsskema for udlodningen af midlerne, som findes i bilag 3-6. Som procedure og tidsplan for udmøntning af midler foreslås, at: der informeres om puljerne i Ugeavisen og på Svendborg Kommunes hjemmeside samt udsendes pressemeddelelse ansøgninger fra foreningerne fremsendes til Social og Sundhed senest 15. maj 2014 udlodningen sker på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 2. juni regnskaber fremsendes til Social og Sundhed senest 1. april

92 s møde den regnskaber foreligges Social- og Sundhedsudvalget i maj 2015, dog kun hvis der er uoverensstemmelser mellem budget og regnskab. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Midlerne til de to puljer finansieres af overførte midler fra Social og Sundhedsudvalgets budget Bilag: Åben - Punkt 2.6. vedr. digitalisering Åben - Beslutning om pulje vedr. ensomhed Åben - Procedure ensomhedspulje Åben - Ansøgningsskema - ensomhedspulje Åben - Procedure vedr. digitaliseringspulje Åben - Ansøgningsskema digitaliseringspulje Åben - Høringssvar fra Ældrerådet Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt, idet beløbet udmøntes i Hanne Klit (A) var fraværende. Bo Hansen (A) deltog som suppleant. 2

93 Bilag: 4.2. Bilag 2. Oversigt samt ansøgninger. Digitaliseringspulje Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114 Bilag: 4.3. Bilag 3. Ansøgninger Ensomhedspuljen Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149

150

151

152

153

154

155

156

157

158 Bilag: 4.4. Bilag 4. Kriterier digitaliseringspulje Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

159 Information om midler fra Social og Sundhedsudvalgets pulje vedr. Øget digitalisering af ældre borgere Hvem kan søge om midler? Alle frivillige foreninger i Svendborg Kommune, som har aktiviteter i forhold til at øge graden af digitalisering blandt ældre borgere, kan ansøge om midler. Hvad kan der søges midler til? Der kan søges om midler til aktiviteter eller lignende for borgere over 65, år der ikke har kendskab og/eller har adgang til en computer. Svendborg Kommune Social og Sundhed Sekretariatet Svinget Svendborg Telefon: Sagsid.: 14/8965 Dina Moos Riggelsen Formålet med indsatsen skal være at støtte svage ældre borgere i forbindelse med kravet om en digital postkasse. Det vil fra den 1. november 2014 være lovpligtigt for alle borgere at have en digital postkasse. Aktiviteten skal være lokalt forankret og overvejende komme kommunens borgere til gode. Eksempler til ansøgninger? Der vil kunne søges om midler til en bred vifte af aktiviteter. Det kunne fx være sidemandsoplæring, undervisning, kurser og foredrag samt projekter. Der vil også være mulighed for at ansøge om forskellige følgeudgifter, såsom transportudgifter, leje af lokaler mv. Hvordan og hvornår ansøger man? Ansøgningen skal ske på et ansøgningsskema, som findes på Svendborg Kommunes hjemmeside under om kommunen legater og puljer. Her skal bl.a. være en kort beskrivelse af aktivitet og formål samt ligge et budget. Ansøgte midler skal benyttes i indeværende år. Ansøgningsfristen er den 15. maj 2014 og Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning vedr. fordeling af midlerne den 2. juni Midlerne udbetales hurtigst muligt herefter. Hvor kan man få hjælp til sin ansøgning?

160 Har man spørgsmål til emnet for sin ansøgning, proceduren eller brug for gode råd er man velkommen til at kontakte ACfuldmægtig Dina Moos Riggelsen på eller mail Side 2 af 2

161 Bilag: 4.5. Bilag 5. Kriterier ensomhedspulje Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

162 Information om midler fra Social- og Sundhedsudvalgets pulje vedr. Forebyggelse og afhjælpning af ensomhed blandt svage ældre Hvem kan søge om midler? Alle frivillige foreninger i Svendborg Kommune, som har aktiviteter i forhold til at forebygge eller afhjælpe ensomhed blandt ældre borgere, kan ansøge om puljemidler. Hvad kan der søges midler til? Der kan søges om midler til en lang række af aktiviteter, som skal komme ældre borgere, der er ensomme eller i risiko for at blive ensomme, til gode. Svendborg Kommune Social og Sundhed Sekretariatet Svinget Svendborg Telefon: Sagsid.: 14/8965 Dina Moos Riggelsen Midlerne skal støtte aktiviteter, hvor den frivillige indsats er kernen i aktiviteten og primært udføres af frivillige. Dog kan der gives støtte til at lønne personale, der organiserer og koordinerer frivillige indsatser. Aktiviteten skal være lokalt forankret og overvejende komme kommunens borgere til gode. Eksempler til ansøgninger? Der kan søges om midler til en bred vifte af aktiviteter både målrettet enkelte borgere eller grupper af borgere. Det kunne fx være arrangementer, så som kurser, udflugter og foredrag, men også fx indsatser for borgere i eget hjem eller på plejecentre mv. Endelig kan en del af midlerne i en ansøgning gå til fx annoncering og befordring. Der kan desuden søges om tilskud til aktiviteter, som styrker de frivillige organisationers arbejde, således de kan nå ud til flere borgere. Hvordan og hvornår ansøger man? Ansøgningen skal ske på ansøgningsskema, som findes på Svendborg Kommunes hjemmeside under om kommunen legater og puljer. Her skal bl.a. være en kort beskrivelse af aktivitet og formål samt ligge et budget. Ansøgte midler skal benyttes i indeværende år. Ansøgningsfristen er den 15. maj 2014 og Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning vedr. fordeling af midlerne den 2. juni Midlerne udbetales hurtigst muligt herefter. Hvor kan man få hjælp til sin ansøgning?

163 Har man spørgsmål til emnet for sin ansøgning, proceduren eller brug for gode råd er man velkommen til at kontakte AC-fuldmægtig Dina Moos Riggelsen på eller mail Side 2 af 2

164 Bilag: 5.1. Socialafdelingen rehabiliteringsstrategi Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

165 SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

166 SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale indsatser. Forventningerne til, hvad der kommer ud af indsatsen for den enkelte borger, er stigende i en situation med en økonomisk opbremsning eller endda direkte fald i tidligere tiders konstant stigende udgifter på området. Der er behov for nye svar på, hvordan opgaverne på det sociale område løses i de kommende år. Svar der har borgeren i centrum, er baseret på solid faglig viden om virkning, er effektive i forhold til ressourceforbruget, og som inddrager netværk og civilsamfund på nye måder. Det er synligt i det rehabiliterende sigte i beskæftigelsesreformerne på kontanthjælps-, førtids- og sygedagpengeområdet. Rehabilitering er trenden på nationalt plan med intens praksisog vidensudvikling til følge. Socialafdelingen har derfor besluttet, at rehabilitering skal være den overordnede strategi for alle afdelingens indsatser. Uanset om man har et handicap, en sindslidelse, et misbrug, er hjemløs eller på anden måde har behov for en social ydelse. Rehabiliteringsstrategien er et svar på udfordringer og forandringer på det sociale område og en ramme for mødet mellem borgere og sociale tilbud, hvor målet er størst mulig selvstændighed og meningsfuldhed for det enkelte menneske. Det overordnede mål for rehabilitering i Socialafdelingen er, at alle borgere opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Det betyder, at der i alle borgerforløb, hvor det er relevant, skal arbejdes målrettet efter, at flest muligt bliver selvstændige i eget liv og uafhængige af tilbud fra Socialafdelingen. For de borgere der har et vedvarende behov for hjælp og støtte, skal der arbejdes målrettet med, at de opnår så stor selvstændighed og uafhængighed af Socialafdelingens indsatser og tilbud som muligt. Rehabiliteringsstrategien giver retning for det spor, vi i de kommende år vil følge på det sociale område i Svendborg Kommune. Med Socialafdelingens valg af rehabilitering er det ambitionen, at der skabes et råderum, der gør afdelingen økonomisk og fagligt robust til at håndtere fremtidens udfordringer. Det vil medføre forandringer for borgere, medarbejdere samt eksisterende og fremtidige tilbud. 2

167 4. April 2014 Principper og perspektiver Strategien bygger på 5 principper, der er bærende og tilsammen viser hvilken retning, vi vil på det sociale område. Mere træning til forandring Mere effekt af indsatser Mere selvbestemmelse og mening Rehabilitering Mere fokus på samskabelse Mere støtte end beskyttelse Træning til forandring Målet er, at flest muligt opnår uafhængighed af sociale tilbud og opnår mere selvstændighed i deres liv. Vi vil derfor arbejde mere målrettet med forskellige former for træning. Træning kan være i forhold til det sociale, bomæssige, informations-teknologi, handlekompetence, netværksdannelse og fysisk og psykisk velbefindende. På det sociale område er træning derfor meget mere end blot fysisk træning og medvirker til at øge borgerens forudsætninger for at håndtere forandringer. 3

168 SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Selvbestemmelse og mening Målet er, at flest mulig oplever at have afgørende indflydelse på eget liv og selv bestemmer, hvad der er meningsfuldt i livet på et givet tidspunkt. Det giver livskvalitet og er en af de afgørende forudsætninger for at kunne og ville ændre sin situation. Flere borgere vil opnå mindre afhængighed af sociale ydelser og større ansvar for egen livssituation. Der arbejdes derfor ud fra og med sigte på borgernes ønsker og mål. Medarbejdernes opgave er at bidrage med at oplyse og vejlede ud fra faglig viden, og at anvende metoder i indsatserne, der virker. Det betyder, at borgere nogle gange vil træffe valg og arbejde med mål, som ikke nødvendigvis er på linje med de råd den bedste faglige praksis giver. Det rejser dilemmaer, men hvor det overhovedet er muligt og forsvarligt, vil vi arbejde ud fra de mål og valg, borgerne træffer. Selv hvor det bliver svært. Mere støtte end beskyttelse Målet er, at borgere med behov for sociale tilbud og støtte i videst muligt omfang vil opleve sig som ligeværdige og inkluderede medlemmer af det samfund, vi alle er en del af. Det skal ske ud fra den enkelte borgers mål og behov, og hvor det er muligt i samarbejde med borgerens netværk, foreninger mv. Der etableres således kun parallelle eller beskyttede tilbud, hvor det er påkrævet. Det betyder bl.a., at borgere i videst muligt omfang skal bo i egne boliger med den nødvendige støtte i stedet for i botilbud. Det betyder også, at der arbejdes med en overordnet målsætning om udflytning fra botilbud til egen bolig med den nødvendige støtte. Fokus på samskabelse Målet er, at borgerens netværk bliver en del af løsningen. Det skal ske, hvor det giver mening i kombination med den faglige indsats og medvirke til at kvalificere den faglige indsats. Mange borgere med behov for sociale tilbud har et netværk, som er betydningsfuldt i deres liv. Det kan være familie, venner, naboer, brugere af tilbud eller andre, der betyder noget. Det er mennesker, der kender den enkelte, og som ofte kan og vil bidrage. Samtidig skal samarbejdet med de frivillige foreninger styrkes. De frivillige foreninger er en vigtig partner - ikke som afløsning for sociale tilbud, men som vigtigt supplement med særlige styrker i forhold til borgere på det sociale område. De frivillige foreninger kan på afgørende vis bidrage til at styrke den enkeltes oplevelse af meningsfuldhed og livskvalitet. 4

169 4. April 2014 Mere effekt af indsatser Målet er, at Socialafdelingen arbejder ud fra SMARTE-tilgangen og anvender metoder, der har den størst mulige effekt og omkostningseffektivitet i forhold til den forandring og de mål, der arbejdes med. De fleste borgere, der modtager støtte og hjælp fra Socialafdelingen, har søgt om støtte og hjælp til at forandre den situation, de er i. Kernen er i de fleste borgersammenhænge, hvordan der sammen kan arbejdes med forandringer, der giver mening i den enkeltes liv. De tilbud borgerne får, og de metoder medarbejderne anvender, skal derfor have den bedst mulige effekt i forhold til den forandring og de mål, der arbejdes med. Kort- og langsigtet spor Strategien har et kort- og langsigtet spor. Det langsigtede spor er at sikre, at alle indsatser i Socialafdelingen sker med udgangspunkt i rehabilitering og har afsæt i evidensbaserede metoder og/eller best practice. Det handler derfor om at forandre vores mindset såvel teoretisk som praktisk. Alt det vi gør i praksis, skal ske med rehabilitering som omdrejningspunkt. Det kortsigtede spor handler om at udbrede begrebet til borgere i centrets målgruppe, pårørende og netværk og hos medarbejderne på to måder. Først og fremmest ved at synliggøre det rehabiliterende i eksisterende tilbud. Hvert enkelt tilbud i Socialafdelingen vil fortsætte de mange indsatser, der i dag har et rehabiliterende indhold og igangsætte nye lokale tiltag. Dernæst ved at igangsætte rehabiliteringsprojekter, der er nemme at omsætte og giver synlige effekter i praksis. Temaerne for projekterne er: Se næste side. 5

170 SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Tema 1 - Fra støttet bolig til bolig med støtte Mål At en større andel af borgerne visiteres til mindre indgribende boligtilbud/boligløsninger At en større andel af borgerne får egen almen bolig med indiv iduelt visiteret 85 støtte At borgere bliver i stand til at flytte fra 107/108-tilbud til mindre intensive tilbud eller på sigt egen bolig med 85 støtte Tema 2 - Fra støttende ydelse til forandrende ydelse Mål At større andel af borgerne opnår et funktionsniveau, der bidrager til at gøre dem uafhængige af Socialafdelingens tilbud At der i alle indsatser arbejdes målrettet og metodespecifikt med borgerens kompetenceudvikling og udvikling af borgerens egen mestring Tema 3 - Fra netværk som mulighed til netværk som ressource Mål At borgerens netværk og lokal-/civilsamfundet i langt flere borgerforløb bliver en aktiv del af processen/forløbet At Åben dialog og netværksmøder gennemføres i væsentligt flere borgerforløb end aktuelt At borgere i højere grad bliver i stand at benytte almene tilbud Tema 4 - Fra nuværende visitation til den rehabiliterende visitation Mål At udvikle en rehabiliterende visitation og rehabiliterende handleplaner som grundlag for al visitation og for samspillet mellem borgere, myndighed og leverandører, der omsættes i en rehabiliterende praksis 6

171 4. April 2014 Rehabiliteringsprojekterne vil have et dynamisk fokus. Det betyder, at vi vil afvikle indsatser, vi i dag ikke opnår effekt af, sætte lærende projekter i gang, der kommer til at forme vores fremtidige praksis og hele tiden have fokus på at skabe mere, der virker, og fjerne det, der ikke virker godt nok. Vi vil arbejde med smarte indsatser og fokusere på det Specifikke, Målbare, Aftalte, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare. Vi vil inddrage velfærdsteknologi, hvor den medvirker til øget selvstændighed, øget selvbestemmelse, øget effektivitet og mere innovative tilgange. Det er ambitionsniveauet, at rehabiliteringsstrategien skal styrke vores faglighed, sikre bedre styring af økonomien, skabe råderum til eksperimenter, øge borgerens livskvalitet og kompetencer og understøtte involvering af netværk og frivillige. Rehabiliteringsstrategien beskriver et spor for Socialafdelingen i de kommende år. Strategien er det fælles grundlag for, hvordan Socialafdelingen vil arbejde sammen med den enkelte borger. Rehabiliterings-strategien vil i de kommende år blive udmøntet i handlinger og forandringer baseret på de bærende principper og de retninger, strategien peger på. Der laves en årlig rapport, der samler op på erfaringer, resultater og effekter og beskriver nye rehabiliteringsprojekter. Rehabiliteringsstrategien er en invitation til brugere, pårørende, øvrige borgere, råd, lokalsamfund, frivillige foreninger, medarbejdere og andre interesserede til at bidrage til udviklingen og til at deltage i dialogen om, hvordan vi sammen kan finde og udvikle nye spor i arbejdet med sociale problemstillinger.

172 svb 3053

173 Bilag: 5.2. Oversigt over høringssvar Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95228/14

174 Oversigt over Høringssvar pr. 14. maj Center Handicap Socialpsykiatri Rusmidler og Forsorg Råd I alt Tilbud Medarbejder på GVS GVS dagshøjskole GVS AB Team Team Unge Grastenvej & Vestereng i samme svar Ryttervej MED udvalg Ryttervej 2 medarbejdere Bostøtten Psykiatrifagligt team Skovsbovej SKP Impuls Ungeafdelingen og Alkoholbehandlingen Behandlingsafdelingen voksne Udsatterådet Frivilligrådet Handicaprådet Pårørenderåd 19 svar

175 Bilag: Høringssvar Behandlingsafdelingen - voksne Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96539/14

176 Høringssvar i forhold til Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi I Behandlingscenter Svendborg har vi deltaget positivt i møderne vedrørende Rehabiliteringsstrategien. Vi tror på tanken om at det er vigtigt for borgeren at være herre i eget liv, gradueret efter hvilken gruppe af borgere der tales om og hvilke problematikker den enkelte borger har. Det skal dog påpeges, at der er brug for efteruddannelse til medarbejderne samt sparring og supervision, idet der kan opstå problematikker med borgere som skal vendes med andre personaler, fagfolk. Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder dokumenter sit arbejde godt og involverer lederen ved større problematikker. Grunden til dette er, at kan opstå sager om omsorgssvigt, når borgeren ikke vil varetage de opgaver, som personalet vurderer borgeren er i stand til. I forhold til ovenstående er det yderst vigtigt, at politikerne accepterer deres ansvar og er risikovillige i forhold til problematikker der kan opstå ved implementering af Rehabiliteringsstrategien. Vi har diskuteret frivillighed og hvordan det kan implementeres her på Behandlingscentret i det daglige arbejde. Vi har med en gruppe at gøre, som ofte ikke har stort netværk omkring sig og ofte intet netværk, der magter at stille op, når der er behov. Der vil dog fremover være mere fokus på, at der hvor det kan lade sig gøre, vil netværket blive inddraget. Ved lægebesøg, sygehusbesøg og lign. Vi tænker ikke, at der er mulighed for at have frivillige inddraget på arbejdspladsen, da det ofte kan være et psykisk belastende arbejdsmiljø, som kræver stor faglighed og psykisk indsigt at være i. Vi tænker det er en langvarig strategi at implementere Rehabiliteringstanken hos borgerne og hos medarbejderne i Socialafdelingen. Vores opfattelse er, at det ikke kan stoppe i Socialafdelingen. Det er vigtigt, at Familieafdelingen, Borgerservice og Jobcentret har samme tankegang. En tankegang, som smidiggør arbejdet med den enkelte sag og ikke gør, at én afdeling sidder med problemet og en anden frasiger sig ansvaret. Der er brug for samarbejde og at alle har Rehabiliteringstanken for øje i alle sager. Med venlig hilsen Personalet i Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen. Skrevet af Vibeke Olesen, hvorfor evt. spørgsmål kan rettes til ut.

177 Bilag: 5.9. Høringssvar Ryttervej MED udvalg Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95781/14

178 Høringssvar ift. Rehabiliteringsstrategi udarbejdet af Ryttervejs lokalmed. Vi forstår og anerkender behovet for en rehabiliteringsstratagi i Socialafdelingen. Overordnet set mener vi, at Rehabiliteringsstratagien understøtter vores nuværende praksis, hvor vi har det som vigtigste fokus, at der i alle indsatser arbejdes med borgernes kompetenceudvikling og udvikling af borgerens egen mestring. Vi har fokus på, hvad rehablitering vil sige for netop den målgruppe, vi arbejder med, og på hvordan vi bedst leverer støtten til mennesker med væsentlige problematikker på det kommunikative, det social og det fysiske område. Vi mener, det er vigtigt fortsat at have fokus på denne målgruppe til trods for, at de udviklingsmæssigt ligger i et område, hvor de formentlig aldrig vil kunne klare sig uden omfattende støtte i hverdagen. Fra vores praksis med svært handicappede mennesker ved vi, at det er betydningsfuldt at have en høj grad af indflydelse på, hvad der er meningsfyldt i livet, og behovet for støtte til at kunne udtrykke og udleve egne ønsker og mål, vil fortsat være det samme. Men borgeren vil med denne indflydelse opleve en højere grad af livskvalitet og empowerment. Vi er vant til at arbejde med borgerens netværk som en del af løsningen, og pårørende har en væsentlig rolle. Her skal vi have en opmærksomhed på, hvordan vi også her støtter borgeren i selvbestemmelse og mestring i eget liv. Vi skal være opmærksomme på ikke at gøre os så afhængige af pårørende eller andre i netværket, at det bliver deres ønsker og mål, der bliver de styrende ift. indsatsen omkring borgeren. Det er en betydelig del af det social- og specialpædagogiske arbejde på Ryttervej at træne til forandring og vedligehold. Vi har fokus på kroppen og anvender arbejdsgange, der lægger op til at bevare færdigheder så længe som muligt. Ligesom det naturligvis er afgørende at opøve og vedligeholde sociale kompetencer. IT er indsatsområde for flere borgere i øjeblikket. Vores pædagogiske handleplaner udarbejdes ud fra en skabelon, der bygger på SMARTE-tilgangen. Vi har lyst til at forfine vores måde at arbejde med handleplaner på, og vi ser frem til, at rehabiliteringsstrategien sætter fokus på nye metoder, og måske mere effektive metoder. Vi glæder os til at arbejde med synliggørelse og bevidstheden om de rehabiliterende indsatser, vi allerede gør. Vi ser også frem til at deltage i rehabiliterende projekter, der er nemme at omsætte og giver synlige effekter i praksis. Ryttervej Center for Handicap

179 Bilag: Høringssvar fra Alkohol- og Ungebehandlingen Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95636/14

180 Svendborg 9. maj Svar vedr. høring i forbindelse med Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi Behandlingscenter Svendborg Ungeafdelingen: Ungeafdelingen har på personalemøde 8. maj 2014, drøftet udkast til Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi. Ungeafdelingen er positive i forhold til rehabiliteringsstrategien og ser frem til dem kommende arbejde med implementering. Alkoholbehandlingen i Svendborg: Alkoholbehandlingens personale har på morgenmøde 9. maj, drøftet udkast til Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi. Alkoholbehandlingen er positive i forhold til rehabiliteringsstrategien og har ingen yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen Lise Janning Afdelingsleder Alkoholbehandlingen & Ungeafdelingen

181 Bilag: Høringssvar Impuls Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 94023/14

182 Svendborg 9/ Kommentar til: Høring Udkast til Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi Impuls Kursuscenter og Mødested arbejder i mange henseender udfra en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang og kan som følge heraf tilslutte sig Socialafdelingens oplæg til en Rehabiliteringsstrategi. Vi har drøftet spørgsmål, der omhandler ressourcebelastning og mulighed for at blive tilbudt efteruddannelse, hvis strategien skal efterkommes: Kort- og langsigtet spor: - En indsats omkring udbygning af netværk, samt en understøttende tilgang i forhold til den enkelte borger vil kræve ressourcer, udover de funktioner, der stadig skal varetages.. - Afdækning af netværk, samt øvrige muligheder for aktivitets-/beskæftigelses-tilbud udenfor socialafdelings-regi, hvem varetager dette? - Kulturændring blandt borgere/pårørende/netværk i øvrigt vil kræve ekstra indsatser. - Nødvendig efteruddannelse rejser spørgsmål om muligheder vedr. vikardæknking? Der savnes opmærksomhed på borgere, som faktisk profiterer og vokser i kraft af det delvist beskyttede, hensyntagende og rummelige miljø, som er svært eller umuligt at erstatte udenfor socialafdelings-regi. Betyder en årlig rapport øget dokumentation for den enkelte medarbejder/borger? Med venlig hilsen personalet på Impuls Kursuscenter og Mødested.

183 Bilag: 5.5. Høringssvar Grønnemoseværkstederne Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 94015/14

184 Høringssvar fra MED udvalget på GVS vedr. Udkast til Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi. Grønnemoseværkstederne Grønnemosevej Svendborg Tlf.: MED udvalget på GVS bifalder udarbejdelsen af rehabiliteringsstrategi. Fordi det matcher den grundlæggende tilgang til etablering og udvikling af beskæftigelsestilbuddene på GVS, og fordi rehabilitering/ habilitering er grundlæggende begreber i udøvelse af socialpædagogik. 06. maj 2014 Der er definitionsmæssig forskel på rehabilitering og habilitering som kan have afsmittende effekt på metodevalg, sprog, dokumentation og evaluering. Opmærksomheden henledes derfor på: At. I handicapkonventionen omfatter begrebet habilitering de tiltag, som iværksættes over for personer, som er født med et handicap, mens rehabilitering omfatter tiltag over for personer, som har erhvervet et handicap senere i livet. Ressourcetildeling. Der er tradition for at borgere der visiteres til feks. 85 støtte, visiteres, med tildeling af timer pr. uge uden tidsbegrænsning, ud fra opgavebeskrivelse. Med ønsket effekt af smarte indsatser, bør der skabes praksis for visitering, med tildeling af relativt mange ressourcer i en afgrænset periode. Nogle sager vil sikkert kunne afsluttes med et sammenlagt mindreforbrug af ressourcer, ved at koncentrere flere ressourcer i en kortere periode, i stedet for at brede færre ressourcer ud over en lang periode. Der kunne sikkert med god læring etableres forsøgsprojekter Dagtilbud. Nogle borgere har på GVS, flere timer om ugen sammen med personale end på botilbud/ 85. Man deler dog personalet med mange andre, hvilket betyder at mulighederne for én til én kontakt er meget begrænsede. Der vil være muligheder for rehabiliterende tilgang i planlægning af løsning af produktionsopgaver, ligesom der kan etableres

185 hold omkring udvikling af kompetencer/ færdigheder der har sigte på rehabilitering. I den traditionelle tilgang til dagtilbud for handicappede, har der været lagt vægt på væsentligheden af adskillelse mellem arbejdsliv og privatliv. Dette bør være et element der drøftes ved vurderingen af dagtilbuddenes rolle i rehabiliteringsstrategien. Hvis rehabilitering skal være en integreret del af Gvs tilbud, bør det beskrives med henblik på at det kan være en del af ydelsen i forb. med visitering. Opbakning Som menig medarbejder i socialt arbejde opleves ofte et krydspres, opstået ved de forskellige forventninger, der udtalt eller formodet, kan være fra borgeren, dennes pårørende, ledelse, omgivende samfund mv. Mange vil opleve det som et skrækscenarie at en sag kom i dagspressen. Rehabiliteringsstrategien lægger op til at fremme den enkelte borgers muligheder for at træffe egne valg vedr. oplevelsen af at leve et meningsfuldt liv. Det øger sandsynligheden for at borgeren træffer valg der viser sig at have negative konsekvenser, evt. af en karakter der omtales i dagspressen, med adresse til at situationen er opstået pga. svigt fra den kommunale indsats. Set i det perspektiv er det vigtigt, at rammen for den rehabiliterende indsats er tydelig, og at der er synlig opbakning på alle niveauer. Også når lokummet brænder Man kan med andre ord sige at opbakningen opad i systemet et godt stykke af vejen, vil være besluttende for den enkelte medarbejders risikovillighed/ forsigtighed. Og dermed betydende for hvor godt rehabiliteringsstrategien lykkes. Fra netværk som mulighed til netværk som ressource. Her er der med stor sandsynlighed en del at hente mht. borgerens muligheder for rehabilitering. Vi skal i den forbindelse være opmærksomme på, at ikke mindst handicappede borgere ofte agerer i forhold til hvad de opfatter at deres omgivelser forventer af dem. Derfor kræver det professionalitet i kommunikationen med borgeren, at sikre at borgeren træffer eget valg, i stedet for det valg vedkommende tolker at omgivelserne ønsker. Side 2/3

186 I den forbindelse skal tages i betragtning, at pårørende kan have følelserne med i den frivillige støtte på en måde der påvirker den handicappede, også når det ikke drejer sig om egen pårørende. På samme måde, kan den frivilliges motiv til at melde sig som frivillig være af betydning for om der kan være tale om en neutral støtte. Arbejdsmiljø. Rehabiliteringsstrategien lægger op til arbejde på tværs af tilbud/ sektorer. Her er det væsentlig at have fokus på arbejdsmiljøet. Faggrupper der skal arbejde med nye typer borgere kan behøve efteruddannelse for bl.a. at sikre at udadreagerende adfærd kan forebygges og i givet fald tackles korrekt. Helhedstænkning. For at fremme muligheder for rehabilitering, skal strategien indtænkes i alle dele af organisationens planlægninger. Det igangværende revisionsprojekt er et godt eksempel. Det giver på den ene side god mening at vi undgår kontanter mellem borgere og ansatte, for at undgå misbrug, eller mistanke om samme. Det kan i praksis betyde man som handicappet feks. ikke længere kan købe div. former for forplejning i forb. med fritidstilbud, hvilket kan fratage samme borger én af få muligheden for at lære at omgås kontanter og dermed lære pengenes værdi. Venlig hilsen Mogens Stampe Leder Dir. tlf Side 3/3

187 Bilag: Høringssvar Udsatte Råd Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93919/14

188 Social og Sundhed Svinget Svendborg Høringssvar - Socialafdelingens rehabiliteringsstrategi Tlf Fax Rådet for socialt udsatte borgere har på møde den 29. april 2014 drøftet det fremsendte udkast til Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi. Rådet skal indledningsvist udtrykke anerkendelse af, at Socialafdelingen udarbejder én samlet strategi for det specialiserede sociale område. Rådet finder generelt, at strategien giver et godt grundlag og relevante rammer for det videre arbejde med rehabilitering. Rådet kan således tilslutte sig strategiens overordnede mål. 7. maj 2014 Sagsid: 13/33825 Rådet finder de udvalgte principper og temaer for relevante. Det er rådets vurdering, at en mere eksplicit formulering af de i strategien opstillede temaer vil styrke den og gøre den mere forpligtende, hvorfor Rådet anbefaler, at temaerne gøres mere operationelle. Strategien udgør et markant retningsskift for borgere og medarbejdere. Rådet vil i den sammenhæng gøre opmærksom på, at rehabilitering er en individuel proces, som tager tid og kræver tålmodighed. Det er en proces, som ikke alle borgere nødvendigvis er klar til. Rådet ønsker at påpege nødvendigheden af fortsat at kunne yde hjælp og støtte til de borgere, der ikke umiddelbart ønsker forandring. Rådet anbefaler ligeledes, at der sættes særligt fokus på medarbejdernes kompetencer. At arbejde rehabiliterende sætter nye krav til medarbejderne. Det er afgørende for strategiens succes, at medarbejderne rent uddannelsesmæssigt bliver klædt på til den forandring. Rådet vil afslutningsvis gerne takke for invitationen til at bidrage i arbejdet med strategien. Det er en opfordring, som Rådet gerne tager op. Rådet ser frem til fortsat inddragelse og involvering i strategiens udarbejdelse og udmøntning. Med venlig hilsen Poul Weber Formand for Rådet for socialt udsatte borgere Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

189 Side 2 af 2

190 Bilag: høringssvar - Psykiatrisk bostøtte Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93897/14

191 Bostøtten Skovbrynet Høringssvar til Socialafdelingens udkast til rehabiliteringsstrategi. Man kan ikke være uenig i det overordnede mål for rehabilitering i Socialafdelingen! det synes vi selv vi arbejder på hver eneste dag! Dette er jo kerneopgaven. Med henvisning til Tema 3: Vi forudser dog vanskeligheder omkring inddragelse af borgerens netværk da vi ofte ser at netværk er dysfunktionelle, nedslidte eller ikke magter at deltage. Ang. frivillige foreninger og tilbud. Her kan der være lang ventetid (1½ år). Og kan vi forvente at almindelige foreninger vil påtage sig opgaven/ansvaret.

192 Bilag: Høringssvar fra Psykiatrifagligt Team (PFT) Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93886/14

193 Psykiatrifagligt Team s høringssvar til Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi Svendborg d.9.maj, 2014 Vi har fra PFT tidligere ( i en mail til dig Finn, dateret d ) tidligere givet vores mening klart til kende, men vil her gentage noget af det væsentligste i denne mail. Først og fremmest deler vi Handicaprådets indstilling til strategien; nemlig at det var på tide! Som ergoterapeuter har vi diskuteret og søgt at arbejde rehabiliterende i hvert fald siden 2004 hvor ergoterapeuter faktisk var med til at skrive selve Hvidbogen fra Marselisborgcentret. Det er jo alt sammen vældig fint, men udfordringen(eller en af dem) ligger i at dette er en strategi, hvor vigtigheden er at den er funderet tværfagligt og på tværs af tilbuddene i socialafdelingen, er helt central. Det er rigtig godt at læse at selv i de situationer hvor borgeren ikke nødvendigvis er på linje med de råd den bedste faglige praksis giver, skal vi søge at arbejde ud fra borgerens mål og valg, selvom det bliver svært. Fra mange års arbejde i psykiatrien ved vi at det netop hører til et tilbagevendende dilemma, som kræver tålmodighed, respekt og ikke mindst tid. Vi er begejstrede for at Åben Dialog tilgangen bliver nævnt, fordi det netop er en tænkning der understøtter de i rehabiliteringsstrategien opsatte temaer. I lighed med dette har vi i PFT siden 2001 haft masser af succes med social færdighedstræningskurser, hvor alle de i strategien nævnte principper, er kommet i spil. Vi har rigtig mange eksempler, men her skal blot nævne et enkelt; nemlig at vi på det ene hold, oplevede hvordan mange af de unge mennesker, igennem mange år havde fejret nytåret ensomme og alene. På holdet lavede de nu aftaler om at fejre dette sammen. Pludselig kom gemte ressourcer i spil, og i brug, når opgaverne blev fordelt på smukkeste vis! Grundlæggende har alle vi der arbejder i det her felt, det til fælles, at vores opgave er at søge at hjælpe den enkelte til at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv og vi glæder os rigtig meget til, i processen fremadrettet, at få kigget nærmere på socialafdelingens forskellige indsatser, set udfra rehabiliteringsstrategien. Som det forhåbentlig fremgår af dette skriv er vi i PFT begejstrede for udspillet og klar til tage aktivt del i processen! De venligste hilsner Bo Rossen og Sanne Groth Klausen

194 Bilag: 5.3. høringssvar Medarbejd. GVS Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93936/14

195 Høringssvar vedr. Rehabilitering d. 5. maj 2014 Høringssvar Rehabilitering Jeg mener, at der i forbindelse med implementering af rehabilitering på handicap området er særlige udfordringer. Ved rehabilitering forstår jeg at borgeren genvinder tabte kompetencer via målrettet pædagogisk indsats i samarbejde med borgeren. Jeg mener det er et stort ansvar at lægge på den enkelte borger med nedsat fysisk/psykisk funktions evne, da borgeren i de fleste tilfælde ikke har/kan mestret kompetencerne og ofte ikke er realistisk om egen livssituation. Derfor mener jeg at vi i Center for Handicap skal være bevidste om habilitering at mestre livet. Habilitering åbner op for at se på borgerens ønsker for eget liv og tilrettelægge en målrettet indsats via bestillinger fra social fagligt Center. Jeg mener det er vigtigt at vi får skilt de to begreber af Rehabilitering og habilitering, og får en fælles forståelse af disse. Center for Handicap dækker en bred gruppe af borgere, fælles for dem er, at de har fysisk/psykiske funktionsnedsættelser og skal mestre et liv i et normalt samfund. Derfor vil habiliteringbegrebet skulle ses på flere niveauer fra den velfungerende med funktionsnedsættelse, til den multihandicappede, fælles er at disse mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelser, skal have meningsfyldt liv, med en sund egen identitet. De har ønsker til sit liv, men har de, de nødvendige kompetencer til at opnå disse ønsker? Når jeg læser i Socialafdelings rehabiliteringsstrategi for de borgere der har et vedvarende behov for hjælp og støtte, skal der arbejdes målrettet med, at de opnår så stor selvstændighed og uafhængighed af Socialafdelingens indsatser og tilbud som muligt. mener jeg at habilitering bliver endnu mere vigtig at se på, idet borgergruppen som har behov for vedvarende hjælp og støtte, netop skal lære at mestre livet inden de kan blive selvstændige og måske delvis uafhængige af hjælp og støtte fra andre. Ex. en borger søger aktiviteter som kræver 1:1 kontakt og ønsker det skal foregå i en skærmet enhed. Borgeren her mener jeg skal trænes i at indgå i relation til andre borgere, dette kan gøres i en gruppe hvor personalet kan beskæftige flere udfra forskellige pædagogiske handlemål. På sigt skal der trænes med at borgerne hjælper og bruger hinanden i det omfang det er hensigtsmæssigt. Dette mener jeg skal ses udfra habiliterings begrebet da borgerne skal mestre at indgå i sociale relationer og på sigt bruge relationerne til at bruge hinanden til f.eks. at række hinanden f.eks. relevante aktivitets ting, socialt samvær osv.

196 Høringssvar vedr. Rehabilitering d. 5. maj 2014 Samtidigt må vi ikke glemme KL s økonomiske incitament til at opfordre til rehabilitering. Jeg mener, at rehabilitering i sin rene form kan blive omkostningsfyldt, da borgere med fysisk/ psykiske funktionsnedsættelser i mange af livets aspekter ikke er realistiske om deres egen formåen og at vi derfor forsætligt kan komme til at sætte mål for borgeren som personale ressourcemæssigt kan være krævende, samt mister fokus på at støtte og hjælpe borgeren til at mestre eget liv, så optimalt som muligt. Jeg mener at vi som udgangspunkt i Center for Handicap bør diskutere fordele og ulemper ved begreberne rehabilitering, habilitering og empowerment. MVH Charlotte Lindgaard, Grønnemoseværkstederne

197 Bilag: 5.6. høringssvar AB-Team Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93940/14

198 Høringssvar Rehabiliteringsstrategi Vedr. Tema 1 Fra støttet bolig til bolig med støtte: Det vil være ønskeligt om personalet i 107 blev inddraget i visitationen af beboere, da vi desværre har oplevet en del fejlplaceringer med uheldige konsekvenser for såvel andre beboere og det berørte personale. En konsekvens ved udflytning fra 107 til 85 kan være ensomhed og utryghed, da de fleste borgere har brug for støtte til at få kontakt med andre Vedr. Tema 2 Fra støttende ydelse til forandrende ydelse: Borgerne i 107 er stort set alle handicappede som følge af en hjerneskade med deraf varigt nedsat funktionsniveau og derfor tilsvarende begrænsede muligheder for udvikling. En forudsætning for evt. udvikling vil være at der er støttende personale til råd og vejledning. Der er selvfølgelig undtagelser, hvor enkelte borgere kan udvikle kompetencer og overgå til Vedr. Tema 3. Fra netværk som mulighed til netværk som ressource: Kulturen i vores samfund bygger på at det offentlige tager sig af de svage i samfundet. Vores erfaring omkring inddragelse af netværk, foreninger og lokalsamfund er at disse ikke er åbne og imødekommende for borgere med et udviklingshandicap. Vi har ikke haft succes med at forsøge at få borgerne med i diverse sportsklubber, frivillige foreninger, ældreråd med mere. For det meste lyder svaret, at det magter de ikke. Vi er også bekymrede for at den gruppe af frivillige, der evt. vil melde sig som frivillige til at yde en assistance og ikke har den fornødne viden samt forståelse for borgernes handicap. Desuden gør det sig gældende, at ca. halvdelen af borgerne har et meget begrænset netværk på grund af manglende eller ressource svage familier At arbejde med rehabilitering er en længe kendt pædagogisk opgave og metode. Det samme kan siges om S.M.A.R.T.E. mål. Det indgår som en del af arbejdet med handleplaner og udarbejdelse af delmål o.l. For borgerne med udviklingshandicap er det svært at tale om rehabilitering her vil habilitering være det mere rette ord. 7. maj 2014 Team AB

199 Bilag: Høringssvar Frivilligrådet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93969/14

200 Formand Karen Strandhave Tlf (privat) Tlf (arbejde) Til Svendborg kommune Svinget Svendborg Att. Socialafdelingen Svendborg, d Frivilligrådets høringssvar vedr. Socialafdelingens forslag til rehabiliteringsstrategi. Frivilligrådet er overordnet enig i Socialafdelingens forslag til rehabiliteringsstrategi specielt det overordnede mål om : at alle borgere opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Frivilligrådet har i øvrigt følgende kommentarer til forslaget om rehabiliteringsstrategi: - Frivilligrådet finder det er vigtigt, at borgeren er i centrum i forhold til eventuel inddragelse af frivillige foreninger det vil sige at borgeren er indstillet på at samarbejde med en frivillig forening. - I øvrigt er det i den forbindelse vigtigt at have for øje, at borgerens integritet og værdighed bevares uanset fine strategier. - Da der er tale om en strategi, har det vel ikke været hensigten mere detaljeret at beskrive hvordan eksempelvis forslaget om samarbejdet med

201 de frivillige foreninger skulle udmøntes. Frivilligrådet er åben overfor dialog med Socialafdelingen om hvordan et sådant samarbejde i praksis skal fungere. Frivilligrådet stiller sig gerne til rådighed som brobygger mellem Socialafdelingen og de frivillige sociale foreninger. - Frivilligrådet vil i processen om udmøntningen af rehabiliteingsstrategien være positive medspillere. På vegne af Frivilligrådet i Svendborg kommune Karen Strandhave

202 Bilag: 5.4. Høringssvar - GVS daghøjskolen Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90426/14

203 Høringssvar i forhold til rehabiliteringsstrategi Svendborg GVS - Daghøjskolen Udgangspunktet i dette høringssvar er en positiv forholden sig til den nye Rehabiliteringsstrategi det er grundlæggende rigtigt at flest muligt bliver mest muligt selvstændige og uafhængige af hjælp. Et andet udgangspunkt for høringssvaret er en opnået erfaring med udviklingshæmmede der peger på at det kræver hårdt arbejde og lang tid at skabe læring og udvikling for specielt de svageste i denne gruppe men de kan! Alle mennesker har udviklingspotentiale! Det får mig til at henlede opmærksomheden på tidsperspektivet og de forskelle der er mellem at genindlære/genoptræne og lære og forstå nyt. I de tidlige forarbejder til Rehabiliteringsstrategien blev det understreget at Rehabilitering ikke var for alle! Det er i høringsmaterialet blevet til at der, hvor det er relevant, skal arbejdes frem mod uafhængighed af tilbud og i alle tilfælde arbejdes frem mod så stor selvstændighed og uafhængighed af Socialafdelingens indsatser som muligt. I umiddelbar forlængelse heraf understreges en fastholdelse af rehabiliteringens strategier og metoder hvilket kort sagt betyder at der er et, om ikke ensidigt så kraftigt fokus på begrebet træning. Det er, ikke mindst, i arbejdet med funktionsnedsatte med udviklingshæmning vigtigt at forholde sig til at når forskellige funktioner ikke mestres er det oftest fordi det ikke er indlært/indlejret borgeren kan så f.eks. sagtens trænes i brugen af rengøringsremedier - men det er ikke før forståelsen af vigtigheden af en høj rengøringsstandart/et rent miljø er til stede at det giver mening for borgeren at komme ind i alle kroge og altså faktisk gøre rent. For at nå hertil skal borgeren færdes i det rette læringsmiljø - læring for de aktuelle borgere, finder sted, når handlinger, oplevelser og reaktioner sættes i perspektiv gennem understøttet reflektering. For mange udviklingshæmmede er tidsperspektivet for læring særdeles langstrakt og de vil være i fare for at dumpe i en eventuel effektmåling! Det er mit håb at ovenstående kan foranledige at der i Socialafdelingens endelige Rehabiliterings strategi vil være tydelige formuleringer der tilgodeser tid og et friere metodevalg i arbejdet med læring og udvikling for de borgere der har allersværest ved netop det. Mogens Mikkelsen Grønnemoseværkstedet

204 Bilag: Høringsvar Ryttervej Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93974/14

205

206 Bilag: Høringsvar Botilbudet Skovsbovej Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93976/14

207 Høring Udkast til Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi På Botilbudet Skovsbovej har vi arbejdet med et Recovery sigte gennem nogle år. Derfor falder det os varmt for hjertet at rehabiliteringsstrategien søsættes generelt i kommunen, hvor der sættes fokus på borgerens rehabilitering med det overordnede mål, at borgeren opnår et så selvstændig og meningsfuldt liv som muligt. At strategien også fokuserer på hvordan tilbuddene i Socialafdelingen, borgernes netværk og civilsamfundet kan samarbejde med borgerne om dette, oplever vi som en hjælpende hånd til at få udbredt de mange erfaringer vi har i socialpsykiatrien. Alt det vi gør i praksis, skal ske med rehabilitering som omdrejningspunkt dette er vores værdi på Skovsbovej, hvor vores supervisor er en indsats der fastholder os i et rehabiliterende sigte. Vi har bevæget os fra at være omsorgsmedarbejder til at være guider og samarbejdspartner i borgerens Recovery, hvor vi følger bølgerne af borgerens udvikling og ønsker, med en rehabiliterende ånd. Eksponeringsgrupper hvor der trænes forskellige selvstændige praktiske gøremål, er bare et lille eksempel. Hvor vi klart viser den enkelte at vi tror på en udvikling. Motivationsarbejdet til at beboeren selv får et håb om at den rehabiliterende indsats har nytteværdi for dem, er klart en udfordring når man er psykisksårbar. Vi ser rehabiliteringstrategien som en mulighed for at alle fagpersoner, pårørende og borgere kan få omdirigeret måden, at tænke på, til at få øje på de mange muligheder der er for udvikling og dermed også indsatsområder i rehabiliterende retning. At udfordringerne og forandringerne skal være meningsfulde for den enkelte kan i nogen henseende være svære at få øje på for alle involverede. Vi skal forholde os til at det er en anden måde at arbejde på, som inkluderes i vores daglige arbejde. At træne et menneske til selv at gøre tingene opleves oftest som tidskrævende, det er hurtigere at gøre tingene for borgeren, frem for at gøre det sammen med, eller vente på at personen gør tingene selv. På Skovsbovej har vi gennem de sidste år netop vendt blikket hen imod at; selvfølgelig kan vi hver især kaste os ud i risikovillighed, hvor vi godt tør og gerne vil udfordre os selv og borgeren. Det har affødt mange små rehabiliteringsprojekter hvor samarbejdet med borgeren bære præg af at borgeren er en uundværlig samarbejdspartner som eksperten der trænes via kognitiv behandling til at få omdirigeret tidligere handlemønstre. Andre borgere som ikke kan deltage i dette samarbejde, motiveres dagligt til at gøre mest muligt selv og hvor vi konstant i personalegruppen hjælper hinanden til at få øje på nye veje til rehabiliterings træning. Historikken omkring vores 108 botilbud, er at vi gennem de sidste 10 år har haft en del beboere der er flyttet ud herfra til andre boformer. Dette mønster er taget til gennem de sidste 2 år, hvor vi ser et tiltagende mod hos beboere på at følge deres drømme om et selvstændigt liv med løsrivelse fra det trygge miljø på døgntilbuddet. Botilbudet Skovsbovej. TR for DSR: Charlotte Rohde og TR for FOA: Hanne Pommerencke 2014

208 Bilag: 5.7. Høringssvar - Team Unge Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93983/14

209 Skovsbovej d. 30 april 2014 Høringssvar vedr. Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi Hermed Team Unges høringssvar. I forhold til tema 4, i den sidste tekstboks Fra nuværende visitation til den rehabiliterende visitation. og for samspillet mellem borgere, myndighed og leverandører, der omsættes i en rehabiliterende praksis -Her er vores tanke, at man med fordel kan inddrage eventuelle pårørende, hvis borgeren ønsker det. Øvrige refleksioner fra Team Unge: - I forhold til vores målgruppe kan det blive svært, fordi de pårørende kan bremse rehabiliteringen af borgeren. Det er vigtigt, at målet fra starten, er så tydeligt formuleret, at borgeren, de pårørende og personalet ikke kommer i klemme. Dette betyder, at alle parter skal klædes ordenligt på. Dette begynder ved visitationen af borgeren, som skal have det rigtige tilbud. Bestillingen skal være præcis. - Det skal være præcist og tydeligt, at en 107 er en midlertidigt bo og støttetilbud. Det vil her være en fordel, at få lavet en ændring midlertidig huslejekontrakt. F.eks kunne denne kontrakt være gældende for 2 år af gangen, og Svendborg kommune kunne stå som udlejer. - Det er vigtigt, at alt tværfagligt personale har den samme rehabiliterende tilgang til borgeren. Dette for, at undgå, at modarbejde hinanden i rehabiliteringen af borgeren. Herunder en fælles rehabiliteringsstrategi for tidsperspektivet. - Krav om ensartet rehabiliterende Pædagogiske handleplaner På vegne af Team Unge Hjemmevejleder: Per Christiansen og Hjemmevejleder: Laila Rasmussen

210 Bilag: Høringssvar Pårørenderådet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93906/14

211 Høringssvar til Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi Der er i forvejen udarbejdet personlige profiler på samtlige borgere, som er i systemerne, og de bliver jævnlig fulgt op af individuelle handleplansmøder ca. én gang årligt. Her deltager foruden de berørte borgere også ledere, pædagoger, socialrådgivere og eventuelle pårørende. Her bliver hele borgerens situation gennemgået med det formål at afdække vedkommendes behov, og derudfra beslutte, hvordan den fremtidige støtte skal udformes bl.a. med det formål, at gøre den pågældende så selvhjulpen som muligt og at sikre, at borgeren får et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Kort sagt så står rehabilitering højt på dagsordenen. Sådan har det været i årevis. Det er der bestemt ikke noget nyt i. Vi mener derfor, at den nyudarbejdede Rehabiliteringsstrategi bare er gammel vin på nye flasker og dermed inderlig overflødig og totalt spild af tid. At den har kostet en masse personaletimer især på lederplan, vidner det medfølgende høringsbrev jo med al ønskelig tydelighed om. Og det bliver værre endnu. Nu er den så sendt i høring, og der kan forventes omkring en halv snes svar rundt omkring fra alle hjørner og kroge i Socialafdelingen. Udarbejdelsen af dem tager også meget tid. Og alle disse svar skal så læses, vurderes, diskuteres og evalueres af chef og diverse ledere, inden det hele er rettet til i sin endelige form. Og som om det ikke var nok så kan vi sidst på side 4 læse følgende: Der laves en årlig rapport, som samler op på erfaringer, resultater og effekter og beskriver nye rehabiliteringsprojekter. Der er for os at se ingen tvivl om, at bureaukratiets damer og herrer går en lys og lykkelig fremtid i møde. Vi er mere bekymrede for pædagogikkens damer og herrer,- dem som leverer service til borgerne. Og vi har jo allerede mistet en håndfuld af dem her ved årsskiftet alene i Center for Handicap, så nu er det begyndt at gøre ondt. Dykker vi lidt ned i det foreliggende materiale, så er der ingen tvivl om, at øvelsen går ud på, at kommunen skal spare penge. Og det skal så ske ved, at de handicappede borgere så vidt muligt skal ud i individuelle boliger ( 85 ) med individuel bostøtte. Men kan det virkelig passe, at individuel bostøtte er billigere end kollektiv bostøtte, som det praktiseres i de andre boformer ( 107 / 108 )? Er der taget højde for, at en del af pædagogernes arbejdstid spildes på vejene? Og at der skal betales kørselsgodtgørelse ved brug af eget befordringsmiddel? Er der taget højde for, at en del af 107 / 108 bostederne er ejet af kommunen, og at huslejen af samme grund går lige i kommunekassen, mens huslejen for 85 lejlighederne går til almennyttige boligselskaber eller private udlejere? Når vi ydermere ved, at en del af bostedernes lejligheder står tomme, virker det mildt sagt ikke som nogen fornuftig økonomisk disposition. Konklusion: Vi er enige i de overordnede rehabiliteringsmål, som beskrevet i materialet. Men da det jo ikke er noget nyt, tager vi skarpt afstand fra, at Socialafdelingen har brugt, og fremover vil bruge så mange resurser på meningsløs projektmageri i stedet for at bruge dem på service til borgerne. Vi er ikke overbeviste om, at metoden med at skubbe borgerne ud af bostederne og ind i individuelle lejligheder sparer penge snarere tvært imod af tidligere nævnte årsager. Vi foreslår i stedet, at man tilstræber, at så få bostedspladser som muligt står tomme. Her skal man så tilrette den nødvendige bostøtte og samtidig udnytte muligheden for den rationalisering, som den kollektive bostøtte giver mulighed for. Pårørenderådet ønsker at gøre udvalget opmærksom på, at rehabilitetsstrategien kommer til at tage højde for: at borgeren altid visiteres til den paragraf, som er mest korrekt i forhold til borgerens behov at borgeren visiteres ud fra borgerens individuelle behov at der tages højde for, at borgerens sociale behov ikke tilsidesættes Finn Christensen, Elin Schriever, Birgit Svane, Susanne Nielsen, Arne Mortensen, Kirsten Clausen Repræsentanter for Pårørenderådet i Center for Handicap, 7. maj 2014

212 Bilag: 5.8. høringssvar Team Grastenvej & Vestereng Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 94001/14

213 Høringssvar til socialafdelingens rehabiliteringsstrategi Vestereng ser mange muligheder i oplægget omkring rehabiliteringsstrategierne. Vi arbejder målrettet på at implementere begrebet ved at bruge det i daglig tale. Vi vil beskrive hvordan vi kan arbejde rehabiliterende i dagligdagen hos borgerne. Vestereng har i perioden vinter 2013/forår 2014 sat fokus på bl.a. rengøring af borgers egen lejlighed. Det faste personale har sat struktur og fokus på enkelte borgere og deres lejligheder. Der har været en indkøringsperiode hvor borgeren og personalet har afprøvet metoden, og det har været med positivt resultat. Borgeren er blevet mere deltagende, får en positiv oplevelse af at kunne være herre over eget liv. I en anden borgers lejlighed, har der været sat fokus på indretning, så borgeren selv har mulighed for bl.a. at gøre brug af sit køleskab (kørestolsbruger), og derved være mere uafhængig af personalet. En borger har fast fået opgave i morgencafe, med det resultat, at han føler sig nyttig og betydningsfuld. Det har yderligere den effekt, at han får struktur på sin hverdag og derved ikke oplever samme frustration omkring måltidet og tidspunkter (vigtigheden af, at disse er de samme hver dag). De fysiske rammer/indretning har betydning for større bevægelighed/mobilitet, da borgerne pga. husets indretning/størrelse får lyst til at bevæge sig rundt. Indtænke bevægelse i dagligdagen (motion, handleture, dans, etc.) Disse indsatser og metoder vil fremadrettet blive anvendt til andre borgere med henblik på rehabilitering, hvilket læner sig op ad oplægget til strategierne i forhold til Træning til forandring Omkring kost (regulering), er det Vesterengs erfaring, at når man støtter borgerne omkring den rette kost, får borgeren større livskvalitet, højere grad af mobilitet, selvhjulpenhed og bedre sundhed. Det kan være konkret personlig støtte, portionsanretninger, visuel guidning i form af fx farver på fade etc. Selvbestemmelse: beboerrådsmøde, foto-mappe af kosten. Forslag om at bruge IPad til billeder dels til visualisering og kommunikation omkring mad for dem der ikke kan udtrykke med ord. Denne tanke svarer til oplægget omkring Selvbestemmelse og mening Forslag i forhold til Mere støtte end beskyttelse : madklub / mad skole, hvor man kan lære at lave mad og få viden om kost (kostudd. pers + pædagoger). Evt. gøre brug af lokale forhold (skolekøkken mm) kunne evt. gå igennem SUK

214 Fokus på samskabelse Generelt samarbejde med netværk. Evt. frivilligheds-korps (åben for ideen, men det kræver en særlig indføring og klare mål for, hvad vi vil med frivillige, da borgerne er sårbare). Metode: omkring arrangementer eller den enkelte borger. Mere effekt af indsatser Forslag fra Grastenvej/Vestereng: punkt vedr. rehabiliteringsstrategi i handleplaner. Eks. Vis kunne punktet selvhjulpenhed ændres til rehabilitering. Der nedsættes et udvalg af 4 medarbejdere, som skal beskrive og udarbejde forslag til rehabiliteringsprojekt m udgangspunkt i SMARTE-modellen for Vestereng Overordnet set, er det personalet der skal ændre deres holdning til serviceniveauet. Personalet skal tænke rehabilitering, kommunikation, etik, processer og selvhjulpenhed ind i dagligdagen hos borgerne. Det vil for mange borgeres vedkommende være en vurdering fra dag-til-dag, da mange borgere har en progredierende lidelse, som gør, at dagene er meget forskellige. Fremadrettet skal der være en særlig opmærksomhed omkring selvhjulpenhed når nye borgere flytter ind. Grastenvej: vedvarende samarbejde med de involverede parter omkring borgeren, så hans evner vedligeholdes/bevares længst muligt. Forslag: afprøvning af diverse hjælpemidler (toiletter m vask, IPads, etc.) med rehabiliterende sigte. Dette kræver dog et økonomisk overskud som umiddelbart ikke er til stede. Konkrete forslag: hæve/sænke borde i café, indkøb af IPads til Kulturcaféen. Kompetenceudvikling for medarbejderne: Uddannelse i NLP kommunikation til at underbygge ændring af holdninger og støtte anderledes tænkning. Udarbejdet af Team Grastenvej og Vestereng den 6. maj 2014 (ekstraordinært Lokal MED)

215 Bilag: Høringssvar Socialpsykiatrisk SKP Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90827/14

216 Høringssvar vedrørende rehabiliteringsstrategien fra SKP-ordningen. Det er selvfølgelig en god ide at have fokus på rehabiliterende strategier i vort arbejde. Det er også godt at være på forkant med de besparelser der er på vej på vores område. Vi er et midlertidigt tilbud og I vores virkelighed bliver borgeren ofte afsluttet til sig selv, idet det ofte for borgeren er vanskeligt at accepterer andre aktører i privatsfæren. Derfor virker det rehabiliterende for borgeren, på egne præmisser, at kunne benytte det værested hvor SKPmedarbejderen arbejder. Det er med bekymring at vi må konstatere at besparelserne på blandt andet dette punkt, kan komme til at spænde ben for rehabiliteringstanken. Med venlig hilsen Pia og Michael SKP-ordningen. er det ikke altid muligt at afslutte

217 Det er derfor med stor bekymring at vi ser besparelserne udmønte sig inden rehabiliteringstanken er slået igennem.

218 Bilag: Handicaprådets Høringssvar Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

219 Social og Sundhed Svinget Svendborg Socialafdelingen Tlf Fax maj 2014 Handicaprådets høringssvar vedr. Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi. Handicaprådet har på sit møde den 14. maj fået gennemgået og drøftet det fremsendte udkast til Socialafdelingens Rehabiliteringsstrategi. Sagsid: 07/9619 Cpr: Afdeling: Staben i Socialafdelingen Ref. SFAINC Handicaprådet tager strategiens overordnede principper til efterretning og ser frem til en uddybning af de konkrete tiltag på området. Venlig hilsen Per Christensen Per Christensen formand for Handicaprådet Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

220 Bilag: 6.1. Kort resume af Fælles Fremtidsbillede og politisk vision for SA Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

221 Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni

222 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet nu og i de kommende år, som hensigtsmæssigt håndteres i sundhedsaftalen En del af baggrunden for udarbejdelsen af Sundhedsaftalen

223 Proces Kommissorium godkendt i Det Administrative Kontaktforum i oktober 2013 Tværsektoriel arbejdsgruppe (kommuner og region) Faglig bistand fra programleder, professor Jakob Kjellberg, KORA Rapport godkendt i Det Administrative Kontaktforum i marts

224 Kendetegn Markant strukturmæssig udvikling i gang Nye somatiske og psykiatriske sygehuse Omlægning af akutfunktioner Praksisstrukturen ændrer sig fra færre enkeltmandspraksis til forskellige typer af samarbejder Oprettelse af kommunale akutte og subakutte pladser Omlægning fra stationær til ambulante aktivitet i både psykiatrien og somatikken Ubesatte ydernumre i almen praksis visse steder

225 Udfordringer I Syddanskernes sundhedsvaner: Flere rygere, mere usundt kostmønster, dårligere mental sundhed end de øvrige regioner Ulighed i sundhed Kroniske patienter, herunder har 25 % flere end én sygdom (multisyge) Relativt mange syddanskere med erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse

226 Udfordringer II Stagnerende befolkningsvækst Kapacitetsdækning på almen praksis og fysioterapi forskellig på tværs af kommunerne Genindlæggelser er en særskilt problematik, herunder at opgøre antallet ADHD, demensområdet og funktionelle lidelser mangler der sammenhængende behandlingstilbud Øget forebyggende indsats i forhold til KOL, diabetes og slidskader er nødvendig

227 Muligheder Videreudvikle et velfungerende tværsektorielt samarbejde om borgere og patienter, der krydser sektorgrænser Videreudvikle fremtidsbilledet og sikre et mere ensartet og fælles datalandskab. På visse områder mangler valide, sammenlignelige data

228 Vision for sundhedsaftalen (Den korte udgave) Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014

229 Sundhedsaftalens tre hovedmål (1) 1. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde og se borgeren som en ligeværdig, aktiv og ansvarstagende samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt også når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. 9 Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid og som ligger over landsgennemsnittet. Vi tager en dialog med Patientinddragelsesudvalget om, hvordan det bedst kan bidrage til grundlaget for vores beslutninger. Vi lægger en fælles strategi, der gør telemedicin til en del af den daglige drift

230 Sundhedsaftalens tre hovedmål (2) 2. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige indsatser. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. 10 Det vil vi måles på: Vi reducerer forskellen mellem den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom og den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som kan bidrage til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi udbreder fortsat de gode erfaringer med kommunikationsstandarder fra somatikkens område til psykiatrien

231 Sundhedsaftalens tre hovedmål (3) 3. Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling, rehabilitering og træning, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset den enkelte borger/patient på rette tid og sted. Vi skal tænke helhedsorienteret også i forhold til sammenhængen mellem sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet de sociale tilbud, uddannelsessystemet m.v. 11 Det vil vi måles på: Vi får færre uhensigtsmæssige og forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler mål for kvaliteten og effekten af det vi gør, som går på tværs af sektorer. Vi afprøver integrerede samarbejdsmodeller

232 Sundhedsaftalens tre principper Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. De knappe ressourcer giver ikke mulighed for at gøre alt på én gang. De største tværgående udfordringer adresseres først Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Støtte borgerens ønske om at vende hurtigst muligt tilbage til hverdagen. Målet er et selvstændigt og meningsfuldt liv. 12 Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. Borgeren bliver mere uafhængig, får mere frihed i hverdagen Gør mødet med sundhedsvæsenet lettere Fremme kommunikationen på tværs af sektorgrænser

233 Bilag: 6.2. Dagsorden til politisk dialogmøde, SA Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97292/14

234 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 13/1347 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Christine Lund Momme Telefon: Dagsorden Sundhedskoordinationsudvalget skal, jf. bekendtgørelse nr af 16. december 2013, udarbejde udkast til den fælles sundhedsaftale, der indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen. Sundhedskoordinationsudvalget skal derfor også i sit arbejde understøtte, at aftaleudkastet kan godkendes af såvel regionsrådet som alle kommunalbestyrelserne. Det er baggrunden for, at Sundhedskoordinationsudvalget i foråret 2014 afholder dialogmøder med de 22 kommuner og regionen for at sikre enighed om, fælles opbakning og ejerskab til den fælles syddanske sundhedsaftale. Dagsordenen for dialogmøderne er som følger: 1) Velkomst og præsentation 2) Fælles Fremtidsbillede Kommunerne og regionen har i fællesskab udarbejdet en rapport med data, som skal bidrage til en fælles forståelse af, hvad status er på nuværende tidspunkt, og hvor de væsentligste udfordringer i det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet ligger fremadrettet. Der bliver på mødet givet en kort præsentation af rapporten. Herefter drøftes det fælles fremtidsbilledes betydning for den kommende sundhedsaftale. Det drøftes endvidere, om det fælles fremtidsbillede giver anledning til, at der opstilles nye politiske mål i sundhedsaftalen. Endelig drøftes det, om der på baggrund af det fælles fremtidsbillede skal indgås konkrete udviklingsaftaler jf. pkt. 4. 3) Den politiske vision og mål På baggrund af Sundhedskoordinationsudvalgets konference Ny sundhedsaftale ny vision den 2. september 2013 er der formuleret et udkast til politisk vision for den kommende sundhedsaftale, som rummer tre overordnede målsætninger: - sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren - sundhed for alle - sundhed med sammenhæng Visionen lægger op til, at arbejdet med de tre målsætninger skal tage udgangspunkt i nøgleordene prioritering, rehabilitering og velfærdsteknologi.

235 Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 26. februar 2014 visionsudkastet til videre drøftelse på dialogmøderne med kommunerne og regionen. I konsekvens heraf drøftes Sundhedskoordinationsudvalgets udkast til politisk vision, herunder de politiske mål for sundhedsaftalen. 4) Udviklingsaftalen Et af sundhedsaftalens kapitler er en udviklingsaftale, som skal sætte retningen for udviklingen på områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at indgå en forpligtende aftale på driftsog indsatsniveau, som omfatter alle 22 kommuner og regionen. Udviklingsaftalen forpligter parterne til at arbejde frem mod aftalens mål, men det kan ske på forskellige måder og i forskellig takt. Udviklingsaftalen rummer altså dels initiativer, hvor parterne har varierende tilgange, når det gælder metoder, timing, grad af forpligtelse etc. Dels initiativer, hvor grundlaget for en fuld udbredelse blandt aftalens parter endnu ikke er på plads, men hvor der er ønske om at iværksætte projekter for at afprøve nye samarbejdsmodeller etc. Udviklingsaftalens initiativer kan, når parterne ønsker det, gøres forpligtende på linje med den øvrige sundhedsaftale i forbindelse med den årlige revision af sundhedsaftalen i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. Principperne for udviklingsaftalen præsenteres. Konkrete forslag til initiativer, som kan indgå heri, fx på baggrund af det fælles fremtidsbillede, drøftes. 5) Samarbejdsinitiativer på baggrund af økonomiaftalerne Med økonomiaftalen for 2014 har kommunerne fået et permanent løft på 300 mio. kr. til styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med fokus på forløb på tværs af sektorer. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. I regionernes økonomiaftale er det tilsvarende aftalt, at regionerne prioriterer midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet svarende til 250 mio. kr. Konkrete forslag til fælles fremadrettede initiativer på baggrund af løftet i økonomiaftalerne drøftes. 6) Den videre proces 7) Eventuelt Side 2 af 2

236 Bilag: 6.3. Fælles fremtidsbillede - Final version marts 2014 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

237 Fælles Fremtidsbillede 2014 for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Sundhedsaftalen

238 Publikationen Fælles fremtidsbillede 2014 for Region Syddanmark og de syddanske kommuner (Sundhedsaftalen ) kan hentes fra hjemmesiden og fra Udgivelsesdato: Marts

239 Forord Ca. 30 % af befolkningen lider i dag af én af de fem mest udbredte kroniske sygdomme, og antallet er stigende. Vi får flere ældre, men færre hænder også på sundhedsområdet. Selv om vi generelt lever længere og har et bedre helbred, er visse grupper særligt udsatte. Mænd med en sindslidelse har fx udsigt til at dø 20 år før deres jævnaldrende. Vi er derfor tvunget til at sikre mere sundhed for pengene. Det kræver for det første, at vi kortlægger, hvilke særlige udfordringer, vi har i Region Syddanmark, så vi kan bruge midlerne målrettet. Dernæst fordrer det, at vi prioriterer de indsatser, som vi ved er ressourceeffektive. Fx ved vi, at en tidlig indsats og forebyggende hjemmebesøg giver mere sundhed for pengene. Denne rapport afdækker Region Syddanmark og de syddanske kommuners fælles fremtidsbillede for sundhedsområdet. Det fælles fremtidsbillede skal være et af udgangspunkterne for tilrettelæggelse og systematisk prioritering af tværsektorielle indsatser i Sundhedsaftalen I disse år arbejder de regionale og kommunale sundhedsvæsener stadig tættere sammen. Vi taler ikke kun om det sammenhængende sundhedsvæsen, men i mange tilfælde også om det integrerede sundhedsvæsen. Vi taler ikke kun om, at vi skal sikre overgange mellem de tre sektorer og at sundhedsaftaler handler om at sikre, at stafetten afleveres rigtigt i sektorovergangene - vi taler i stigende grad om, at indsatsen i sektorerne sker samkoordineret med det formål, at skabe sømløse forløb. Dette med henblik på at skabe et både bedre og billigere sundhedsvæsen. Det er derfor også naturligt, at skabe et fælles datagrundlag som udgangspunkt for udviklingen af og prioritering i sundhedsaftalen. Det Administrative Kontaktforum har taget initiativ til udarbejdelsen af fremtidsbilledet, og arbejdet med fremtidsbilledet er foregået i en tværsektoriel arbejdsgruppe på tværs af region og kommuner i Syddanmark. Projektchef Jakob Kjellberg, KORA, har assisteret gruppen og medvirket til fagligt at kvalificere og kvalitetssikre resultatet, som her foreligger i form af nærværende rapport. Det er vores håb, at denne rapport ikke kun vil finde anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen og indgåelsen af sundhedsaftalen for Vi håber også, at det fælles fremtidsbillede fremover kan anvendes som referenceramme for udviklingen af fremtidige initiativer og projekter i Region Syddanmark. God læselyst. Region Syddanmark og de 22 kommuner 15. marts

240 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indholdsfortegnelse...4 Sammenfatning og konklusion...5 Kendetegn...6 Udfordringer...7 Muligheder Indledning Rapportens opbygning Demografi Demografiske forskydninger Middellevetid Uddannelse Beskæftigelse og ledighed Kontanthjælp Sundhedsadfærd Kroniske sygdomme Opsamling Strukturelle rammer og forhold Somatik Psykiatri Praksisområdet Opsamling Aktiviteter og forbrug på overordnet niveau Somatiske indlæggelser Somatiske genindlæggelser Psykiatri Praksisområdet Samlet værdi i somatikken og psykiatrien Opsamling Aktivitet og forbrug på diagnoser Somatiske diagnoser Psykiatriske diagnoser Opsamling...66 Bilag A - Definitioner...68 Bilag B - Metode...70 Regionale data for sygehusaktivitet...70 Psykiatridata...70 Kommunale data

241 Sammenfatning og konklusion Nærværende rapport afdækker Region Syddanmark og de syddanske kommuners fælles fremtidsbillede for sundhedsområdet som udgangspunkt for tilrettelæggelse og systematisk prioritering af tværsektorielle indsatser i Sundhedsaftalen Det fælles fremtidsbillede er en analyse af særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet, jf. kommissoriet for arbejdsgruppen for udarbejdelsen af Fælles Fremtidsbillede. Formålet er at tilvejebringe et validt grundlag for såvel politiske som administrative drøftelser i relation til det tværsektorielle arbejde mellem almen praksis, kommuner og region, som lovgivningsmæssigt varetages i Sundhedsaftalen Et andet formål med rapporten har været, at punktere myter. Rapporten sætter fx et stort spørgsmålstegn ved rigtigheden af et stort antal genindlæggelser i regionen. Det foreløbige arbejde med sundhedsaftalen for har resulteret i fem tværsektorielle temaer, der er udsprunget af SKU-konferencen i september 2013 og som Fælles Fremtidsbillede delvist behandler. De fem temaer er rammesættende for udkastet til den politiske vision for den kommende sundhedsaftale og består af: Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis. Borger-/patientinddragelse. Lighed i sundhed. Prioritering. Velfærdsteknologi. I forhold til disse temaer har Fælles Fremtidsbillede fokus på, hvor Syddanmark adskiller sig fra de øvrige regioner ud fra et datadrevet fokus, herunder særligt temaerne samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis, ulighed i sundhed samt prioritering. Analysen har også søgt efter særlige klyngeforklaringer for kommunerne, med henblik på at kunne identificere mønstre for kommunerne. Analysen er primært baseret på data, der er stillet til rådighed af kommuner og region. I det følgende sammenfattes rapporten under overskrifterne kendetegn, udfordringer og muligheder. 5

242 Kendetegn Det første kendetegn er den strukturmæssige udvikling i det syddanske sundhedsvæsen, som er igangsat. I regionalt regi bygges der i disse år både nye somatiske og psykiatriske sygehuse. Selvom dele af byggerierne først vil stå klar om flere år, vil de strukturelle ændringer, der kommer fx i den fysiske bygningsmasse, allerede før tid kunne ses helt eller delvist realiseret på det organisatoriske plan og i arbejdstilrettelæggelsen i sygehusene. Der foregår desuden en omlægning af akutfunktionerne, således at der på sigt findes fire fælles akutmodtagelser for hele regionen med henblik på at accelerere udredning og diagnostik af patienterne. Praksisstrukturen ændrer sig også i disse år. Udviklingen går fra færre enkeltmandspraksisser til kompagniskabspraksisser, ligesom et stigende antal praktiserende læger samarbejder på forskellig vis, fx om deling af lokaler og andet praksispersonale. En styrke i forhold til at skabe et fælles fremtidsbillede mellem kommuner og regioner, er således, at der er sket en markant udvikling i retning af større praksisenheder. Udviklingen i retning af større praksisenheder følger tanken fra Praksiskommissionen, hvor de større praksis bidrager til de relativt gode forudsætninger for aktiviteter som opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse mv. I den kommunale del af sundhedsvæsenet findes allerede hjemmepleje, hjemmesygepleje og genoptræning, samt socialpsykiatri, der spiller sammen med indsatser på det regionale område i de somatiske sygehuse, i behandlingspsykiatrien og med praksisområdet. I disse år arbejder kommunerne også for at etablere forskellige subakutte eller akutte plejeindsatser, der har til formål at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser og sikre rettidig hjemtagning af færdigbehandlede patienter. Kommunerne arbejder også med rehabiliterende indsatser i forhold til beskæftigelsesområdet - ikke mindst i lyset af det generelle reformarbejde og arbejdet med den nye FØP-reform. Det andet væsentlige kendetegn, er omlægningen fra stationær til ambulant aktivitet i behandlingen i det sekundære sundhedsvæsen. Den stigende ambulante aktivitet kan aflæses i tal for antallet af ambulante besøg på sygehusene, som er steget med 18 % fra 2007 til Region Syddanmark ligger i 2012 med godt ambulante besøg pr indbyggere øverst i forhold til de øvrige regioner og for hele landet. Regionen ligger med hensyn til udskrivninger på niveau med de to andre jyske regioner, men under landsgennemsnittet. Den syddanske region har, som de øvrige regioner, en strategi om at omlægge til ambulant forbrug. Når man imidlertid ser på Region Midtjylland, hvor der er lige så få indlæggelser, men færre ambulante besøg, er det relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om den ambulante strategi over tid reelt har medført en reduktion i antallet af udskrivninger eller om der blot udbygges ambulant. I børne- og ungdomspsykiatrien i regionalt regi er der flere patienter pr indbyggere i Region Syddanmark end i de øvrige fire regioner. I Region Syddanmark findes den næsthøjeste rate for ambulant behandling og én af de laveste udskrivningsrater. Det betyder, at børne- og ungdomspsykiatrien i Syddanmark i højere grad end de andre regioner anvender en ambulant strategi. Denne strategi har tilsyneladende ikke ført til flere genindlæggelser, idet genindlæggelsesfrekvensen er den laveste, når der sammenlignes med de andre fire regioner. Når man ser på voksenpsykiatrien gentager billedet fra børne- og ungdomspsykiatrien sig. Med hensyn til kommunernes indsats på det psykiatriske område peger rapporten på tre kendetegn: 6

243 antallet af anbragte børn, hvor psykiske vanskeligheder har været udslagsgivende årsag, antallet af voksne med psykiske vanskeligheder i aktivitets- og beskæftigelsestilbud i dagtiden, og antallet af voksne med psykiske vanskeligheder i botilbud. Opgørelserne peger på dels stor variation kommunerne imellem, når der ses på antallet af anbragte børn og unge, hvor psykiske vanskeligheder har været den udslagsgivende årsag, dels på forskelle mellem kommunerne og på tværs af de fem regioner. Et tredje kendetegn er udviklingen i struktur og ydelsesmønster i almen praksis. Dette er dog et kendetegn, der ikke er særligt syddansk, idet det kan genfindes andre steder i landet, at der samlet set ikke er mangel på læger, men lokale forskelle gør, at der visse steder er problemer med at besætte ydernumrene. Alderssammensætningen ændrer sig desuden på den måde, at der bliver flere yngre og flere ældre læger, mens aldersgruppen årige bliver mindre. Ser man på ydelsesudviklingen i almen praksis, er der overordnet en stigning i ydelser i dagtid, hvorimod der har været et fald i vagttiden. Der er betydelig forskel på, hvilke ydelser, der gives til de forskellige aldersgrupper. Besøg aflægges primært hos de ældre aldersgrupper. Med det givne datagrundlag er der konstateret store kommunale forskelle i forhold til kapacitetsdækning for såvel almen praksis som vederlagsfri fysioterapi. Situationen er kendt på landsplan, og regeringen har i denne forbindelse taget initiativ til nedsættelse af et udvalg, der har til formål at skabe lettere adgang til sammenlignelige data på tværs af regioner for praksissektoren generelt. Yderligere til dette kommer, at der på praksisområdet også findes praktiserende speciallæger, som også er en del af det samlede billede. De privatpraktiserende speciallægers aktiviteter skal ses i sammenhæng med sygehusenes aktivitet indenfor visse specialer og diagnoseområder. Fx vil operation for grå stær nogle steder foregå på sygehusene, mens det i andre dele af regionen vil foregå i speciallægepraksis. Et andet område er psykiatrien, hvor behandlingspsykiatri og socialpsykiatri skal ses i sammenhæng med tilstedeværelsen af privatpraktiserende psykiatere. Region Syddanmark har relativt få psykiatere, som dog har mange kontakter. Konsekvenserne af dette i forhold til fx anbringelser på det kommunale område kendes ikke. I fem kommuner i Syddanmark ligger antallet af anbringelser pr årige indbyggere blandt den højeste fjerdedel på landsplan. Der er behov for at se bredere på området. Udfordringer Syddanmark har en række udfordringer, som beskrives i fremtidsbilledet og som summeres op i nedenstående. For det første er kommuner, region og praksisområdet udfordret af syddanskernes sundhedstilstand. Den syddanske befolkning ryger mere end landsgennemsnittet og spiser mere usundt end resten af befolkningen. Dog er alkoholindtaget mindre og flere er fysisk aktive. Men der er vis variation mellem kommunerne særligt i forhold til alkoholforbruget. Sundhedsvanerne målt på risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og motion er årsager til sygdomme og død, herunder også kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme, kroniske lungesygdomme samt knogleskørhed og leddegigt. For de store grupper af kroniske sygdomme under ét, er der flere perso- 7

244 ner med disse sygdomme end i resten af landet, og selvom det stigende antal patienter med kroniske sygdomme er en landsdækkende udfordring, tyder det på, at Syddanmark har en særlig stor udfordring, idet 25 % af borgerne med kronisk sygdom har flere end én kronisk sygdom de såkaldt multisyge. I forhold til middellevetiden ligger regionen under de fire andre regioners gennemsnit for begge køn. De kroniske sygdomme er samtidig de diagnosegrupper, hvor der anvendes mest DRG-værdi 1 og hvor der er mest aktivitet i sygehusene. De kroniske sygdomme, der gennemgås i et særskilt afsnit, omfatter hjerteområdet, muskel-skelet-lidelserne, diabetes og kronisk obstruktiv lungelidelse. Hertil kommer kræftområdet. Når data for adfærd ses i sammenhæng med sygdomsmønstre, synes der generelt i regionen at være et behov for, at der gøres en særlig indsats overfor KOL og diabetes ligesom der er mange slidskader i regionen. Dette kalder på en større forebyggende indsats. Det bør dog påpeges, at problemerne ikke er ligeligt fordelt blandt kommunerne i regionen, hvorfor det fælles fremtidsbillede også er et differentieret fremtidsbillede, hvor der kan anlægges én type indsats i de større byområder med fokus på alkohol, mv. og i andre områder en indsats mod fedme. En anden udfordring er, at der er relativt mange syddanske borgere i alderen år med en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. 11 % af de beskæftigede i den private sektor og 42 % af de beskæftigede i den offentlige sektor har en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse, hvilket er lavere end landsgennemsnittet. De unges forventede uddannelsesniveau ligger på landsgennemsnittet med hensyn til andelen med mindst en ungdomsuddannelse. Andelen af piger med en videregående uddannelse forventes at være lidt højere end gennemsnittet for hele landet. 15 år efter grundskolen er der generelt en større andel af fraflyttere end tilflyttere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i de syddanske kommuner. En tredje udfordring er, at Syddanmark siden 2009 har haft en stagnerende befolkningstilvækst og nettotilflytning. Udfordringen er, at unge, der søger ud i forbindelse med uddannelse, ikke i tilstrækkelig grad flytter tilbage til Region Syddanmark. Enkelte kommuner adskiller sig dog fra dette billede. En fjerde udfordring er ulighed i sundhed. Denne udfordring er også kendetegnende for andre regioner og ikke særlig syddansk, men problemstillingen er særlig syddansk i forhold til regionens uddannelsesstruktur. Uligheden viser sig i sundhedsvaner, og ved, at risikoen for indlæggelse er større for personer med en kort uddannelse (mindre end 10 års uddannelse) end for personer med en lang uddannelse (personer med 15 eller flere års uddannelse). Ca. 60 % af uligheden kan relateres til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og overvægt. Generelt gælder det for de syddanske kommuner med hensyn til demografi og sundhedsadfærd, at de store byområder både har flest i beskæftigelse, det højeste uddannelsesniveau, men også flest langtidsledige. Lidt mere nuanceret er der tendenser til konturerne af tre klynger: Den første klynge består af kommunerne Fanø, Varde, Billund, Vejen samt trekantsområdets kommuner inklusiv Middelfart Kommune, hvor der findes en positiv befolkningsvækst, der er god beskæftigelse og lav langtidsledighed og færre kontanthjælpsmodtagere end for regionen samlet set. Sundhedsprofilen er også i 1 DRG står for Diagnose Relaterede Grupper og betegner et system anvendt til gruppering af somatiske stationære patienter. Se i øvrigt Bilag A. Mere konkret er værdi i denne analyse sammensat af DRG-værdien i somatikken og sengetakstværdien i psykiatrien. 8

245 den gode ende dog undtaget Fredericia Kommune, som også med hensyn til middellevetiden ligger lavere end de øvrige kommuner i klyngen. Den anden klynge består kun af Odense Kommune, der har en god befolkningsudvikling og et godt uddannelsesniveau, men samtidig er en kommune, der tiltrækker en del ledige borgere. Nedlagte industrierhverv har størst konsekvenser for de kortuddannede og denne udvikling trækker tråde ud i store dele af det fynske område. Endelig består den tredje klynge af kommunerne Tønder, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Langeland, som alle er kendetegnet ved, at den unge del af befolkningen flytter ud i forbindelse med uddannelse og ikke vender tilbage til disse kommuner efter endt uddannelse. Også i denne klynge giver sundhedsprofilen for befolkningen udfordringer. På baggrund af ovenstående, består det samlede sæt af syddanske udfordringer for sundhedsområdet af følgende (i uprioriteret rækkefølge): 1. Den syddanske befolkning ryger mere end landsgennemsnittet og spiser mere usundt end resten af befolkningen. Og Syddanmark skiller sig negativt ud på flere felter med betydning for den mentale sundhed og relationelle forhold. 2. Der er ulighed i sundhed. De usunde vaner er ulige fordelt både kommunerne imellem og i kommunerne i forhold til borgernes uddannelsesbaggrund. 3. Middellevetiden er lavere for begge køn end for øvrige regioner. 4. Der er en særlig udfordring i forhold til patienter med kroniske lidelser, herunder at 25 % af borgerne med kronisk sygdom har flere end én kronisk sygdom. 5. Der er relativt mange syddanske borgere med en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. 6. Der er en stagnerende befolkningstilvækst og en lille nettotilflytning. Regionen har tilflytninger til Odense Kommune og trekantsområdet, mens der er fraflytninger i den sydlige del af regionen. 7. Der er forskelle set på kommuneniveau i forhold til kapacitetsdækning for såvel almen praksis som fysioterapi for henholdsvis Odense i forhold til Fanø og Faaborg-Midtfyn i forhold til Langeland. 8. Antallet af forebyggelige genindlæggelser udgør en særskilt problematik for kommunerne og regionen. 9. Der er behov for fremadrettet at sikre, at ADHD bliver et fælles fokusområde for regional og kommunal indsats. Det samme gælder demensområdet og funktionelle lidelser, hvor et sammenhængende behandlingstilbud efterspørges. 10. Der er et behov for i regionen at gøre en større forebyggende indsats i forhold til diagnosegrupperne KOL, diabetes og slidskader, som kan være anlagt forskelligt mellem kommunerne. 9

246 Muligheder Analysen af fremtidsbilledet indeholder også et antal muligheder. En første, nærliggende mulighed er at videreudvikle det allerede velfungerende tværsektorielle samarbejde om borgere og patienter, der krydser sektorgrænser. Data i denne analyse har ikke dokumenteret de tværsektorielle patientforløb, men data har demonstreret grundlaget for, at samarbejdet om alle patienter, men især personer med kroniske sygdomme, kan blive endnu bedre. Der findes i Syddanmark strategier, der er tværsektorielle, fx udviklingsarbejder for telepsykiatri og der er forløbsprogrammer, som har til formål at skabe gode, sammenhængende patientforløb. Disse generelle programmer og strategier vil kunne understøttes af yderligere analyser og samarbejdsprojekter, der tager udgangspunkt i konkrete sygdomme og diagnosegrupper. Fremtidsbilledet har tydeliggjort behovet for et mere ensartet og mere fælles datalandskab på tværs af de tre sektorer. På visse områder mangler der valide, sammenlignelige data for at billedet af det samlede kommunale-regionale sundhedsvæsen kan tegnes endeligt. Med hensyn til sygehusene findes der tilgængelige data, som også er valide og sammenlignelige på tværs af sygehuse internt i regionen og på tværs af regionerne. Det gælder især for den somatiske del, mens der med hensyn til psykiatrien også findes områder, hvor registreringspraksis er forskellig mellem behandlende enheder. Med hensyn til kommunerne findes der også dokumentation i forskellige økonomistyrings- og omsorgssystemer, men registrerings- og konteringspraksis foregår ikke ensartet på tværs af kommuner. Hvis man for alvor skal lave et fælles billede, bliver man nødt til i højere grad at kunne belyse den kommunale del. Nærværende rapport er primært udarbejdet i et regionalt perspektiv. Region Syddanmark adskiller sig ikke på dette punkt fra andre regioner, men det er alligevel problematisk i forhold til at skabe et fælles fremtidsbillede. Der vil også være områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt, af hensyn til det tværsektorielle sundhedssamarbejde, i fællesskab at oparbejde nye data. Et eksempel på dette, er funktionelle lidelser på det psykiatriske område. Der er også behov for en nærmere kortlægning af gruppen af patienter med kroniske lidelser i forhold til en karakteristik af denne gruppe med hensyn til køn, alder, erhvervstilknytning, mv. Det er særligt karakteristisk, at området vedrørende de somatiske genindlæggelser har været særdeles svært at kortlægge med entydige og retvisende data. De data, som offentliggøres af Statens Serum Institut og som også er anvendt i Kommunalt Økonomisk Forum, er ikke retvisende, idet de bygger på data, der registreres vidt forskelligt. Dette emne er ikke mindst relevant, eftersom det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis i henhold til økonomiaftalerne for kommuner og region 2014 skal sigte mod færre genindlæggelser samt færre indlæggelser med forebyggelige diagnoser og færre akutte korttidsindlæggelser og færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Disse indikatorer er betinget af et velfungerende samarbejde med praktiserende læger og/eller sygehus om gode udskrivningsforløb. Hensigten er at sikre, at indsatser iværksættes, før borgeren får et behandlings- og/eller plejebehov, der nødvendiggør en akut sygehusindlæggelse eller en indsats i et kommunalt tilbud. En mulighed på baggrund af arbejdet med dette fremtidsbillede, er etableringen af et fælles datagrundlag med dette fremtidsbillede som første version. Det er problematisk, at ikke alle tre sektorer kan fremlægge data, som giver en ensartet beskrivelse af aktiviteter i egen sektor, der kan anvendes til at beskrive sundhedsvæsenet i et sammenhængende og validt fremtidsbillede. Dels kan kommende analyser udbygge afklaringen omkring data på genindlæggelser, dels etablere rammerne for, at kommunerne udarbejder ensarte- 10

247 de og systematiske opgørelser, herunder for områderne sygepleje, akutfunktioner og på tilsvarende områder I forhold til psykiatrien, gerne med afsæt i arbejdsmarkedsområdet. Revisionen af Fælles Fremtidsbillede kan med fordel foretages årligt, parallelt med revisionen af sundhedsaftalen for samt i forbindelse med dataopdateringer til Sundhedsprofilen. 11

248 1 Indledning Nærværende rapport afdækker Region Syddanmark og de syddanske kommuners fælles fremtidsbillede for sundhedsområdet som udgangspunkt for tilrettelæggelse og systematisk prioritering af tværsektorielle indsatser i Sundhedsaftalen Det fælles fremtidsbillede er en analyse af særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet. Formålet er at tilvejebringe et validt grundlag for såvel politiske som administrative drøftelser i relation til det tværsektorielle arbejde mellem almen praksis, kommuner og region, som lovgivningsmæssigt varetages i Sundhedsaftalen Analysen er således en vigtig del af baggrunden for udarbejdelsen af og prioritering af indsatser i Sundhedsaftalen , herunder som grundlag for at drøfte den mest hensigtsmæssige anvendelse af regionens og kommunernes økonomiaftalemidler til sundhedsområdet i hver sektor og tværsektorielt. Det fælles fremtidsbillede har fokus på, hvor Syddanmark adskiller sig fra de øvrige regioner ud fra et datadrevet fokus. Såfremt regionen samlet set skiller sig ud i positiv eller i negativ retning i forhold til landsgennemsnittet - så kan der være tale om et særligt syddansk kendetegn, som, hvis ønsket, kan gøres til genstand for en politisk eller administrativ drøftelse på tværs af sektorerne. Analysen har også søgt efter særlige klyngeforklaringer for kommunerne, med henblik på at kunne identificere mønstre for kommunerne. Som det vil fremgå, synes der at være tale om særlige ø-problemstillinger. Ligeledes er der tendenser til mønstre på tværs af kommuner i Vest- og Sønderjylland, foruden en række karakteristiske mønstre for regionens større byer særligt Odense og Esbjerg. Analysen er imidlertid begrænset af mangel på data vedrørende kommunale specifikke forebyggelsesopgaver, sundheds- og plejeopgaver. Det er derfor ikke muligt at give et fuldt og helt billede af aktiviteten i det syddanske sundhedsvæsen. Udfordringen består særligt i, at en væsentlig del af de kommunale ressourcer til den forebyggende indsats er integreret i den almindelige, kommunale opgaveløsning, og som derved er svære at kortlægge. Samtidig opgør kommunerne ikke de kommunale sundhedstilbud efter en entydig systematik, hvilket vanskeliggør en komparativ sammenligning af tilbud, der indeholder markant forskellige indsatser, men som har enslydende navne eller formål. Der er således blinde pletter på datalandkortet. Blinde pletter, som i øvrigt ikke er en særlig syddansk udfordring, men som er gældende for hele landet. 1.1 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op over en tragtmodel, der går fra det mere generelle niveau som strukturen i sundhedsvæsenet og de overordnede karakteristika med hensyn til aktivitet og forbrug til den smalle ende af tragten, hvor der findes beskrivelser af mere specifikke diagnosegrupper. De anvendte datakilder er alle fra 12

249 perioden Rapportens anvendte definitioner findes i Bilag A og rapportens metode er uddybet i Bilag B. Efter denne indledning følger kapitel 2, der introducerer regionens demografi, herunder den sundhedsmæssige adfærd, med nøgletal for alder, migration, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Kapitel 3 beskriver først de strukturelle rammer i forhold til sygehusenes placering og kapacitet og herefter de kommunale strukturer for akutpladser og behandlingspsykiatri samt praksissektoren. Kapitel 4 beskriver de systematiske forskelle for regionen i forhold til landsplan relateret til somatisk og psykiatrisk henholdsvis ambulant og stationær samt akut og elektiv aktivitet og forbrug. I kapitel 5 præsenteres de systematiske forskelle for regionen i forhold til landsplan for somatisk og psykiatrisk aktivitet og forbrug på diagnosegruppeniveau. 13

250 2 Demografi Dette kapitel har til formål at beskrive de syddanske borgeres demografi og sundhedsadfærd. Disse faktorer spiller en afgørende rolle for udviklingen af sygeligheden i regionen og dermed også for borgernes forbrug af sundhedsydelser. Viden om borgernes sundhedsadfærd udgør derfor et væsentligt afsæt for den primære sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. I det følgende præsenteres centrale indikatorer for sundhedsadfærden. 2.1 Demografiske forskydninger I nærværende afsnit behandles alderssammensætningen og udviklingen heri for Region Syddanmark. Generelt viser den regionale befolkningsudvikling, at den primære befolkningstilvækst er sket i regionerne Hovedstaden og Midtjylland, mens befolkningsudviklingen i regionerne Syddanmark, Nordjylland og Sjælland siden 2009 har været stagnerende til faldende, jf. Figur 2.1. Figur 2.1. Befolkningsudvikling i regionerne pr. 1. januar Kilde: Danmarks Statistik. I forhold til ovenstående regionale tendenser, beskriver Figur 2.2 befolkningssammensætningen i de 5 regioner pr. 1. januar 2013 fordelt på 5-års aldersgrupper sammenlignet med den tilsvarende fordeling for hele landet. 14

251 Overordnet set følger kurven for befolkningssammensætningen i Region Syddanmark det samme mønster som kurven på landsplan. Figuren viser, at kurven for Region Syddanmark har tre toppe, hvor den første ses i andelen af årige, den næste - og største - i aldersgruppen årige og den sidste i aldersgruppen årige. Figur 2.2. Befolkningssammensætning pr. 1. januar 2013 fordelt på region og alder Kilde: Danmarks Statistik. I forhold til hele landet afviger Syddanmark inden for flere aldersgrupper: Region Syddanmark har således en lidt større andel af årige, mens andelen af årige (og dermed den yngre del af den erhvervsaktive aldersgruppe) er noget lavere end landsgennemsnittet. I forhold til aldersgruppen for årige ligger Syddanmark på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af de årige ligger derimod - ligesom Region Sjælland og Region Nordjylland - højere i Region Syddanmark end for hele landet, hvilket kan forklares ud fra, at Region Hovedstaden og Region Midtjylland med København og Aarhus trækker landsgennemsnittet ned. En større andel af borgere i aldersgruppen årige skaber et potentielt større træk på ydelser i sundhedsvæsenet, hvilket også skal ses i sammenhæng med uddannelsesniveauet. Alderssammensætningen har stor betydning, da den forventede befolkningsudvikling med et gradvist skift 15

252 mod stadigt flere ældre, vil indebære et stigende udgiftspres på sundhedsområdet frem mod Aldersgruppen med det største udgiftspres udgøres af personer mellem 75 og 84 år, med et stigende behandlingsbehov i de sidste leveår. Denne gruppe forventes i den omtalte periode at stige med knap 80 %, afhængigt af effekter fra sund aldring, mindre sygelighed, produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, mv., som kan reducere de aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person 3. Udover denne demografiske effekt fra alderssammensætningen, kan forlængelse af ældres restlevetid i sig selv medføre, at der bliver flere ældre men ikke nødvendigvis større træk på sundhedsvæsenet. Der har samtidig været tale om en historisk stor befolkningsbevægelse fra land mod by. Samlet er der i de sidste fire år sket en fraflytning fra 63 af 98 kommuner svarende til en fraflytning fra 83 % af Danmarks areal. Flere landkommuner er i fare for i løbet af en kortere årrække at blive affolket, jf. Figur 2.3. Figur 2.3. Befolkningsudvikling Kilde: COWI, Udviklingen i folketallet er et resultat af både befolkningstilvækst og nettotilflytning. Andre undersøgelser har således tidligere vist, at der er tale om en nettotilflytning 4 til Region Syddanmark. Det er især de 0-5 årige og de årige, der flytter til regionen og primært Odense og Vejle kommuner. Mange unge mellem 18 og 25 år flytter fra regionen, særligt i den sydlige del af regionen. Der er specielt mange fra regionen, der flytter til København og Aarhus 5. Ses på data på kommunalt niveau, opleves der i regionen en nedgang i befolkningstallet i de sydlige kommer, dvs. i Sønderjylland og på Sydfyn og en tilflytning i de nordlige kommuner, særligt trekantsområdet og Odense. 2 DREAM s befolkningsprognose, Det er uklart, hvor stort et antal ældre medicinske patienter, der kan estimeres, men det er oplagt, at der vil komme en demografisk udfordring med flere ældre borgere, som vil kunne aflæses i udviklingen af antal personer i særlige sygdomsgrupper, herunder demens. KORA vil i de kommende år sætte fokus på aldring, herunder alder i relation til flytning, som er et underbelyst område. 4 Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. 5 Kontur Region Syddanmark,

253 2.2 Middellevetid Befolkningens livsstil har betydning for, hvilke sygdomme, der opstår og dermed middellevetiden 6. Den danske befolkning har en historisk høj middellevetid med 77,9 år for mænd og 81,9 år for kvinder 7, men udviklingen har været mere markant for lande, vi normalt sammenligner os med. Fra 2011 til 2012 er middellevetiden steget med 0,58 år for mænd og 0,25 for kvinder. Stigningen er relativt størst for mænd, hvor forskellen i middellevetid mellem mænd og kvinder er blevet reduceret fra 5,5 år i 1992 til 4,0 år i Danmark ligger i forhold til OECD-landene under gennemsnittet. 8 En væsentlig del af forskellen i middellevetid mellem Danmark og Sverige kan blandt andet forklares ved befolkningens rygevaner og alkoholforbrug. 9 Tallene dækker over store geografiske forskelle, særligt med hensyn til mænds middellevetid. I Figur 2.4 er vist middellevetiden, som den fordeler sig på regionerne og på køn. Figur 2.4. Middellevetider for 0-årige fordelt på regioner og køn, 2011/ Mænd Kvi nder I alt Region Hovedstaden Regi on Sjælland Regi on Syddanmark Regi on Midtjylland Regi on Nordjyl l and Kilde: Danmarks Statistik. Region Midtjylland har den højeste middellevetid for begge køn på henholdsvis 78,8 år for mænd og 82,5 år for kvinder, hvilket svarer til henholdsvis 0,9 år og 0,7 år højere end landsgennemsnittet. Modsat har Region Sjælland den laveste middellevetid for begge køn med henholdsvis 76,9 år og 81,8 år. Region Syddanmark har en middellevetid for mænd på 77,8 år og 82,0 år for kvinder, hvilket er henholdsvis på niveau med landsgennemsnittet og 0,2 år højere end landsgennemsnittet. 6 Jf. definition i bilag B. 7 Danmarks Statistik - 8 OECD Health Data, Forebyggelseskommissionen: "Vi kan leve længere og sundere",

254 2.3 Uddannelse Uddannelsesniveauet udgør en kendt bagvedliggende social determinant for den almene sundhedstilstand. Lavt uddannelsesniveau er relateret til såvel højere sygelighed og dødelighed som til flere indlæggelser og besøg hos alment praktiserende læge. Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark opgjort som andele årige henholdsvis uden erhvervsuddannelse og med videregående uddannelse i 2012 svarer som helhed til niveauet på landsplan (henholdsvis 20,8 % og 27,1 %) 10. Niveauet i forhold til uddannelse for de syddanske kommuner ses i figur 2.5. Figur årige uden erhvervsuddannelse (til venstre) og årige med videregående uddannelse, procent, 2012 Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07, FOLK1, HFU1 og KRHFU1. Andelen af personer med et højere uddannelsesniveau er lavere i Syddanmark (og i Region Sjælland og Region Nordjylland), sammenlignet med Hovedstadsområdet og Midtjylland. Der er dog en tendens til, at niveauet er lidt højere i kommunerne Odense og Fanø end på landsplan. Samtidig var andelen med videregående uddannelse i Langeland, Billund, Varde og Vejen kommuner noget mindre end på landsplan. Sammenlignet med hele landet, er der relativt mange syddanske borgere i alderen år med en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. 11 % af de beskæftigede i den private sektor og 42 % af de beskæftigede i den offentlige sektor har en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse, hvilket er lavere end landsgennemsnittet. De unges forventede uddannelsesniveau ligger på landsgennemsnittet med hensyn til andelen med mindst en ungdomsuddannelse. Andelen af piger med en videregående uddannelse forventes at være lidt højere end gennemsnittet for hele landet. 15 år efter grundskolen er der generelt en større andel af fraflyttere end tilflyttere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i de syddanske kommuner. 11 Uddannelse kan således vise nogle flere nuanceringer af de demografiske forskydninger, ligesom erhverv 10 Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07, FOLK1, HFU1 og KRHFU1. 11 Kontur Region Syddanmark

255 kan vise noget om tendenserne. I Region Syddanmark udgør trekantsområdet et uddannelsesmæssigt kraftcenter, hvor uddannelsesstruktur kan være med til at bestemme, hvilke borgere, der flytter ud af den enkelte kommune, mens erhvervsstrukturen har indflydelse på hvem, der flytter tilbage. 2.4 Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelse og ledighed målt ved arbejdsstyrken 12 har betydning for den generelle sundhedstilstand og vice versa. Der er velkendt, at både arbejdsløse borgere og ikke-uddannelsessøgende borgere uden for arbejdsstyrken i højere grad oplever langvarige og hæmmende sygdomme end personer i beskæftigelse. Figur 2.6 viser erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens i Erhvervsfrekvensen i Syddanmark er den laveste på landsplan (73,7 % mod 74,7 %). Region Hovedstaden har den højeste erhvervsfrekvens på 75,5 %. Regionsgennemsnittet dækker dog over store lokale forskelle, hvor Varde og Vejen kommuner ligger markant over landsgennemsnittet, mens Langeland, Odense og Ærø kommuner ligger lavere relativt til gennemsnittet. Figur 2.6. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens for årige, 2012 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Erhvervsfrekvens 74,1 % 74,9 % 73,7 % 75,5 % 74,6 % 74,7 % Beskæftigelsesfrekvens 70,6 % 72,0 % 70,2 % 71,8 % 71,2 % 71,3 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken, matrice RAS110. I forhold til beskæftigelsesfrekvensen er andelen af beskæftigede mellem 15 og 64 år lavere i Syddanmark end landet som helhed (70,2 % mod 71,3 %). Regionsgennemsnittet dækker igen over store lokale forskelle, hvor Billund, Middelfart, Varde, Vejle og Vejen kommuner ligger markant over landsgennemsnittet, mens Langeland, Odense og Ærø kommuner ligger lavere relativt til gennemsnittet. Antallet af ledige har i 2010, 2011 og 2012 udgjort ca fuldtidspersoner. Antallet af langtidsledige har stabiliseret sig på ca personer. I 2012 udgjorde antallet af ledige og langtidsledige hhv. 5,9 % og 1,9 % af arbejdsstyrken. Fra er antallet af langtidsledige faldet i 18 kommuner og steget i fire kommuner, jf. Figur 2.7. Særligt Fyn og til dels Sønderjylland har høj ledighed, mens den nordlige del af regionen har lavere ledighed. Stigningerne er kraftigst i: Langeland (8,7 %), Haderslev (8,7 %), Billund (4,6 %) og Odense (2,2 %). I 13 kommuner er langtidsledigheden på under 1,5 %: Middelfart, Ærø, Haderslev, Billund, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Fredericia, Kolding og Vejle Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige. De erhvervsaktive er de personer i arbejdsstyrken, der er i arbejde, eller ville være det, hvis de ikke var ledige eller syge i en kortere periode. De beskæftigede er den del af de erhvervsaktive, der er i arbejde. Erhvervsfrekvensen beskriver derfor andelen af arbejdsstyrken, som potentielt set kan være i job, mens beskæftigelsesfrekvensen angiver andelen af de erhvervsaktive, som er i job. 13 Analyserapport, Beskæftigelsesregion Syddanmark,

256 Figur 2.7. Fuldtidsledige af samtlige forsikrede (foreløbige) område, køn, alder tid, i procent Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, matrice AUP Kontanthjælp Undersøgelser viser, at der er en overhyppighed af fysiske og psykiske lidelser blandt kontanthjælpsmodtagere og særligt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere, som ligeledes har en social sag, har en overhyppighed af især psykiske lidelser i forhold til kontanthjælpsmodtagere generelt. Gruppen er ligeledes mindre opsøgende i forhold til sundhedsvæsenet end øvrige borgere, herunder kontanthjælpsmodtagere generelt 14. Disse undersøgelser viser, at unge er overrepræsenteret i gruppen af ydelsesmodtagere med en psykisk lidelse. Kontanthjælpsmodtagere fra udvalgte boligområder har mindre ambulant psykiatrisk kontakt end kontanthjælpsmodtagere fra ikke-udvalgte boligområder, hvorfor de kan være mindre tilbøjelige til at bruge det etablerede system. Flygtninge er som gruppe overrepræsenteret i udvalgte boligområder og lider ofte af posttraumatisk stress. Kontanthjælpsmodtagere kan, som følge af deres oversygelighed i forhold til den øvrige befolkning, have vanskeligere ved at opretholde sunde vaner, og dermed komme i risikogruppen for at udvikle kroniske livsstilssygdomme. Endvidere er sygemeldte kontanthjælpsmodtagere dobbelt-udsatte ; øget sygelighed har en række sociale konsekvenser, fx for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Desuden kan marginalisering på arbejdsmarkedet forværre sygdom og gøre det vanskeligt at opretholde sunde vaner. Figur 2.8 viser antal kontanthjælpsmodtagere (opregnet til helårsmodtagere) 15 under 67 år pr Systematisk registerbaseret kortlægning af sundhedsproblemerne blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere, KORA, Antallet af kontanthjælpsmodtagere er opregnet til helårsmodtagere. Ved hjælp af det indberettede personnummer kan antallet af forskellige personer, der har modtaget hjælp optælles til et samlet antal helårsmodtagere. Antallet beregnes for alle kontanthjælpsydelser. 20

257 årige med indbyggertal opgjort pr. 1. januar. Figur 2.8. Kontanthjælpsmodtagere pr. 100 indbyggere af årige fordelt på kommuner, 2012 Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07, FOLK1 og KONT3. Region Syddanmark har en lavere andel kontanthjælpsmodtagere end landsplan (2,2 % mod 2,6 %). Kommunerne Odense, Haderslev, Sønderborg, Esbjerg og Fredericia har en overrepræsentation i andelen af kontanthjælpsmodtagere i forhold til landsplan. Den laveste andel kontanthjælpsmodtagere relativt til landsgennemsnittet findes i kommunerne Billund, Fanø og Vejle. 2.6 Sundhedsadfærd Sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? indsamler ved hjælp af spørgeskemaer information om borgernes selvvurderede helbred, sundhedsvaner, motivation for sundhedsfremme samt helbredsforhold, som ikke kan indhentes i det danske registersystem. 16 Undersøgelsen er blevet efterfulgt af en ny sundhedsprofilundersøgelse i 2013, hvor data offentliggøres i marts I beskrivelsen fokuseres på KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion samt på overvægt og mentalt helbred. Disse faktorer anses for at være centrale risikofaktorer for en lang række sygdomstilstande og er blandt de faktorer, som har størst betydning for dødeligheden i Danmark. Rygning anses i dag for at være den risikofaktor, der har størst betydning for dødeligheden i Danmark. I Danmark er rygning medvirkende årsag til knap dødsfald om året, hvilket svarer til hvert fjerde dødsfald blandt mænd og hvert femte dødsfald blandt kvinder. Alkohol er blandt de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst dødsfald i Danmark, der enten har haft alko- 16 Målgruppen for undersøgelsen er borgere i alderen 16 år eller derover. I alt blev borgere i Region Syddanmark inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen i 2010, og borgere besvarede spørgeskemaet svarende til en deltagelsesprocent på 64,6. 21

258 hol som primær årsag eller medvirkende årsag. Dette svarer til 5 % af alle dødsfald. 17 Af Figur 2.9 fremgår det, at Region Syddanmark er den region, som på tværs af alle KRAM-faktorerne placerer sig relativt dårligst og at Region Hovedstaden placerer sig bedst selvom forskellene mellem regionerne er relativt begrænsede. Da tallene er køns- og aldersjusterede, er det sandsynligt, at forskelle i det gennemsnitlige uddannelsesniveau på tværs af regioner kan forklare dele af de fundne forskelle. Figur 2.9. Forekomsten af 6 udvalgte risikofaktorer i de fem regioner i Danmark, køns- og aldersjusteret odds ratio, 2010 Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: Sundhedsprofilen, Hvordan har du det? Note: Grøn markerer regionen med den laveste forekomst og rød markerer de 2 regioner med den højeste forekomst. Regionerne er rangordnet efter samlet rangsum. Rangsummen beregnes på følgende måde: For hver af faktorerne kost, rygning, alkohol, motion, overvægt samt mentalt helbred rangeres regionerne fra den laveste forekomst (rang nr. 1) til den højeste forekomst (rang nr. 5). Dernæst lægges rangplaceringerne for de 6 risikofaktorer sammen for de respektive regioner. Denne sum benævnes en rangsum og kan opfattes som et udtryk for, hvordan en region placerer sig i forhold til de øvrige regioner på tværs af alle de nævnte risikofaktorer. Figur 2.10 viser forekomster for faktorerne kost, rygning, alkohol, motion, overvægt samt mentalt helbred opgjort for de 22 kommuner i Region Syddanmark. Som det fremgår af figuren, er der en vis variation mellem kommunerne særligt i forhold til alkoholindtaget. 17 Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark København, Statens Institut for Folkesundhed. 22

259 Figur Forekomsten af 6 udvalgte risikofaktorer i kommunerne i Syddanmark, køns- og aldersjusteret odds ratio, 2013 Fanø ,96 1,88 0,74 0,75 0,78 0,62 Varde ,78 0,85 1,08 0,60 1,00 0,87 Vejle ,90 0,79 0,93 1,04 0,83 1,06 Billund ,89 0,70 1,11 0,92 0,88 1,01 Odense ,88 1,08 0,83 1,13 0,92 0,97 Kolding ,97 0,85 0,98 1,21 0,88 0,93 Haderslev ,95 0,94 1,00 0,99 1,01 0,96 Svendborg ,06 1,18 0,85 1,03 0,83 0,91 Esbjerg ,98 1,09 1,05 0,96 0,96 0,91 Kerteminde ,96 1,07 0,96 0,96 1,04 0,98 Aabenraa ,02 0,79 1,04 1,09 1,01 0,96 Sønderborg ,88 0,88 1,02 0,88 1,18 1,11 Tønder ,02 0,74 1,16 0,78 1,15 0,99 Middelfart ,03 1,01 1,05 0,98 0,99 1,10 Nyborg ,13 0,89 1,02 1,29 0,83 1,10 Faaborg-Midtfyn ,96 1,05 0,91 1,27 1,08 1,12 Vejen ,96 0,55 1,12 0,99 1,16 1,13 Nordfyns ,02 1,24 1,01 1,04 1,04 1,12 Ærø ,29 1,74 0,93 1,09 1,13 0,97 Assens ,04 1,13 1,20 0,92 1,11 1,18 Fredericia ,13 1,08 1,10 1,32 1,19 1,03 Langeland ,38 1,35 1,06 1,15 1,19 1,12 Kilde: Sundhedsprofilen, Hvordan har du det? Note: Grøn markerer kommuner med den laveste forekomst og rød markerer de seks kommuner med den højeste forekomst. Kommunerne er rangordnet efter samlet rangsum. Rangsummen beregnes på følgende måde: For hver af faktorerne kost, rygning, alkohol, motion, overvægt samt mentalt helbred rangeres kommunerne i Region Syddanmark fra den laveste forekomst (rang nr. 1) til den højeste forekomst (rang nr. 22). Dernæst lægges rangplaceringerne for de 6 risikofaktorer sammen for de respektive kommuner. Denne sum benævnes en rangsum og kan opfattes som et udtryk for, hvordan en kommune placerer sig i forhold til de øvrige kommuner på tværs af alle de nævnte risikofaktorer. I Fanø Kommune ses den højeste andel borgere (18,7 %), som overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag på 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande pr. uge for kvinder. Til sammenligning overskrider kun 4,8 % af borgerne i Vejen Kommune denne anbefaling. Rangeres kommunerne på tværs af alle risikofaktorerne med henblik på at afdække mønstre i de forskelle, som kan konstateres mellem kommunerne, så er det Vejle og Varde kommuner, som placerer sig relativt bedst, mens Langeland, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Tønder, Aabenraa og Ærø kommuner placerer sig dår- 23

260 ligst. Særligt skiller Langeland Kommune sig ud. For fire af de seks risikofaktorer ses de højeste forekomster i Langeland Kommune. Ud over fysisk sundhed, har den mentale sundhed og relationelle forhold betydning for såvel livskvalitet som graden af arbejdsmarkedstilknytning. I Syddanmark føler 13 % sig ofte nervøse eller stressede. Det samme gør sig gældende for 12,5 % af alle danskere. 11,5 % af syddanskerne føler, at problemerne hober sig op, så man ikke kan magte dem - mod 10,9 % på landsplan. Region Syddanmark er den region, hvor den største andel, 7,2 %, aldrig eller næsten aldrig føler, at de har styr på tingene. På landsplan er andelen 6 %. I tilknytning til den mentale sundhed har Region Syddanmark også en negativ placering på mere relationelle spørgsmål: 6,2 % af syddanskerne er ofte alene, selv om de har lyst til at være sammen med andre blandt alle danskere er andelen 5,6 %. Og 4,9 % har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte det gælder 4,4 % af danskerne generelt. Syddanmark skiller sig således negativt ud på flere felter med betydning for den mentale sundhed og relationelle forhold. Nyere nationale undersøgelser har vist, at der for både mænd og kvinder er forskel i risikoen for indlæggelse mellem personer med kort uddannelse (mindre end 10 års uddannelse) og lang uddannelse (personer med 15 eller flere års uddannelse). Mænd med kort uddannelse har 1,31 gange større risiko for indlæggelse sammenlignet med mænd med lang uddannelse. Ca. 60 % af uligheden kan relateres til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og overvægt. Mentalt helbred og tidligere indlæggelse kan ikke yderligere forklare uligheden. Kvinder med kort uddannelse har 1,41 gange større risiko for indlæggelse sammenlignet med kvinder med lang uddannelse. Ca. 60 % af uligheden kan relateres til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og overvægt. Tidligere indlæggelser øger forklaringen af ulighed til 70 %, mens mentalt helbred ikke bidrager yderligere til reduktion af ulighed Kroniske sygdomme Rygning, for meget alkohol, for lidt fysisk aktivitet og dårligt kostmønster er som nævnt i ovenstående afsnit årsager til sygdomme og død, herunder også kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme, kroniske lungesygdomme samt knogleskørhed og leddegigt. Disse kroniske sygdomme ventes i de kommende år at stige med knap 80 %, afhængigt af effekter fra sund aldring, mindre sygelighed, produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, mv., som kan reducere de aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person 19. Udover denne demografiske effekt fra alderssammensætningen, kan forlængelse af ældres restlevetid i sig selv medføre, at der bliver flere ældre 20. Ifølge Statens Serum Institut lever i dag ca. 1 mio. danskere med kronisk sygdom, som blandt andet skyldes en markant stigning af antal diagnosticerede patienter med kroniske sygdomme, fx en fordobling af antal 18 Davidsen, Michael, Bjerrum Koch, Mette og Knud Juel: Social ulighed i indlæggelser. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Oktober DREAMs befolkningsprognose, Det Økonomiske Råd, 2009: Dansk Økonomi, efterår

261 diabetikere i år 2010 med den største stigning i aldersgruppen årige 21. Af det samlede antal patienter med kroniske sygdomme lider 25 % af multisygdom. Det stigende antal patienter med kroniske lidelser er en landsdækkende udfordring, men en opgørelse over antallet af patienter med kroniske lidelser pr indbyggere tyder på, at Syddanmark har en særlig stor udfordring, jf. Figur Figur Antal patienter med kroniske sygdomme pr indbyggere, 2012 Region Syddanmark Hele landet Diabetes 73,5 65,5 Hjertekarsygdomme 160,3 151,5 Kroniske lungesygdomme 68,0 64,4 Knogleskørhed og leddegigt 33,7 28,9 Psykiske sygdomme 114,4 104,3 Kilde: Kommunale sundhedsindikatorer Andelen af personer med kontakt til sygehuset på grund af kronisk sygdom er højere i Syddanmark end på landsplan for alle patientgrupper, målt ved Statens Serum Instituts definition. 22 Desuden kan det tilføjes, at der er forskelle i andele af personer med kroniske lidelser mellem kommunerne. 2.8 Opsamling Ovenstående viser, at Region Syddanmark siden 2009 har haft en stagnerende befolkningstilvækst og nettotilflytning. I forhold til middellevetiden ligger regionen under de fire andre regioners gennemsnit for begge køn. Sammenlignet med hele landet, er der færre med en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Lidt mere end en tiendedel er beskæftigede i den private sektor og knapt halvdelen i den offentlige sektor har en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse, hvilket er lavere end landsgennemsnittet. De unges forventede uddannelsesniveau ligger på landsgennemsnittet med hensyn til andelen med mindst en ungdomsuddannelse. Andelen af piger med en videregående uddannelse forventes at være lidt højere end gennemsnittet for hele landet. 15 år efter grundskolen er der generelt en større andel af fraflyttere end tilflyttere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i de syddanske kommuner. I forhold til den generelle sundhedsadfærd ryger den syddanske befolkning mere end landsgennemsnittet, og spiser mere usundt end resten af befolkningen, mens alkoholindtaget er lavere og flere er fysisk aktive. Der en dog vis variation mellem kommunerne særligt i forhold til alkoholindtaget. Rygning, for meget alkohol, for lidt fysisk aktivitet og dårligt kostmønster er årsager til sygdomme og død, herunder også kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme, kroniske lungesygdomme samt knogleskørhed og leddegigt. Ifølge Statens Serum Institut lever i dag ca. 1 mio. danskere med kronisk syg- 21 Statens Serum Institut, Kommunale sundhedsindikatorer,

262 dom, som blandt andet skyldes en markant stigning af antal diagnosticerede patienter med kroniske sygdomme, fx en fordobling af antal diabetikere i år 2010 med den største stigning i aldersgruppen årige. Af det samlede antal patienter med kroniske sygdomme lider 25 % af multisygdom. Det stigende antal patienter med kroniske sygdomme er en landsdækkende udfordring, men en opgørelse over antallet af patienter med kroniske lidelser pr indbyggere tyder på, at Syddanmark har en særlig stor udfordring. Hvor stor stigningen i udbredelsen af de kroniske sygdomme bliver i de kommende år, afhænger af effekter fra sund aldring, mindre sygelighed, produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, mv., som kan reducere de aldersfordelte sundhedsudgifter pr. person. Udover denne demografiske effekt fra alderssammensætningen, kan forlængelse af ældres restlevetid i sig selv medføre, at der bliver flere ældre. Generelt gælder det for de syddanske kommuner med hensyn til demografi og sundhedsadfærd, at de store byområder både har flest i beskæftigelse, det højeste uddannelsesniveau, men også flest langtidsledige. Lidt mere nuanceret er der tendenser til konturerne af tre klynger: Den første klynge består af kommunerne Fanø, Varde, Billund, Vejen samt trekantsområdets kommuner inklusiv Middelfart Kommune, hvor der findes en positiv befolkningsvækst, der er god beskæftigelse og lav langtidsledighed og ikke så mange kontanthjælpsmodtagere. Sundhedsprofilen er også i den gode ende dog undtaget Fredericia Kommune, som også med hensyn til middellevetiden ligger lavere end de øvrige kommuner i klyngen. Den anden klynge består kun af Odense Kommune, der har en god befolkningsudvikling og et godt uddannelsesniveau, men samtidig er en kommune, der tiltrækker en del ledige borgere. Nedlagte industrierhverv har størst konsekvenser for de kortuddannede og denne udvikling trækker tråde ud i store dele af det fynske område. Endelig består den tredje klynge af kommunerne Tønder, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Langeland, som alle er kendetegnet ved, at den unge del af befolkningen flytter ud i forbindelse med uddannelse og ikke vender tilbage til disse kommuner efter endt uddannelse. Også i denne klynge giver sundhedsprofilen af befolkningen udfordringer. 26

263 3 Strukturelle rammer og forhold I det foregående kapitel var der fokus på demografiske forhold og på sundhed og sygelighed i den syddanske befolkning, som den primært kan beskrives via sundhedsprofilen. De demografiske forhold og sundhedstilstanden er den virkelighed, som sundhedsvæsenet i Syddanmark skal agere ind i. Derfor beskrives i dette kapitel de strukturelle forhold og rammer for sundhedsvæsenet i Syddanmark. De strukturelle forhold og rammer handler på det regionale område især om sygehusstrukturen i både somatikken og psykiatrien. Disse beskrives i kapitlet, herunder også de nye sygehusbyggerier. De nye byggerier samler den specialiserede behandling og den akutte behandling på færre enheder, men til gengæld med fælles akutmodtagelser. De nye byggerier vil yderligere understøtte den udvikling, der allerede er i gang med hensyn til omlægning til ambulant behandling. Afsnittet beskriver også strukturen med hensyn til almen praksis. Også andre dele af praksisområdet er relevant i nærværende sammenhæng, fx speciallægeområdet og det fysioterapeutiske område. En nærmere beskrivelse af de to områder findes i Kapitel 4, hvor der ses på aktivitet på speciallægeområdet og på det fysioterapeutiske område. Med til billedet af strukturelle rammer og forhold i det syddanske sundhedsvæsen hører også strukturelle forhold og rammer på det kommunale område. Kommuner kan bygge ældre- og plejeboliger eller organisere ældreplejen som hjemmepleje, mens nogle kommuner også opretter akutfunktioner for at man i kommunen kan håndtere de pleje- og behandlingsmæssige udfordringer, udviklingen i det regionale sundhedsvæsen med kortere indlæggelsestider og øget ambulant behandling, stiller kommunerne overfor. Dette stiller igen øgede krav til de nødvendige kompetencer i hjemmesygeplejen og hos hjemmeplejens personale generelt, ligesom der også opstår øgede behov for koordinering på det kommunale sundhedsområde. Endeligt har kommunerne et stort fokus på den borgerrettede forebyggelse blandt andet på børn og ungeområdet og på at omlægge arbejdsmarkedsindsatsen til et mere rehabiliterende fokus. Imidlertid findes der ikke valide, sammenlignelige data til at beskrive de strukturelle forhold og rammer på det kommunale område. Derfor indeholder dette kapitel ikke en beskrivelse af det kommunale område. 3.1 Somatik Region Syddanmarks somatiske sygehusvæsen er opdelt i fire sygehusenheder, som hver har sygehuse på matrikler i forskellige byer: 1) Odense Universitetshospital Odense og Svendborg, som har sygehuse i Odense, Svendborg, Nyborg, Ringe samt Ærø. 2) Sygehus Lillebælt, som har sygehuse i Middelfart, Fredericia, Kolding, Vejle og Give. 3) Sydvestjysk Sygehus, som har sygehuse i Esbjerg, Grindsted og Brørup. 27

264 4) Sygehus Sønderjylland, som har sygehuse i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder. 23 Se Figur 3.1 nedenfor, som viser sygehusstrukturen anno Figur 3.1. Kort over sygehusvæsenet i Region Syddanmark i 2013 Kilde: Sundhedsplan for Region Syddanmark. December Der er skadestuer i Esbjerg, Kolding, Odense, Aabenraa og Svendborg, samt Sønderborg og Vejle. Endvidere er der skadeklinikker på fire andre matrikler, som er Middelfart, Grindsted, Tønder, Fredericia. 24 I 2014 indføres forudgående visitation på alle regionens skadetilbud, og på baggrund af erfaringerne herfra skal den fremtidige skadebehandlingskapacitet vurderes nærmere. Følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger betyder det, at Region Syddanmarks akutfunktioner skal samles på fire sygehuse. Der er fire akutsygehuse i Odense, Esbjerg, Kolding og Aabenraa. I en overgangsfase er der et 23 Yderligere findes Friklinikken under Region Syddanmark, som er en selvstændig sygehusenhed på Give Sygehus. 24 Der er for nuværende skadeklinikker på to sygehuse som skal lukke, henholdsvis Fredericia og Haderslev sygehuse. Skadeklinikken i Haderslev forudsættes lukket i forbindelse med flytning af aktiviteter til de øvrige matrikler i Sygehus Sønderjylland. Skadeklinikken i Fredericia skal vurderes og dens fremtid afklares i forbindelse med vurderingen af skadeklinikkerne på baggrund af indførslen af forudgående visitation til skadebehandling. 28

265 femte akutsygehus i Svendborg, indtil der er bygget et nyt universitetssygehus i Odense. Svendborg Sygehus bliver herefter et specialsygehus med modtagelse af akutte visiterede medicinske patienter samt planlagte behandlinger inden for det kirurgiske område. Fremtidens sygehusstruktur i Region Syddanmark omfatter desuden: Specialsygehuse i Grindsted, Svendborg, Sønderborg og Vejle, sammedagssygehuse i Nyborg og Tønder, Veneklinik i Brørup, Rygcenter i Middelfart og Friklinik i Give, samt Ø-sygehuse på Ærø. Omlægningen indebærer betydelige investeringer, ikke mindst i de sygehuse, der skal være akutsygehuse, samt til nybygning af et universitetshospital i Odense. Fra den statslige kvalitetsfond har Region Syddanmark fået tilsagn om investeringsrammer på 0,9 mia. kr. til udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse, 6,3 mia. kr. til et Nyt OUH og 1,25 mia. kr. til udbygning og modernisering af Aabenraa Sygehus. Udover disse større byggeprojekter er det planlagt, at Esbjerg og Svendborg sygehuse udbygges og renoveres. Dele af Sønderborg Sygehus skal ligeledes renoveres. På de fem (men på sigt fire) akutsygehuse er der oprettet fælles akutmodtagelser (FAM). Formålet med dannelsen af de fælles akutmodtagelser er, at der sættes fart på at gennemføre den nødvendige udredning, så de sundhedsprofessionelle så hurtigt som muligt kan komme i gang med at behandle akutte patienter. Princippet er, at man på sygehusene samler ekspertisen med patienten som omdrejningspunkt, i stedet for at sende akutte patienter fra den ene ekspert til den anden. For at kompensere for den længere afstand til sygehus, er den præhospitale indsats blevet styrket med lægebiler og akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge eller tilskadekomne overalt i regionen. De nye sygehusbyggerier skal bidrage til at fremme og understøtte den faglige udvikling på det somatiske område, hvor nogle behandlinger omlægges fra behandling ved indlæggelse til ambulant behandling på sygehusene og hvor andre indlæggelsestider bliver kortere. Mere ambulant behandling og hurtige forløb kræver, at de nødvendige diagnostiske opgaver ikke bliver flaskehalse eller placeres uhensigtsmæssigt og langt fra de enkelte afdelinger. For eksempel skal der være tilstrækkelig røntgenkapacitet og laboratoriesvar ved akut udredning skal være let og hurtigt tilgængelige. Det betyder, at sygehusene har fokus på hurtigere udredning og kortere behandlingsforløb, der er organiseret i såkaldte pakkeforløb. 3.2 Psykiatri I Region Syddanmark er det psykiatriske område organiseret som ét psykiatrisygehus med fælles psykiatriledelse og matrikler fordelt over hele regionen. Regionen er opdelt i fire hovedfunktionsområder i Vestjylland, Sønderjylland, Lillebæltsområdet og Fyn. Hvert område har både ambulant- og døgnbehandling indenfor børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og gerontopsykiatrien. Der er i alt ni matrikler med i alt 582 døgnpladser i Disse fordeler sig med 48 sengepladser indenfor børne- og ungdomspsykiatrien og i alt 534 sengepladser i voksenpsykiatrien. I alle hovedfunktionsområder er der også et døgnåbent akuttilbud. For de voksne patienter er lokalpsykiatrien indgangsporten til den regionale psykiatri. Lokalpsykiatrien indeholder en lang række ambulante tilbud, herunder også en række udadgående tilbud. Lokalpsykiatrien er 29

266 placeret 13 steder i regionen. Frem mod 2020 udvikles psykiatrien i Region Syddanmark, jf. planen Fremtidens psykiatri (se Figur 3.2). Figur 3.2. Kort over psykiatrien i Region Syddanmark, når psykiatriplanen er gennemført Psykiatri Børne- og Ungdomspsykiatri Lokalpsykiatri Varde Billund Vejle Traume- og torturcenter PsykInfo Retspsykiatri Fredericia Fanø Esbjerg Brørup Haderslev Kolding Nordfyn Middelfart Kerteminde Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Svendborg Tønder Aabenraa Augustenborg Sønderborg Ærø Langeland Kilde: Psykiatrien i Syddanmark (http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm235423). Psykiatriplanen medfører, at døgnbehandlingen samles og specialiseres på færre matrikler (fra 9 til 6), samtidig med at den ambulante behandling udbygges decentralt. Også fremadrettet vil der være et døgnåbent akuttilbud i hvert hovedfunktionsområde. Psykiatrien vil på sigt indgå i de fælles akutmodtagelser (FAM) i Aabenraa og Odense, mens der i Esbjerg og Vejle etableres psykiatriske akutmodtagelser (PAM) understøttet af en samarbejdsaftale med somatikken. Ligesom på det somatiske område, er der igangsat byggerier i psykiatrien. Formålet er at sikre bedre og tidssvarende fysiske rammer for behandlingen, og der er stor fokus på helende arkitektur, herunder døgnrytmelys. Der bygges om og til i Esbjerg, ligesom der er bygget nye rammer for en udvidet og samlet retspsykiatri i Middelfart. Psykiatrien indgår også i Nyt OUH, og der er nye afdelinger på vej i Aabenraa og Vejle. Herudover er der såvel ombygninger som nybyggeri i lokalpsykiatrien. Det samlede anlægsbudget er på 2,2 mia. kr. frem mod 2021, når Nyt OUH forventes færdigt. Region Syddanmark er dermed den region, der har det højeste anlægsbudget på psykiatriområdet. Figur 3.3 viser, at behandlingspsykiatrien i Syddanmark med hensyn til sengepladser ligger på eller tæt ved gennemsnittet for hele landet. 30

267 Figur 3.3. Normerede sengepladser pr indbyggere i psykiatrien, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Børne- og ungdomspsykiatrien 0,09 0,17 0,18 0,22 0,21 0,19 Voksenpsykiatrien 0,57 0,48 0,57 0,82 0,55 0,62 Kilde: Regionale indberetninger i Danske Regioner, Benchmarking af psykiatrien Note: Børne- og ungdomspsykiatrien er defineret som børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, og tilsvarende er voksenpsykiatri defineret som voksenpsykiatriske afdelinger, som er inklusiv retspsykiatri. Eventuelle 5-døgnssenge er omregnet til 7- døgnssenge. Region Nordjylland adskiller sig med hensyn til børne- og ungdomspsykiatrien mest fra de øvrige regioner, hvilket også Region Hovedstaden gør på det voksenpsykiatriske område. Ses på personalegrupperne i behandlingspsykiatrien, viser det sig, at der i Region Syddanmark er flere patienter pr. læge eller psykolog både i børne- og ungepsykiatrien og i voksenpsykiatrien. (Se Figur 3.4 nedenfor.) Figur 3.4. Personalegrupper ansat i behandlingspsykiatrien fordelt på sygehusregion, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Børne- og ungdomspsykiatrien Patienter pr. læge eller psykolog Patienter pr. resterende sundhedspersonale Voksenpsykiatrien Patienter pr. læge eller psykolog Patienter pr. resterende sundhedspersonale Kilde: Regionale indberetninger i Danske Regioner, Benchmarking af psykiatrien Note: Antal patienter defineret som patienter behandlet på regionens sygehuse. Ved beregning af patienter per læge eller andet sundhedspersonale sammenlignes en organisatorisk fordeling af personale data med en aldersfordeling af patienter. Resterende sundhedspersonale er sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger m.fl. Personale der indgår i behandlingen af voksne patienter med spiseforstyrrelse i Region Midtjylland er medtaget under børne- og ungdomspsykiatrien, mens aktiviteten for voksne patienter med spiseforstyrrelse i Region Midtjylland medtages under voksenpsykiatrien. Dette kan afspejle en økonomisk og politisk lavere prioritering af området eller en rekrutteringsmæssig udfordring. Disse forhold er relevante at belyse nærmere, for at kunne afdække eventuelle konsekvenser i forhold til kvalitet i de psykiatriske tilbud samt anbringelsesmæssige forhold, jf. afsnit Praksisområdet Praksissektoren består af almen praksis, speciallæger, fysioterapeuter, tandlæger, mv. Praksisområdet er økonomisk styret af overenskomster mellem Danske Regioner og de pågældende organisationer på området. Området er også styret via praksisplaner, som vedtages for de forskellige praksisområder enkeltvis. Nedenfor gennemgås udvalgte dele af praksisområdet, som især har relevans for det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Det gælder især områderne almen praksis og fysioterapi. En gennemgang af den del af praksisområdet, der vedrører privatpraktiserende speciallæger, er udeladt i 31

268 dette kapitel ud over, at det her skal bemærkes, at de privatpraktiserende speciallæger fortrinsvis placerer sig i de større byer. Der er således flest i Odense, Svendborg, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Vejle og Esbjerg kommuner. Med hensyn til aktiviteten hos de privatpraktiserende speciallæger vendes der tilbage til dette i Kapitel 4. Aktiviteten skal ses i sammenhæng med fortrinsvis sygehusenes aktivitet indenfor visse specialer og diagnoseområder. Fx vil operation for grå stær nogle steder foregå på sygehusene, mens det i andre dele af regionen vil foregå i speciallægepraksis. Et andet område er psykiatrien, hvor behandlingspsykiatri og socialpsykiatri skal ses i sammenhæng med tilstedeværelsen af privatpraktiserende psykiatere Almen praksis Almen praksis indgår som repræsentant i de lovbestemte sundhedskoordinationsudvalg, men det er ikke muligt at indgå aftaler med praksissektoren via disse udvalg. Regioner og kommuner er forpligtet til at beskrive almen praksis rolle i den kommende sundhedsaftale Regionerne har ansvaret for at følge op på implementeringen og leveringen af de aftalte ydelser og sikre en effektiv udnyttelse af lægekapaciteten og lægedækning i yderområder. Yderligere skal praksisplanudvalget i den kommende sundhedsaftale udarbejde praksisplaner, der, ud over kapacitetsdækning, også omfatter medicinhåndtering og sygebesøg som væsentlige nøgleområder. I det følgende beskrives primært kapacitetsdækningen, idet dette emne er centralt for den kommende sundhedsaftale. Der var pr. 1. januar 2014 i alt patienter tilmeldt i alt 788 lægekapaciteter i regionen, hvilket svarede til et gennemsnit på patienter 25. Se Figur 3.5. Figur 3.5. Antal kapaciteter og antal sikrede i de syddanske kommuner pr. 1. januar 2014 Praksiskommune Antal kapaciteter Antal sikrede tilmeldt praksis Antal gruppe 1-sikrede i kommunen Odense Fredericia Kolding Vejle Kerteminde Nordfyns Esbjerg Varde Svendborg Faaborg-Midtfyn Nyborg Haderslev Aabenraa Sønderborg Middelfart Langeland Assens Tønder Vejen Billund Ærø Fanø I alt Kilde: Yderregisteret 25 Yderregistret. 32

269 Figuren viser antallet pr. januar 2014 af gruppe 1-sikrede i regionens kommuner, samt antallet af kapaciteter. Disse opgørelser ændrer sig løbende, idet praksis ophører, sammenlægges eller oprettes. Som nævnt ovenfor varierer antallet af sikrede pr. praksis ikke meget. Det gør til gengæld antallet af sikrede pr. kapacitet, hvilket afspejler strukturelle forhold. Der er således et udsving fra patienter på Fanø til patienter i Odense Kommune (ikke gengivet). De færreste sikrede pr. praksis findes især i ø-kommunerne. Øvrige udsving kan forklares med forskelle i praksisstrukturen, idet der i nogle kommuner er flere enkeltmandspraksis end i andre. Praksisstrukturen i forhold til enkeltmands- og kompagniskabspraksisser er vist i Figur 3.6. I starten af 2014 er der knapt seks ud af 10 praksis kompagnifællesskaber. Figur 3.6. Praksis fordelt på praksistype i 2008 og 2014 Opgørelse april 2008 Opgørelse januar 2014 Antal Andel Antal Andel Enkeltmandspraksis % % Kompagniskabspraksis % % I alt % % Kilde: Yderregisteret. Hertil kommer, at mange praksis er samarbejdspraksis, hvor man indgår i fx lokalefællesskaber, deles om praksisfaciliteter eller deles om praksispersonale. Tages der højde for, at nogle praksis fungerer i samarbejdspraksis, kan det beregnes, at der i regionen findes ca. 345 praksisenheder. Sammenlignet med de øvrige regioner, viser PLO s medlemsundersøgelse, at der i Region Syddanmark er en forholdsvis lille andel af lægerne, der er organiseret som enkeltmandspraksis. Med til billedet af størrelsen af praksis hører, at yderligere ca. 70 praksis fungerer i et samarbejde med andre praksis i fælles lokaliteter og med samarbejde om fx praksispersonale. Samlet set er Region Syddanmark en foregangsregion med hensyn til at sikre større og dermed mere bæredygtige praksis, hvilket samtidig skaber gode muligheder for et bredere samarbejde både internt i praksis og mellem almen praksis og sygehuset. 26 Regionens praktiserende læger har en stigende gennemsnitsalder, hvilket fremgår af Figur 3.7, som viser aldersfordelingen i henholdsvis 2008 og i 2014 (januar). Delelæger er medtaget. 26 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen rapport fra udvalg vedrørende almen praksis,

270 Figur 3.7. Aldersfordeling for alment praktiserende læger i Region Syddanmark i 2008 og 2014 Kilde: Yderregisteret. Konklusionen er, at andelen af yngre læger er steget markant, antallet af årige er faldet og antallet af 64+-årige er steget. Fordeles lægerne på praksistype, fungerer mange af de ældste læger i enkeltmandspraksis 27. Målt på fratrædende læger på 58 år og derover, er den gennemsnitlige ophørsalder steget fra 67,4 år i perioden til 63,7 år i perioden For perioden har den gennemsnitlige ophørsalder været 65,1 år. Det gennemsnitlige antal patienter pr. praksis samt praksis tilkendegivelser af generelt at kunne og ville tage en del ekstra patienter, peger ikke umiddelbart i retning af lægedækningsmæssige udfordringer i Region Syddanmark. Billedet er imidlertid mere nuanceret, idet lægekapaciteterne er ulige fordelt og nogle områder i regionen har sværere ved at rekruttere nye læger end andre områder. Målsætningerne for almen praksis i Region Syddanmark omfatter mere generelt: Fokus vil fortsat være på at rekruttere et tilstrækkeligt antal læger til at sikre en passende kapacitet og at antallet af ledige ydernumre ikke stiger. Fokus vil være på, at lægekapaciteten er fordelt ligeligt geografisk, så der er et borgernært tilbud om almen lægehjælp af høj kvalitet og at almen praksis etableres hvor borgerne er. Fokus vil være på, at praksisstrukturen fortsat udvikler sig i retning af, at andelen af flerlægepraksis er stigende. I Region Syddanmark er det således et af fokuspunkterne, at der ønskes større praksis, hvilket samtidig vil medføre færre praksis. Lægedækningen har også betydning for samspillet mellem kommunernes og sygehusenes sundhedstilbud og mulighederne for at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne i praksis. I takt med, at sygehusenes spe- 27 Yderregistret. 34

271 cialisering stiger, stiger kravene til almen praksis også Fysioterapi Fysioterapi behandles som et særskilt tema, da det udgør et karakteristisk praksisområde i det tværsektorielle sundhedssamarbejde. I 2008 overtog kommunerne således myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Samtidig blev det aftalt, at regionerne fortsat administrerer ordningen med hensyn til bl.a. udbetaling af honorarer, yderadministration, løbende rådgivning og udarbejdelse af statistik. Dette har afstedkommet nye udfordringer for de involverede parter. Den enkelte patient er som hidtil sikret frit valg i forhold til behandling i kommunalt regi eller hos praktiserende fysioterapeut. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for den vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeut til personer med svært fysisk handicap. Når en patient opfylder kravene for vederlagsfri fysioterapi udskriver den praktiserende læge en henvisning. Denne henvisning giver ret til fysioterapeutisk behandling på hold eller til individuel behandling. Såfremt patienten har behov for mere end 20 individuelle behandlinger inden for et år, skal der udstedes en undtagelsesredegørelse, som underskrives af patienten, fysioterapeuten samt henvisende læge. Sideløbende hermed kendes den enkelte fysisk handicappede ofte i det kommunale regi og modtager tilbud herfra. Med sådanne to parallelle systemer er der en potentiel risiko for, at behandlingen af den enkelte patient sker ukoordineret mellem den behandlende fysioterapeut og kommunen, samtidig med at der er risiko for unødige dobbelttilbud. Dette skal endvidere ses i forhold til kommunernes behov for en effektiv ressourceudnyttelse og sikkerhed for den økonomiske udvikling, hvor det i nedenstående afsnit og i kapitel 4 vil fremgå, at kommunerne gennem de seneste år har oplevet en stigning i udgiften til vederlagsfri fysioterapi. Der kan konstateres stigning i både antallet af vederlagsfri patienter og i udgiften pr. patient. I forhold til fysioterapidækningen, viser det sig, i lighed med kapacitetsdækningen for almen praksis, at der er en meget stor variation i denne målt i antal kapaciteter pr. kommune. Se Figur

272 Figur 3.8. Antal indbyggere pr. kapacitet til fysioterapi, 2012 Kommune Antal indbyggere pr. kapacitet Langeland Kommune Fanø Kommune Ærø Kommune Assens Kommune Kerteminde Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Vejen Kommune Nordfyns Kommune Tønder Kommune Billund Kommune Varde Kommune Odense Kommune Haderslev Kommune Esbjerg Kommune Aabenraa Kommune Nyborg Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Vejle Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kilde: Targit, CSC Datawarehouse. Der er stor variation kommunerne imellem. Antal indbyggere pr. kapacitet går fra borgere i Langeland Kommune til i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dette kan hænge sammen med den enkelte kommunes udbud af genoptræningstilbud. Antallet af patienter hos de praktiserende fysioterapeuter har i perioden været stigende, jf. Figur 3.9. Figur 3.9. Antallet af borgere i kontakt med fysioterapi, fordelt på speciale, Speciale 51 - Almindelig fysioterapi Speciale 62 - Vederlagsfri fysioterapi I alt Kilde: Targit, CSC Datawarehouse. Som det fremgår af figuren, havde borgere i Region Syddanmark i 2012 kontakt med praktiserende fysioterapeuter. På trods af en medfinansieringsgrad på 60 % af honoraret for speciale Almindelig fysioterapi, ses en tydelig stigning i antallet af borgere, som søger hjælp til almindelig fysioterapi. Der er et fald i antallet af patienter i 2007, hvilket kan forklares med Sundhedsstyrelsens præcisering af henvisningskravet dette år for vederlagsfri fysioterapi. Det følgende år indførtes vederlagsfri fysioterapi for progressive lidelser, hvilket kan forklare den efterfølgende stigning i antallet af patienter til speciale Vederlagsfri fysiotera- 36

273 pi Opsamling Kapitlet har beskrevet de strukturelle rammer og forhold, som gør sig gældende i det syddanske sundhedsvæsen, primært så vidt angår somatik, psykiatri og praksissektoren. Både den regionale somatiske del og den psykiatriske undergår i disse år store forandringer. Der er igangsat store bygge- og anlægsarbejder og der er igangsat en omlægning fra at behandling foregår under indlæggelse til at mere og mere behandling lægges i et ambulant regi. Desuden er der sket en omlægning af akutfunktionerne, således at der på sigt findes fire fælles akutmodtagelser for hele regionen for at accelerere udredning og diagnostik af patienterne. Samtidig er der sket en oprustning på det præhospitale område med hensyn til lægebiler og akutbiler. På det behandlingspsykiatriske område bygges der også nyt. Der er også her sket en omlægning til ambulante behandlingsformer. Antallet af sengeplader både på børne- og ungdomsområdet og på voksenområdet er en smule lavere pr indbyggere, når man sammenligner med de andre fire regioner. Der findes knap 800 kapaciteter på de praktiserende lægers område. Der er samlet set ikke mangel på læger, men forskelle lokalt gør, at der visse steder er problemer med at besætte ydernumrene. Praksisstrukturen ændrer sig desuden i disse år. Det går fra færre enkeltmandspraksisser til kompagniskabspraksisser, ligesom andre praktiserende læger samarbejder på forskellig vis, fx om deling af lokaler og andet praksispersonale. Alderssammensætningen ændrer sig desuden på den måde, at der bliver flere yngre og flere ældre læger, mens aldersgruppen årige bliver mindre. Lægebetjeningen i almen praksis skal ses i samspillet mellem kommunernes og sygehusenes sundhedstilbud og mulighederne for at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne i praksis. I takt med, at sygehusenes specialisering stiger, stiger kravene til almen praksis også. Hvis almen praksis organiserer sig i større enheder, vil de via den rette arbejdstilrettelæggelse og ansættelse af praksispersonale være i stand til at varetage en bred palet af ydelser, herunder kronikerindsatser, akutbehandling af patienter og afslutte de mest almindeligt forekommende lidelser. Derudover viser erfaringerne, at flerlægepraksis (kompagniskabspraksis og samarbejdspraksis) har lettere ved at rekruttere nye læger. Region Syddanmark er foregangsregion med hensyn til at sikre større og dermed mere bæredygtige praksis, hvilket samtidig skaber gode muligheder for et bredere samarbejde både internt i praksis og mellem almen praksis og sygehuset. Yderligere til dette kommer, at der på praksisområdet også findes praktiserende speciallæger, som også er en del af det samlede billede. De privatpraktiserende speciallægers aktiviteter skal ses i sammenhæng med fortrinsvis sygehusenes aktivitet indenfor visse specialer og diagnoseområder. Fx vil operation for grå stær nogle steder foregå på sygehusene, mens det i andre dele af regionen vil foregå i speciallægepraksis. Et andet område er psykiatrien, hvor behandlingspsykiatri og socialpsykiatri skal ses sammen med tilstedeværelsen af privatpraktiserende psykiatere. 28 Praksisplan for fysioterapi , Region Syddanmark, internt notat,

274 I den kommunale del af sundhedsvæsenet findes allerede hjemmepleje, hjemmesygepleje og genoptræning, samt socialpsykiatri, der spiller sammen med indsatser på det regionale område i de somatiske sygehuse, i behandlingspsykiatrien og med praksisområdet. I disse år arbejder kommunerne for at etablere forskellige subakutte eller akutte plejeindsatser, der har til formål, at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser og sikre rettidig hjemtagning af færdigbehandlede patienter i form af akutpladser. En analyse fra KL viser, at næsten 60 % af kommunerne har etableret akutpladser med adgang til sygeplejefaglige kompetencer døgnet rundt og endnu flere har planer om det, og at lidt mere end en tiendedel af kommunerne har etableret akutteam med specialiseret sygepleje. 29 Desuden er der i kommunerne indsatser på det borgerrettede forebyggelsesområde. Imidlertid vurderes det, at der er store kommunale forskelle i disse kommunale ydelser og tilbud. For at analysere dette nærmere, mangler der dog valide og sammenlignelige data på tværs af kommunerne. En valid, sammenlignelig beskrivelse af det kommunale sundhedstilbud mangler, så det er muligt at beskrive samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen, herunder også almen praksis. Et sammenhængende sundhedsvæsen har stor betydning for effektivitet og kvalitet i de samlede borgerforløb, samt for borgerens tilfredshed med den behandling, genoptræning og pleje, som borgerne modtager. 29 Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen. København 2013: KL. 38

275 4 Aktiviteter og forbrug på overordnet niveau Dette kapitel har fokus på aktiviteter og forbrug på et overordnet niveau i det syddanske sundhedsvæsen. Igen gentages billedet fra Kapitel 3, hvor det viser sig, at valide, sammenlignelige data er relativt let tilgængelige på det regionale somatiske og psykiatriske sygehusvæsens område, samt på praksisområdet. På det kommunale område dokumenteres aktivitet og forbrug i vidt omfang i kommunale systemer, dog således at aktivitet og forbrug registreres og konteres forskelligt mellem kommunerne, så sammenligninger på tværs ikke giver retvisende billeder. Aktiviteten i sygehusene analyseres ofte ud fra produktionsværdien. Produktionsværdien angiver værdien af udskrivninger og ambulante besøg i sygehussektoren, som er blevet finansieret af det offentlige. Desuden opgøres også antallet af kontakter enten indlæggelser eller ambulante besøg. Særligt med økonomiaftalerne for 2014 er der kommet ekstra fokus på området. Der er i økonomiaftalerne for 2014 for henholdsvis kommunerne og regionerne blevet aftalt mål med regeringen om at forebygge indlæggelser, at forebygge genindlæggelser og at forebygge akutte korttidsindlæggelser, samt færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Imidlertid er der et særligt problem med data med hensyn til genindlæggelser, idet de tal, der anvendes på nationalt niveau, ikke umiddelbart er genkendelige i Region Syddanmarks opgørelser. Problemstillingerne præsenteres i afsnit 4.2 i dette kapitel. 4.1 Somatiske indlæggelser Region Syddanmark ligger med hensyn til udskrivninger på niveau med de to andre jyske regioner. I Syddanmark er udskrivningsraten 188 pr indbyggere. Landsgennemsnittet er 203. Med hensyn til ambulant aktivitet ligger Region Syddanmark med godt ambulante besøg pr indbyggere øverst i forhold til de øvrige regioner og for hele landet. Se Figur 4.1 nedenfor. Figur 4.1. Ambulante besøg samt udskrivninger, antal pr indbyggere, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Udskrivninger Ambulante besøg Kilde: esundhed. Dette bekræfter billedet i Kapitel 3, som redegjorde for den ambulante strategi, der er gennemført i hele landet, men mest konsekvent i Region Syddanmark. Ved en sammenligning mellem regionerne, fremgår det, at Region Midtjylland har et næsten tilsvarende lavt antal udskrivninger pr indbyggere. Imidlertid har Region Midtjylland et lavere ambulant aktivitetsniveau i forhold til Region Syddanmark. Det er derfor relevant at undersøge, om den ambulante strategi over tid reelt har medført en reduktion i antallet af udskrivninger. 39

276 Ses på indlæggelsesmønstret på tværs af kommuner, svinger indlæggelsesraten fra 156 pr indbyggere i Nordfyns Kommune til 227 i Esbjerg Kommune. På landsplan gælder det, at ca. 40 % af aktiviteten i sygehusvæsenet udføres ved behandling af akut indlagte patienter og den resterende aktivitet vedrører de ikke-akutte, også kaldet elektive, patienter. Af den samlede aktivitet udføres ca. 45 % på medicinske afdelinger og 45 % på kirurgiske afdelinger, og al anden aktivitet på øvrige afdelinger. 30 Den stigende ambulante aktivitet kan aflæses i tal for antallet af ambulante besøg på sygehusene, som er steget med 18 % fra 2007 til 2012 og liggetiderne er i samme periode faldet til 3,8 dage i gennemsnit på landsplan, svarende til et fald på 0,7 dage. Med den stigende aktivitet er fulgt reducerede ventetider. Den gennemsnitlige erfarede ventetid til operation er faldet med 8 dage fra 2007 til 52 dage i På det psykiatriske område er den tilsvarende erfarede ventetid til psykiatrisk behandling for børn og unge i samme periode faldet med 18 dage til 53 dage i 2012 og tallet er for psykiatrisk behandling for voksne steget med 11 dage til 43 dage i Der er samtidig sket en stigning i aktiviteten i sygehusvæsenet på 35 %. Stigningen skyldes i høj grad et stigende antal behandlede patienter ( flere patienter i 2010 end i 2005). Samtidig er de enkelte behandlinger pr. patient blevet dyrere (målt ved den gennemsnitlige behandlingsudgift pr. patient, opgjort ved DRG-systemet). 32 Yderligere har der i perioden særligt været prioriteret behandling af kræft- og hjertepatienter. Samtidig kan udgiftsudviklingen også forklares med et ændret sygdomsbillede, hvor en større patientandel har behov for dyrere behandling samt at antallet af patienter med kroniske sygdomme er steget fra Denne udvikling er muliggjort af en generel produktivitetsstigning i sygehusvæsenet, men produktionsniveauet er varierende mellem regionerne Somatiske genindlæggelser Statens Serum Institut offentliggør i esundhed data om genindlæggelser. Disse tal opgøres både på regionsog på kommuneniveau. Genindlæggelsesfrekvensen ses i Figur 4.2 nedenfor. Figur 4.2. Frekvensen af forebyggelige genindlæggelser regionsopdelt, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet 10,7 % 9,4 % 13,5 % 11,2 % 9,5 % 11,0 % Kilde: esundhed Det fremgår af figuren, at genindlæggelsesfrekvensen blandt regionerne er højest i Syddanmark. I Syddanmark er genindlæggelsesfrekvensen 13,5 %, hvor den i gennemsnit for hele landet er på 11 %. Region Sjæl- 30 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, m.fl.: Effektiv styring på sygehusområdet, Statens Serum Institut, Landspatientregistret. 32 Danske Regioner, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2012: Analyse af aktiviteten Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og Finansministeriet, 2012: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (VIII delrapport). 40

277 land og Midtjylland har her de laveste genindlæggelsesfrekvenser. Statens Serum Institut har i sin opgørelse fokus på de genindlæggelser, der vurderes at kunne forebygges. Hovedpunkterne i definitionen af forebyggelige genindlæggelser er afgrænsninger aldersmæssigt og i forhold til 13 diagnosegrupper. 34 Samme datasæt ligger til grund for en netop offentliggjort publikation fra Kommunalt Økonomisk Forum under KL, som på kommuneniveau placerer Ærø, Langeland, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Assens, Kerteminde, Odense samt Billund i bunden med den højeste genindlæggelsesrate blandt alle 98 danske kommuner. 35 Imidlertid er disse tal misvisende, idet der er brugt en uhensigtsmæssig beregningsmetode. 36 I beregningen fra Statens Serum Institut fraregnes akutte indlæggelser, hvor henvisning sker enten mellem sygehusafdeling eller sygehusenheder. Denne eksklusion halverer antallet af genindlæggelser i nogle regioner, da registreringen af disse henvisninger ikke sker på samme måde i alle sygehuse. Det beror derfor i høj grad på systemtekniske forhold og forretningsgange på de enkelte afdelinger, hvordan henvisning registreres. Sundhedsstyrelsen udgav i 2008 en analyse af genindlæggelser hos ældre, der er fyldt 67 år, som medtager henvisninger mellem sygehusafdelinger og sygehusenheder. 37 Sundhedsstyrelsens opgørelser stemmer derfor ikke overens med opgørelserne for forebyggelige genindlæggelser fra Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsens data fra 2008 kan desuden genskabes via esundhed, hvilket giver mulighed for at opdatere tallene. De opdaterede tal fra esundhed redegøres der for i nedenstående, hvor tallene foruden diagnoseniveau også findes på både regions- og kommuneniveau. 38 Se Figur 4.3 nedenfor. 34 Forebyggelige genindlæggelser, jf. Statens Serum Institut: Andel patienter på 67 år eller derover, som genindlægges akut (ikke for kræft eller ulykke) inden 30 dage efter udskrivelse med en af 13 diagnosegrupper: hjerneblødning, dehydrering, forstoppelse, lungebetændelse, blærebetændelse, astma/bronkitis (KOL), hjertesvigt, gastroenteritis, brud, ernæringsmæssig anæmi (blodmangel), gigt, sociale og plejemæssige forhold, tryksår. Baseret på LPR. En indlæggelse medtælles kun som genindlæggelse, hvis den sker tidligst dagen efter udskrivningen. Se i øvrigt publikationen Monitorering af sundhedsaftalerne, København 2011, Sundhedsstyrelsen, hvor datadefinitionerne, der indgår i esundhed, beskrives. 35 Kend din kommune og styr den. Brug nøgletal i styringen. Hvor ligger din kommune? København 2014: Kommunal Økonomisk Forum, KL. 36 Opgørelse af genindlæggelsesrater. Notat af 14. februar 2014, Afdelingen for Sundhedsdokumentation, Region Syddanmark, og Henvisningsmåde ifm. genindlæggelsesrater. Notat af 14. februar 2014, Afdelingen for Sundhedsdokumentation, Region Syddanmark. 37 Genindlæggelser af ældre i Danmark Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009; 13 (2). 38 På enkelte punkter har metoden i Sundhedsstyrelsens rapport ikke kunne følges helt. Bl.a. har det ikke været muligt at sortere indlæggelser fra for personer som dør indenfor 30 dage efter udskrivelsen. Der grupperes efter sygdomsdiagnosen ved udskrivningen på den primære indlæggelse. En efterfølgende indlæggelse inden for 30 dage vil være en genindlæggelse uafhængigt af hvilken diagnose den har og på hvilken afdeling, den sker. Det afgrænses dog således at der skal være tale om en akut indlæggelse og genindlæggelsen må heller ikke have en kræftdiagnose eller en ulykkes-diagnose. 41

278 Figur 4.3. Genindlæggelsesfrekvens for 67+-årige, 11 diagnosegrupper på regionsniveau, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hjerneblødning 4,9 % 6,5 % 8,4 % 8,3 % 8,6 % Dehydrering 12,2 % 16,9 % 19,0 % 19,7 % 17,0 % Forstoppelse 15,1 % 24,5 % 18,6 % 20,9 % 21,2 % Lungebetændelse 11,3 % 16,3 % 17,1 % 17,6 % 19,3 % Blærebetændelse 12,4 % 15,8 % 16,9 % 18,2 % 16,5 % Astma og bronkitis 21,6 % 22,6 % 25,6 % 24,8 % 28,2 % Hjertesvigt 8,4 % 11,2 % 11,2 % 16,6 % 14,2 % Gastroenteritis 13,7 % 17,2 % 19,7 % 18,3 % 16,0 % Brud 8,3 % 6,7 % 6,7 % 10,5 % 8,3 % Ernæringsbetinget anæmi 13,7 % 17,3 % 15,5 % 23,4 % 15,7 % Gigt 5,8 % 6,5 % 6,0 % 9,5 % 6,6 % Kilde: esundhed. Figuren viser, at genindlæggelsesfrekvensen på nær to diagnosegrupper topper i Region Hovedstaden eller Sjælland. Region Syddanmark har den højeste genindlæggelsesfrekvens, når der sammenlignes med de fire andre regioner, vedr. gastroentretitis (mave-tarm-infektioner) med en genindlæggelsesfrekvens på knap 20. Ses på tallene for kommunerne viser det sig, at der mellem kommunerne er store forskelle. Se Figur 4.4 nedenfor. Figur 4.4. Genindlæggelsesfrekvens for 67+-årige, 11 diagnosegrupper på kommuneniveau, 2012 Hjerneblødnindrerinpelsbetændelsbetændelse Dehy- Forstop- Lunge- Blære- Astma og Hjerte- bronkitis svigt Brud Gigt Middelfart 2,2 % 20,0 % 20,5 % 20,0 % 17,9 % 12,2 % 7,8 % 9,9 % Assens 6,9 % 12,9 % 6,3 % 6,7 % 10,8 % 28,2 % 9,5 % 3,1 % 5,3 % Faaborg-Midtfyn 9,0 % 8,3 % 14,3 % 24,6 % 19,2 % 23,5 % 9,2 % 1,3 % 3,9 % Kerteminde 9,7 % 42,9 % 31,3 % 18,2 % 17,1 % 4,1 % 7,7 % 4,5 % Nyborg 5,9 % 21,7 % 15,4 % 20,0 % 7,7 % 20,6 % 14,1 % 7,8 % Odense 8,1 % 16,4 % 14,9 % 14,8 % 16,4 % 28,9 % 12,1 % 5,0 % 4,7 % Svendborg 10,5 % 12,0 % 12,0 % 10,9 % 12,2 % 21,3 % 11,2 % 4,1 % 3,8 % Nordfyns 16,0 % 6,3 % 8,7 % 12,5 % 15,4 % 9,5 % 5,7 % Langeland 11,8 % 40,0 % 20,0 % 22,2 % 13,3 % 6,7 % 4,8 % 2,0 % Ærø 13,6 % 20,0 % 6,7 % 11,5 % 10,0 % Haderslev 11,4 % 19,0 % 19,0 % 13,7 % 8,0 % 19,6 % 12,3 % 7,3 % 6,1 % Billund 28,9 % 13,0 % 43,8 % 31,0 % 11,1 % 16,4 % 8,3 % Sønderborg 10,5 % 14,5 % 28,1 % 12,8 % 9,4 % 20,9 % 16,3 % 6,4 % 5,2 % Tønder 10,3 % 20,0 % 23,7 % 9,1 % 23,2 % 6,2 % 4,0 % 1,1 % Esbjerg 12,8 % 19,4 % 31,0 % 22,1 % 18,0 % 31,1 % 14,5 % 11,2 % 10,5 % Fanø 11,1 % 7,1 % 9,1 % Varde 7,3 % 15,9 % 23,8 % 23,8 % 17,9 % 27,1 % 5,0 % 10,2 % 2,4 % Vejen 2,9 % 10,7 % 7,5 % 18,2 % 28,4 % 11,4 % 6,4 % 8,6 % Aabenraa 11,4 % 15,0 % 21,4 % 21,7 % 13,2 % 25,7 % 11,9 % 8,1 % 7,2 % Fredericia 5,4 % 35,4 % 10,5 % 17,2 % 23,7 % 27,3 % 12,1 % 6,5 % 7,0 % Kolding 3,3 % 15,4 % 19,4 % 13,4 % 13,5 % 27,4 % 8,9 % 7,1 % 5,3 % Vejle 6,9 % 16,7 % 17,2 % 17,1 % 27,5 % 25,0 % 10,4 % 3,9 % Kilde: esundhed. 42

279 De tomme felter viser, at der enten ikke findes indrapporterede tal for kommunen vedr. diagnosegruppen eller at antallet af indlæggelser er meget lavt. Genindlæggelsesfrekvensen kan derfor blive meget høj ved, at der blot er ganske få. I figuren er de fem kommuner med de laveste genindlæggelsesfrekvenser mærket med grøn, mens de fem med den højeste genindlæggelsesfrekvens er markeret med rød. Derved viser det sig, at det ikke, som i analysen på basis af data fra Statens Serum Institut, er Ærø, Langeland, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Assens, Kerteminde, Odense samt Billund kommuner, der har høje genindlæggelsesrater, men Langeland, Billund og Esbjerg kommuner, der på flest diagnosegrupper har flest genindlæggelser. Anvendes den beregningsmåde, der indgår i den netop gennemførte analyse 39, ses det, at genindlæggelsesraten (hvor raten for hele landet er sat til 100) i Region Syddanmark er 84. Region Nordjylland har en lavere rate end Syddanmark, mens de tre øvrige regioner ligger over. Se Figur 4.5. Figur 4.5. Genindlæggelsesrater på regionalt niveau, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: esundhed. På kommunalt niveau viser det sig, at Nordfyn, Middelfart, Assens og Fåborg-Midtfyns kommuner har de laveste genindlæggelsesrater, mens kommunerne Esbjerg, Sønderborg, Billund og Fredericia har de højeste. (Indeks 100 er hele landet, mens indekset for Syddanmark er 84.) Figur 4.6. Alders- og kønsstandiseret index for genindlæggelser i Region Syddanmark, 2012 Kommune Indeks Nordfyn 55 Middelfart 66 Assens 69 Fåborg-Midtfyn 71 Odense 72 Kerteminde 72 Nyborg 74 Vejen 76 Vejle 77 Tønder 80 Langeland 81 Ærø 83 Svendborg 84 Kolding 85 Haderslev 85 Varde 85 Åbenrå 88 Fanø 91 Fredericia 93 Billund 96 Sønderborg 98 Esbjerg 125 Kilde: esundhed. 39 Se referencen i fodnote

280 På baggrund af ovenstående tilbagestår, at de tal, der publiceres af Statens Serum Institut og også anvendes i Kommunalt Økonomisk Forum i deres publikation, nævnt ovenfor, med stor sandsynlighed er fejlbehæftede. Resultaterne af de to analyser viser ikke de samme resultater, hverken med hensyn til genindlæggelsesfrekvensen på regionalt niveau og når der sammenlignes med de fire andre regioner, eller når der ses på mønstret i genindlæggelsesfrekvenserne på kommuneniveau. Konkluderende fremstår det på denne baggrund usikkert, om der er flere genindlæggelser i Region Syddanmark målt i forhold til hele landet. Under alle omstændigheder dækker tallene over store kommunale forskelle, hvorfor genindlæggelsesområdet oplagt er et fælles tværsektorielt fokusområde. 4.3 Psykiatri I dette afsnit fokuseres på aktivitet og forbrug på det psykiatriske område. Først sættes fokus på kommunernes tilbud. På psykiatriområdet er det også gældende, at der findes sparsomme valide, sammenlignelige kommunale data. Dette er bl.a. konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af psykiatriudvalgets rapport 40, samt en lokalt udarbejdet rapport, der tydeliggjorde det vanskelige ved at indhente oplysninger fra 22 kommuner, både hvad angår tilbagemeldinger, kvalitet og sammenlignelighed Kommunernes tilbud I nedenstående Figur 4.7 ses antal anbragte per årige i kommuner, hvor psykiske vanskeligheder har været den udslagsgivende årsag. Figur 4.7. Antal anbragte per årige i kommuner, hvor psykiske vanskeligheder har været den udslagsgivende årsag, kommunefordeling Kilde: Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Danmarks Statistik i Afrapportering fra arbejdsgruppe 1 under regeringens psykiatriudvalg: Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kapacitet, sammenhæng og struktur. Bilagsrapport 1. Oktober Rapport fra regeringens udvalg om psykiatri: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Resumé af hovedrapport, Se endvidere Bilag B. 44

281 Ifølge figuren er der en variation blandt de syddanske kommuner. Det ses, at Tønder, Langeland, Kerteminde, Fredericia og Kolding ligger i den fjerdedel af kommunerne, hvor der er sket flest anbringelser. I den fjerdel, hvor der er færrest, findes Vejle, Vejen, Sønderborg, Assens og Middelfart, samt Ærø kommuner. Hvad angår dag- og døgntilbud til voksne med psykiske vanskeligheder, viser nedenstående tabeller de forskelle, der eksisterer mellem kommuner på tværs af de fem regioner, hvad angår antallet af personer på de enkelte tilbud. Figur 4.8 omhandler beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Tallene for antallet af borgere er opgjort efter opholdskommune. Figur 4.8. Antal voksne med psykiske vanskeligheder i dagtilbud pr årige, Udvikling Kommuner i Region Hovedstaden 2,1 1,9 1,8 3,5 2,6 24 % Kommuner i Region Sjælland 1,6 1,7 2,5 2,8 3,0 81 % Kommuner i Region Syddanmark 3,8 3,0 3,6 3,4 3,5-7 % Kommuner i Region Midtjylland 2,3 2,4 3,1 2,9 2,8 23 % Kommuner i Region Nordjylland 2,8 3,5 2,8 2,8 3,2 15 % Hele landet 2,5 2,4 2,7 3,2 2,9 18 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger i Afrapportering fra arbejdsgruppe 1 under regeringens psykiatriudvalg: Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kapacitet, sammenhæng og struktur. Bilagsrapport 1. Oktober Note: Dagtilbuddene er jf. Servicelovens 103 og 104. Antallet af personer på dagtilbud er i gennemsnit 2,9 pr indbyggere, hvor kommunerne i Region Hovedstaden står for det laveste antal med 2,6 pr indbyggere, mens kommunerne i Region Syddanmark har det højeste antal med 3,5 pr indbyggere. Tallene viser en stor stigning i antallet af borgere fra 2007 til 2011 for især kommunerne i Region Sjælland (på 81 %), hvor udviklingen på landsplan er 18 %. Det er bemærkelsesværdigt, at der i kommunerne i Region Syddanmark er sket et fald på 7 % i perioden. Dog er udgangspunktet i 2007 meget højt i Region Syddanmark sammenlignet med de fire andre regioner, og er fortsat på det højeste niveau. Figur 4.9 viser antallet af personer på døgntilbud (botilbud efter servicelovens 107 og 108). Figur 4.9. Antal voksne med psykiske vanskeligheder i døgntilbud pr årige, Udvikling Kommuner i Region Hovedstaden 3,4 3,4 3,3 3,7 3,4 2 % Kommuner i Region Sjælland 4,0 4,0 4,4 4,2 4,5 14 % Kommuner i Region Syddanmark 4,3 4,7 5,0 4,6 4,9 14 % Kommuner i Region Midtjylland 2,6 2,7 2,7 2,7 2,3-10 % Kommuner i Region Nordjylland 3,6 3,7 3,8 3,6 3,2-9 % Hele landet 3,5 3,6 3,7 3,7 3,6 3 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger i Afrapportering fra arbejdsgruppe 1 under regeringens psykiatriudvalg: Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kapacitet, sammenhæng og struktur. Bilagsrapport 1. Oktober Note: Døgntilbuddene er jf. Servicelovens 107 og 108. Antallet af personer på døgntilbud er i 2011 i gennemsnit 3,6 pr indbyggere, hvor kommunerne i Region Syddanmark står for det højeste gennemsnitlige antal med 4,9 personer pr indbyggere, mens kommunerne i Region Midtjylland har det laveste antal med 2,3 pr indbyggere. Tallene viser en vækst i antallet af borgere i døgntilbud fra 2007 til 2011 for kommunerne i Region Sjælland og Region Syddanmark (begge på 14 %) på trods af, at udgangspunktet i 2007 i forvejen var højt i sammenligning med de øvrige regioner. 45

282 4.3.2 Regional behandlingspsykiatri Nedenfor ses på nøgletal fra de regionale psykiatrier. Figur Aktiviteten i børne- og ungdomspsykiatrien, 2012 Antal patienter, pr indbyggere Antal ambulante besøg pr indbyggere Antal udskrivninger, pr indbyggere Gennemsnitlig indlæggelsestid i sengedage Andel genindlæggelser i procent af det samlede antal udskrivninger Nordjylland , ,7 % Midtjylland , ,8 % Syddanmark , ,0 % Hovedstaden , ,4 % Sjælland , ,1 % Hele landet , ,3 % Kilde: DRG-grupperet Landspatientregister pr. 10. marts 2013 i Danske Regioner, Benchmarking af psykiatrien Note: Der indgår kun indlæggelsesforløb, der er afsluttet i I børne- og ungdomspsykiatrien er der flere patienter i behandling pr indbyggere i Region Syddanmark end i de øvrige fire regioner. I Region Syddanmark findes den næsthøjeste rate for ambulant behandling og én af de laveste udskrivningsrater, samt den laveste genindlæggelsesfrekvens sammenlignet med de øvrige regioner. Denne udvikling er i overensstemmelse med målene i psykiatriplanen. Det betyder, at børne- og ungdomspsykiatrien i Syddanmark i højere grad end de andre regioner anvender en ambulant strategi. Denne strategi har tilsyneladende ikke ført til flere genindlæggelser. Det kan hertil tilføjes, at der var 2,3 patienter i psykiatrisk speciallægepraksis pr indbyggere i Region Syddanmark i I hele landet var tallet 3,2. 42 Det er usikkert, om forskellen i de ambulante kontakter kan forklare forskellen i forbrug af speciallæge. Når man ser på voksenpsykiatrien gentager billedet fra børne- og ungdomspsykiatrien sig. Se Figur Figur Aktiviteten i voksenpsykiatrien, 2012 Antal patienter, pr indbyggere Antal ambulante besøg pr indbyggere Antal udskrivninger, pr indbyggere Gennemsnitlig indlæggelsestid i sengedage Andel genindlæggelser i procent af det samlede antal udskrivninger Nordjylland , % Midtjylland , % Syddanmark , % Hovedstaden , % Sjælland , % Hele landet , % Kilde: DRG-grupperet Landspatientregister pr. 10. marts 2013 i Danske Regioner, Benchmarking af psykiatrien Note: Der indgår kun indlæggelsesforløb, der er afsluttet i Der er fokus på ambulant behandling og lidt færre, der indlægges, samtidig med, at genindlæggelsesprocenten er forholdsvis lav. Desuden har Region Syddanmark næstfærrest voksne i behandling pr ind- 42 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kapacitet, sammenhæng og struktur. Bilagsrapport 1 Afrapportering fra arbejdsgruppe 1 under regeringens psykiatriudvalg. Oktober 2013: Side

283 byggere i speciallægepraksis, med 9,0 mod 13,3 på landsplan. 43 Ifølge Danske Regioners psykiatribenchmark for 2012 er der en række karakteristika, der gælder for den syddanske psykiatri sammenlignet med de fire øvrige regioner. Omkostningen pr. behandlet patient er lavest i Psykiatrien i Region Syddanmark sammenlignet med de fire øvrige psykiatrier. Dette skyldes blandt andet en bevidst ambulant strategi, der medfører, at Region Syddanmark har den næsthøjeste andel patienter i ren ambulant behandling og mange borgere i kommunale dag- og døgntilbud med en psykisk lidelse. Konsekvenserne af dette i forhold til anbringelser kendes ikke. I afsnit blev det imidlertid vist, at antallet af anbringelser pr årige indbyggere i fem kommuner i Syddanmark er blandt den højeste fjerdedel på landsplan. Hertil kommer, at Region Syddanmark pr. januar 2013 havde den største andel patienter i behandling indenfor 8 uger (92 %). Samtidig er Region Syddanmark den region, der afviser færrest henvisninger til psykiatrien. Region Syddanmarks målsætning i forhold til henvisninger, er at give minimum én konsultation inden der tages stilling til det videre forløb (med mindre henvisningerne er decideret fejlbehæftede og kræver genfremsendelse). Region Syddanmark har endelig fremrykket indførelsen af en udredningsret på 4 uger fra 1. september 2015 til 1. januar, for at ligestille somatiske og psykiatriske patienter. 4.4 Praksisområdet Fordelingen af udgifterne til den samlede praksissektor i 2012 fremgår af Figur Figur Fordeling af Region Syddanmarks samlede udgifter til primærsektoren, 2012 (i procent) Kilde:Targit, CSC Datawarehouse. Et detaljeret udsnit af udgifterne til speciallægehjælp i 2012 fordelt på kommuner fremgår af figur Ibid.: side

284 Figur Forbrug pr. borger til speciallæger fordelt på kommuner hos speciallæger på udvalgte områder, ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Region Syddanmark Dermato-venerologi Øjenlægehjælp Ørelægehjælp Psykiatri Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Almen praksis Ser man på ydelsesudviklingen i almen praksis, er der overordnet en stigning i ydelser i dagtid, hvorimod der har været et fald i vagttiden. Dette har været en ønsket udvikling af Samarbejdsudvalget vedr. almen lægegerning, og den ønskes fortsat i de kommende år. Mest markant er dog udviklingen i konsultationer, der er steget med 325 % i perioden. Dette formodes i nogen grad at have reduceret antallet af telefonkonsultationer samt antallet af almindelige konsultationer. Figur Udviklingen i antal ydelser i almen praksis , Region Syddanmark, ydelser Ændring (i%) Dagtid Konsultation % konsultation % Forebyggelseskonsultation % Telefonkonsultation % Besøg % Kontakter i alt dagtid % Vagttid Konsultation % Telefonkonsultation % Besøg % Kontakter i alt - vagttid % Kilde: Sygesikringssystemet. Tallene i 2012 dækker over en stor mellemkommunal variation, hvilket fremgår af Figur

285 Figur Ydelser i almen praksis, kommuneopdelt, i antal pr. indbyggere, Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Konsultationer konsultationer Telefonkonsultationer Sygebesøg Kilde: Sygesikringssystemet. Af figuren fremgår det, at Fanø Kommune har en særlig høj andel af almindelige konsultationer, mens Vejle og Nyborg kommuner har en lavere grad af denne type ydelse. Substitueringen over mod konsultationer er tilsyneladende mest udbredt i Sønderborg og Varde kommuner. Der er desuden betydelig forskel på, hvilke ydelser, der gives til de forskellige aldersgrupper, hvilket fremgår af Figur Figuren viser, at besøgene primært aflægges hos de ældre aldersgrupper. Ligeledes gælder det for konsultationerne, som andre undersøgelser har vist, at de i høj grad udveksles med pårørende og plejepersonale. Figur Aldersfordeling af grundydelser, dagtid. Antal ydelser pr. indbygger, 2013 Kilde: Sygesikringssystemet. 49

286 Der er i opgørelsen ikke medtaget samtaleterapi samt børne- og svangreundersøgelser. Der har i perioden været en stigning fra ca samtaleterapiydelser til knap ydelser i Dette svarer til en stigning på 19 %. Herefter faldt antallet til ca i Hvad angår børneundersøgelser, så har det faldende børnetal medført et fald fra ca undersøgelser i 2007 til ca i 2013, hvilket svarer til et fald på ca. 12 %. Der er samtidig stor kommunal variation i ældrebefolkningens størrelse, hvilket, isoleret set, vil skabe forøget efterspørgsel efter ydelser i almen praksis i kommuner med en relativ stor ældrebefolkning. Andelen af personer 65 år eller derover fremgår af nedenstående Figur 4.17 (jf. også kapitel 2). Figur Andel personer 65 år eller derover i Region Syddanmark, 2012 Kilde: COWI. Som det fremgår, vil særligt de sønderjyske kommuner samt de sydfynske kommuner og Langeland Kommune forventeligt opleve en stigende efterspørgsel efter praktiserende lægers ydelser Fysioterapi Udviklingen i behandlingsmetoder for den del af fysioterapien, hvor der er et delt opgaveansvar mellem kommuner og region, er gengivet i Figur

287 Figur Udvikling i antal ydelser til vederlagsfri fysioterapi fordelt på honorarbærende ydelsesformer, Region Syddanmark, 2012 Vederlagsfri fysioterapi - Ydelsesformer Fysiotera. unders Infor. og vejledning Biomeka. bev. terapi Neurofysioterapi Psykomoto. bev. tera ADL-funktionstræn Kompen. behandling Lungefysioterapi Ødembehandling Manuel behandling Apparaturbehandling I alt Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Som det fremgår af figuren, har der i perioden været en løbende ændring i forbruget af ydelser inden for vederlagsfri fysioterapi, således at der er en samlet vækst i antallet af aktive ydelser som fx biomekanisk bevægelsesterapi og ADL funktionstræning samt information og vejledning og en reduktion i antallet af mere passive ydelser som fx apparaturbehandling. Patienterne henvises oftest for spastisk lammelse, apopleksi, Parkinsons, dissemineret sclerose samt kronisk leddegigt, der tilsammen tegner for 62 % af ydelserne og udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i Region Syddanmark 44. En kommuneopdelt oversigt med fysioterapeutiske tilbud fordelt på diagnosegrupper udsendes hvert år til de syddanske kommuner. Andre analyser viser de syddanske kommuners udgifter til alt fysioterapi pr. indbygger i 2012 sammenholdt med de tilsvarende udgifter for øvrige regioner. Region Syddanmark har næstfærrest udgifter pr. indbygger, mens Region Hovedstaden afholder færrest udgifter pr. indbygger. Regions Sjællands udgiftsniveau svarer til landsgennemsnittet på 195 kr. pr. indbygger. Samtidig er der tale om en forholdsvis stor kommunal variation i forhold til borgernes udgiftsfordeling på almindelig og vederlagsfri fysioterapi i 2012, jf. Figur Praksisplan vedr. fysioterapi , Region Syddanmark,

288 Figur Udgift til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi pr. sikret, Region Syddanmark, kommuneopdelt, 2012 Kroner pr. sikret Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune 62 - Vederlagsfri fysioterapi 51 - Fysioterapi Figuren viser, at spredningen i udgifter til de to specialer er store fra Fanø Kommune med kr. 127 pr. sikret til Assens Kommune med kr. 241 pr. sikret for begge specialer. Gennemsnitsudgiften for begge specialer på regionalt niveau var i 2012 på kr. 149 pr. sikret fordelt med kr. 51 pr. sikret for almindelig fysioterapi og kr. 98 pr. sikret for vederlagsfri fysioterapi. Yderligere er udviklingen i antallet af vederlagsfri fysioterapeutiske ydelser samlet set steget siden kommunalreformen. Pr. 1. august 2008 blev behandlingstilbuddet udbygget til også at omfatte borgere med progressive sygdomme, hvilket i sig selv har bidraget til et øget antal ydelser. Alle kommuner undtaget Ærø, Fanø og Vejen har i 2012 et højere forbrug af vederlagsfri ydelser end i Figur 4.20 viser forbruget af de honorarbærende fysioterapiydelser fordelt på aldersgrupper for Vederlagsfri fysioterapi i Figur Forbrug af honorarbærende fysioterapiydelser fordelt på aldersgrupper for speciale Vederlagsfri fysioterapi, i procent % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-9 år år år år år år år år år Kilde: Targit, CSC Datawarehouse 52

289 Figuren viser, at aldersfordelingen af ydelser for vederlagsfri fysioterapi primært gives til gruppen af årige borgere, og mere generelt ses det største forbrug i den ældre del af befolkningen, i lighed med fordelingen af ydelser for almen praksis. Figur 4.21 viser antal ydelser og udgiften pr. patient til vederlagsfri fysioterapi fra Figur Antallet af ydelser og udgiften pr. patient til vederlagsfri fysioterapi, (søjler= antal ydelser, kurve= udgift pr. patient) Kilde: Targit, CSC Datawarehouse Der er tilsvarende udviklingen mod flere henviste patienter til speciale Vederlagsfri fysioterapi også et stigende antal ydelser udbudt i perioden, mens udgiftsstigningen pr. patient i faste priser er steget i hele perioden, undtaget perioden Samlet værdi i somatikken og psykiatrien Til sidst i dette kapitel præsenteres en særlig analyse, der har fokus på at forklare forbrug og aktivitet i sygehusene. Aktivitet og forbrug, dvs. produktionen i sygehusene, måles i sygehusene i DRG-værdi, og omfatter i dette tilfælde produktionen for både somatikken og psykiatrien. 45 Analysen har til hensigt at afdække, hvorfor sygehusudgifter set på kommuneniveau afviger. En hypotese kunne være, at det er forskelle mellem sygehusenhederne. En anden forklaring kunne være befolkningens aldersmæssige sammensætning, idet vi ved, at flere ældre i en kommune alt andet lige betyder behov for flere sundhedsydelser. En tredje forklaring kunne være uddannelsesniveauet hos borgerne i kommunerne. 45 DRG står for Diagnose Relaterede Grupper og betegner et system anvendt til gruppering af somatiske stationære patienter. Se i øvrigt Bilag A. Mere konkret er værdi i denne analyse sammensat af DRG-værdien i somatikken og sengetakstværdien i psykiatrien. 53

290 Analysen viser, at det ikke er muligt, at identificere en entydig markør i forhold til værdi, hverken forhold som geografi, demografi, sygehusfællesskab, uddannelsesniveau, mm. Værdi ser med andre ord ikke ud til at kunne stå alene i analysen af forskelle mellem kommunerne. Derimod ser der ud til at være en sammenhæng mellem det socioøkonomiske indeks og værdiindekset, som er vist i Figur Det socioøkonomiske indeks (som står nærmere beskrevet i Bilag A), er et samlet udtryk for betydningen for offentlig økonomi af befolkningens socioøkonomiske forhold, dvs. alder, uddannelsesniveau og jobmæssige situation. Figur Sammenhæng mellem socioøkonomisk indeks og værdiindeks Kilde: esundhed Som det fremgår, ligger punkterne i Figur 4.22 i en sværm om samme akse. Dette tolkes på den måde, at der er en sammenhæng mellem socioøkonomisk indeks og værdiindekset. Dog er der to kommuner, som placerer sig udenfor dette mønster, som er kommunerne Ærø og Langeland. Ærø ligger lavt på begge indekser, mens det, der kendetegner Langeland, er en placering højest på det socioøkonomiske indeks. En række kommuner ligger over gennemsnittet på indeks 100 på både det socioøkonomiske indeks og værdiindekset. Det er de større bykommuner; Haderslev, Nyborg, Aabenraa, Tønder, Odense, Sønderborg, Esbjerg og Fredericia. Det betyder altså samlet set, at socioøkonomiske forhold i det mindste for en del af kommunerne kan forklare forskellene i DRG-værdi, når den fordeles på kommunerne. Hvor meget socioøkonomiske forhold kan forklare ses ikke af denne analyse, men i undersøgelsen af medfinansieringen i Esbjerg Kommune, blev det anslået, at socioøkonomien for Esbjerg Kommunes vedkommende kunne forklare 30 % af merforbruget på den aktivitetsbestemte medfinansiering Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune. Analyse af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser. Udarbejdet af en projektgruppe på tværs af Region Syddanmark og Esbjerg Kommune

291 I den følgende analyse er der fokus på værdi i somatikken og i psykiatrien fordelt på ambulante kontakter (eller besøg) og udskrivninger med henblik på afdække forskelle mellem regionerne. Figur 4.23 viser produktionsværdien i somatikken. Figur Regional fordeling af værdi i somatik, DK er indeks 100, køns- og aldersstandardiseret pr indbyggere, 2012 Samlet værdi Værdi for besøg Værdi for udskrivninger Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: esundhed. Det ses, at Syddanmark ligger lidt over indekset med hensyn til den samlede værdi, og at det er det ambulante område, som trækker den samlede værdi op. Værdien for udskrivninger ligger under gennemsnittet for alle regionerne. Den ambulante strategi, som anvendes i Region Syddanmark, afspejler sig således i disse tal. Med hensyn til produktionsværdi i psykiatrien, ses i Figur 4.24 fordelingen på regionsniveau. Figur Regional fordeling af værdi i psykiatri, DK er indeks 100, køns- og aldersstandardiseret pr indbyggere, 2012 Samlet værdi Værdi for besøg Værdi for udskrivninger Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Kilde: esundhed. Region Syddanmark ligger præcis på landsgennemsnittet med hensyn til den samlede værdi, knap 10 % over, når det gælder ambulant aktivitet, og knap 15 % under på udskrivningerne. 4.6 Opsamling Det fremgår af kapitel 4, at Region Syddanmark har omlagt en væsentlig del af aktiviteten til ambulant behandling, hvilket er i overensstemmelse med de politiske målsætninger. Aktiviteten i sygehusene analyseres ofte ud fra produktionsværdien, som angiver værdien af udskrivninger og ambulante besøg. Desuden opgøres også antallet af kontakter enten indlæggelser eller ambulante besøg. Region Syddanmark ligger med hensyn til udskrivninger i det somatiske sundhedsvæsen på niveau med de to andre jyske regioner. I Syddanmark er udskrivningsraten 188 pr indbyggere. Landsgennemsnittet er 203. Med hensyn til ambulant aktivitet ligger Region Syddanmark med godt ambulante besøg pr indbyggere øverst i forhold til de øvrige regioner og for hele landet. Dette bekræfter den ambulante strategi, der er gennemført i hele landet, men mest i udpræget grad i Syddanmark. Dog dækker tallene over 55

292 store mellemkommunale forskelle, idet indlæggelsesraten svinger fra 156 til 227. Den stigende ambulante aktivitet kan aflæses i tal for antallet af ambulante besøg på sygehusene, som er steget med 18 % fra 2007 til 2012 og liggetiderne er i samme periode faldet til 3,8 dage i gennemsnit på landsplan, svarende til et fald på 0,7 dage. Med hensyn til data for genindlæggelser tilbagestår, at de tal, der publiceres af Statens Serum Institut og også anvendes i Kommunalt Økonomisk Forum i deres publikation med stor sandsynlighed er fejlbehæftede. Det er derfor usikkert, om der er flere genindlæggelser i Region Syddanmark målt i forhold til hele landet. Imidlertid dækker tallene over store kommunale forskelle, hvorfor genindlæggelsesområdet oplagt er et fælles tværsektorielt fokusområde. Særligt med økonomiaftalerne for 2014 er der kommet ekstra fokus på området. Der er blevet aftalt mål mellem regeringen og både kommunerne og regionerne om bl.a. at forebygge indlæggelser, at forebygge genindlæggelser og at forebygge akutte korttidsindlæggelser. Imidlertid er der et særligt problem med data med hensyn til genindlæggelser, idet de tal, der anvendes på nationalt niveau, ikke kan genskabes ud fra regionale data. For den kommunale del af psykiatrien er der en variation blandt de syddanske kommuner. Hvad angår dagog døgntilbud til voksne med psykiske vanskeligheder er der forskelle mellem kommuner på tværs af de fem regioner, for antallet af personer på de enkelte tilbud. Antallet af personer på dagtilbud i forhold til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er i gennemsnit 2,9 pr indbyggere, hvor kommunerne i Region Hovedstaden står for det laveste antal med 2,6 pr indbyggere, mens kommunerne i Region Syddanmark har det højeste antal med 3,5 pr indbyggere. Tallene viser en stor stigning i antallet af borgere fra 2007 til 2011 for især kommunerne i Region Sjælland (på 81 %), hvor udviklingen på landsplan er 18 %, og et fald for kommunerne i Syddanmark. Antallet af indlæggelser i voksenpsykiatrien i er for Region Syddanmark faldet med 17,7 %. I Region Nordjylland er antallet af indlæggelser i voksenpsykiatrien steget med næsten 40 % fra 2007 til I samme periode er antallet af indlæggelser i Midtjylland derimod faldet med ca. 15 %. I gennemsnit er patienterne i voksenpsykiatrien i 2012 indlagt i 19 dage i Region Sjælland, mens patienterne i Region Nordjylland er indlagt i 29 dage, og i Region Syddanmark i 20 dage. Mens indlæggelsestiden gennemsnitligt er faldet med hele 73 % i Sjælland og med 61 % i Hovedstaden, er den blot faldet med 17 % i Nordjylland. I samme region udgør andelen, som bliver genindlagt akut inden der er gået en måned siden udskrivning, 13 %. I de øvrige regioner udgør de genindlagte patienter mellem 19 og 23 % af de samlede indlæggelser. I Region Syddanmark udgør de genindlagte patienter 19 % af de samlede indlæggelser. Sammenlignet med de øvrige regioner, så har de syddanske kommuner et højt antal personer i dagtilbud med beskyttet beskæftielse og aktivitets- og samværstilbud. Samtidig viser analysen, at Region Syddanmark i perioden har skabt et fald i antallet af indlæggelser inden for voksenpsykiatrien. Det rejser spørgsmålet om den regionale strategi med færre psykiatriske indlæggelse har betydet et øget kommunalt forbrug af dagtilbud. Ser man på ydelsesudviklingen i almen praksis, er der overordnet en stigning i ydelser i dagtid, hvorimod der har været et fald i vagttiden. Dette har været en ønsket udvikling, og den ønskes fortsat i de kommende år. Konsultationerne er steget 4 % i dagtiden i perioden og steget 5 % i vagttiden. Mest markant er dog udviklingen i konsultationer, der er steget med 325 % i perioden. Dette formodes i nogen 56

293 grad at have reduceret antallet af telefonkonsultationer. Der er betydelig forskel på, hvilke ydelser, der gives til de forskellige aldersgrupper. Besøgene aflægges primært hos de ældre aldersgrupper. Ligeledes gælder for konsultationerne, som i høj grad udveksles med pårørende og plejepersonale. 57

294 5 Aktivitet og forbrug på diagnoser I dette kapitel beskrives, hvilke sygdomme, der gør sig gældende i det billede af forbruget af det syddanske sundhedsvæsen, som blev beskrevet i kapitel 4. Der er vedrørende somatikken udvalgt syv diagnoser, som både i forhold til DRG-værdi og antal kontakter fylder, kvantitativt set, mens der vedr. psykiatrien gives en mere overordnet beskrivelse af et mindre antal diagnoser. Der kan laves en lignende analyse for psykiatrien, som i dette kapitel er gennemført for somatikkens vedkommende. Dette har imidlertid ikke været muligt at foranstalte i forhold til nærværende rapport. 5.1 Somatiske diagnoser Aktivitet i sygehusene opgøres i DRG-værdi 47 og i kontakter. Begge dele kan ses i forhold til ambulante besøg og indlæggelser (stationær aktivitet). Nedenfor beskrives syv diagnosegrupper, hvor der er en betydelig aktivitet i antal kontakter og betydelig økonomi i form af DRG-værdi. Det ses nedenfor, at der er variation mellem regionerne og også mellem kommunerne. En del af forklaringen kan skyldes forskelligt behandlingsmønster mellem sygehusene, men forskellene kan også skyldes, at udredning og behandling foregår forskelligt mellem sygehuse, ligesom det kan være forskelligt i hvilket omfang, at patienter indkaldes til ambulante kontroller. Det er således interessant at få belyst disse forskelle, men ved sammenligning af tallene må man være opmærksom på, at der også kan være andre forhold, som betinger de viste forskelle, fx forskelle i sygdomsmønstre mellem forskellige dele af regionen. I denne analyse er der speciel grund til at være opmærksom på følgende forhold, som kan producere forskelle: Registreringsmæssige forskelle, især har det betydning, om diagnosekoderne anvendes på en ensartet måde. Overførsler mellem sygehusene. Hvis nogle patienter viderevisiteres til et andet sygehus under behandlingsforløbet, vil det alt andet lige medføre færre kontakter på sygehusene. Henvisningspraksis, hvis sygehusene har lette patienter, som andre steder går i praksis, vil det også give færre kontakter pr. patient. I det følgende analyseres syv diagnosegrupper. 48 Foruden et stort antal kontakter og høj DRG-værdi, er 47 DRG står for Diagnose Relaterede Grupper og betegner et system anvendt til gruppering af somatiske stationære patienter. Se i øvrigt Bilag A. Mere konkret er værdi i denne analyse sammensat af DRG-værdien i somatikken og sengetakstværdien i psykiatrien. 48 Der er i det følgende søgt at tage højde for registreringsmæssige forskelle ved en brutto-netto -analyse. Den består i, at der først ses på antal kontakter og DRG-værdi på den konkrete diagnosegruppe. Dette er nettotallet. Dernæst trækkes data for de konkrete cpr.nr. i netto-analysen, som medtager alle kontakter på de pågældende cpr-numre, herunder også kontakter, der kommer fra andre diagnoser, som patienterne måtte have. Dette er brutto-tallet. Ved at sammenholde de to sæt tal, kan det ses, om 58

295 diagnosegrupperne også udvalgt ud fra, at det også er diagnosegrupper, der rummer et potentiale med hensyn til at indgå sundhedsaftaler. Desuden viste en tidligere analyse, at der også kunne spores forskelle mellem sygehusene indenfor diagnosegrupperne Brystkræft Der var i 2012 i Syddanmark knap kontakter med diagnosen brystkræft. Langt hovedparten var ambulante kontakter, som også fylder mest værdimæssigt. Der blev samlet set anvendt lidt mere end 300 mio. kr. Se Figur 5.1 nedenfor. Figur 5.1. Brystkræft, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kontakter, samlet i antal, pr indbyggere 36,3 25,6 41,2 50,6 48,9 41,2 DRG-værdi, samlet i kr. pr indbyggere Andel af befolkningen med sygehuskontakt i 2012 pr indbyggere 4,8 % 3,5 % 5,1 % 5,5 % 6,2 % 5,0 % Syddanmark DRG-værdi, samlet i mio. kr. 306,1 DRG-værdi, stationær i mio. kr. 50,3 DRG-værdi, ambulant i mio. kr. 255,8 Kontakter, samlet antal Kontakter, stationær antal Kontakter, ambulant antal Antal cpr.nr Gennemsnitlig antal kontakter 8,0 Kilde: esundhed. Når der sammenlignes med de øvrige regioner ses det, at Region Syddanmark ligger på niveau med landsgennemsnittet. De jyske regioner ligger på eller under landstallet, mens de to sjællandske ligger over gennemsnittet på landsplan. Ses på kommunerne i Syddanmark, ligger Fanø, Langeland, Kerteminde, Aabenraa, Middelfart, Sønderborg og Haderslev højt, når der ses på andelen af befolkningen pr indbyggere, som har været i kontakt med sygehusvæsenet i De to sidstnævnte kommuner ligger imidlertid under gennemsnittet, når man ser på værdi og kontakter, i modsætning til de fem førstnævnte ovenfor Type 2-diabetes Den samlede værdi af behandlingen af type 2-diabetes beløb sig i 2012 i Region Syddanmark til 90 mio. kr. og der var lidt mere end kontakter. Både hvad angår værdi og antal kontakter er den langt største del ambulant. Se Figur 5.2 nedenfor. der er registreringsforskelle mellem sygehusene og også mellem regionerne, for hvis der registreres ens, så bør variationen i nettotallene genfindes som en variation i brutto-tallene. I de viste tabeller i dette afsnit, er det alene netto-tallene, der er medtaget. 49 Sammenligning af behandlingen indenfor forskellige sygdomsgrupper. Notat af 30. april 2011, Sundhedsdokumentation, Region Syddanmark. 59

296 Figur 5.2. Type 2-diabetes, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kontakter, samlet i antal, pr indbyggere 21,3 16,9 31,1 30,5 21,3 25,3 DRG-værdi, samlet i kr. pr indbyggere Andel af befolkningen med sygehuskontakt i 2012 pr indbyggere 6,4 % 4,8 % 8,6 % 7,3 % 6,1 % 6,7 % Syddanmark DRG-værdi, samlet i mio. kr. 90,1 DRG-værdi, stationær i mio. kr. 14,0 DRG-værdi, ambulant i mio. kr. 76,1 Kontakter, samlet antal Kontakter, stationær antal 465 Kontakter, ambulant antal Antal cpr.nr Gennemsnitlig antal kontakter 3,6 Kilde: esundhed. Region Syddanmark har de fleste kontakter pr indbyggere i hele landet. I Syddanmark findes også den største andel af befolkningen, som i løbet af 2012 har været i kontakt med sundhedsvæsenet vedr. diabetes type 2. Hovedstaden ligger højere på værdi, mens Syddanmark ligger over landsgennemsnittet. Med hensyn til kommunerne i Syddanmark, ligger Svendborg, Nyborg, Langeland og Fredericia kommuner over både regions- og landstallene. Under regionstallet ligger kommunerne Vejen, Varde, Billund og Assens Atrieflagren og atrieflimren Atrieflagren og atrieflimren hører til sygdomme i kredsløbet, sammen med andre diagnoser som hjertesvigt, angina pectoris og kronisk iskæmisk hjertesygdom. Se Figur 5.3. Figur 5.3. Atrieflagren og atrieflimren, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kontakter, samlet i antal, pr indbyggere 15,2 16,3 21,6 23,1 17,6 19,6 DRG-værdi, samlet i kr. pr indbyggere Andel af befolkningen med sygehuskontakt i 2012 pr indbyggere 5,9 % 5,5 % 5,5 % 5,1 % 5,5 % 5,4 % Syddanmark DRG-værdi, samlet i mio. kr. 132,5 DRG-værdi, stationær i mio. kr. 104,7 DRG-værdi, ambulant i mio. kr. 27,8 Kontakter, samlet antal Kontakter, stationær antal Kontakter, ambulant antal Antal cpr.nr Gennemsnitlig antal kontakter 3,9 Kilde: esundhed. 60

297 I 2012 blev der i Region Syddanmark anvendt 133 mio. kr. på diagnosen. Næsten hele værdien anvendes på indlæggelser, og ud af de godt kontakter var de ambulante. De fem regioner ligger på samme niveau, når man ser på samlet DRG-værdi og andel af befolkningen, der har været i kontakt med sygehusvæsenet i løbet af året. Derimod er der variation i antallet af kontakter pr indbyggere. Regionerne Nordjylland, Midtjylland og Sjælland har de færreste kontakter i forhold til befolkningstallet, mens Syddanmark og Hovedstaden ligger over landstallet. Der er med andre ord flere kontakter for de samme ressourcer i de to regioner sammenlignet med de tre andre. Når der ses på kommunerne er der igen variation. Tallene for Ærø Kommune ligger langt over tallene for den øvrige region, mens der også ses et stort antal kontakter pr indbyggere i Esbjerg, Fanø og Varde. Ses på DRG-værdi ligger foruden de netop nævnte kommuner også Langeland og Nyborg over regionstallet Kronisk obstruktiv lungelidelse Kronisk Obstruktiv Lungelidelse KOL er en af de lungerelaterede sygdomme sammen med lungebetændelse, astma og bronkitis. KOL har årsag i rygning og i det fysiske arbejdsmiljø. I Syddanmark antager DRG-værdien 130 mio. kr. for To tredjedele af dette beløb kommer fra indlæggelser. Det samme mønster er gældende, når der ses på kontakterne. Her er også størstedelen ambulante kontakter. Se Figur 5.4. Figur 5.4. Kronisk obstruktiv lungelidelse, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kontakter, samlet i antal, pr indbyggere 9,8 10,3 14,1 14,0 9,7 12,1 DRG-værdi, samlet i kr. pr indbyggere Andel af befolkningen med sygehuskontakt i 2012 pr indbyggere 4,5 % 3,8 % 4,0 % 4,4 % 3,8 % 4,1 % Syddanmark DRG-værdi, samlet i mio. kr. 130,5 DRG-værdi, stationær i mio. kr. 97,0 DRG-værdi, ambulant i mio. kr. 33,4 Kontakter, samlet antal Kontakter, stationær antal Kontakter, ambulant antal Antal cpr.nr Gennemsnitlig antal kontakter 3,5 Kilde: esundhed. Variationen regionerne imellem er mindre, når der ses på andelen, der i løbet af et år har været i kontakt med sygehusvæsenet med diagnosen. Anderledes ser det ud, når der ses på forholdet mellem kontakter og værdi. Her skiller Region Sjælland og Region Nordjylland sig ud ved, at der er færre kontakter end landstallet, selvom DRG-værdien pr indbyggere er på samme niveau (Sjælland) eller højere (Nordjylland) end landstallet. Region Syddanmark ligger omkring landstallet med lidt flere kontakter og en lidt højere DRGværdi. 61

298 Med hensyn til kommunerne er billedet noget broget. Esbjerg, Billund, Langeland og Fredericia kommuner ligger højt både hvad angår DRG-værdi, kontakter og andel i befolkningen, der i løbet af 2012 har haft kontakt til sygehuset. Det samme gør Middelfart og Kerteminde kommuner med hensyn til DRG-værdi. Svendborg og Faaborg-Midtfyns kommuner har et højt antal kontakter pr indbyggere. Vejle Kommune ligger i bund med de færreste kontakter og den laveste DRG-værdi pr indbyggere Slidgigt i knæ Inden for muskel-skeletlidelserne er her fokus på slidgigt i knæ. Der tales i faglige kredse om, at slidgigt skal opfattes som en folkesygdom. Slidgigt kan opspores tidligere og anbefalingen er i dag, at der ordineres vægttab og træning, før der opereres. I Syddanmark udgør den stationære og den ambulante værdi henholdsvis 121 og 30 mio. kr. Med hensyn til kontakter er det også de ambulante kontakter, der udgør den største del af alle kontakter. Region Syddanmark ligger sammen med Region Hovedstaden tæt på landsgennemsnittet. Lavest ligger Region Nordjylland og Region Midtjylland med hensyn til både antal kontakter og DRG-værdi. Figur 5.5. Slidgigt i knæ, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kontakter, samlet i antal, pr indbyggere 8,8 10,3 11,7 11,5 13,0 11,2 DRG-værdi, samlet i kr. pr indbyggere Andel af befolkningen med sygehuskontakt i 2012 pr indbyggere 4,7 % 4,7 % 5,5 % 4,6 % 5,6 % 5,0 % Syddanmark DRG-værdi, samlet i mio. kr. 151,6 DRG-værdi, stationær i mio. kr. 121,3 DRG-værdi, ambulant i mio. kr. 30,3 Kontakter, samlet antal Kontakter, stationær antal Kontakter, ambulant antal Antal cpr.nr Gennemsnitlig antal kontakter 2,1 Kilde: esundhed. Ærø Kommune skiller sig med hensyn til slidgigt i knæ ud ved at ligge meget højt både med antallet af kontakter, DRG-værdi og andel af befolkningen, der har været i kontakt med sygehusvæsenet. Andre kommuner, der også ligger højt, men ikke så meget som førnævnte, er kommunerne Langeland, Fanø, Tønder, Sønderborg og Nyborg, samt Vejle og Aabenraa Skulderlidelser Skulderlidelser hører også under muskel-skelet-lidelserne. Muskel-skelet-lidelserne fører mest sygelighed og mistet livskvalitet med sig. Muskel-skelet-lidelserne kan være arbejdsforårsagede og har ofte konsekvenser for den enkeltes arbejdsmarkedssituation. 62

299 Som det ses af Figur 5.6, udgør den samlede DRG-værdi i alt kr. 75,5 mio. kr. Langt hovedparten er til ambulante aktiviteter. Dette ses også af kontakterne, hvor en forsvindende lille del er stationær aktivitet. Figur 5.6. Skulderlidelser, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kontakter, samlet i antal, pr indbyggere 9,1 13,1 17,0 7,4 10,0 11,3 DRG-værdi, samlet i kr. pr indbyggere Andel af befolkningen med sygehuskontakt i 2012 pr indbyggere 5,3 % 6,5 % 7,6 % 3,1 % 4,7 % 5,3 % Syddanmark DRG-værdi, samlet i mio. kr. 75,5 DRG-værdi, stationær i mio. kr. 6,5 DRG-værdi, ambulant i mio. kr. 69,0 Kontakter, samlet antal Kontakter, stationær antal 354 Kontakter, ambulant antal Antal cpr.nr Gennemsnitlig antal kontakter 2,2 Kilde: esundhed. I sammenligning med de andre fire regioner ligger Region Syddanmark højest med hensyn til antallet af kontakter, DRG-værdien og andelen i befolkningen, som i 2012 har været i kontakt med sygehus med diagnosen. I bund ligger Hovedstaden på alle tre nævnte parametre. Forskellene mellem regionerne er på dette område meget store. Der er også variation mellem kommunerne i Syddanmark. Der er således mange kontakter og høj DRGværdi pr indbyggere i Tønder, Aabenraa, Haderslev kommuner, på Fanø samt i Fredericia Kommune. Kommunerne Odense, Kerteminde og Ærø ligger til gengæld i bunden med de færreste kontakter og den laveste værdi Fraktur af albue og underarm Samlet set anvendes godt 50 mio. kr. årligt på brækkede arme. To tredjedele går til stationær behandling af frakturerne, mens det er omvendt med hensyn til kontakterne, hvor der er flest ambulante. Se Figur

300 Figur 5.7. Fraktur af albue og underarm, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kontakter, samlet i antal, pr indbyggere 1,7 5,7 8,5 6,2 6,8 6,2 DRG-værdi, samlet i kr. pr indbyggere Andel af befolkningen med sygehuskontakt i 2012 pr indbyggere 1,4 % 2,7 % 3,4 % 2,5 % 3,0 % 2,7 % Syddanmark DRG-værdi, samlet i mio. kr. 53,4 DRG-værdi, stationær i mio. kr. 37,7 DRG-værdi, ambulant i mio. kr. 15,7 Kontakter, samlet antal Kontakter, stationær antal Kontakter, ambulant antal Antal cpr.nr Gennemsnitlig antal kontakter 2,5 Kilde: esundhed. Region Syddanmark har den højeste andel af befolkningen, som i løbet af 2012 har været i kontakt med sygehuset med en fraktur. Den samlede DRG-værdi ligger på niveau med landstallet, mens antallet af kontakter pr indbyggere er højest, når antallet ses i sammenligning med de andre regioner. Ses på kommunerne og DRG-værdi pr indbyggere, ligger kommunerne Fredericia, Vejle, Fanø og Ærø højest, mens Nyborg, Aabenraa, Haderslev og Billund ligger i den anden ende af skalaen. 5.2 Psykiatriske diagnoser Som nævnt i indledningen til dette kapitel, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage samme analyse på psykiatriens område, som er gennemført ovenfor for somatikken. Det er dog muligt at udpege de fire væsentligste diagnoser for henholdsvis voksenpsykiatriens og børne- og ungdomspsykiatriens vedkommende. Disse gennemgås nedenfor Voksenpsykiatrien De fire hyppigste diagnoser på voksenpsykiatriens område er skizofreni, organiske lidelser, inkl. symptomatiske psykiske lidelser, nervøse og stressrelaterede lidelser og som den fjerde gruppe affektive sindslidelser. Se Figur

301 Figur 5.8. Antal patienter i voksenpsykiatrien pr personer i målgruppen i 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Skizofreni 1,1 3,2 4,5 5,4 4,1 4,3 Organiske, inkl. symptomatiske psykiske 1,2 2,2 3,9 1,6 1,9 2,4 lidelser Nervøse og stressrelaterede lidelser 1,4 3,9 5,4 4,7 5,8 4,7 Affektive sindslidelser 3,6 5,2 6,2 4,4 4,4 4,9 Kilde: DRG-grupperet Landspatientregister pr. 10. marts 2013 og Danmarks Statistik i Danske Regioners Psykiatribenchmark Note: Patienter med flere diagnoser er klassificeret efter aktionsdiagnosen på den første kontakt i året. Tallene udtrykker, hvor mange der i det givne år har været på sygehuset med den givne diagnose. Der er altså ikke nødvendigvis tale om nydiagnosticerede men kan være patienter der har haft diagnosen i mange år. Ligeledes kan der være borgere med diagnosen som ikke i det givne år har været på sygehuset med den diagnose. Det ses at Region Nordjylland skiller sig ud på alle fire diagnoser ved at have de laveste rater pr indbyggere. På nogle af områderne er tallene endda meget lave, og det kan tages som udtryk for det, der nævntes ovenfor, at der på nogle områder af psykiatrien anvendes forskellige diagnosekodninger. Der er en vis variation i fordelingen af diagnoser på tværs af regionerne. Der kan være flere mulige forklaringer herpå, herunder varierende sygelighed i befolkningen, forskellig brug af diagnoser på tværs af regionerne og forskelle i organiseringen af indsatsen i den enkelte region. Region Syddanmark adskiller sig ikke vedr. skizofreni. Det gør regionen derimod, når der er tale om de tre andre diagnoser, hvor regionen i alle tre tilfælde ligger over landstallet. Andelen af voksenpsykiatriske patienter i Region Syddanmark, der bliver diagnosticeret med en affektiv sindslidelse, såsom depression eller maniodepressiv sygdom, er ca. 50 % højere end i Region Nordjylland (3,6 % mod 6,2 % i 2012). I forhold til organiske lidelser har Region Syddanmark et veludbygget behandlingstilbud til demente. Samtidig kan der være registreringsmæssige forskelligheder regionerne imellem, afhængigt af, om diagnosen registreres i somatik eller psykiatri. Affektive lidelser kan behandles både i almen praksis, hos den praktiserende psykiater og i den regionale psykiatri. Det er sværhedsgraden og kompleksiteten, der i udgangspunktet afgør, hvor behandlingen sker. I Region Syddanmark er der en forholdsvis lav dækning af privatpraktiserende psykiatere, hvilket kan være forklaringen på, at den regionale psykiatri i Region Syddanmark ser en bredere og større målgruppe i forhold til affektive lidelser end fx Region Hovedstaden Børne- og ungdomspsykiatrien Figur 5.9 nedenfor viser de fire hyppigste diagnoser hos børn og unge i regionerne. De samme forbehold med hensyn til kvaliteten af datamaterialet kan gives vedr. børne- og ungdomspsykiatrien som ved voksenområdet, som er beskrevet ovenfor. Se Figur

302 Figur 5.9. Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien pr personer i målgruppen, 2012 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Psykiske udviklingsforstyrrelser 2,3 3,5 3,5 3,8 3,5 3,5 Nervøse og stressrelaterede lidelser 1,9 2,5 4,3 2,8 2,6 2,9 Affektive lidelser 0,5 0,5 1,5 1,2 1,1 1,0 Adfærdsmæssige og følelsesmæssige 4,5 9,0 10,7 8,9 11,6 9,3 forstyrrelser opstået i barndommen Kilde: DRG-grupperet Landspatientregister pr. 10. marts 2013 og Danmarks Statistik i Danske Regioners Psykiatribenchmark Note: Patienter med flere diagnoser er klassificeret efter aktionsdiagnosen på den første kontakt i året. Tallene udtrykker, hvor mange der i det givne år har været på sygehuset med den givne diagnose. Der er altså ikke nødvendigvis tale om nydiagnosticerede men kan være patienter der har haft diagnosen i mange år. Ligeledes kan der være borgere med diagnosen som ikke i det givne år har været på sygehuset med den diagnose. I Region Syddanmark er der jf. Figur 5.9 flere, der får diagnosen nervøse og stressrelaterede lidelser. Det er 4,3 pr indbyggere, hvor dette til sammenligning sker for 2,9 pr indbyggere, når der ses på hele landet. I forhold til affektive lidelser ligger Region Syddanmark 50 % højere, når der sammenlignes med hele landet. Ses på adfærdsmæssige og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndommen, ligger regionen halvandet procentpoint over landstallet. I sidstnævnte gruppe af diagnoser findes blandt andet diagnosen ADHD. Blandt børn og unge diagnosticeres næsten tre gange så mange i Syddanmark med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndommen, som fx ADHD, som i Region Nordjylland (4,5 % mod 10,7 % i 2012). En af forklaringerne på variationen mellem regionerne, kan være, at regionerne har en forskellig grad af dækning af privatpraktiserende psykiatere. I Region Syddanmark er der en lavere dækning, som betyder, at behandlingspsykiatrien alt andet lige ser en bredere målgruppe, hvilket kan betyde, at der behandles flere med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser. I forhold til de nervøse og stressrelaterede lidelser har regionen et veludbygget behandlingstilbud til underkategorien de somatoforme tilstande (funktionelle lidelser). Samtidig med kan der være registreringsmæssige forskelligheder i mellem regioner, afhængigt af, om diagnosen registreres i somatik eller psykiatri. 5.3 Opsamling Kapitel 5 har beskrevet en række diagnosegrupper indenfor både psykiatri og somatik. Som det er fremgået, er de diagnosegrupper, hvor der anvendes mest DRG-værdi og hvor der er mest aktivitet, indenfor de kroniske sygdomme. Det drejer sig om hjerteområdet, muskel-skelet-området, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse samt kræftområdet. Ses på disse diagnosegrupper på kommunalt niveau, træder der ikke entydige mønstre frem. Disse sygdomsgrupper KOL, diabetes, muskel-skelet-sygdomme og hjertesygdom er områder, hvor der er regionale-kommunale snitflader, hvor der i dag allerede foregår et udbygget samarbejde og hvor der er aftaler og forløbsprogrammer. Det vil derfor være relevant i en fremtidig analyse at foretage nærmere dataanalyser af de variationer, der findes mellem kommuneklyngerne. Der er ligeledes behov for en nærmere undersøgelse af psykiatriområdet med henblik på at kortlægge 66

303 mønstre mellem kommunerne. Data viser, at der stadig er en stor gruppe af borgere, der kræver et fælles samarbejde generelt set, samt at der er enkelte patientgrupper, der skal have et særligt fokus. I forhold til børn og unge med ADHD, er der aktuelt en klinisk retningslinje fra Sundhedsstyrelsen i høring, som blandt andet peges på, at ADHD blandt børn og unge har været den hurtigst voksende diagnose i perioden , samt at der bør udvikles mere evidens på feltet. Det peger overordnet på, at ADHD fremadrettet bliver et vigtigt fælles fokusområde for en regional og kommunal indsats. I forhold til organiske lidelser, herunder demens, placerer Region Syddanmark sig relativt højt. Samtidig har Region Syddanmark, jf. det demografiske afsnit, flere ældre borgere end landsgennemsnittet, hvilket alt andet lige vil betyde en øget efterspørgsel på demensbehandling mv. i regionalt regi samt øge efterspørgslen på pleje i kommunerne. De analyserede data giver et øjebliksbillede af den registrerede aktivitet primært på sygehusene. Region Syddanmark arbejder aktuelt med at kortlægge det fremtidige behandlingsbehov til patientgruppen med funktionelle lidelser. Disse patienter udgør allerede i dag en væsentlig patientgruppe i almen praksis. En funktionel lidelse kan fremtræde på flere forskellige måder, og behandlingsforløbene kan være langstrakte, hvorfor omfanget af lidelsen er vanskeligt at opgøre i patientregistre mv., men en undersøgelse viser, at praktiserende læger vurderer, at de funktionelle symptomer har væsentlig betydning for % af henvendelserne blandt voksne i almen praksis. Vurderingen på den baggrund er, at der, udover en opgave med at udvikle et sammenhængende behandlingstilbud, er en kommunal opgave i forhold til at give borgere med funktionelle lidelser hjælp og støtte med henblik på at bevare tilknytning til enten arbejde eller uddannelse. Generelt har der i dette afsnit ikke været data for kommunale aktiviteter at finde. I forhold til borgere, der rammes af nogle af de sygdomme, som er beskrevet i dette kapitel, fx på områderne hjerte, ryg og lungelidelserne vil det være relevant at se på kommunale data om rehabilitering og genoptræning og data fra plejeområdet. Disse data bør også være tilgængelige via fremtidige analyser, så det er muligt at sammenligne kommuner på tværs. 67

304 Bilag A - Definitioner Der bliver i rapporten brugt nogle udtryk, som for nogle vil kræve en nærmere forklaring. Disse udtryk forklares nedenfor: Yderregister: Ydernummer: Lægekapaciteter: En sikret (gruppe 1-sikret): Samarbejdspraksis: Normtal: Egen læge: Middellevetid: Det register, hvor den enkelte yder (her læge) registreres med centrale data. Et nummer, som tildeles den enkelte praksis i yderregisteret. Et ydernummer er således udtryk for en praksis, for retten til at praktisere. Udtryk for det antal læger, der iht. Overenskomst om almen praksis skal være adgang for (udregnes med udgangspunkt i normtallet, se nedenfor). En praksis med en lægekapacitet på 4 har således adgang til at praktisere med 4 lægekapaciteter hertil kan komme uddannelseslæger og delelæger (se forklaring på delepraksis nedenfor) men disse tæller ikke med i antallet af kapaciteter. En borger, der er tilmeldt en praksis/praktiserende læge. Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale. Det er fastsat i Overenskomst om almen praksis, at der som udgangspunkt skal være en læge for hver gruppe 1-sikrede. Normtallet for antal sikrede pr. læge er dermed som udgangspunkt gruppe 1-sikrede. Den almenpraktiserende læge, borgeren er tilmeldt. Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0- årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder. Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighe- 68

305 derne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0- årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2013 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0- årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden Socioøkonomisk indeks: Et socioøkonomisk indeks kan give en indikation på nogle af risikogrupperne for udgiftstræk på sundhedsydelser. Indekset måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen, fx Antal årige uden beskæftigelse og Antal psykiatriske patienter 50. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Socioøkonomisk indeks for kommunerne i Region Syddanmark i procent, 2012 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets publikationer, Kommunal udligning og generelle tilskud. Kommuner, der har et større udgiftsbehov end gennemsnittet af kommunerne, er Langeland, Tønder, Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Odense, Tønder, Aabenraa og Sønderborg mens de resterende syddanske kommuner har et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne. 50 Den præcise definition kan findes i Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008, side

306 Bilag B - Metode Regionale data for sygehusaktivitet Aktiviteten på sygehusene indberettes i sygehusenes patientadministrative system. Herfra indberettes data til Landspatientregisteret LPR. Statens Serum Institut udtrækker dataene fra LPR som så grupperes i DRG grupper (Diagnose relaterede grupper) og prisfastsættes. De DRG grupperede aktivitetsdata lægges over i det nationale datawarehouse esundhed og danner grundlag for opgørelsen af aktivitetsværdien på sygehusene og den nationale afregning i forhold til kommunerne. Data for sygehusaktivitet i denne rapport er trukket i esundhed. Aktivitetsdata på tværs af sygehusene er derfor i udgangspunktet sammenlignelige. Forskelle i registreringspraksis kan dog gøre, at der alt afhængigt af hvilke aktivitetsparametre man kigger på kan være forskelle sygehusene imellem. I denne rapport er det valgt at identificere patientgrupper ud fra den registrerede aktionsdiagnose på patienterne. Der kan være forskel på, hvilken praksis de forskellige sygehuse/afdelinger har i forhold til registrering af diagnosekoder. Fx kan en patient, der kommer ind på sygehuset med kronisk obstruktiv lungesygdom KOL, blive registreret med aktionsdiagnosen for KOL, DJ44. KOL patienter kan have hyppig kontakt med sygehuset som følge af, at de pga. KOL rammes af en række relaterede sygdomme og symptomer. En KOL patient, der kommer ind på sygehuset, kan således fx også blive registreret med en aktionsdiagnose for andre symptomer på luftvejene. Det kan være forskelligt fra læge til læge, om der vælges at bruge KOL som aktionsdiagnose eller en anden aktionsdiagnose, der relaterer sig til de symptomer, der fx er på luftvejene. Når man fx skal identificere besøg på sygehuset for KOL patienter, vil det derfor ikke nødvendigvis være retvisende kun at kigge på besøg med aktionsdiagnosen KOL, idet der kan være anvendt andre aktionsdiagnoser, selvom der er tale om et besøg, der reelt er en følge af, at patienten har KOL. I rapporten er det derfor valgt at belyse forskellige patientgruppers træk på sygehusvæsenet ud fra to tilgange. Der ses på et nettotal, der viser antallet af kontakter for den pågældende sygdomsgruppe fx KOL, hvor aktionsdiagnosen er DJ44 KOL. Herudover ses der også på et bruttotal, der viser alle kontakter for de cpr-numre, der på et tidspunkt i det pågældende år har haft aktionsdiagnosen KOL ved et eller flere besøg. Herved fås et mere fuldstændigt og sammenligneligt billede af KOL patienters træk på sygehusvæsenet på tværs af sygehuse. I rapporten vises kun nettotallene. Psykiatridata Estimater af forekomsten af psykiske lidelser varierer, hvilket bl.a. er udtryk for, at der er forskellige sværhedsgrader, og at grænsen mellem mentale helbredsproblemer og egentlige psykiske lidelser i nogle tilfæl- 70

307 de kan være vanskelig at definere. Desuden varierer opgørelser af psykiske lidelser både i forhold til målgruppen og metoden for opgørelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis man analyserer udviklingen i diagnoser udelukkende ud fra fx data fra landspatientregistret (herefter LPR), vil det give en snæver fortolkning af udviklingen, idet LPR kun indeholder oplysninger om personer, der modtager sygehusbehandling, og ikke om personer, der får behandling i praksissektoren eller støtte i kommunen. Udviklingen målt på diagnosekoder i sygehusvæsenet er således ikke nødvendigvis et udtryk for forekomsten af psykiske lidelser i befolkningen generelt. Derfor er LPR data nedenfor suppleret med indikatorer for den kommunale aktivitet og behandlingstilbuddet ift. privatpraktiserende speciallæger. Variationen i antallet af patienter med bestemte diagnoser på tværs af regionerne kan være udtryk for varierende karakteristika i befolkningen i regionerne, men det kan også være et udtryk for forskellig brug af diagnoser, hvilket også Danske Regioners benchmarking af området har påpeget. Det kan ligeledes være udtryk for forskelle i organiseringen mellem praksissektor og psykiatri, mellem psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri og endelig mellem pædiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Herudover kan henvisningspraksis fra PPR være varierende, ligesom øvrige tilbud i den enkelte kommune kan variere. Kommunale data Tidligere analyser af de kommunale tilbud på sundhedsområdet, har været forsøgt i en analyse i psykiatrien 51 og i en analyse af kommunale medfinansiering i Esbjerg Kommune 52. Erfaringerne fra disse rapporter har vist, at det er vanskeligt at indsamle komparativt data fra kommunerne, forstået på den måde, at data om kommunale sundhedstilbud på sundhedsområdet ikke følger en entydig systematik. Man kommer derfor ofte til at sammenligne tilbud, der indeholder vidt forskellige indsatser, på trods af, at de har enslydende navne eller sågar formål. Arbejdet med psykiatrirapporten tydeliggjorde det vanskelige ved at indhente oplysninger fra 22 kommuner, både hvad angår tilbagemeldinger, kvalitet og sammenlignelighed. Det blev vurderet at en tværgående sammenligning, kun kunne foretages på baggrund af et selvstændigt arbejde med en afdækning af de kommunale sundhedstilbud i kommunerne i Region Syddanmark. I Esbjerg-rapporten sammenlignede man økonomi, årsværk og kapacitet for fem kommuner i Region Syddanmark. Det var i sig selv en vanskelig proces at indsamle og analysere bidrag fra blot fire sammenligningskommuner. Resultaterne i rapporten afspejler store forskelle mellem kommunerne, der nok i højere grad er udtryk for forskelle i den kommunale organisering, opgørelsesmetoder og kvaliteten af data, end de er et udtryk for sammenlignelige forskelle. Et andet eksempel er Danmarks Statistiks opgørelse af nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje årligt, men disse tal viser, at visse kommuner her en nettoudgift på 0 kr. pr. borger, hvilket alt andet lige ikke kan være plausibelt. Ligeledes bliver indikatorer for genoptræning i 51 Medfinansierings- og aktivitetsrapport af Psykiatrien Kommunal Medfinansiering i Esbjerg Kommune analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser, Esbjerg Kommune og Region Syddanmark juni

308 Danmarks Statistik ikke længere prioriteret opdateret af Statens Serum Institut, hvormed disse heller ikke er valide til at danne et billede af systematiske sygdomsmønstre i Region Syddanmark og de 22 kommuner. I en analyse af de sundhedsmæssige udfordringer i Region Syddanmark vil det være yderst relevant at fokusere på aktivitetsniveauet for kommunale ydelser på tværs af kommuner i Syddanmark. Det vil muligvis kunne bidrage til at identificere geografiske områder, der er mere udsatte for borgere med svækket helbred og dermed større behov for kommunale sundhedsydelser. Det kunne dreje sig om antallet og udgiften til ydelser indenfor sygepleje, hjemmepleje, ældre- og plejeboliger og genoptræning. I praksis er det dog svært at sammenligne tal for disse ydelser på tværs af kommuner, fx antal ældre- og plejeboliger samt belægningsgrad, visiteret syge-, ældrepleje, genoptræninger mv., da de enkelte kommuner påtager sig plejeopgaven på forskellig vis, og derfor vil eventuelle udsving, der konstateres, ikke nødvendigvis kunne henføres til systematiske afvigelser i sundhedstilstande, men muligvis være et udslag af varierende praksis. Ét eksempel kunne være kommuner, der fokuserer på en rehabiliterende tilgang til ældre borgere for at gøre dem mest muligt selvhjulpne og holde dem længst muligt i eget hjem. Har denne indsats den forventede effekt må det således forventes, at der i pågældende kommuner er relativt få borgere i ældre- og plejeboliger. En rimelig antagelse i et sådant tilfælde vil være, at det reducerede antal borgere i plejeboliger substitueres gennem øget forbrug af syge- og/eller hjemmepleje, for at understøtte borgerens egenmestring. 72

309 73

310 Yderligere oplysninger Har du spørgsmål vedr. Fælles Fremtidsbillede, kan du kontakte: Mads Christian Haugaard, afdelingschef ved Afdeling for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark, på tlf / mail: eller Heidi Juul Madsen, sekretariatschef ved Sundhedssekretariatet, Odense Kommune, på tlf / mail:

311 Bilag: 6.4. Sundhedsaftalen version rev. kapitel Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 02. juni Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

312 Sundhedsaftalen politisk del Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Version 1.1. Den 20. marts

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Aktive børn i dagtilbud

Aktive børn i dagtilbud Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn Projektbeskrivelse Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på

Læs mere

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 Sekretariatet: 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 1 Grønnemoseværkstederne nyt tag 2.100 - - 1.200 2 Ådalen nye tag mm 2.829 3 Fornyelse og opgradering af brand- og kaldeanlæg på plejecentrene 4.149

Læs mere

NR Ansøger Målgruppe Emne Tildeling/kr. Bruger/pårørenderåd Aldersro Demens Beboere på Plejecentret 3 ældrevenlige PC'ere 20.000

NR Ansøger Målgruppe Emne Tildeling/kr. Bruger/pårørenderåd Aldersro Demens Beboere på Plejecentret 3 ældrevenlige PC'ere 20.000 Opfølgning på midlerne fra Social- og Sundhedsudvalgets digitaliserings- og ensomhedspulje Baggrund Social- og Sundhedsudvalget etablerede i foråret 2014 to puljer for henholdsvis afhjælpning af ensomhed

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ref erat Sun dhe ds- og For eby gge lses udv alge t's mø de Tor sda g den 04-06- 200 9 Kl. 16: 00 Svi nge t 14, 1. sal, loka le 138 /13 9

Ref erat Sun dhe ds- og For eby gge lses udv alge t's mø de Tor sda g den 04-06- 200 9 Kl. 16: 00 Svi nge t 14, 1. sal, loka le 138 /13 9 Ref erat Sun dhe ds- og For eby gge lses udv alge t's mø de Tor sda g den 04-06- 200 9 Kl. 16: 00 Svi nge t 14, 1. sal, loka le 138 /13 9 Delt ager e: Ulrik San d Lars en, Med hat Khat tab, Jesp er Ulle

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

Revideret oplæg til hvordan man med lethed finder 5,5 millioner kroner!

Revideret oplæg til hvordan man med lethed finder 5,5 millioner kroner! Revideret oplæg til hvordan man med lethed finder 5,5 millioner kroner! I sundhed og Handicap har hver sagsbehandler i sin sagsstamme omkring 110 sager, hvilket er højere end de 75 sager der anbefales

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 REFERAT Sundhedsudvalg Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 Mødested: København Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Afbud: Anna Grethe Smith deltog til og med pkt. 51 Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: Mandag den 04-02-2008 Mødested: Mødelokale 1, Kløvervænget Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:10 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Arbejdsmarkedsudvalget,

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 5. marts 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011 Handicaprådet i torsdag d. 13. januar 1 REFERAT HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 13. januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Referat fra sidste møde...2 2. Høringssag - Revidering af Kvalitetsstandard

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Tid: Onsdag den 06. februar 2013 kl. 09.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale: 1 C Dagsorden: 1. Velkomst Palle Kristensen

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Fagudvalgets bemærkninger:

Fagudvalgets bemærkninger: Nr. 57 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kontorfaciliteter på Tingager Plejehjem Plejecenter Øst Andet --- Socialudvalg Funktion: 05.32.32 1 Fagudvalgs

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Dagsorden. 1. Tidsplan for budgetproceduren 2. Lidt tal om Skive 3. Regnskab 2014 4. Udgiftsniveau i forhold til andre kommuner 5. Besparelsesforslag

Dagsorden. 1. Tidsplan for budgetproceduren 2. Lidt tal om Skive 3. Regnskab 2014 4. Udgiftsniveau i forhold til andre kommuner 5. Besparelsesforslag Dagsorden 1. Tidsplan for budgetproceduren 2. Lidt tal om Skive 3. Regnskab 2014 4. Udgiftsniveau i forhold til andre kommuner 5. Besparelsesforslag 1. Tidsplan for proceduren Budgetprocedure & tidsplan

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Indholdsfortegnelse 39. Orientering fra Ældrerådets formand... 48 40. Orientering fra Sundhedsforvaltningen...

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 20. august 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Tiltag 9: Tilpasning af puljen til frivilligt socialt arbejde Frederiksberg Kommune støtter det frivillige sociale arbejde ved at udbyde en pulje,

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 7. maj 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 10-01-2007 Kl. 15:00 Byhaveskolen

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 10-01-2007 Kl. 15:00 Byhaveskolen Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 10-01-2007 Kl. 15:00 Byhaveskolen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Forberedelse af dialogmøde med særligt indbudte selvejende daginstitutioner...

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT

Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Norddjurs Beskæftigelsesråd REFERAT Sted: SCS Salen, Gl. Estrup Landbrugsmuseum Randersvej 4 8963 Auning Dato: Torsdag den 20. august 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 13:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby

Læs mere

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere