UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2015
|
|
- Simon Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2015 Undervisningen i matematik følger Undervisningsministeriets målbeskrivelser i Forenklede Fælles Mål. I udarbejdelse af progressionen i denne undervisningsplan er der taget højde for færdigheds- og vidensmål indenfor områderne: Matematisk kompetencer Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed De matematiske kompetencer omfatter problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang, repræsentation og symbolbehandling, kommunikation samt arbejde med hjælpemidler. Formål At eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Undervisningen skal medvirke til at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Individuel og fælles undervisning i matematik På Kildeskolen bruger vi en læringsmetode, som både omfatter individuel og fælles undervisning. Individuel undervisning, der bedst tager hensyn til hver elevs læringshastighed, benyttes i arbejdet med matematiske værktøjer som talbehandling, rødder og potens, regnearternes hierarki, brøker, decimaltal, procent, rente og vækst, metersystemet, tidsregning,
2 sammensatte enheder, valuta, målestoksforhold, sandsynlighed og kombinatorik, algebra, ligninger, formler, geometri, trigonometri samt indføring i brugen af regneark. Fælles undervisning benyttes til at styrke brug og kombination af værktøjet, da den bedst udfordrer eleverne til matematiske formuleringer, overvejelser, diskussioner og konklusioner. Den fælles undervisning har således fokus på matematik i anvendelse, kommunikation og problemløsning. Særlig undervisningsplan for elever, der kommer til Kildeskolen på et senere klassetrin Kildeskolen modtager elever på senere klassetrin, der har faglige usikkerheder. For at genoprette sikkerheden og styrke de nye elevers læringsglæde tager undervisningen udgangspunkt i deres faktiske forudsætninger. Undervisningsplanen er da: 1. At finde enhver matematisk usikkerhed fra tidligere studie. 2. At afklare disse matematiske usikkerheder. 3. At vende tilbage til det aldersmæssigt forventede studie, så snart eleven føler sig tryg ved sine matematiske kundskaber og færdigheder fra ethvert tidligere studie. Materiale Det gennemgående undervisningssystem i 1. til 3. klasse er Lilla, Grøn og Blå Matematik. I 4. til 10. klasse dækker de udviklede materialer matematiske værktøjer i passende progression: Hvert år repeteres de tidligere indlærte værktøjer og der tilføjes nye værktøjer og anvendelsesmuligheder. Materialet ajourføres årligt. Til hver årgang er der projektopgaver, som styrker matematik i anvendelse. Udviklingen af materialet foretages løbende. I 7. klasse indføres sæt af Færdighedsregning. I 8., 9. og 10. klasse indføres sæt af Problemløsning. I 8. klasse benyttes sæt af Problemløsning fra perioden (Sværhedsgrad B), der går i retning af "købmandsregning". I 9. og 10. klasse benyttes sæt af Problemløsning fra perioden (Sværhedsgrad A), der går i retning af overvejelser og redegørelser.
3 For at styrke elevernes matematisk ordforråd har vi udviklet omfattende ordlister der i sær benyttes i 9. og 10. klasse. Materialet ajourføres årligt. Vi arbejder fortsat med at styrke brugen af I T (regneark og Geogebra), men fastholder den håndværksmæssige side af matematik - eleverne skal selv kunne regne og tegne! Vi er fortsat opmærksomme på efteruddannelse af matematiklærerne, i områder hvor der er behov. Eventuelle yderligere ændringer af materialet foretages med henblik på, at eleverne skal opnå 9. klasses sikkerhed i 8. klasse. Forløb Undervisningsplanen er opdelt i fire forløb: 1. forløb (1.-3. klasse) 2. forløb (4.-6. klasse) 3. forløb (7.-9. klasse) 4. forløb (10. klasse)
4 1. forløb (1. 3. klasse) Indlæringen tager udgangspunkt i de enkelte elevers forudsætninger. Eleverne bruger tal (tæller, lægger sammen, trækker fra og ganger) i forbindelse med dagligdags begivenheder. De indøves i at gruppere ting og arbejder med at tegne eller modellere virkeligheden. De lærer at nedskrive regnestykker. De arbejder indledningsvis med målinger (tid, afstand, flade, rum, vægt). Eleverne arbejder med matematiske vendinger som: Hvad sker der, hvis?, eller: Er det sådan, fordi? og indøver grundlæggende regneudtryk. Eleverne har adgang til og bruger indledningsvis lommeregner. Progression: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 1. klasse Optælling og talnavne: Tælle til 20. Læse, skrive og ordne tal til Tid og klokken: Kende klokken på et ur. Angive og måle tidsrum med ikke standardiserede tidsenheder. Navne på ugedage og måneder Mønstre: Lave mønstre. Genkende og fortsætte geometriske mønster. Opdage vandrette og lodrette linjer Sortering og gruppering: Sortering igen og igen ud fra forskellige kriterier og drøftelser af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end en gruppe. Indføre den tomme gruppe Mønstre: Lave mønstre med tal. Fortsætte mønstre med lige og ulige tal Addition: Anvende symbolerne + og =. Løse hverdagsproblemer vha. addition Symmetri: Genkende symmetri og lave symmetriske tegninger Simpel sandsynlighed/tilfældighed: Terningekast og spil Blive sikker i at måle afstande: Sammenligne længder uden anvendelse af standardiserede enheder. Måle, ordne og beregne med ikke standardiserede mål. Opdage behovet for standardiserede mål. Indføre meter og cm Addition: Kende og anvende addition med tal under 50. Kende til addition med tierovergang Subtraktion: Anvende symbolerne og =. Udregne differens/forskel. Hvor mange flere; hvor mange færre. Løse hverdagsproblemer vha. subtraktion.
5 1.12. Optælling og talnavne: Tælle til 50, 100. Tælle med 10ére. Læse, skrive og ordne tal til 100. Kende til positionssystemet (tiere og enere) Gruppering og veksling: Gruppere i sæt på 2, 3, 4 og 5. Veksle mønter og sedler Lave og bruge polygoner og polyedre: Lave 2D og 3D figurer. Se på relationer mellem dem Halve og kvarte: Identificere og lave halve og kvarte. Bruge lige store dele Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Areal: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med ikke standardiserede mål Indføre diagrammer: Indføre skriftlig notation til sorteringsøvelserne på flere måder Indsamling og registrering af data: Lave simple undersøgelser og vise resultater fx i et pindediagram Sprog: Kende nogle matematiske begreber og kunne beskrive matematiske processer Eksperimenter: Kunne gennemføre og observere. Samarbejde Lommeregner: Anvendelse af lommeregner til addition og subtraktion. 2. klasse Tid og klokken: Kende klokken på et ur. Gengive og måle tidsrum med standardiserede enheder. Kende navne på ugedage og måneder Addition: Anvende symbolerne + og =. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Halve og kvarte: Kende begreberne halve og kvarte. Kunne sammensætte halve og kvarte til hele og dele hele til halve og kvarte Forberedende division: Finde det halve og det kvarte af et antal ved hjælp af uddeling Optælling og talnavne: Læse, skrive og ordne tal til Kende til positionssystemet (enere, tiere og hundreder) Mønstre: Lave, genkende og fortsætte mønster mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning osv.
6 2.07. Multiplikation: Anvende symbolet for gange. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Penge: Kende og anvende danske mønter og pengesedler, herunder afrunding Mønstre: Lave og fortsætte mønster med tal, fx. lige og ulige og tabeller Sortering af polygoner: Kende til nogle polygoners navne, fx rektangel og kvadrat Subtraktion: Anvende symbolet -. Udvikle algoritme for regningsarten. Løse hverdagsproblemer vha. regningsarten Areal: Kende arealbegrebet og enheden kvadratcentimeter. Udregne arealet af et rektangel og et kvadrat. Sammenligne, ordne og beregne andre figurer, fx trekanten vha. ikke-standardiserede enheder Måling: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som meter og cm Diagrammer: Læse og lave forskellige diagrammer Indsamling og registrering af data: Lave simple undersøgelser og vise resultatet vha. diagrammer og udregninger Simpel sandsynlighed og tilfældighed. Terningekast og spil. Simpel kombinatorik Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som kilogram og gram Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med ikke-standardiserede enheder Sortering og gruppering: Sortering igen og igen fra forskellige kriterier og drøftelse af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end én gruppe. Kende til den tomme mængde Sprog: Kende nogle matematiske begreber og kunne beskrive matematiske processer, herunder beskrive egne løsningsforslag Eksperimenter: Kunne gennemføre og observere eksperimenter. Kunne arbejde med problemstillinger med flere løsningsmuligheder Samarbejde: Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave.
7 3. klasse Tid og klokken: Gengive og måle tidsrum med standardiserede enheder Optælling og talnavne: Læse, skrive og ordne tal, herunder decimaltal og brøker. Kende til og forstå positionssystemet. Addition, subtraktion og multiplikation. Anvende symbolerne for de tre regningsarter samt =. Udvikle algoritme for addition (med tierovergang), subtraktion (med at låne) og multiplikation (etcifrede tal med trecifrede tal). Løse hverdagsproblemer ved hjælp af de tre regningsarter Mønstre: Tegne, genkende og fortsætte mønstre mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning, drejning osv. Beskrive mønster ved hjælp af matematiske begreber som symmetri, parallelforskydning osv Penge: Kende og anvende danske mønter og pengesedler, herunder afrunding Vægt: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som kilogram og gram Ligninger: Løse simple ligninger, som indeholder addition, subtraktion og multiplikation. Kunne beskrive egen løsningsmetode Måling: Sammenligne, ordne og beregne med standardiserede enheder som meter og cm. Angive afstande med decimaltal Omkreds og areal: Finde omkreds og areal af flader. Kende arealbegrebet og enheden kvadratcentimeter. Udregne arealet af et rektangel og et kvadrat. Kunne finde areal af andre figurer ved at dække flader Sortering af polygoner: Kende til flere figurers navne fx rektangel, kvadrat, cirkel, trekant osv. Kende til nogle polygoners egenskaber fx symmetri Polygoner og polyedre: Tegne og bruge polygoner og polyedre. Tegne 2D og 3D figurer og se på relationer mellem dem Sortering og gruppering: Sortering igen og igen ud fra forskellige kriterier og drøftelser af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end en gruppe. Kende til den tomme mængde Division: Kende til og løse simple delingsopgaver ved hjælp af konkrete materialer Halve og kvarte: Kende begreberne halve og kvarte. Sammensætte halve og kvarte til hele og omvendt. Angive brøkdele af en figur og en mængde Mønstre: Fortsætte mønstre med tal, fx lige, ulige og tabeller Diagrammer: Læse og lave forskellige diagrammer, som pindediagram og søjlediagram.
8 3.16. Indsamling og registrering af data. Foretage simple undersøgelser og vise resultatet ved hjælp af diagrammer og udregninger Rumfang og rumindhold: Sammenligne, ordne og beregne med den standardiserede enhed kubikcentimeter Sprog: Kende nogle matematiske begreber og beskrive matematiske processer, herunder beskrivelser af egne løsningsforslag. Trække væsentlige informationer ud af en alderssvarende tekst og derefter løse en given problemstilling Eksperimenter: Gennemføre, observere og beskrive eksperimenter. Arbejde med problemstillinger med flere løsningsmuligheder Lommeregner: Anvende lommeregner til løsning af hverdagsproblemer, hvor addition, subtraktion, multiplikation og division indgår Samarbejde: Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave.
9 2. forløb (4. 6. klasse) Undervisningen bygger nu på elevernes erfaringer fra andre fag, familielivet samt det nære samfundsliv. De naturlige tal udvides til hele tal (positive og negative). Decimaltal og brøker indføres i beregninger. Eleverne lærer at dele. De arbejder med procentbegrebet og koordinatsystemer. Tegning, modellering og målinger præciseres og der gøres overvejelser om størrelsesforhold samt fordele/ulemper ved forskellige modeltyper. Grundlæggende geometriske figurer (trekant, firkant og cirkel) undersøges og beregnes. Sandsynlighedsbegrebet indføres. Eleverne indøver hovedregning samt overslagsregning. Eleverne arbejder med problemformulering, undersøgelse og beskrivelse af data ved hjælp af grafer, tabeller og diagrammer. Eleverne har adgang til og bruger lommeregner og computer. Progression: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 4. klasse Talnavne: Kende til de hele tal, decimaltal og brøker De fire regningsarter: Kende tallenes ordning, tallinie, positionssystemet og de fire regningsarter. Valg af regningsart i forskellig sammenhæng Overslagsregning: Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger Lommeregner: Anvende lommeregner til beregninger Ligninger: Kende til eksempler på brug af variable, som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner Mønstre: Tegne, genkende og fortsætte mønstre mht. symmetri, lodret, vandret, parallelforskydning, drejning osv. Beskrive mønstre ved hjælp af matematiske begreber som symmetri, parallelforskydning osv Geometriske metoder: Benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstrer. Vinkler og parallelitet Omkreds, areal og rumfang: Måle og beregne i konkrete situationer Koordinatsystem: Kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning.
10 4.10. Decimaltal: Regne med decimaltal i konkrete sammenhænge Faglige redskaber: Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv Indsamling og registrering: Foretage undersøgelser og vise resultatet ved hjælp af data, diagrammer og udregninger Tabeller og diagrammer: Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Matematikfaglige udtryk: Anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Sprog: Kende nogle matematiske begreber og beskrive matematiske processer, herunder beskrivelser af egne løsningsforslag i samtale og skriftlige notater Hypoteser: Opstille hypoteser og efterfølgende (ved at "gætte og prøve efter") medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer Samarbejde: Samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. Opleve fordelene ved at være flere om at løse en opgave Undersøgelse: Undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. 5. klasse Hvordan måles, navngives og skrives vinkler. Konstruktion og måling af tre- og firkanter Sammenhæng mellem vinkler, rektangler og kvadrater samt udregning af arealer Konstruktion og måling af cirkler, fagudtryk som centrum, radius, diameter og pi. Konstruktion af cirkler med centervinkler og sammenhæng mellem disse Division med rest og decimaltal, brøkstreg Hvordan man beregner rumfanget af kasser, æsker og kartoner. Udarbejdelse af arbejdstegninger til kasser, æsker og kartoner, som derefter måles. Gennemgang af måleenheder for væsker. Rumfangsberegning af cylindre K-systemet. At kunne indsætter koordinater og aflæse koordinater i et koordinatsystem, finde skæringspunkter. Kunne indsætte geometriske figurer At spejlvende geometriske figurer i et K-system og indsætte de nye koordinater.
11 5.08. Brøker og navne. At kunne finde brøkdele af cirkler, kvadrater og rektangler. Addition og subtraktion med brøker og finde fællesnævner Ægte og uægte brøker, omregning til blandet tal. Omskrive uægte brøker til blandet tal, skrive brøker om til decimaltal. Lægge brøker sammen og omskrive summen til et decimaltal. Dividere en brøk og omskrive til decimaltal Hvad er hele tal, sætte dem på en tallinje med positive og negative tal. Hvad er kvadrattal. Hvad er kubiktal. Tekstopgaver med kvadrat og kubiktal. Negative tal, at kunne regne med tal som er mindre end nul Tabellege I Tabellege II Tema: udendørs geometri, eleverne inddeles i grupper og skal konstruere forskellige geometriske figurer med redskaber Elevernes faglige kundskaber testes. 6. Klasse I begyndelsen af skoleåret genopfriskes de grundlæggende områder indlært i klasse. Herefter fortsættes med: At forstå hvad matematik er At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod, herunder tier-potenser At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent
12 6.13. At omregne mellem brøkform, procentform og decimaltalsform At regne med rente At omregne enheder i metersystemet Litersystemet og vægtsystemet Projekt: Geometri, din fritid, din egen og familiens økonomi.
13 3. forløb (7. 9. klasse) Undervisningen gøres mere samfundsorienteret med inddragelse af naturforhold, familieøkonomi, handel, beskatning, køb af bolig etc. Eleverne får hold på de forskellige talgrupper. Omregning mellem decimaltal, brøker og procenttal indøves. Regning med potenser og rødder indøves. Samspil mellem regningsarter indøves (regnearternes hierarki). Eleverne arbejder med algebra og med ligninger/uligheder. Eleverne lærer valutaberegning og forholdsregning. Eleverne lærer måling og beregning samt enhedsomregning af længder, arealer, rumfang, masse, tid, fart og massefylde. Eleverne arbejder med funktioner og grafer. Geometrien udvides til beskrivelse og beregning af forskelligartede og sammensatte figurer. Der arbejdes med skitse, arbejdstegning, perspektivtegning samt isometrisk tegning. Statistiske begreber indøves og afprøves. Kombinatorik indøves og afprøves. Endvidere gennemgås grundliggende trigonometri og dannelse samt brug af regneark. Undervejs arbejdes med mundtlig og skriftlig redegørelse/argumentering i forbindelse med både lukkede og åbne opgaver. Der arbejdes med problemformulering. Eleverne bruger lommeregnere, og de lærer at bruge regneark til at producere statistisk materiale. Endvidere bruges computer til at indsamle data i forbindelse med opstillede problemformuleringer. Progression: Ved afslutning af hvert af følgende punkter evaluerer læreren elevernes opnåede kundskaber og færdigheder. Eleverne udfordres i den fælles undervisning, så snart det fornødne fundament er på plads. 7. klasse At forstå hvad matematik er Talbehandling - repetition Algebra Ligninger Brøker Procent Forholdsregning Valuta Grundlæggende geometri
14 7.09. Plangeometri Rumgeometri Eleverne arbejder individuelt med hvert værktøj, hvor efter den fælles undervisning tager over. Efter hver gennemgang løser eleverne opgaveark for at opnå rutine i materialet. Hver del afsluttes med en prøve. Gennem skoleåret kombineres værktøjerne, så eleverne kan se sammenhænge. Eleverne præsenteres desuden for en stigende sværhedsgrad af problemløsning, så de efterhånden kan redegøre for og løse mere komplicerede problemstillinger. Der lægges vægt på, at et problem skal være forstået, før det kan løses. Løbende evaluering: I løbet af skoleåret modtager og løser eleverne ti sæt færdighedsregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Denne type opgaveløsning tjener to formål: Dels at eleverne kan følge deres egne fremskridt, og dels at svagheder bliver åbenlyse, så hver elev kan modtage målrettet og individuel hjælp, når der er brug for det. 8. Klasse At forstå hvad matematik er At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod, herunder tier-potenser At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent
15 8.13. At omregne mellem brøkform, procentform og decimaltalsform At regne med rente At omregne enheder i metersystemet At omregne enheder i litersystemet og vægtsystemet At regne med tid At regne med sammensatte enheder At bestemme talrækker At veksle valuta At regne med målestoksforhold At beregne sandsynlighed At bruge kombinatorik At bruge algebra At løse ligninger Grafer Funktioner At bruge enkle formler At arbejde med plangeometri At arbejde med rumgeometri Trigonometri (for de hurtige elever) Regneark (for de hurtige elever) Hvert værktøj gennemgås og drøftes med klassen, herunder historisk baggrund, hvor og hvordan det anvendes, teknikker og afklaring af fagudtryk. Efter hver gennemgang løser eleverne et øveark for at bekræfte at materialet er forstået. Her efter modtager eleverne et opgaveark, som de skal løse selvstændigt inden den følgende matematiktime. Målet er med opgavearket er, at opnå rutine i det pågældende redskab. Gennem skoleåret kombineres værktøjerne, så eleverne kan se sammenhænge. Eleverne præsenteres desuden for en stigende sværhedsgrad af problemløsning, så de efterhånden kan redegøre for og løse mere komplicerede problemstillinger. Der lægges vægt på, at et problem skal være forstået, før det kan løses.
16 Løbende evaluering: I løbet af skoleåret modtager og løser eleverne 8 sæt Færdighedsregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Denne type opgaveløsning tjener to formål: Dels at eleverne kan følge deres egne fremskridt, og dels at svagheder bliver åbenlyse, så hver elev kan modtage målrettet og individuel hjælp, når der er brug for det. I løbet af året modtager og løser eleverne tillige ti sæt Problemregning. Der gives karakter for hvert opgavesæt. Herefter drøftes analyse, opgaveløsning og kommunikationsværdi i klassen eller der gives individuel hjælp, når der brug for det. Opgaverne vælges blandt opgavesæt i Færdighedsregning og Problemregning fra og benævnes med sværhedsgraden B. I løbet af året afholdes én terminsprøve. 9. klasse I 9. klasse er der tre overordnede områder: a) Forståelse og indøvelse af de matematiske værktøjer, b) Problemløsning, og c) Mundtlig matematisk redegørelse. a) Forståelse og indøvelse af de matematiske redskaber: I første del af skoleåret er undervisningen koncentreret om det matematiske værktøj: At forstå hvad matematik handler om At lægge sammen hurtigt og sikkert At trække fra hurtigt og sikkert At gange hurtigt og sikkert (gangetabeller) At dele hurtigt og sikkert med små tal (deletabeller) At dele med rest hurtigt og sikkert samt dele store tal At regne med potens og rod (samt tierpotenser)
17 9.08. At regne med negative og positive tal At bruge regnearternes hierarki At regne med brøker samt taludvikling (naturlige, hele, rationale og irrationale tal) At regne med decimaltal (herunder afrunding) At regne med procent At omregne mellem brøkform, decimalform og procentform At regne med renter og vækst At omregne enheder i metersystemet (længde, areal og rumfang) At omregne enheder i litersystemet, at omregne mellem litersystem og kubikmetersystem, at omregne enheder i vægtsystemet At regne med tid At omregne sammensatte enheder: massefylde og hastighed At bestemme talrækker At veksle valuta At regne med målestoksforhold At beregne sandsynlighed At bruge kombinatorik At reducere og bruge algebra At løse ligninger At vælge og arbejde med graftyper At arbejde med funktioner At bruge formler At arbejde med plangeometri At arbejde med rumgeometri Trigonometri
18 9.32. Regneark Grundmaterialet (kompendier og ordliste) er det samme som i 8. klasse, men indarbejdes nu med større kompleksitet og mere indviklede problemstillinger. Der lægges vægt på fornuftigt valg af værktøj til at anskueliggøre og løse problemstillinger samt mundtlige redegørelse. For hvert værktøj udleveres et kompendium, som gennemgås og drøftes i klassen. Alle relevante fagudtryk gennemgås. Alle spørgsmål/kommentarer drøftes i klassen og værktøjet afprøves. Til sidst udleveres et opgaveark, som eleverne løser inden næste matematiktime. Løbende evaluering: 1-2 gange månedligt løses et sæt Færdighedsregning i klassen. Det rettes med et samme og der gives karakter. Færdighedsregningen afdækker værktøjer, der skal gennemgås igen. b) Problemløsning Efterhånden som værktøjerne falder på plads intensiveres undervisningen omkring problemløsning for til sidst udelukkende at handle om problemløsning. Undervisningen tager udgangspunkt i lukkede og åbne opgaver vedrørende samfund, herunder økonomi, teknologi og miljø. Opgaverne kan stamme fra aktuelle begivenheder eller fra opgavesæt i problemløsning. Opgaverne kan være sammenkædet med projektuge, studietur eller andre af skolens arrangementer. Når eleverne arbejder med problemløsning i timerne, koncentreres arbejdet om forståelse af opgaver og valg af redskaber. Hvert opgavesæt med Problemløsning løses på. Undervisningen fokuserer på problemløsningstrategi, som er inddelt i følgende områder: a. At indse, at man skal forstå et problem, før man kan løse det. b. At forstå opgavens dele og at kombinere dette med logik. c. At vælge passende værktøj til at løse en opgave. d. At løse opgaven. e. At redegøre for løsning af opgaven (kommunikationsværdi). Eleverne anbefales og hjælpes med at udarbejde problemregning på computer. Løbende evaluering: Hver måned løses et sæt Problemløsning, som analyseres, løses og indskrives på skolen under matematiklærerens opsyn. Det løste sæt afleveres til læreren på aftalte datoer. Når læreren har rettet opgaverne og givet karakterer, gennemgås udvalgte opgaver i klassen.
19 Problemregning viser elevernes gradvist forøgede sikkerhed i tekstforståelse og afdækker hvilke elever, der skal have ekstra hjælp. I løbet af året afholdes to terminsprøver i matematik. c) Den mundtlige redegørelse Der arbejdes med opgaver i grupper med fokus på sammenligning af data og redegørelse af løsningsmuligheder, udvikling o.a. med brug af de matematiske værktøjer. Der anvendes egne opgavesæt eller opgavesæt formuleret til afholdelse af mundtlige eksamener.
20 4. forløb (10. klasse) Undervisningen er en repetition af pensum i 9. klasse. Målet er at fjerne usikkerheder i 9. klasses pensum. Undervisningen i 10. klasse afsluttes med folkeskolens prøver FP9 i Færdighedsregning og Problemløsning. Løbende evaluering, Færdighedsregning: 1-2 gange månedligt løses et sæt Færdighedsregning i klassen. Det rettes med et samme og der gives karakter. Færdighedsregning afdækker behovet for repetition. Løbende evaluering, Problemløsning: Hver måned løses et sæt Problemløsning som analyseres, løses og indskrives på skolen under matematiklærerens opsyn. Det løste sæt afleveres til læreren på aftalte datoer. Når læreren har rettet opgaverne og givet karakterer, gennemgås udvalgte opgaver i klassen. Problemregning viser elevernes gradvist forøgede sikkerhed i tekstforståelse og afdækker hvilke elever, der skal have ekstra hjælp. Endelig evaluering: Prøver for 9. og 10. klasse Undervisningen afsluttes med folkeskolens afgangsprøve, FP9 i Færdighedsregning og Problemløsning samt, for 9. klasses vedkommende, i udtræksfaget Mundtlig Matematik. Med eksamensresultaterne i hånden evaluerer og ajourfører matematiklærerne årets undervisningsplan med henblik på at styrke og formulere næste års undervisningsplan.
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Matematik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Arbejde
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MATEMATIK 2018 Undervisningen i matematik følger Undervisningsministeriets pensumbeskrivelser i Forenklede Fælles Mål. I udarbejdelse af progressionen i denne undervisningsplan er
Læs mereÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I
ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I de enkelte undervisningsforløb indgår der mål fra både de matematiske kompetencer og fra de 3 stofområder: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereMatematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)
Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereÅrsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereM A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:
M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges
Læs mereÅrsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Matematik
Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Formålet for faget matematik Guldminen 2019/2020 Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereMatematik Delmål og slutmål
Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse
Læs mereFagplan for matematik på Bakkelandets Friskole
Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører
Læs mereMatematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Læs mereVejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09
Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereÅrsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2011-12
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereFormål for faget Matematik
Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereFagplan for matematik
Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019
Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereMatematika rsplan for 6. kl
Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik
Årsplan for 2.klasse 2018/19 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2017/2018
Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereMATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:
MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereÅrsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)
Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.
Læs mereElevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.
Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereFærdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål
Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 17/18
Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereÅrsplan, matematik 4. klasse 2018/2019
Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Fagformål for faget matematik: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs mereÅrsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk
Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereForenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2019/2020
Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereMatematika rsplan for 8. kl
Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereÅrsplan for 2. klasse i matematik
Årsplan for 2. klasse i matematik Grundbog og hjælpemidler: Alle elever får udleveret en bog Sigma i 2. klasse bog A. Denne bog skulle vi være færdig med omkring slutningen af året, hvorefter eleverne
Læs mereTW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:
TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil
Læs mereMatematika rsplan for 5. kl
Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereÅrsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Materialer: arbejdsbog, /9 begrebsbog Uger Indhold Videns eller færdigheds mål Materialer Evaluering 34-38 kende de reelle tal og En Negative tal
Læs mereÅrsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner 1) Tal, systemer og regneregler 2) Økonomi 3) Trigonometri 4) Data og Chance 5) Grafer og lineære sammenhæng
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereMatematik. Læseplan og formål:
Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at
Læs mereEN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter
FAG: Matematik KLASSETRIN: 2. Klasse I 2. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt supplerende
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereMatematik - Årsplan for 6.b
Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider
Læs mereÅrsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019
Årsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye forenklede fællesmål. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne i FAKTOR, Sigma 7 samt
Læs mereÅrsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye forenklede fællesmål. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne i FAKTOR, Sigma 7 samt
Læs mereMatematika rsplan for 9. kl
Matematika rsplan for 9. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereMatematik. Odense 12. september 2014
Matematik Odense 12. september 2014 Fra undervisningsmål til læringsmål Fokus på elevernes læring Kompetencemål Målstyret undervisning Forenkling og præcisering klaus.fink@uvm.dk Side 2 Fagformål Fælles
Læs mereMatematik Fælles Mål 2019
Matematik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 5 Fælles Mål efter Efter 3. 6 Efter 6. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde Matematiske
Læs mereÅrsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13
Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Undervisningsbeskrivelse for matematik Undervisningen tager udgangspunkt i materialet Kolorit, der består af to grundbøger. Hver bog er inddelt i 6-7 forløb,
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.
Læs mere