Nummer2 Juni årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nummer2 Juni 2000 27. årgang"

Transkript

1 Nummer2 Juni årgang

2 >c:>- IXey~ MCllighedsfukultctels studcnterblo.d. Udgive.s afstudenterrådet ved MF Redaktionen Stud.theol. Morten Horning-Jensen (.ms\'. red.), Skejby Vænge 239, 8200 Arhus N, Stud.theol. Klaus Vibe, Absalonsgade 47, 2. tv., 8000 Arhus C, Stud.theo!. Jacob Bank Møller, Kalenrlervej 28,8210 Arhus V, Stud.theol. Thomas Bank Møller, Willemoesgade 78, 2. tv., 8200 Arhus N, Stud.theol. Søren Overby Christensen, Klokkerfaldet 52, kid, 8210 Arhus V, Lay-out og sats Søren Overby Christensen og Thomas Bank Moller Adresse IX0Y1:, Mellighedsfakultetct, Kalrinchjergvej 75, 8200 Arhus N, 86 ]66300 E-mai!: Web-side: Tryk Svend Age Tolstrup, frihedsvej 60, 6700 Esbjerg, Deadline L februar; 15, april; I. september; L november IX0YL:, Mcnighedsfakliltetels studenterhlad, ønsker at være et bibeltro teologisk tidsskrift, der udkommer fire gange årligt, og Som primært henvender sig lil teologiske studenter. Enhver er velkommen til at indsende artikler og debatindlæg for optagelse i bladet, dog er redaktionen ikke forpligtct til at bringe alt, ligesom den forbeholder sig retten til at forkorte. Anollyme og pseudonyme artikler og indlæg kan bringes, dog skal redaktionen have navn og adresse. Artikler og indlæg fra Menighedsfakultelcts studenter prioriteres. Artikler tilsigtes en længde på ca. \0 A4-sider, debatindlæg 3-5 A4-sider, begge med t,5 punkts linjeafstand. Det foretrækkes at artikler foreligger i Microsoft Word fonnat. Andet er også velkomment. Redaktionen er ikke ansvarlig for de i artikler og debatindlæggene anforte synspunkter, ligesom de ikke nødvendigvis er udtryk for redaktionens mening. Relevante artikler optages i flg. indeks: Elenehus Bibliographieus Diblieus; Internationale Zeitschrifienshcau for Bibelwissenschaft und Grcllzgebiete; New Testament Abstracts og Did Testament Abstracts. Endvidere oplandes artiklerne på internettet på vores webside (se adresse ovenfor). Omslag Henrik Wurtz (grafisk designer) Copyright IX0Y~ 2000 IX8Y~ nr. 2, 2000

3 Andagt - = Pinsepakl<en Hvem har ikke hørt om pinsepakken? Hvilken betydning vil den få i det lange løb? Findes der egentlig nogen) der har det fulde overblik over betydningen og konsekvenserne afden? Jeg tænker ikke på regeringens nyopfundne pinsepakke, men på den gamle, uopslidelige pinsepakke, SOI11 vi har fået af vor Herre Jesus Kristus i den hellige dåb. Mange har kaldt dåben en gave, men jeg vil nu hellere kalde den en Pinsepakke. Guds And kommer over os og åbner en stor pakke) der er så fyldt, at vi kan leve af den hele livet. Ikke forstået som en pakkeløsning, men som en personlig foræring uddelt ved navneopråb. Dåben er noget af det vigtigste for mig, især når jeg er usikker på mig selv og på Gud. Dåben holder mig fast i) at jeg tilhører Gud, og beviser at jeg må være med i hans pagt. En pagt består af to parter) som indgår en aftale. Paulus forbinder dåbens pagt med omskærelsens pagt) en omskærelse til Kristus. Vi bliver en del af Guds folk, og 'rene i dåbens vand. Apostlen Peter sammenligner Noas frelse gennem vand med dåben: Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse (I. Pet 3,21). Vi bliver begravet og oprejst med Kristus ved troen på Guds kraft. Beviset for Guds kraft er, at Jesus døde og opstod. Det sanune skal ske med os - sådan er aftalen. Vores egen del af aftalen ser knap så overbevisende ud. På trods af konfirmation, gudstjenester og fromme lofter kan vi ikke leve op til den pagt, vi er en del af. Vi er faldet og har brudt pagten og kan ikke med al vor kraft rejse os op. Men læg så mærke til Guds kraft! Det er Guds kraft, der oprejser os og bærer hele pagten. Paulus siger det sådan: l ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham) da han tilgav os vore overtrædelser (Kai 2) 11-13). Hvilket fantastisk evangelium! Har du glemt din egen pinsepakke? Hvilken betydning vil den il i det lange lob? Har du egentlig det fulde overblik over betydningen og konsekvenserne af den? Stud. theol. Daniel Lind IX0YE nr. 2,

4 Leder K>- Produktudvikling Det er tidligere beskrevet på disse spalter, hvordan teologistudiet er blevet ramt for fuld kraft af "evalueringsbølgen". Som studenterrepræsentant udpeget af "Liste for Teologi og Kirke" var jeg med i det udvalgsarbejde på det Teologiske Fakultet, der arbejdede med en revidering afstudieordningen. Det opnåede resultat behandles nu videre på højere niveau og uden at kunne sige, hvor det præcist ender, så er en ting sikkert: Der arbejdes i disse år meget intensivt på TF med en forbedring af det teologiske studium både mht. fagudbud og ek~ samens- og undervisningsformer. Et sådant "produktudviklende ll arbejde er uhyre vigtigt ~ ikke mindst for et teologisk uddannelsessted, hvor det i udgangspunktet må erkendes, at traditionens tyngde kan være en hæmmende faktor for konstruktiv og fremadrettet udvikling. I resten af denne leder skal der argumenteres for, at det er absolut nødvendigt, at også MF iværksætter et produktudviklende arbejde. Begrundelsen herfor er dobbelt: For det første har MF efter næsten 30 års hårdt slid nået en position, der positivt bedømt rummer store muligheder, som under størst muligt ansvar (og i taknemmelighed) må udnyttes optimalt. For det andet kunne noget tyde på, at MF er i et vadested, hvor det ikke rigtigt er klart, hvilken vej det går. Begge dele skal udfoldes nærmere nedenfor, men først skal det understreges, at målet med dette er en samtale mellem alle parter, der brænder for MF's sag: studenter, lærerråd, repræsentantskab, bestyrelse, bagland, tidligere kandidater osv. En samtale, der skal afklare, hvad det grundlæggende er, vi vil med MF både her og nu og på længere sigt. For det første: Som bekendt er MF ikke noget rigtigt MF, men kun en "sammenslutning til oprettelse" af et MF. Et sådant har vi først den dag, en eksamensret er bevilget og muligheden for at uddanne selvstændige cand.theol.'er opnået. At nå dette mål har vist sig at kræve et meget sejt træk, hvor der frem for alt er blevet lagt kræfter i den ydre akkreditering af lærerstaben (doktorgrader. docentbedømmelser osv.). I den henseende har MF de seneste 10 år nået rigtigt meget. Og det er godt. Ikke alene er det godt, at der arbejdes på at opnå eksamensret, så en uddannelse kan tilrettelægges selvstændigt, men det er også godt, at der indtil da lægges vægt på at have en lærerstab, der står mål med universiteternes krav om faglig kompetence. MF har altså opnået noget, og det er det positive udgangspunkt for det følgende. Den "produktudvikling", som jeg tror MF har brug for, skal ikke foregå ud i den blå luft eller på bar bund, men den skal ske i en naturlig forlængelse af den nuværende situation. For det andet: MF er i et vadested. De seneste års hårde satsning på ydre akkreditering har efter al sandsynlighed ikke bragt os nærmere en eksamensret. Dette illustreres afde vanskeligheder DBI har haft med at få godkendt TKM-uddannelsen som SU-berettiget. Der blev ikke engang rørt ved døren, hvor der står "eksamensret", og alligevel er en endelig positiv afklaring endnu ikke nået. Der er tilsyneladende så store ting på spil blot ved dette, at stærke kræfter er i stand til at forpurre det rimelige. Dette giver dystre udsigter for fremtiden. Og her kommer pointe nr. 1: Enhver ansvarlig ledelse må som en del af sit arbejde tænke 54 IX0YE nr. 2, 2000

5 Leder - <:>< deu mest dystre tanke til ende, forestille sig "worst case scenariet", Når MF tilsynela~ dende satser al kraft på at tilvejebringe en fuld udbygget og anerkendt eksamensret gennem ydre akkreditering, så er '\vorst case" selvfølgelig den, at dette mål ikke nås, før det poten~ tiale, der skulle tilvejebringe eksamensretten, så at sige er blevet forældet. Om år er det sandsynligt, at den første lærer med en grad finansieret af MF vil gå på pension, hvis ikke vedkommende inden da får lyst eller kald til en anden opgave. \Vorst case er altså, at vi muligvis ikke tar nogen eksamensret, før vi til dels skal til at begynde forfra. Set fra studenterside er MF tilsyneladende også i et vadested. Der er (som aldrig for, jf. Daniel Kristiansen, pi03) overskud af både læsepladser og undervisningstilbud, og fra tid til anden er der fremsat konstruktiv kritik af den linie, som ledelsen af MF har valgt. Således leverede Erik Dahl i en Flyvefisk i IX0YE 1,1994 en bredside mod, hvad han kaldte for "bløddyret MF", Her resumerede han sine tre år på MF (cand. mag.) som bestående af halvandet fag (ca. 36 lektioner), en masse bordtennis, et par løse foredrag og gudstjenester, og alligevel fik har det officielle "MF-prædikat". Dette får ham til at sige: "MF har for mig været en behagelig og hyggelig opholdstilladelse. Aien ærlig talt, AiF burde være og kræve at være mere end detl - Del/Ol' er mit konstruktive forslag, at bestyrelsen indforer eksamen her og ml. Det kunne være forste skridt på vejen mod at give AIF-bloddyret lygrad". En sådan uofficiel eksamensret vil for Dahl at se gøre opholdet på MF mere seriøst for den enkel~ te student, der ikke uden videre vil vælge og vrage efter forgodtbefindende. Afslutningsvis svarer Dahl på spørgsmålet om ikke en sådan eksamensret vil medføre første- og anden~ rangs MF'ere og siger: "Jo, sikkert. Alen hellere det end nu, hvor AIF'eren bare skvulper som goplen i strandkanten. Hellere nogle ordentlige præstemænd, enden stol'jlokgennemsigtige \'andmænd". For mig at se er den mangel ved MF, som Dahl påpegede i 1994, ikke blevet af1~ulpet. Måske snarere tværtimod. Jeg har selv gennem studiet savnet et prægende og ledende element, og jeg tror ikke, at den undervisning, som jeg har modtaget ved MF (der er en hel del mere end 36 lektioner, dajeg hverken ryger, spiller bordtennis eller er med i tipsklubben. ), ville have været udslagsgivende bedre, hvis eksamenen også var taget på MF. Her kommer pointe nr. 2: MF med (officiel) eksamellsret er ikke (let afgorellde - det er MF medprofil. Ret beset er en officiel eksamensret en formal størrelse og er dermed i sig selv ikke interessant!!! Den ydre eksamensret er først interessant i det øjeblik, den oppebæres af et levende og dynamisk teologisk uddannelsesmiljø, der har en klar målsætning for hver enkelt student. MF må holde sig for øje, at en ydre akkreditering kun kan skabe resultater, hvis den indre akkreditering også er tilvejebragt. Der er brug for et "perspektiv fra neden>!, hvor der foku~ seres på den enkelte student og dennes teologiske dannelse. Nødvendigheden af dette intensiveres af, at teologi ikke længere bare er teologi. Nye alternative uddannelser som førnævnte TKM eller SALT-akademiet har set (eller forhåbentlig ser) dagens lys med hver deres profil, og selv det teologiske fakultet i Århus er som sagt i gang med en grundlæggende revurdering af sit produkt, så den uddannelse MF forsøger at levere et alternativ til, om få år kan være en del forandret på det ydre formelle plan. Stillet overfor disse udfordringer fra alle ledder og kanter vil jeg på det kraftigste opfordre til en samtale på alle niveauer om MF's fremtid. Jeg vil opfordre til en vægtforskydning af IX0Yl.: nr

6 Leder k:>strategien, så der ikke ensidigt satses på en ydre formal akkreditering, men på en indre akkreditering med opbyggelsen af et levende og dynamisk studiested, der rummer en "hypermoderne tids-svarende bibeltroskab" Of. IX0YE 4,1999 pp ). Og her kommer pointe nr. 3: Denne indre aldu'editcl'ing h.an MF påbegynde med det samme på baggrund af de allerede opnåede resultater. I spørgsmålet om den ydre akkreditering bliver vi nødt til at vente til den helt rigtige "studehandel" bliver mulig, men mht. den indre teologiske dannelse af den enkelte student kan vi starte den dag i morgen. Gevinsten ved sådan en vægtforskydning af strategien fra den ydre til den indre akkreditering er frem for alt, at "\Vorst case scenariet" opløses. Mens graderne er individuelle, så er miljøet kollektivt. Graden vil forsvinde med afskedsfesten, men miljøet er baseret på en samlet sum af både lærerkræfter, studenterengagement og baglandsstøtte. Det er min vurdering, at det på alle måder vil kunne blive en uhyre frugtbar proces for MF at forskyde vægten fra de ydre spørgsmål til de indre, og med det sanline konllne ud af dødvandet og få fælles retning på energien og ressourcerne. Lærerne har brug for et fælles mål, der er mere end blot det selvstændige slid med egen akkreditering. De har brug for at påbegynde et frugtbart samarbejde omkring skabelsen af den teologiske profil, som skal skabe en MF-student. Studenterne har brug for at fa syn for, hvad det er, man skal have på MF, så undervisningen ikke blot bliver et muligt tilbud, hvis det kan matche udbuddet på TF. Bestyrelsen og repræsentantskabet har brug for at anvende de opnåede ressourcer, inden det er for sent. Og bag/alldel har brug for at få kandidater, der - med officielt eksamenspapir eher ej ~ har modtaget teologisk prægende undervisning for livet! Dette er altså ment som en indbydelse til en samtale, og det er sagt i troen på, at MF har for meget potentiale til at lade sig styre af politisk vejr og vind. MF har brug for et "sølvbryl Iypseftersyn", der kan optimere den igangværende proces og samle kræfterne omkring det, der under alle omstændigheder må være det vigtigste: indre akkreditering = uddannelse af Kristus-grebne præster. En sidste ting: Et sådant produktudviklende arbejde kommer til at tage tid og koste mange kræfter. Fx kan man ikke bare i frustration kaste alt nuværende overbord og så begynde på en helt frisk. Som sagt må udgangspunktet være der, hvor vi er. Positivt kunne man derfor starte med at analysere, hvilke muligheder de nuværende ressourcer giver, og på baggrund af andre analyser (studenterflokkens ønsker, "aftagernes" ønsker, andre teologiske uddannelsers opbygning, osv.) tilrettelægge mulige nye strukturer, hvor der så igen på baggrund af overordnede beslutninger (skal der satses på alternativ basisundervisning, profilundervisning, selvstændige diplomkurser osv.) kan laves nogle forsøgsordninger. "Samtale - tid lytten" bliver noget af det afgørende. Morten Horning-Jensel1 (cms\'. red.) 56 IX0Y~ nr. 2, 2000

7 Noen trekk ved apostel-bildet '.. (2) - -=< Noen trekk ved apostel-bildet i den tidlig-kristne litteratur (2)' Af professor Oskar SI<arsaune Resume: / arlikkelen (del to av to) droftes det historiske forhold mel/om på den ene side "De Tolv'~ på den mmen side l/apostlene II som oppstandelsesvitnel' med sendel<;e ved den oppstandne, ogfor det tredje Paulus' sehjorståelse S0111 apostel. Det argumenteres for at ø motsetningen mello111 bi/dene av De Tolv dels som "residente" ledere for Jerusalem menigheten, dels som misjonærer blam folkeslagene, ikke bare skalforklares som oppstått gje11jlom bruk av motstridende teologiske skjemata, men faktisk svarer til en reel/ historisk utvikling i De Tolvs karriere. Det argumenteres videre for at Lukas/ sammenholden av ulike apostelwbilder i Acta også er godt forankret i den historiske virkelighet, og at utviklingen i apostel..,[orståelse fra Paulus via Lukas til den senere apostel-legende er mel' organisk og naturlig enn Qfte!levdel. 1. "Apostlene" og lide tolv" ifølge Hans von Campenhausen En av de beste studier av apostelbegrepet i Det nye testamente, er - etter mitt skjønn øhans von Campenhausens ilder urchristliche Apostelbegriffl. 2 Hovedvekten legges her på Paulus-brevenes og Lukas' apostelbilde. Svært kort gjengitt er hovedsynspllnktene disse: ude tolv" synes å være en gruppe som allerede Jesus selv 11tvalgte i tiden før påske, men de kalles da ikke apostler. uapostel" synes fra først av å være en betegnelse på dem som av den oppstandne fikk det særlige oppdrag å forkynne budskapet om hans oppstandelse, og i øvrig tale med fullmakt i hans navn; de representerer Kristus i en mer direkte forstand enn noen anllell forkynner-kategori i menigheten. Disse apostlene må ha utgj0l1 en videre krets enn de tolv; det var derfor ikke noe problem for Paulus å tolke sin egen rolle som et fullverdig aposteløoppdrag, og seg selv som apostel i ordets Hille betydning, Lukas, derimot, innskrenker aposteløbegrepet til de tolv, og regner derfor ikke Paulus som apostel i denne snevrere forstand. Men likesom Paulus ikke selv skapte sitt apostel-begrep, men forefant det i JerusalenHl1enighetens språkbruk, slik var heller ikke Lukas nyskapende i sitt snevrere apostel~begrep. Også han må antas å ha funnet det i palestinensisk tradisjon, altså må denne utvikling i begrepet ha skjedd i Paiestina - antakelig i Jerusalem selv ø mellom Paulusbrevenes tid og Lukas-skriftenes. De tolv var og ble knyttet til Jerusalem, og når Peter senere opptrer som reisende misjonær, er det unntaket som bekrefter regelen. De tolv var altså ikke misjonærer på reisefot. Paulus, derimot, var nettopp det, og som sådan typisk for det misjons-orienterte apostelbegrep. Senere - for eksempel i Matteus-slutten - overtar de 12 (= de 11 hos Matteus) denne l Artikkelen er en oppfojger av Del I med samme tittel, som stod trykket i forrige nr, av IX0Y~, 3"13. Forkortelsen tip. Fedr. bmkes i llotene i Del II slik som forklart i Del I, merknad s S/lidia Theologica I (1948), IX0YE nr. 2,

8 Oskar SkarsmlIle )C>misjonærroJien, og blir - uhistorisk - de som forkyllller evangeliet for alle folkeslagene. Paulus på sin side forsvinner da ut av bildet - også det, naturligvis, et uhistorisk trekk. Man fornemmer av von Campenhausens skisse, at den både spennende og historisk problematiske størrelsen i bildet er ride tolv". Det er med hensyn til dem at sterke teologiske "mønsteril gjør seg gjeldende, så sterke at de synes å skyve den historiske erindring til side. Det uhistoriske bildet av de tolv "apostler" som driver misjon blant alle verdens folk fra Jerusalem til jordens ender, fortrenger det mer historiske bildet av Paulus og de andre misjonær-apostlene som virkelig gjorde dette, eller i det minste begynte på det. Slik, omtrent, kan man tegne bildet om man følger von Campenhausen. I det følgende vil jeg argumentere for at dette bildet må modifiseres og nyanseres atskillig. Men på tre punkter tror jeg det treffer blink: (1) Utvelgelsen av "de tolv" skjedde ved Jesus selv før påske; (2) "de tolv" hadde i den første tid etter påske fortsatt en oppgave som knyttet dem nært til Israels tolv-stammefolk og til Jerusalem; og (3) begrepet "apostel" i sin mer tekniske betydning IIbemyndiget utsending for den oppstandne fl refererte fra begyllllelsen til en videre krets enn de tolv. Til det siste punkt kan man reise spørsmålet: Hvilken prosess ligger bak at begrepet apostel etter hvert ble reservert for de tolv? Vi skal se på de to første punktene først, og så lilt på det tredje. 2. "De tolv", Israel og Jerusalem Ser vi nærmere på den oppgave, den funksjon de tolv tilskrives i evangeliene, er det påfallende at det først og fremst er i to sammenhenger vi meget betont møter tallet tolv: (I) ved utsendelsen under Jesu jordeliv, da de fikk ordre om å gå '.'til de foltapte får al' Israels hl/s" (Mt IO); og (2) i ordet om deres eskatologiske herskelllmk,\jol1: "Når verden skal fødes påny, og Menneskesønnen sitter på tronen i sin herlighet, da skal også dere som har fulgt meg, sitte på tolv troner og dømme Israels tolv stammer ll (Mt 19,28). I Lukas-parallellen er dette ordet kombinert med et annet Jesus-ord der han sier at han overdrar Riket til de tolv. Hva kan ligge i det? Lukas har i Acta bevart en fortelling som gir oss et interessant glimt inn i den første lifmenighets forståelse av "de tolv" - en forståelse Lukas selv muligens ikke var helt innforstått med. Jeg tenker på "suppleringsvalgetil av den 12. apostel etter Judas Iskariot, Acta 1, Hvorfor var dette suppleringsvalg nødvendig? Neppe ut fra en helt allmenn suksesjonstanke, for i så ran burde ane de tolv ha fått etterfolgere når de gikk bort. Noe slikt behov har åpenbart ikke vært til stede, tvert om, tjenesten de tolv hadde, var bundet til dem selv og opphørte ved deres død. Det vil si: Deres jordiske tjeneste opphørte ved deres død. Men ordene om apostlenes eskatologiske fullksjon kan kanskje gi oss nøkkelen til nødvendigheten av å finne en stand-in for Judas. (Jeg følger her en ide fremkastet av Jakob Jervel1. 3 ) La oss igjen se disse ordene foran oss, denne gang i Lukas-versjonen: 3 Jrr. lil dette særlig J. Jervel1, "The Twelve an Isrnel's Thrones: Luke's Understanding ofthe Apostolate", i sanltne forf., Luke al/d the people o/god, Minnesota 1972, IX0YE nr. 2, 2000

9 Noen trekk ved apostel-bildet... (2) - <=< :..._--- Og nå overdrar jeg dere Riket, Iikesom min Far har overdratt det til meg. Derfor skal dere spise og drikke ved mitt bord i mitt rike og sitte på troner og herske over Israels tolv stammer. Da Judas svek og fait, ble en av de tolv troner stående tom! En aililen måtte derfor lioverta hans embete" og innta hans trone. Noe tilsvarende behov oppstod ikke da de tolv senere døde: De gikk inn til herligheten og til sine troner. Bare Judas' trone måtte fylles av en annen. Det er denne forestilling om apostel-tronelle og apostlenes eskatologiske funksjon som "dommere" (Matt 19,28; Luk 22,28~30), som gjør apostelvalget i Acta I,15ff så innlysende, og som kan gi oss et glimt av en senere "glemt" teologi omkring de tolvs funksjon i den eldste unnenighet. Ble kanskje urmenighetens første måneder i Jerusalem tilbrakt i en slags høyspent "realisert eskatologi lt, der de tolv på foregripende vis Itresiderte" SOI11 det nye gudsfolks stammehøvdinger? Lukas har bevart tradisjonsstoff som kan peke i denne retning, men han røper ikke med en linje at dette også var hans egen tolkning eller forståelse, Han dreier snarere den nyvalgte apostels tjeneste i retning av det paulinske apostelbegrep: Mattias skal"sammen med oss være vitne om Jesu oppstandelse", sier Peter (1,22). Man leser ofte Lukas' forteiling om apostelvalget slik at Lukas her gir oss to nødvendige og tilslrekkelige apostelkriterier: (I) øyellvitlle til Jesu jordiske virksomhet fra Johallllesdåpell av; (2) øyenvitne til den oppstandnes åpenbaringer. Men nå er det åpenbart at det var flere enn de to det ble kastet lodd om, som tilfredsstilte disse kriteriene, Altså er disse kriteriene nødvendige, men slett ikke tilstrekkelige til å gjøre en mann til apostel, slik Lukas så det, og ganske sikkert også slik de så det, som gjorde valget. Jgjen føres vi tilbake til et kriterium SOI11 bare kan ha sin basis hos Jesus under hans jordeliv, og som er knyttet eksklusivt til "de tolv": De tolv ble konstituert som gruppe ved Jesu personlige utvelgelse av dem,4 I denne utvelgelse lå samtidig en overdragelse av fullmakt og myndighet, en overdragelse som ikke automatisk lå i det å følge Jesus som hans disippel, og som heller ikke automatisk fulgte av det å ha møtt den oppstandne, Etter Jesu himmelfart måtte hans personlige utvelgelse innhentes på annet vis, og menigheten griper til den utvei som i gammeltestamentlig tid ble praktisert flere ganger for å innhente Herrens votum: loddkastning. Med andre ord: I mye av Lukas' tradisjonsmateriale om dem som hall l10kså eksklusivt kaller Ilapostlene", er det stoff om "de tolv" vi har for oss, fra en tidlig fase i urmenighetens liv. En enkelt gang liglemmerll Lukas seg, og bruker denne eldre betegnelse istedenfor UapostleneH: "De tolv kalte da sammen alle disiplene" (Acta 6,2). Men i slutten av sanlille forteiling heter de på nytt "apostlene" (6,6). De tolv som "residerende" i Jerusalem møter vi også i en annen - forøvrig meget omdiskutert - Acta-tekst: Det brøt løs "en kraftig forfølgelse mat menigheten i Jerusalem" etter mordet på Stefanus, "Alle unntatt apostlene ble spredt omkring i Judea og Samaria" (8,1). Vekten av dette sted blir ikke mindre av at Lukas lar leseren forstå at de som forlot 4 Dette er ikke bare felles-synoptisk tradisjon; det er ogs~ kjent for Johannes: "Har jeg ikke Ulm/gt dere tolv? Og en av dere er en djevel!" (Joh 6,70 - tomvrig refereres lil "de tolv" i 6,67 og 71, og i 20,24). IXeYE nr. 2,

10 Oskar SkarSalll1C )C>- Jerusalem under denne forfølgelsen, var de sanline som begynte en misjon blant samaritanerne (8,4fl), proselyttene i diasporaen (8,26fl) og etter hvert hedningene (li, 19f1). I denne pionermisjon deltar altså ikke apostlene; de fortsetter å residere i Jerusalem. For alvor påfallende blir dette når man sammenstiller det med den 11Ikanske "misjonsbefaling" til apostlene: "Dere skal være mine vitner i Jerusalem og hele Judea, i Samaria og Iike til jordens ender" (Acta 1,8). Her skulle man vente at dette narrativt ble fulgt opp av en forteiling om apostlenes stadig l11er utstrakte reisevirksomhet, der de geografisk forlater Jerusalem og oppsøker nye folk og områder - som i den senere apostellegende om apostlenes verdensvide misjon. Men noen slik oppfølging av Acta 1,8 gir Lukas oss ikke. Det er først de fordrevne fra forfølgelsen i Jerusalem, og så - helt dominerende - Paulus, SOI11 i praksis reiser ut i overensstemmelse med IIbefalingenll i 1,8. De tolv forblir altså trofast liresidentel! i Jerusalem. At Peter og Johannes fra denne "basel! foretar visse ekskursjoner for å inspisere og bekrefte resultatene av andres misjonsvirksomhet (Acta 8), eller al Peter nnnlaksvis forkynner for en hedning i Cæsarea (lo), forandrer i så måte intet. Man kan si at Lukas gjør maksimalt ut av denne siste episoden, og det var vel fordi det var den eneste forteiling han kjente til (fra det aktuelle tidsrom), der en av de tolv direkte forkynte for hedninger. Siden Lukas både i evangeliet og i Acta C8 viser at han kjenner forestillingen om de tolv som misjonerer fra Jerusalem til jordens ender, må hans portrett av de tolv som residente ledere i Jerusalem svare til Iloe historisk, noe som bryter igjennom og så og si overvillner det andre apostelbildet som han deler med den senere tradisjon. Heri ligger den store forskjellen mellom Lukas' Acta og alle senere acta apostolorum: l de senere gjør de tolv nettopp det de ikke gjør hos Lukas - de begir seg ut på lange misjonsreiser til hvert sitt tildelte område av verden. Mer enn noen a1ulen acla-forfatter er Lukas historiker. 3. "Deres røst hal' nådd til jordens ender ll På bakgrunn av det vi hittil har sett i Lukas/Acta, kan det fortone seg merkelig inkonsekvent når Lukas så tydelig gir til kjenne at også han kjenner forestillingen om de tolv som evangeliets herolder fra Jerusalem til jordens ender. Kan et slikt apostel-bilde overhodet gå sammen med bildet av de tolv som Ilresidente" i Jerusalem, og som tolv-stamme-folkets fyrster? Eller er denne spemlingen et resultat av at Lukas har identifisert to grupper og to "embeter" som opprinnelig var forskjellige: på den ene siden de tolv, på den annen side "apostlene"? Var det kanskje, opprinnelig, denne siste gruppen, og ikke de tolv, som var de egentlige misjonærer - og spesielt: litsendinger til hedningene? Før vi ser nærmere på materialet i Acta, kan det være nyttig å se hvordan senere kilder forholder seg til spørsmålet, særlig kilder som ligger Acta nær i tendens. Den nærmeste parallel! i så måte tør være de fragmenter av skriftet Kel)'gma Petroll SOI11 Klemens av Aleksalldria har bevart, og som man vanligvis daterer til ca 125 e.kr. Her leser vi følgende: 60 IX0Yl: nr. 2, 2000

11 Noen trekk ved <lpostel-bildet... (2) - <::>< Peter beretter at Herren har sagt til apostlene: "Når en av Israels folk gjør bot og vil tro på Gud ved mitt navn, da skal hans synder bli tilgitt ham. Men etter 12 år skal dere gå ut i verden, for at ingen skal kunne si: 'Vi har ikke hørt,.n s Man kunne i første omgang tenke at dette ser ut som en meget kunstig harmonisering av to vidt forskjellige apostelbilder: På den ene siden ett som tegnet apostlene som vitner for Israel, på den annen side ett som hadde Matt 28,19 og Matt 24,14 som bakgrunn, og som tegnet dem som misjonærer for folkeslagene. At apostlene først skulle vie 12 år til Israel, kan indikere at det er uapostlenell i betydningen ude tolv ll vi har å gjøre med,6 og understreker på sitt vis hvor sterkt preget av teologiske skjemata en tekst som dette kan være: 12 år, ett for hver apostel, ett for hver Israels-stamme. 7 Men nettopp denne teksten kan illustrere hvor overraskende historienær selv den mest stiliserte og skjematiserende fremstilling kan være - for bildet her er glunnleggende det sanllne som i Acta, og i Acta er det ingen grunn til å tvile på at det gjenspeiler faktisk historie. Richard Bauckham har slående gjort oppmerksom på kontrasten i det som sies om det apostoliske lederskap i Jerusalem i Acta 8, l og i 12,1-17. Under den forfølgelse som ble utløst av Stefanus-episoden, ble Jerusalem-menigheten spredt i Judea og Samaria, alle unntatt apostlene. Men apostlene holdt stand i Jerusalem; de forlot ikke sin post som menighetens ledere der. Anneriedes under den forfølgelse som berettes i kap. 12. Her mister Sebedeus-sønnen Jakob livet, og Peter må flykte fra Jerusalem (12,17). Del svarer til at Acta i fortsettelsen fremstiller Herrens bror Jakob og Ilde eldste U som menighetens lederskap, mens de tolv fra nå av giir ut av bildet. Unntaket er Acta 15, liapostelmøtetlt, der Peter og Jakob opptrer som ledere side om side, og antakelig som representanter for henholdsvis!tapostleneu og ude eldste". Men intet i Lukas' forteiling utelukker den slutning at Peter på dette tidspunkt kan ha blitt mer av en omreisende misjonær enn en liresident" leder i Jerusalem.& Og dette bekreftes av en meget tidlig og uavhengig kilde: Det er l1ettopp slik Paulus tegner Peter i l Kor 9,5. s Fragment 3:=; C1eJn. Alex. Stram. VI Ap.Fedr., 22 l. 6 I fragment 4 av Kerygmaet sier Herren llttrykkelig: "Jeg utvalgte dere tolv disipler idet jeg bedomte dere som meg verdige,... og jeg holdt {dere] for ft være tro apostler, som jeg sendte ut i verden for å forkynne evangeliet for alle mcnnesker..." (Ap. Fedr., 221, overseuclsen her gjort mer liueral). Ernst von Dobschfltz, Das KelJ'gllw Petri kririsch IlI1terSllc!lt (Tcxte und Untersllchungen 11, I), Leipzig 1893, 55f, har følgende interessante kommentar: "\Vichlig ist die Scheidllng und Nebeneinanderstellung der Termini mat!jetai und opostoloi, jener das Verhaitnis zum Herren, dieser das fierufsverhaltnis zur \Vclt bezeichnend. A\lCh dies spricht fflr ein relativ hohes Alter, da spater (infolge der palllinischcn Ausdmckswcise?) eben die 12 mat!jetai <lis dic opostoloi bezciehnet werden (so schon Lukas...)." 7 Itolge den gammel kirkelige tradisjon led Peter martyrdoden i Roma i år 67 e.kr. Delte gir for Peters aposteitjeneste folgende kronologi: 12 år for Israel i Jemsalem, 25 år for hedningene i diasporaen (Roma). Et lignende kronologisk skjema anvendt på en eller flere av apostlene finnes i flerc paralleller til Kerygl1lo Petrou, for eksempel antimontanisten ApolJonius (ca 200 exr.) hos Eusebius (Hist. Ecc/. V.18.14): "Vidare återger han en tradition au Fralsaren tilsade sina apostlar att inte lamna Jerusalem på tolv år." (Olof Andren, ElIsebios Kyrkohistoria, Skel1efteå: Artos Boktorlag 1999, 177). Andre paralleller finlles angiu og kommentert hos Ernst von DobschOtz, op. cit., & Til dettc og det foregående, se Richard Ballckhalll, "James and the Jerusalem Church", i samme (cd.), nje Book of "lers il1 its Paiestinian Settillg (The Book of Acts in its First Century Seuing, vol. 4), CarlisleiGrand Rapids: Pater~ nosterleerdmans , særlig Jfr. også den samme tolkning av betydningen <ly Acta 12,1-17 hos IX0YE nr

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Dokument nr. 12:2. (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen

Dokument nr. 12:2. (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen Dokument nr. 12:2 (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm

Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-45 minutter Emne: Gal 5-6 Indledning: Tak fordi jeg må komme og tale for jer. Vi skal være sammen om Galaterbrevets

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Den personlige og professionelle dialogen

Den personlige og professionelle dialogen Den personlige og professionelle dialogen ANNE ANDERSEN, GARD OLAV BERGE, ANDERS HELLMAN, SØREN HERTZ, ELISABETH HØYDAHL, JØRN NIELSEN, ASLAUG OPPEDAL, ANNE REGI RING, PELLE SLAGSVOLD, RUNE TVEDTE. Ingress

Læs mere

Dansk tidsskrift for teologi og kirke / 2010 / 03/ 37. årgang

Dansk tidsskrift for teologi og kirke / 2010 / 03/ 37. årgang Dansk tidsskrift for teologi og kirke / 2010 / 03/ 37. årgang Menighedsplantning i Skandinavien: Henrik Holmgaard og Jeppe Bach Nikolajsen / Oddbjørn Stangeland / Øystein Gjerme / Egil Elling Ellingsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix:

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix: REDAKSJONELT Matrix har rimeligvis flest lesere i Danmark, selv om det også tidligere var noen få fra andre nordiske land som leste bladet. Etterat tidsskriftet ble nordisk har det vært en del økning av

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Mai og Pinse 2015

Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Mai og Pinse 2015 Nyhetsbrev fra stiftelsen TO SKO Mai og Pinse 2015 Pinse Den Hellige Ånds komme. Dette nyhetsbrevet inneholder et vitnesbyrd fra Danmark (på dansk) om hvordan Den Hellige Ånd løste en mann ut og gjenforenet

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning ARBEIDSNOTAT 16/2006 Bjørn Stensaker og Trine Danø Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid? NIFU STEP Studier av innovasjon, forskning og utdanning

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014

Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014 Livets Ånds lov Af Jesper Veiby v.1.0 Juni 2014 Forfatteren argumenterer i denne artikel for det faktum, at den livets Ånds lov, vi som kristne er underlagt og har fået implanteret i vore hjerter, ikke

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Handlingsplan for støy Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Notat Trondheim Havn UDVIDELSE AF TRONDHEIM HAVN ORKANGER Handlingsplan vedrørende støjforhold 8. oktober 2014 Projekt nr. 217657-01

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid Bjørn Stensaker og Trine Danø NIFU STEP TemaNord 2006:575 Nordisk kvalitetssikring av høyere

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

GUD ER DIN FAR! DU ER HANS!

GUD ER DIN FAR! DU ER HANS! pv54 SCAND 1/11/09 10:21 Page 1 David Hathaway Nr. 54 Vinter 2009 GUD ER DIN FAR! DU ER HANS! pv54 SCAND 1/11/09 10:23 Page 2 David Hathaway Når vi skriver denne artikel og dette tidsskrift, ønsker vi

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur.

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES Af John MacArthur. Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur. Feminist bevægelsen i det tyvende århundrede har angrebet kvindens traditionelt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Tilbudspriser ved bestilling

Tilbudspriser ved bestilling Tilbudspriser ved bestilling i nettbutikk! PLastkasser for alle behov Øk effektiviteten med smarte løsninger www.b2b.lis.no Eurokasser Plastkasser tilpasset europaller i størrelse, slik at de utnytter

Læs mere