Psykiatriske ADHD patienters Oplevede Påvirkning af Ressourceorienteret Fysioterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatriske ADHD patienters Oplevede Påvirkning af Ressourceorienteret Fysioterapi"

Transkript

1 Psykiatriske ADHD patienters Oplevede Påvirkning af Ressourceorienteret Fysioterapi - Et kvalitativt studie Opgaven er udarbejdet af: Barbara Have Knudsen eksamensnummer 4349 Annita Worm Nørtoft Lauridsen eksamensnummer 6683 Helle Basselbjerg Haunstrup eksamensnummer 5895 Camilla Basland Jensen eksamensnummer 8136 Fysioterapeutuddannelsen - VIA University College Holstebro Hold: FH77 Skriftlig eksamensopgave, modul 14 Opgavetype: Bacheloropgave Fag: Modul 14 Vejleder: Anne Mette Korsgaard Brødbæk Afleveringsdato: 14. juni 2012 Anslag: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. Den er udtryk for forfatterens egne synspunkter, der ikke nødvendigvis falder sammen med Fysioterapeutuddannelsens. Denne opgave - eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse Side 1 af 90

2 Indholdsfortegnelse: 1. Resume og Abstract: Resume: Abstract: Indledning: Problembaggrund: ADHD: Tanken bag ressourceorienteret fysioterapi: Hypoteser: Problemformulering: Begrebsafklaring:(Camilla) ADHD: Symptom: Hyperaktivitet: Impulsivitet: Opmærksomhedsforstyrrelse: Teori: Ressourceorienteret fysioterapi: Oplevelse: Generel beskrivelse af behandling på praksisstedet:(annita) Beskrivelse af behandlingsseance: Metodeafsnit:(Barbara) Interview: Inklusionskriterier: Rammer for udførelse af interview: Afvigelse fra valgt metode: Etiske overvejelser: Databearbejdning:(Helle) Transskriberingsbeskrivelse: Beskrivelse af bearbejdningsproces: Fænomenologisk analyse: Foreløbig tematisering (trin 1): Side 2 af 90

3 7.2.3 Dekontekstualisering og Kondensering (trin 2 og 3): Rekontekstualisering (trin 4): Resultat af databearbejdning:(annita) Oplevet påvirkning af den ressourceorienterede fysioterapi: Fysioterapeutens betydning: Anden behandling: Holdning til behandlingen: Diskussion af resultater: Vidensøgning:(Barbara) Indledning: Søgeproces og søgeprofil: Orienteret søgning: Systematisk søgning: Engelske søgeord: Svenske søgeord: Søgning: Resultat: Evaluering: Beskrivelse af artikel: Teori: Kropssyn ifølge Merleau Ponty:(Barbara) Neurofysiologi:(Camilla) Frontallappen: Hjernestammen: Cerebellum: Andre faktorer: Sanseintegration:(Helle) Grundlæggende om sanseintegration: Sensorisk modulation: Sanserne: Arousal: Sanseintegrativ dysfunktion: Side 3 af 90

4 9.3.6 Behandling med sanseintegration: Terapeutens rolle:(annita) Metodekritik og diskussion:(camilla) Konklusion: Perspektivering: Litteraturliste: Lærebøger: Websider: Bilag: Bilag I: ICD 10 Kriterier Bilag II: Interviewguide Bilag III: Samtykkeerklæring ved deltagelse i fysioterapeutstuderendes bachelorprojekt Bilag IV: Godkendelse fra datatilsynet Bilag V: Databearbejdning af kvalitative data Bilag VI: Søgeprofil Bilag VII: Kritisk vurdering af artikel Side 4 af 90

5 1. Resume og Abstract: 1.1 Resume: Baggrund: I Danmark er ca. 3 % af den voksne befolkning i dag påvirket af ADHD, og omkring har så store problemer, grundet deres ADHD, at de har behov for behandling. I dag består behandlingen primært af medicinering samt pædagogiske tiltag. På et psykiatrisk praksissted er der god erfaring med brug af ressourceorienteret fysioterapi til ADHD patienter, idet terapeuterne oplever en positiv virkning på patienternes symptomer. Formål: At undersøge hvordan voksne, psykiatriske ADHD patienter oplever at ressourceorienteret fysioterapi påvirker deres symptomer, og om dette kan forstås ud fra teori om neurofysiologi og sanseintegration. Metode: Studiet er kvalitativt med anvendelse af semistruktureret interview som metode til indsamling af informanternes empiri, ud fra en selvkonstrueret interviewguide, med baggrund i vores problemformulering. Vi har indsamlet empiri fra fire informanter som blev valgt ud fra vores inklusionskriterier. Den udvalgte teori omkring neurofysiologi og sanseintegration bidrager som forståelsesramme for informanternes oplevelser. Resultater: Databearbejdningen af interviewmaterialet viste, at alle informanter oplevede, at behandlingen havde påvirket deres symptomer i en positiv retning. Det område, hvor der opleves den største forbedring på, er kropsbevidstheden, forholdet til egen krop, og oplevelsen af, at der er en sammenhæng mellem krop og psyke. Glemsomhed og motorisk uro, er uændret. Informanterne pointerer desuden vigtigheden af terapeutens rolle, og hvilken betydning det har for informanterne at blive set, hørt og forstået. Ved at inddrage neurofysiologi og sanseintegration har vi fået en større forståelse for informanternes oplevelser, men hvis vi skal belyse det meget komplekse område kræves inddragelse af flere teorier. Konklusion: Vi kan konkludere, at informanterne oplever, at ressourceorienteret fysioterapi har en positiv påvirkning på deres symptomer, med undtagelse af glemsomhed og motorisk uro. Den mest centrale udvikling ses ift. informanternes oplevelse af kropsbevidsthed, hvilket påvirker håndteringen af Side 5 af 90

6 deres ADHD symptomer. Ligeledes kan vi konkludere, at kemien mellem terapeut og patient har stor betydning for behandlingens udfald. Vores resultater tyder på, at ressourceorienteret fysioterapi til psykiatriske ADHD patienter, kan være relevant som supplement til den almene ADHD behandling, og bør undersøges nærmere. Ord: 332 Side 6 af 90

7 1.2 Abstract: Background: Today, approximately 3% of the adult population in Denmark is affected by ADHD, and about have so massive problems, that they need treatment. The treatment primarily consists of medication and pedagogical approaches. At a psychiatric treatment facility, they have good experience with resource-oriented physiotherapy for ADHD patients, since the therapists experience a positive effect on the patients symptoms. Aim: To study how adult, psychiatric ADHD patients experience the resourceoriented physiotherapy affect their symptoms, and if this can be understood based on neurophysiology and sensory integration theories. Method: the study is qualitative, with a semi-structured interview as method for collecting empirical data from the informants, from a self-constructed interview guide based on our problem formulation. We have gathered empirical data from four informants, selected from our inclusion criteria. The selected neurophysiology and sensory integration theories contributes as framework for understanding the informants experiences. Results: The processing of material from the interviews revealed that all informants experienced, that the treatment had a positive affect on their symptoms. The area, in which, the largest improvements were experienced, is the body awareness, the relationship to their body, and experience of a connection between body and mind. Their bad memory and restlessness remains unchanged. The informants emphasize the importance of the therapeutic role, and which significance it has for the informants to be seen, heard and understood. By including neurophysiology and sensory integration, we have obtained a higher understanding of the informants experiences. However, we would need to include other theories to illuminate the very complex area. Conclusion: We can conclude, that the informants experience that the resourceoriented physiotherapy has a positive effect on their symptoms, except from their bad memory and restlessness. The main development, is seen in the experience of body awareness, which effects their management of their ADHD symptoms. Furthermore, we can conclude, that the chemistry between therapist Side 7 af 90

8 and patient have great significance for the outcome of the treatment. Our results indicate that resource-oriented physiotherapy for psychiatric ADHD patients can be relevant as a supplement to the ordinary ADHD treatment, and should be investigated further. Words: 347 Side 8 af 90

9 2. Indledning: Vores interesse for emnet er blevet vakt ved at to af bachelorgruppens medlemmer, gennem en praktik, har fået erfaring med brug af ressourceorienteret fysioterapi (ROF) på et psykiatrisk praksissted. Her anvendes ROF til voksne psykiatriske patienter, hvoraf nogle også har ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), og terapeuterne har en oplevelse af, at terapiformen forbedrer patienternes ADHD symptomer. Vores kontaktperson på praksisstedet har vist stor interesse for emnet, og har ønsket at indgå et samarbejde med os. Baggrunden for at anvende ROF til denne patientgruppe er at de på praksisstedet har set en god effekt ved at anvende ROF til patienter med PTSD (post traumatisk stress disorder), hvor de har set disses symptomer som sanseintegrationsproblemer. De har set en lighed i symptombilledet af PTSD og ADHD, og har derfor behandlet ADHD med ROF ud fra samme principper som PTSD. Fysioterapeuter er i dag ikke en del af det almene behandlingstilbud for voksne med ADHD, men terapeuternes erfaring på praksisstedet kan tyde på, at fysioterapeuter har faglige kompetencer at bidrage med ift. behandlingen. Vi har fået indtryk af, at det primære fokus omkring ADHD i dag er på børn. Derfor synes vi, det er relevant at rette opmærksomhed på, hvad den fysioterapeutiske intervention kan gøre for at hjælpe voksne med ADHD. Formålet med denne opgave er derfor at belyse voksne psykiatriske ADHD patienters oplevelser med ROF. Vi ønsker ikke at kunne generalisere vores projekt, men at fremstille nogle patienters oplevelser og erfaringer med behandlingsforløbet på praksisstedet. I første del af opgaven vil vi samle empiri gennem patientinterviews, hvorefter vi i opgavens anden del vil anvende fysioterapeutisk teori, i et forsøg på at forstå, hvordan deres symptomer kan påvirkes gennem arbejde på kropsniveau. Vi vil forsøge, at koble teorien med den empiri vi har indsamlet. Side 9 af 90

10 3. Problembaggrund: 3.1 ADHD: Mange voksne danskere lider i dag af ADHD. I Danmark er ca. 3% af den voksne befolkning påvirket af ADHD og omkring har så store problemer at de har brug for hjælp (Gerlach 2007:111). ADHD er en forskelligartet, adfærdsmæssig forstyrrelse, som der kan være mange årsager til. Det er dokumenteret at mange faktorer spiller ind på både udvikling og forløb af lidelsen (Thomsen og Damm 2011:23). Der findes 3 typer af ADHD: - ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet (HD) - ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (ADD) - ADHD med kombination af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet (Gerlach 2007:82). Når vi fremover, i denne opgave, anvender betegnelsen ADHD, omfatter dette alle tre typer. ADHD viser sig i kernesymptomerne: hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet. Dette kan hos voksne bl.a. vise sig ved at personen: - Er rastløs og mangler evnen til at slappe af - Har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen - Let bliver distraheret - Virker glemsom - Har svært ved at organisere tid - Har et svingende humør og hidsigt temperament - Er følsom over for stress og har en lav frustrationstærskel - Ikke kan planlægge og organisere - Taler og handler uden tanke for konsekvenserne (ADHD foreningen). Diagnosticeringen af ADHD indgår i WHO s ICD-10 kriterier (bilag I). Stilles diagnosen hos voksne, skal symptomerne have været til stede inden 7 års alderen, og fortsætte ind i voksenlivet (Gerlach 2007:11). ADHD kan medicineres Side 10 af 90

11 både med centralstimulerende og/eller antidepressiv medicin (Gerlach og Vestergaard 2010: ). 3.2 Tanken bag ressourceorienteret fysioterapi: Baggrunden for ROF er en kropsfænomenologisk tankegang, hvor krop og psyke hænger sammen, og påvirker hinanden indbyrdes. Tanken bag behandlingen er, at den skal tilpasses og tilrettelægges efter patientens ressourcer. En patient med mange ressourcer vil kunne håndtere omstillende behandling, der går direkte på muskelspændinger og respiration, som stiller store krav til omstilling med lidt støtte. Udsættes en patient med få ressourcer, med belastet respiration og muskulatur, for samme behandling, kan det forværre patientens belastede kropslige forhold. Derfor skal en patient med få ressourcer behandles ud fra principper, der indebærer meget støtte og lidt omstilling. Tankerne bag ROF er, at give patienten flere ressourcer og nye handlemuligheder. Målet er ikke at fjerne patientens spændinger og forsvar, hvis denne ikke er klar til at undvære dette. I takt med ressourceopbygningen vil spændingerne og forsvaret gradvist opløses (Bunkan 2008: ). Senere i opgaven beskrives, hvordan en behandling konkret kan foregå på praksisstedet. 3.3 Hypoteser: Vi har, i litteraturen, fundet frem til, at den medicinske behandling aldrig må stå alene, men skal suppleres af anden behandling. Behandlingen består i dag bl.a. af medicin, pædagogiske tiltag og kognitiv adfærdsterapi, hvis mål er at hjælpe med at skabe struktur, strategier og støtte for patienterne (Erenbjerg 2009:68+kap. 11). Idet fysioterapeuterne i praksis har erfaret, at ROF påvirker patienternes symptomer positivt, har vi i denne opgave valgt at belyse patienternes oplevelser med ROF, da det er interessant at se, om patienterne også oplever en positiv påvirkning af deres symptomer. På baggrund af dette har vi følgende hypoteser: - At patienterne oplever en formindskelse af deres ADHD symptomer som følge af behandling med ROF. Side 11 af 90

12 - At patienternes oplevelser med ROF kan forstås ud fra en kombination af fysioterapifaglig teori om neurofysiologi og sanseintegration. Derfor har vi valgt at arbejde med følgende problemformulering. 3.4 Problemformulering: Hvordan oplever voksne psykiatriske patienter med ADHD, at den ressourceorienterede fysioterapi påvirker deres symptomer, og hvordan kan teori om sanseintegration og neurofysiologi være med til at give en forståelse af deres oplevelser? 4. Begrebsafklaring: 4.1 ADHD: Deskriptiv definition: A behavior disorder, in which the essential features are signs of developmentally inappropriate inattention, impulsivity, and hyperactivity (Psycinfo, thesaurus). Oversættelse: En adfærdsforstyrrelse I hvilken, de essentielle symptomer, er tegn på, en ikke alderssvarende, upassende mangel på opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. 4.2 Symptom: Deskriptiv definition: Fysisk eller psykisk træk, der er det synlige tegn på en bestemt sygdomstilstand (Den danske ordbog). Deskriptiv definition: Et objektivt symptom kan iagttages af undersøgeren, uafhængigt af patientens angivelse eller vilje. Et subjektivt symptom kan kun mærkes af patienten selv (Klinisk ordbog 2008). 4.3 Hyperaktivitet: Deskriptiv definition: Usædvanlig stor, nærmest uhæmmet motorisk aktivitet. Ofte viser hyperaktivitet sig som rastløshed, kropsuro, omkringfaren og hyppige umotiverede aktivitetsskift. Tilstanden kan forårsages af neuroser, stress, intelligensdefekter eller hjerneskader. Hyperaktivitet er en hyppigt forekommende adfærdsforstyrrelse hos børn. I nogle tilfælde forekommer den Side 12 af 90

13 sammen med udtalte opmærksomhedsforstyrrelser og impulsivitet (hyperkinetisk syndrom) (Den store danske ordbog). 4.4 Impulsivitet: Deskriptiv definition: Man handler efter pludselige indskydelser; man handler uden overvejelse (Den store danske ordbog). 4.5 Opmærksomhedsforstyrrelse: Deskriptiv definition: Forstyrrelse af evnen til hurtigt at opsøge relevante sanseindtryk og til at fastholde koncentrationen hertil så længe det er nødvendigt (Klinisk ordbog 2008: ). 4.6 Teori: Deskriptiv definition: Et sæt af forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå, forklare og evt. manipulere med den foreliggende virkelighed (Den store danske ordbog). 4.7 Ressourceorienteret fysioterapi: Stipulativ definition: Vi definerer ROF ud fra den behandling, der udføres på praksisstedet. Behandlingen er baseret på en generel undersøgelse af hele kroppen (ROK). Den afdækker patientens kropslige ressourcer og belastninger og er udtryk for patientens samlede belastningsgrad psykisk og fysisk, udtrykt i kroppen. Ud fra dette tilrettelægges en individuel behandling, hvor målet er at tilføre patienten kropslige ressourcer og udvikle nye handlemuligheder. Behandlingen må ikke fratage patienten forsvar og spændinger, som denne ikke er klar til at undvære. Gennem ressourceopbygningen i behandlingen af patienten vil spændingerne og forsvaret hos patienten gradvis løsnes. Tankegangen bag ROF udspringer af humanvidenskaben med fænomenologisk karakter, hvor krop og psyke hænger sammen (med inspiration fra Bunkan 2008). Deskriptiv definition: ROF er en filosofi, og ikke en metode. Denne måde at prøve at forstå patienten er inspireret af norsk psykomotorisk fysioterapi. ROF tager udgangspunkt i patientens ressourcer og mestringsevne uden at over- eller underdosere. Hvor indgribende behandlingen gøres, vil være afhængigt af Side 13 af 90

14 individets ressourcer. Hvis ressourcerne vurderes til at være overvejende ubelastede anvendes indgribende behandling. Vurderes ressourcerne til at være overvejende belastede anvendes støttende behandling (Bunkan 2008: ). 4.8 Oplevelse: Deskriptiv definition: Resultatet af forarbejdet påvirkning, det vil sige, sådan som de ydre stimuli efter forarbejdning kommer til at foreligge for bevidstheden (Hansen et al. 2001:300). 5. Generel beskrivelse af behandling på praksisstedet: Behandlingen tager udgangspunkt i en ressourceorienteret og fænomenologisk tilgang, hvor krop og psyke hænger sammen. Målgruppen er borgere over 18 år, som er diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse. Når patienterne starter i behandling, bliver de udredt med den ressourceorienterede kropsundersøgelse (ROK). Senere i behandlingsforløbet bliver nogle af patienterne re-testet med ROK, for at se, om der er sket en udvikling. Behandlingen tilpasses den enkelte ud fra dennes ressourcer, hvor der behandles på symptomniveau og ikke ud fra diagnose. Fysioterapeuterne arbejder med patienternes kropsbevidsthed, grounding, frigørelse af åndedrættet og nærvær i situationen. Dette kan hjælpe dem til at komme ned i kroppen, frem for at alt foregår i hovedet, samt at komme i kontakt med deres følelser og dem selv. Ved at opbygge deres ressourcer, kan de blive bedre til at møde ydre krav og påvirkninger. En del af behandlingen tager udgangspunkt i BBAT-konceptet, da nogle af terapeuterne på praksisstedet er BBAT uddannede. Vi har valgt at fokusere på behandlingen som helhed, da vi oplever, at der ved alle elementer i behandlingen er fokus på sansning. 5.1 Beskrivelse af behandlingsseance: I dette afsnit beskrives en observeret behandlingsseance, som et eksempel på hvordan behandlingen kan foregå på praksisstedet. Patienten har været i behandling over en længere periode, og behandlingen begynder at have karakter af en mere omstillende form. Side 14 af 90

15 Fysioterapeutens tilgang i denne behandling: Terapeuten er gennem hele behandlingsseancen opmærksom på løbende at spørge ind til, hvordan patienten har det, om placeringen er acceptabel, hvad øvelserne gør ved patienten den pågældende dag, og hvad patienten opnår af fornemmelser i kroppen under behandlingen. Fornemmelserne kan scores på Numerisk Rang Skala (NRS) fra 1-10, hvor 1, i denne behandling, er kaos, og 10 er ro og følelsen af at kunne mærke egen krop. Terapeuten er opmærksom på, at tilpasse behandlingen og øvelserne undervejs, ud fra patientens ressourcer den pågældende dag. Dette gøres ved at spørge ind til, hvad patienten har behov for, for at opnå en bedre kropsfornemmelse og ro i kroppen. Patient og terapeut har ikke øjenkontakt, hvilket er vigtigt, idet de skal arbejde med deres krop individuelt, og ikke påvirkes af hinanden. Den didaktiske tilgang til behandlingen er en blanding af det induktive princip og rammeprincippet, idet terapeuten skaber rammerne for aktiviteten, og patienten arbejder frit indenfor denne med så få begrænsninger som muligt i udfoldelsen af bevægelserne. Terapeuten er vejledende og stimulerende (Kissow og Pallesen 2006: kap. 7). Samtale: Behandlingen starter med samtale mellem terapeut og patient omkring patientens situation den pågældende dag. Derudfra laves en plan for dagens behandlingsseance på baggrund af patientens ressourcer og behov. Sitting (BBAT): Patient og terapeut sætter sig på en BBAT pude, og starter med at rokke fra side til side (indbalancering), hvorefter rokkene aftager og sitting positionen indtages. Der startes 10 min. sitting, hvor de arbejder med at være til stede i nuet og mærke respirationen, at forankre sig, stimuli fra stillingen på BBAT puden, samt andre kropslige reaktioner. Side 15 af 90

16 Dropsy 2 massage (BBAT): Terapeuten placerer sig bagved patienten, som fortsat sidder på BBAT puden, og lægger sine hænder på patientens skuldre. Terapeuten lægger rolige pres i nedadgående retning på patientens skuldre, og fortsætter med lette bank med knyttet hånd skiftevis på hver side af truncus og arme. Herefter indtager patienten den fremliggende stilling på en skummåtte. Terapeuten giver en massage, som udføres med knyttet hånd. Der gives faste tryk i et bestemt mønster med start ved tæerne, langs ben og lår til bækkenet, hvor der er afsluttes med et tryk ned på os sacrum. Afslutningsvis udføres kattepoter fra skulderåg til os sacrum og op. Gentages i alt 3 gange. Stående indbalancering (BBAT): Patient og terapeut svajer fra side til side i eget tempo. Grænsen for hvor langt de kan bevæge sig ud over midtlinjen udfordres, og bevidstheden er primært rettet mod balance og stabilitet. Studsninger (indbalanceringsøvelse): Øvelsen udføres ved at løfte sig på tæer, være eftergivelig i knæene og sænke sig til jorden igen, hvor kroppen slapper af, og der gives efter for bevægelsen. Tempo og graden af, hvor hårde studsningerne udføres, bestemmes individuelt, men generelt sigtes mod en hurtig bevægelse op og ned langs midtlinjen. Afgrænsende massage: I øvelsen anvender patienten en pigbold til at massere med under hele foden i forskellige retninger. Tryk, hastighed og placering bestemmes individuelt, og der opfordres til at mærke efter, om der er et punkt, som særligt har behov for opmærksomhed. Er dette tilfældet, masseres området ekstra. Øvelsen foretages under hver fod. Vridning omkring midtlinjen (BBAT): I den stående stilling prøver de at finde midtlinjen ved at rotere i overkroppen omkring midtlinjen. Bevægeudslag og tempo bestemmes individuelt. Side 16 af 90

17 Bevægelse op/ned langs midtlinjen (BBAT): Bevægelsen startes fra centrum, og de bevæger sig langsomt ned langs midtlinjen, ved at give efter i knæ og hofte og vende tilbage til neutral position. Dette foretages indtil patienten føler sig komfortabel med øvelsen. Herefter strækkes kroppen op langs midtlinjen fra centrum, og der vendes tilbage til neutral position. Dette gentages ligeså nogle gange. Til sidst sættes de to komponenter sammen i en flydende bevægelse, og den sammensatte bevægelse gentages. Kropsafgrænsende massage: Som afslutning gives kropsafgrænsende massage med patienten fremliggende på briksen. Der udføres approximation af ankel, knæ, hofte, skulder, albue og hånd. Derefter ruller terapeuten med pigbolden langs ydersiden af patientens krop i et mønster, der er genkendeligt. Patienten får lagt ærteposer over håndfladerne efter eget ønske, da dette kan give en følelse af grounding til underlaget. 6. Metodeafsnit: Vores projekt er et pilotstudie, da det er et mindre studie, hvis resultater kan danne baggrund for og give inspiration til videre forskning. Studiet er retrospektivt, da vi spørger til patientens oplevelse af virkningen af en behandling, som allerede har fundet sted (Malterud 2001:142). Vi har valgt at lave et kvalitativt studie med eksplorativ karakter, der har interview som metode og fysioterapifaglig teori som forståelsesramme. Vi har valgt den kvalitative metode, idet den egner sig bedst til, at frembringe viden om menneskers oplevelser eller fortolkning af bestemte fænomener (Jørgensen et al. 2011:69), hvilket er det vi søger i vores problemformulering. Der vil senere i opgaven komme et afsnit med metodekritik, hvor vi kritisk vil diskutere vores valg af metode. 6.1 Interview: Til at belyse vores problemformulering har vi valgt at anvende det kvalitative semistrukturerede forskningsinterview, da dette egner sig til at forstå informanternes synspunkter, holdninger og oplevelser (Kvale:17). Vi vil anvende Side 17 af 90

18 et semistruktureret interview, idet vi mener, det vil være gavnligt for interviewets kvalitet, at der sættes rammer for interviewets emner. Herved sikrer vi, at vi kommer omkring de områder, vi gerne vil belyse, samt at informanterne har mulighed for at nævne andre emner og nuancere deres udsagn. Metoden er udvalgt med tanke på interviewpersonernes psykiatriske diagnose, da det kan skabe mere tryghed og forudsigelighed i en ukendt situation, og kan hjælpe informanterne med at blive på sporet. Vi har udarbejdet en interviewguide (bilag II), som bygger på vores viden og antagelser om vores emne (Jørgensen et al.:73). Vi har fokus på ADHD kernesymptomerne, men er åbne for, at ROF kan påvirke andre symptomer. To af gruppens medlemmer har kendskab til nogle af vores informanter, gennem klinisk praksis. De deltog derfor ikke i interviews ved disse informanter, dette for at sikre, at vores forforståelse ikke påvirkede interviewet. Vi har valgt at udføre et interview hver, for at sikre variabiliteten, og dette kan være med til at indfange endnu flere nuancer Inklusionskriterier: Praksisstedet har stillet patienter til rådighed for vores undersøgelse. Med den tid vi har til rådighed, og med opgavens begrænsninger, har vi vurderet, at fire informanter er passende. På baggrund af dette har vi opstillet disse inklusionskriterier: voksne patienter (18+) med ADHD, som har deltaget i et behandlingsforløb med ROF på praksisstedet. Forløbet skal have varet over en længere periode, da det må forventes, at der vil gå noget tid, før patienterne oplever en påvirkning af behandlingen. Desuden skal den faste terapeut have vurderet, at patienterne, af hensyn til deres andre psykiatriske diagnoser samt deres ADHD, kan magte at indgå i et interview, og at de evner at formidle deres erfaringer med ROF. Vi har bevidst valgt ikke at ekskludere patienter, som har andre diagnoser end ADHD, da komorbiditet blandt disse er meget stor. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de patienter, der findes i praksis, da vi ønsker at afspejle virkeligheden. 6.2 Rammer for udførelse af interview: Vi har været opmærksomme på at gøre interviewsituationen så behagelig som muligt for informanterne. Informanterne har forskellige psykiatriske lidelser, og Side 18 af 90

19 er desuden forskellige som mennesker. Der er flere årsager til, hvorfor det har været vigtigt at tage hensyn til informanternes ønsker og reaktioner ift. interviewet. Der er både de helt konkrete etiske spørgsmål, som vi kommer nærmere ind på, men ved at gøre interviewsituationen behagelig for informanterne, giver vi også de bedst mulige forudsætninger for, at de har lyst til at dele deres oplevelser med os. Vores overvejelser omkring interviewsituationen indbefatter bl.a. valg af interviewlokale. Vi har interviewet informanterne i rolige omgivelser hvor møbleringen var sparsom for at minimere forstyrrende stimuli, men dog på praksisstedet, idet vi mener, at det i sig selv vil give informanterne mere tryghed. Vi overvejede at interviewet kunne foregå i deres vante behandlingslokale, men vurderede at der ville være for meget larm til at informanterne kunne opretholde deres opmærksomhed på intervieweren og dennes spørgsmål. Ved interviewets start lod vi informanterne vælge hvor i lokalet, de ville sidde, og hvorvidt døren skulle være lukket eller åben. Informanterne fik mulighed for at stoppe interviewet undervejs, hvis de ønskede at få en pause mv. I interviewet deltog to gruppemedlemmer ad gangen, en som interviewer og en som diktafonansvarlig. Den diktafonansvarlige havde til opgave at sikre, at vi kom gennem interviewguiden og spurgte ind, hvis der var yderligere, der skulle klarlægges Afvigelse fra valgt metode: Vi har, i vores metodeafsnit, beskrevet at alle fire gruppemedlemmer vil stå for et interview, for at vi får fremskaffet forskelligartede data fra informanterne. Et af vores gruppemedlemmer kom imidlertid til skade kort forinden sidste interview, og kunne derfor ikke deltage. Dette betyder, at det kun er tre af gruppens fire medlemmer, der har stået for et interview Etiske overvejelser: For at sikre os, at informanterne vidste, hvad interviewet omhandlede, fik de udleveret en samtykkeerklæring (bilag III) inden interviewet, hvor opgavens formål fremgik. Vi fik informanternes faste terapeut til at udlevere samtykkeerklæringerne. Derved havde informanterne tid til at læse og acceptere erklæringen inden interviewet, af hensyn til informanternes behov for tryghed. Side 19 af 90

20 På samtykkeerklæringen er vores forhold til fortroligheden af materialet beskrevet, og at indhentet interviewmateriale vil blive destrueret efter opgavens afslutning. Informanterne viste sig, under interviewet, at være meget forskellige, både ift. deres psykiatriske diagnose og behandling udenfor praksisstedet. Under et af interviewene begyndte informanten at græde. Det blev tilkendegivet, at interviewet ikke var ubehageligt, men at emnerne påvirkede informanten emotionelt. Her var det vigtigt at give vedkommende mulighed for at sige fra, afbryde interviewet, samt give pauser undervejs, for at holde en god etik. Informanten ønskede at fortsætte interviewet, og intervieweren var herefter meget opmærksom på informantens reaktioner, for at sikre, at dennes grænser ikke blev overskredet. Vi valgte at transskribere interviewene ordret, så transskriberingen er loyal overfor informanternes mundtlige udsagn. Dog er transskriberingen anonymiseret, og derfor er der ikke gengivet navne i transskriberingsmaterialet (Kvale 2009:80-82). Vi søgte om tilladelse fra datatilsynet, til at foretage undersøgelsen, og modtog godkendelse herfra, inden vi påbegyndte vores interviews (bilag IV). 7. Databearbejdning: 7.1 Transskriberingsbeskrivelse: De rådata, vi har fået indsamlet gennem interviews, har vi skullet bearbejde og organisere, for at skabe overblik inden analysen. Vi har været opmærksomme på ikke at forveksle transskriberingen med virkeligheden, da den kun er en indirekte repræsentation af interviewet. Transskriberingen vil altid indebære filtrering, hvor meningen kan gå tabt eller blive forvrænget. Derfor har vi enkelte steder valgt, at beskrive fysiske handlinger eller sindsstemninger, da disse har haft betydning for at forstå patienternes udsagn eller har påvirket interviewet. Alle interviews er transskriberet ordret, for at sikre, at vi ikke har udeladt noget, som kan være væsentligt for vores forståelse af patienternes udsagn. Vi har været opmærksomme på vigtigheden af denne fase, da en præcis transskribering har signifikant betydning for resten at databearbejdningen. Side 20 af 90

21 Vi har valgt, at den der har udført interviewet, også er den der transskriberer. Intervieweren kan huske nonverbale sider af interviewet, som kan løse eventuelle uklarheder, der kan opstå i forbindelse med transskriberingen, hvilket er med til at styrke validiteten af materialet. Vi har valgt ikke at sende det transskriberede materiale tilbage til informanterne, hvilket ville have været nødvendigt, hvis vi kun havde transskriberet meningen i informanternes udsagn, for at sikre at materialet er tro mod udsagnene (Malterud 2011:75-78). 7.2 Beskrivelse af bearbejdningsproces: Fænomenologisk analyse: Vi har anvendt analysemetoden systematisk tekstkondensering, som er inspireret af Giorgis fænomenologiske analyse. Denne metode egner sig til deskriptiv tværgående analyse af fænomener til udvikling af nye beskrivelser og begreber. Det er ikke et krav, at vi skal have en omfattende viden om den fænomenologiske filosofi, for at kunne anvende metoden. Formålet er, at udvikle viden om informantens erfaringer og livsverden indenfor et felt. Vi forsøger at se bort fra vores egen forforståelse, så vi så loyalt som muligt får genfortalt deltagernes erfaringer og meningsindhold, uden påvirkning af egne tolkninger. Vi søger ikke essensen, men variabiliteten i patienternes udsagn, derfor inddrages også temaer, der er væsentlige for blot én eller nogle af interviewpersonerne. Dette for at belyse, hvordan behandlingen kan påvirke patienterne og ikke konkludere, hvordan behandlingen normalt virker på patienterne. Analysen hjælper os med at organisere, fortolke og sammenfatte vores data. Den gennemføres i fire trin, som vi har valgt at følge, dog har vi koblet trin 2 og 3, fordi vi mener, at de overlapper hinanden, og det giver os bedre sammenhæng i analyseprocessen. Vores analyse er en kombination af teori- og datastyret med hovedvægt på datastyret, eftersom vi tager udgangspunkt i informanternes oplevelser (Malterud 2011:kap 9). Side 21 af 90

22 7.2.2 Foreløbig tematisering (trin 1): Vi læste alle interviews, for at blive kendt med hele materialet og få et helhedsbillede. Undervejs fandt vi mulige temaer, og diskuterede hvilke foreløbige temaer, der var relevante. Vi lavede temaer ud fra vores problemstilling og interviewguide, og var åbne for nye temaer, som også var relevante at inddrage. Vi gav hvert tema en farve og fordelte de fire interviews mellem os. Vi læste og inddelte relevante udsagn i temaerne, ved at overstrege dem med temaets farve. Dette gjorde vi for at danne overblik over det store datamateriale og kunne skelne mellem tekstens relevante udsagn. Vi rokerede vores interviews, så vi læste alle interviews, og dertil kunne supplere med rettelser og bemærkninger til de overstregede udsagn. Dette for at sikre, at vi ikke overså noget, og at alle kunne stå inde for temainddelingen (Malterud 2011:98-100) Dekontekstualisering og Kondensering (trin 2 og 3): Vi udarbejdede et skema, hvori vi systematiserede og kodede de meningsbærende enheder. Temaerne fra første trin blev placeret i yderste venstre kolonne og interviewnummer i øverste række. Vi placerede alle meningsbærende enheder (de overstregede udsagn) under tilhørende temaer, og skrev linjenummer ved hvert udsagn, for senere i analysen nemmere at kunne finde tilbage til citaterne. Vi læste alle interviews igennem, for at sikre at de relevante citater var blevet noteret i skemaet. Herefter gennemgik vi skemaet, udvalgte de mest sigende udsagn og frasorterede gentagelser. Vi lavede nye temaer ud fra de mest sigende udsagn, og disse blev anvendt i et nyt skema, hvor vi placerede informanternes udsagn inddelt ud fra de aktuelle temaer. Vi kiggede vores interviews igennem, for at sikre, at vi ikke ekskluderede andre temaer. Vi kortede herefter ned i citaterne, og fik en fornemmelse af, at skemaet var uoverskueligt, og at temaerne ikke var præcise nok, idet nogle udsagn kunne stå flere steder. Ifølge Malterud kan løsningen på denne problemstilling være, at genoverveje temainddeling og undergrupper (Malterud 2011:103). Vi vendte tilbage til vores problemformulering, og på baggrund af denne indså vi, at vi ikke havde været præcise nok, og at nogle temaer kunne laves til Side 22 af 90

23 undergrupper under fælles tematisering, mens andre nu var blevet overflødige. Disse undergrupper havde dog tidligere været med til at give os en indsigt. Derfor lavede vi et nyt skema med nye temaer samt undergrupper. Heri samlede vi informanternes udsagn under hvert tema uden informantnummer, for at objektivisere udsagnene. Vi oplevede, at skemaet blev mere overskueligt og struktureret, og det blev lettere at placere udsagnene under de forskellige temaer. Dette bekræftede os i, at vi havde lavet den rigtige tematisering. Vi skrev derefter informanternes udsagn sammen med egne ord. For at vise variabiliteten, har vi inddraget alle relevante udsagn, uanset hvor mange informanter, der har udtalt sig, og om udsagnene var modsigende. Dette resulterede i følgende skema: Faktorer med betydning for informanterne: Oplevet påvirkning af den ressourceorienterede fysioterapi Søvn Overskud Hyperaktivitet (motorisk uro og tankemylder) Koncentrationsbesvær og nærvær Det er nemmere at falde i søvn, og søvnen er bedre og mere langvarig. De som har sovet meget, sover nu mindre, og tænker selv, at dette skyldes medicinen. Der er større overskud, mere energi, mere at bidrage med og højnet aktivitetsniveau. Der er dog stadig for nogle et vist niveau af træthed. Nogle oplever at tankemylderet er uændret, mens andre oplever, at det er blevet mindre, mere kontrollabelt og de har fået mere ro i hovedet. Det er blevet lettere at slappe af, dog er der også en oplevelse af uændret motorisk uro. Nogle er blevet mere nærværende, kan bedre frasortere irrelevante stimuli og holde fokus, hvor andre Side 23 af 90

24 ikke har oplevet en ændring af deres koncentrationsbesvær. Strukturering og glemsomhed Der opleves, at det er sværere at koncentrere sig sammen med andre. Nogle oplever mere overblik og bedre evne til at strukturere, mens andre ikke oplever denne ændring. Kropsbevidsthed og forståelsen af sammenhæng mellem krop og psyke Glemsomheden har ikke ændret sig. Oplever kroppen som en integreret del af dem selv, og at der er meget markant sammenhæng mellem psykisk belastning og kropslige reaktioner, samt bedre forståelse af disse reaktioner. Humør Behov for behandling Gennemgående opleves større kropsbevidsthed, bedre evne til at mærke egne behov, lært at aflæse kroppens signaler og passe på sig selv. Der opleves generelt en bedring af humøret. Der er kommet større kontakt til egne følelser, dette ses ved større glæde og bedre styring af emotionelle reaktioner. Modsat ses også et ukontrollabelt raseri, der opleves som et problem. Uden behandling opleves tilbagegang og opspændthed. Side 24 af 90

25 Grænsesætning Håndtering af hverdagen Der opleves en forbedring i forhold til at mærke og sætte grænser, samt at sige fra og til. Det anses for vigtigt at have denne personlige frihed. Det er fortsat svært at få hverdagen til at fungere, og udføre dagligdags gøremål. Her anvendes redskaber og øvelser fra terapien, som et middel til at håndtere pressede situationer og få ro i hovedet. Der opleves større evne til at Accept af situation Socialt Andre kropslige reaktioner reflektere over og handle på situationer, og heri tage ansvar for eget liv. Der opleves nu en accept af sig selv og egen situation, samt taknemmelighed over at kunne få hjælp og se fremgang i behandlingen. Dette har været en svær og langvarig proces. Evnen til at indgå i sociale sammenhænge, samt at vedligeholde kontakter er bedret, men dette er stadig svært. Der opleves større åbenhed over for nye mennesker. Der opleves en markant bedring af kropslige gener, øget appetit og ændret vejrtrækning. Side 25 af 90

26 Fysioterapeutens betydning Holdning til behandlingen Selvmordstanker Synet på smerter har ændret sig fra at være en stor belastning til at være en hjælp og et signal, der skal reageres på. Behandlingen har betydet, at tankerne om selvmord ikke længere eksisterer. Det har haft stor betydning for behandlingens udfald, at terapeuten har vist forståelse, anerkendelse, været imødekommende og kunnet se den enkeltes ressourcer. Behandlingen opleves som gavnlig, brugbar og lærerig. Behandlingen menes at have stor betydning for den udvikling der er sket. Anden behandling Det påpeges, at behandlingen ikke er en mirakelkur og ikke lindrer noget bestemt, men er en langvarig proces. Den ressourceorienterede fysioterapi anses som mere gavnlig end behandling hos psykiater, dog ønskes psykologsamtaler som supplement. De personer som er medicinerede oplever forskellig grad af effekt af ADHD- og antidepressiv medicin. Nogle har ikke følt behov for samme dosis medicin efter længerevarende behandling med den ressourceorienterede fysioterapi. Side 26 af 90

27 Det opleves at medicinering fylder meget i det generelle behandlingsbillede, og at der er for få andre behandlingstilbud. Der er ikke længere behov for brug af kugledyne, og for de fleste er der sket en nedtrapning af anden sundhedsfaglig og pædagogisk behandling. For at sikre, at vores resultater fortsat gav en reel beskrivelse af den sammenhæng, hvor den er hentet fra, gennemgik vi igen transskriberingsmaterialet, for at vurdere om kondenseringen var loyal over for informanternes udsagn (Malterud 2011: ) Rekontekstualisering (trin 4): Ud fra den kondenserede tekst og de udvalgte citater, lavede vi en overskrift for hvert af temaerne, og omtale af hver undergruppe fik sit eget afsnit. Her forsøgte vi at fremstille informanternes udsagn i relation til vores problemstilling. Vi skrev teksten i tredjeperson, og anvendte nogle af informanternes egne udtryk og citater, for at underbygge vores fremstilling og vise, at vi var loyale over for informanternes udsagn. Vi sammenfattede meningen af vores indsamlede data, ved at beskrive essensen af udsagnene med egne ord, og forsøgte at finde sammenhænge mellem udsagnene. Vi forholdte os igen til transskriberingen, hvor vi var opmærksomme på, at alle informanter bidrog med tekststykker. Dette er vigtigt ift. overførbarhed (Malterud 2011: ). De meningsbærende enheder i vores databearbejdningsproces samt skabelon til skemaet i opgaven kan ses i bilag V. Side 27 af 90

28 7.3 Resultat af databearbejdning: Oplevet påvirkning af den ressourceorienterede fysioterapi: Generelt har behandlingen haft en påvirkning på informanternes søvn, da de oplever, det er lettere at falde i søvn og søvnen er bedre. Dette kan have betydning for oplevelsen af, at have et større overskud og mere energi: Det har hjulpet mig sådan, at ligesom sådan nogle dage efter, jamen der sover jeg hele natten, og jamen det giver mig en vis form for overskud (linje , informant 2). Det fremhæves som et væsentligt område, at der er en generel oplevelse af, at den indre uro er blevet mindre, idet det er blevet lettere at styre tankerne, at der er kommet mere ro i hovedet, samt det er lettere at slappe af: jeg har kunnet stoppe mit tankemylder, jeg har kunnet sådan lige geare ned i mit hoved (linje , informant 1). Der opleves ingen ændring i hyperaktivitet i form af motorisk uro. Det opleves, at koncentrationsevnen og evnen til at fokusere, strukturere og frasortere irrelevante stimuli er blevet bedre. Dermed føles det lettere at være mere nærværende. Disse forbedringer skal ses på baggrund af store vanskeligheder før behandlingsstart, fx udtales det: jeg kunne sætte en gryde over med kartofler for eksempel så kunne jeg komme til at se noget udenfor vinduet, og der, der var lige et stykke ukrudt og så lige pludselig så var jeg sådan helt omme på den anden side af huset. Altså så glemmer jeg alt om, det jeg var ved (linje 38-42, informant 1). De omtalte funktioner er til dels stadig problemfyldte. Der anvendes øvelser i stressende situationer, som et redskab til at finde ro, stoppe tankerne og finde fokus. Dog opleves det også, at koncentrationsbesværet er uændret, og at det fortsat er svært at koncentrere sig, specielt sammen med andre. Glemsomheden opleves ikke forandret. Det område, hvor vi oplever, at der er sket den største udvikling og forandring med betydning for måden at håndtere deres problematikker på, er kropbevidstheden, forholdet til egen krop, og oplevelsen af, at der er en sammenhæng mellem krop og psyke. Der opleves generelt en større kropsbevidsthed og evne til at kunne mærke kroppen og egne behov, hvilket gør det lettere at passe bedre på sig selv. Side 28 af 90

29 Kroppen opleves nu, som en integreret del af individet, hvor de før har været meget i hovedet. Der udtales: efter jeg har arbejdet med det her, kan jeg rent faktisk se, at jeg slet ikke har kunnet mærke min krop, slet ikke har haft koblingen nærmest mellem, ja mellem hoved og krop, og der er ingen tvivl om, at de to ting er én og samme organisme, som spiller sammen, og som er mig. Og hvis man glemmer den ene del, så går det bare total galt (linje , informant 3). Nu mærkes og sanses kroppen og dens signaler. Hvis kroppen siger fra fx via smerter, opspændt muskulatur mm., er det fordi presset har været for stort, og/eller grænser er blevet overskredet. Om denne sammenhæng siges:...jeg er bare sådan generelt blevet meget mere glad for min krop tror jeg. Altså, jeg ser den som en ven, der hjælper mig med og sige fra, når der skal siges fra, hvor jeg før så den som et irriterende påhæng, der ikke ville som jeg ville. Altså, det er en gave, når den siger stop, når den gør ondt eller noget, så er det fordi, at den vil fortælle mig, at nu skal jeg stoppe, fordi ellers bliver jeg meget syg (linje , informant 1). Til trods for at hverdagen stadig er vanskelig, opleves nu en større evne til at tage ansvar og reflektere over situationer og handle hensigtsmæssigt på dem. Der opleves stor tilfredsstillelse ved at kunne sætte og mærke egne grænser. Det giver en personlig frihed, som anses for meget vigtig. Det kan stadig opleves som vanskeligt at sige til og fra, hvilket også hænger sammen med, at omgivelserne har forskellige krav og forventninger. Evnen til at indgå i sociale sammenhænge og vedligeholde kontakter opleves bedret, og der er en større åbenhed overfor nye mennesker: Jeg har det meget bedre end jeg havde det før, mere åben før jeg startede på det her, der havde jeg ikke turdet gå ind til jer to det havde jeg nok men så skulle døren stå åben (linje , informant 2). Trods bedring, opleves det fortsat som svært og krævende at være sammen med andre. Der opleves en markant forbedring af fysiske gener, ændret vejrtrækning og øget appetit. Forholdet til smerter har ændret sig fra at være en belastende faktor til nu at være et kropsligt signal, der skal reageres på. Side 29 af 90

30 Der er kommet en bedre kontakt til egne følelser, både glæde og vrede, samt styring af emotionelle reaktioner:...jeg bliver tvunget ned i kroppen, ned i mine følelser (linje 394, informant 1). Dette samt evnen til at passe bedre på sig selv, og oplevelsen af at have nogle handlemuligheder, betyder en generel bedring af humøret. Dertil har vi erfaret, at der er sket en udvikling ift. at acceptere sig selv, den situation de befinder sig i, og de begrænsninger dette medfører. Tidligere var der stor frustration og sorg over, ikke at kunne leve op til krav og forventninger: Der har jo været en masse sorg ind over, at jeg ikke har kunnet mere end jeg kunne, det er jo stadigvæk også møgtrist nok går det den rigtige vej, men der er jo ingen der kan fortælle mig, hvor jeg lander henne (linje , informant 4). Nu opleves frustration over den usikkerhed det giver, at behandlingen stopper en dag, og at de ikke ved, hvad der så skal ske, eller hvor langt de når. Samtidig er der en stor taknemmelighed over den fysioterapeutiske behandling, muligheden for at udvikle sig og få det bedre. Selvmordstanker var et område, vi ikke havde forudset ville blive bragt på banen, men det blev tydeligt, at behandlingen har betydet, at der nu ses muligheder med livet. Om behandlings betydning for selvmordstanker udtales: Havde det ikke været for behandlingen, jamen så tror jeg ikke at jeg havde været her i dag... (linje , informant 4). Ved pause fra behandlingen opleves tilbagegang og opspændthed: Det var sådan noget øv, ligesom sådan man skred tilbage til det gamle sådan, jeg skulle altid gå og minde mig på især lige når jeg sådan skulle til og i seng, argh men der er ikke så lang tid til mandag (linje , informant 2). Behandlingen beskrives som en langvarig proces med små fremskridt, så der går lang tid, før behovet for behandling mindskes Fysioterapeutens betydning: Vi havde i vores hypoteser og interviewguide ikke tænkt, at terapeutens betydning var så central, som der blev givet udtryk for. Det beskrives generelt, at terapeuten har været god til at vise forståelse for dem som mennesker og for deres situation. Det, at de har følt sig anerkendt og mødt, har hjulpet dem til at Side 30 af 90

31 kunne acceptere deres situation. Der udtales: har mødt et menneske, som har troet på mig, har vist hun troede på mig og har kunnet se mine kvaliteter, og det har jeg også haft brug for (linje , informant 3). Det beskrives også, som værende betydningsfuldt, at terapeuten har været god til at fornemme, hvor informanten har været mentalt og ressourcemæssigt, og har kunnet fornemme, hvad der var brug for den pågældende dag. Om dette siges: jeg synes hun har været god til hele vejen igennem, at mærke hvor er jeg, skal vi lave noget i kroppen nu fordi at jeg simpelthen kører for meget oppe i hovedet, så jeg skal have mig derned, og blive samlet eller er det noget samtale lige nu for at få nogle ting, der går mig på, på plads, førend at vi kan køre videre (linje , informant 3) Anden behandling: Alle informanter får enten ADHD- og/eller antidepressiv medicin, men synes det fylder meget i den almene behandling af ADHD, og kunne ønske sig, at der var flere andre behandlingstilbud. Det opleves, at medicinen har været en del af den positive udvikling, idet der gives udtryk for, at trætheden er mindsket, og de sover mindre pga. medicinen. Der ses en tendens til, at vælge at trappe ned i medicin og/eller stoppe anden behandling: jeg har bare fået det så meget bedre, så jeg har ikke følt, at jeg har haft behov for medicinen (linje , informant 1) Holdning til behandlingen: Alle har oplevet behandlingen som gavnlig. Det beskrives, at behandlingen ikke lindrer noget bestemt, men gør det nemmere, at tackle nogle af deres problematikker. Behandlingen giver dem redskaber, men de skal selv lære at bruge dem, og dette er en lang proces: Det er jo ikke en mirakelkur fordi det er jo dig selv, der skal gøre arbejdet (linje , informant 4). Derudover nævnes, at behandlingen kunne have gavn af, at blive suppleret med psykologsamtaler. Der beskrives, at behandlingen har lært dem meget om dem selv, og har medvirket til i større grad at kunne se sammenhæng og mening i deres liv: Jeg har haft rigtig stor gavn af behandlingen. Det er det, der har gjort, at jeg synes, Side 31 af 90

32 jeg kan se sammenhængene i mit liv, mine reaktioner, og som så også gør at, jeg bedre kan handle på det... (linje , informant 3). 7.4 Diskussion af resultater: Da vi på forhånd ikke har læst journaloplysninger, kender vi ikke informanternes komorbide diagnoser og kan derfor ikke vide, om diagnoserne kan påvirke deres oplevelser med ROF. Vi mener også, at informanternes psykiske tilstand på interviewdagen, kan have påvirket både deres holdning til ROF, og de emner der blev talt om den pågældende interviewdag. På denne måde kunne resultaterne være blevet anderledes, hvis vi havde interviewet en anden dag. På trods af intentionen, om at gøre interviewet så behageligt som muligt for informanterne, kan det have været stressende for dem at skulle forholde sig til os, da de ikke kender os. Dette kan betyde, at der er emner, som informanterne ikke har villet dele, og der dermed kan være informationer, der er gået tabt. For at øge validiteten af vores resultater, har vi gennem bearbejdningsfasen været opmærksomme på, at inddrage både positive og negative aspekter ved informanternes oplevelse af ROF. I starten af databearbejdningen lod vi os rive med i ønsket om, at bekræfte vores hypoteser. Herved kom vi til at sortere udsagn fra omkring områder, som behandlingen ikke havde påvirket. Derfor vendte vi tilbage til det oprindelige materiale, for at få disse udsagn med. Vi oplevede, at dette var nødvendigt for at fremstille det sandfærdige billede af deres oplevelser, og ikke fremstille det mere positivt end det er. Vi har i bearbejdningsfasen lavet for mange faser under trin to og tre pga. vores store datamængde og manglende erfaring med databearbejdning. Dette kan indebære en risiko for, at vi har frasorteret relevante udsagn. For ikke at mindske validiteten af vores resultater, er vi vendt tilbage til transskriberingsmaterialet for at sikre, at vi ikke har frasorteret relevant materiale. Vi har i vores resultater fundet emner, der er gældende for flere informanter, men det ses også, at informanterne oplever forskellige påvirkninger af behandlingen. Dermed kan behandlingens oplevede påvirkning ikke Side 32 af 90

33 generaliseres. Vi mener dog, det er tænkeligt, at de påvirkninger vores informanter oplever, kan have en overførbarhed til andre med ADHD, som er i behandling på praksisstedet eller får lignende behandling andre steder. Da vores resultater stammer fra undersøgelse på blot ét praksissted, siger resultaterne kun noget om behandlingen det pågældende sted, hvilket kan være med til at mindske overførbarheden. Vi har overvejet, om vores resultater kan være påvirkede af terapeuternes forventninger og holdninger til behandlingen. Ved at inddrage vores forforståelse, kan to af bachelorgruppens medlemmer, ud fra transskriberingsmaterialet, genkende få af informanternes udsagn som værende kraftigt inspireret af terapeuternes sprog og forklaringer. Derfor tænker vi, at der er en risiko for, at informanterne ukritisk har taget terapeuternes forklaringer til sig og integreret disse som egne holdninger, uden at reflektere over, om det også er det, de selv føler, og dermed videregiver terapeutens forklaringer til os beskrevet som egne ord. Dette er set ift. informanternes forståelse af sammenhænge mellem kroppens reaktioner og krav, men ikke ift. deres oplevelser af påvirkningen af ROF. På baggrund af disse refleksioner vurderer vi validiteten af vores resultater som rimelig, da vi synes, vi har fået svar på første del af vores problemformulering, men er klar over, at der flere faktorer, som kan være med til at trække validiteten i negativ retning. 8. Vidensøgning: 8.1 Indledning: Vi vil, i vores søgning, finde viden omkring koblingen mellem voksne med ADHD og ROF. Dertil ønsker vi også viden om ADHD i sammenhæng med sanseintegration og neurofysiologi, samt at undersøge terapeutens betydning ift. fysioterapeutisk behandling til ADHD, idet informanterne lægger stor vægt på dette emne. Vi er interesserede i at undersøge, om der eksisterer studier omkring disse emner. Vi søger efter den eksisterende erfarings- og/eller evidensbaserede Side 33 af 90

34 viden. Dertil ønsker vi også den nyeste viden indenfor området, da den nuværende viden omkring ADHD ikke er sufficient og hele tiden ændrer sig. Dertil har vi i bogform fundet viden omkring neurofysiologiske faktorer ift. ADHD, men oplever at der i lærebøgerne er modstridende forklaringer. Vi ønsker derfor at finde den viden, der er publiceret og indekseret i de aktuelle fag- og forskningsdatabaser. Da vi har en formodning om, at der ikke er meget viden på området, inkluderer vi alle studier på området, uanset udgivelsesår. Dette gør sig dog ikke gældende ved søgning efter neurofysiologiske artikler, da vi gerne vil have den nyeste viden på dette område. Igennem vores databearbejdning har vi kunnet konstatere, at terapeutens rolle har en central betydning for ADHD patienterne. Derfor ønsker vi at lægge dette perspektiv ind over vores søgninger i de udvalgte fag- og forskningsdatabaser, for at undersøge om dette tidligere er blevet belyst. Da vi bl.a. har valgt sanseintegration, som teoretisk forståelsesramme, har vi også valgt at søge på dette i kombination med ADHD. 8.2 Søgeproces og søgeprofil: Orienteret søgning: For at finde viden, der ikke er publiceret via de gængse publikationskanaler, startede vi med at søge i google og googleschoolar og herefter bibliotek.dk, for at starte vores søgning bredt. Vi fik her indtryk af, at der ikke er meget viden omkring brugen af ROF til ADHD patienter. Derfor valgte vi at lave en søgning på fag- og forskningsdatabaserne, og ville i første omgang ikke ekskludere nogen databaser, for ikke at risikere at udelukke relevant data til opgaven Systematisk søgning: På baggrund af erfaringer fra den orienterede søgning, udarbejdede vi en specifik søgeprofil. Vi søgte på Cinahl, Pubmed, Web of science, Eric, Swemed og Psycinfo, hvilket vil sige, at vi både søgte i fysioterapeutiske databaser og en pædagogisk database. Dette gjorde vi, idet det fysioterapeutiske og pædagogiske felt kan overlappe hinanden ift. behandlingen af ADHD patienter. For at sikre os, at vores forståelse af søgeordene stemte overens med databasernes forståelse af dem, søgte vi på Mesh, Thesaurus og Headings. Side 34 af 90

35 8.2.3 Engelske søgeord: ADHD/attention deficit hyperactivity disorder Psychomotor performance Psycho physiologic disorders Physical resources Psychomotor Physiotherapy/physical therapy Physical therapy modalities Psychomotor physiotherapy Psychomotor therapy Body Therapy Resource-oriented physiotherapy Resource-oriented body treatment Sensory integration Psychiatric care Therapeutic Adult Basic body awareness therapy/bbat Physical activity Svenske søgeord: Dertil har vi brugt svenske søgeord på databasen Swemed: ADHD/attention deficit hyperactivity disorder Sjuk gymnastic Fysiska resurser Resurs-orienterad sjukgymnastisk Psykosomatiska sjukdomar Psykomotorisk funktion Psykomotorisk Psykomotorisk terapi Resurs-orienterad kroppsbehandling Fysisk aktivitet Side 35 af 90

36 8.2.5 Søgning: På databaserne kombinerede vi ovenstående søgeord med ordet and på forskellige måder. Det var overordnet svært at finde nogle brugbare resultater, og ved mange søgninger fik vi ingen resultater. Vi ved, gennem vores teoretiske viden om ADHD, at resultater af undersøgelser lavet på børn ikke altid er direkte overførbare til voksne med ADHD. Derfor ekskluderede vi mange artikler, da de omhandlede ADHD og børn. På databasen Cinahl lavede vi en søgning direkte ud fra vores problemformulering omkring ADHD og ROF behandling og fandt heri ingen resultater. Cinahl er en søgebase, som bl.a. dækker sygepleje, fysioterapi, rehabilitering og ergoterapi. Basen er god til kvalitativ forskning ift. erfaringer og holdninger blandt patienter og sundhedspersonale. I tabellen nedenfor fremgår vores proces: Søgeord Field Søgeord Field Hits ADHD TX all text Ressourceoriented physiotherapy TX all text 0 Derefter lavede vi en søgning omkring psykiatriske patienter, terapeuten og ADHD, for at se, om der her kunne være brugbar viden. Med vores kombination af ovenstående søgeord fandt vi frem til følgende artikel med relevans ift. terapeutens rolle: Interaction Between Patient and Physiotherapist in Psychiatric Care the Physiotherapist s Perspective (Gyllensten et al. 2000). I tabellen nedenfor fremgår vores proces: Søgeord Field Søgeord Field Søgeord Field Hits Physical All text Psychiatric All text Therapeutic Ingen 2 therapy care (Headings) (Headings) Vi prøvede i søgningen at finde teori ift. neurofysiologi og sanseintegration, som i vores opgave indgår som forståelsesramme ift. informanternes udsagn. Vi søgte Side 36 af 90

37 ud fra vores søgeord, og fik nogle hits på søgningen, men efter gennemlæsning af artiklerne viste de sig irrelevante ift. vores opgave. 8.3 Resultat: Gennem vores søgning har vi, på baggrund af de opstillede kriterier for vores søgning, kunnet konkludere, at det ser ud til, at der ikke er forsket på området omkring voksne med ADHD kombineret med ROF, idet vi gennem søgningen ikke har fundet brugbare artikler med koblingen mellem ADHD og ROF. Hermed har vi måttet konkludere, at intet resultat også er et resultat i sig selv. Vi har dog fundet én artikel, som kunne være relevant, men fandt ikke nogen artikler, der passede direkte på vores problemformulering. 8.4 Evaluering: Igennem vores søgeproces har vi oplevet frustration over ikke at kunne finde artikler, som passede til vores problemformulering. På trods af dette synes vi, at vores søgeproces er forløbet godt. Til en anden gang kan vi blive mere specifikke og se mere kritisk på vores valg af søgeord og kombinationen af disse, da dette er en vigtig faktor, for en god og brugbar søgeproces. Da vi ikke har fundet noget direkte brugbart ift. vores problemformulering, har vi været tilfredse med den artikel vi fandt, som relaterer sig til vores emne, idet informanterne gjorde os opmærksomme på, hvilken betydning terapeuten har for behandlingsforløbet. Ved at inddrage artiklen, får vi et indblik i, hvilke tanker terapeuter gør sig ift. samspillet mellem sig selv og patienten. Titel på abstract, begrebsafklaringer på Cinahl samt dokumentation for vores søgning kan ses i bilag VI. 8.5 Beskrivelse af artikel: Formålet med studiet var, at undersøge hvilke faktorer, eksperter indenfor psykiatrisk fysioterapi mener, er vigtige i samspillet mellem terapeut og patient. Der blev udvalgt 11 eksperter, som alle geografisk var placeret i Skåne. Forskerne valgte at anvende et kvalitativt design, og hver ekspert blev interviewet to gange. Ud fra det resultat de fik fra interviewene, konkluderede de, at samspillet mellem terapeut og patient var vigtigt for udfaldet af behandlingen, og for patientens bevidsthed omkring egne ressourcer. Side 37 af 90

38 Vi har lavet en kritisk vurdering af artiklen som kan ses i bilag VII. Vi synes overordnet, at udførelsen af studiet er fyldestgørende, og de har været grundige i deres videnskabsteoretiske overvejelser. Vi synes dog, der er nogle oplysninger som mangler ift. de ændringer, der er foretaget efter transskriberingen. Desuden synes vi, at det burde have været en overvejelse at udvælge eksperter ud fra viden- og erfaringsniveau og ikke ud fra geografi. Vi synes, at det er et kritikpunkt, at en af de anvendte artikler, der refereres til, også er skrevet af Gyllensten, som er en af forfatterne til denne artikel. Vi synes, at artiklen belyser vigtigheden ift. fysioterapeutens rolle for behandlingens resultat indenfor det psykiatriske felt. Dette kan vi bruge som forståelsesramme ift. vores informanters udsagn omkring fysioterapeuternes rolle. 9. Teori: I det følgende vil vi præsentere de teoretiske indgangsvinkler, herunder neurofysiologi og sanseintegration, som vi har valgt som forståelsesramme for resultaterne af vores undersøgelse. Ud fra resultaterne af vores databearbejdning, finder vi det også relevant at belyse kropssyn og terapeutens rolle teoretisk. Vi vil løbende trække informanternes oplevelser ind, da det er disse, vi forsøger at forstå på baggrund af teorien. 9.1 Kropssyn ifølge Merleau Ponty: Vi har igennem vores databearbejdning kunnet konkludere, at informanternes udsagn bærer præg af den kropsfænomenologiske tankegang, hvor krop og psyke hænger sammen, og indbyrdes påvirker hinanden. Derfor synes vi, det er relevant at belyse teori omkring kropssynet. Hertil er der flere teoretikere, der har fordybet sig, bl.a. Berit Bunkan, Drew Leder, Daniel Stern og Merleau Ponty. Vi mener, at vores resultat af databearbejdningen ligger sig mest op ad den franske filosof Merleau Pontys tankegang. Hans teori bygger på den fænomenologiske tankegang, og dette indebærer, at vi som mennesker ikke kun har en krop, men er en krop. Han kritiserer den dualistiske tænkning om krop og psyke som to adskilte enheder, som er dominerende inden for naturvidenskaben. Side 38 af 90

39 Merleau Pontys tænkning tager udgangspunkt i, at kroppen eksisterer som sansning, følelser og oplevelser. Kroppen har, i enhver situation, sanset og skabt mening før en bevidst refleksion eller tanke kan finde sted. Kroppen vil altid være til stede, og verden sanses gennem denne. Hans teori kan kobles til ROF, da dette er en kropsterapeutisk metode, der bygger på forståelsen af kroppen, som værende hjemsted for menneskets integrerede psykiske og fysiske aspekter. Vores informanter fortæller, at der er sket en udvikling med deres kropssyn, idet de nu ikke længere oplever kroppen som et vedhæng, men mere som en del af dem selv. Der opleves en tydelig sammenhæng mellem krop og psyke, og at de indbyrdes påvirker og er afhængige af hinanden (Thornquist 2000: ; Bunkan 2008:kap. 1). 9.2 Neurofysiologi: For at forstå neurofysiologien hos ADHD patienterne er det vigtigt at vide, at dette i dag ikke er fuldstændig klarlagt, da der stadig er uenighed om antallet af påvirkede områder i hjernen, samt graden af påvirkning af disse. Hjernens funktioner og processer er et utrolig omfattende og kompliceret område, og det ligger uden for denne opgaves forfatteres faglighed at kortlægge dette. I det følgende skitseres mulige sammenhænge mellem neurofysiologi og de symptomer ADHD patienter oplever, med teoretisk baggrund i Per Brodal (PB). Forskningen og de forskellige undersøgelser og studier er overordnet enige om, at der ses forstyrrelser i hjernens funktioner i frontallappen, hjernestammen samt cerebellum. Dertil er der uenighed om andre undersøgte faktorer Frontallappen: Frontallappen er den hjerneregion, som er størst belyst hos ADHD patienterne. Mange studier har undersøgt denne hjerneregion, heri en metaanalyse med over 16 funktionelle MR-scanningsstudier, lavet af Dickstein, Bannon, Castellanos og Milham; 2006 (Steinhausen 2011:39-43). Denne undersøgelse påviser, at der ses underaktivering i frontallappen. Konklusionen er, at den altafgørende dysfunktion, ved ADHD, er nedsat frontallapsfunktion. Påvirkning af aktiviteten hér, fører til nedsat evne til at skabe overblik og hæmme impulser. Dette er et problem, da frontallappen er kommandocentralen og en meget aktiv hjerneregion, hvor komplicerede handlinger og mentale funktioner samles, styres Side 39 af 90

40 og omsættes til adfærd. Ifølge PB er frontallappens associationsområder i hjernen opmærksomhed, regulering af impulser, adfærd, organisering, planlægning samt social væren (Brodal 2009: ; Gerlach 2007:kap. 1) Hjernestammen: Hjernestammen er ligeledes undersøgt, og det påvises, at forstyrrelserne i hjernestammen fører til nedsat vågenhed. Ifølge PB reguleres vågenheden i hjernestammen via dopamin og nordadrenalin (Brodal 2009: ; Gerlach 2007:kap. 1). I formatio reticularis (FR) findes et område, som menes at have til opgave at øge bevidsthedsniveauet og opmærksomheden ved modtagelse af sensorisk information. De opadstigende neuroner fra FR kan siges, at have betydning for hjernebarkens generelle aktivitetsniveau, som er vigtig for opmærksomhed, søvn og vågenhed. Tonus i FR påvirker bl.a. hjernebarkens aktivitet, hvilket er nødvendigt for bevidst at kunne opfatte specifikke sanseindtryk og kunne reagere passende på disse. Mange hjerneområder deltager i kontrollen af søvn, men de neurongrupper, der er mest involverede, ligger i hjernestammen. Undersøgelser har vist, at søvn kan fremkaldes via stimulering af de nedre dele af FR, og at læsioner i dette område kan hindre søvn (Brodal 2009:kap. 16). Personer med ADHD har problemer med hjernens neurotransmittere. Der ses vanskeligheder ved dannelsen og frigørelsen af signalstofferne dopamin og nordadrenalin, samt problemer med tilbageoptagelsen af disse stoffer. ADHD medicinen har til hensigt at stimulere disse signalstoffer (Gerlach 2007:kap. 1). Da FR er et af de områder, der har dopamin og nordadrenalin som transmitterstof, kan det tænkes, at den reducerede mængde transmitterstof kan forårsage forstyrrelser i området, og derved påvirke søvn, bevidsthedsniveau, opmærksomhed og evnen til at holde fokus på en opgave. Dette kan også påvirke aktiviteten af de opadstigende neuroner til hjernebarken, og herved påvirke hjernebarkens aktivitetsniveau, som får betydning for vågenhed, søvn og evnen til at holde opmærksomhed. Meget tyder på, at aktiviteten i FR påvirkes af psykiske forhold, hvilket bl.a. ses ved, at aktiviteten i FR øges, og derved kan påvirke kropslige reaktioner. Side 40 af 90

41 Kropslige forhold påvirker psyken, dette ses fx ved, at en muskelafspændende behandling også ofte fører til psykisk afspænding, og at dette sandsynligvis sker ved en dæmpning af aktiviteten i FR. Samtidig ses forandringer i respiration, blodtryk og andre autonome processer (Brodal 2009:420). Informanterne oplever psykisk belastning og har forskellige kropslige gener. Ved at arbejde med ROF opleves en bedring på både kropsligt og psykisk niveau, hvilket kan hænge sammen med, at der bl.a. arbejdes med dæmpning af arousal i behandlingen Cerebellum: Cerebellum er også undersøgt via et billeddannelsesstudie af Castellanos og kolleger, som påviser særligt reduceret volumen i cerebellum, samt formindsket mængde hvid substans hos ADHD patienterne. Seidmann og Kolleger kunne ikke genskabe disse fund, men fandt bl.a. forøget mængde hvid substans (Hansen og Sneum 2008: ). Ifølge PB modtager cerebellum afferente signaler og impulser fra sanseceller via huden, musklerne og leddene i kroppen. Desuden bidrager cerebellum til kontrol af motorikken og har stor betydning for koordinering af reflekser og kendte bevægelser (Gerlach 2007:kap. 1; Brodal 2009:379) Andre faktorer: I tillæg til ovennævnte områder har undersøgelser vist abnormalitet af dopaminsystemet, formindskelse af højre basalganglier, asymmetri af nucleus caudatus og formindsket højresidigt frontalområde hos ADHD patienterne (Thomsen og Damm 2011:24-25). Igennem vores arbejde med den neurofysiologiske teori har vi kunnet konstatere, at studierne primært har fokus på børn. Da ADHD udvikler og forandrer sig gennem livet, kan alle studier og undersøgelser på børnene ikke altid sammenlignes med ADHD i voksenalderen. 9.3 Sanseintegration: Grundlæggende om sanseintegration: Sanseintegration er hjernens evne til at kunne modtage og bearbejde stimuli, og er en livslang proces. Sansestimulation er en metode, der kan påvirke de Side 41 af 90

42 forskellige sanser, og opnå bedre sanseintegration hos en patient, hvis behandlingen doseres korrekt. Når vi står i en ukendt situation med nye sanseindtryk, skal hjernen lære at integrere disse indtryk med informationer den allerede kender. Sanseintegration er blot en lille del af en aktivitet, men det har stor betydning for aktivitetens udførelse. Vi har behov for mange informationer fra vores sanser, fordi det hjælper os til at forstå vores krop og omverdenen. Sansning gør det muligt at opleve egen identitet jeg et, og kende forskel på mig og ikke mig. Hjernen er nødt til at være vågen og klar for at sansningen kan nå hjernens bevidste bearbejdning, og det kræver hukommelse at vide, hvad de forskellige sanseindtryk betyder. Vi bruger vores sanser til at kommunikere med og sætte grænser ift. andre mennesker. Vi har erfaret, at grænsesætning er et af de områder, hvor informanterne oplever at have vanskeligheder, men som er bedret efter behandling med ROF. På denne måde forestiller vi os, at det sanseintegrative element i behandlingen kan have været med til at bedre denne kompetence hos informanterne. De taktile, vestibulære og proprioceptive sanser er de vigtigste for at erkende kroppen, og derfor bør der i sansestimulering lægges størst vægt på disse (Gammeltoft 2009:kap. 1 og 4) Sensorisk modulation: Sensorisk modulation er balancen mellem faciliterende og inhiberende impulser og tilpasning til omgivelserne. Det er, at kunne reagere på krav og forventninger samt evnen til at organisere og regulere reaktioner på sanseindtryk. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt at kunne sortere i sanseimpulser og rette sin opmærksomhed på de indtryk, der er relevante. For at det er muligt at holde koncentrationen kræves et optimalt niveau af vågenhed og opmærksomhed i hjernen (Gammeltoft 2009:kap. 6). Hvis modulationen og sorteringen er fejludviklet eller skadet kan personen ikke selv sortere og/eller modulere stimuli. Dette fører ofte til at personen får en oplevelse af kaos og angst og medfører forstyrret arousal niveau. Sansesystemet hos personer med ADHD har ofte dysfunktion i sensorisk modulation, og deres reaktioner på et givent stimuli ligger uden for normalområdet (Gammeltoft Side 42 af 90

43 2009:131). Dette hænger sammen med, at mange patienter med ADHD har en oplevelse af indre kaos, og nogle oplever også angst. Som beskrevet under afsnittet med neurofysiologi ses en forstyrrelse af vågenhed i hjernen hos personer med ADHD, og den forstyrrede koncentrationsevne er et af kernesymptomerne. Det er kendt, at de har svært ved at frasortere irrelevante stimuli, derved bliver de let distraherede og har svært ved at holde fokus og opmærksomhed. Informanterne beskriver at koncentrationsevnen, samt evnen til at fokusere og frasortere irrelevante stimuli er blevet bedre. Dette tyder på, at de er blevet bedre til at sortere i deres sanseimpulser, og at deres sensoriske modulation er øget, hvilket stemmer overens med, at deres følelse af indre kaos/uro er mindsket Sanserne: Den taktile sans er essentiel for den generelle udvikling. Huden er vores største organ, og har stor betydning for kropsopfattelsen, fordi den fortæller, at det der er inden for huden er mig, og det der er uden for huden er omverdenen. I sanseintegrationsteori menes den at være den vigtigste sans for at kunne reagere og handle passende i en given situation. Den proprioceptive sans giver en indre opfattelse af sig selv gennem bevægelse og ved at mærke modstand mod underlaget. Hvis der er ubalance i denne sans, vil patienten forsøge at modulere sanseindtrykkene for at dæmpe sig selv, hvilket kan vise sig ved rastløshed, uro og spænding i muskulatur. Informanterne fortæller, at de tidligere har oplevet besvær med at mærke deres krop og kropslige signaler, og det kan tyde på, at de proprioceptive signaler fra kroppen ikke er nået til hjernens bevidsthed. Informanterne fortæller, at der har været en stor grad af indre uro, og for nogen også motorisk uro. Dette kan tolkes som et tegn på, at den proprioceptive sans var/er understimuleret eller i ubalance. Den indre uro er bedret efter behandlingsstart, og dette kan hænge sammen med, at der gennem behandlingen, har været rettet opmærksomhed mod de proprioceptive stimuli (Gammeltoft 2009:kap. 3 og 4). Side 43 af 90

44 9.3.4 Arousal: Arousal betyder vågenhed, parathed og opmærksomhed. En passende arousal er en vigtig forudsætning for, at hjernen kan modtage og bearbejde stimuli, og reagere passende i en given situation. Arousal niveauet styres fra området formatio reticularis (FR), som indeholder nerver, der forbinder området med alle sansesystemer, motoriske neuroner og de fleste andre dele af hjernen. Nogle nervekerner virker som opmærksomhedscentraler for hele nervesystemet. Andre har en stor rolle i organiseringen af storhjernens aktiviteter, hvilket gør os i stand til at flytte vores opmærksomhed og fokus fra et område til et andet. Hvis processer i FR ikke er velorganiserede, kan personen ikke rette fokus, og kan reagere meget emotionelt på hverdagsbegivenheder. Med passende arousal menes, at patienten er tilstrækkelig vågen uden at være forvirret eller rastløs. Både hypo- eller hyperarousal forhindrer en god sanseintegration, og nogle patienters arousal skal øges, mens andres skal dæmpes (Ayres 2007:55-56; Gammeltoft 2009:81-83). Som tidligere nævnt har patienter med ADHD forstyrrelser på hjernestammeniveau, hvilket betyder, at de har øget arousal, og derfor har svært ved at modtage og bearbejde stimuli optimalt og reagere hensigtsmæssigt. Hvis arousal skal dæmpes, kan dette bl.a. gøres gennem ensartet rytme, lineære langsomme og vedvarende bevægelser, fast berøring, dybe tryk eller approximation (Gammeltoft 2009:86). Vi får hele tiden rigtig mange sanseindtryk men kan kun bearbejde få procent ad gangen. I FR frasorteres irrelevante stimuli, så det gøres muligt at koncentrere sig om de stimuli, der er vigtige i øjeblikket. Denne proces sker ubevidst og skifter hver gang, der er behov for at rette fokus på noget andet, og denne funktion er styrende for arousal (Gammeltoft 2009:36). Dette er også et område, hvor personer med ADHD har vanskeligheder, da opmærksomhedsproblemer er en af ADHD kernesymptomerne Sanseintegrativ dysfunktion: Sanseintegrativ dysfunktion er en forstyrrelse i hjernen, der gør, at den ikke fungerer på en naturlig og effektiv måde, og dette påvirker især sansesystemerne. Den er forårsaget af uregelmæssig aktivitet i hjernen, hvor Side 44 af 90

45 strømmen af sanseimpulser ikke bearbejdes eller organiseres på en måde, som giver en god og præcis information om sig selv eller omverdenen. Uden en god sanseintegration har personen det ikke godt med sig selv, har svært ved at lære og ved at klare almindelige krav og påvirkninger. Almindeligt forekommende tegn på sanseintegrativ dysfunktion kan være hyperaktivitet, afledelighed og adfærdsproblemer. Dette kan vise sig ved, at det er svært at sidde stille, koncentrere sig, udelukke støj og lys og mylderet fra mange mennesker, at holde orden på ting, og de virker glemsomme. De kan virke irritable, have svært ved at dele ting, tænker ikke på andres behov, være overdrevet følsomme og have svært ved at klare hverdagens pres eller nye og ukendte situationer (Ayres 2007:75-82). De tegn, som er beskrevet ovenfor, synes at have mange ligheder med de symptomer og vanskeligheder, der ses hos ADHD patienterne, og som vores informanter beskriver. Dette kan tyde på, at personer med ADHD har sanseintegrativ dysfunktion. Vores informanter fortæller, at de har svært ved at få hverdagen til at fungere, holde orden på tingene, og leve op til de krav, der bliver stillet dem. De kan reagere meget emotionelt på disse krav, og har det ikke godt, fordi det er svært at acceptere deres begrænsninger. Informanterne beskriver ligeledes, at det er svært at fungere socialt. Selvom dette teoriafsnit omhandler sanseintegration til børn, menes det også at være relevant for voksne, idet sanseintegration er en proces, der foregår hele livet Behandling med sanseintegration: Sansestimulering kan bruges i arbejdet med psykiatriske patienter, som en del af den samlede behandling (Gammeltoft 2009:17). Hvis sanserne stimuleres hensigtsmæssigt, kan patientens oplevelse af kaos og angst dæmpes, så patienten får mere ro. De sanseindtryk hjernen lettest kan tolerere er vibrationer og dybe trykstimuli, idet de virker beroligende, hvis de gives med rette intensitet (Gammeltoft 2009:111). Jo højere i hjernen en proces foregår, jo mere kompleks er bearbejdningen. Derfor er det i sansestimulering godt at starte med at stimulere funktioner Side 45 af 90

46 nederst i hjernen, og gradvist arbejde sig op i niveau. De fem stadier i sansestimulering er herunder beskrevet (Gammeltoft 2009: ). 1) På første stadie arbejdes på et ubevidst plan i hjernestammen. Stimulering kan gives taktilt ved at anvende berøring, proprioceptivt ved at anvende approximationer gennem muskler og led. Hjernen gøres vågen og klar, og patienten er ikke selv aktiv. 2) På andet stadie sendes stimuli videre til bl.a. mellemhjernen og cerebellum. Impulsoverførslen og aktiviteten i hjernen øges ved, at patienten udfører store bevægelser, der inddrager det vestibulære, proprioceptive og taktile system. Patienten er her aktivt medvirkende, men der stilles ikke krav til aktiv kognitiv formåen. 3) På tredje stadie skal aktiviteterne stimulere patienten til at kunne skelne mellem forskellige ting fx hårdt/blødt. Her sættes ord på det patienten mærker. Her arbejdes på et kortikalt og konkret plan, hvor der arbejdes med opfattelse og bevidsthed om de enkelte stimuli. 4) På fjerde stadie arbejdes på et kortikalt og abstrakt niveau. Der stilles større krav til kognition, idet aktiv erkendelse og bearbejdning af sanseindtryk skal medvirke til udførelse af praktiske opgaver. 5) På femte stadie når behandlingen er slut, skal patienten samles, så personen kan slappe af. Når der arbejdes med disse stadier, er det ikke nødvendigt at begynde på første stadie. Hvis patienten er klar til det, kan der for eksempel begyndes på stadie tre. Hvis patienten ikke responderer positivt på stimuli, skal behandlingen gradueres ned til et lavere niveau, så behandlingen tilpasses til patienten. Denne måde at arbejde på lægger sig op af den ressourceorienterede tankegang, hvor der tages udgangspunkt i patientens ressourcer i situationen. Vi synes at kunne genkende nogle af de fem stadier i den behandling, vi har set på praksisstedet. I behandlingen blev der arbejdet med Dropsy 2 massage, hvilket er med til at stimulere taktilt pga. den berøring, der anvendes i massagen. Desuden anvendes der faste tryk og approximationer, som har en dæmpende effekt på arousal, hvilket stemmer godt overens med første stadie. Side 46 af 90

47 Øvelserne fra behandlingsbeskrivelsen kan vi koble til andet stadie, da patienten er aktiv og udfører store bevægelser, som ikke stiller krav til kognitiv formåen. Formålet med øvelserne er at være i bevægelsen, og mærke de stimuli, der kommer fra den proprioceptive sans. Ved brug af pigbolden under fødderne, arbejdes der med afgrænsende massage, som stimulerer den taktile sans, og dette hører under tredje stadie. Patienten er aktiv og skal arbejde med, at forholde sig bevidst til de stimuli pigbolden giver, mærke efter om der er områder, der er ømme, eller har særligt behov for opmærksomhed. Til sidst i behandlingen anvendes kropsafgrænsende massage, hvilket hænger sammen med femte stadie, hvor der sigtes mod en følelse af at være samlet og afslappet. 9.4 Terapeutens rolle: Ifølge Berit Bunkan er samspillet og kemien mellem terapeut og patient afgørende for udviklingen af behandlingsprocessen, hvilket vores informanter også giver udtryk for. Hertil er terapeutens personlighed og holdning til behandlingen væsentlig. Måden hvorpå terapeuten kommunikerer, kan være med til at øge eller reducere spændingen hos patienten. Desuden kommer terapeutens egen tryghed, adfærd, holdninger til problemer og følelser til at afspejle sig i behandlingen. Bunkan pointerer, at voksne ofte udvikler sig bedst i et empatisk klima (Bunkan 2008: ). I artiklen Interaction Between Patient and Physiotherapist in Psychiatric Care the Physiotherapist s Perspective (Gyllensten et al. 2000), som vi har fundet gennem vidensøgningen, konkluderes det, fra terapeuternes perspektiv, at samspillet mellem terapeut og patient er vigtigt for udfaldet af behandlingen og for patientens bevidsthed om sine ressourcer. Dette kan vi relatere til resultaterne af vores databearbejdning, idet informanterne fremhæver, hvor stor en betydning terapeuten har for behandlingen. Herunder betyder kemi og oplevelsen af at blive set, mødt og forstået rigtig meget. En vigtig pointe fra informanterne er, at hvis terapeuten ikke er i stand til at møde, aflæse og forstå patienten, og hvis kemien ikke fungerer, så nytter det ikke noget at være fagligt Side 47 af 90

48 dygtig, da de faglige egenskaber ikke kan stå alene. Vi vidste på forhånd, at terapeutens rolle er vigtig for behandlingens udfald, men vi var ikke klar over, at det betyder så meget, som informanterne har givet udtryk for. 10. Metodekritik og diskussion: Da vi lavede interviewguiden, var det svært at skille ADHD symptomerne fra andre symptomer hos informanterne, idet tendensen til komorbiditet blandt ADHD patienter er stor. Symptomerne fra forskellige lidelser kan indbyrdes påvirke hinanden, og derfor valgte vi ikke at adskille dem, da det dermed kommer til at afspejle virkelighedens praksis, hvor vi ofte møder komorbiditet. Vores hensigt var at lave et semistruktureret interview, men vi kunne under interviewet mærke, at vi gerne ville støtte os til vores interviewguide. Dette kan hænge sammen med, at vi som interviewere er uerfarne. Vi prøvede, at følge op på informanternes udsagn, men kunne ikke gøre dette så godt, som en erfaren interviewer kan. Ift. interviewsituationen tænker vi, at informanternes tilstand den pågældende dag, kan have haft en betydning for interviewmaterialet. Havde vi udført interviewet en anden dag, var det måske nogle andre fænomener, der var blevet præsenteret. Dette kunne have givet nogle andre resultater, end dem vi er nået frem til. Da vi har med mennesker at gøre, ved vi, at de reagerer forskelligt og er påvirkelige af mange faktorer. Vi har hermed ikke fået det fulde billede af den oplevelse informanterne har med ROF, kun et lille indblik i deres oplevelser, og kun den del de har valgt at trække frem den pågældende dag. I vores transskriberingsmateriale og refleksion over interviewsituationen har vi set, at der var situationer, hvor informanterne kom med udsagn, som vi ikke fulgte op på. Dette kan forklares ud fra vores manglende erfaring med udførelsen af det semi-strukturerede interview. Havde vi været mere erfarne og opmærksomme på at følge op på alle udtalelser, havde vi muligvis fået flere fænomener belyst, hvilket kunne have ført til et endnu mere nuanceret billede. Vi har bevidst valgt, at alle gruppemedlemmer skulle interviewe, for at få så varierede interviews som muligt, da vi individuelt kan appellere til forskellige Side 48 af 90

49 samtaleemner. Ulempen ved dette er, at hvert interview er foregået med en uerfaren interviewer, og der kan være forskel på, hvor meget vi hver især appellerer til samtale. Havde vi brugt den samme interviewer til alle interviews, var denne person måske blevet mere kvalificeret gennem processen, og dette kunne give et andet resultat i de sidste interviews. En erfaren interviewer vil på den ene side være bedre til at spørge ind til informanternes udtalelser, men ved at anvende samme interviewer, kunne vi også risikere, at denne person ville blive for fokuseret på specifikke emner og ikke få variabiliteten med. Vi har, i vores databearbejdning, været bevidste om informanternes andre diagnoser, og at disse påvirker det samlede billede. Hverken vi eller informanterne er i stand til at skille diagnosernes symptomer fra hinanden. Vi har derfor diskuteret, om det ville være bedre at bruge informanter, der udelukkende har ADHD. Dette har vi fravalgt, fordi størstedelen af ADHD ramte også har andre diagnoser. Havde vi kun valgt informanter, der udelukkende har ADHD, ville vores resultater kun afspejle disse, og vil derfor ikke kunne overføres til mange af de ADHD ramte, der ses i praksis. Vi er opmærksomme på, at vi, grundet vores manglende erfaring med databearbejdning, evt. er kommet til at forvaske informanternes udsagn gennem vores bearbejdningsproces. Derfor har vi kigget vores transskriberede dokumenter igennem, for at sikre, at vi var tro imod informanternes udsagn. Vi har i databearbejdningen ikke oplevet datamætning, idet informanterne gennem alle interviews præsenterede nye fænomener. Dette betyder, at der kan være aspekter, vi ikke har fået belyst. Da vi ikke har oplevet datamætning, ville det have været ideelt med flere informanter, men dette var ikke muligt pga. opgavens rammer i form af tid og omfang. Vi har gennem udarbejdelse af opgaven kigget på forskellige teoretiske indgangsvinkler til forståelse af informanternes udsagn. Vi har efter vores interviews fravalgt nogle teoretiske indgangsvinkler, da vi er begrænsede af opgavens rammer, og derfor har prioriteret den teori, som bedst giver os forståelse for vores resultater. Hertil ved vi, at andre teorier også kan være med til at forklare og skabe forståelse for informanternes udsagn. Det er formentlig Side 49 af 90

50 en kombination af mange forskellige teorier, der giver den bedste forståelse. Vi er derfor klar over, at de teorier vi har valgt, langt fra giver fuld forståelse af den påvirkning ROF har på voksne med ADHD. Ved at vælge et kvalitativt studie med interview som metode, har vi fortolket informanternes udsagn. I denne fortolkning vil vores forforståelse have påvirket vores måde at fortolke på, da det ikke er muligt at udelukke vores forforståelse helt, selv om at vi har været meget påpasselige med at inddrage den. Informanternes udsagn kan fortolkes på forskellige måder, hvilket betyder, at vi kan have fejlfortolket meningen med udsagnene. Vi har også reflekteret over betydningen af, at de to terapeuter, der normalt er faste terapeuter til informanterne, er præget af samme behandlingskoncept inden for ROF. Dette kan betyde, at terapeuternes behandling kommer til at repræsentere et smalt spekter, idet der er flere måder at arbejde på inden for ROF. Det kan være problematisk, at vi kun har interviewet informanter fra det praksissted, vi har haft kontakt med. Ulempen er, at vi kun får et billede af nogle patienternes oplevelser med ROF på dette praksissted. Hermed ekskluderer vi eventuelle andre behandlingssteder, der arbejder med ROF og ADHD. På den anden side er fordelen ved at have indsamlet data fra ét behandlingssted, at vi sikrer os, at behandlingen har været forholdsvis ensartet. Vi er klar over, at et kvalitativt studie ikke rangerer så højt som et kvantitativt studie ift. evidensbegrebet (Malterud 2011:33). Dette er ikke ensbetydende med, at det er mindre brugbart, men at det ikke er så overførbart, fordi vores resultater kun afspejler fire informanters forskellighed, og dermed ikke kan generaliseres. 11. Konklusion: Gennem denne opgave har vi fundet ud af, at vores informanter oplever, at ROF har en positiv påvirkning på deres symptomer, bl.a. de tre kernesymptomer. Glemsomhed og motorisk uro er de eneste områder informanterne enstemmigt ikke oplever forandring af. Der opleves større glæde og mere lyst til livet. Ligeledes kan vi konkludere, at kemien mellem terapeut og patient har en stor Side 50 af 90

51 betydning for behandlingens udfald. Den største forandring er sket ift. informanternes kropsbevidsthed, da de her oplever en forbedring, hvilket gør dem bedre i stand til at mærke kroppens signaler. Dermed kan de passe bedre på sig selv og reagere mere hensigtsmæssigt i givne situationer. Ift. vores hypotese om, at de ADHD ramte oplever en formindskelse af deres ADHD symptomer, kan vi konkludere at ikke alle områder er forbedrede, og der ses forskellige grader af bedring på de enkelte symptomer. Vi oplever, at de har fået redskaber, der gør dem i stand til at håndtere deres problematikker mere hensigtsmæssigt. I vores problemformulering fokuserer vi bl.a. på informanternes oplevede påvirkning af deres symptomer som følge af ROF. Da informanterne behandles på symptomniveau og ikke diagnosespecifikt, kan vi ikke konkludere, at oplevelserne udelukkende relaterer sig til deres ADHD symptomer. Der kan være sammenfald i symptomer af flere diagnoser, så derfor er det sandsynligt, at behandlingen kan have påvirket andre diagnoser. Vi kan bekræfte vores hypotese om, at de forbedringer, der opleves grundet ROF, kan forstås ud fra teori om sanseintegration og neurofysiologi, idet vi kan se en kobling mellem informanternes symptomer, ROF og teorien. Vi har dog erfaret, at vores inddragede teori kun delvist kan forklare denne påvirkning, idet yderligere inddragelse af teori og yderligere forskning på området vil være nødvendigt, for at få den fulde forståelse af emnets kompleksitet. 12. Perspektivering: Vi håber, at vi gennem vores projekt kan skabe opmærksomhed på, at behandling med ROF kan have en positiv virkning på voksne psykiatriske ADHD patienters symptomer, og give dem redskaber til at håndtere deres problematikker hensigtsmæssigt. Vi håber også, at skabe opmærksomhed på, at fysioterapeuter kan være med til at optimere den nuværende behandling for voksne med ADHD, da vi oplever, at der er større fokus på børn med ADHD. Derudover vil vi gerne inspirere til yderligere forskning, da det er et område med meget uenighed og mangelfuld forskning. Side 51 af 90

52 Personer med ADHD har øget risiko for at havne i misbrug, kriminalitet, og kan have svært ved at forblive på arbejdsmarkedet, samt at begå sig i samfundet grundet deres lidelse. Derfor kan det være interessant at undersøge, om ROF, i kombination med almen ADHD behandling, kan mindske risikoen for at havne i ovennævnte problematikker. Disse problematikker er en stor omkostning for samfundet og har store konsekvenser for den enkelte borger. Derfor tænker vi, at det i et samfundsøkonomisk perspektiv vil være en god investering at forske videre på området. Formålet med videre forskning kan være, at finde ud af, om der på sigt kan være en besparelse for samfundet, ved at supplere den almene ADHD behandling med ROF. Set i et medmenneskeligt perspektiv synes vi, at vi, som samfund, skylder disse mennesker, at give dem redskaber til bedre at kunne mestre deres hverdag. Vi synes desuden, at det vil være interessant at undersøge, om ROF har en positiv påvirkning på børn med ADHD, idet vi tænker, at en tidlig indsats kan give dem redskaber til at håndtere problematikker, og dermed hjælpe dem bedre på vej i livet. Vi ser i dag en tendens til, at der fokuseres på diagnoser, og at der behandles direkte ud fra disse. På trods af, at ADHD patienterne har samme diagnose, mener vi, at det i fremtiden er vigtigt at fokusere på det enkelte individ og i behandlingen arbejde ud fra den enkeltes ressourcer. Symptombilledet kan være meget forskelligt og vise sig i forskellige problematikker, og der kan derfor ikke udarbejdes en standardiseret behandling til borgere med ADHD. Ved at fokusere på den enkelte, mener vi, at kvaliteten i behandlingen på sigt kan forbedres. Side 52 af 90

53 13. Litteraturliste: Lærebøger: Ayres, A. Jean. Sanseintegration hos børn. København: Hans Reitzels forlag, 2007, 2. udgave, 1. oplag, s og Brodal, Per. Sentral nervesystemet. Oslo: Universitetsforlaget Oslo 2009, 4. udgave, 2. oplag, s , 379, 420, og kap. 16. Bunkan, Berit. Krop, respiration og kropsbilde, Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS 2008, 4. udgave, 1. oplag, s og Erenbjerg, Ane-Marie. At leve med ADHD, da Rita flyttede ind. Danmark: Psykologisk forlag A/S, 2009, 1. udgave, 1. oplag, s. 68 og kap. 11. Gammeltoft, Birgitte Christensen. Sansestimulering for voksne. Haslev: Fa. Gammeltoft 2009, 1. udgave, 1. oplag, kap 1, 3, 4 og 6, s. 17, 36, 81-83, 86, 111, og 131. Gerlach, Jes og Vestergaard, Peter. Psykofarmaka. København: Psykiatrifonden 2010, 2. udgave, 1. oplag, s Hansen, Glennie Marie og Sneum Marie Mandel. ADHD fra barndom til voksenalder. København: Frydenlund 2008, s Hansen, Mogens og Thomsen, Poul og Varming, Ole. Psykologisk pædagogisk ordbog. København: Udsendes i pædagogisk bogklub efter overenskomst med Gyldendal 2001, 13. udgave, s Jamtvedt, Gro og Hagen, Kåre Birger og Bjørndal, Arild. Kunnskapsbasert fysioterapi, metoder og arbeidsmåter. Norge: Gyldendal norsk forlag 2007, 1. udgave, 4. oplag, s Jørgensen, Torben og Christensen, Erik og Kampmann, Jens Peter. Klinisk forskningsmetode. Danmark: Munksgaard Danmark 2011, 3. udgave, 1. oplag, s. 69 og 73. Kissow, Anne-Mette og Pallesen, Hanne. Mennesket i Bevægelse. København: FADL s Forlag A/S 2006, 3. udgave, 2. oplag, kap. 7. Side 53 af 90

54 Klinisk Ordbog. København: Munksgaard Danmark 2008, 16. udgave, 6. oplag, s og Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend. Interview introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag 2009, 2. udgave, 1. oplag, s. 17 og Malterud, Kirsti. Kvalitative metoder i medicinsk forskning. Oslo: Universitetsforlaget 2011, 3. udgave, s. 33, 75-78, , 142, kap. 9 Steinhausen, Hans-Christoph (red.). ADHD livslange perspektiver og særlige behov. Danmark: Dansk Psykologisk Forlag 2011, 1. udgave, 1. oplag, s Thomsen, Per Hove og Damm, Dorte. Et liv i kaos om voksne med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag 2011, 2. udgave, 1. oplag, s Thornquist, Eline. Klinik, kommunikation og information. København: Hans Reitzels Forlag 2000, 1. udgave, 3. oplag, s Tværfaglig forfattergruppe, red. Jes Gerlach. ADHD opmærksomhedssygdommen hos børn og voksne. Danmark: Psykiatrifondens forlag 2007, 1. udgave, 1. oplag, s. 11, 82 og 111 og kap. 1. Opgaven er inspireret af: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray. Den gode opgave. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur 2008, 3. udgave, 3. oplag. Artikel fra vidensøgning: Gyllensten, Gard, Hannson, Ekdahl. Interaction Between Patient and Physiotherapist in Psychiatric Care the Physiotherapist s Perspective, Fundet på Cinahl, d. 10/ Websider: ADHD foreningen: D. 10/ Side 54 af 90

55 PsycInfo Thesaurus: D. 10/ Den Store Danske Ordbog: - Hyperaktivitet: ologiske_termer/hyperaktivitet?highlight=hyperaktivitet, D. 10/ Impulsivitet: dord/i-im/impulsiv?highlight=impulsiv, D. 10/ Teori: ke_begreber_og_fagudtryk/teori?highlight=teori, D. 10/ Symptom: D. 10/ Transskriberingsmateriale er lagt på afleveret cd-rom ved siden af opgaven. Side 55 af 90

56 Bilag: Bilag I: ICD 10 Kriterier Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet (F90.0) (attention Deficit (Hyperactivity) Disorder) En gruppe lidelser karakteriseret ved tidlig opståen (sædvanligvis inden for de første fem leveår), mangel på vedholdenhed i aktiviteter, som kræver udfoldelse af kognitive funktioner og tendens til at skifte fra den ene aktivitet til den anden uden at gøre noget færdigt, tillige med desorganiseret, excessiv og ustyrlig aktivitet. Adskillige andre abnormiteter kan optræde forbundet hermed. Hyperkinestiske børn mangler omtanke og er impulsive, tilbøjelige til at komme galt af sted eller i disciplinære vanskeligheder på grund af tankeløse brud på normer og regler snarere end ved forsætlig trods. I forhold til voksne viser de ofte social uhæmmet adfærd med mangel på normal forsigtighed og tilbageholdenhed. De er upopulære blandt andre børn og bliver ofte isolerede. Kognitive forstyrrelser ses ofte, og specifikke motoriske og sproglige udviklingsforstyrrelser er uforholdsmæssigt hyppige. Sekundære komplikationer omfatter dyssocial adfæd og lav selvfølelse. A. Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med tilstedeværelse af mindst 6 af følgende: 1) Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. 2) Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. 3) Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. 4) Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. 5) Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. 6) Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. 7) Mister blyanter, bøger, legesager eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. 8) Lader sig let distrahere af ydre stimuli. 9) Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B. Overaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: 1) Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. 2) Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. 3) Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. 4) Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. 5) Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C. Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: 1) Svarer før spørgsmål er afsluttet. 2) Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Side 56 af 90

57 3) Afbryder eller maser sig på. 4) Taler for meget, uden situationsfornemmelse. D. Begyndelsesalder før 7 år. E. Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer. Fx både i skolen og i hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F. Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G. Skyldes ikke affektive lidelser (forandring af stemningsleje) eller angsttilstande og opfylder ikke kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelser (Gerlach 2007:11). Side 57 af 90

58 Bilag II: Interviewguide Indtale dette på diktafon inden interviewet: Interviewnummer: Initialer: Alder: Køn: Information til patienten: Dette interview er et led i vores bachelorprojekt. Vi ønsker at høre, hvordan du oplever at være i behandling her på stedet. Der er ikke nogen svar der er rigtige eller forkerte. Vi er interesseret i DIN oplevelse af behandlingen, fordi vi gerne vil høre din oplevelse af, hvordan behandlingen har påvirket dig. Interviewet vil foregå ved, at vi sidder 2 studerende sammen med dig, men det er mig der taler med dig. Jeg har et stykke papir med, som en hjælp til mig, så jeg husker at få spurgt ind til de ting jeg gerne vil have noget at vide om. Hvis du ser (navn medstuderende) skriver noget ned undervejs, så er det blot spørgsmål, som hun spørger ind til i slutningen af interviewet, hvis hun føler, der er noget, der skal følges op på. Vi har sat ca. 1 time af til at interviewe dig, men tager interviewet kortere tid er dette også i orden. Livet inden behandling: - Hvor længe har du vidst, at du har ADHD? - Hvordan havde du det inden behandlingen her på stedet? (Problemer i hverdagen oplevelse-/symptomniveau?) (Hvorfor kom du i behandling?) Behandlingsforløbet: - Hvor lang tid har du været i behandling her på stedet? Side 58 af 90

59 - Får du anden behandling sideløbende med din individuelle fysioterapibehandling her på stedet? (Anden behandling her på stedet + andetsteds) (ADHD behandling) (Behandling for andre diagnoser) (Medicin, psykiater, gruppeterapi, kognitiv terapi mm.) o Er der noget i din anden behandling der er ændret i den tid du har gået her? - Hvad laver I under behandlingen? (Er det det samme hver gang?) (Hvem bestemmer hvad I laver?) (Hvilken del af behandlingen synes du, at du får mest ud af, og hvorfor?) (Hvordan oplever du, at øvelserne/øvelsen påvirker dig?) - Har behandlingen hjulpet dig? o (Hvorfor, hvordan, hvorledes) Kan du fortælle om en gang hvor behandlingen virkede eller ikke virkede? (Hvorfor, hvordan, hvorledes) (Pause/ ferie Har det påvirket dig og hvordan?) (Hvordan har du det, når du går fra en behandling? og hvor længe varer det ved?) - Kan du bruge det, du laver i behandlingen i andre sammenhænge? (Hvordan og i hvilke situationer med hvilke øvelser?) - Hvordan har du det nu, du er i behandling/ har været i behandling? (Oplever du forandringer ift. inden du startede i behandling) - Hvordan påvirker behandlingen dig Side 59 af 90

60 ift.: (Hvis ikke patienten har nævnt det tidligere i interviewet, spørges ind til det understående) - tankemylder - koncentrationsbesvær/tendens til at blive distraheret - sansning af kroppen/mærke dig selv - opmærksomhed på dig selv/egne behov og grænser - nærvær/kan holde fokus, være til stede - aktivitetsniveau/uro - søvn - rastløshed/evne til at slappe af - glemsomhed - evne til at organisere - humør/temperament (Disse er valgt ud på baggrund af ADHD kernesymptomerne hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse). - Oplever du, der er andet behandlingen har påvirket? (negativt/positivt) - Hvilke forventninger har du til (behandlingen) i fremtiden? (Hvad tror du, at du får ud af behandlingen i fremtiden hvad vil du bruge det til?) (Forventninger du, at du kan bruge redskaber fra behandlingen i fremtiden?) Tusind tak for, at du vil dele dine oplevelser med os. Vi er rigtig glade for dine svar. Som vi også har skrevet i vores samtykke erklæring, vil alt materiale være anonymiseret. Dette materiale vil blive destrueret når bachelorforløbet er færdigt. Side 60 af 90

61 Bilag III: Samtykkeerklæring ved deltagelse i fysioterapeutstuderendes bachelorprojekt Undertegnede: Navn Giver hermed tilladelse til, at fysioterapeutstuderende Helle Haunstrup, Barbara Knudsen, Camilla Basland og Annita Lauridsen må udspørge om relevante oplysninger omkring min sygdomsbaggrund og oplevelser af min behandling. Dette materiale vil blive anvendt til bachelorprojektet. Bachelorprojektet vil blive videreformidlet i mundtlig eller skriftlig form. De fysioterapeutstuderende behandler indsamlet data anonymt, og dette vil blive destrueret efter projektets afslutning. De studerende er omfattet af tavshedspligt og alle oplysninger behandles fortroligt. Vi takker for din deltagelse i vores bachelor projekt Deltagers underskrift og dato Studerendes navn og holdnummer Side 61 af 90

62 Bilag IV: Godkendelse fra datatilsynet Helle Haunstrup Gl. Struervej Holstebro Sendt til: 20. april 2012 Vedrørende anmeldelse af: Ressourceorienteret Datatilsynet fysioterapi til voksne med ADHD Borgergade 28, København K CVR-nr Telefon Fax E-post dk J.nr Ovennævnte projekt er den 17. april 2012 anmeldt til Datatilsynet efter persondatalovens 48, stk. 1. Der er samtidigt søgt om Datatilsynets tilladelse. Det fremgår af anmeldelsen, at du er dataansvarlig for de indsamlede oplysninger. Projektet udføres i forbindelse med din uddannelse. Behandlingen af oplysningerne ønskes påbegyndt 24. april 2012 og forventes at ophøre 1. august Oplysningerne vil blive behandlet på følgende adresser: Ringparken 22, 1. tv., 7500 Holstebro og Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro. TILLADELSE Datatilsynet meddeler hermed tilladelse til projektets/opgavens gennemførelse, jf. persondatalovens 50, stk. 1, nr. 1. Datatilsynet fastsætter i den forbindelse nedenstående vilkår: Tilladelsen gælder indtil: 1. august 2012 Sagsbehandler Anne-Marie Müller Direkte Helle Haunstrup er ansvarlig for overholdelsen af de fastsatte vilkår. Ved tilladelsens udløb skal du særligt være opmærksom på følgende: Hvis du ikke inden denne dato har fået tilladelsen forlænget, går Datatilsynet ud fra, at projektet er afsluttet, og at personoplysningerne er slettet, anonymiseret, tilintetgjort Side 62 af 90

63 eller overført til arkiv, jf. nedenstående vilkår vedrørende projektets afslutning. Anmeldelsen af dit projekt fjernes derfor fra fortegnelsen over anmeldte behandlinger på Datatilsynets hjemmeside. Datatilsynet gør samtidig opmærksom på, at al behandling (herunder også opbevaring) af personoplysninger efter tilladelsens udløb er en overtrædelse af persondataloven, jf. 70. VILKÅR Generelle vilkår 1. Oplysningerne må kun anvendes til brug for projektets/opgavens gennemførelse. 2. Behandling af personoplysninger må kun foretages af dig eller på din foranledning og på dit ansvar. 3. Enhver, der foretager behandling af projektets oplysninger, skal være bekendt med de fastsatte vilkår. 4. De fastsatte vilkår skal tillige iagttages ved behandling, der foretages af en databehandler (en statistiker el.lign.). 5. Lokaler, der benyttes til opbevaring og behandling af projektets oplysninger, skal være indrettet med henblik på at forhindre uvedkommende adgang. 6. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at oplysningerne ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes. Der skal endvidere sikres, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger, som er behandlet i strid med loven eller disse vilkår, skal berigtiges eller slettes. 7. En eventuel offentliggørelse af undersøgelsens resultater må ikke ske på en sådan måde, at det er muligt at identificere enkeltpersoner. Elektroniske oplysninger 8. Identifikationsoplysninger skal krypteres eller erstattes af et kodenummer el. lign. Alternativt kan alle oplysninger lagres krypteret. Krypteringsnøgle, kodenøgle m.v. skal opbevares forsvarligt og adskilt fra personoplysningerne. 9. Adgangen til projektdata må kun finde sted ved benyttelse af et fortroligt password. Password skal udskiftes mindst én gang om året, og når forholdene tilsiger det. 10. Ved overførsel af personhenførbare oplysninger via Internet eller andet eksternt netværk skal der træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab. Oplysningerne skal som minimum være forsvarligt krypteret under hele transmissionen. Ved Side 63 af 90

64 anvendelse af interne net skal det sikres, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne. 11. Udtagelige lagringsmedier, sikkerhedskopier af data m.v. skal opbevares forsvarligt aflåst og således, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne. Manuelle oplysninger 12. Manuelt projektmateriale, udskrifter, fejl- og kontrollister, m.v., der direkte eller indirekte kan henføres til bestemte personer, skal opbevares forsvarligt aflåst og på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan gøre sig bekendt med indholdet. Oplysningspligt over for den registrerede 13. Hvis der skal indsamles oplysninger hos den registrerede (ved interview, spørgeskema, klinisk undersøgelse, behandling, observation m.v.) skal der gives nærmere information om projektet/opgaven. Den registrerede skal oplyses om den dataansvarliges navn, formålet med projektet, at det er frivilligt at deltage, og at et samtykke til deltagelse til enhver tid kan trækkes tilbage. 14. Den registrerede bør endvidere oplyses om, at projektet/opgaven er anmeldt til Datatilsynet efter lov om behandling af personoplysninger, samt at Datatilsynet har fastsat nærmere vilkår for projektet/opgaven til beskyttelse af den registreredes privatliv. Indsigtsret 15. Den registrerede har ikke krav på indsigt i de oplysninger, der behandles om den pågældende. Dette er dog ikke til hinder for at give den registrerede indsigt. Videregivelse 16. Videregivelse af personhenførbare oplysninger til tredjemand må kun ske til brug i andet statistisk eller videnskabeligt øjemed. 17. Videregivelse må kun ske efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet. Datatilsynet kan stille nærmere vilkår for videregivelsen samt for modtagerens behandling af oplysningerne. Ændringer i projektet Side 64 af 90

65 18. Væsentlige ændringer i projektet skal anmeldes til Datatilsynet (som ændring af eksisterende anmeldelse). Ændringer af mindre væsentlig betydning kan meddeles Datatilsynet. 19. Ændring af tidspunktet for projektets afslutning skal altid anmeldes. Ved projektets afslutning 20. Senest ved projektets afslutning skal oplysningerne slettes, anonymiseres eller tilintetgøres, således at det efterfølgende ikke er muligt at identificere enkeltpersoner, der indgår i undersøgelsen. 21. Sletning af oplysninger fra elektroniske medier skal ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan genetableres. Ovenstående vilkår er gældende indtil videre. Datatilsynet forbeholder sig senere at tage vilkårene op til revision, hvis der skulle vise sig behov for det. Anmeldelsen offentliggøres i fortegnelsen over anmeldte behandlinger på Datatilsynets hjemmeside Persondataloven kan læses/hentes på Datatilsynets hjemmeside under punktet "Lovgivning". Med venlig hilsen Anne-Marie Müller Side 65 af 90

66 Bilag V: Databearbejdning af kvalitative data Foreløbig tematisering (trin 1): Tema Interview 1 Interview 2 Interview 3 Interview 4 Symptomer før/efter (pink) Behandlingen som helhed (kuglepen) Anden behandling (blå) Kropssyn (orange) Accept/anerkendelse (gul) Omgivelser (grøn) Selvmordstanker (lilla) Dekontekstualisering og Kondensering (trin 2 og 3): Nedenstående linjenumre refererer til linjenumrene i transskriberingsmaterialet. Interview 1 meningsbærende enheder: Tema Interview 1 Symptomer før/efter (pink) - Jamen jeg havde det rigtig rigtig dårligt, altså, jeg havde svært ved at komme op om morgenen, og jeg havde svært ved at komme i seng om aftenen (linje 31-32) - Jeg lå meget af tiden i sengen, og havde svært ved at tage mig sammen til sådan helt almindelige gøremål såsom at gå i bad og gøre rent for eksempel (linje 33-34) - Jeg havde svært ved at tage vare på min søn (linje 35-36) Side 66 af 90

67 - Jeg var meget depressiv og var meget impulsstyrret (linje 37) - Jeg havde svært ved at blive i det jeg var ved. Jeg blev fortabt i det jeg var (linje 37-38, 44-45) - Altså så glemmer jeg alt om, det jeg var ved (linje 42) - - Meget ustruktureret og meget øhm kaotisk. (om hverdag) (linje 50) - Jeg havde meget svært ved at holde de kontakter jeg havde, havde svært ved at overskue at skulle være sammen med andre og var ikke i stand til at tage telefonen, når der var nogen der ringede (linje 55-58) - Jamen det har været en ro øhm, og en meget større sådan kropsbevidsthed (linje ) - Altså jeg har haft en meget større ro, når jeg har taget derfra, meget større (linje ) - Nu klarer jeg det hele selv fuldstændig, og øhm klarer alt med min søn også, altså får ham hentet og bragt, og han har masser af legekammerater på besøg, og så det går rigtig fint (linje ) - Altså jeg har bare fået det så meget bedre, så jeg har ikke følt, at jeg har haft behov for medicinen, og jeg har også fået det meget bedre efter jeg er trappet ud af den (linje ) - Sådan blevet meget mere mig selv, og jeg føler også jeg har helt andre redskaber til at kan tackle, når jeg kommer ned i nogle dybe sorte huller, end jeg havde før, hvor det bare var fornægtelse (linje ) - Så begynder jeg at gå og være sådan spændt op. (pause fra behandling) (linje 347) - Jeg kan godt øh, hvis jeg lige føler mig stresset, og ikke lige kan overskue situationen, så kan jeg godt lige for eksempel lave foldegardinet, og så kommer jeg ind i den der ro igen, og så den der mærken efter, ok hvad er det du skal nu, hvor er det du er følelsesmæssigt, og ja. Skal du presse dig selv, eller skal du ikke presse dig selv (linje ) - Det var også et problem for mig før i tiden, jeg kunne, det var jeg ikke sådan, altså det tog helt pippet fra mig og tage ud og handle, fordi jeg fik alt for mange impulser og øhm, altså Side 67 af 90

68 jeg skulle helst gå hele forretningen rundt og se på alle priserne, og arh, altså sådan har jeg det slet ikke i dag. Jeg er meget mere struktureret, og kan bare gå ind og tage de ting jeg skal have og ud igen, uden og blive alt for overvældet (linje ) - Jamen det hjælper jo rigtig godt, fordi at jeg netop kommer ned i kroppen, jeg bliver tvunget ned i kroppen, ned i mine følelser i stedet for alle de der tanker, der flyver rundt i hovedet. Så det stopper jo det der tankemylder, og det er rigtig godt og få den der ro (linje ) - Hvis nu at jeg derhjemme er helt øhm vildt stresset over, at nu skal jeg også gøre det og det og det... øhm, at så kan det godt lige hjælpe og lave en øvelse, fordi at så bliver jeg meget mere fokuseret. fordi så stopper jeg den der tanke, øhm cirkel der kører inde i mit hoved. Det stopper jeg i øjeblikket, og så øh, så kan jeg meget bedre sådan lige se klart og mærke efter, okay hvad er det egentlig jeg skal (linje ) - Da jeg startede hernede, der havde jeg en kugledyne, øhm som jeg lå med tit, for at få noget taktil stimulation, fordi jeg kunne ikke rigtig mærke min krop, og sådan omridset af min krop. Det har vi jo også arbejdet meget med. Øhm, og den har jeg brugt i lang tid, ja det sidste år nærmest. Øhm, jeg har ikke den samme fornemmelse af sådan ikke at kunne mærke min krop (linje ) - Jeg sover meget bedre. På det tidspunkt, der sov jeg ikke ret meget om natten, og og tog også sovemedicin. Det gør jeg ikke mere, og bruger ikke kugledynen og øhm, og mit aktivitetsniveau er jo meget højere i og med at, jeg selv klarer alle de praktiske opgaver. Det er ihvert fald et struktureret aktivitetsniveau jeg har, det er ikke sådan noget med og fise rundt med hovedet under armen, altså (linje ) - Men jeg er også meget mere i stand til og øhm, og egentlig slappe af, før at jeg er fuldstændig øh kørt ud. Nu kan jeg meget mere mærke, hvornår jeg skal geare ned (linje ) - Jeg er blevet meget bedre til at passe på mig selv (linje 465) - Jeg føler at have fået meget overskud (linje 478) - Der er en stor tilfredsstillelse i og kunne, og kunne mærke ens egne grænser også (linje ) - Jeg er bare blevet meget mere glad, og glad for livet, og kan se rigtig mange muligheder med livet. Er meget taknemmelig Side 68 af 90

69 for egentlig, hvor jeg er (linje ) - Før jeg startede her, der synes jeg at det hele var noget værre hø, og jeg synes, at det var forfærdeligt, at at jeg ikke var i stand til at arbejde (linje ) - Ja det tror jeg. Altså, jeg er bare sådan generelt blevet meget mere glad for, øhm min krop tror jeg. Altså, jeg ser den som en ven, der øh, da øh hjælper mig med og øh sige fra, når der skal siges fra, hvor jeg før så den som et irriterende påhæng, der ikke ville som jeg ville. Altså, det er en gave, når den siger stop, når den gør ondt eller noget, så er det fordi, at den vil fortælle mig, at nu skal jeg stoppe, fordi ellers bliver jeg meget syg (linje ) - Det bruger jeg også meget, hvis jeg skal fokusere, og jeg kan mærke, at det er ved at løbe løbsk. (kropsrejse) (linje ) - Jeg har haft problemer med skuldrene siden 2000, og jeg har haft daglige smerter de sidste mange mange år, og har haft svært ved at sove om natten. Men jeg har faktisk været smertefri her det sidste lange lange stykke tid, og jeg tror helt sikkert, at det har en sammenhæng mellem, at jeg øh passer meget mere på mig selv, jeg stopper øh med at presse mig selv, og jeg øhm er meget meget afslappet. Jeg er ikke så spændt op som jeg var (linje ) Behandlingen som helhed (kuglepen) - I starten var det måske sådan lige kort tid efter, og så er det sådan ligesom blevet længere og længere tid efter, jo længere jeg har gået til det, jo mere har jeg fået ud af øvelserne, og jo længere tid har følelsen varet. (varighed af effekt) (linje ) - Og sådan har jeg også brugt det lidt derhjemme nogle af øvelserne, og det har været rigtig godt (linje ) - Det giver mig sådan en ro, og en rar følelse, når jeg laver øvelserne (linje ) - Jeg taler jo også tit med fysioterapeuten, så det er jo også sådan lidt samtaleterapi (linje ) - I høj grad, og det er jo fordi, at jeg kommer ned og mærker mine følelser, mine egne følelser(linje ) -Jeg har bare lært rigtig meget af det her (linje ) - Både lære at sige fra og at lære at sige til også (linje 536) Side 69 af 90

70 Anden behandling (blå) - Jeg har haft mine bostøtter. Jeg startede med at have 1 time om ugen, 1 besøg om ugen, og det blev så hurtigt trappet op til 2, og så blev det trappet op til 4 besøg om ugen, og så er det så trappet ned igen nu til 2 besøg, hvor jeg så skal trappes ned til 1 besøg. Så jeg er altså jeg er virkelig rykket mig rigtig langt (linje ) - Jeg har også gået ved en psykiater. Hende gik jeg til samtaleterapi hos, og så fik jeg jo en masse medicin, men der er jeg faktisk trappet ud af det meste medicin nu her, og det går godt (linje ) Kropssyn (orange) - Jeg får ikke antidepressiv medicin mere, jeg får ikke Ritalin mere. Jeg får Strattera, som det eneste præparat (linje ) - Det har virkelig været en øjenåbner for mig og opleve, hvad det har gjort ved mig sådan, når jeg har været i øvelserne, også psykisk, og hvor meget det sådan har afspejlet sig i det fysiske, altså hvordan jeg har klaret øvelserne ift. hvordan min dag har været den pågældende dag, hvor jeg var til det (linje ) - Det er rigtig godt for mig at komme ned i kroppen, for jeg har været sådan én med hovedet, der var helt kun i hovedet, og ikke kunne mærke min krop overhovedet. Det har jeg aldrig kunnet. Det har altid bare været noget besværligt. Jeg har altid misbrugt den rigtig meget (linje ) - Det er bare en følelse af, at man virkelig bare er indeni øvelsen 100 %. At det ikke bare er nogle tilfældige bevægelser man står og laver, men man er virkelig i dem (linje ) - Det er jo en god øjenåbner ift. og mærke, hvordan man egentlig har det. Det er jo det jeg har haft store problemer med egentlig og mærke, hvordan jeg har det (linje ) - Det er nærmest en god spejling af, hvor jeg er, øhm. De dage, hvor jeg er gået herfra og virkelig følt, ej jeg har bare været inde i øvelserne, det er sådan en god spejling på, at nu har jeg det godt. Og de dage, hvor at, hvor jeg ikke har kunnet komme så langt ind, har det været en spejling af, jamen nu har jeg det faktisk ikke så godt, så nu er det nok noget jeg skal gøre, skal jeg nok handle på det. Det er vel egentlig sådan jeg bruger dem tror jeg (linje ) - Jeg føler mig meget mere i harmoni med mig selv (linje 364) - Ja det tror jeg. Altså, jeg er bare sådan generelt blevet meget mere glad for, øhm min krop tror jeg. Altså, jeg ser den Side 70 af 90

71 som en ven, der hjælper mig med og sige fra, når der skal siges fra, hvor jeg før så den som et irriterende påhæng, der ikke ville som jeg ville. Altså, det er en gave, når den siger stop, når den gør ondt eller noget, så er det fordi, at den vil fortælle mig, at nu skal jeg stoppe, fordi ellers bliver jeg meget syg (linje ) - Jamen, jeg kan jo se, at jeg bliver bedre og bedre, altså min kropsbevidsthed bliver bedre og bedre (linje ) - Altså, altså jeg har jo lært at mærke min mave nu. Øhm, og det bruger jeg jo rigtig meget, det der med min mavefornemmelse, mærkes det rigtigt nede i maven, og det har jeg jo ikke gjort før. Jeg lader min krop guide mig meget mere, end jeg gjorde før, lytter meget mere til den (linje ) Accept/anerken delse (gul) Omgivelser (grøn) Selvmordstank er (lilla) - Jeg tror helt sikkert, at det har en sammenhæng mellem, at jeg øh passer meget mere på mig selv, jeg stopper øh med at presse mig selv, og jeg er meget meget afslappet (linje ) - Mit barn i skole, han går på en friskole, hvor der egentlig er en forventning om, at vi som forældre sådan involverer os ret meget. Det var virkelig virkeligt svært for mig, altså bare at gå til et forældremøde, det var rigtig angstprovokerende (linje 64-67) - Fordi at jeg tænkte at folk havde de har forventninger til mig, og det, det kunne jeg slet ikke håndtere. Så jeg holdte mig meget for mig selv (linje 60-62) Interview 2 meningsbærende enheder: Tema Interview 2 Symptomer før/efter (pink) - - Jamen det var sådan en turbulent tid (linje 13) Faktisk var rationel men jeg kunne bare ikke sidde ned, og jeg kunne ikke, fuld fart over hele tiden og sådan noget (linje 16-18) - Side 71 af 90

72 - - Jamen i bund og grund var der jo ikke noget, der var svært, der var bare noget jeg fik lavet mere bøvlet end, end andet. Jeg kunne gøre flere ting tre gange (linje 20-22) Ja og så også, jeg kunne også godt finde på og, jeg kunne også godt finde på og drømme mig nogle steder hen (linje 49-50) Dengang jeg gik herfra der begyndte jeg at synge den der I m walking on sunshine, ja jeg følte simpelthen jeg gik på sådan, sådan en luftpude (linje 74-76) Sindet bliver nemmere, lettere og jeg kan sove om natten (linje 80-81) Hjernen den kører rundt med alle mulige sådan forskellige sjove dumme ting, men når jeg har været derovre, så er det ligesom sådan så flades det ud (linje 85-87) Jeg ved ikke om i nogensinde har prøvet at man kommer ind et sted, hvor man kan mærke, at der er vildt kaos, damen der skal giftes hun har smidt sine sko væk ikke, og alle smider og farer rundt, og og så kan man gå ind i et rum hvor der sådan oser af fred og fordragelighed og alt det der (linje ) Det er ligesom sådan at der er sådan en gnist af overskud og energi eller (linje ) Det er jo nemmere at falde i søvn (linje 249) Det der hvor det har hjulpen mig allermest, det er den der ro jeg kan få om natten, øh angsten øh angsten den, den er der ikke sådan rigtig, sådan (linje ) Jeg havde førhen haft det der med, at når jeg havde det skidt af helvedes til, så gik jeg jo her nede ved søen, men, ja frisk luft, men men det var ligesom sådan, at jeg fik ikke det ud af det, hovedet det var stadigvæk bare tomt (linje ) Jeg har det meget bedre end jeg havde det før, mere åben (linje 349) Før jeg startede på det her, der havde jeg ikke turdet gå ind til jer to (linje ) Den der tankemylder der, og man springer fra det ene til det andet, det er jeg i hvert tilfælde fri for noget af tiden når jeg har fået sådan en behandling, så så går det fandme godt (linje ) Side 72 af 90

73 - - - Er hun så syg og der går nogle dage og sådan noget, det er ligesom sådan så går det ned ad bakke (linje ) Grænserne det er jo sådan der hvor man siger fra og til, er det det du mener? Det er blevet bedre (linje ) Jeg kan godt gå efter ting sådan flere gange, men men jeg er øh, jeg synes selv jeg er rimelig vedholdende (linje ) Hvis jeg ikke har tre bolde i luften på én gang, så er det sgu fordi der er nogen der har stjålen det (linje ) Jeg har fået det noget bedre i ryggen (linje ) Det giver sådan en, en ro (linje 531) Det hjælper på humøret og det hjælper på gispen (linje 532) Behandlingen som helhed (kuglepind) - - Jeg har faktisk oplevet at min appetit den er blevet større (linje ) Det er sommetider et liv i kaos. (strukturering af hverdag) (linje 557) - Det er simpelthen en gave fra Gud (om behandlingen) (linje 68) - Så er fysioterapeuten utrolig god til og, jamen sådan ligesom sådan og få sat ro på (linje ) - Det er helt vidunderligt. Og dels er det vidunderlig sådan tankemæssigt men også kropsmæssigt (linje ) Anden behandling (blå) Kropssyn (orange) - Det er også derfor jeg har sagt til at, at jeg synes det her det er genialt, fordi det lærer mig noget hver evig eneste gang. Om mig selv (linje ) - Jeg prøvede det et halvt år og jeg synes ikke det havde nogen virkning (medicin, antidepressiv) (linje ) - Der er også en vis behandling i og have et samvær hernede (linje ) - Hvis jeg ikke forstår mig selv, så kan det i og jo for sig være ligegyldigt hva faen andre mennesker de siger (linje ) - Hvis jeg ikke kan omsætte det til noget jeg, jeg har det lidt sådan at det er jo fint nok og kan forstå og sådan noget det du siger (linje ) Side 73 af 90

74 - Hvis man ikke bruger det derhjemme, sådan i i dagligdagen, altså ikke hele tiden, men men en gang imellem, jamen så hjælper det jo ikke noget, altså (linje ) Accept/anerken delse (gul) Omgivelser (grøn) - Jeg tror nok det der har været det sværeste, det er jo og skulle til at anerkende at, at det ikke var så godt (linje 45-46) Selvmordstank er (lilla) Interview 3 meningsbærende enheder: Tema Interview 3 Symptomer før/efter (pink) - Vanskeligheder ved og finde min hylde og fungere. Jeg hurtigt bliver presset, og stress kunne være en lille bitte ting der kunne vælte det hele for mig (linje 28-31) - Jeg magter bare ikke tingene. Klappen går ned (linje 71) - Mange fysiske smerter, som, som jeg nu kan genkende når jeg bliver presset (linje 72) - Jeg har svært ved at få, få hverdagen til at fungere. Altså jeg er træt og kan ikke rumme det (linje 79-80) - Jeg ikke lige har samlet mig, kan jeg mærke, at jeg er slet ikke, det roder lidt rundt, så har jeg ikke så meget styr på tankerne (linje 92-94) - Jeg bliver prompte syg nogle gange for eksempel bare hvis der er nogen der har været til kaffe. Det gør så, at så har jeg jo ikke sovet om natten, og så magter man jo endnu mindre ikke også. Det kører, det kører meget i ring (linje 98-99, ) - Jeg er blevet i stand til at samle mig selv bedre og holde fast i mig selv (linje ) - Det har gjort at jeg ligesom kan sortere nogle af de forstyrrende ting fra (behandlingen) (linje ) - Kan se sammenhængene i mit liv, mine reaktioner, og som Side 74 af 90

75 så også gør at, at jeg bedre kan handle på det (linje ) - Jeg har i lange perioder været fri for rygsmerter (linje 370) - Og de gange hvor det er kommet (rygsmerterne), kan jeg også se nu, at jamen det er når jeg prøver på at følge med i et tempo som jeg ikke kan og hvor jeg stiller nogle krav til mig selv som jeg ikke kan (linje ) - Før der ville jeg ikke kunne fortsætte med at snakke fordi så gik jeg fuldstændig i emotioner, og kunne ikke stoppe det. Og der er jeg i stand til, trods alt og, ja, få fat i et eller andet, der gør at jeg kan fortsætte med at snakke, og holde et bedre fokus, hvor før da, da ville jeg gå i selvsving (linje ) - Jeg har altid været meget oppe i mit hoved, og skal finde nogle løsninger og stiller mange krav til mig selv i alle mulige henseender, og det jeg har oplevet ved at arbejde hernede, at når man gør det, så bliver tingene jo mere kaos, og egentlig mere forvirrende, øøhm og sværere og rumme og overskue (linje ) - Jeg kan mærke nu, jeg kan sanse min krop som jeg ikke har kunnet før. og når jeg ikke kan så har jeg fået, hvor før så stivnede jeg, jeg havde nærmest ikke noget bevægerum og der er jeg klar over, at uanset mine smerter, så har jeg et bevægerum, og ud fra det kan jeg arbejde med små bevægelser, i stedet for at starte med at gøre alle de store, for jeg har altid været sådan en meget "gøre", og så er vægten bare blevet for tung derude så nu har jeg fundet ud af, at det, jeg skal starte indefra, jeg skal have mig selv med, og det er der jeg er stærkest, både i, rent fysisk men også i min mentale ydeevne (linje ) - At når jeg gør sådan her (roterer omkring midtlinjen) så holder jeg mig meget der, at hvis jeg giver slip, så løber det løbsk. Altså det er som om at, ja det er den der tøjling af, at, at kanalerne de skal, de skal ikke, sluserne de skal ikke (griner) få lov og vælte dæmningen eller hvad det er (linje ) - Jamen jeg har det jo meget bedre, dengang var jeg ude af stand til og skille tingene ad. og jeg var ude af stand til og se at jeg overhovedet selv kunne gøre noget som helst (linje ) - Tankemylder: jo egentlig lidt det samme for det er jo det der med og bremse tankerne, hvis de, de løber løbsk (linje ) Side 75 af 90

76 - Fra jeg stoppede på arbejde og helt frem til indlæggelse og lang tid efter, der græd jeg jo konstant (linje ) - Det gør jeg ikke længere. Kun når det kommer tæt på sådan nogle situationer, førhen der vidste jeg aldrig om vi kunne stå i supermarkedet eller et eller andet sted, så det er ikke det der holder mig hjemme, hvor før der, der var det, der var det nogle gange det, at jeg aldrig vidste hvornår jeg brød sammen et eller andet sted (linje ) - Koncentrationsbesvær: Hvis man i sine tanker og sådan noget bliver forstyrret altså... Lige får fat i sig selv, så kan man jo bedre være til stede. det kan du jo ikke hvis, hvis alt er kaos (linje ) - Hvis det ikke lige fanger mig helt vildt så har jeg svært ved at holde mig på sporet (linje 917) - Signalerne registrerer jeg nu og kan også prøve at finde årsag nogle gange, og det er som regel når jeg så har, ikke fået sat grænserne... Fået afgrænset mig selv i forhold til, til andre eller at jeg har taget for mange opgaver på mig, som jeg i virkeligheden ikke magter, så kan jeg mærke signalerne i kroppen (linje ) - Ja det har det, men det er også der det er svært, altså for det, det, det, det er jo flydende og det, det er jo, det er jo det der samspil med omgivelserne, og de krav der ligger som er svært (mærke egne grænser og behov, har det ændret sig) (linje ) - Nærvær/koncentration: I enrum er det jo blevet meget bedre, men, men jeg glemmer det jo hurtigt når jeg er sammen med andre (linje ) - Jeg prøver måske nok og spare lidt på mig selv, mine egne ressourcer, men det er en evig kamp (linje ) - Søvn: Jeg sov jo konstant, nærmest 24 timer i døgnet... Altid træt. Der er jeg jo mere vågen, men det tænker jeg også er en del af, af medicinen (linje ) - Jeg har rigtig mange ideer og tanker og sådan noget, men fra tanker til handling, der er altså rimeligt langt (linje ) - Glemsomhed/Organisere: Det er det samme, det er ikke min stærke side, vi kan godt lave lister og noget der skal holde mig fast, men ved du hvad, jeg er lynhurtigt et andet sted, jeg er ikke ret god til at gøre tingene færdig på en gang og så Side 76 af 90

77 videre til den næste. Det er meget uorganiseret (linje ) - Humør: Der er kommet et raseri (efter behandlingsstart). Jeg har altid haft et iltert temperament. Der er ikke så mange varsler. Og det, det, det bliver jo meget voldsomt. Vi snakkede om det hernede i fysioterapien, at det nok er en måde, at skabe plads til sig selv, når man er ved at ved at blive kvalt i krav, så kommer raseriet som en, en måde at skabe plads til sig selv (linje ) - Jeg er begyndt og stille nogle modspørgsmål (linje ) - Før, der ville jeg bøje hovedet og sige undskyld, så der er jeg i stand til, og det tror jeg egentlig også er det rent fysiske, og holde fast i mig selv, så jeg er i stand til at blive i situationen og tænke mig om (linje ) - Det har hjulpet mig til, virkelig og forstå hvor meget det betyder at man selv har en frihed til at være der som menneske, og det gælder egentlig både i forhold til ens fortid og dem man møder (linje ) Behandlingen som helhed (kuglepen) - Det har jo gjort at det er en tilværelse som er til at holde ud ikke, det var den ikke før, så.. det er den jo nu, i perioder rigtig godt, og så ryger man jo lige ned igen (linje ) - Jeg har fået nogle teknikker som gør at jeg ligesom kan, for det første, genkende hvad det er der sker, for det har også været en lang proces, at ligesom finde ud af, jamen hvorfor reagerer jeg sådan, og hvor kommer det fra. fordi det har været så ulogisk mange gange (linje ) - Finde flowet, og finde balancen inde i mig selv, og finde, altså fundamentet og det er jo også der at jeg skal søge ind og få fokus når jeg kan mærke at tingene er ved at køre, køre af sporet for mig (linje ) - Fysioterapeuten er jo god til og spore sig ind på hvor det er, og nu kender hun mig også efterhånden rigtig godt. Jeg synes hun har været god til hele vejen igennem at mærke, hvor er jeg, skal vi lavet noget i kroppen nu fordi at jeg simpelthen kører for meget oppe i hovedet, så jeg skal have mig derned, og blive samlet eller er det noget samtale lige nu for at få nogle ting, der går mig på, på plads, førend at vi kan, at vi kan køre videre. Jeg har følt mig anerkendt som menneske. Jeg har mødt et menneske som har troet på mig, har vist hun troede på mig og har kunnet se mine kvaliteter, og det har jeg også haft brug for (linje , ) Side 77 af 90

78 - Jeg har haft stor brug for lige at blive centreret og samlet (linje 354) - Jeg får skilt tingene ad igen, så det ikke kører i en lang spiral nedad fordi at vi får snakket om, hvad jeg har af muligheder, og gøre selv, og hvor jeg skal trække mig og sige fra, så det er egentlig lidt det der, både med at få skabt overblik, et frirum for mig selv (linje ) - Også, har jeg jo også oplevet, sådan, lettelsens træthed, at det er okay at være mig, men træthed fordi at jeg lige er brugt, men også en, en ro (linje ) - Når jeg bliver presset så gør jeg det faktisk automatisk nu (laver en rokkende bevægelse), det er en måde at få ro på (linje ) - Det har også været fordi at fysioterapeutens kemi passer mig rigtig godt (linje ) Anden behandling (blå) - Fuldstændig 100 procent sikker på at det er behandlingen der har gjort at jeg har rejst mig op igen og er kommet hertil, og, og har nogle muligheder i mit liv som jeg ikke havde før, og selvfølgelig i kraft af mig selv men det er på baggrund af de redskaber som jeg har, har lært dernede (linje ) - Det er jo egentlig mere, altså, medicin, medicinering. og det er også sådan jeg har oplevet at det er rigtig meget medicinering (linje ) - Der har jeg jo selvfølgelig også kunne mærke at medicinen har været inde og hjælpe mig lidt, men det fjerner ikke de steder hvor jeg har svært ved at koncentrere mig (linje ) Kropssyn (orange) - Jeg kan også mærke, nu hvor jeg snakker, når jeg kan mærke mig så bliver jeg følelsesmæssigt påvirket som jeg gør, at, at jeg bruger meget fokus på og, netop det der med at mærke flowet, og på at prøve at trække vejret og rette mig op og kigge op på et spot oppe på væggen (linje ) - Efter jeg har arbejdet med det her kan jeg rent faktisk se at jeg slet ikke har kunnet mærke min krop, slet ikke har haft koblingen nærmest mellem, ja mellem hoved og krop, øøhm og der er ingen tvivl om at de 2 ting er en og samme organisme som, som spiller sammen, og som er mig. Og hvis man glemmer den ene del så går det bare totalt galt (linje ) - Nu kan jeg fornemme at når jeg kører for meget oppe i Side 78 af 90

79 hovedet, så skal jeg bare ned i kroppen (linje ) Accept/anerken delse (gul) Omgivelser (grøn) - For mig handler det egentlig om og acceptere at det er den rolle som, som jeg har (linje ) - Også belastet af, af vores søn, som ikke gik i skole (barn med ADHD) (linje 56-57) - Og så oven i min træthed, så har jeg ham, og hans angst. Vi bliver presset af systemet og lærere og sådan noget der (linje ) - Altså jeg mister overblikket derhjemme, og det gør jeg fordi at der er masser af løse ender og bunker som vi ikke, som jeg ikke kan tage mig af (linje ) - Der bliver vi en ekstremt presset familie, fordi han kan ikke læsse ekstra over på mig, og jeg kan egentlig heller ikke hælde ekstra over på ham, altid selvom han løfter meget (linje ) - Jeg kan også mærke raseriet i forhold til systemet og skolen og sådan noget (linje ) - Jeg kan ikke passe ind, i det.. egentlig det samfund som vi har vel (linje 1283) - Jeg vil have den frihed til at være som jeg er uden, selvfølgelig, at det handler om at gøre skade, eller fuldstændig anarkisme, det er gået op for mig i en grad at den personlige frihed er så vigtig (linje ) - Jeg føler mig bare undertrykt på en anden måde, i vores system, og i skolesystemet, når man ikke kan få sit barn til og, og passe ind og fungere, på de præmisser der nu engang er (linje ) Selvmordstank er (lilla) - Jeg var ude af stand til faktisk og mærke at glæden, og lysten til noget var der ikke og smerterne fyldte meget, og ja døden var udvejen. Det var lidt tanken om at det var udvejen, væk fra alt ansvaret og sådan har jeg det jo ikke mere. Når jeg bliver presset og ked af det så tænker jeg ikke på det længere, som en løsning. Så har jeg jo mere fokus på at jeg igen skal finde ind til noget i mig selv sådan at jeg kan være der for min familie bedst muligt (linje ) Side 79 af 90

80 Interview 4 meningsbærende enheder: Tema Interview 4 Symptomer før/efter (pink) - Der havde jeg det simpelthen så dårligt og jeg kunne ikke ret meget (linje 20-21) - Jeg havde rigtig meget spændingshovedpine (linje 21-22) - Min krop var så spændt at musklerne var helt syrede til (linje 22-23) - Jeg kunne også vågne op og være helt følelsesløs i mine arme (linje 26-27) - Kroppen har virkelig sat mig ud af spillet (linje 31-32) - Var ikke i stand til at gå små ture, bare det at følge mine børn til skolebussen 500 meter fra vores hus det var anstrengende (linje 32-34) - Det giver kvalme, det giver svimmelhed hvis jeg bliver presset - det gør det stadigvæk. ja og så bliver jeg jo meget træt, altså jeg havde det simpelthen sådan, jeg forestillede mig og være sådan en hjerneskadet der nærmest bare sad derhjemme som sådan en grøntsag og bare kunne kigge ud i luften. Det var sådan jeg følte mig (linje 35-39) - Har været utrolig lang tid om at komme op om morgenen (linje 41-42) - Jeg har været meget under pres og er det til dels stadigvæk (linje 82-83) - Da jeg startede behandlingen der var jeg jo kun i stand til at ligge ned og bare det at skulle modtage en besked og få den fra mit hoved og bevæge en hånd det var anstrengende, hvor at efterhånden så blev vejrtrækningen koblet på og nu der er jeg kommet i siddende stilling hvilket er meget meget udfordrende (linje 88-93) - Svimmelheden den har jeg så fået mere klarhed på hernede, med vejrtrækningen, hvordan det hænger sammen med at der ikke kommer ilt nok til musklerne, så på den måde giver det også en ro at man ved hvordan det hænger sammen (linje ) - Fra at være den der grøntsag der sidder bare og kigger ud i luften altså der har jeg jo mere hold på mit liv altså hvor jeg Side 80 af 90

81 kan bidrage med flere ting øhh men jeg kan jo stadigvæk ik ret meget (linje ) - Træthed (linje 219) - Koncentrationsbesvær: Det er der i høj grad, og det er når der er situationer hvor man skal koncentrere sig og det er jo så os med til at trætte mig, også det at indgå i sociale sammenhænge (linje ) - Men det er jo fordi jeg har fået mere energi at jeg så også kan komme ud og være med i flere sammenhænge (linje ) - Der er så meget jeg gerne vil og lige så snart at jeg lige har en lille smule energi eller jeg føler at nu går det lige lidt bedre så er jeg i fuld gang med at gøre et eller andet og så kører den jo lige i ring og så får jeg lige et gok i nøden (linje ) - Det er jo positivt at jeg hele tiden kan noget mere men det er svært (linje ) - Glemsom: ja det er jeg jævnt tit (linje 285) - Kan jeg endda sidde i min bil og være på vej et sted hen og pludselig så kan jeg ikke huske hvor jeg er på vej hen det er grimt (linje ) - Bedre humør når man kan gøre nogen af de ting man gerne vil og så prøver jeg at finde glæde ved de små ting i hverdagen det er glæde ved og være i nuet, så der er masser af glæde og idet at jeg bare kan være mere oprejst så kommer der også mere glæde i ens liv fordi man kan se flere af de små ting (linje ) Behandlingen som helhed (kuglepen) - Du skal jo have kontakt til dig selv og det der gør meget for mig det er jeg, jeg får mærket hvordan kroppen reagerer, jeg får mærket hvordan er min vejrtrækning, det tænker jeg jo ikke over i det daglige, det bliver meget tydeligt for mig når jeg kommer herned om min vejrtrækning den sådan kører på overfladen eller om jeg er i stand til at få vejret trukket længere ned i maven, det fortæller mig jo lidt om os hvor presset jeg er. I det daglige får jeg ikke mærket de kropslige reaktioner. Jeg bruger den kobling til at se om de valg jeg træffer i mit liv om det jeg beskæftiger mig med om jeg er på rette vej. Fordi min krop den lyver ikke for mig, så jeg har enormt stor gavn af behandlingen (linje ) - Men det er også meget hårdt og erkende hvor lidt man kan, Side 81 af 90

82 og hvor lidt der skal til og påvirke en for det kommer så tydeligt frem i behandlingen (linje ) - Så det er nogen meget meget små skridt man skal lære og se som en positiv udvikling, det er noget der går meget langsomt (linje ) - Jeg synes ikke man kan skille det ud fordi det er jo netop den kobling der er mellem samtalen og så det at man kan hvordan kroppen har det og der er nogen dage hvor det er lettere end andre (linje ) - Ikke en mirakelkur, det er jo dig selv der skal gøre arbejdet, det er jo ik fordi du lærer et eller andet redskab så det pludselig virker, det er nogle små glimt du får (linje ) - Hvor længe varer behandlingen: det varer ved indtil jeg går ud af døren altså fordi så skal jeg jo igen tage mig sammen men bevidstheden og de ting der sker undervejs dem tager jeg jo med mig altså og skal jo efterhånden omsættes så jeg når og reagerer hurtigere på og sige fra overfor nogle ting der går ind og belaster min organisme for at jeg også skal blive bedre til og passe på mig selv (linje ) - Jeg føler jo jeg er i gode hænder (via terapeuten) (linje 196) - Det er svært at have en forventning, det er jo igen og bare glæde sig over de små fremskridt, hvor jeg så også tror behandlingen ville ha meget stor gavn af at blive suppleret os med nogle psykologsamtaler (linje ) - Behandlingen er jo ikke noget der går ind lige og lindrer noget bestemt altså man kan sige fordi at samtale os er en del af behandlingen så er der en ventil (linje ) - Det er jo og lige komme ned og så få mærket sin krop og få trukket vejret og det igen at få vejret ned i maven om man kan det og det er jo også et eller andet med om man kan give slip (linje ) - Den musik der har været brugt hernede den har jeg oplevet hvor jeg har haft den sat på derhjemme og hvor jeg egentlig ikke skulle lige ligge og slappe af jeg hørte bare lige musikken men der ku jeg se at kroppen den reagerede som den gjorde hernede og det var jeg var helt høj over den oplevelse (linje ) Anden behandling (blå) - I lange perioder har jeg ikke følt mig deprimeret men jeg har haft symptomerne men jeg har haft meget livsappetit og lyst Side 82 af 90

83 til ting men jeg har bare ikke magtet det (linje 69-71) - Nu får jeg også medicin for ADHD'en og der er sket en rigtig positiv udvikling, der er jo sket mange ting efter at jeg er kommet i medicinsk behandling for ADHD (linje 73-75) Kropssyn (orange) - Det er medicinen der har gjort at jeg sover mindre (linje 381) - Jeg var klar over at krop og psyke hænger sammen (linje 53) - Der er overensstemmelse mellem det jeg oplever på det kropslige plan og så den situation jeg befinder mig i (linje ) - Det er jo det med at man skal lære de der kropslige signaler og så lære og stoppe op og reagerer. Man blir mere tro mod sin krop og man blir klogere på hvad er det for nogle signaler der betyder hvad i kroppen (linje ) - Jeg har lært og blive ven med min smerte så for mig der er det mere sådan et samarbejdspartner på den måde så stresser den ik mere, men er et vink med en vognstang om at det nu er det bare for meget. Man blir os meget klogere på sine omgivelser (linje ) - Der er mange der ik blir forstået fordi det er svært når det er at man godt kan sidde og snakke og se almindelig ud og så kan de ikke se hvor træt man blir når man så kommer hjem (linje ) - Øget kropsbevidsthed (linje 208) - Men nu hvor jeg kan se en sammenhæng i tingene og hvor jeg jo bare stille og rolig blir klogere så er der ikke nogen uro så derfor så giver jeg mere for den her behandling end jeg gør for nogen af de der psykiatere (linje ) - Det er nemmere for mig og acceptere at jeg kan mindre så på den måde slapper min krop jo mere af (linje ) - Altså jeg går jo selv ind og tager ansvar for min situation (linje 375) Accept/anerken delse (gul) - Behandlingen har jo hjulpet mig med til at det jeg har følt det har været reelt og når man kan mærke at man blir set, hørt og forstået så kan man bedre blive rummet og os når man ved at man er ærlig overfor sig selv så er det nemmere og kan tage det næste skridt (linje ) Side 83 af 90

84 Omgivelser (grøn) - Det er nok sværest for kommunen og acceptere at det går så langsomt (linje ) - Os det og indgå i sociale sammenhænge og sådan noget fordi du blir jo nødt til at være opmærksom på hvad folk de fortæller en eller hvad de snakker om fordi ellers er man jo os en sær snegl (linje ) - Jeg er jo for god til at få en pension så jeg kan også falde ned mellem to stole der men jeg ved os at behandlingen den ikke fortsætter i tid og evighed altså så hvor jeg blir sluppet og hvad jeg kan på det tidspunkt det ved jeg ikke og usikkerheden den er ikke rar men tid det er åbenbart et parameter så og hvis den ikke var det jamen så sku vi nok lande et sted fordi det går hele tiden fremad såh det er kommunen og deres regler der stresser det er ikke behandlingen der stresser (linje ) Selvmordstank er (lilla) - Havde det ikke været for behandlingen jamen så tror jeg ik at jeg havde, havde været her i dag altså fordi med de selvmordstanker der havde været(linje ) - Jeg ved ikke om jeg havde orket og fortsætte mit liv (linje 332) Skabelon til skemaet i opgaven: Oplevet påvirkning af den ressourceorienterede fysioterapi Søvn Overskud Hyperaktivitet (motorisk uro og tankemylder) Koncentrationsbesvær og nærvær Strukturering og glemsomhed Kropsbevidsthed og forståelsen af sammenhæng mellem krop og psyke Humør Behov for behandling Grænsesætning Håndtering af hverdagen Accept af situation Side 84 af 90

85 Fysioterapeutens betydning Holdning til behandlingen Anden behandling Socialt Andre kropslige reaktioner Selvmordstanker Side 85 af 90

86 Bilag VI: Søgeprofil Titel på abstract: Cinahl: Interaction Between Patient and Physiotherapist in Psychiatric Care the Physiotherapist s Perspective Begrebsdefinitioner Cinahl headings: ADHD: A behavior disorder originating in childhood in which the essential features are signs of developmentally inappropriate inattention, impulsivity, and hyperactivity. Onset is before the age of seven. Ressourceoriented physiotherapy: intet resultat Physical therapy: The examination, treatment, and instruction of clients to detect, assess, prevent, correct, alleviate, and limit physical disability and bodily malfunction. Also the discipline. Do not use /in infancy and childhood; prefer precoordinated heading PEDIATRIC PHYSICAL THERAPY. Do not use /education; prefer precoordinated heading EDUCATION, PHYSICAL THERAPY. For further education or staff development of a physical therapist use PHYSICAL THERAPISTS/education. Psychiatric care: General care for psychiatric patients. Do not use /nursing; consider PSYCHIATRIC NURSING or specific disorder/nursing. Therapeutic: intet resultat Side 86 af 90

87 Printscreen på databasen Cinahl: Søgeord: ADHD and ressourceoriented physiotherapy Side 87 af 90

88 Søgeord: physical therapy, psychiatric care, therapeutic Side 88 af 90

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

ADHD. rammer vi plet?

ADHD. rammer vi plet? ADHD rammer vi plet? Et kvalitativt interviewstudie om skydeidrættens betydning for børn med ADHD og ADHD lignende vanskeligheder set ud fra et fysioterapeutisk perspektiv En bacheloropgave af: Else Gløe-Jakobsen,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/

Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Sådan kommer ADHD til udtryk

Sådan kommer ADHD til udtryk Fakta om ADHD Bag om bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder det kan oversættes til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD var tidligere en diagnose for

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD ADHD hos voksne Jeg er ikke doven jeg har ADHd Jeg fandt ud af det ved en tilfældighed - læste en artikel om en dame i halvtredserne, der havde fundet ud af, at hun havde ADHD. Jeg var selv 28. Jeg gik

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere