LIVTAG # Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper For Lasse er hjælperen mere et redskab end en ven. Læs første artikel i Livtags nye serie om at have hjælpere tæt på. s. 6

2 Folk har ingen forestilling om, hvor meget det kræver. Men med motivation, mental styrke og kostplanlægning er det næsten altid muligt at få den vægt, man ønsker sig.

3 LIVTAG # AF Merete Rømer Engell FOTO Christian Grønne Snyd hjernen, spis smart Et gennemsnitligt medlem af PTU skal kun spise lidt over halvdelen af de kalorier, andre anbefales. Men kroppen skal have alle de næringsstoffer, den har brug for, og måltidet skal være en nydelse. En kostvejleder og en ung kørestolsbruger giver her inspiration ud i denne svære kunst Det kræver ekstra stor viljestyrke at tabe sig eller bare holde vægten på det ønskede niveau, hvis man er kørestolsbruger eller af andre grunde ikke har mulighed for at være lige så fysisk aktiv som gennemsnitsdanskeren. Folk har ingen forestilling om, hvor meget det kræver. Men med motivation, mental styrke og kostplanlægning er det næsten altid muligt at få den vægt, man ønsker sig. Husk bare, at det handler om den vægt, DU gerne vil have og ikke et eller andet BMI-tal. Søg desuden råd hos en diætist samtidig med, at du informerer din læge, hvis ønsket er et større vægttab, anbefaler kostvejleder Katrine Foxdal. Hun har stået i spidsen for et vægthold, for medlemmer i PTU, der reelt har sundhedsproblemer i forhold til vægten. Men for alle, der måske ikke direkte har et sundhedsproblem her og nu, men alligevel gerne vil vide noget om sund kost og hvordan man holder vægten nede, følger her nogle facts og gode råd fra både fagpersonen Katrine og kørestolsbrugeren Cecilia. Hun har tabt 18 kilo på halvandet år, har lært at spise på en helt anden måde og kan i dag smile til sig selv i spejlet. Grib kosten an på ny måde De fleste skal på en eller anden måde gribe kosten an på en ny måde, hvis de bliver skadet, mener diætist Katrine Foxdal og forklarer: En gennemsnitlig dansker skal have 2200 kalorier om dagen, hvor et gennemsnitligt medlem af PTU skal nøjes med kalorier alt afhængig af, hvor aktiv man er. Normalt udregner man BMI (Body Mass Index) som indikator for, om man er normalvægtig, men for medlemmerne af PTU ser regnestykket typisk lidt anderledes ud på grund af mistet muskelmasse. Det er musklerne, der forbrænder energien. Kroppen er som en bil. Jo større motor jo mere benzin. Hvis du vil tabe dig, skal du altså spise mindre, end kroppen har brug for. Men alle har et basalt stofskifte BMR, og det er den energi/ mad, som kroppen skal have for at fungere. Det må man ikke komme under. Motoren skal gå i tomgang og ikke gå i stå. Du skal altid sørge for at få de nødvendige mineraler og vitaminer, siger Katrine Foxdal. Fødevarer, der gør din krop godt Populært kan man sige, at proteinerne er kroppens byggesten, de langsomme kulhydrater er energien og den gode fedt er det, der smører celler og knogler. Så det handler ikke om helt at lade være med at spise fedt eller kulhydrater. Det handler om at vælge de gode ting og vænne sig til at spise på en anderledes måde. Ifølge Katrine Foxdal ser anbefalingerne sådan her ud: Når vi snakker kulhydrater skal vi holde os mest muligt fra de hurtige. Det vil sige hvidt brød, ris, pasta og kartofler. I stedet skal vi spise de langsomme kulhydrater

4 TEMA // SUND HELE LIVET 30 SUND HVERDAG Din krop har brug for både proteiner, de langsomme kulhydrater og det gode fedt. MERE AF NOGET MINDRE AF ANDET PROTEINER + Kylling og andet magert kød, fisk, bønner, nødder, tørrede kikærter For meget kød fra firbenede dyr FEDT + Fede fisk som laks og makrel samt mandler og avocado Smør, de fleste olier, for meget kød fra firbenede dyr KULHYDRATER + Grønsager, rugbrød, havregryn, bær og frugt som æbler Hvidt brød, ris, pasta og kartofler rugbrød, havregryn og grøntsager og bær. Når vi snakker fedt skal vi holde igen med det usunde fedt, fra firbenede dyr og mejeriprodukter. I stedet skal vi have det gode fedt fra fede fisk som laks og makrel og fra mandler, avocado og olier. Proteiner kan vi få fra blandt andet magert kød som kylling og kalkun, fisk, bønner, linser og magre mælkeprodukter. Snyd hjernen spis smart Ud over at være bevidst om at spise de ting, der er godt for din krop og skære ned på de andre, har Katrine Foxdal også et par andre meget anvendelige fif, når man skal holde sit kalorietal længere nede end så mange andre. Hun anbefaler blandt andet, at man krydrer sin mad godt. Krydderier giver nemlig en mæthedsfølelse uden at fede. Krydderurter som dild, purløg, persille, salvie, frisk mynte, koriander og basilikum er også både sunde og indeholder meget få kalorier, ligesom bær er fantastiske til mellemmåltider, fordi de indeholder en masse af det gode, men meget få kalorier. Når man ikke må få så mange kalorier, handler det selvfølgelig om, at det, man spiser, skal være godt for kroppen og en nydelse. Det bliver endnu vigtigere at servere sine måltider på en lækker måde og at spise langsomt, for mæthedsfornemmelsen kommer ofte først 10 minutter efter, at vi har indtaget maden. Man skal vænne sig af med at spise indtil den tunge følelse af mæthed kommer til en. Spise flere små retter og holde pauser indimellem, eller spise på en mindre tallerken og prøve at mærke, om man egentlig stadig er sulten, eller det mest er hyggespisning, siger kostvejlederen. Og faktisk er det jo lidt sådan fx franskmændene spiser. Først en salat, så pause med snak, derefter lidt fisk eller kød, så pause og snak og til sidst måske lidt sødt. På den måde snyder du hjernen til at tro, at den har fået mere mad, end den har, siger Katrine Foxdal. Cecilias udfordring Cecilia er 24 år, måler 136 cm og vejede for 16 måneder siden 83,5 kg. Fra sundhedssystemets side begyndte man faktisk at tale om muligheden for en fedmeoperation, men det lød ikke umiddelbart godt i Cecilias ører. Hun lavede derfor noget research ved at tale med en række mennesker, der havde været igennem en operation og kunne fortælle om de enorme bivirkninger. Det overbeviste Cecilia om, at en operation ikke var nogen løsning for hende. I stedet startede hun på PTU s vægttabshold, hvor hun med faglig støtte fra diætist Katrine Foxdal og den gensidige opbakning fra resten af deltagerne har gennemført en total kostomlægning og indtil videre tabt 18 kg. Jeg fortsætter stille og roligt. Jeg vil gerne tabe 12 kg mere, da jeg er meget lav, vil jeg stadig være lidt polstret, men det er ok. Det har betydet så meget for min livskvalitet at tabe mig. I dag kan jeg se, at jeg ikke havde det så godt med mit selvværd før. Jeg så mig aldrig i spejlet og ville ikke have familiebilleder på facebook. Sådan har jeg det ikke nu, siger Cecilia.

5 LIVTAG # Cecilias kost før og nu Cecilia følte sig som alle andre og spiste tidligere derfor også som alle andre. Jeg vidste jo godt, at jeg som kørestolsbruger skulle passe lidt på med vægten, men jeg syntes, at jeg spiste helt normalt og fx meget lidt fastfood. Men i dag kan jeg godt se, at jeg spiste meget hvidt brød, drak lidt sodavand og spiste lidt slik og kage, når jeg havde gæster, og når der var noget på arbejde, som skulle fejres. Og jeg spiste mig mæt, så jeg kunne mærke det. I dag er jeg aldrig rigtig mæt, men heller ikke sulten. Det er en helt anderledes følelse, som man skal vænne sig til, siger Cecilia. Hendes kost ser i dag nogenlunde sådan her ud, mens hun stadig er ved at tabe sig: Morgenmad: 150 g skyr naturel med bær, lidt frugt Mellemmåltid, kun hvis hun er sulten: Gulerod eller æble Frokost/aftensmad: Til begge måltider spiser hun først en salat eller tilberedte grønsager, derefter magert kød/ fisk eller fx hjemmelavede bønne- eller tunfrikadeller i ovnen. 5 TIPS FRA KATRINE OG CECILIA NÅR DEN SLANKE LINJE SKAL HOLDES 1. Start middagen med en salat og hold pause inden fisk eller kød 2. Brug masser af friske krydderurter i din mad 3. Væn dig til en ny form for mæthed 4. Spis bær til mellemmåltider 5. Nyd din mad og find nye retter på nettet Jeg bruger nettet til at finde nye og spændende opskrifter, og er jeg meget træt en dag, når jeg kommer fra arbejde, så spiser jeg skyr igen til aftensmad eller smider en pose frosne grønsager i wokken, hvor jeg før spiste en pizza, siger Cecilia. "I dag er jeg aldrig rigtig mæt, men heller ikke sulten. Det er en helt anderledes følelse, som man skal vænne sig til I byen med vennerne Cecilia går op i sin vægt, men vil ikke være fanatisk. I starten brugte hun forskellige APPS for at tælle kalorier, men det behøver hun ikke længere. Hun ved, at hvis hun er ude til middag og spiser nogle ekstra lækkerier, så skal hun kæmpe lidt ekstra de kommende dage for ikke at begynde at spise mere end hun plejer, men sådan er det. Hvis jeg har spist mere en dag, vil min hjerne have mere igen næste dag. Den spiller mig et puds, men så holder jeg fast et par dage og derefter accepterer min hjerne, at sådan er det, siger Cecilia stolt. Du kan læse mere om Katrine Foxdals arbejde på Cecilia laver mad med veninderne Lumiere og Collyre.