Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter"

Transkript

1 PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået støtte fra Fonden for Økologisk Jordbrug og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

2 FORORD I denne lille pjece er samlet oplysninger fra 3 landmænd, som hver på deres måde prøver at få økonomi i naturpleje med afgræsning med flere dyrearter. I Danmark er det dog ikke særlig udbredt at have flere dyrearter, men det kunne være fokus skulle være mere på især får og kreaturer til samgræsning. Der vil dog være arealer, der er så våde at afgræsning ikke kan lade sig gøre uden en form for afvanding. De regler som dyreholdere skal opfylde for at få tilskud til feks naturpleje af forskellige arealer i 3 eller natura 2000 områder bør være meget lempelige, så der er nogen, der i fremtiden kunne se dette som et levebrød. Vi takker de 3 landmænd for at måtte bruge deres oplysninger i pjecen, og samtidig takkes Randi Worm, dyrlæge ved Kvægdyrlægerne i Varde og Jens Christian Skov, fåreog kvægbrugskonsulent og Bjarne Hansen, økologikonsulent, Økologisk Landsforening for et rigtig godt samarbejde i projektet. Dec Kirstine Lauridsen, projektleder, Økologisk Landsforening, okologi.dk NATURPLEJE HVORDAN Vi har forskellige muligheder afhængig af arealernes udformning. Der er mange forskellige arealtyper, hvor afgræsning ønskes. Her nævnt blot til orientering: strandenge, ferske enge, vådområder, moser, overdrev og heder. De omtalte arealer ønskes bevaret uændret og vil mange gange være i enten 3 områder, i Natura 2000 område eller andet, hvor man i de nye ordninger fra 2015 vil se på høj naturværdi (HNV) og give karakter herfor. Arealerne skal plejes efter den aftale der indgås med kommunen eller staten og kan f.eks. være: pleje af græs ordninger, som kan være ved dyretryk f.eks i juni, juli, august eller ved slåning kort græs. Her kan enten opnås et tilskud til arealet med eller uden EB (enkeltbetaling). Ved at anvende den rette græsningskombination af forskellige dyrearter, vil det være lettere at leve op til kravet om tæt og lav plantedække. Ved samgræsning kan vi også opnå en højere tilvækst hos dyrene og opretholde udbetalingen af de nødvendige støttekroner for at pleje arealerne. Hvilke dyrearter kan bruges (alle, men nogle racer er bedre end andre): 1. kvæg, stammer oprindelig fra lysåbne skove og æder et bredt sortiment af planter, men helst mest græsser. Kreaturerne 2

3 bruger tungen til at rive græsset af med. De kan være gode til tagrør og siv, da de, hvis der ikke er andet føde, vil æde nye skud og trampe resten ned. 2. får stammer fra buskstepperne, æder selektivt, og er derfor gode til at udvælge det mest næringsrige foder 3. heste, stammer oprindelig fra stepperne. Heste græsser meget selektivt, og udvælger planterne bid for bid. De skåner som regel urterne. De græsser meget i bund, men lader lange vækster stå. Vil gerne æde bark, grene og blade. Heste kan være med til at forøge biodiversiteten på arealet. 4. geder, der stammer fra buskstepper og kratskove i bjergegne. De er effektive kratryddere, så der ikke kommer invasive arter, der hvor de går. De foretrækker at æde buske, urter og yngre træer, og samtidig topgræsser de (helst ikke under 10 cm). Geder kan ikke gå på våde og fugtige arealer, og er ikke til udeliv i vinterperioden. Hvor er udfordringerne, når de beskrevne arealer skal afgræsses: 1. Kan dyrene gå der og i hvor lange perioder i f.eks vådområder 2. Kan der laves foldskifte og sammenhængende arealer ved naturplejen 3. Bestemte dyr på bestemte arealer ældre dyr skal lære yngre 4. Biodiversiteten og hensynet til bestemte planter f.eks. orkideer, plettet gøgeurt osv 5. hegning tilpasset de forskellige dyrearter løsning er, at der sættes hegn op, så flere dyrearter kan afgræsse arealerne. 6. løse hunde/rovdyr Hensynet til dyrene: parasitter 1. tilvækst/mælkeproduktion 2. kalve, lam eller føl, kan de også gå på arealet? 3. giftige planter f.eks. engbrandbæger, ørnebregner (nye skud) m.fl. 4. vådområder Ved samgræsning har vi mulighed for følgende: 1. mere biodiversitet på arealerne 2. større og bedre udnyttelse af græsningsarealerne 3. bedre dyrevelfærd 4. tilskud til pleje af de arealer, der indgår i en naturpleje 3

4 Beskrivelse af ejendom vedrørende best practice CASE 1 EJENDOMMEN Areal I alt 47 ha + 30 til 50 ha naturarealer. Det forpagtede areal udgør 22 ha sædskifteareal og de 30 til 50 ha naturarealer, hvor der er forskellige aftaler. Af de 25 ha ejede arealer er der kun 9 ha sædskifteareal resten er naturarealer (vedv. græs, overdrev og sump bla. en hængesæk). Naturarealerne 10 ha ejede areal er fredet, og er 3 område. De 30 til 50 ha naturarealer er fordelt på 5 ha hede, 5 ha overdrev, og ca. 25 ha strandeng. Indtægter og omkostninger til naturarealet Der søges enkeltbetaling på de arealer, hvor det vurderes, at det kan lade sig gøre (det er meget lidt af natur-arealet, der søges på. Der betales en forpagtningsafgift til udlejer fra 0 til 1000 kr. pr. ha afhængig af risikoen for træk i støtten. På omdriftsarealer betales normal forpagtningsafgift for området. Forpligtigelser på naturarealerne Græstryk dyreenheder pr. ha vurderes løbende af landmanden Periode arealet skal afgræsses er normalt fra primo maj til udløb af oktober. Men det afhænger af arealets tilstand og eventuelle botaniske hensyn. Her tænkes på biodiversitet og beskyttede urter. Besætningen Kreaturer (gl. jysk - SJM ) 18 stk. ammekøer Får af racen Dansk landracefår, Ertebøllefår 70 moderfår Følgende strategier for afgræsning på naturarealerne gennemføres parasitter, skiftende dyrearter På en del af arealerne foreta- 4

5 ges foldskifte både af hensyn til parasitbelastning, men også af botaniske hensyn. Samgræsning eller efterfølgende græsning af de forskellige dyrearter Der græsses med får og kreaturer. Kreaturerne anvendes til at tage de grovere vækster og efterfølges så af fårene, der tager genvæksten. Hvilke dyreracer/arter er bedst til at pleje de forskellige arealer Der anvendes får og kreaturer på alle arealerne undtagen hedeområdet. På hedearealet ligger der en del gravhøje, der ikke ønskes afgræsset af kreaturer, da de tungere dyr kan skade gravhøjene. 5

6 Beskrivelse af ejendom vedrørende best practice CASE 2 EJENDOMMEN Areal I alt 30 ha eget + 50 ha naturarealer, der plejes for en kommune. Naturarealerne 50 ha hovedsagelig engarealer og mose. Der er både høj jord og lavbundsjorder i de lejede naturarealer. Det var en forudsætning for at kunne bruge det til de kreaturer, der går på arealet. Der kan tages høslæt af noget af arealet. Indtægter og omkostninger til naturarealet Der søges enkeltbetaling og MB tilskud på arealerne, hvor det vurderes, at det kan lade sig gøre. Der er arealer, der er så fugtige eller ukurante, at der ikke søges tilskud. Der betales et symbolsk beløb/ ha, da alt arealet er naturplejeareal. Arealet er hegnet af kommunen. Der har været nogen snak om, hvem der skal vedligeholde hegnet i løbet af sommeren og nu går kommunen hegnet efter nogle gange i løbet af sommeren (holder græs væk mv). Forpligtigelser på naturarealerne Græsset skal afgræsses og derfor holdes, så det er synligt afgræsset. Besætningen Kreaturer ca. 20 stk. ammekøer af herfordracen, der går med kalve på arealet Får ca. 30 stk. moderfår af racen Texelkrydsninger Følgende strategier for afgræsning på naturarealerne gennemføres parasitter, skiftende dyrearter Der laves ikke foldskifte, men slæt på enkelte arealer, hvor det kan lade sig gøre Der har været et voldsomt problem med leverikter i 2013 Der er ikke nogen strategi for parasitbekæmpelse. Samgræsning eller efterfølgende græsning af de forskellige dyrearter Fårene har gået på nogle af arealerne sammen med kreaturerne, da fårene ikke kan holde arealet, som det ønskes alene. 6 Forbedringsforslag: 1. Lav foldskifte mellem arealerne, og benyt fårene og kreaturerne

7 på skift eller sammen, så parasitbelastningen reduceres uden brug af behandlinger. 2. Lav en strategi for leveriktebekæmpelsen. Kontroller slagteresultater, og se hvor mange dyr der har bemærkninger idag, og udfør tiltag, og følg hvordan det går de næste 2 år. 7

8 Beskrivelse af ejendom vedrørende best practice CASE 3 EJENDOMMEN Består af et stort område med naturpleje. Der indgår et græsningslaug, som ejer en del får. For hvert moderfår, der afgræsser betales der et beløb for afgræsningen af arealerne. Græsningslauget har en græsningsaftale på 16 ha, og en lokal gruppe hesteejere har en kontrakt på 6 ha. Disse to arealer er i umiddelbar nærhed af hinanden, og drives delvis i fællesskab, så hestene græsser i perioder i den store fold på 16 ha og fårene græsser i den mindre fold på 6 ha, netop med fokus på at minske smittetrykket fra indvoldsorm. Ejeren sætter i en kortere periode ca. 10 galloway stude ud i folden, for at sikre tilstrækkelig græsning i tagrørene i vandet og i vandkanten. Dette er også med til at sænke smittetrykket for indvoldsorm hos fårene. Naturarealerne er fredet, og er i et 3 område og i Natura naturarealer kan beskrives som overdrev, heder, strandenge, rør, krat (pilekrat), klitter Indtægter og omkostninger til naturarealet Der søges græsningstilskud til nogle af arealerne, hvor det vurderes at det kan lade sig gøre. Der betales et beløb pr. moderfår, der går på arealet. Der er givet tilskud til rydning (pilekrat mv) Der er givet tilskud til hegning Forpligtigelser på naturarealerne med græsningstilskud Skal overholde de generelle bestemmelser med at være synligt afgræsset pr. 1. september Besætningen Kreaturer (Galloway) 10 stk. stude Heste (flere forskellige racer ) ca. 5 til 8 stk Får af forskellige racer fra et græsningslaug ca. 40 moderfår 8

9 Følgende strategier for afgræsning på naturarealerne gennemføres parasitter, skiftende dyrearter Kreaturerne flyttes for at få afgræsset de arealer, der søges græsningstilskud på. Der foretages ikke foldskifte i løbet af sommeren for at undgå parasitter. Der hegnes heller ikke arealer fra. Behandlinger for lungeorm. Lungeorm har været et årligt tilbagevænnende problem Det er også noteret at får er meget følsomme overfor parasitter. Samgræsning eller efterfølgende græsning af de forskellige dyrearter De forskellige dyrearter har i perioder gået på samme areal, men der er ikke lavet en decideret strategi for at udnytte deres forskellige egenskaber ved plejen af naturarealet. Hvilke dyreracer/arter er bedst til at pleje de forskellige arealer De små kødkvæg kan gå på nogle af arealerne med naturpleje, sammen med en kalv. Heste skal have dårligere græs, for at undgå velfærdssygdomme. Islændinge, fjordheste og vilde ponyer vil her klare sig bedst. I områder i nærheden afgræsses klitheder med islandske heste. Her indgår ejerens stude, som supplement, da studene græsser hårdere på pilen end hestene. Studene bliver også lukket på arealet, da der er i underkanten af heste til at pleje arealet nok med deres afgræsning. I 2014 har der gået islandske heste på arealet også i november og december, og de har klaret sig fint uden suppleringsfoder. Forbedringsforslag 1. Lam må ikke gå på arealet efter 1. september, da parasitbeladstningen da bliver for høj. 2. Oftere foldskifte ved opdeling af arealet, så dyrene kan flyttes oftere, både for at opretholde en god tilvækst og undgå parasitbekæmpelse med medicin. 9

10 GODE RÅD TIL DE 3 CASE OG GENERELT Foldskifte er vigtig del, når man har kreaturer, får og heste på græs. Det gælder især for 1. gangsgræssende lam og kalve for moderat smitte med løbe/tarmorm, men også for ældre dyr, når vi taler om lungeorm og leverikter. Og hvis naturarealer skal bruges i større omfang, og dyreholderen skal have en indtægt ud af det, skal der være mulighed for benyttelse af arealer, hvor der kan laves foldskifte, så vi hele tiden har græsareal, der kan give både til vedligehold og tilvækst, hos de dyr der går på arealerne. Lad dyrene skifte fold en gang pr. uge eller oftere, hvis der er mulighed derfor. Lad markerne holde et hvil på ca 4 uger mellem afgræsningerne. Lad ikke græsset blive under 6 cm, men lad også være med at få det for langt, så arealet ikke bliver afgræsset nok, der hvor det er nødvendigt. Tænk løsninger med de arealer du råder over. Som regel er der flere muligheder. Samgræsning hvordan: Benyttelse af kreaturerne først på arealet, og efterfølgende afgræsning med får vil give en fortyndingssmitte med parasitter. Kreaturer efterlader kort græs, som fårene gerne græsser efterfølgende. Hvis vi så også kan få heste med ind, vil vi kunne be- Slætstrategi sammen med foldskifte til nedsættelse af smittetryk (ø). Foldskifte til bekæmpelse af parasitter (n). 10

11 grænse især de dyreartsspecifikke parasitter meget mere, end hvis der kun afgræsses med en dyreart. I figuren side 10 kan ses hvordan de forskellige dyr græsser, hvilket måske kan hjælpe til med vurdering af, hvad der passer bedst til de forskellige arealer der skal naturplejes, og ellers passes med afgræsning. Pas på med hvilken aftale der indgås med kommunen eller staten, når der ses på hvordan arealerne ønskes afgræsset, dyretryk eller græsningsperiode. Aftalen skal passe til det areal der forefindes En uønsket art, som engbrandbæger, kan i et tørt forår(april, tidlig maj) bekæmpes ved afgræsning med får, da fårene æder de første skud af planten. Derimod, skal fårene af arealet, hvis der findes orchideer, der blomstrer, på arealet. Her kan der laves en plan for, hvor ofte forskellige dyrearter må komme på arealerne, og i hvilke perioder af afgræsnings sæsonen, de skal holdes væk. Så vil både plantebiodiversiteten og dyrenes velfærd forhåbentlig gå op i en højere enhed. BEHANDLING FOR LEVERIKTER Det er vigtigt at vælge det rigtige middel til behandling afhængig af årstiden. (Spørg så du vælger den rigtige løsning). Valbazen Closamectin/Biomectin plus Fasinex KVÆG Husk det er vigtigt at få styr på smitten med leverikter, i våde og fugtige arealer, og langs vandløb. Det er ikke nok at en lodsejer langs en å gør en indsats for at få rene dyr ud i foråret, det skal alle dyreholdere gøre. (se også andet materiale fra projektet herom). Valbazen Tidlige larvestadier Larver Voksne Closamectin/Biomectin plus Fasinex Leverikternes alder (uger) FÅR Tidlige larvestadier Larver Voksne Leverikternes alder (uger) 11

12 Her er det våde areal blevet frahegnet, så dyrenes adgang til at drikke fra det våde område er væk.

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning

Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Arealer til bortforpagtning:

Arealer til bortforpagtning: Arealer til bortforpagtning: Delområde Areal Driftsform Markbloknr. Brutto areal (ha) Store Vildmose Ørnefenne 57 Afgræsning /Slæt Økologisk status 547343-86 9,36 Ja 1/1-2019 31/12 Store Vildmose Damfenne

Læs mere

Pas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link.

Pas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link. FlexNyt Indhold Pas på når du stabler halmballer Husk at overholde plejekrav på græsarealer og udyrkede arealer Nogle praktiske erfaringer med bekæmpelse af lysesiv Hold dit korn tørt Parasitter Randzonelovens

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land

Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land DCE/DJF-konference Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land - 30. november 2016 Chefkonsulent Kim Holm Boesen Miljø &

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Notat om afgræsning af kommunale arealer Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på

Læs mere

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer 1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje

Læs mere

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

Pleje af tørre naturtyper

Pleje af tørre naturtyper Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis

Læs mere

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Parasitbekæmpelse på græs får og geder

Parasitbekæmpelse på græs får og geder Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold DIAPLAN møde Koldkærgård den 11. juni 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Hvorfor interessere sig for støtteordningerne? Vigtigste

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis Oplæg økologisk kongres 30/11 2017 v. Michael Kjerkegaard Præsentation af ERFA gruppen omhandlende holistisk afgræsning:

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Grovfoderseminar 2002 V/ dyrlæge Astrid Mikél Jensen Dansk Kvæg Strategi til forebyggelse af 1. Græsmarksparasitter Hvilke parasitter?

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Bedre pleje af den lysåbne natur

Bedre pleje af den lysåbne natur .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Bedre pleje af den lysåbne natur Barrierer og løsninger Udarbejdet for Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN), november 2009 Af Thyge Nygaard, Cand. Agro,

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer

Læs mere

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 238 Egtved Ådal Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal. 4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække

Læs mere

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering DE EVIGE GRÆSMARKER Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering FORORD En græsmark, der i princippet ligger evigt hen og aldrig pløjes op, kan med den rigtige afgræsningsmetode

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

Afgræsning og slæt. Hundevæng Overdrev. Side 1 af Naturstyrelsen Storstrøm

Afgræsning og slæt. Hundevæng Overdrev. Side 1 af Naturstyrelsen Storstrøm Afgræsning og slæt Hundevæng Overdrev 21-04-2015 Naturstyrelsen Storstrøm Side 1 af 8 Aftale 1 AFTALENS PARTER Mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen Storstrøm, Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F. (herefter

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Naturpleje i praksis. vfl.dk

Naturpleje i praksis. vfl.dk vfl.dk Indhold Pleje af naturarealer... 4 Afgræsningsbehov... 5 Græssende dyr... 6 Udbytteværdi fra forskellige naturtyper... 8 Egnede græsningslokaliteter... 10 Praktiske forhold omkring græssende dyr...

Læs mere

Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg

Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg Et tilbageblik på miljøordninger 1994 MVJ ordninger (5, 10, 20 år) SFL-områder, Amter

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2016 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal

Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal 1 Fotograf til fotos i denne pjece: Carsten Cramer. 2 Hvad er Smart Natura? Smooth Methods of communication, cooperation and Awareness Raising

Læs mere

HOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk

HOLISTISK AFGRÆSNING. Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, Økologisk VKST Økologisk Inspirationsdag, 15. November Økologisk HOLISTISK AFGRÆSNING Sophie T. Madsen Grovfoderkonsulent, VKST Inspirationsdag, 15. November 2017 Dagsorden Oprindelse Hvad er holistisk afgræsning? Fodringspotentiale i højt græs Danske erfaringer og

Læs mere

Græsningsaftale. Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.:

Græsningsaftale. Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Græsningsaftale Ejer/forpagter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Dyreholder Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Græsningsarealet Aftalen gælder for græsningsarealet på ejendommen på adressen: Blok

Læs mere

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015 Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer Plantekongres 15. Januar 2015 Frivillig naturpleje med tilskud, Flere af de gode arealer skal med Overordnet ramme = Politiske beslutninger

Læs mere

UDKAST. 2. planperiode. Natura 2000-handleplan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

UDKAST. 2. planperiode. Natura 2000-handleplan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 UDKAST 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Rusland, Natura 2000-område nr. 132, Habitatområde

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning

Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning Naturens Rige rummer en række særlige naturarealer, og kommunen ønsker at give en

Læs mere

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgeskema rettet mod lodsejere i de to pilotområder Demografi 20-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71+ Alder Køn Mand Kvinde Er du fuldtidslandmand? Hvad din

Læs mere

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Baggrund: Landbrugsarealet i DK udgør 61 % (EU gennemsnit 43 %) Pløjes DK 56 % (EU 25%) Markerne bliver stadig større og mere intensivt dyrkede (1995-2015

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

Navn. Virksomhed. Telefonnr.   Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Postboks 2456 1780 København V Tlf.nr. Fax nr. 3395 8000 3395 8080 Fællesskema 2014 Arealstøtte og husdyrpræmier Jordbrug

Læs mere

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011. Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhvervstyrelsen Koordinationskontoret for landdistrikter og erhvervsudvikling Nyropsgade 30 1780 København K koordination@naturerhverv.dk Høringsfrist 9. dec. 2011 8. december 2011 Vedr. Høringsudtalelse

Læs mere

FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET

FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET FORMÅL Fra blomstrende overdrev fyldt med sjældne dagsommerfugle til fugtige kær spækket med orkideer: ansvaret for plejen af mange af Danmarks mest

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner NOTAT Miljø og Natur Sags id.: 01.05.18-P17-2-14 Sagsbeh.: DL16CB/DL18LP 02-03-2015 Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner 2016-21 Naturstyrelsen har offentliggjort forslag til Natura 2000-planerne

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013

Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013 Fyn J.nr. NST-4160-00162 Ref. ANCTH Den 21. januar 2013 Referat fra offentligt møde om Gamborg Nor projektet, torsdag den 17. januar 2013 1) Velkomst og indledning Inden det offentlige møde gik i gang,

Læs mere

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver: Varde Kommune

Læs mere

Bilag til: Vild Med Vilje i Kolding Kommune.

Bilag til: Vild Med Vilje i Kolding Kommune. Bilag : Vild Med Vilje i Kolding Kommune. Projekter igangsat i 2016 Hidtidig drift Driftsændring Effekt (værdiskabelse) på hhv. biodiversitet og oplevelsespotentiale og eventuelle reaktioner fra interessenter

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Danske Miljøadvokater 18. maj 2017

Danske Miljøadvokater 18. maj 2017 Side 1 Danske Miljøadvokater 18. maj 2017 Lovpligtig erstatning v/advokat Britta Moll Bown Side 2 Lovpligtig erstatning Naturbeskyttelseslovens kap. 2a mfl. Erstatning efter vandløbsloven Erstatning for

Læs mere