Landzonetilladelse til 3 læskure til stutteri islandske heste Dispensation fra husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om afstand til skel

Transkript

1 Agrovi Jannik Noe-Nygaard Kopi til ejer: René Stockner Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej Espergærde Tlf Dato Sagsnr. 15/3619 Sagsbeh. Hanne Wagnkilde Landzonetilladelse til 3 læskure til stutteri islandske heste Dispensation fra husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om afstand til skel Adresse Rødegårdsvej 21, 3000 Helsingør Matr.nr 1f Teglstrup Hegn, Tikøb Ejendom Kære Mette, Selma og René Stockner og Gudbjörn Trastarson (ejere/brugere) Kære Jannik Noe-Nygaard (rådgiver) Vi har nu behandlet jeres ansøgning om landzonetilladelse til 3 læskure til stutteriet Pegasus med islandske heste. Landzonetilladelsen og dispensationen er nødvendig, fordi skurene ønskes med stor afstand til ejendommens øvrige bygninger, og fordi de står tæt på skelet til naboen. Jeres stald og ovalbane kræver derimod ikke landzonetilladelse, da der ikke bliver en vold omkring og ikke søges om belysning. Vi dispenserer og giver hermed landzonetilladelse til de 3 ansøgte læskure, hvoraf et inden for skovbyggelinjen til Teglstrup hegn.

2 Baggrunden for tilladelsen Baggrunden for tilladelse og dispensation er navnlig at: Skurene er placeret langs et levende hegn, så de ikke står frit i landskabet. Skurene indgår i driften af landbrugsmæssigt stutteri, og er påkrævede ifølge heste- og dyreværnslov. Skurene anses ikke for at give anledning til forurening med gødningsstoffer til nærliggende sø/mose, hvis de indrettes så gødning nemt kan fjernes og ikke kan flyde bort. Bemærk Tilladelsen er omfattet af klageadgang vi offentliggør tilladelsen på vores hjemmeside 3. juni 2015 (se nedenfor). I må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Tilladelsen er gyldig i 3 år. Hvis den ikke er udnyttet inden, bortfalder den (planlovens 56). I skal også have byggetilladelse til læskurene og den ansøgte stald. I skal være opmærksomme på, at byggetilladelsen kan indebære krav om at ændre bygningen. Så den blandt andet opfylder brand-, isolerings- og adgangskrav. Jeg har videregivet sagen til byggesagsbehandler Rikke Oestergaard. Rikke vil henvende sig til jer, hvis hun behøver yderligere oplysninger om byggeriet. Afgørelsen er truffet efter Skovbyggelinjebestemmelsen (naturbeskyttelseslovens 17). Landzonebestemmelsen, der fritager bygninger til landbrug fra kravet om egentlig landzonetilladelse (planlovens 36 stk. 1 nr. 3). Landzonebestemmelserne (planlovens 36 stk. 2 og 35 stk. 1). Der indebærer, at fjerntliggende driftsbygninger skal have landzonetilladelse. Afstandsbestemmelsen i husdyrgødningsbekendtgørelsens 6 stk. 1 nr. 7. Klageadgang er fastlagt i planlovens 58 stk. 1, naturbeskyttelseslovens 87 og husdyrlovens 60 (se nedenfor). EU's habitatdirektiv, Bilag IV listen over særlig sårbare og truede dyrearter. 2

3 Lovgivningen Skovbyggelinjen En nylig lovændring (lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 med virkning fra 1. januar 2014) undtager landbrugsbygninger, småskure og andre bygninger, der opnår landzonetilladelse fra kravet om dispensation fra skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens 17 stk. 4-7). Derfor har vi ikke dispenseret fra skovbyggelinjen i denne sag, men kun vurderet skovpåvirkningen. Husdyrgødningsbekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelsen, regulerer miljøforhold ved erhvervsmæssige dyrehold på mere end 3 dyreenheder. Loven indebærer en række afstandskrav, blandt andet skal der for stalde, skure mv. være 30 meter til naboskel for at undgå forurening og gener for naboer. Landzonebestemmelserne og kommuneplanen Planlovens 36 stk. 2 indebærer, at bygninger til landbrug kræver landzonetilladelse (planlovens 35, stk. 1), når de placeres uden tilknytning til eksisterende bygninger. Ved vurdering af om projekter kan opnå tilladelse afvejes formålet nytten nøje i forhold til især landskabs- og nabopåvirkningen, men også i forhold til de generelle planmæssige aspekter. Ejendommen er på baggrund af Miljøministeriets udmelding af Statslige Interesser udpeget som værdifuldt landskab med biologiske interesser i kommuneplanen. Før vi tillader projekter i landzonen skal vi også vurdere, om det har afgørende virkning på habitatområder og dyrearter, der er omfattet af beskyttelsen i EU's habitatdirektiv. Praksis for stutterier Natur- og Miljøklagenævnet har truffet en række principielle afgørelser om, hvornår hestehold og bygninger til hestehold kræver landzonetilladelse: Stalde og andre bygninger til stutteriheste behøver ikke landzonetilladelse, da de er led i landbrugsdrift. Stutterier er defineret ved professionel hesteavl med udgangspunkt i mindst 5-7 avlshopper. Bygninger til fritidsformål som hestepensioner og rideskoler kræver uanset størrelse landzonetilladelse med forudgående nabohøring. 3

4 Landskabet Kommunens landskabsanalyse (også en del af kommuneplanen) betegner landbrugslandet mellem skovene her som karakteriseret af husmandssteder og små gårde, der i begyndelsen af 1800-tallet blev anlagt på små øer i landskabet, som navnet Øerne også antyder. Karakteristisk for landskabet er, at skovbrynene langs Teglstrup Hegn og Horserød Hegn er klare og tydelige, især det nærliggende skovbryn til Teglstrup Hegn opleves som en kant langs åbne marker. Projektet, ejendommen og sagsforløbet I har sendt os en udførlig virksomhedsplan for avl på 5-6 hopper og ansøgning om tilladelse til: En stald med dimensionerne 9 x 18 meter i alt 162 m 2 med 10 bokse til stutteriet Pegasus, der avler islandske heste. Staldhøjden er 3, 9 meter. 3 Læskure hver på ca. 24 m 2 ly for heste på fold i vinterperioden. Skurene ønskes i en afstand af 5 til 30 meter fra skellet til naboejendommen mod syd. En ovalbane til træning af hestene Redegørelse og begrundelser I har redegjort for, at Gudbjörn Trastarson forpagter 12 ha af ejendommens i alt ca. 14 ha. Hertil at her i princippet er tale om, at stutteriet Pegasus med CVRnummer , som har eksisteret siden 2007 flytter fra Helsinge og her til Øerne. Gudbjörn er professionel hesteopdrætter og specialiseret i netop avl og salg af islandske heste gennem 20 år. De fjerntliggende læskure begrunder I med, at de er nødvendige til heste på vinterfold. Hertil at de er placeret, hvor de er mindst synlige i landskabet, men op ad naboskel. På vores spørgsmål vedrørende driften har I forklaret, at I hverken skal drive rideskole eller hestepension, således at her alene er tale om hesteavl med salg af tilredne heste for øje. 4

5 Stutteridrift Den 8. april tilkendegav vi på mail, at vi anser virksomheden med sine for landbrugsmæssigt stutteri. Det betyder, at stalden og ovalbanen ikke behøver landzonetilladelse (planlovens 35 stk. 1) og at I har en umiddelbar ret til læskurene. Kommunen skal blot vurdere og tillade placeringen (planlovens 35 stk. 1) med baggrund i jeres ønsker og driftsmæssige begrundelser. 5

6 Oversigtsplan/luftfoto 6

7 Høring Projektet har været i den lovpligtige nabohøring hos 6 naboer det vil sige hos 6 ejendomme med skel til jeres ejendom. Vi har også sendt høringsbrevet til Danmarks Naturfredningsformening (Helsingør-afdeling) og Friluftsrådet for Nordsjælland til orientering. Vi har ikke modtaget bemærkninger til projektet ved høringen. Baggrund og vurdering Vi har vurderet, at her er tale om et lille, men professionelt landbrugsmæssigt stutteri, idet her avles på 5-6 hopper og at her vil være et hestehold på i alt heste. Ejeren af stutteriet, som forpagter 12 af ejendommens 14 ha har drevet stutteri i ca. 20 år og er specialiseret i netop islandske heste. Stald og ovalbane er, da vi anser stutteriet for landbrugsvirksomhed, undtaget fra kravet om landzonetilladelse (planlovens 36 stk. 1 nr. 3). Stalden opføres i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger. Læskurene ønskes derimod placeret uden tilknytning til ejendommens bygninger, og landzonetilladelse (planlovens 35 stk. 1) er derfor nødvendig. Vi har vurderet at de 3 læskure på hver ca m 2, trods den manglende tilknytning til eksisterende bygninger, ikke skæmmer landskabet unødigt. Ligesom skurene ikke vil være til miljømæssig gene for naboen, selv om de står tættere på skel end 30 meter. Baggrunden er, at der er ca. 200 meter fra skurene til naboens bolig. Skurene vil stå ca. 10 meter fra sø- og moseareal, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (biotopbeskyttelsen). Skurene skal indrettes hensigtsmæssigt, så gødning nemt kan fjernes og ikke flyder bort. Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med 1. juli Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. Du må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. 7

8 Klageberettigede er: Enhver med retlig interesse i sagen. Modtageren af afgørelsen. Ejeren af ejendommen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Med venlig hilsen Hanne Wagnkilde Arkæolog 8

9 Kopi til orientering Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening DN og DN-Helsingør: og Danmarks Ornitologiske Forening DOF: og Dansk Botanisk Forening: og Friluftsrådet, Nordsjælland: Myndigheder: Museum Nordsjælland (Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre - Gilleleje Museum): post@museumns.dk Kulturstyrelsen: post@kulturstyrelsen.dk Naturstyrelsen nst@nst.dk 9