Drivhusgasregnskaber & SEAP template

Transkript

1 Drivhusgasregnskaber & SEAP template ManagEnergy Workshop om Borgmesteraftalen 19. September 2012 Tue Damsø, cand.techn.soc. Ph.d.-studerende METRIK, ENSPAC Roskilde Universitet

2 Dagsorden Kort introduktion til principper & metoder for drivhusgasregnskaber Udfyldning af SEAP template Procedure Erfaringer

3 Principper for drivhusgasregnskaber

4 Metodiske principper (1) Systemisk tilgang: Analysere hele systemer (eksempelvis energi) for at afdække alle muligheder og for at undgå suboptimale konklusioner Integreret tilgang: Se klimaplanen i sammenhæng med kommunens øvrige planer. Handlingsanvisende planer: Planen skal være reelt anvendelig ved at relatere udledningen til til de aktiviteter der faktisk forårsager den og derved muliggøre handling. o Tilpasset lokale forhold: Som konsekvens bør planen altid tilpasses lokale forhold, herunder specifikke datakilder tilgængelige lokalt. Konkret betyder det at data har forrang over metoder. Kvalitet: Der tilstræbes en så høj grad af præcision og kvalitet i beregningerne som muligt. o Prioritering: Som konsekvens af krav om kvalitet og begrænsede ressourcer må der foretages en prioritering af arbejdet så der fokusere på væsentlige sektorer (hvor der er noget at hente og hvor kommunen kan gøre noget).

5 Metodiske principper (2) Principper for regnskabet der indrapporteres til COMO 3. CO2 baseline emission inventory (BEI) The SEAP should be elaborated based on a sound knowledge of the local situation in terms of energy and greenhouse gas emissions. Therefore, an assessment of the current framework should be carried out. This includes the establishment of a CO2 baseline emission inventory (BEI), which is a key CoM commitment. The BEI has to be included in the SEAP. The BEI and subsequent inventories are essential instruments that allow the local authority to have a clear vision of the priorities for action, to evaluate the impact of the measures and determine the progress towards the objective. It allows to maintain the motivation of all parties involved, as they can see the result of their efforts. Here are some specific points of attention: The BEI has to be relevant to the local situation, i.e. based on energy consumption/production data, mobility data etc within the territory of the local authority. Estimates based on national/regional averages would not be appropriate in most cases, as they do not allow to capture the efforts made by the local authority to reach its CO2 targets. The methodology and data sources should be consistent through the years. The BEI must cover at least the sectors in which the local authority intends to take action to meet the emission reduction target, i.e. all sectors that represent significant CO2 emission sources: residential, municipal and tertiary buildings and facilities, and transport. The BEI should be accurate, or at least represent a reasonable vision of the reality. The data collection process, data sources and methodology for calculating the BEI should be well documented (if not in the SEAP then at least in the local authority s records). (SEAP Guidebook s. 8-9)

6 Metodiske principper (3) Gennemgående principper Præcist: Der bør tilstræbes præcision i opgørelserne. Både ud fra generelle rapporteringskrav og som grundlag for indsatsplan. Omfattende: Regnskabet bør som minimum dække alle sektorer der indgår i indsatsplanen. Konsistent: Rent metodisk skal der sikres konsistens både mellem sektorer og over tid. Lokalt relevant: Der bør anvendes lokale datasæt alle steder hvor det er muligt. Nationale gennemsnit er sjældent passende som datagrundlag. Der er dog den gennemgående forskel at CoM fokuserer meget på slutforbrug af energi, mens vi anbefaler at arbejde med energikæder.

7 Kortlægning Der findes flere forskellige metodiske tilgange: Top-down: Udgangspunkt i nationale udledninger der allokeres ud fra generiske fordelingsnøgler. Bottom-up: Udgangspunkt i kommunale aktiviteter for hvilke en udledning enten opgøres eller anslås. Og en række redskaber: CO 2 -beregneren, LEAP, PlanEnergi s energibalance etc. Et fælles udgangspunkt i IPCC s basisformel: Udledning = Aktivitetsdata * Emissionsfaktor Hvor: Aktivitetsdata: Data for størrelsen på en aktivitet. Emissionsfaktor: Tal for udledningen pr. aktivitetsenhed. Opgaven: Afdæk relevante aktiviteter og indhent aktivitetsdata og emissionsfaktorer. Sektorer: Elektricitet, Varme, Transport, Industri, Landbrug, Affald & LULUCF Prioritering: Målte datasæt har forrang. Bottom-up opgørelser for primære sektorer (Energi) og top-down opgørelser for øvrige. 7

8 Energibalance Energisektorerne betragtes som primære. Derfor kortlægges hele energikæden fra brændsel til forbrug. Udledning Aktivitet Energisystem Ressourcer Konvertering Forbrug Brændsels skift Øget energieffektivitet Med systemtilgangen: Undgår man sub optimeringer Opdager man skjulte potentialer Er der større chance for at de anslåede effekter også bliver de faktiske effekter Energi besparelser 8

9 Baseline Emission Inventory Drivhusgas indrapportering til COMO

10 BEI udfyldning Felt Basisår Absolut el. Pr. capita reduktion? EMF CO 2 eller CO 2 -eq? Sektorvalg Indhold COMO anbefaler 1990 vi anbefaler senest mulige Absolut reduktion, medmindre helt ekstraordinære ændringer i befolkningstallet nødvendiggør pr. capita tilgang. IPCC eller LCA tilgang. Vi anbefaler IPCC faktorer Afhænger af sektorafgrænsning vi anbefaler CO 2 -eq, da der eksempelvis er indeholdt metan i Energinet.dk EMF for el. Energisektorerne skal med. Industri kan vælges fra hvis de er i EU ETS. Det anbefales ikke at medtage landbrug, affald & LULUCF

11 Energiforbrug Generelt Grønne felter er obligatoriske Grå felter kan ikke ændres Hvide felter er valgfrie Energienheder i MWh Drivhusgasenheder i ton Tabel A: Endeligt energiforbrug Vertikal akse: Forbrugerkategorier, opdelt i bygninger/anlæg og transport, og herunder i flere grupper. Bemærk Industri (kun ikke ETS) Horisontal akse: Energiprodukter el, fjernvarme/køling og derefter brændsler Tabel B: CO 2 -udledning Opbygget som tabel A og for energi knyttet til tabel A. Indrapporter EMF nederst (sørg for at den passer præcist). Øvrige sektorer efter transport.

12 Energiproduktion Produktion af el og varme indregnes via EMF for heat/cold og elektricitet. I tabel C & D redegøres der for produktionen og deraf EMF. Hvis man vælger at medtage lokal elproduktion skal man for alle værker i kommunen følge et beslutningstræ som vejledning: Alle værker der ikke er i EU ETS (<20 MW) Værker der er med i EU ETS som man har planlagt tiltag for. Tabel C: Elproduktion Kun relevant hvis kommunen vil indregne lokal elproduktion. Ellers anvendes gennemsnitlig EMF. Hvorvidt det medtages kan blive afgjort af om man vil gennemføre en indsats for bæredygtig lokal elproduktion. Tabel D: Varmeproduktion Skal anvendes til dokumentation for EMF for fjernvarme.

13 Handlingsplan (SEAP) Sustainable Energy Action Plan Titel: Vælg selv Godkendt af: Kommunalbestyrelsen Tidspunkt: KB-møde Key elements of your SEAP Reduktionstiltag Obligatoriske celler Lodret akse: Sektoropdeling Samme som i tabel A-D+ Vandret Akse: Om projektet Bemærk forskellige enheder i forskellige kolonner Kortsigtet og langsigtet samme sted 13

14 Handlingsplan (SEAP) (2) 14

15 Erfaringer Helsingør har indberettet SEAP og modtaget en Feedback report med 28 bemærkninger Giver et indblik i hvad de kontrollerer COMO kontrol: Computergenereret Intern validitet (konsistens): er totalerne lagt sammen korrekt? passer: aktivitet * EMF = udledning? Har i tilstrækkeligt med tiltag til at nå jeres mål? Ekstern validitet: Er jeres regnskab identisk med eller for forskelligt fra national udledning/indbygger? Anvendte faktorer: Afviger jeres EMF for meget fra den angivne metode (IPCC/LCA)?

16 Anbefalinger Konsistens: Sørg for at alle regnestykker internt i SEAP er korrekte. Faktorer: Anvend COMO EMF for brændsler, selvom de afviger fra eget regnskab. BEI-SEAP: Sørg for at alle sektorer der er tiltag i også er udfyldt i BEI. Komplethed: Foretag kun sektoropdeling af tal, hvis der er tal for ALLE sektorer.

17 To metoder 1. SEAP som planlægningsredskab Udfyld den så fyldestgørende og grundigt som muligt. Kan medføre behov for øget databearbejdning husk anbefalinger. 2. SEAP som rapporteringsredskab Solrød modellen. Udfyld BEI og SEAP så sparsommeligt som muligt (kun obligatoriske felter). Fungerer alene som indrapportering til COMO.

18 Monitorering Monitorere: At overvåge (Gyldendal). Anvendes til at følge udviklingen ved løbende opgørelser der viser afvigelser fra den planlagte reduktion og giver mulighed for at tilpasse indsatsen fremadrettet. I CoM anbefales det at monitorere (udfylde en MEI) hvert år. Det er påkrævet at indlevere en rapport hvert andet år, og mindst hver fjerde år skal denne rapport indeholde en MEI. Ift. indsatsplaner er det vigtigt at kunne kontrollere om indsatserne har den anslåede effekt, så der kan planlægges opfølgende projekter. Hvis årlige opgørelser skal kunne vise en udvikling kræver det præcise og målte data. For estimerede datasæt er usikkerheden større end den forventede ændring. Estimerede sektorer: Individuel opvarmning, transport, alt der ikke er energirelateret, ud fra BBR, DTU, DMU etc. Målte sektorer: Elektricitet, fjernvarme, industri (grønne regnskaber), muligvis naturgas. Vi er i dialog med COMO om løsning på problemet. Anbefaling: Overvåg ΔA i stedet for A. Altså overvåg ændringen (de konkrete reduktionsprojekter) og kortlæg disse i stedet for at lave nyt grundregnskab.

19 ?? Spørgsmål??

20 De metodiske skridt Basisårsopgørelse: Kortlægning af drivhusgasudledning i basisåret Backcasting: Fra mål baglæns til basisåret. Indsatsfelter: Afdækning af mulige indsatsfelter for kommunen Handlingsplan: Konkrete projekter indenfor indsatsfelternes rammer

21 Plan Energi s Energiregnskab Systemisk tilgang: Regnskabet er baseret på et systemisk princip. Fokus på systemtab og muligheden for at reducere det. Datakvalitet: Der arbejdes aktivt med mål for datakvalitet, i kategorier og på niveauer tilsvarende RUC metoder. Produktionsbaseret opgørelse: Den store forskel på RUC og PlanEnergi er forskellen på en produktionsbaseret og forbrugsbaseret opgørelse.

22 Sektorbaseret sammenligning Elektricitet Roskilde Universitet Målt elforbrug oplyst af de regionale elselskaber. Nettab fra Energinet.dk Tilstræbt sektorfordeling ud fra DEF-koder (specifik) ellers ud fra DE (generisk men årsspecifik) Plan Energi Målt elforbrug oplyst af de regionale elselskaber. Nettab fra Energinet.dk Sektorfordeling ud fra Energistyrelsen (generisk) I/E anvendes ikke jf. systemtilgang Elimport/eksport for kommuner

23 Sektorbaseret sammenligning Varme Roskilde Universitet Fjernvarmeproduktion oplyst af de enkelte værker BBR baseret fordeling på slutforbrug Individuel opvarmning beregnet via BBR Skønnede virkningsgrader Plan Energi Fjernvarmeproduktion fra energiproducenttællingen Målt naturgasforbrug Olieforbrug estimeret ud fra skorstensfejerdata. Skønnede virkningsgrader

24 Sektorbaseret sammenligning Transport Roskilde Universitet Vejtransport: Forbrugsbaseret estimat ud fra TVU og by fordelt indbyggertal Banetransport: TVU baseret Øvrige: Top-down Plan Energi Vejtransport: Brændselsbaseret opgørelse baseret på indregistrerede køretøjer. Øvrige: Top-down

25 Sektorbaseret sammenligning Industri Roskilde Universitet Opgørelse baseret på grønne regnskaber for virksomheder i kommunen Suppleret med top-down opgørelse for opløsningsmidler og nonroad transport Plan Energi Baseret på udtræk fra DST Anbefaler brug af grønne regnskaber da statistik er fejlbehæftet

26 Sektorbaseret sammenligning Øvrige Roskilde Universitet Landbrug: Top-down opgørelse. Energi i landbruget anslået bottom-up Affald & LULUCF anslået top-down Plan Energi Landbrug anslået top-down Affald & LULUCF indgår ikke

27 Udfyldning af SEAP template Procedure: BEI udfyldning (repetetion fra Skanderborgmøde) SEAP udfyldning Erfaringer: Helsingør Solrød