Oktober Årgang DASINFO. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

Transkript

1 4 Oktober Årgang DASINFO Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin

2 INDHOLDSFORTEGNELSE / KOLOFON LEDER... 3 DEBAT Kejserens nye klæder eller anden kurs for speciallægeuddannelsen? v/ Hans Ersgaard, FYAs bestyrelse, Else Tønnesen og Jørgen B. Dahl, Carl Johan Erichsen (DAO) og DASAIMs Uddannelsesudvalg... 4 FYA SELSKABERNE DASAIMs generalforsamling Generalforsamling, dagsorden Formandsberetning Beretning fra udvalg mv Sammensætning af bestyrelse, udvalg mv DASAIMS ÅRSMØDE 2012 Posterpræsentationer Tilmelding Program (medsendt som indstik) DASAIMs Forskningsinitiativ status LEGATER KURSER, SYMPOSIER, MØDER OG KONGRESSER DASAIMS OFFICIELLE MAILADRESSER DASAIM Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Tlf Fax bestyrelsen@dasaim.dk FORMAND Overlæge Ole Nørregaard Århus Universitetshospital, Skejby Tlf / chair@dasaim.dk NÆSTFORMAND Karen Skjelsager Næstved Sygehus BESTYRELSESSEKRETÆR Læge Øivind Jans Rigshospitalet, Sektion for Kir. Patofysiologi 4074, Kbh Ø best_sekr@dasaim.dk KASSERER Overlæge Annette Ulrich Rigshospitalet, Thoraxan. Klinik, HJE 4141, Kbh Ø. Tlf kasserer@dasaim.dk REDAKTØR Overlæge Kirsten Møller Neuroanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet Tlf redaktoer@dasaim.dk ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER Overlæge Mette Hyllested (Anæstesi) Overlæge Jane B. Andersen (Børneanæstesi) Overlæge Susanne Iversen (Intensiv) Overlæge Luana Leonora Jensen (Kronisk smerte) Overlæge Karsten Bülow (Neuroanæstesi) Overlæge Eva Weitling (Obstetrisk anæstesi) Overlæge Kim Garde (Præhospital og akutmed. udv.) Overlæge Lisbeth Bredahl (Thoraxanæstesi) Overlæge Karen Skjelsager (Uddannelse) Læge Jesper B. Poulsen (FYA) ORGANISATIONSKOMITÈ ÅRSMØDE Overlæge Lars S. Rasmussen (Koordinator) Overlæge Steen Møiniche (Videnskab) sekretariat@dasaim.dk SEKRETARIAT Tina Calundann Rigshospitalet, AN-OP, HOC 4231, Kbh Ø Tlf Fax sekretariat@dasaim.dk AD HOC-REDAKTION 2012: Overlæge Mette Hyllested Ledende overlæge Kristian Antonsen Klinisk asst.: Martin Kryspin Sørensen FORSIDE: Opsætning: Tina Calundann TRYK: ISSN OPLAG: 1700 stk. 2 DASINFO Oktober 2012

3 LEDER Redaktør Kirsten Møller I den evige oscillation mellem lægemangel og -overskud svinger vi også mellem perioder, hvor forskning tæller relativt lidt og relativt meget i en ansøgningsrunde, om det så er til en uddannelsesstilling eller en speciallægeansættelse. Og hvorfor så det? Paradoksalt nok er det måske, fordi forskning fylder så relativt lidt i lægelivet i øvrigt for det store flertal. Så når alle er lige velkvalificerede - eller i hvert fald opfylder kvalifikationskravene på de andre område, som bedømmes i en ansøgning eller interview, bliver forskningen det eneste kriterium, der kan anvendes til at skelne mellem ansøgerne. Kære læser Tiderne skifter. Jeg begyndte at læse medicin i midt-firserne, mens der var stor arbejdsløshed blandt unge læger. I den tid blev forskning et kriterium til at udvælge den heldige ansøger til en opslået stilling i en stor flok af i øvrigt lige højt og ofte særdeles højt kvalificerede kandidater. En kollega har berettet, hvordan en professor ved en forelæsning for næsten færdiguddannede læger var blevet spurgt, hvordan mulighederne var for at få arbejde på hans afdeling. Han skuede ud over den håbefulde flok og sagde så: Tjo - sidste gang vi havde reservelægevikariat af en måneds varighed, fik vi 120 ansøgninger. Og så tog vi den der havde været dr.med. længst. Siden opstod der mangel på både special- og yngre læger, udløst af dels begrænsninger i kvoten af medicinstuderende og lægelige opnormeringer på hospitalerne. Aktuelt er vi, lidt afhængig af geografisk placering, atter i en situation, hvor der er ved at være rift om både de yngstes og de ældres stillingskategorier, hvilket mestendels skyldes en kombination af øget læge-output fra universiteterne og den økonomiske krise. Skal forskning overhovedet være et krav og et bedømmelseskriterium til fx HU-stillinger? Tja, hvis klinisk kunnen, administrativ erfaring, kvalitetsarbejde, samarbejdsevner osv osv er det, hvorfor så ikke også akademiske kvalifikationer? Eller gør lige det tankeeksperiment at forskning ikke er et kriterium. I så fald ville kravene på de andre områder nok skulle øges i en grad, så det sandsynligvis ville udløse samme grad af frustration, som den der i dag bliver forskningskravet til del. Hun fik kursusstillingen fordi hun har lagt 50 pulmonalisarteriekatetre, og hvad så jeg har lagt vagtplanen på min afdeling i to år, og desuden har jeg haft flere børn på ørestuen end hende! Frustration er en grundpræmis for den situation, hvor der er flere kvalificerede ansøgere end stillinger. Og det er uafhængigt af, om det er forskningsaktiviteten, der er det skelsættende kriterium. Hvis det ikke er det, bliver det bare et andet kriterium, der kommer til at ligge til grund for udvælgelsen. I dette nummer af DASINFO debatteres disse evigt blod-i-kogbringende emner. Hans Ersgaard har sendt et debatindlæg, og som han skrev i følgebrevet: Hvad gør det, at man har sne på taget, når bare der er ild i kaminen? Det er jeg helt enig i en god debat forudsætter engagement, og det har både denne debattør og dem, som DASINFO har bedt om at kommentere indlægget. Tak til jer alle for at bidrage sobert og nuanceret og til alle jer andre: God fornøjelse med at læse både om dette emne og om årsmødet, såvel som om en anderledes anæstesiologisk dag på kontoret langt væk fra Danmark! DEADLINES DASINFO DASINFO nr. 1, januar Deadline 3. december 2012 DASINFO nr. 2, april Deadline 2. marts 2013 DASINFO nr. 3, juli Deadline 25. maj 2013 DASINFO nr. 4, oktober Deadline 23. august 2013 Generalforsamling DAO Der indkaldes til generalforsamling i Danske Anæstesiologers Organisation torsdag d. 8. november 2012, kl på Radisson Blu Scandinavia Hotel, København. Dagsorden ifølge vedtægter. Indlæg til DASINFO sendes til redaktøren: Overlæge Kirsten Møller Rigshospitalet, afsnit 2091 Tlf redaktoer@dasaim.dk Manuskripter og indlæg modtages elektronisk i rtf- og Word-format. Generalforsamling DASAIM Der indkaldes til generalforsamling i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin torsdag d. 8. november 2012, kl på Radisson Blu Scandinavia Hotel, København. Dagsorden ifølge vedtægterne. Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis og uafhængig af tilmelding til årsmødet i øvrigt. Oktober 2012 DASINFO 3

4 DEBAT KEJSERENS NYE KLÆDER ELLER ANDEN KURS FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN? Hans Ersgaard, privatpraktiserende anæstesiolog»man får lidt den fornemmelse, når man som mig har mange år på bagen og ser artiklen om selektionen af kommende kolleger der opnår hoveduddannelsesstilling (HU). Jeg kunne godt have tænkt mig en graf, der viste hvor mange, der også er videnskabelige eller artikelliderlige efter speciallægeanerkendelsen. Nu kan man jo nok fornemme min galde, og risikoen for at jeg erklæres for en sur gammel mand (skyggen begynder i mistænkelig grad at ligne en rollator, og jeg er 66 år gammel) er jo til stede, men efter nu 22 år i speciallægepraksis og samlet børn og yngre mennesker i generel anæstesi, samt et stort antal kroniske maligne og non-maligne smertepatienter, får man jo noget indblik i faget, og også i kollegers ageren eller mangel på samme. Det kan da undre, at det eneste, der selekterer kommende yngre anæstesiologer stadig væk er mængden af artikler, som man har været heldig at få presset igennem. De kolleger, der er håndværkere vil til enhver tid blive tabt på gulvet som ikke fine nok! Kan patienterne være tjent med dette - kan samfundet/skatteborgerne? Da jeg engang for mange år siden besluttede mig for at blive anæstesiolog kunne jeg kigge på min publikationsliste, noget jeg egentlig havde lavet fordi det var spændende, men jeg kunne også opleve den skjulte dagsorden, at når jeg fyldte 40 i uddannelsestiden ville jeg være for gammel, og ville derfor publikationer eller ej ikke komme i betragtning som kvalificeret ansøger. Jeg blev derfor flugtlæge en af dem man så lidt skævt til, altså ikke rigtig fin. I udlandet oplevede jeg det næsten modsatte, da jeg var færdig og godkendt som narkotisør kom min daværende chef og spurgte om jeg var interesseret i at blive i afdelingen, for i så fald skulle jeg forske og skrive videnskab. Nu havde jeg jo bevist med speciellægeuddannelsen, at jeg var en god håndværker, alle kurserne blev jo efterfulgt af en eksamen, så nu var det en god idé at begynde at forske. Min chef ville skaffe midler og fungere som vejleder. Alt blev herefter skematiseret og klarlagt for de næste 3-4 år med en disputats som målet. Af familiære årsager måtte jeg vælge at rejse hjem til DK. Dengang foreslog jeg på det regionssygehus jeg fik ansættelse, at man skulle interessere sig for det præhospitale arbejde, men mine kolleger dengang kiggede på mig og overvejede om man skulle tilbyde mig professionel hjælp, for mage til tåbelighed havde man da ikke hørt om! Læger på skadesteder, med mudder på støvlerne og i helikoptere, nej vorherre bevares. Af personlige erfaringer ved jeg også, at ikke alle videnskabeligt kvalificerede kolleger har lige meget is i maven i kritiske situationer. En engelsk kollega har fortalt, at hans flere gange engagement i krigszoner har stået med kolleger, som nok var kvalificeret på papiret, men når det brændte på var mere i vejen end til nytte. Siden blev præhospitalsindsatsen jo opfundet i DK, vel takket være mange andre næsten behandlingskrævende kollegers indsats?? I min tid som speciallæge i praksis (det nærmeste man kan komme prostitution som anæstesiolog!) har jeg haft oplevelsen at se kolleger, som skulle være næsten færdige. Jeg må erkende at de få, der orkede at komme ud IKKE kunne vise imponerende færdigheder, eller håndværksmæssig kunnen selv om de sikkert havde svinet en masse papirer til. En sagde lakonisk til mig, at efter to uger i speciallægepraksis havde han intuberet flere børn end i de to år han havde haft kursus, for nu bare at tage en enkel episode. Det var dette jeg diskuterede med to yngre kolleger, da DASINFO kom i postkassen og FYAs indlæg kom om HU. Selektionen af kommende kolleger alene ud fra videnskabelige evner, synes set med mine briller som relativt snævert synet. I Sverige har de mange blokke, som kan uddanne speciallæger - og i andre lande tilsvarende. Hvis danske narkoselæger selekteres ud fra om de er det ypperste inden for forskning, hvorfor ser man så danske anæstesiologer som ledende/foredragsholdere/invited speakers i internationale kongresser med samme hyppighed som man vinder den store gevinst i lotto? Jeg er på vej ud af speciallægepraksis og har købt et nyt hus, hvorfra jeg kan se over på plejehjemmet, og derfra kan jeg se over til kirkegården, så min kurs er lagt. Måske skulle selektionskriterierne for hoveduddannelsesstillinger skifte kurs til noget mere brugbart og til gavn for såvel ikke-videnskabelige kolleger som for patienter og for det samfund, der betaler for uddannelserne? 4 DASINFO Oktober 2012

5 DEBAT SVAR PÅ HANS ERSGAARDS DEBATINDLÆG KEJSERENS NYE KLÆDER ELLER ANDEN KURS FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN? FYA s bestyrelse Det er til hver en tid yderst relevant at diskutere proceduren for udvælgelse af kommende anæstesiologer, specielt nu hvor specialet (heldigvis) er så populært. Imidlertid er det en misforståelse, at ansøgerne i dag alene selekteres ud fra videnskabelige publikationer. Eksempelvis blev blandt 46 ansøgere i Region Øst i foråret 2012 kun to ud af i alt fire ansøgere med Ph.d. tilbudt hoveduddannelsesstilling. Dette skyldes, at ansøgerne vurderes ud fra de syv lægeroller; én ansøger med kortere anæstesierfaring kan derfor overgå en anden ansøger med flere års ansættelse indenfor specialet ved at have været aktiv indenfor de øvrige lægeroller. Overordnet set tilstræbes ansættelse af de kolleger, som har størst potentiale for at blive de dygtigste anæstesiologer og videreudvikle specialet. Det har aldrig været hensigten, at disse kolleger overvejende er forskere. Når rollerne Medicinsk ekspert og Akademiker ofte fremhæves, skyldes det en beslutning fra DASAIM s uddannelsesudvalg om at disse roller vurderes som mest relevante og derfor vejer tungest i udvælgelsen. FYA er enig i denne prioritering; det daglige kliniske arbejde er fagets motor, og forskningen fagets innovator. At akademikerrollen så ofte kan virke udslagsgivende i statistikken skyldes i høj grad en ensretning i ansøgerskaren mht. de øvrige roller, herunder medicinsk ekspert, hvor majoriteten af de indbudte til samtalerne har anæstesierfaring ud over introduktionsstilling, har undervist i fagrelevante emner, har taget diverse bogstavkurser og har en eller anden form for organisatorisk erfaringen med i baggagen. Der er derimod større variation indenfor akademikerrollen som derfor, til en hvis grad, kan komme til at spille en afgørende rolle. Akademiske færdigheder er ikke nok i sig selv uden de andre kompetencer, og vi er i anæstesien langt fra andre populære specialer, som feks. kardiologien, hvor en Ph.d. betragtes som et minimumskrav for overhovedet at komme i betragtning. Man kan diskutere om den ovenfor beskrevne ensretning i ansøgerskarens kompetencer er hensigtsmæssig, og den bliver nok ikke mindre med 4-års reglens indførelse. Ensretningen er til dels et produkt af ønsket om objektive og gennemsigtige udvælgelseskriterier. Dette ønske har FYA støttet og arbejdet aktivt for lige siden indførelsen af den nye ansættelsesprocedure. Der må simpelthen være en vis konsistens i udvælgelsen, så yngre anæstesiologer ved hvilke kompetencer de skal udvikle for at komme i betragtning til hoveduddannelse. En sådan konsistens fordrer klare retningslinjer for udvælgelse hvilket udmønter sig i en række kasser som ansøgernes kompetencer kan puttes ned i. Det er mere eller mindre sådan som udvælgelsen foregår i dag og kan have den ulempe at man risikerer at frasortere ansøgere som f.eks. ildsjælen med særlige kompetencer, som har et stort potentiale til at kunne udvikle specialet, men ikke lige passer ind i de føromtalte kasser. Anæstesien har brug for både gode klinikere, akademikere og administratorer og feltet af kvalificerede ansøgere er meget stort. Måske er tiden kommet til at øge fokus på ansøgernes fremtidige potentiale - vel vidende at der findes mange meninger om hvad dette indebærer og at vi nu bevæger os væk fra det objektivt målbare. Kan vi udvælge bedre? Ja, det kan vi givetvis, men vi mener ikke at der er noget vundet ved at stille udvælgelsen op som en kamp mellem to anæstesi arketyper (den nørdede akademiker vs. den praktiske gris). Tiden er løbet fra denne simple opdeling, der efter vores opfattelse ikke er i overensstemmelse med dagens virkelighed og med mangfoldigheden blandt danske anæstesiologer. Hvis man på en moderne afdeling ønsker at tilbyde den bedst mulige patientbehandling, er det vigtigt løbende at vurdere om resultaterne af nye og eksisterende behandlingsmodaliteter flugter med best practice. Dette arbejde foregår i og omkring klinikken og berører alle anæstesiologer, uafhængigt af tilstedeværelsen af en lang, kort eller ikke eksisterende publikationsliste. Optagelsesproceduren, som den er i dag, kan ses som en udvælgelse, hvor mange kompetencer lægges til grund for en samlet vurdering en bred basisvurdering. En stærk profil på en enkelt rolle kan ikke længere stå alene, og det stiller krav til ansøgerne om at udvise alsidighed. Som det er netop nu kan alle, der ønsker at blive anæstesiolog desværre ikke få deres ønske opfyldt. Netop dette forhold øger kravene til selve selektionsproceduren, og en løbende debat om denne hilses velkommen fra vores side. Oktober 2012 DASINFO 5

6 DEBAT VI HAR MED INTERESSE LÆST HANS ERSGAARD INDLÆG KEJSERENS NYE KLÆDER ELLER ANDEN KURS FOR SPECIALLÆGER Professor, overlæge, dr.med. Else Tønnesen Professor, overlæge, dr.med. Jørgen B. Dahl Hans Ersgaard kommer vidt omkring, men substansen vedrører selektionen af vordende anæstesiologer til hoveduddannelse og anæstesiologer som forskere/akademikere. Ersgaard berører en gammel diskussion, som blusser op med jævne mellemrum, især når hoveduddannelsesstil-lingerne skal besættes. Det er korrekt at de videnskabelige kvalifikationer vejer tungt i forbindelse med besættelsen af disse stillinger. Selektionen er ikke alene baseret på publikationer og anden videnskabelig aktivitet, men akademikerrollen har i det nuværende system væsentlig betydning. Vi abonnerer dog ikke på den holdning Ersgaard synes at repræsentere, nemlig at hvis man er, eller har været, forskningsaktiv og dermed taget akademikerrollen alvorligt, er det næsten givet at man mangler andre kompetencer, herunder at kunne være en dygtig kliniker med is i maven når det brænder på. Denne forforståelse er lige så gammel som den er sejlivet. Vi har brug for de dygtige håndværkere, der elegant og sikkert bedøver unge som gamle, lægger katetre, blokader, begejstret jonglerer med UL apparatet m.m.. Vi har brug for de forskningsaktive anæstesiologer, der via deres forskning lærer at forholde sig konstruktivt og kritisk til alle de behandlinger og interventioner, vi udsætter vore patienter for. Vi har brug for anæstesiologer som har lært at tolke den meget store mængde ny viden der skaber det faglige grundlag for vort speciale, som bidrager til specialets akademiske udvikling og dermed i sidste ende til en bedre patientbehandling. Hvis disse kompetencer kan kombineres i én og samme person, synes fremtiden for specialet lys. Forskning har måske tidligere været noget man gjorde ved siden af en mere eller mindre elitær fritidsbeskæftigelse for de få. Situationen er anderledes i dag. Der er ikke noget fint eller elitært ved at forske, det er hårdt arbejde, der kræver lyst, engagement og udholdenhed. Kravene til forskerne er voksende. Forskning kræver uddannelse, kvaliteten skal være høj, for ellers får man hverken publiceret sine arbejder eller tildelt økonomisk støtte til at arbejde videre. En læge med en ph.d-grad har gennemgået en forskeruddannelse, som fremover vil ruste ham eller hende til at blive en bedre kliniker og underviser, samt til at forholde sig reflekterende til sig selv, sit fag og sin praksis uanset om man forbliver forskningsaktiv eller ej. Det er i vore øjne en god investering. Det er ikke en forudsætning for at blive en god anæstesiolog at man har deltaget i forskningsarbejde, men det er omvendt svært at se at det skulle være diskvalificerende, endsige afholde én fra at blive en dygtig kliniker. Hans Ersgaards afsluttende bemærkning om, at det er sjældent at opleve danske inviterede foredragsholdere ved internationale kongresser er vi noget uforstående overfor. Vi synes vi ser ganske mange danske inviterede foredragsholdere ved internationale kongresser, ikke mindst i forhold til landets og specialets størrelse i international målestok. 6 DASINFO Oktober 2012

7 DEBAT DAO S BESTYRELSE HAR DRØFTET, OG KOMMER HER MED EN REPLIK TIL HANS ERSGAARDS (HE) INDLÆG KEJSERENS NYE KLÆDER ELLER ANDEN KURS FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN? Carl Johan Erichsen, Formand DAO I indlægget giver HE udtryk for en bekymring over at man ved udvælgelse af kandidater til HU i anæstesiologi har mere fokus på publikationer end på erfaring fra anæstesiologiske afdelinger. Ved nærlæsning af FYA s artikel i Dasinfo 2, p 32 fremgår det, at man ved udvælgelsen har vægtet alle de akademiske roller. Desuden var antallet af artikler som 1.forfatter hos de der blev tilbudt HU beskedent (idet 4 kandidater med en PHD alle fik tilbudt stilling). Endvidere havde størstedelen af de der fik tilbudt stillingen erfaring fra mere end en afdeling. HE spørger retorisk, om man måske skulle ændre på de kriterier man vægter ved besættelse af HU stillinger. Forudsætningen for en faglig udvikling er, at der sker forskning og udvikling i specialet og forudsætningen for dette er at de kommende anæstesiologer både er i stand til at forske (kan metode, statistik etc) og dermed også er i stand til at forstå, gennemskue og tolke videnskabelige artikler skrevet af andre. Dette var også en medvirkende årsag til at DAO overførte kr. til DASaim s forskningsfond i 2010 mhp at støtte yngre kollegers muligheder for at komme videre med deres forskning. Lidt provokerende kunne man sige, at forskning er en af de akademiske discipliner den håbefulde ansøger til en uddannelses stilling i anæstesiologi må foretage, ellers må han/hun bare vælge et andet speciale. Vores speciale er kendetegnet ved også at være et håndværk, som skal læres og vedligeholdes for at kunne tilbyde kvalificeret anæstesiologisk assistance. En af vejene til at fastholde og udbygge håndelaget kunne være gennem at indføre et dokumenteret minimums antal selvstændigt udførte anæstesier/år ikke kun i videreuddannelsen, men også når man har opnået speciallægeanerkendelsen. Denne udvikling ses jo hos vore kirurgiske kolleger. HE har fuldstændig ret i, at meget få kolleger føler sig fortrolige med anæstesi til ukomplicerede indgreb på børn, og gennem uddannelsesforløbet har få af disse anæstesier. Det bliver næppe bedre af de krav til antal børneanæstesier / år der er blevet et krav efter specialegennemgangen. De praktiserende anæstesiologer har tidligere tilbudt at bidrage, ved at tilbyde kolleger i HU et fokuseret ophold i speciallægepraksis, hvor der årligt bedøves børn. Det præhospitale område ligger fast forankret i vores speciale, hvor mange kolleger opnår de praktiske færdigheder i per akutte situationer, som de tager med sig i hverdagen på sygehusene. HE må da frydes over den udvikling der er foregået her, om end en enkelt region har valgt dette fra samtidig med at man nedlagde akutte beredskaber (Region Sjælland). Det er korrekt, at antallet af måneder kandidaterne til HU har været ansat på en anæstesiafdeling er lavere end for 30 år siden. Til gengæld er der indført protokollerede ansættelsesforløb, hvor de videreuddannelsessøgende alle opnår veldefinerede kompetencer. Oktober 2012 DASINFO 7

8 DEBAT KEJSERENS NYE KLÆDER SYV SYNLIGE KOMPETENCER! DASAIMs uddannelsesudvalg Med tak til Hans Ersgaard for debatindlæg har DASAIM s uddannelsesudvalg (DUU) også en kommentar til selektion af kommende kolleger til hoveduddannelsesstillinger: DUU udfærdiger ansøgningsvejledning til ansøgere forud for hver ansøgningsrunde med angivelse af hvilke kvalifikationer der tages i betragtning ved ansættelse. Alle syv lægeroller er væsentlige i anæstesiologi, hvorfor ansættelsesudvalgene anbefales at prioritere ansøgere med kompetencer i alle roller højest, dog vægtes medicinsk ekspert og akademiker mest. I vejledningen er nævnt eksempler på administrative og på uddannelses/ undervisnings- opgaver, der kan vægtes. Der forligger skemaer til dokumentation af kursusdeltagelse, undervisningserfaring og gennemførelse af projekter, i håb om at både ansøger og ansættelsesudvalg kan danne sig overblik over relevante kvalifikationer hos ansøgeren. Når dette sammenholdes med kompetencevurdering af uddannelseslæger i daglig klinisk anæstesiologisk praksis, mener DUU at ansættelsesudvalgene og de uddannelsesgivende afdelinger har gode muligheder for at uddanne anæstesiologer, der mestrer praktiske og teoretiske færdigheder på det niveau vi forventer præsteret. Samtidig er Hans Ersgaards indlæg en kærkommen lejlighed til at minde om vigtigheden af kompetencevurdering i introduktionsstilling i anæstesiologi. I disse 12 måneder har vi som seniorkolleger mulighed for at vurdere, om matchet mellem personen og specialet er rigtigt for den enkelte yngre læge. En godkendt introduktionsstilling i anæstesiologi er adgang til at søge hoveduddannelsesstilling. Fra DUU s side forsøger vi fortsat at forbedre uddannelsesgrundlaget til gavn for både uddannelseslæger og uddannelsesgivende afdelinger og for især patientbehandling. Hoveduddannelsesmålbeskrivelsen er netop revideret for 2. gang siden første version blev godkendt af SST i DASAIM s subspecialer har bidraget, så beskrevet indhold i uddannelsen bedst muligt rammer behovet for anæstesiologi i dagens Danmark. DUU arbejder aktuelt med revision af porteføljen så indhold og ikke mindst kompetencevurderingsredskaber er relevante og evidensbaserede. I foråret 2013 forventer DUU at kunne tilbyde kurser i vejledning og evaluering også omfattende nye evalueringsmetoder. Kurserne vil blive udbudt i alle tre uddannelsesregioner. Vi håber at møde mange uddannelsesgivende afdelinger på disse kurser i foråret DUU modtager gerne kommentarer og debatoplæg. 8 DASINFO Oktober 2012

9 PALEXIA DEPOT (TAPENTADOL) INDBLIK UDEFRA Åbner behandlingsmuligheder PALEXIA DEPOT: Til lindring af svære, kroniske smerter hos voksne, der kun kan behandles tilstrækkeligt med opioide analgetika 2 virkningsmekanismer i 1 molekyle (MOR-NRI*) 1 µ-agonistisk opioide egenskaber (MOR) hæmmer genoptagelsen af noradrenalin (NRI) Smertelindring uanset om smerten er nociceptiv eller neuropatisk 1 Generelt tilskud PALEXIA DEPOT (TAPENTADOL) * MOR: µ-opioid Receptor agonist, NRI: Noradrenaline Reuptake Inhibition Navn: Palexia Depot. Lægemiddelform: Depottabletter 50 mg, 100 mg, 150 mg, 200 mg og 250 mg. Indikation: Lindring af svære, kroniske smerter hos voksne, som kun kan behandles tilstrækkeligt med opioide analgetika. Dosering og indgivelses-måde: Dosering skal tilpasses den enkelte patient afhængigt af smerternes intensitet, erfaringer med tidligere behandling og mulighed for monitorering af patienten. Palexia depot skal tages to gange dagligt cirka hver 12. time. Initiering af behandling af patienter, der ikke tager opioide analgetika: Patienterne bør starte behandlingen med enkeltdoser på 50 mg tapentadol som depottabletter, der tages 2 gange dagligt. Initiering af behandlingen hos patienter, der er i behandling med opioide analgetika: Ved skift fra opioider til Palexia Depot skal der ved valg af initialdosis tages højde for det tidligere lægemiddels egenskaber og anvendelse og den gennemsnitlige døgndosis. Der kan være behov for højere initialdoser af Palexia Depot hos patienter, der allerede tager opioider, end hos patienter, der ikke har taget opioider, før de begynder på behandlingen med Palexia Depot. Titrering og vedligeholdelse: Efter initiering af behandlingen skal dosis titreres individuelt til et niveau, der giver tilstrækkelig analgesi med et minimum af bivirkninger. Totale døgndoser over 500 mg tapentadol er endnu ikke blevet undersøgt og bør derfor ikke anvendes. Der kan opstå seponeringssymptomer efter brat afbrydelse af behandling med tapentadol. Gradvis nedtrapning tilrådes. Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion eller hos patienter med let nedsat leverfunktion. Palexia Depot bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat leverfunktion. Behandling af denne patientgruppe bør indledes med den laveste tilgængelige styrke, dvs. 50 mg tapentadol som depottabletter, der højst må tages en gang i døgnet. Palexia Depot skal synkes hele og kan tages alene eller i forbindelse med et måltid. Indtages med rigeligt væske. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor tapentadol eller et eller flere af hjælpestofferne. Situationer, hvor aktive stoffer med agonistisk virkning på µ-opioidreceptorer er kontraindiceret, dvs. hos patienter med betydelig respirationsdepression og patienter med akut eller alvorlig astmatisk bronkitis eller hyperkapni. Mistanke om eller diagnosticeret paralytisk ileus. Akut intoksikation med alkohol, hypnotika, analgetika med central virkning eller psykofarmaka. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Kan føre til misbrug og afhængighed. Kan give dosisrelateret respirations-depression i høje doser eller hos patienter med særlig følsomhed for µ-opioidagonister. Må ikke anvendes til patienter, der kan være særligt følsomme overfor de intrakranielle virkninger af CO 2 -retention. Bør anvendes med forsigtighed til patienter med kranietraumer og hjernetumorer. Ordineres med forsigtighed til patienter med krampeanfald i anamnesen eller lidelser, der indebærer en risiko for krampeanfald. Bør ikke anvendes til patienter med alvorligt nedsat nyre- og leverfunktion. Bør anvendes med forsigtighed til patienter med sygdom i galdevejene inklusive akut pankreatitis. Bør undgås til patienter, som får MAO-hæmmere eller har anvendt disse midler i løbet af de sidste 14 dage. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galaktose-intolerans, Lapp lactase deficiency eller glucose/galactose malabasorption. Interaktion med andre lægemidler: MAO-hæmmere. Benzodiazepiner. Barbiturater. Antipsykotika. H1-antihistaminer. Alkohol. Stærkt enzyminducerende stoffer (f.eks. rifampicin, fenobarbital, perikon). Der er ingen kliniske data på samtidig brug af Palexia Depot og blandede µ-opioid agonister/antagonister eller partielle µ-opioid-agonister. Derfor bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med Palexia Depot og disse produkter. Graviditet: Bør kun anvendes, hvis den potentielle risiko for fostret opvejes af de potentielle fordele. Amning: Må ikke anvendes. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Mærkning. Bivirkninger: Meget almindelige: Kvalme. Obstipation. Svimmelhed. Døsighed. Hovedpine. Almindelige: Nedsat appetit. Angst. Depression. Søvnforstyrrelser. Nervøsitet. Rastløshed. Opmærksomheds-forstyrrelser. Tremor. Ufrivillige muskelsammentrækninger. Rødmen. Dyspnø. Opkastning. Diarré. Dyspepsi. Pruritus. Hyperhidrose. Udslæt. Asteni. Træthed. Fornemmelse af ændret legemstemperatur. Tørre slimhinder. Ødem. Ikke almindelige: Overfølsomhed overfor lægemidlet. Vægttab. Desorientering. Konfusion. Agitation. Nedsat opfattelsesevne. Unormalt drømmemønster. Eufori. Nedsat bevidsthedsniveau. Hukommelsessvigt. Nedsatte åndsevner. Synkope. Sedation. Balanceforstyrrelser. Dysartri. Hypæstesi. Paræstesi. Synsforstyr-relser. Øget hjertefrekvens. Nedsat hjertefrekvens. Blodtryksfald. Abdominal-gener. Urticaria. Igangs sætnings besvær ved vandladning. Pollakisuri. Sexuel dysfunktion. Seponeringssyndrom. Utilpashed. Irritabilitet. Sjældne: Lægemiddel afhængighed. Tankeforstyrrelser. Kramper. Præsynkope. Koordinationsproblemer. Respirationsdepression. Nedsat ventrikeltømning. Fornemmelse af beruselse. Fornemmelse af afslappethed. Overdosering: Der må ved intoksikation med Palexia Depot forventes samme symptomer som ved andre centralt virkende analgetika med agonistisk påvirkning af µ-opioid-receptorer. Ved overdosering skal behandlingen rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Udlevering og tilskud: A 4. Generelt tilskud. Pakninger og priser: (AUP ekskl. recepturgebyr per maj 2012) 50 mg, 30 stk.: 196,35 kr., 100 mg, 30 stk.: 381,90 kr., 150 mg, 30 stk.: 567,50 kr., 200 mg, 30 stk.: 753,05 kr., 250 mg, 30 stk.: 938,60 kr. For dagsaktuelle priser og pakninger se venligst Produktinformationen er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume (17. nov. 2010). Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Grünenthal Denmark ApS. Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København S. Telefon Fax.: Referencer: 1) Tzschentke T et al. Drugs of Today, 2009, 45(7): Grünenthal Denmark ApS, Arne Jacobsens Allé 7, 2300 København S. Tlf Oktober 2012 DASINFO 9 PLX

10 FYA IKKE-KLINISK ANÆSTESIOLOG I BEIJING Annemarie Buch Af gammel vane skimmede jeg British Medical Journals karrieresider en efterårsdag i Her faldt jeg over en jobannonce, hvor International SOS i Beijing søgte en tysktalende læge til deres klinik. Under devisen lidt tysk kan man vel altid søgte jeg stillingen. Jeg blev kontaktet af International SOS internationale HR afdeling i Singapore, hvor man fandt at jeg var kandidat til et andet job, nemlig som koordinerende læge i alarmcenteret i Beijing. Uden at vide præcist hvad jeg gik ind til kastede jeg mig ud i en lang og omstændig ansættelsesprocedure inkluderende et come-see visit i Singapore og Beijing i april Både firmaet og Beijing gjorde et godt indtryk, så jeg slog til og»startede min 6 ugers oplæringsperiode d. 4. juli. International SOS (ikke at forveksle med det danske SOS International) er et verdensomspændende privat firma, der i princippet opererer på 3 områder: Medical Assistance, Security Assistance og Medical Services. Medical Services arbejder primært med remote sites, miner, boreplatforme og store produktionsenheder beliggende i mindre byer. De leverer sundhedsydelser lige fra evakueringsplaner i tilfælde af akutte tilstande, til klinikker bemandet med læger og sygeplejersker fra International SOS. Security Assistance er en gren af firmaet, jeg ikke har meget med at gøre. De arbejder primært med at evakuere folk ud af områder med pludselige kriser etc. De har haft vældigt travlt det sidste år under Det Arabiske Forår. De har mindre travlt i Kina som er både meget stabilt og meget sikkert! Medical Assistance, hvor jeg arbejder, består af 24 alarmcentre fordelt over hele jorden, med stor tyngde i Asien. Vi servicerer først og fremmest store internationale firmaers ansatte, med hovedfokus på deres expats, altså folk bosat i fremmede lande. Her i Kina er der mange store firmaer som Shell, Microsoft, Disney, Volkswagen og mange andre, der har tusindvis af amerikanere, canadiere og europæere bosat. Fra Beijing dækker vi næsten hele Kina, Mongoliet og den Russiske Sakalin Ø. Expats bosat i det område kan få fat i en engelsktalende, vesterlandsk uddannet læge døgnet rundt. I tilfælde af alvorlig sygdom, hvor vi tilråder evakuering til det vi kalder a Center of Medical Excellence, kan vi arrangere en sådan, enten på båre i et kommercielt fly, eller hvis situationen tillader det med ambulancefly. Vi har ét ambulancefly i Beijing, men samarbejder med flere udbydere. Vi bemander det med vores egne læger og sygeplejersker, - intensivlæger hvor det er påkrævet, og vi har udstyr svarende til en mobil intensivstue. Vi kan således flyve med selv kritisk syge patienter fra de fleste steder i Nordasien, og vi flyver oftest til Hong Kong, Seoul eller en af de store byer i Japan. Så mit arbejde er ikke-klinisk, og strækker sig fra at give gode råd til forkølede børns forældre, til at koordinere evakuering af kritisk syge ud af Ulaan Bataar. Det er en slags kombination af almen praktiserende læge og intensivlæge per fjernbetjening! Vi er 4 udenlandske læger ansat i Beijing og det er for lidt. De fleste dage er der kun 2 på arbejde, og vi har rygende travlt. Vi har 8 kinesiske kolleger, som dels servicerer kinesiske expats (dem er der mange af i Afrika p.t.), og dels kommunikerer med lokale kinesiske læger når vi har brug for lægelige oplysninger om de patienter vi er i kontakt med. Udover arbejdet i alarmcentret har vi 1-2 dage om måneden i vores skadestue, som de fleste dage bemandes af vores kinesiske kolleger. Det er skønt en gang i mellem at holde fri fra telefonen og se de patienter, man arbejder med! Derudover er der mulighed for at deltage i arbejdet med at inspicere lokale faciliteter i hele det område, vi dækker. Firmaets politik er, at mindst en gang om året skal de hospitaler, vi henviser til, besøges af en repræsentant for International SOS, helst ledsaget af en af vores koordinerende læger. Og eftersom vores netværk dækker så stort et område, er der mulighed for at se lokale sygehuse 10 DASINFO Oktober 2012

11 FYA overalt i Kina. Jeg har ikke været af sted endnu, men regner bestemt med at komme til at se nogle spændende steder på den konto. Vi deltager også i evakueringsarbejdet, især når vi evakuerer til lande hvor vores kinesiske kolleger har svært ved at få visum. Personligt har jeg endnu kun været på en mission, hvor vi hentede en patient i Jakarta med en luftambulance. Det taler lidt til den indre drengerøv (som vist eksisterer i enhver anæstesiolog) at flyve privat jet Som jeg har forsøgt at give indtryk af, er arbejdet både sjovt og afvekslende. Man får ofte sat sin viden på prøve. Forleden fik jeg en forespørgsel om, hvordan en skole her i Beijing bedst screener for tuberkulose, og samme dag skulle jeg lige læse lidt op på skimmelsvamp i boliger Det er både interessant og lærerigt at arbejde sammen med kolleger fra hele verden, ikke mindst dem fra Kina. Det jeg har oplevet er, at standarden varierer utroligt meget. Vores kolleger i alarmcentret er utroligt dygtige og vidende, hvilket generelt gør sig gældende her i Beijing. Ude på landet er det ikke ualmindeligt, at niveauet er noget lavere, og vi støder af og til på nogle diagnoser og behandlinger, der bare ikke er acceptable. Eksempelvis behandler man stort set alle hævelser med mannitol forstuvet ankel? Er den hævet? Mannitol! I.V. antibiotika er også et stort hit hernede, og kan stort set behandle alt. Perforeret blindtarm? I.V. antibiotika og ikke andet vel at mærke! Forkølet? I.V. antibiotika I.V. C vitamin er også brugbart til stort set alt, og gives med rund hånd. På hjemmefronten er livet på mange måder nemt herude. Jeg har min søn på 20 og mine døtre på 10 og 6 med. Pigerne går på international skole og er i fuldt sving med at lære først og fremmest engelsk, men også kinesisk. Det er en dejlig skole, med kolossale faciliteter. Dens område er som en mindre landsby, og der er ressourcer til de stærke såvel som de svage. Børn, der ikke har engelsk som første sprog, starter i normale klasser, men har intensiv engelskundervisning hver dag. Det går rasende stærkt, og begge piger forstår stort set alt på engelsk nu og taler også meget. En skoledag er fra 8.15 til og en transporttid på 40 min hver vej, så det er nogle lange dage. Og der er lektier også! Jeg har valgt at mine piger også skal gå i den danske skole, som er 1-2 gange om ugen ud over det normale program. Det er benhårdt for mig, bl.a. er det hver lørdag de skal af sted, men det har været et fantastisk pusterum for pigerne. Vi har alle nogle lange dage herude. Min arbejdsdag starter kl. 8, og i princippet arbejder jeg til kl. 18. Det er nu yderst sjældent, jeg kan gå allerede kl. 18, og oftest er jeg først hjemme omkring Til gengæld er alt i orden når jeg kommer hjem, der er lavet mad, vasket tøj, gjort rent, købt ind, pigerne har været i bad alle hernede har nemlig en Ayi, en tante. Hun ordner alt! Jeg har været nødt til at have en, der virkelig tager styring, idet jeg er alene med børnene herude, så der er ikke en hjemmegående til at styre hjemmefronten, hvilket ellers er det mest normale. Så når jeg kommer hjem, skal jeg ikke andet end at være sammen med pigerne, og det er altså bare skønt. På den måde oplever jeg faktisk at jeg har mere tid til mine børn, end jeg havde som fuldtidsarbejdende eneforsørger derhjemme. Min store dreng er blevet så glad for at være herude, at han netop er begyndt på et bachelorstudie i kinesisk, og er flyttet for sig selv i den anden ende af byen, hvor universiteterne ligger. Beijing er enorm. Der bor ca. 20 millioner mennesker, og byen strækker sig over et kæmpe areal. Det tager minutter at køre i taxa fra hvor vi bor, som er lige midt i byen, og ud til min søn i universitetsdistriktet. Det er en storby med alt, hvad sådan nogle har at byde på, og lidt til. Den er på en gang moderne og fremadstormende, og samtidig er der lommer af 3000 års historie lige om hjørnet. Der er et pulserende natteliv - men meget fredeligt! (Jeg er mere bekymret når min søn i Aalborg går i byen, end når ham i Beijing gør) og kulturliv, og jeg oplever en ånd af optimisme hos de unge mennesker hernede. De ved godt at Kina er på vej frem og at de er en del af det. Overordnet set er jeg utrolig glad for at være her, både i Kina og i firmaet. Der er travlt, vi arbejder meget, og det forventes at man yder sit bedste. Men det er en kæmpe oplevelse at bo her i Kina, midt i den udvikling landet undergår både politisk, socialt og kulturmæssigt. Firmaet kræver meget, men giver også meget, ikke kun hvad løn angår. Lønnen er udmærket, og udover den betaler firmaet også skolegang til pigerne og bolig og det er ikke småpenge. Jeg får mulighed for at komme rundt i Kina og se og opleve ting, jeg på ingen anden måde kunne. Endvidere er det et verdensomspændende, stærkt ekspanderende firma, og når først man er en del af familien skal man gøre sig virkelig upopulær for ikke at kunne benytte sig af de muligheder, der er for at gøre karriere. Skulle nogen have lyst til at høre mere om Kina eller International SOS, er man velkommen til at kontakte mig på Annemarie.Buch@internationalsos.com Oktober 2012 DASINFO 11

12 3M Bair Hugger varmeterapi giver enkel og effektiv forebyggelse mod hypotermi A Warm Patient Is A Less Expensive Patient Hvad koster hypotermi dit hospital? Omkostningerne er nok højere end du forventer. Alle patienter under anæstesiologiske indgreb har risiko for utilsigtet perioperativ hypotermi (UPH). UPH er både forbundet med risiko for patienten og omkostninger for hospitalerne. Ved at undgå UPH kan der spares mellem 950 kr. og 6300 kr. pr. patient 1. Brugen af Forced Air Warming (FAW) terapi er forbundet med langt færre omkostninger, men ikke alle typer af terapi er lige effektive. Nyere studier 2-6 har forstærket den eksisterende evidens 7 som viser at brugen af 3M Bair Hugger FAW terapi er langt mere effektivt end konduktiv varmeterapi til at forebygge normotermi. 3M Bair Hugger underkropstæpper varmer et større areal på patienten end traditionelle tæpper og giver mulighed for fuld adgang til forskellige typer af kirurgiske indgreb. Du kan finde mere information på eller ved at kontakte vores kundeservice på tlf Omkostninger forbundet med utilsigtet perioperativ hypotermi (UPH) 8. Konsekvens 3M TM Bair Hugger TM model 635 underbody series blanket Kirurgisk sårinfektion Hjerteforstyrrelser Mekanisk ventilation Tryksår Hospitalsindlæggelse pr. dag. *Omregnet fra til DKK: Kurs 9,23 Omkostning DKK* National Institute for Health and Clinical Excellence, Inadvertent perioperative hypothermia: full guideline (April 2008), p Röder, G., Sessler, D. I., Roth, G., Schopper, C., Mascha, E. J. and Plattner, O. (2011), Intra-operative rewarming with Hot Dog resistive heating and forced-air heating: a trial of lower-body warming. Anaesthesia, 66: no. doi: /j x 3 Engelen, S. et. al. A Comparison of Under-Body Forced-Air and Resistive Heating during Hypothermic Bypass. ASA abstracts, A Karlnoski, R. et. al. Intraoperative Warming with vitalheat during Open Abdominal Surgery. ASA abstracts, A Nguyen, H.H. et. al. A New Underbody Resistive Warming Device vs. Forced Air Warming To Prevent Perioperative Hypothermia. ASA abstracts, A Ouchi, T. et. al. Lithotomy Underbody Air Blanket Can Prevent Intraoperative Redistribution Hypothermia. ASA abstracts, A Kurz, A. et al. Forced-Air Warming Maintains Intraoperative Normothermia Better than Circulating-Water Mattresses. Anesthesia & Analgesia, 1993; 77(1): National Institute for Health and Clinical Excellence, Inadvertent perioperative hypothermia: full guideline (April 2008), p M a/s Health Care Fabriksparken 15 DK-2600 Glostrup Tlf.: Fax:

13 SELSKABERNE DASAIMS 64. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 9. NOVEMBER 2012 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Beretning fra udvalg og arbejdsgrupper 4. Beretning og regnskab fra DASAIMs fond 5. Indkomne forslag 6. Regnskab og budget, herunder fastsættelse af kontingent 7. Valg af formand 8. Valg af formænd for udvalgene, nævnt i protokollat 1 9. Valg af kasserer og 2 yngre læger til bestyrelsen 10. Valg af formænd for øvrige udvalg 11. Valg af øvrige medlemmer til udvalg 12. Valg af repræsentanter for selskabet 13. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant 14. Evt. Formandsberetning Overlæge Ole Nørregaard Medlemsforhold Pr. 1. september 2012 har Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin medlemmer, heraf er 3 æresmedlemmer. 29 har meldt sig ud af selskabet. Nye medlemmer Bo Westergaard, Ulf Garvang, Lene Russell, Laila Mulla Reich, Marco Stahlhut, Nis Agerlin Windeløv, Jakob Louis Thomsen, Martin Rostgaard-Knudsen, Rasmus Philip Nielsen, Mohammad Sohail Asghar, Simon Bisgaard Heinzelmann, Monica Bachhofer, Emir Benjamin Andersen, Laura Sommer Hansen, Marguerite Ellekvist, Rikke Ebenhard Højland, Christophe H.V. Duez, André Korshin, Mads Byskov Grønhøj, Patricia Duch, Morten Bøtker, Stine Estrup, Neel Walløe, Varun Deo Misra, Emilie Ramberg, Nanna Houe, Bjørn Ulrik Nielsen, Martin Bøhme Rasmussen, Simon Nielsen, Henrik Hoffmeyer, Renee Windfeld, Christina Frøslev-Friis, Jakob Stegger, Anne Kathrine Haug, Kristin Nystrup, Lisbeth Holmgaard Quitzau, Simon Mølstrøm, Mette Lind Kristensen, Ruth Hagerup Andersen, Mikkel Seneca, Louise Møller Lundsgaard, Martin F. Gude, Malene Lund Jensen, Jacob Keller Andersen, Ulrik Winning Iepsen, Rasmus Madsen, Nalini Velmurugan, Edith Smed Søndergaard, Angela Mahdi, Kasper Thybo, Louise Gramstrup Nielsen, Anne Marie Roust, Troels Bek Jensen, Rikke Ersgaard og Mikkel Herold Madsen. Beretning Det forgangne år har på mange af de ydre linier budt på rigelig dynamik. Landet har fået ny regering og vel også lidt ændret politik, Sydeuropa er gledet et ubehageligt stykke længere ned mod afgrunden, og såvel Euroen som EU bliver for tiden tryktestet på et niveau, som er mere spændende end de fleste bryder sig om. Selv om pengene lige nu flygter til mere sikre områder som bl.a. DK, sender hele scenariet signaler om fremtidig usikkerhed og yderligere forventelig økonomisk smalkost, også for det danske sundhedsvæsen. Det er svært at forestille sig at det anæstesiologiske speciale vil forblive uberørt af denne udvikling, og det er nok nyttigt at være sig den baggrundsmusik bevidst i forståelsen af selskabets forskellige aktiviteter. På de indre fronter har især følgende været af betydning for selskabet: Akutområdet Akut området er fortsat centralt for selskabet, og følgende forhold har været genstand for interesse: Præhospital bemanding Selvom den foreliggende litteratur ikke er entydig, og selv om den rapport, som Region Sjælland bestilte vdr problemstillingen, nok som forventet, ikke var synderlig konklusiv, er der på det seneste publiceret arbejder som dokumenterer gevinsten ved tilstedeværelsen af anæstesiologer i det præhospitale arbejde, vel at mærke anæstesiologer som er trænede og som har rutine i præcis den funktion. I øvrigt helt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, som netop påpeger behovet for rutine og erfaring hos aktørerne i det præhospitale miljø - der hvor anæstesiologen efter kvalificeret visitation kan gøre en forskel. Det er samme synspunkt DASAIM længe har argumenteret for og fortsat vil arbejde for. Det er i øvrigt en holdning, som helt flugter med de data som blev fremlagt på ESA-mødet i juni I Danmark er det også sådan man bedriver akut præhospital aktivitet. Med et par tungsindige undtagelser. Region Sjælland har ikke flyttet sig i forhold til tilbageskridtet den hvor man afskaffede akutlægebilerne. Det er kritisabelt nu som dengang. Det er også yderst kritisabelt, at der ikke nu snart 1½ år efter er foretaget, endsige påbegyndt, den evaluering man fra regionen side selv annoncerede, og som Sundhedsstyrelsen efter henvendelse fra Lægeforeningen og DASAIM pålagde regionen at effektuere. Det er et mindstekrav i forhold til Oktober 2012 DASINFO 13

14 SELSKABERNE faglig dokumentation og i forhold til ordentlig information til regionens borgere. Region Nordjylland gennemfører aktuelt en øvelse, hvor man tillader paramedicinere at intubere subglottisk alle stødbare og ikke-stødbare arytmier verificeret på LP12! DASAIM er ikke enig i denne politik og har tilkendegivet sin uenighed. Man har fra samme region april 2012 ved DSI præsenteret en rapport vdr anæstesisygeplejersker og paramedicinere i det præhospitale beredskab. Man konkluderer bl.a. at paramedicinernes funktion i akutberedskabet har medvirket til en højere kvalitet i dette arbejde. Vdr anæstesisygeplejerskernes rolle bliver der konkluderet ret uldent i retning af at der er et meget mindre, og nu marginalt behov for dem fordi paramedicinerne nu må intubere præhospitalt, som der ordret står (p 24). Det er fortsat lodret på tværs af DASAIMs holdning, og fortjener en diskussion på generalforsamlingen. Det er en ganske problematisk udvikling, at man fra driftsherrernes side udvælger snævert tilskårne problemstillinger, som synes sømløst at passe ind i hvad der ligner en på forhånd vedtaget plan, til såkaldt videnskabelig bearbejdelse. Vel i håb om at dagsordenen hermed både er sat og legitimeret. Det er bare ikke godt nok!! I det nordjydske tilfælde kom rapportens resultater fra lokale spillere og interessenter, og tilsvarende høres det, at man i Region Sjælland som evalueringsværktøj har blåstemplet fokusgruppeinterviews, dog uden deltagelse af anæstesiologer. Hold gerne politik og videnskab hver for sig!! Pengemangel er en ærlig (og ærgerlig) sag. Tilskåret videnskab kan i værste fald være en uærlig sag. DASAIM deltager fortsat i Lægeforeningens netværksgruppe for akutområdet. Det er et nyttigt forum, som med input fra en række relevante interessenter bidrager til en kvalificering af problemformuleringer og -løsninger vdr. den præhospitale akutfunktion. Strukturering, dimensionering, uddannelse og rollefordeling for de forskellige aktører er nogle af omdrejningspunkterne. DASAIM ser med tilfredshed på Lægeforeningens politikpapir vdr den præhospitale akutfunktion, som blev vedtaget på Lægemødet forsommeren Papiret flugter for store dele helt med DASAIMs strategipapir på området, som det forelå fra PAUs side. Man må også notere sig, at der fra Region Nordjylland er leveret en strategisk plan for det præhospitale område, som omend den indeholder flere problematiske områder, bekender sig til efteruddannelse og løbende vedligehold af kompetencerne hos ambulancepersonale, ligesom der præsenteres interessante tanker om elektronisk journal og telemedicin i det akutte præhospitale regi. FAM: Grundlæggende er der ikke sket meget nyt det seneste år. Området er fortsat præget af betydelig diversitet, både hvad angår form, indhold og dedikation. En stort set opdateret fremstilling af området fremgår af årsberetningen fra Udvalgene Udvalgenes beretninger redegør naturligvis for disses aktiviteter. Alligevel kan det være på sin plads at high-lighte enkelte forhold, som er af mere grundlæggende karakter: Uddannelsesudvalget har gennemført det meget store arbejde med revision af målbeskrivelsen, som sammen med udarbejdede guidelines, sætter standarder for den faglighed, som er et hvert lægefaglig speciales DNA. Anæstesiudvalgets revision af Målsætning for anæstesiologi og rekommendation for anæstesi 1995 lægger sig i samme spor. Uden at forklejne andet rosværdigt arbejde i selskabet, er det en flot præstation, at selskabet til årsmødet kan præsentere disse resultater. Det er helt grundlæggende, at selskabet selv formulerer mål og indhold for fagligheden. Det er sikkert for de fleste i faget en indlysende selvfølgelighed, men sådan er det ikke for alle. Som nogle måske husker, tilkendegav Danske Regioner tidligere på året ønske om større indflydelse på indholdet og organiseringen af sundhedsuddannelserne. Mere konkret lød det i Danske Regioners uddannelsespolitiske oplæg at..regionerne skal deltage i arbejdet med de målbeskrivelser som fastlægger, hvad en læge skal kunne for at blive speciallæge. Det skal være en forudsætning for at de skal kunne godkendes. Den nedtonede udgave er: det er vi ikke enige i. Møde mellem specialerådsformændene og bestyrelsen Den efterhånden konsoliderede tradition med et sommermøde mellem specialerådsformændene og bestyrelsen gentog sig i år, og bekræftede nok en gang værdien af diskussionen af selskabets forskellige anliggender i dette forum. Diskussionen bekræftede på en række punkter at der er generel konsensus om selskabets førte politik. Blandt de diskuterede emner skal følgende særskilt omtales: Kvalifikationsevaluering af (special-)læger i mere formel forstand har taget sin begyndelse flere steder i København. Der var bred anerkendelse af, at vi som speciale har interesse i, og må kunne tåle at dokumentere vore kompetencer. Overordnet bør det være en faglig drevet fremadrettet øvelse, og ikke fremstå som en bagudrettet udelukkende bureaukratisk kontrolinstans. Problemstillingen åbner imidlertid for en vifte af spørgsmål når den skal gøres operationel. I erkendelse af behovet for en yderligere afklaring, og for at DASAIM skal være klædt på til at gå ind i diskussionen, blev det aftalt at bestyrelsen tager initiativ til at etablere en arbejdsgruppe som udfolder problemstillingen, og evt fremstiller forslag til hvordan man kan tænke sig evalueringen foretaget, og hvilke konsekvenser en mulig evaluering bør have. Der tilstræbes deltagelse fra alle regioner. Ambitionen kunne være noget i retning af en national anbefaling. 14 DASINFO Oktober 2012

15 SELSKABERNE Børneanæstesi i Danmark bedrives med en betydelig grad af diversitet. Holdningen var at bevægelsen i retning af en centralisering af området fortsat bør støttes. Selskabet har i forhold til Sundhedsstyrelsen argumenteret for en udvidet rapportering mhp en nøjere monitorering af området. Der var opbakning til initiativet i SSAI-regi mhp etablering af en task force vdr leadeship and perioperative management, med vægt på det ledelsesmæssige aspekt. Der var ønske om, at man engagerede sig lokalt mhp at rekruttere forslag og in-put til gruppens arbejde. Telemedicin Telemedicin bliver, som en del af digitaliseringsreformen, mere og mere tydelig som et nutidigt, og især fremtidigt værktøj inden for en række problemstillinger. Diverse konferencer og strategipapirer begynder at udstikke forslag til udviklingen. Teknologien vil selvsagt blive appliceret i relation til en række specialer. Det anæstesiologiske speciale er et af de meget oplagte, som det bl.a. fremgår af Danske Regioners strategipapir april 2011 for telemedicin. Man er her ganske opmærksom på den oplagte anvendelse i relation til akut præhospital virksomhed i kommunikationen mellem paramediciner, lægebil, sygehus, helikopter mm. Teknologien er indlysende et meget anvendeligt værktøj i takt med stigende centralisering, i takt med stigende globalisering og i forbindelse med den forventede bevægelse af patienter væk fra sengeafdelingerne og ud i hjemmet, hvor man kan se den som en integreret del af efterværnet for en række patientkategorier. I 2012 fremgår det desuden af aftalen om regionernes økonomi for 2013, at der er enighed mellem regeringen, KL og DR om at der skal udarbejdes en ny strategi for digitaliseringen af sundhedsvæsenet, og at telemedicin er en del af denne strategi. Der er til formålet afsat 50 mill kr mhp storskalaforsøg. Bestyrelsen er helt opmærksom på, hvor central en del telemedicin kan udvikle sig til at blive inden for det anæstesiologiske speciale, og har på den baggrund nedsat en ad hoc arbejdsgruppe til at udarbejde nogle forberedende refleksioner og strategier for hvordan specialet i samarbejde med andre kan udvikle og gøre brug af teknologien. Det er ambitionen at have et foreløbigt papir klar til generalforsamlingen, som udgangspunkt for en diskussion af selskabets videre arbejde med området. DDKM Den danske kvalitetsmodel er blevet en del af alles hverdag. Samtidig med at de fleste sikkert anerkender at man som fagprofessionel bør kunne dokumentere sin faglighed, har der også været mange tilkendegivelser i retning af at modellen har udviklet sig til at være en fejlfokuserende og tidsspildende tomgangsøvelse. Jeg må tilstå, at jeg på lange strækninger er enig i den kritik. Eksemplet fra Glostrup, hvor man havde doseret antipsykotisk medicin i doser langt over det anbefalede på afdelinger som var akkrediterede uden anmærkninger af DDKM, var ikke produktiv for modforestillinger til kritikken af DDKM. Mhp at komme nærmere tankerne bag modellen inviterede DASAIM en central person fra IKAS til bestyrelsens årlige internatsmøde. Ud fra den fremlæggelse bestyrelsen blev præsenteret for er tankerne bag modellen langt mindre dogmatiske en den regelstive udgave vi møder i hverdagen. Godt! Den melding burde så gå tilbage til systemet med konsekvenser i klinikken, skulle man synes. Det ser imidlertid ud til at noget af kritikken er blevet hørt. I hvert fald fremgår det af regeringsgrundlaget at man vil iværksætte en reform, som skal sikre at den offentlige opgaveløsning i højere grad orienteres mod resultater - effektivitet, kvalitet og serviceniveau - og i mindre grad mod opfyldelse af proceskrav. Intentionen har rigtig retning. Lad os håbe og medvirke til, at den bliver til virkelighed. LVS Samarbejdet mellem DASAIM og LVS er velfungerende. Samarbejdet har bl.a. omfattet arbejdet i netværksgruppen for akutområdet, arbejdet i forbindelse med svar på ganske mange høringer samt deltagelse i forskellige arbejdsgrupper. Eksempelvis har der været flere anæstesiologer involveret i Sundhedsstyrelsens vigtige og store arbejde vdr Status og Perspektivering af Speciallægeuddannelsen efter at denne nu har dannet rammen for uddannelse af speciallæger siden Arbejdet er afsluttet med en ganske omfattende rapport. LVS årsmøde havde meget aktuelt Prioritering i Sundhedsvæsenet som tema, med udgangspunkt i bl.a. de danske sundhedsudgifter som en tikkende bombe under velfærdsstaten, og højrelevant fokus på hvordan vi anstændigt og faglig forsvarligt får prioriteret de ressourcer, som er utilstrækkelige til at imødekomme alle ønsker. Det skal, måske til nogles overraskelse, nævnes at tal fra OECD viser at kurven for vækst i det danske sundhedsvæsen er knækket, så udgifterne er faldet fra 11.5 til 11.1% af BNP fra 2009 til Vi er dermed havnet i det særlige selskab bestående af Portugal, Irland, Italien og Grækenland. Der var ikke megen opmærksomhed på de videnskabelige selskabers rolle i prioriteringsprocessen. Det bør imidlertid ikke være en sovepude for os som faglige aktører. De lægefaglige selskaber har i mine øjne en stor både rolle og mulighed, gennem ansvarlig deltagelse i dette arbejde, for at kvalificere processen i en rigtig retning. Der henvises i øvrigt til redegørelsen senere under generalforsamlingsindlæggene fra det anæstesiologiske medlem i LVS s bestyrelse. Oktober 2012 DASINFO 15

16 SELSKABERNE Kirurgisk Forum DASAIM ser Kirurgisk Forum som en god platform til afklaring og koordinering af en række forhold mellem samarbejdende specialer. De nedenstående problemstillinger har været blandt de aktiviteter der har været i Kirurgisk forum. Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for antallet af hoveduddannelsesforløb i perioden har i vid udstrækning efterkommet de lægefaglige ønsker, som for en række af de skærende specialers vedkommende har været en vis grad af reduktion, mens det anæstesiologiske speciale fastholder et uændret antal forløb. Der savnes en standardskabelon for form og udarbejdelse af kliniske retningslinier, herunder visitationsretningslinier. Fase IV uddannelsesforløbene i formaliseret udgave er i det anæstesiologiske speciale i en vis udstrækning begyndt i form af skandinaviske uddannelser inden for visse fagområder. Hos flere af de kirurgiske specialer gives der udtryk for behov for større fleksibilitet, og der er fra forskellig side efterlyst muligheden for at tidsbegrænse afdelingslægestillingerne mhp øget rotation. Umiddelbart synes den vej ikke let tilgængelig. Dansk Standard (DS) har bl.a. udarbejdet en retningslinie for perioperativ infektionsprofylakse, som på kirurgisk side gav anledning til bekymring, dels pga en ikke imponerende til grundlæggende evidens og dels pga uklarhed mht i hvor høj grad den er bindende. Det blev oplyst, at standarden mere skulle forstås som informativ frem for normativ. Med den status DS har, forventes retningslinien (og evt andre fra DS) ikke at indgå i DDKM. Flere specialer oplever at levere ydelser, som ikke er DRG-takserede, og der efterspørges en løsning af problemet. DASAIM har henvendt sig til de centrale sundhedsmyndigheder vdr problemstillingen. Der er fra flere af de kirurgiske specialer et ønske om et årsmøde i fællesskab med anæstesiologerne. Det er DA- SAIMs holdning at det giver god mening at flere samarbejdende specialer holder årsmøde på samme tidspunkt. DASAIM har igennem mange år fastholdt et vellykket årsmøde, og ser ikke umiddelbart nogen gevinst ved at ændre konceptet i retning af f.eks. et fælles møde på fælles matrikel. Det er tværtimod opfattelsen at vi sætter noget af årsmødets anæstesiologiske dynamik og signalkraft over styr ved at lave et fælles årsmøde med andre specialer. Denne opfattelse udelukker ikke at der kan tænkes enkeltstående fælles sessioner som involverer flere specialer. SSAI Der henvises til den separate omtale af SSAI nedenfor under generalforsamlingsteksten. Det skal kort nævnes at de danske medlemmer i SSAI Board er Lars Rasmussen (Editor-in-Chief, Acta Anaesthesiologica ), Hans Kirkegaard og Ole Nørregaard, og at SSAI er velkørende. Efter DASAIMs generalforsamling i år bliver Ole Nørregaard efterfulgt af DASAIMs næste formand. ESA ESA (European Society of Anaesthesiology) kan for mange muligvis forekomme noget fjern, med en kompleks struktur og et uklart formål. Derfor et par introducerende bemærkninger dels om organisationen og dels om de politiske forhold. Organisationen er historisk set et selskab for individuelle europæiske anæstesiologer, og ikke en føderation af de nationale selskaber. Dette er stadig den fremherskende, men ikke eneste, holdning. En holdning som formentlig tiltagende bliver genstand for politisk udfordring. Organisatorisk håndteres de løbende forretninger af ESA Board, som overvejende vælges af og blandt Councils medlemmer. Hvert land, som har medlemmer (>25), har hver en repræsentant (som repræsenterer de individuelle medlemmer, og ifølge vedtægterne ikke det nationale selskab) i ESA Council, som er det tunge organ bestyrelsen (Board) diskuterer problemstillinger med. Desuden findes dels NASC, som er de nationale selskabers forum, dels Presidents Forum, som er de nationale selskabers formænds forsamling, og endelig General Assembly, sv.t. generalforsamlingen. Organisationens erklærede politiske formål, som de fremgår af vedtægterne, omfatter bl.a. - ikke overraskende - varetagelse af medlemmernes interesser, højnelse af specialets standarder gennem bl.a. gennem uddannelse, forskning og spredning af viden og information, og specifikt at arbejde for patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen af patienter. Det er indtil videre en skrøbelig organisation, som kun har godt 5000 medlemmer af de skønnede op til anæstesiologer i Europa. I den realpolitiske verden er det svært ikke at se perspektivet, hvor ESA er den supranationale organisation for det anæstesiologiske speciale i Europa. Der er ikke andre tilsvarende. Hvis det perspektiv fastholdes, og det mener jeg man bør gøre, er det indlysende vigtigt at give ESA styrke og legitimitet, så organisationen med pondus og faglig forankring kan foretage den rådgivning og påvirkning som bør foretages i relation til det politiske system på europæisk niveau. Hændelser sker og beslutninger tages uanset, og det må være i alles interesse (patienter, samfund, anæstesiologer) at rådgivningen er af så faglig høj standard og med så stor gennemslagskraft som muligt. Nogle af de oplagte områder for ESA s virke er guidelines, standarder for uddannelse, standarder for specialet, fagområders afgrænsning og taxonomi, supranationale undersøgelser og anden forskning, websites og organiseret politisk-faglig indflydelse. Disse forhold, at der på den ene side er ganske få medlemmer, at to af organisationens tunge organer (Board og Council) har baggrund i potentielt 25 medlemmer i 16 DASINFO Oktober 2012

17 SELSKABERNE hvert land, medlemmer som kan være på kollisionskurs med det nationale selskab, og på den anden side behovet for en stærk, repræsentativ organisation i forbindelse med politisk indflydelse, er for mig uforenelige størrelser. Der har været en del diskussion af emnet, hvor jeg har argumenteret for en langt tættere tilknytning mellem de nationale selskaber (hvor langt hovedparten af de europæiske anæstesiologer er organiserede) og ESA, hvis ESA skal fremstå styrket og handlekraftig. Et af forslagene var at formændene for de nationale selskaber skulle sidde i Council, i stedet for en repræsentant for en potentiel marginal oppositionsgruppe. Formændene sidder centralt i informations- og beslutningsgangen i de forskellige lande, og kan medvirke til legitimitet og hurtig beslutningskraft. Danmark og enkelte andre lande har selv løst problemet ved netop at have selskabets formand eller en person med nær tilknytning til det nationale selskab, og med god erfaring placeret i Council. Opdateret viden og politisk indsigt er i sig selv et gode værktøjer. ESA er langt fra klar til dette endnu, men processen er dog i bevægelse afspejlet i arbejdet med ændringsforslag til vedtægterne. Diskussionen er ikke færdig og problemstillingen diskuteres til december 2012 igen i Council. Nogle af tankerne omfatter de nationale selskabers involvering ved udpegning af kandidater til Council, hyppigere Council møder, og transparens og rettidige deadlines, som gør nationale diskussioner mulige før Council møderne. Et af de ømtålelige emner omhandler den talmæssige repræsentation i Council i relation til medlemslandenes størrelse. Debatten om dette var ret ophedet på ESAmødet i Paris forsommeren Klassisk føler flere af de store lande sig underrepræsenteret, og flere af de små er bange de store landes mulige dominans. De endelige vedtægtsforslag vil meget sandsynligt blive fremlagt på ESA-mødet i Barcelona startende 3. juni Kongressen i Paris var vellykket med over 5800 deltagere, og dermed den næst-mest vellykkede målt med denne parameter. Der var 867 abstracts som blev accepteret ud af 1334, og emnekredsen var generelt velvalgt. Clinical trials network er begyndt at høste resultater i form af publikationer, og jeg vil opfordre til at man giver deltagelse i disse trials en alvorlig overvejelse. Det er netop en ramme som gør det muligt at generere store supranationale datamængder. European Diploma of Anaesthesiology efterspørges med en efterhånden eksplosiv stigning omfattende 36 centre og 1600 kandidater, og der foregår samtidig en udvikling af master classes. ESA donerer årligt til forskning. EJA har det lidt sværere med et stabiliseret volumen og en let faldende Impact Factor på 1.6. Selskabet fik ny præsident med Daniella Filipova fra Rumænien på baggrund af et valgprogram omfattende kontinuitet, transparens og team-work. Der var igen i år god dansk deltagelse både hvad angår foredragsholdere og deltagere i øvrigt. For en del af deltagernes vedkommende blev fagligheden suppleret med en net-working-cruise på Seinen. WFSA WFSA (World Federation of Societies of Anaesthesiologists) er den globale anæstesiologiske organisation med den for danske ører måske lidt højstemte vision med følgende ordlyd: The WFSA is the foremost alliance of Anaesthesiologists, working together with national, regional, and specialty organizations, to facilitate outreach, and to promote the highest standards of patient care. Organisationen arbejder dels i retning af koordination af det globale anæstesiologiske samfund, og arbejder dels, og især, med at facilitere og praktisere uddannelse, hvor behovet er størst, dvs for en stor del i den fattige del af verden. WFSA har gennemført en lang række projekter som ud over uddannelse omfatter etablering af simpelt men livsreddende udstyr som f.eks. pulsoximetri under primitive forhold. DASINFO bragte i juli-udgaven 2012 et indlæg med eksempler på WFSA aktiviteter. Danmark har i mange år været en central aktør i WFSA, som det fremgår af nedenstående citat fra den nuværende WFSA præsident, David Wilkinson: Denmark has had an illustrious name in the WFSA and world anaesthesia and epitomised the aims of the WFSA to improve the lot of those in the less affluent world with regard to the provision of safe anaesthesia, trauma care, resuscitation and pain management. The WHO Anaesthesiology Centre in Copenhagen was set up in 1950 at the same time as your National society I believe and Ole Secher spoke at the 1st World Congress of the WFSA in Scheveningen in 1955 about the first 5 years progress. The 23 years that this centre was funded by WHO remains a record for that organisation and 423 trainees from 71 countries as well as 269 Danish trainees passed through this programme. The Second European Congress took place in 1966 in Copenhagen with Ole Secher as President at this meeting the European Regional Section (ERS) was formed with Henning Poulsen as its Treasurer (he was succeeded by August Colding in 1970 and by Augustus Haxholdt in 1974!). Viby Morgensen became Secretary of the ERS in 1976 and then Chairman in With this fantastic tradition of service to the less affluent world and support of WFSA over six decades I would be very interested to hear of the reasons behind the Danish Society's Board decision to stop paying their membership dues. Kind regards, David Wilkinson Bestyrelsen har diskuteret fortsat medlemskab af WFSA, men kunne ikke nå til enighed, hvorfor emnet lægges op til diskussion på generalforsamlingen til vejledning af bestyrelsen. Oktober 2012 DASINFO 17

18 SELSKABERNE Personligt synes jeg at ovenstående, dels i form af traditionen for en central dansk rolle i WFSA, men selvfølgelig især i form af indholdet i det WSFA arbejder med, taler for sig selv til fordel for fortsat medlemskab. Dertil kommer principielle argumenter i form af øget indflydelse, øget synlighed af DASAIM og medlemskab af det globale netværk, i stedet for et signal om udmelding og isolation. Verdenskongressen i Buenos Aires i marts 2012 var i øvrigt både fagligt interessant, og med meget aktuelle in-put til politiske og organisatoriske problemstillinger inden for anæstesiologien. Spændingsfeltet mellem økonomi og faglighed fremviste, i mine øjne, eksempler på skræmmende udviklinger fra bl.a. USA, som formentlig også vil kunne få vækstbetingelser på denne side af Atlanten. Til sidst Som altid i forbindelse med formandsberetningen er selskabets tilstand en refleksion værd. Den korte udgave er at selskabets tilstand, trods tider præget af mere modvind og usikkerhed end tidligere, er i storform. Jeg har omtalt flere af de positive strømpile under SSAI position paper (se den særskilte beretning vdr SSAI senere under generalforsamlingens udvalgsberetninger). Det kan dertil gentages fra tidligere år, at specialet fortsat er populært. Vi har gode brands i form af en uddannelse fremme i front, et meget velfungerende årsmøde som udstiller vital forskning og faglighed, samt et DASINFO og en hjemmeside, som målt over de seneste år er kommet op i klart tungere vægtklasser. Selskabet er desuden tæt involveret i, og har været i stand til at sætte sit præg, på flere centrale problemstillinger i dagens sundhedsvæsen. Udsigterne for specialet fremover vurderer jeg også som ganske gode. Anæstesi og intensiv terapi forbliver i tiltagende grad vigtige driftsområder i hospitalsvæsenet, ligesom præhospital og interhospital virksomhed bliver det uden for murene. Det er alle områder, som befinder sig under den anæstesiologiske paraply. Læg dertil specialets fremsynede styrkede fokusering på den ledelse, som et ressourceknapt og omstillingsdrevet sundhedsvæsen tiltagende vil efterspørge. En af de store og meget vigtige opgaver i omgangen med disse relativt lavthængende frugter (sammenlignet med hvad visse andre specialer vil få som virkeplatform) vil være specialets og selskabets fortsatte evne og vilje til at manøvrere som EN samlet organisation. Det vurderer jeg som værende uhyre vigtigt!! Og i øvrigt helt i overensstemmelse med medlemmernes ønsker, som de fremkom i den skandinaviske survey publiceret i tilslutning til SSAI position paper i Udfordringerne fremover vil være talrige og ikke kun lette. Et fremsynet, samlet og aktivt selskab vil være det stærkeste udgangspunkt for succes. Tillader man sig et vue over specialets udvikling gennem dets relativt korte historie er den imponerende. Fra en lille flok lavstatus-kirurghåndlangere til det største (monofaglige) og helt centralt placerede speciale i dagens sygehusvæsen (og i dansk lægepolitisk arbejde i øvrigt). Denne himmelstræbende kurs bør fremover kun følge én vej: Mere af det samme!! Sluttelig vil jeg takke alle i selskabet for medspil og indsats, herunder udvalgsmedlemmer, bestyrelsen og sekretariatets énmandshær og håbe på al mulig god vind for specialet og selskabet fremover. 18 DASINFO Oktober 2012

19 SELSKABERNE BERETNINGER FRA UDVALG, REPRÆSENTANTER OG ARBEJDSGRUPPER Anæstesiudvalget Anæstesiudvalget har brugt det sidste år på at færdiggøre flere års arbejde med at revidere rekommandationerne omhandlende målsætning for faget anæstesi og intensiv medicin, rekommandation for anæstesi samt per- og postoperativ monitorering, anæstesi til sammedagskirurgi og anæstesi i speciallægepraksis. Den overordnede rekommandation omhandlende Målsætning for anæstesi er gennemarbejdet i udvalgene og bestyrelsen, og publiceret. Rekommandationerne for anæstesi og peroperativ monitorering samt postoperativ observation er gennemgået i alle udvalg og bestyrelsen og herefter publiceret. Rekommandation for anæstesi til sammedagskirurgi har væsentlige ændringer, hvor tilstedeværelse af en anden habil person i hjemmet efter dagkirurgi ikke længere er et krav, da der ikke er evidens for dette, men individuelle sociale faktorer kan nødvendiggøre det. I samarbejde med DAO og FAPA er der nu udarbejdet en fyldestgørende rekommandation omhandlende anæstesi i speciallægepraksis. Anæstesiudvalget koordinerer udvikling af nye landsdækkende rekommandationer og man opfordres til at komme med idéer til nye rekommandationer. Vi har haft en del diskussioner omkring prioritering og organisering af disse rekommandationer i forhold til SSAI, regionale og lokale rekommandationer. Opsætning af nye rekommandationer skulle gerne følge Vejledning til udarbejdelse af rekommandationer, som ses på DASAIM s hjemmeside. Mette Hyllested Børneanæstesiudvalget Børneanæstesiudvalget har skiftet formand. Tidligere formand Torsten Lauritsen, som i sin tid som formand har lagt en imponerende energi og engagement i arbejdet med børneanæstesiologiens rekommandationer til specialevejledningen, har heldigvis valgt at forsætte sit arbejde i udvalget. Således er børneudvalgets medlemmer uændrede. Der er fortsat stor lyst til diskussion af organisering af den børneanæstesiologiske aktivitet. Centralisering af børneanæstesien går i den rigtige retning, men grundet pres pga. pakkegarantier til bl.a. kræftpatienter i de kirurgiske specialer opleves, at kirurgiske samarbejdspartnere i centre med højt specialiseret funktioner forsøger at decentralisere børnekirurgien, fordi kirurgien er minor og derfor ikke behøver at foregå i et kirurgisk center med højt specialiseret niveau. Heri ligger en udfordring, hvor den enkelte anæstesiafdeling og anæstesiolog bør være bannerfører og takke nej til opgaver, som i børneanæstesiologisk regi hører til et center med højt specialiseret funktion. Det samme gør sig også gældende, hvis afdelingerne ikke kan honorere specialevejledningens rekommandationer til at varetage øvrige børneanæstesiologiske funktioner. I forventning om, at målet følges mod en børneanæstesiologisk funktion i Danmark - som lever op til den ønskede centralisering med de ønskede faglige kompetencer i de anæstesiologiske afdelinger, der skal varetage børneanæstesi vil børneanæstesiudvalget fremadrettet fokusere på en rekommandation til, hvilke faglige kompetencer en anæstesiolog bør have for at kunne varetage børneanæstesiologi. Dette stiller krav til såvel uddannelse, udvikling og samarbejde. Børneanæstesiudvalget forventer med en sådan rekommandation at kunne højne den faglige kvalitet og derved nuancere det isolerede fokus der har været på at diskutere kvantitet. Jane Andersen DASINFO Jørgen B. Dahl forlod posten som redaktør for DASINFO med udgangen af 2011 og er blevet efterfulgt af Kirsten Møller. Tina Calundann er fortsat redaktionel koordinator, og redaktionsgruppen i øvrigt er uændret, idet den består af Martin Kryspin Sørensen, Mette Hyllested og Kristian Antonsen. Redaktionsgruppen er i år ikke kommet helt til sin ret, men vil forhåbentlig komme mere i spil fremover. Riget og DASAIM fattes penge, og der er fokus på at spare den store udgift til trykning og forsendelse af DASINFO. Derfor sættes der nu et arbejde i gang for at undersøge, om DASINFO kan overgå til elektronisk udgivelse - og i givet fald hvordan det skal gøres for at opnå størst mulig tilfredshed blandt læserne. Jørgen takkes varmt for hans store og engagerede arbejde med at udvikle DASINFO. Desuden takkes alle bidragydere for inspirerede indlæg og Tina for en meget stor arbejdsindsats med at koordinere bladets udseende og indhold. Kirsten Møller Oktober 2012 DASINFO 19

20 SELSKABERNE Etisk Udvalg Etisk udvalg er repræsenteret i udvalget for kompetenceudvikling indenfor klinisk etiske drøftelser om organdonation under Center for Organdonation og har været aktiv i arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen omkring udarbejdelse af anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. J. Asger Petersen Forskningsudvalget Forskningsudvalget har uddelt DKK bevilget af DASAIM til forskning. Pengene blev uddelt til 7 forskellige forskere. Endvidere uddelte Forskningsudvalget på Hindsgavl Symposiets vegne DKK til yderligere 2 forskere. De heldige forskere vil præsentere deres forskning på næstkommende årsmøde. Palle Toft Kassereren Regnskab for året 2011/2012 lægges på ligesom det vil blive uddelt og gennemgået på generalforsamlingen. Annette G. Ulrich Neuroanæstesiudvalget Udvalget har afholdt to møder ligesom udvalgets medlemmer har deltaget i 2-3 møder i Dansk Neurotraumeudvalg, der er underudvalg under DASAIM og Dansk Neurokirurgisk selskab, herunder et møde vedrørende etiske problemstillinger i forbindelse med behandlingsophør. På de ordinære møder er allerede vedtagne nationale retningslinjer for behandling af organdonorer blevet revideret og en ny rekommandation vedrørende anæstesiologisk behandling af patienter med hovedtraume og behov for ekstrakraniel kirurgi er færdiggjort. Denne rekommandation har siden været sendt til høring i relevante selskaber hvor den er blevet modtaget positivt. Der vil ske en løbende implementering i regionerne ligesom man kan finde rekommandationen på DASAIMs hjemmeside. Udvalget har endvidere drøftet forskellige problemstillinger vedrørende det perioperative forløb for trombektomipatienter. Flere udvalgsmedlemmer er repræsenteret i den nationale følgegruppe, der er nedsat i forbindelse med implementeringen af trombektomi og fælles retningslinjer for anæstesi, opvågning og evt. intensiv terapi synes oplagt. Dette arbejde skal dog videreføres af det kommende neuroanæstesiudvalg. Karsten Bülow Obstetrisk anæstesiudvalg Årets vigtigste begivenhed for udvalget er, at en rekommandation for behandling af præeklampsi nu er vedtaget og kan findes på DASAIMs hjemmeside. Der er en stor glæde, at det lykkedes at få en fælles rekommandation sammen med DSOG (Dansk selskab for obstetrik og gynækologi) således, at der nu er konsensus om ens behandling. Udvalget arbejder fortsat med at forbedre uddannelsen for speciallæger - senest med indførelsen af undervisning i UL til spinal anlæggelse og præ- og post-test til kursisterne for at se, om læringsmålene opnås. To af udvalgets medlemmer forlader det obstetriske anæstesispeciale: Desiree Rosenborg og Michael Sprehn. Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen og DASAIM takker for den store indsats de har ydet. Det betyder også, at der er ledige pladser i udvalget og jeg vil gerne opfordre til at melde sig til at deltage i det spændende arbejde det er at sidde i DASAIMs udvalg. Eva Weitling Præhospital og akutmedicinsk udvalg Medlemmer: Kim Garde - formand, Susanne Jørgensen, Charlotte Barfod, Annemarie Bondegaard Thomsen, Dennis Köhler og Jesper Hedegaard. PAU deltog i en del aktivitet på årsmødet 2011, fordi der var stort fokus på uddannelses- og kompetenceudvikling indenfor det akutte og præhospitale område, vi medvirkede således i mange fora. Som en udløber af dette fokus har PAU arbejdet med at udarbejde en målbeskrivelse for en grunduddannelse for præhospitale akutlæger i Danmark. Målbeskrivelsen er færdig og vil blive drøftet med de præhospitale ledere. PAU har medvirket til udarbejdelsen af Lægeforeningens politikpapir på det præhospitale område. Det har været en god proces og det er meget positivt at lægeforeningen har formuleret en klar strategi på et område, som får stigende betydning for de akutte patientforløb fremover. PAU har siddet med i uddannelsesudvalgets arbejdsgruppe for den nye målbeskrivelse for anæstesilæger, hvor der er sket væsentlige forbedringer indenfor både det akutte og det præhospitale område. PAU sidder repræsenteret i Region Sjællands følgegruppe PEPP (Projekt Evaluering af den Præhospitale Plan) på vegne af DASAIM og LVS (Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber). Der har kun været afholdt ét møde hvor en engelsk rapport - bestilt af Region Sjælland - blev fremlagt. Rapporten viste - ikke overraskende - at der ikke er sikker evidens for at læger præhospitalt ændrer på mortaliteten, men at flere arbejder viser, at læger gør en forskel i forbindelse med varetagelsen af patienter med kritisk sygdom eller tilskadekomst. Nr. 2 møde i følgegruppen er udsat til august. DASAIM efterlyser audits på kritiske patientforløb, som den væsentligste 20 DASINFO Oktober 2012