Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Capital Karin Kunzendorf Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 22. maj 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud i Rønne af professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret betinget positivt, jf. 13, stk. 2, 2. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet samlet set ikke er opfyldt. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i: Akkrediteringsrådet 6. juni 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Kriterierne 10, 12 og 15 er delvist opfyldt. Kriterierne 2 og 14 er ikke opfyldt. Kriterium 2 Akkrediteringsrådet bemærker kritisk, at udbudsstedet kun i ringe grad har systematisk kontakt med aftagere og dimittender, og at ledelsen derfor ikke kan træffe de nødvendige strategiske beslutninger til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans.

2 Kriterium 10 Akkrediteringsrådet finder, at udbudsstedet ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken. Kriterium 12 Akkrediteringsrådet finder endvidere, at udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad fremmer internationalisering. Kriterium 14 Akkrediteringsrådet bemærker kritisk, at udbudsstedet ikke arbejder systematisk og løbende med at sikre kvaliteten af udbudsstedets aktiviteter, at udbudsstedet ikke inddrager eksterne interessenter, og at opfølgningen på de gennemførte evalueringer er utilstrækkelig. Kriterium 15 Endvidere finder Akkrediteringsrådet, at udbudsstedet ikke systematisk indsamler viden om årsager til frafaldet på udbudsstedet, og at udbudsstedets indsatser for at reducere frafaldet derfor ikke er tilstrækkelig koblet til årsagerne til frafaldet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Akkrediteringsrådet finder at der er væsentlige kvalitetsbrister på udbudsstedet, og rådet ser det som afgørende at ledelsen på institutionen tager et aktivt ansvar for at følge op på de identificerede problemer. Ansøger gives en frist på 12 måneder til at rette op på ovenstående forhold beregnet fra meddelelse af denne afgørelse. Inden udløbet af denne frist skal ansøger indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter Danmarks Evalueringsinstitut udarbejder en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport, jf. 15 i bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademi-uddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Uddannelsesministeriets godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Det betyder, at der kan klages til styrelsen, hvis uddannelsesinstitutionen mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for

3 akkreditering af professions- og erhvervsakademiuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2 fastsat til senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt uddannelsesinstitutionen. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

4 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Version 2 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

5 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen University College Capital i Rønne 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

6 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 7 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 11 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

7 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals (UCC s) udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Rønne. EVA indstiller udbudsstedet til: Betinget positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4 i akkrediteringsrapporten). Derudover bygger den på institutionens plan for hvordan den vil følge op på de problemer der er påpeget i rapporten. Planen er indhentet efter EVA s offentliggørelse af første version af rapporten, og dette er således anden version af rapporten som efter Akkrediteringsrådets anmodning er blevet tilføjet en uddybet begrundelse for indstillingen. Der er ikke foretaget nogen ændringer i vurderingen af de enkelte kriterier fra første til anden version. Et udbudssted indstilles til betinget positiv akkreditering når det eksterne ekspertpanel vurderer at kriterierne for relevans og kvalitet samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne blive opfyldt inden for en periode på 12 måneder. Begrundelse for indstilling Ekspertpanelets og EVA s indstilling bygger, foruden en vurdering af de enkelte kriterier, på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har planer for eller allerede har iværksat tiltag for at løse problemerne. Det er i den forbindelse vurderet om udbudsstedet er af en kvalitet der gør det forsvarligt i forhold til de studerende at institutionen i de næste 12 måneder udbyder uddannelsen i Rønne. Der er en række problemer på udbudsstedet som knytter sig til fem forskellige kriterier. Ekspertpanelet og EVA vurderer at udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad sikrer varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktik, og at det ikke fremmer internationalisering. Desuden indsamler udbudsstedet ikke viden om årsagerne til frafald, det har kun sporadisk kontakt til sine dimittender, det udnytter ikke kontakten til aftagerne til at sikre relevansen af uddannelsen på udbudsstedet, og det sikrer kun i ringe grad kvaliteten af sine aktiviteter gennem kvalitetssikringsarbejdet. Hvis institutionen skal kunne løse problemerne, vil det kræve en ledelsesmæssig indsats så nødvendige procedurer, fx registrering af årsager til frafald, kontakt til studerende i praktik, gennemførelse af dimittendundersøgelser og information om internationalisering, bliver sat systematisk i værk, og så ansvaret for at gennemføre og følge op på disse procedurer bliver placeret. Det vil også kræve at udbudsstedet får etableret en form for aftagerkontakt der kan anvendes til at sikre uddannelsens relevans. Og endelig vil det kræve at der tages grundigt fat i kvalitetssikringsarbejdet. 4

8 Institutionen har udarbejdet en opfølgningsplan der for hvert af de fem kriterier viser hvilke konkrete opfølgningsaktiviteter der vil blive iværksat for at højne kvaliteten på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer at opfølgningsplanen er med til at sandsynliggøre at problemerne samlet set vil kunne løses i løbet af 12 måneder. Der kan nævnes følgende eksempler fra planen: For at forbedre sin aftagerkontakt har udbudsstedet etableret et uddannelsesforum som har til opgave at samle, lytte til og diskutere alle relevante synsvinkler på forhold af betydning for uddannelsen. I uddannelsesforummet deltager flere centrale aftagerrepræsentanter, samtidig med at UCC-ledelsen er repræsenteret ved sin dekan eller prodekan. For at indsamle viden fra dimittenderne planlægger udbudsstedet fremover, til forskel fra tidligere, at anvende UCC s årlige dimittendundersøgelse på en sådan måde at udbudsstedets dimittender vil fremgå eksplicit af undersøgelsen. Desuden vil dimittenderne blive inviteret til at deltage i et kvalitativt interview i forbindelse med dimissionsfesten. Resultaterne drøftes efterfølgende i UCC s uddannelsesudvalg for læreruddannelsen. Udbudsstedet har en plan for hvordan det vil etablere en bedre kontakt mellem udbudsstedet og de studerende i de studerendes praktikperiode. Udbudsstedet har bl.a. planlagt at indføre et midtvejsmøde (en trepartssamtale) i praktikperioden. Ved midtvejsmødet mødes praktiklærerne fra praktikskolerne, de studerende og relevante undervisere fra udbudsstedet for at drøfte den studerendes praktikophold, herunder den studerendes måde at løse læreropgaver på. For yderligere at sikre kontakten mellem de studerende og udbudsstedet vil der blive gjort mere ud af at informere de studerende om hvordan kontakten mellem praktikskolen, de studerende og udbudsstedet vil forløbe i praktikperioden. Udbudsstedet har planer om at fremme internationalisering ved bl.a. at informere de studerende om muligheden for ophold i udlandet gennem de ugentlige fællesmøder og ved at den internationale koordinator fra Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS afholder informationsmøder hvert semester. Desuden vil den praktikansvarlige forud for hver praktikperiode orientere de studerende om mulighederne for praktik i udlandet. Da erfaringerne viser at studerende er de bedste ambassadører for studentermobilitet, vil udbudsstedet desuden invitere studerende fra det internationale modul på læreruddannelsen i UCC til Læreruddannelsen Bornholm. For at forbedre kvalitetsarbejdet planlægger udbudsstedet at indføre et nyt kvalitetssikringssystem. Udbudsstedet vil følge det arbejde med at implementere et nyt kvalitetssystem der pågår på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS. Kvalitetssystemet er udviklet på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, men skal efter planen implementeres på Læreruddannelsen Bornholm. Udbudsstedet fremlægger i sin opfølgningsplan en oversigt over hvordan og hvornår kvalitetssikringssystemets forskellige aktiviteter vil blive implementeret. Det fremgår desuden af oversigten hvem der er ansvarlig for implementeringen af de forskellige aktiviteter. For at forbedre udbudsstedets viden om årsagerne til frafald har udbudsstedet bl.a. planer om at registrere og kategorisere alt frafald i sit studieinformationssystem (SIS). Inden en studerende afbryder uddannelsen, vil der blive holdt en samtale mellem uddannelseslederen og den studerende om grundene til den studerendes ophør på uddannelsen. Årsagerne til frafald vil blive drøftet i det nyoprettede uddannelsesforum, og evt. aktiviteter med henblik på fastholdelse vil blive igangsat. Ekspertpanelet og EVA finder at der er alvorlige kvalitetsbrister på udbudsstedet, men at de ovennævnte aktiviteter adresserer problemerne. Ekspertpanelet har især lagt vægt på at planen systematisk opstiller opfølgningstiltag for samtlige problemområder, og at den angiver en klar ansvars- og rollefordeling, herunder at den organisatoriske tilknytning til Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS styrkes. Ekspertpanelet hæfter sig desuden ved at flere af aktiviteterne, fx uddannelsesforummet, adresserer flere problemer. Det skal dog understreges at en positiv akkreditering vil 5

9 afhænge af aktiviteternes endelige udformning, tilrettelæggelse og implementering samt af hvordan aktiviteterne fungerer sammen med den øvrige praksis når udbudsstedet om et år vurderes igen i forbindelse med en supplerende akkreditering. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) fordi udbudsstedet ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken Internationalisering (kriterium 12) fordi udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad fremmer internationalisering Gennemførelse (kriterium 15) fordi udbudsstedet ikke systematisk indsamler viden om årsager til frafaldet på udbudsstedet. Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet ikke opfylder kriterierne om: Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) fordi udbudsstedet kun i ringe grad har systematisk kontakt med aftagere og dimittender, og ledelsen kan derfor ikke træffe de nødvendige strategiske beslutninger til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) fordi udbudsstedet kun i ringe grad sikrer kvaliteten af udbudsstedets aktiviteter, fordi udbudsstedet ikke inddrager eksterne interessenter, og fordi opfølgningen på de gennemførte evalueringer er utilstrækkelig. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 6

10 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Rønne. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 7

11 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Keld Skovmand, cand.phil. i religionsvidenskab, ph.d.-stipendiat ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Har på nuværende tidspunkt orlov fra stillingen som lektor i kristendomskundskab ved Læreruddannelsen på Fyn, Professionshøjskolen University College Lillebælt. Har deltaget i ministerielle udvalg vedrørende evaluering og udvikling af skolefaget kristendomskundskab. Er desuden forfatter til flere fagbøger om didaktik, religion og medborgerskab. Rasmus Stokke, førsteamanuensis i idræt, dekan på Høgskulen i Sogn og Fjordane, afdelingen for læreruddannelse og idræt. Har erfaring med udvikling af studieplaner for faget idræt på læreruddannelsen og har deltaget i udarbejdelsen af nationale rammeplaner for idrætsfaget i folkeskolen. Tidligere seniorrådgiver ved Statens utdanningskontor i Sogn og Fjordane. Tidligere næstformand i Nasjonalt fagråd for idrett. Medlem af arbejdsudvalget for Nasjonalt råd for lærarutdanning og forfatter til en lang række publikationer om idræt. Morten Marquard Bundgaard, studerende ved læreruddannelsen i Silkeborg. Repræsentant i Lærerstuderendes Landskreds bestyrelse og medlem af uddannelsespolitisk udvalg i Lærerstuderendes Landskreds. Medlem af De Studerendes Råd ved Professionshøjskolen VIA University College og ved læreruddannelsen i Silkeborg. Lise Roar, læreruddannet, viceskoleleder på Nørre Nissum Skole. Tidligere afdelingsleder for de kommunale specialklasser på Nørre Nissum Skole. Samarbejder med Læreruddannelsen i Nørre Nissum om tilrettelæggelsen og udviklingen af praktikfaget. Er med i følgegruppen under projektet Teaching Lab der undersøger forholdet mellem teori og praksis på læreruddannelsen. Aktiv i skolelederforeningen som næstformand i lokalbestyrelsen i Lemvig. 8

12 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt Evalueringskonsulent Martin Sørensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt akkrediteringsrapporten (version 1) til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 9

13 EVA har på Akkrediteringsrådets anmodning bedt institutionen om at indsende en opfølgningsplan som skal gøre det klart hvordan institutionen forventer samlet set at kunne løse de problemer akkrediteringsrapporten peger på. Ekspertpanelet og EVA har analyseret og vurderet opfølgningsplanen. EVA har udarbejdet en revideret akkrediteringsrapport (version 2) på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den reviderede rapport (version 2) til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 10

14 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen Bornholm Snorrebakken Rønne Studiets struktur Placeringen for den enkelte studerende på den 4-årige uddannelse af fællesfagene ligger fast: KLM og psykologi: på studiets 1. år 0,2-elementet Pædagogik: på studiets 2. år 0,2-elementet Almen didaktik: på studiets 3. år Bachelorprøven: på studiets 4. år På Bornholm kan en studerende iht. dispensation fra Undervisningsministeriet starte studiet med ikke-obligatoriske linjefag. Begrundelsen for dispensationsmuligheden er, at der på Bornholm ikke hvert år kan startes linjefag i alle 3 obligatoriske linjefag pga. det lille antal studerende. Man opretter de fag, der kan skabes rimelig tilslutning til. Af denne grund er 0,2-elementet fælles for en hel årgang og læses samlet i en uge før og en uge efter praktikkerne på de to første år. Fordelingen af undervisningsugerne på uddannelsesstedet følger så vidt muligt hinanden på studiets 1. og 3. årgang og på studiets 2. og 4. årgang, således at samlæsning er mulig for linjefagenes vedkommende. Dette giver rimelige hold, både fra en økonomisk og fra en pædagogisk synsvinkel. Der er 20 praktikuger fordelt på studiets 4 år. De centrale fagområder Fællesfagene psykologi, pædagogik, almen didaktik, KLM og praktik. Linjefagene: der oprettes dansk hvert år, øvrige linjefag efter de studerendes ønsker og de økonomiske muligheder, dvs. fag med meget få deltagere kan ikke oprettes. Her henvises til lov og bekendtgørelse. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 70 pr. 1. marts

15 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Pr. 1. oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 17 Antal årsværk 4,5 De centrale praktiksteder Øens offentlige og private skoler er uddannelsens praktiksteder. De bornholmske studerende ville kunne tage dele af praktikken i udlandet eller ovre i København, men det har ingen gjort endnu. Øvrige oplysninger/særlige forhold etc. Uddannelsen har været udbudt på Bornholm siden I 2004 igangsattes den ny læreruddannelse, og stedet har således fungeret under 2 forskellige love. 12

16 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 1 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Desuden skal det bemærkes at datamaterialet fra Danmarks Statistik ikke indeholder ledighedstal for udbudsstedet i Rønne, hvorfor den gennemsnitlige ledighed fra institutionens øvrige udbudssteder er anvendt som grundlag for vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

17 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at der er flere afgørende svagheder i forhold til løbende at sikre relevansen af uddannelsen på udbudsstedet. Der er en vis kontakt med aftagere, men den viden kontakten giver, er ikke tilstrækkelig til at sikre uddannelsens relevans. Kontakten med dimittender er sporadisk og ikke tilstrækkelig til at sikre viden fra denne gruppe. Det betyder at ledelsen har vanskeligt ved at sikre relevansen af uddannelsen, og derfor er kriteriet ikke opfyldt. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet ikke har den nødvendige kontakt med dets aftagere der omfatter offentlige og private skoler. Institutionen redegør for at udbudsstedet har løbende kontakt med praktikskolerne, men kun om planlægning og afregning af praktikken. Udbudsstedet har også kontakt med aftagere gennem et kontaktudvalg i regi af Center for Undervisningsmidler og et kursuskoordineringsudvalg hvor aftagere kommer med ønsker til efter- og videreuddannelseskurser. Ekspertpanelet vurderer at den viden som udbudsstedet får gennem de to udvalg, primært omhandler praktisk koordinering af kursus- og linjefagsudbud og ikke er viden som ledelsen kan bruge til fx at udvikle fagenes indhold og tilrettelæggelse og dermed sikre uddannelsens relevans. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed at der ikke er løbende og formaliseret kontakt med udbudsstedets dimittender. Institutionen redegør for at udbudsstedets kontakt med dimittender består i at dimittenderne kommer forbi i forbindelse med efteruddannelse og at dimittenderne følger med i udbudsstedets hverdag via it-platformen SkoleKom. Derudover indgår udbudsstedet i Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS undersøgelse af dimittender fra årgang 2005 og fra årgang 2010 sammen med fem andre udbudssteder. Undersøgelsen er igangsat i foråret 2011 og omfatter en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle dimittender fra de to årgange, kvalitative interview med et mindre antal dimittender på hvert af de deltagende udbudssteder og en videooptagelse med efterfølgende interview ligeledes på hvert af de deltagende udbudssteder. Undersøgelsen afsluttes med en konference og tænkes gennemført hvert tredje år. På tidspunktet for akkrediteringen forelå resultaterne af den fælles spørgeskemaundersøgelse i et andet rapportudkast, mens de kvalitative interview endnu ikke var gennemført. Ekspertpanelet vurderer at undersøgelsen kan give viden fra dimittender fra læreruddannelsen, men da man ikke i undersøgelsen kan se selvstændige resultater for dimittender fra udbudsstedet på Bornholm og undersøgelsen derved ikke kan udsige noget om de lokale forhold, vurderer 14

18 ekspertpanelet at denne undersøgelse har meget begrænset værdi i forhold til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer alt i alt at udbudsstedets dimittendkontakt er utilstrækkelig og at udbudsstedets ledelse ikke får viden fra dimittenderne fra udbudsstedet som kan bruges til at sikre uddannelsens relevans. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning Blaagaard KDAS Bilag 2: Præambel Studieordning 2010 Bornholm 2 Bilag 8: Referat Kursusudvalg Bilag 9: Trainee annonce Bilag 10: Re Computere og indkaldelse til Stormøde fredag 11. marts Bilag 21: Ennova Rapport Læreruddannelsen Bornholm Bilag 23: Dimittendundersøgelse. 15

19 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne får tilstrækkelig viden om centrale tendenser på beskæftigelsesområdet. Underviserne får viden via forskellige aktiviteter. Underviserne får fx viden via deres kontakt med forskellige folkeskoler. En underviser deltager i projektet Skoletilknytning hvor en række skoler arbejder med det nye fag materiel design. Desuden underviser flere af underviserne på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS tilbud for aftenstuderende hvor mange af de studerende har konkret praksiserfaring. Dette bidrager med viden om hvad der aktuelt foregår i praksis. Underviserne læser også relevant litteratur. De følger eksempelvis med ved at læse nyheder fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, fra EVA, fra Anvendt KommunalForskning (AKF) og fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Derudover deltager nogle undervisere i relevante faglige netværk og foreninger såsom Danmarks Sløjdlærerforening, Danmarks Håndarbejdslærerforening og Foreningen Materiel Design i læreruddannelsen. Desuden er en underviser med i Engelsk Fagdidaktisk Netværk som er et netværk for lærere og undervisere på tværs af folkeskoler, ungdomsuddannelser, læreruddannelser og universiteter. Herigennem får deltagerne bl.a. viden om tendenser i faget engelsk i folkeskolen. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet er baseret på viden fra professionen, og har gennem interviewene med underviserne under besøgene fået bekræftet denne vurdering. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 12: Skolen Rykker rapport. 16

20 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet får tilstrækkelig viden om udviklingsarbejde som er relevant for beskæftigelsesområdet, og som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at arbejde som lærere. Nogle af underviserne deltager i forsøgs- og udviklingsarbejde. En underviser deltager i projekt Forbløffende Praksisser hvor der arbejdes med at skabe kulturelle og organisatoriske forudsætninger for at udnytte gode ideer. En anden underviser deltager i projektet Engelsk på Tværs hvor udbudsstedets studerende og undervisere i faget engelsk planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning på en folkeskole i samarbejde med folkeskolens elever og lærere. Derudover får underviserne ny viden fra forskellige relevante tidsskrifter, fx MONA, Sprogforum og Praktisk sprog. En underviser er fagredaktør for håndarbejdsområdet på undervisningsportalen EMUen og er derfor opdateret om ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde inden for håndarbejde. En anden underviser er medforfatter til en bog om specialpædagogik og har gennem arbejdet med bogen fordybet sig i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for specialpædagogik. Under besøget blev det i interviewet med underviserne bekræftet at de indhenter viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, og de studerende gav udtryk for at de oplever at underviserne er opdaterede på dette felt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 16: UCCs fælles tværprofessionelle element Undervisningsplan Bilag 16a: Louises tilladelse Bilag 16b: Louises tværmodul opgave Bilag 20: Evaluering tværprofessionelt forløb Bilag 20a: Evaluering Lærerne

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der på tilfredsstillende vis løbende tilgår udbudsstedets undervisere relevant og opdateret viden fra centrale forskningsfelter. Underviserne holder sig primært opdaterede om forskningsviden ved at læse bøger, artikler og fagtidsskrifter. Underviserne læser eksempelvis KVAN, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, Praktisk Sprog og Sprogforum. Desuden læser de nyheder fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Derudover har en underviser skrevet artikler til bl.a. Sprogforum og Evalueringsportalen. En underviser deltager i projektet Forbløffende Praksisser og bliver derigennem opdateret om ny forskningsviden inden for området. Desuden orienterer underviserne sig fagligt gennem forskellige relevante netværk såsom Engelsk Fagdidaktisk Netværk, netværk om ikt og Foreningen af lærere i historie og samfundsfag. Derudover er en underviser medlem af Nordfo som er et nordisk forum for forskning og udviklingsarbejde inden for sløjd. Nogle af underviserne deltager desuden i internationale konferencer om evaluering og test, fx ALTE (Association of Language Testers in Europe, Cambridge). Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 11: Ansøgning globalisering CFUB Bilag 12: Skolen Rykker rapport. 18

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med typebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt. Det drejer sig bl.a. om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. 19

23 Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning Blaagaard KDAS. 20

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: KLM, det tværprofessionelle forløb, specialpædagogik og dansk. Ekspertpanelet vurderer at de valgte undervisnings- og arbejdsformer understøtter de studerendes realisering af læringmålene. Institutionen redegør for at udbudsstedets undervisere anvender en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Der anvendes eksempelvis kateterundervisning, undervisningsøvelser, gruppearbejde oplæg og forsøg i de fag som kræver dette. Desuden er op til halvdelen af undervisningen i linjefagene internetbaseret. Ekspertpanelet vurderer at variationen i undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssig, og at den tilgodeser de studerendes forskellige læringsstile samtidig med at de studerende får kendskab til forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvilket er positivt i forhold til at de efter endt uddannelse skal praktisere som undervisere. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så de studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om de studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med 21

25 stigende progression, fx skal de studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning Blaagaard KDAS Bilag 2: Præambel Studieordning 2010 Bornholm 2 Bilag 3: Ministeriel Tilladelse Linjefagsrækkefølge Bilag 5: Ugefordelingsplan Bilag 13: Eksamensredegørelse KLM Bilag 13a: KLM Bilag Bilag 14: Specialpædagogik Bilag 15: Dansk forløbsplan Bilag 15a: Dansk begynder og mellemtrin Bilag 16: UCCs fælles tværprofessionelle element Undervisningsplan Bilag 16a: Louises tilladelse Bilag 16b: Louises tværmodul opgave Bilag 17: Oversigt over Metode 1. 22

26 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set har tilstrækkelige kompetencer og kvalifikationer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder der indgår i læreruddannelsen på udbudsstedet. Undervisergruppen består af 17 undervisere hvoraf nogle få bor på Bornholm, mens de fleste pendler til øen for at undervise i deres fag. Næsten alle underviserne har en kandidat- eller masteruddannelse. Underviserne er eksempelvis uddannet cand.pæd.pæd., cand.mag. i litteraturvidenskab og filmvidenskab og cand.mag. i samfundsfag, historie og psykologi. Desuden har underviserne generelt gode pædagogiske kvalifikationer og professionsmæssige kompetencer. Flere af underviserne har tidligere undervist i folkeskolen og har herigennem opbygget solide professionsmæssige kompetencer. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen er ajourført med ny viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Aktiviteter der sikrer undervisernes ajourføring, er beskrevet under kriterium 3 og 5. Derudover kan det nævnes at der pr. fuldtidsansat er afsat 37 timer til individuel kompetenceudvikling og 90 timer til fælles kompetenceudvikling. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 5 og 8, vejledningens appendiks 1 og supplerende oplysninger. 23