VE til proces. Mogens Weel. TI den 27/11 & 3/ mwh@weel-sandvig.dk
|
|
- Emilie Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VE til proces Mogens Weel TI den 27/11 & 3/
2 Weel & Sandvig Energi og procesinnovation Mindre firma specialiceret inden for procesoptimering Lokalitet : Scion DTU Main product and services: Simulatore til WTE, biomasse & termiske kraftværker Performance Monitoring systemer til gas- & dampturbiner Preditive emissions monitorering til gasturbiner og kedelanlæg. Nye energikoncepter & Proces Integration HEX optimering Kunder PEMS & Performance Monitoring: Oil & Gas industri ( Oxy, Gasco, Bunduq, Saudi Aramco, Hess, Dong) Simulatore: Vattenfall, Vestforbrænding, Amagerforbr., TAS, Ege, BW-Volund, Sønderborg KVV etc Energy opti: Novozymes, statoil, Dong, Topsøe, Novo Nordisk, CPKelco, Junckers, Ardagh glas, DEA (Energinet.dk, etc) 2
3 3
4 VE til process: Biobrændsel varmepumper- energibesparelser? Hvad er resourcebehovet ved de forskellige teknologier: Typisk vil en varmepumpe kunne have en energieffektivitet på mellen % Pris for CO2 reduktion v.h.a. varmepumper er ofte langt under 300 kr/ton CO2. Den Relative marginale CO2-reduktion fra anvendelse af primært brændsel ved anvendelse af el til Varmepumper ved forskellige teknologi scenarier er vist I tabel nedenfor når det antages at el produceret på kraftværk kan anvendes I en lokal varmepumpe med en COP-værdi på 5 (industri COP = 5 8, Bolig COP = 2,5-5). Kraftværk Kraftværk Kraftværk Kraftværk Decentralt kraftværk kul, Kraftværk kul & gas, gas, bio, bio, kraftværk bio, Simpel Energibes kondens Fjernvarme kondens Fjernvarme kondens Fjernvarme Fjernvarme kedel, bio Vind/Sol parelser Elvirkningsgrad Varmevirkningsgrad Q_brændsel GJ EL GJ Fjenvarme 90 C Netto fjernvarme (20 % tab) VP (COP=5) Total varmeenergi, 5 % tab i elnet Total CO2_netto, varme kg nytte energi, GJ CO2 besparelse i kg per GJ varme CO2 reduktion i % CO2 reduktion per GJ brændsel
5 Dampflow ton(h Omstilling til biobrændsel: VE til Proces: Bio brændsel Biokedel (træflis) med lager m.m.: 5-6 mio. Kr/MWth Bio kraftvarme (træflis) m. Lager m.m: 7 10 mio. Kr/MWth Temperatur behov? Damp eller varmt vand (hedt vand) Dampstabilitet? Korttids forbrugsmønstre, hvor hurtig kan kedlen regulere. Drifttid gerne > 5000 eq. fuldlasttimer Biobrændsel er pladskrævende m.m Assens anlægsstabilitet 1 minutes middelværdier, Jan 2003 Design flow 21,2 kg/s (110 % MCR) Tid minutter
6 VE til proces: Varmepumper Høj temperatur Undersøgelse viser at industien kan dække ca. 20 PJ procesvarme med varmepumper i temperatur intervallet fra C med et temperaturløft mellem 20 og 70 C. Er der varmepumper som kan dække behovet for temperaturer over 100 C? Typisk vil man bruge vanddamp Højtryksblæsere: dt= 5 15 C Kapsel blæse: dt= C Skruekompressorer: dt= C Turbokompressorer: dt= C 6
7 Kompressor typer Stempel (fortrængning) Arbejde = PdV Typisk 1500 RPM Stempel hast. 3-8 m/s Skrue (fortrængning) Arbejde = PdV Typisk RPM Rotor tipspeed m/s Turbo kompressor (Dynamisk) Arbejde = U*(Cϴ2 - Cϴ1 ) Typisk RPM afhængig af slagvolumen Rotor Tipspeed m/s 7
8 Typisk slagvolumen for forskellige kompressortyper til varmepumper og opnåelige kompressorvirkningsgrader Axial compressors: FAN:1700 m3/s, Pr=1,5 Core: 188 M3/s, Pr=42 Eta_pol= 0,90 Stempel kompressor Skruekompressor, tør Skruekompressor, våd Turbokompressor (radial) Isentrop 0,80 0,70 0,80 0,70-0,82 virkningsgrad Varmevirkningsgrad 0,95 0,97 0,8 0,99 Kompressorvirkning 0,76 0,8 0,64 0,69-0,81 sgrad Typisk tryk forhold 2,5-12 2,5-10 2,5-12 1,5-3 (vanddamp) ή kompressor = ή isentrop_målt* ή varmevirkningsgrad = W isentrop /W målt 8
9 . Kompressortyper til højtemperatur varmepumper Demand: Inlet pressure bara ( C) Pressure ratio 5 8 (Temperature lift K for drying applications) Suction (Swept) Volume m3/h (heat effect = V [m3/h]*pin* 0.5) Piston Compressor Screw Compressor, dry Screw Compressor, wet 9 Turbokompresso r (radial) Isentropic efficiency 0,80 0,70 0,80 0,70-0,82 Heat efficiency 0,95 0,97 0,8 0,99 Compressor efficiency Eta_is 0,76 0,68 0,64 0,69-0,81 *Eta_heat Typically pressure ratio one stage 2,5-12 2,5-10 2,5 12 1,5-3 (water vapor one stage) Weight, kg (Suction volume m3/h) ( 12 x rotrex with friction gear Operating envelope Good Good Good medium (Modular concept good) Axial compressors: FAN:1700 m3/s, Pr=1,5 Core: 188 M3/s, Pr=42 Eta_pol= 0,90
10 Hvilken varmekilde kan vi bruge til varmepumpen og ved hvilken temperatur skal varmen leveres? COP-værdi Varmekilder: Luft: ( C) Jordvarme (5 C): Spildevand (12 C): EL Varmebehov: Procesvarme > C Fjernvarme system (35 80 C), nogen op til 130 C Grundvand (8 C): Røggaskondensering (30 55 C): Overskudvarme køleanlæg (25 35) Fjernvarme (35 90 C, typisk): Overskudvarme fra industi ( C): COP-værdi som funktion af temperaturløft og fordampertemperatur fordamp temp 0 C fordamp temp 20 C fordamp temp 40 C fordamp temp 60 C fordamp temp 60 C Temperaturløft K
11 Temp. C Typiske Varmekilder til varmepumper til process eller fjernvarme: Fugtig luft fra industielle tørre-processer og røggas Typisk C: Varme fra køleprocesser (typisk C) F.eks. Fra køling af Bioreaktorer varmeeffekt som funktion af Temperatur og dukpunkt for fugtig luft med et vanddampflow på 1 kg/s Røggas x (kg H2O/kg tør luft) x (kg H2O/kg tør luft) x (kg H2O/kg tør luft) x (kg H2O/kg tør luft) x (kg H2O/kg tør luft) x (kg H2O/kg tør luft) 40 Industrien bruger ca 87 PJ brændsel til Procesopvarmning Næsten alt (undtagen kemisk bunden er tilgængelig som Sensibel eller latent overskudvarme Varme Effekt KW 11
12 procesvarme eksempler Vanddamp som arbejdsmedium Temperaturområde: 70 C til 180 C. En undersøgelse viser at 24 % (20 PJ) af Industien procesenergiforbrug vil kunne dækkes af varmepumper med en COP-værdi på 4,4 i temperaturområdet C Eksempel : trætørring: Varmepumpe som opvarmer luften I tørrekammeret Trætørringskammer Brygerier og malterier. Fødevareindusti med kogeprocesser etc. Destillations anlæg. Inddampningsanlæg( fx.gylleinddampning). Tørre processer (). Autoklave, sterilisation. Slagterier, fisk & ben mel etc Example: Trætørring ved tørring I overhedet damp v.h.a en varmepumpe Trætørringskammer Hjælpebrænder (opstart) Overskudsdamp 1 bara Overhedet damp ved svagt overtryk ift. omgivelser Kondensator Fugtig afkast Tdug=68.9 C Massestrøm=10 kg/s T_evap=62 C Varme VP = 446 kw COP VP = 4.0 Varm tørreluft 109 C T_cond=116C Overrislet kondensator til overskudsdamp Recirkulering af damp til genoverhedning Sugetryk 0.9 bara Opstartsdamp 1 bara til fortrængning af luft (kun under opstart) Blæser Fordamper Højhastighedsdrev Kondensat El=110 kw 2.5 bara Turbokompressor: VP kreds: COP mellem 7 og 8 Kompressor PR=8.1 Damp HT Kondensat recirkulering Kondensat, 98 C Ekspansionsventil Kondensat, 2.4 bara Vand/damp Expansionsventil Vand HT 12
13 Eksempel på anvendelse af højtempetur varmepumpe for en Super heated steam dryer application Super heated steam belt dryer balance of plant PET food drying plant IN[kW] Closed cycle Heat Pump Drying effect = Out [kw] falsh air kw Error % m_air Heat Loss= Purge Feed 50 kw p 1 1 p 1 t t 75 m_steam dm frac 2.45 h TS 0.7 x (kg h2o/kg air) h Dryer p 1 p t 155 p p t m_steam t 160 t m h m HEX h h condensate p 1 Pr= steam t 120 m KOm pres sor dm frac kw h stage COP_VP= p M kw t p p 1 m t t 120 h m_steam Fan m_steam M Cirkulating fan t
14 Kredsprocesberegning for Varmepumpe til Overhedet damp tørring (to trin, samlet temperatur løft= 64 K) H2O_heat pump Steam drying plant IF97 DT_heatpump [K]= m= p 6.5 t h t_ind t_ud s Pow hs= Q_heat [kw] M Eta_is= 0.79 p= Pr= t= Pow_M h kw p= s t= t_sat= x 0 h= s= Pr_total= mv_frac= V= M3/s ml_frac= m= OPTIMIZE p ή_motor*ή_gear= 0.94 p= t t= h= h s= s Pow h_vapor M hs= x= Eta_is= 0.79 Pow_M Pr= dt= kw Heat 1499 kw Power total kw COP_heat= m= COP_cool= p 0.9 Eta_Carnot= p= t t= h m massflow [kg/s] h s p Pressure [bara] s V= M3/s t temperature [C] x= EVAP h Enthalpy [kj/kg] s entropy [kj/kgc] Q_evap x steam quality V volume flow [M3/s] Scion-DTU, Diplomvej building 377 t_ind t= 2800 Lyngby, Denmark Phone: mwh@weel-sandvig.dk Air frac
15 Turbokompressor til vanddamp kompression Slagvolumen 0,3 0,4 M3/s, Trykforhold 2 3 per trin (temperturløft C) Ved en fordampertemperatur på 80 C, svarer det til en varmeeffekt på 270 kw. Parallel Configuration (1-stages, capacity) & seriel Configuration (Multi stages, Pressure ratio) Seriel Configuration (Multi stages Compression) with equal type Compressor. 1 generation: Remtræk & friktionsgear 2 generation: Højhastigheds motor & friktionsgear 15
16 Construction of the drive and connection Haldor Topsøe (Bjarne Sørensen) in Cooperation With Weel & Sandvig. 16
17 Images of Compresser operating at an industiel test installation at Haldor Topsoe A/S 17
18 Inddampningsanlæg Ombygning of 4- trins einddampningsanlæg med termokompression til MVR i 2 x 2 konfiguration Inddamper TRIN1 TRIN2 TRIN3 TRIN Driftsøkonomi ved ombygning af TVR inddamper til Rotrex-baseret MVR på H. Topsøe inddamper Forudsætninger: TVR MVR 2 x 2 Årlig driftstid 5000 timer Dampforbrug kg/s Brændværdi af naturgas 11 kwh/nm3 Elforbrug 0.23 MW Koncentration Koncentration Frac GÆT Densitet Rho kg/m Energibalance Damp kw Total Error^2 Virkningsgrad dampkedel 0.9 COP ift TVR 6.0 Koncentration Varmebehov dampproduktion Koncentrations fejl Error 2.5Frac MJ/kg 4.84E E E E-02 Varmetab til omgivelser kw Pris for naturgas Varmetabskoefficient kr/nm3 Årlig energiforbrug Varmetabet beregnes som forskel mellem til omgivelsernes damp temperatur og slurrytemperatur multipliceret med varmetabskoefficient* MWh UA design^0.5. Omgivelsers temp C Der tages ikke hvert trin som følge af kogepunktforhøjelsen. Koefficient for kogepunktsøgning: Kogepunktsøgning beregnes som: Pris for el Tkog_koeff 32.0 C/100% 650 kr/mwh konc*tkog_koeff hensyn til en overhedning af det afdampede på Årlig elforbrug 1150 MWh e Koefficient er fra arket "Kogepunktsforh" Udgift til gas Mio.kr./år Udgift til el Mio.kr./år Vedligehold af kompressor Mio.kr./år Samlet driftsudgift Mio.kr./år Besparelse ved ombygn. til MVR Mio.kr./år Anslået investering til kompressorer og ombygning af inddamper inkl. SRO: Mio. kr. Tilbagebetalingstid (simpel) År 18 TVR-Evaporator Dampflow 0.05 kg/s 0.55 Kompressor:beregning Ejektor skallering Ejektorberegninger Drivdamptryk 0.98 bar (p_t) IF97 Solver celle 0.33 Off-design massetryk eksponent Damptemperatur (mættet) C h1= 7.48 Estimeret trykforholdsfaktor h2s= Solverens objektfunkt Massetryk forhold = Aktuelt / Akt. design Skaleringsfaktorer af sugeside og s= Akt. design mt*p_t*p_s/ms Massetryk design drivdampdyse bør være nogenlunde Ejektor performance 0.00 Eta_comp= 0.75 Variabel input celle Aktuelt mt*p_t*p_s/ms Massetryk akt ens i størrelse! Designskalering kapacitet 1.05 sugeside h2= Skalerings input 1.74 Trykforhold design OBS Ejektorens evne til at virke ved et Shaft pow compressor Designskalering kapacitet 1.00 drivdampdyse Performance Ejektor aktuel designdata Modeldesign andet sugetryk bør justeres i arket: kw M Ejektor massestrøm sugeside kg/s "Ejector performance" Husk at "solve" Reference sugeflow kg/s kw flow= 1.30 Reference sugetryk bar Pow Compressor kw Fra anden inddamper modellen efter justering! Flow 0.01 kg/s Referenceflow kg/s Hvis < 0 ingen ejector Koncentration 0.39 frac Referencetryk bar Fødeflow 3.89 kg/s Modtryk ejektor 1.74 bar Temp C Reference modtryk bar Temperatur C Sugetryk ejektor bar Off-design "trottling ejektor": p_t ca. 2 (for damp) Ok! / p_s < Tryk 4.00 Bar Tryk før ventil bar 1 < p_d / p_s < 2.0 : Maks trykforhold på 2 er Ejekt teori gældende! Entalpi kj/kg Position 100.0% 7.5 < p_t / p_s < Trykforhold uden for gyldighedsområde! : Koncentration Energibalance ejektor Koncentration Entalpi drivdamp 2674 kj/kg Overhedningsvarme 0.00 kw kw Entalpisugeside 2687 kj/kg Dampflow ind på trin 1.35 kg/s kg/s Entalpi blanding 2878 kj/kg Damptryk (p_d) 1.74 Bar Damptemperatur C Kølevand ud T_sat_water C Temp C Kondensator Dampudtag fødeforvarmning kg/s Kølevand ind Flow kg/s 1.01 kg/s Temp C Produktflow til næste trin kg/s 2.44 kg/s 0.99 kg/s 1.00 kg/s C UA design 50 kw/c ved 1 bar damp Temperatur af inddampet produkt C C C C Design flow kg/s 4.24 kg/s C UA 48 kw/c Kondensat DT Chen C Fødetemperatur DTin C C DTud C Forvarme temperatur C C C C C forvarmning 5.00 C UA balance 3331 kw DTmin Energibalance -16 kw Error kw Specifik varmefylde for tørstof (Cp) 1.00 kj/kgc skal de Densitet af tørstof 1661 kg/m3 Aktuel U*A kw/k Ejektor: Design (100 C vand) UA design vand kw/k Kapac. suges. gæt Inddamper trin Tryk Bar Ejekt.bereg. sugetr bar (p_s) Slurry temp Temperatur C fast temperatur Sugetr. ventilbereg bar T_sat water Temperatur C fejl Kondensattemp C fejl^2 5.09E-03 UA balance Varmestrøm på trin kw Modtryk bar Fordampning Dampflow kg/s ton/h Beregnet modtryk bar Sum afdampning Kontrol fejl Koge-punkt-øgning Temperatur C fejl^2 5.22E-04 Fejl energi Error kw E+04 Skaleret ift. energibal. (kw) Tyk_KNO3 oplø til krystallisat Heat of crystaliza KNO3: 193 kj
19 Frihedsgrader Løgdiagrammet: Energioptimering: Aldtid energioptimering først Udford: Reaktioner og behov: hvad er behovene Kan man ændre på separationsbetingeleserne eller metode HEX: optimal varmeveksling for at genvinde energi Smart energiforsyning og køling Adfærd Proceskontrol. Energiforsyning og køling etc. Energirigtig projektering Projekt godekendelse Udbud Akkumulerede udgifter HEX "Varmevekslernetværk" Seperationer Reaktioner & behov Projekt identifikation Tid Fase: Konc eptuel Design Forprojektering Projektering Installation Idrfitsæ ttelse 19
20 Eksempel simpel proces Minimum varme og Kølebehov? To kolde strømme og en varm strøm: Pinch analyse: Kolde og varme stømme Sammensættes til komposit kurver Energimål ved dt= 10 C Q=500 kw 20
21 Varmeveksler netværksoptimering Optimering: (Minimer kapital og energiomkostninger over periode på f.eks. 6 år) Løsning med to varmevekslere kan opfylde energimål på 500 kw VP COP= 10 21
22 Temperature [ C] Varmepumpe integration Kræver 6 vekslere inklusive VP Fordamper og kondensator opfylder Energimål på 269 kw (221 kw opnået) Process Composite Curve Hot Cold ,000 1,500 2,000 Energy [kw] DTmin : 5 C QHmin : kw QCmin : kw Area : m² 22
23 Tower Eksempel Biomasse til Methanol Process flow conceptual Q8 Biomass feed 200 MWth ton/h incl. 30 % water Oxygen 98.5 % 950 kj/kg S1_biomass_air S1_biomass_Oxygen Q8 Energy Biomass CH1.44O0.397 S2_O2 M2 ERx2 S35 S35_oxygen SP4 CP E+3 KW Q6 Energy EX1 SP3 Q E+4 KW S32 S26 S28 EX2 S34 S13 S24 Q7 Energy XL1 S4 S18 Q7 E E+4 KW S14 S33 C2 Q9 S25 S10 S19 Q9 Energy FS1 S11 Q2 Energy 4.689E+4 KW S12 S2_O2C S21 S E-2 KW S23 Sep2 SP1 Sep1 CO_shifft M4 S27 S20 S2 ~M1 S5 T1_CO2_absorp S3 S15 Q2 Compr_recycle1 M S1 Q1 Energy MSepLV1 S38 S27 MassFlow kg/h In.MassFlow.METHANOL E+3 kg /h 3.742E+3 KW Q1 CP1 S31 V1 S16 ~M5 Methano _reactor Q12 Energy Q E+3 KW S22 S8 Sep3 S29 S6 CP2 Methanol LHV = MJ/kg HHV= 22.7 MJ/kg Q3 Energy C1 S30 M3 ERx1 S E+2 KW Q3 S7 EX3 T1 Q10 SP2 CN1 Q4 Energy P1 Q4 EX4 S9 Q5 Energy Q11 Q11 Energy S37 MassFlow Q10 Energy S37 S E+0 KW Q E+4 KW kg/h 4.900E+3 KW 4.812E+3 KW 23
24 Temperature [ C] Metanol proces heat exchanger net-work % forbedring er opnået i forhold til eksisterende ved bedre energiintegration Process Composite Curve Hot Cold , ,000 Energy [kw] 150, ,000 Area : m² QCmin : kw QHmin : 0 kw DTmin : 4.2 C 24
Industrielle varmepumper for høje temperaturer
Industrielle varmepumper for høje temperaturer et demonstrationsprojekt Mogens Weel & Jens Mikkelsen 1 Weel & Sandvig Energi og procesinnovation Mindre niche firma inden for procesoptimering af termiske
Læs mereElektrificering af dansk industri
Elektrificering af dansk industri Temadag om energieffektivisering i industrien Fabian Bühler (fabuhl@mek.dtu.dk) 1 DTU Mechanical Engineering Agenda Elektrificering: Omstilling fra brændsel til elektricitet
Læs mereVE til proces Fjernvarme
VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder
Læs mereKøling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1
Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur
Læs mereEuro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,
Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereSoldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut
Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde
Læs mereEnergi- og procesoptimering af tørreprocesser mm.
Energi- og procesoptimering af tørreprocesser mm. Workshop om intelligent energiomkostnings effektivisering Syddansk Universitet d. 12/4-2011 Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut Indhold Energi- og procesoptimering
Læs mereAC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC
Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg www.ac-sun.com Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og formål at udvikle en revolutionerende ny generation af klimaanlæg
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mere200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut
200 C med ny varmepumpeteknologi Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Højtemperaturvarmepumper og deres anvendelse Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot COP Lorenz Hybrid ammoniak/vand varmepumpeproces
Læs mereEnergieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima
Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering
Læs mereDrejebog til store varmepumper
Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget
Læs mereSeminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen
Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40 Koncepter, komponenter og økonomi v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Fjernkøleanlæg Hvad skal der til for at få det til at hænge
Læs mereOpgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima
Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre
Læs mereVarmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi
Varmepumper Teknik og muligheder Bjarke Paaske, PlanEnergi Temadag om store varmepumper i fjernvarmen, Fjernvarmens hus d. 29. januar 2018 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere
Læs mereInternationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35
Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex
Læs mereHøjtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling. Lars Reinholdt Teknologisk Institut
Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Potentialet for højtemperaturvarmepumper Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot, COP
Læs mereStore Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.
Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden
Læs merePeter Dallerup. Ingeniør SustainHort
Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.
Læs mereCool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.
Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23
Læs mereBilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet
Læs mereAFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark
AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra
Læs mereOPTIMERING AF GASMOTORANLÆG
OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen
Læs mere85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution
85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereStore varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018
Store varmepumper i industrien Lars Reinholdt 8. November 2018 Indhold Situationen i Danmark Simpelt beregningsværktøj: HP FAT Betydningen for COP af placeringen af varmepumpen Forsknings og udviklingsprojekter
Læs mereTekniske og økonomiske råd om store varmepumper
Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >
Læs mereHybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage
Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter
Læs mereDansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion
Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Fjernvarmens Hus, Kolding 2009-02-24 13.00 13.45 Store absorptions varmepumper: Teknik, økonomi og driftserfaringer.
Læs mereVarmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.
Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere
Læs mereGASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.
GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM
Læs mereHenrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef
Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens
Læs mereTemadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding
Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereIndholdsfortegnelse over bilag
Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Kedelsnits tegning...2 Bilag 2: Data fra SRO...3-16 Bilag 3: Beregninger på kedlernes dampproduktion 17-18 Bilag 4: Fabrikantens oplysninger. 19 Bilag 5: Beregning
Læs mereLavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen
Læs mereLuftvarmepumper Teknik og principper. Bjarke Paaske, PlanEnergi
Luftvarmepumper Teknik og principper Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme Solvarme Sæsonlagre Varmepumper
Læs mereVarmepumper til industri og fjernvarme
compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor
Læs mereAnvendelse af grundvand til varmefremstilling
Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig
Læs mereBaggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Læs mereFremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Læs mereØkonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereVarmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav
Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere
Læs merePROCES- OG ENERGIOPTIMERING I ENERGITUNGE VIRKSOMHEDER. V./ Peter Maagøe Petersen Viegand Maagøe 2. November 2012
PROCES- OG ENERGIOPTIMERING I ENERGITUNGE VIRKSOMHEDER V./ Peter Maagøe Petersen Viegand Maagøe 2. November 2012 HVEM ER VIEGAND MAAGØE Konsulentvirksomhed vedr. energieffektivitet og klima Etableret 2006
Læs mereVAND-VAND VARMEPUMPE
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind VARMEGENVINDING & RØGGASKØLING VAND-VAND VARMEPUMPE 85 C TIL HØJ KILDETEMPERATUR T N THERMONOVA 1 2 KØLING AF THERMO NO VA 3 RØGGAS THERMO N VA 4 MASKINER
Læs mereEnergieffektivisering i industrien
Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer
Læs mereER FLEXGAS II-LØSNINGERNE ET REALISTISK BUD PÅ BEDRE UDNYTTELSE AF VE-STRØM?
ER FLEXGAS II-LØSNINGERNE ET REALISTISK BUD PÅ BEDRE UDNYTTELSE AF VE-STRØM? Kasper Korsholm Østergaard, R&D Manager, METRO THERM Gastekniske dage 2018, 8-9. maj, Billund FLEXGAS II: PARTNERE OG SPONSOR
Læs mereFJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI
FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling
Læs mereStore varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Niels From, PlanEnergi House of Energy Fleksenergi 28. februar 2018 Store varmepumper i fjernvarmen Aalborg, den 28. februar 2018 Niels From 1 PlanEnergi
Læs mereDECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
Læs mereAnvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen
Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox
Læs mereSeminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40. Koncepter, komponenter og økonomi. v/lars Toft Hansen
Seminar om fjernkøling i Fjernvarmens Hus i Kolding 2009-04-23, 14:40 Koncepter, komponenter og økonomi v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Fjernkøleanlæg Hvad skal der til for at få det til at hænge
Læs mereAC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. FFE&M»Energi og Miljø '09« Solar Thermal AC
Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg FFE&M»Energi og Miljø '09«Hotel Nyborg Strand, den 24.-25. februar 2009 Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og
Læs mereSupermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug
Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends
Læs mereFjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram. v/lars Toft Hansen. Scandinavian Energy Group Aps. SEG
IDA 2009-01-26: Fjernkøling med absorptionsmaskiner, teknik og produktprogram v/lars Toft Hansen SEG www.segenergy.dk Grundlæggende princip er kogning af vand! Absorptionsprincip Kogende vand 100 C Saltopløsning
Læs mereDE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF
DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS
Læs mereGASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM
GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE
Læs mereOPTIMERING AF VARMEKILDEN
OPTIMERING AF VARMEKILDEN VARMEPUMPE En varmepumpe har en køleside og en varmeside: Centralvarme Overskudsreturløb varme fra proces Centralvarme Køling retur Fremløb til proces VARMEPUMPE En varmepumpe
Læs mere- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereGrundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511
Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda
Læs mereGrontmij Grundvandskøling
Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereOptimering af processer og uider i varmepumper
Optimering af processer og uider i varmepumper Brian Elmegaard Branchemøde i fjernvarmen 5. september 2018 DTU Mekanik Institut for Mekanisk Teknologi Sektion Termisk Energi Baseret på samarbejde med en
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mereGassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Læs merePROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk
Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereAbsoprtionsvarmepumpe se
Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte
Læs mereBIO4 AMAGERVÆRKET. Ny biomassefyret kraftværksblok 6. dec HOFOR A/S Joseph W. Rasmussen Viceprojektchef BIO4
BIO4 AMAGERVÆRKET Ny biomassefyret kraftværksblok 6. dec. 2018 HOFOR A/S Joseph W. Rasmussen Viceprojektchef BIO4 E-mail: josr@hofor.dk M: +45 2795 5221 BIO 4 BÆREDYGTIG ENERGIPRODUKTION Præsentation Indflyvning
Læs mereVE til proces set fra et. energiselskab
VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål
Læs mereStore eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet
Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%
Læs mereFrederikshavn EnergiBy version 3
HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen
Læs mereBILAG 1.1 FORUDSÆTNINGSNOTAT
BILAG. FORUDSÆTNINGSNOTAT ENERGI FORUDSÆTNINGSNOTAT Projekt PF Horsens by Rambøll Kunde Horsens og Dagnæs Bækkelund Olof Palmes Allé 22 Notat nr. DK-82 Aarhus N Ref. nr. Dato 342 7-4-25 T +45 56 7659 Til
Læs mereELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs merePROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
Læs mereIndustrielle varmepumper for høje temperaturer
Industrielle varmepumper for høje temperaturer - et forprojekt Dato: (senest gemt) 8. marts 2012 Projektnummer: Elforsk 343-005 Projektdeltagere: Mogens Weel, Weel & Sandvig Jens Mikkelsen, Weel & Sandvig
Læs mereØkonomi i varmepumpeprojekter
Økonomi i varmepumpeprojekter v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Disposition Hvad er vigtigt
Læs mereGENEREL INDDATA 2011-05-24
GENEREL INDDATA 2011-05-24 Generelt Navn på reference Navn på projekt Kalkulationsrente, samfundsøkonomi % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % Moms % Startår år Prisniveau år Produktionsenhed(er)
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereSiemens Turbomachinery Equipment A/S
Siemens Turbomachinery Equipment A/S Luft er dyr: Energibesparelses muligheder gennem optimering af beluftningsudstyr, fra kompressor til iltoverførsel i vandet. Answers for clean air, clean water and
Læs mereFjernkøling Nye perspektiver. Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi
Fjernkøling Nye perspektiver Magnus Foged 23. april 2009 Københavns Energi 1 Hvorfor fjernkøling? Centrale anlæg er mere effektive som ved fjernvarme! Veludbygget fjernvarmesystem kan udnyttes om sommeren
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereICS Industrial Cooling (and heat pump) Systems A/S
ICS Industrial Cooling (and heat pump) Systems A/S Praktik og referencer fra virkelighedens varmepumper 15-20 min. gennemgang + 10-15 min. til spørgsmål Peter Piilgaard, ICS A/S Uddannelser: Udlært kølemontør
Læs mereBalancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion
Læs mereHVORDAN KAN MAN GENERERE ENERGIBESPARELSER? Møder hos Dansk Fjernvarme Januar 2017
HVORDAN KAN MAN GENERERE ENERGIBESPARELSER? Møder hos Dansk Fjernvarme Januar 2017 PROFIL Konsulenter i energi, ressourcer, forsyningsanlæg og klimastrategi Etableret 2006 25 års erfaring i chefkreds Offentlig
Læs mereKompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser
Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereJESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske
Læs mereMuligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk
Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk 1 Oversigt Lidt om Energinet.dk Udfordringerne i fremtidens energisystem Mulige løsninger 2 Om Energinet.dk
Læs mereSVEDAN INDUSTRI KØLEANLÆG A-S:
SVEDAN INDUSTRI KØLEANLÆG A-S: Svedan er i dag struktureret med Søren Gram og Torben Matzen til salg, Dan Fredborg Jakobsen og Bue Tryel til Projektledelse, René Lippert til service logistik. Svedan påtager
Læs mereR717 Høj Temperatur Varmepumper
Cool Partners R717 Høj Temperatur Varmepumper p Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23 års erfaring fra Danfoss, Sb Sabroe, YORK og Stal Praktisk produkt kendskab og system design Thomas
Læs mereKim Falck Grony Energisynskonsulent / Teknisk Ekspert
Kim Falck Grony Energisynskonsulent / Teknisk Ekspert Erfaring inden for tørrerier - petfood - fiskefoder - korntørring (gennemløb og tromle) - tromletørrerier - Pondorff tørrere - Hammermølle - Skivetørrere
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mere