CO 2 -REGNSKAB BEREGNING AF CO 2 -EMISSIONEN I SVENDBORG KOMMUNE. for. CO 2 i atmosfæren gennem tusinde år

Transkript

1 CO 2 -REGNSKAB BEREGNING AF CO 2 -EMISSIONEN I SVENDBORG KOMMUNE for 2009 CO 2 i atmosfæren gennem tusinde år Svendborg Kommune Miljø og Teknik December 2010 (Senest rev. den 11. januar 2011)

2 1. Indledning Svendborg Byråd vedtog i maj 2009 en klimapolitik hvorefter kommunen er forpligtet til at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen for alle aktiviteter, der foregår indenfor kommunens fysiske grænser med henblik på at gøre kommunen CO 2 -neutral så hurtigt om muligt. Med klimapolitikken forpligter byrådet sig også til at holde styr på CO 2 -emissionen ved en gang om året, at aflægge et særligt CO 2 -regnskab. Med dette regnskab opnås også mulighed for at dokumenterer om de forskellige øvrige klimamål, som klimapolitikken indeholder, opnås. Regnskabet er således på flere måder et vigtigt styringsredskab for realiseringen af kommunens klimapolitik. Nærværende redegørelse, der dækker kalenderåret 2009, er første gang et sådant mere omfattende CO 2 -regnskab opstilles på et forholdsvis detaljeret niveau. Dog skal bemærkes, at Miljø og Teknik i årene også udarbejdede CO 2 -regnskaber i forbindelse med arbejdet med miljøhandlingsplaner. De kan imidlertid ikke direkte sammenlignes med nærværende regnskab, da metoder og omfang har været væsentligt forskellige. Som første CO 2 -regnskabsaflæggelse kan det ikke umiddelbart bruges til at aflæse udviklingstendenser. Dog er der i regnskabet (se tabel 3.1 og 3.5) anført udviklingstendenser for de kommunale bygninger, hvor der er vedtaget særlige mål (Kurveknækkeraftalen og Energispareprojektet). Som nævnt er ambitionen, at CO 2 -regnskabet principielt skal omfatte al aktivitet indenfor kommunens fysiske grænser, altså både den aktivitet kommunen som driftsherre og -myndighed selv er direkte ansvarlig for og al anden aktivitet i den private sektor, som giver anledning til udledning af drivhusgasser og derved påvirker det nuværende og kommende klima. Grundlaget for regnskabet er en kortlægning af de væsentligste kilder til CO 2 -emissionen. Herved etableres ikke alene grundlaget for det årlige regnskab, men der skabes også samtidig for første gang en oversigt over hvilke kilder, der er vigtige at sætte ind overfor i bestræbelserne for at få CO 2 -emissionen reduceret mest muligt. En vigtig forudsætning for regnskabets udarbejdelse er også, at grundlaget for regnskabet i årene fremover er konsistent således, at udviklingen i CO 2 -emissionen kan sammenlignes fra år til år. Det skal fremhæves, at kortlægningen af ressourcemæssige grunde ikke er baseret på detaljerede data på enkeltkildeniveau, men i høj grad på samlede oversigter over forbrug af energi til aktiviteter og processer, frem for direkte måling af CO 2 -output fra de tilsvarende aktiviteter og processer. Hovedforrmålet med kortlægning har primært været, med begrænsede ressourcer, at få fastlagt størrelsesordenen af de forskellige CO 2 -emissionsbidrag med tilstrækkelig sikkerhed for at kunne afgrænset hvilke kilder, der er væsentlige for at tilrettelægge den efterfølgende indsats for at begrænse CO 2 -emissionen mest muligt. Kortlægningen er i høj grad baseret på energiforsyningsselskabernes produktionsdata kombineret med veldokumenterede erfaringstal for energieffektivitet, emissionsfaktorer og andre relevante faktorer. Den af Klima- og Energiministeriet og KL udarbejdede CO 2 -beregneren, der opererer med 3 forskellige detaljeringsniveauer (Tier 1-3), er kun benyttet på landbrugsområdet og kun på kommuneniveauet (Tier 1). Kortlægning af kildestyrker mv. vil under alle omstændigheder være behæftet med en vis usikkerhed, men kortlægningens detaljeringsgrad vurderes at være tilstrækkelig i forhold til kortlægningens hovedformål, som ovenfor beskrevet. 2

3 Begrænsninger i kortlægningen af CO 2 -kilderne Hvor aktiviteter indenfor kommunens grænser giver anledning til CO 2 -emission udenfor kommunens grænser typisk ved el-forbrug og det deraf følgende forbrug af kul, olie og naturgas - medregnes den relevante CO 2 -emission i regnskabet, som dette forbrug har medført på produktionsstedet uanset dets beliggenhed uden for kommunegrænsen. På grund af manglende datagrundlag gælder dette princip ikke for forbrugsgoder og andre vare og serviceydelser som produceres i ind- og udland udenfor kommunegrænsen, men som importeres til kommunen ved forbrug i kommunen med et resulterende CO 2 -emission til følge. Forbrugsgoder og serviceydelser mv., der produceres udenfor kommunens grænser, indgår derfor ikke i CO 2 regnskabet. Dog er internationale flyrejser medregnet ud fra en gennemsnitsbetragtning, for at få en fornemmelse for denne aktivitets relative betydning for den samlede CO 2 -emissionemission i kommunen. Det bemærkes, at i CO2-bidraget fra forbrugsgoder og flyrejser (og international skibsfart i øvrigt også) normalt ikke indgår i beregningerne når man sammenligner i CO 2 - emissioner på tværs af regioner og nationale grænser. Visse andre processer og CO 2 -kilder er heller ikke medtaget i nærværende regnskabet, så som energiforbrug til intern transport i virksomhederne og gasoliedrevne processer, på grund af manglende eller vanskeligt tilgængelige data. Regnskabet giver derfor ikke et fuldstændigt og retvisende overblik over samtlige CO 2 - emissioner, men det skønnes at de væsentligste kilder er med, og at grundlaget derfor er fuldt tilstrækkeligt som beslutningsgrundlag for videre tiltag. Det er naturligvis derfor muligt at forbedre detaljeringsgrundlaget for regnskabet i de kommende år, og derved få flere kilder med og med en større sikkerhed, men som beslutningsgrundlag for vurdering af målopfyldelse af de overordnede klimamål, herunder de årlige reduktionsmål, skønnes nærværende regnskab, som nævnt, at give et fuldt ud tilstrækkeligt grundlag. Regeringens målsætning Regeringens målsætning er p.t., at Danmark senest 2050 skal være 100 % uafhængig af fossile brændsler. Som led i denne vision arbejder regeringen på, at Danmark skal reducerer sine udledninger af drivhusgasser, hvoraf CO 2 er den væsentligste. I henhold til Kyotoprotokollen (der er gældende frem til og med 2012) har Danmark forpligtet sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i perioden med 21 % i forhold til niveauet i Derudover har EU fastsat mål for CO 2 -reduktion i 2020 på 20%, et mål som den danske regering vil skærpe til %, hvis de store I-lande følger med. Der henvises til regeringens særlige klimastrategi 1 og vision 2 for energipolitikken, samt Klimakommissionens betænkning om Grøn Energi 3 mv. Det bemærkes at Danmarks korrigerede CO 2 -emission er faldet over 13 % siden 1990 (ultimo 2008). Danmarks samlede energiforbrug faldt i 2009 med 4 % (delvis pga. finanskrisen), mens udledningen af CO 2 og de samlede drivhusgasser faldt henholdsvis 4,1 % og 2,7 %. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i efteråret 2009 på niveau med forbruget i 1980 og lavere end i I 2010 er både energiforbruget og CO 2 -emissionen igen svagt stigende. Kommunernes CO 2 -forpligtelser De ovenfor beskrevne målsætninger er ikke direkte bindende for de danske kommuner. I det hele taget er der ingen direkte lovkrav, der forpligter de danske kommuner til at forholde sig til 1 Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, marts En visionær dansk energipolitik, januar Grøm Energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger, 28. september

4 klimaændringerne, som vi ved er på vej. Kommunens forpligtelser er begrænset til at administrerer de regler og afgifter, som folketinget har vedtaget, som indirekte klimaforanstaltninger i form af energiafgifter, regler om energibegrænsninger ved byggeri mv. Kommunerne har ved flere lejligheder 4 gjort opmærksom på, at lovgivningen i Danmark ikke er tilstrækkeligt klimatilpasset, idet der er behov for en moderne helhedsorienteret, overskuelig og klimatilpasset lovgivning med klare regler om ansvarsfordeling og samarbejde. Svendborg Kommune har med vedtagelsen af klimapolitikken og dermed også udarbejdelsen af CO 2 -regnskabet taget klimaændringerne alvorligt med henblik på, at forberede kommunen på klimaforandringernes lokale konsekvenser. 2. Datagrundlaget for CO 2 -regnskabet KL s Energiberegner, der er udarbejdet i en samarbejde mellem KL og Energistyrelsen, er anvendt i forbindelse med beregningen af CO 2 -emissionen fra landbruget på et overordnet niveau (Tier 1 niveauet). CO 2 -emissionen er derudover søgt opgjort for alle kilder for kalenderåret 2009, hvor det har været muligt. Hvor opgørelserne har fuldt et forskudt regnskabsår eller bygger på data fra andre tidspunkter er dette særskilt bemærket i teksten. Opgørelsen af CO 2 -emissionen bygger i øvrigt på følgende grundlæggende oplysninger om Svendborg kommune, som det fremgår af tabel 2.1. Tabel 2.1 Hovedtal for Svendborg Kommune Kortlægningen af energiforbruget og den resulterende CO 2 -emission er søgt fordelt på følgende sektorer ud fra data om energiforbrug/brændselsforbrug for de enkelte sektorer: - Private husholdninger - Offentlige virksomheder/aktiviteter - Service og erhverv - Industri - Landbrug og gartneri - Transport - Andet 3. Resultater af kortlægningen af energiforbruget og den resulterende CO2-emission Som nævnt er kortlægningen i høj grad baseret på inputdat om energiforbrug, brændselsforbrug, råvareforbrug mv. kombineret med veldokumenterede data om emissionsfaktorer og virkningsgrader mv. De forskellige energiforsyningsselskaber som 4 Senest ved KFTs konference om Klimatilpasning den 25. okt (se KFTs konferencemagasin, 25. okt sider med viden og meninger om klimatilpasning) Se også: Kommunernes Klimaudspil, del 1 & oplag 2009 Se også: Klimatilpasning, energibesparelser og kommunale energiplaner. Rapport fra arbejdsgruppe ml. Kl og Regeringen, maj

5 Naturgas Fyn, EnerginetDanmark, EnergiFyn, Sydfyns Elforsyning og de lokale fjernvarmeselskaber, har alle bidraget med data fra deres årsstatistikker. 3.1 Elforbrug I følgende tabel 3.1 er det samlede elforbrug indenfor Svendborg Kommunes grænser opdelt efter forskellige sektorområder, som oplyst af elforsyningsselskaberne. For de tre kommunale forsyningsselskaber for spildevand, vand og kraftvarme, er angivet elforbruget, således som det fremgår af virksomhedernes enkelte grønne regnskaber, hvilket svarer til det direkte målte forbrug i Tabel 3.1 Samlet elforbrug og resulterende CO2-emission fordelt på sektorer (2009) 1 1 Kilde: Sydfyns elforsyning 2 Note: Efter at natslukning er vedtaget forventes forbruget reduceret til ca MWh/år. 3 Som emissionsfaktoren for strøm er benyttet EnergiFyns deklaration for 2009: 0,468 tonco2/mwh 4 Tallene dækker over større kommunale bygninger som er tilmeldt kurveknækkeraftalen. Af tabel 3.1 fremgår endvidere, at kommunale bygninger under Kurveknækkeraftalen 5 har reduceret det samlede elforbrug med 1,7 % i forhold til forbruget i Aftalen ses dermed at være overholdt med en god margin og forventningerne til næste års besparelse er også positive. I tabel 3.1 er desuden angivet den samlede vindmølleproduktion for alle 42 vindmøller (alle private), som var operationelle i De tons CO2 i sidste kolonne er udtryk for den CO2-emission som vindmølleproduktionen substituerer, beregnet ud fra samme emissionsfaktor, som de øvrige forbrug i tabellen. 3.2 Naturgasforbrug Naturgasforbruget er på baggrund af Naturgas Fyns oplysninger om de forskellige brugerkategorier opgjort i tabel 3.2, sammen med den resulterende CO 2 -emission, beregnet på basis Energistyrelses statistik for emissionsfaktoren for naturgas (470 kg CO 2 /MWh). 5 Aftale med Energistyrelsens Center for Energibesparelse om at reducerer elforbruget og dermed også CO2 emissionen fra større kommunale bygninger med mindst 1 % om året frem til og med

6 Tabel 3.2 Naturgasforbrug og resulterende CO 2 -emission 1 1 Kilde: Naturgasfyn og EnergiFyn 3.3 Energiforbrug til individuelt opvarmede boliger (uden kollektiv varmeforsyning) Det har ikke været muligt at indhente data på brændselsforbruget for boliger og erhverv med eget olie- eller kulfyr eller anden opvarmningssystem. Tallene i tabel 3.3 er derfor baseret på udtræk fra BBR registeret kombineret med et skøn over det gennemsnitlige energiforbrug til rumopvarmning af en bolig. Erhvervsbygninger opvarmet med andet end el, fjernvarme eller naturgas er således ikke medregnet i regnskabet. Dette omfang skønnes at være meget begrænset. Tabel 3.3 Energiforbrug og CO 2 -emission fra individuel boligopvarmning 1 Kilde: Udtræk fra BBR. Olieforbrug til erhvervsbygninger ikke medtaget pga. datamangel. 2 Skønnet varmebehov pr. gennemsnitsbolig. 3 Emissionsfaktor og virkningsgrad jf. Energistyrelsens statistik. 4 Dette elforbrug er også en del af elforbruget til boliger i tabel Elforbruget pr. varmepumpeanlæg skønnet til 5,5 MWh 3.4 Fjernvarme Data for de tre kollektive fjernvarmesystemer, der er i Svendborg kommune, fremgår af følgende tabel

7 Tabel 3.4 CO 2 -emissionen fra Svendborg, Skårup og Stenstrup fjernvarmeselskaber (2009/2010) 3.4 Kommunale bygningers energiforbrug og CO 2 -emission Svendborg Kommune, Miljø og Teknik har siden 1993 gennemført et centralt styret energispareprojekt for de fleste større kommunale bygninger, i alt omfattende en bygningsmasse med et opvarmet areal på tilsammen m 2. Der er herved i alle årene siden 1993 opnået betydelige driftsbesparelser, som det fremgår af figur 5.4 i bilaget. Nedenstående tabel 3.5 indeholder statistik for 2008 og 2009 fra energispareprojektet. Som det fremgår, er der opnået betydelige besparelser på de kommunale bygninger (3,5 %) fra 2008 til Det skal bemærkes, at en mindre del af denne besparelse skyldes at badelandet var lukket i 3 måneder i Tabel 3.5 Energiforbrug og CO 2 -emission fra kommunale bygninger for 2008 og Kraftvarme, Affald, Spildevand og Vandforsyning Der er på grund af datamangel ikke foretaget en mere detaljeret beregning af CO 2 -emission fra disse områder ved hjælp af CO 2 -beregneren. Dette vil indebære en nøjere dataindsamling specielt omkring affaldshåndteringen og spildevandsbehandlingen. Som det fremgår af tabel 3.1 indgår elforbruget fra disse områder i regnskabet. CO 2 - emissionen fra de enkelte processer (affaldsbehandling, spildevandsprocesser mv.) er ikke vurderet pga. manglende data. 3.6 Landbruget I det følgende er landbrugets bidrag beregnet på et overordnet niveau ved hjælp af KL s CO 2 - beregner på grundlag af nøgletal for landbrugets dyrkningsarealer og husdyrproduktion ud fra Region Syddanmarks Landbrugsanalyse. Det skal bemærkes, at energiforbrug til intern transport mv. i landbruget og gartnerier derfor ikke er med i denne del af kortlægningen. Tabel 3.6 Landbrugets dyrkningsarealer og deres samlede bidrag til CO 2 -emissionen 7

8 Tabel 3.7 Landbrugets dyrehold og det samlede bidrag til CO 2 -emissionen 1 Kilde: Rapport fra Landbrugsanalyse, Con Terra for Region Syddanmark 3.7 Skovbruget Skovbruget bidrager både positivt (skovtilvækst og genplantning) og negativt (afbrænding mv.) til udledningen af CO 2 til atmosfæren. På grund af datamangel er skovbruget imidlertid ikke medregnet i denne udgave af CO 2 -regnskabet. Dog bemærkes, at skovbruget skønnes at bidrage væsentligt til reduktionen af CO 2 udledningen. Såfremt landsgennemsnitstal benyttes, svarer det til omkring 0,8 ton/indbygger. 3.8 Transport 8

9 Som grundlag for CO2-beregningen er anvendt den for flere år siden etablerede Trafik- og Miljømodel for den gamle Svendborg Kommune, udvidet med vejnettet for de tidligere Egebjerg og Gudme Kommuner. Vejnettet er klassificeret ud fra Klassificering af kommuneveje i Svendborg Kommune. Trafiktal og hastigheder for vejtrafikken er indlagt i modellen for hver strækning hvor der i stort omfang er anvendt trafiktællinger fra 2009, suppleret med tællinger fra 2008, som er opskaleret med en trafikvækstfaktor på 1,5%. Hvor der mangler oplysninger om hastigheder benyttes de skiltede hastigheder. Fordelingen på person, vare- og lastbiler er skønnet ud fra vejtypen. Den udvidede Trafik- og miljømodel kan efterfølgende benyttes til nye beregninger med ændrede trafiktal. Det udvalgte vejnet består af i alt 814 km vej, svarende til det samlede net af kommunale veje. Det samlede trafikarbejde er beregnet til omkring 300 mio.km pr. år i 2009 niveau. i kommunen. CO 2 -emissionen er beregnet på baggrund af en opgørelse over køretøjstyper. Tabel 3.8 Trafikarbejdet i Svendborg kommune (2009) 1 1 Kilde: Notat af 3. maj 2010 fra Tetraplan. 2 Kilde: Bildriftundersøgelse af LeasePlan Danmark, dec Kun personbiler og varebiler.hjememplejens biler udgør ca. halvdelen af det samlede transportarbejde. 3: Kilde. Danmarks statistik: km/indb. (alle aldre). Emissionsfaktor: 135 g/pers./km 4 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse fra nov som del af Interregprojekt Cykler Uden Grænser: Cykling erstatter i gennemsnittet bilkørsel svarende til 98 g CO 2 /km. På grund af manglende data, er der ikke medregnet trafikarbejdet fra færger, tog og bybusser. Ud fra modelberegninger fra 1997 skønnes bidraget fra færger, tog og bybusser at udgøre mindre end 10 % af det samlede trafikarbejde, hvoraf færgernes andel skønnes at være helt dominerende. I 2009 udgør disse trafikformer formentlig en endnu mindre andel, blandt andet pga. Odensemotorvejens etablering, hvorfor disse trafikarters CO 2 -andel vurderes til at være uvæsentlige i sammenligning med den samlede udledning af drivhusgasser i Svendborg kommune. Dette understøttes af data fra 1997, se fig. 5.8 i bilaget. Flytrafik Der foreligger ikke konkrete data for omfanget af den flytrafik, som kommunens borgere giver anledning til. For at angive størrelsesordenen for flytrafikkens betydning, er der i ovenstående tabel 3.8 brugt gennemsnitstal fra Danmarks Statistik for international flytrafik for personer med udrejse fra Danmark. Det bemærkes, at indenrigsflytrafikken er uvæsentlig i omfang i forhold til den internationale trafik (faktor 100 mindre), og at den derfor ikke er medregnet i regnskabet. Målt i forhold til den totale CO 2 -emission bidrager den internationale flytrafikken på dette grundlag med hele 7 %, som det fremgår af fig Det fremgår desuden af tabel 3.8, at flytrafikken fylder relativt meget i statistikken, svarende til 41 % af den samlede CO 2 -emission fra trafikarbejdet i Svendborg kommune. Flytrafikken er medtaget fordi den bidrager væsentligt i forhold til de øvrige kilder indenfor Svendborg 9

10 Kommune, og samtidig er det et forhold som den enkelte borger har direkte indflydelse på. Det bemærkes, at flypersontransport er mere effektiv målt i CO 2 -emission/pers./km end gennemsnittet for personbiltransport, dog har flyemissionen en relativ større skadelig drivhuseffekt, fordi udslippet af skadelige stoffer hovedsageligt sker i stor højde. Cykeltrafik Det fremgår af Tabel 3.8 at cykelarbejdet i 2009 udgør ca. 4 % af det samlede personbil trafikarbejde. I 1997 udgjorde cykelarbejdet knap 10 % svarende den gang til 27,4 mill. personkm., altså væsentlig højere end det nuværende niveau for cykling i hele ny Svendborg Kommune. I dag udgør disse trafikformer formentlig en endnu mindre andel, blandt andet pga. Odensemotorvejens etablering, hvorfor disse trafikarters CO 2 -andel vurderes til at være uvæsentlige i sammenligning med den samlede udledning af drivhusgasser i Svendborg kommune. Derfor kan der være andre gode grunde til at arbejde for at fremme både den offentlige trafik og cyklismen i kommunen. Trafikarbejdet fra cykling er opgjort på basis af data fra den nationale transportvaneundersøgelse. I perioden er der foretaget i alt interviews med indbyggere i Svendborg Kommune. 15% af interviewpersonerne havde cyklet på interviewdagen. Markedsandelen for cykelture er 16% af alle ture. Af de samlede tilbagelagte kilometre er cyklens andel 4%. Opskaleres til den samlede befolkning mellem 10 og 85 år i kommunen, betyder det at der dagligt cykles knap ture i Svendborg kommune, på årsplan bliver det til 2,98 mio. cykelture. Den gennemsnitlige længde af en cykeltur er 3,3km. Det samlede årlige trafikarbejde for cyklister bliver således 9,89 mio. km., svarende til 4 % af personbiltrafikarbejdet. Sparet CO 2 -emission ved cykling På baggrund af en særlig spørgeskemaundersøgelse fra Interregprojektet 6 er det beregnet at der i gennemsnit spares 98 g CO 2 pr. kilometer man køre på cykel. På dette grundlag kan den samlede CO 2 besparelse ved cykelomfanget i Svendborg kommune beregnes, som det fremgår af tabel 3.8. Anden trafik Godstransporten skønnes i dag stort set udelukkende at foregå per lastbil, hvorfor godstransporten på skib og jernbane ikke er søgt opgjort på nuværende tidspunkt, idet den er uvæsentlig i forhold til formålet med kortlægningen. Som i Miljøprojektet 7 skønnes oplandstrafikken herunder pendlertrafikken, at være væsentlig ligesom den del af trafikken der hverken har mål eller udgangspunkt i kommunen (den gennemgående trafik). I 1997 undersøgelsen udgjorde oplandstrafikken ca. 25 % af trafikarbejdet og hele 40 % af CO 2 -udslippet, medens den gennemgående trafik tilsvarende bidrog med henholdsvis 4 % af transportarbejdet og 15 % af CO 2 -udslippet. Denne fordeling skønnes stort set også at være gældende i dag, formentlig lidt højere pga. motorvejens betydning for pendlertrafikken. Det kommunale kørselsomfang fremgår også af tabel 3.8 og er medtaget her fordi det er en størrelse som kommunen har direkte indflydelse på. Det fremgår, at det kommunale 6 Kilde. Spørgeskemaundersøgelse fra november 2010 som del af det verserende Interregprojekt Cykler Uden Grænser. Svendborg kommune deltager sammen med 3 andre danske og 2 tyske kommuner. Projektet afsluttes først i CO-virkemidler på transportområdet et samarbejde med Svendborg Kommune. Miljønyt nr Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen 10

11 kørselsomfang kun udgør en meget lille del af det samlede kørselsvolumen for hele kommunen. Øvrige emissioner Udover energiforbrug og CO2-udslip er en række af de øvrige emissioner fra vejtrafikken (CO, NOx, VOC, PM10, SO2) beregnet. Den øvrige emission fra vejtrafikken i Svendborg er beregnet som de samlede emissioner af forskellige luftforureningskomponenter i tons pr år. De anvendte emissionsfaktorer (g/km) er opstillet med udgangspunkt i principperne i COPERT III, som er EUs officielle model for emissioner fra vejtrafikken. Heri angives emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier afhængig af rejsehastighed. I COPERT-modellen skelnes der mellem et stort antal køretøjs typer baseret på brændstoftype (benzin/diesel), motorstørrelse og missionsnorm. På baggrund af de indtastede trafiktal for person-, vare- og lastbiler samt den danske bilparks sammensætning og alder er de samlede emissioner beregnet. Tabel 3.9 Emissioner fra vejtrafik i Svendborg Kommune 2009 af kulilte (CO). NOx, fællesbetegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO2, mikropartikler med en diameter under 10 micrometer (PM10). Volatile Organic Compounds (VOC, Flygtige organiske stoffer) og svovldioxid (SO2). Tons pr. år CO NO x PM 10 VOC SO 2 Personbiler Varebiler Lastbiler og Busser ,4 0,2 0,6 I alt ,2 4. Resultater Det samlede regnskab for CO 2 -emissionen fra alle kilder inden for Svendborg kommunes grænser fremgår af efterfølgende tabel 4.1, som indeholder hovedtallene for CO 2 -emissionen fra de forskellige kilder beskrevet i de foregående afsnit. Tabel 4.1 Samlet CO 2 -emission fra alle kilder i Svendborg kommune 11

12 Klimamålsætning om CO 2 -neutralitet Klimapolitikken indeholde en målsætning om at Svedborg kommune på sigt skal opnå af CO 2 -neutralitet. Nærværende første årsregnskab for CO 2 -emissionen giver for første gang et overblik over de enkelte CO 2 -kilders betydning for opnåelse af CO 2 -neutralitet. Af efterfølgende Tabel 4.2 fremgår at netto-co 2 -emissionen i 2009 var på tons af CO 2, når de CO 2 -neutrale energiproduktioner modregnes. Dette tal er udtryk for den manglende CO 2 -neutralitet i Med andre ord skal omfanget af vedvarende energiproduktion øges svarende til en reduktion af CO 2 -emission på en tilsvarende mængde, eller også skal der på anden måde produceres mere CO 2 -fri energi eksempelvis ved flere vindmøller svarende til tons CO 2 eller en blanding af begge indsatser. Tabel 4.2 CO 2 -emissionen pr. indbygger og vurdering af CO 2 -neutralitet 12

13 Omregnes den samlede CO 2 -emission til emission pr. indbygger ses at hovedresultatet for Svendborg kommunes CO 2 -udledning til atmosfæren og dermed Svendborgs bidrag til det globale klima ligger det på 10,1 tons CO 2 /indbygger henholdsvis 8,7 tons/indb. når den neutrale energiproduktionen modregnes (nettoemissionen). Det sammenligelige landsgennemsnit for den samlede udledning ligger på omkring 13 tons CO 2 /indb. Det langsigtede mål blandt andet anbefalet af FN s klimapanel indebærer, at alle lande også de industrialiserede skal ned på et niveau omkring 1 2 tons CO 2 /indbygger. Her ligger den store udfordring for fremtiden. 13

14 5. Konklusion På baggrund af ovenstående resultater gengivet i tabellerne og figurerne i bilaget drages følgende hovedkonklusion fra det opstillede CO 2 - regnskab for 2009: 1. Den samlede udledning af CO 2 fra alle aktiviteter indenfor Svendborg Kommunes grænser (uden int. flytrafik), er beregnet til tons, svarende til 10,1 tons/indbygger og 8,7 tons/indbygger hvis neutral energiproduktione modregnes. 2. Der er langt til det i klimapolitikken opstillede mål om CO 2 neutralitet. For at opfylde dette mål skal CO 2 udledningen reduceres med tons ved at begrænse CO 2 - emitterende energiforbrug ( bygningsisolering, energioptimering mv.) yderligere eller/og øge andelen af vedvarende energi. 3. Landbrugets CO 2 bidrag er væsentligt større end bidraget fra de forskellige energiforsyningsarter. De største enkelt CO 2 -kilde er landbruget(31%), efterfulgt af Elforsyning (18%) og Naturgasforsyning (16%) (se fig. 5.1). 4. Målt på sektorer bidrager boligsektoren med lidt mere end landbrugs- og gartnerisektoren (se fig. 5.2), og de oliefyrede boliger udgør en forholdsvis stor andel af CO 2 -emissionen (se tabel 3.3 og fig.5.7). Indenfor boligopvarmning er naturgassen og den individuelle opvarmning med olie og kul/koks de største kilder til CO 2 -emissionen (se fig. 5.7). Fjernvarmen i Skårup bidrager med forholdsvis meget CO 2 -udledning pga. anvendelsen af naturgas som brændsel (se tabel 3.4). 5. Forbrug af strøm og naturgas er klart de største kilder til CO 2 -udledningen (se fig. 5.3) 6. Omfanget af CO 2 -fri energiproduktion i 2009 svarer til en CO 2 -emision på tons, hvis den tilsvarende energi skulle produceres med fossile brændsler (se tabel 4.2) 7. Kommunens energisparetiltag for kommunale bygninger giver fortsat væsentlige CO 2 - besparelser, - de opstillede sparemål opfyldes med god margin - men samlet set udgør CO2-emissionen fra de kommunale bygninger kun en meget lille andel af det samlede udslip af drivhusgasser (ca. 2,5%) (se fig. 5.4) 8. Ud af CO 2 -emissionen fra kommunale bygninger udgør naturgasbaseret og elbaseret energiforsyning klart de største CO 2 -kilder (se fig. 5.5) 9. Transportområdet står for godt 10% af den totale udledning af CO 2 (se fig.5.1). Personbiltransport er den dominerende kilde til CO 2 -emission indenfor transportområdet. Bybus og togtransporten udgør en meget lille del af emissionen (se fig. 5.8). 14

15 Bilag Figur 5.1 Samlede emissioner af CO 2ækv fordelt på energikilder mv. 15

16 CO2-emission fordelt efter sektorer (2009) tons CO2/år Boliger Industri Landbrug og gartneri Vejtransport Kommunale bygninger Figur 5.2 CO 2 -emissionen fordelt efter sektorer Total CO2 emission efter energiforsyning (2009) tons CO2/år Elektricitet Naturgas Fjernvarme Kul og koks Gasolie (vejtransport) Fyringsolie Fig. 5.3 Total CO 2 -emission efter energiforsyningsart 16

17 Energispareprojektet Millioner Investering Besparelse Samlet investering mio. kr Samlet besparelse mio. kr Fig. 5.4 Energibesparelser for kommunale bygninger for perioden Kommunale aktiviteters CO2-emission efter energiart (2009) tons CO2/år Elforbrug (incl. fors.s.) Fjernvarmeforbrug Naturgasforbrug Benzin (kørsel) 5.5 Kommunale aktiviteters CO 2 -emission 17

18 CO2 emission fra vejtransportsektoren (2009)) tons CO2/år Personbiler Varebiler Lastbiler og busser Kommunal kørsel (personbil) Cykling (sparet emission!) Flyrejser (internationale) Fig. 5.6 CO 2 -emissionen fra vejsektoren 18

19 CO2-emission fra boligopvarmning tonsco2/år El Naturgas Fjernvarme Kul og olie Halm Fig. 5.7 CO 2 -emission fra boligopvarmning Fig. 5.8 Fordeling af persontransport (Tetra Plan 1997) 19