Nummer2 Juni årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nummer2 Juni 2000 27. årgang"

Transkript

1 Nummer2 Juni årgang

2 >c:>- IXey~ MCllighedsfukultctels studcnterblo.d. Udgive.s afstudenterrådet ved MF Redaktionen Stud.theol. Morten Horning-Jensen (.ms\'. red.), Skejby Vænge 239, 8200 Arhus N, Stud.theol. Klaus Vibe, Absalonsgade 47, 2. tv., 8000 Arhus C, Stud.theo!. Jacob Bank Møller, Kalenrlervej 28,8210 Arhus V, Stud.theol. Thomas Bank Møller, Willemoesgade 78, 2. tv., 8200 Arhus N, Stud.theol. Søren Overby Christensen, Klokkerfaldet 52, kid, 8210 Arhus V, Lay-out og sats Søren Overby Christensen og Thomas Bank Moller Adresse IX0Y1:, Mellighedsfakultetct, Kalrinchjergvej 75, 8200 Arhus N, 86 ]66300 E-mai!: Web-side: Tryk Svend Age Tolstrup, frihedsvej 60, 6700 Esbjerg, Deadline L februar; 15, april; I. september; L november IX0YL:, Mcnighedsfakliltetels studenterhlad, ønsker at være et bibeltro teologisk tidsskrift, der udkommer fire gange årligt, og Som primært henvender sig lil teologiske studenter. Enhver er velkommen til at indsende artikler og debatindlæg for optagelse i bladet, dog er redaktionen ikke forpligtct til at bringe alt, ligesom den forbeholder sig retten til at forkorte. Anollyme og pseudonyme artikler og indlæg kan bringes, dog skal redaktionen have navn og adresse. Artikler og indlæg fra Menighedsfakultelcts studenter prioriteres. Artikler tilsigtes en længde på ca. \0 A4-sider, debatindlæg 3-5 A4-sider, begge med t,5 punkts linjeafstand. Det foretrækkes at artikler foreligger i Microsoft Word fonnat. Andet er også velkomment. Redaktionen er ikke ansvarlig for de i artikler og debatindlæggene anforte synspunkter, ligesom de ikke nødvendigvis er udtryk for redaktionens mening. Relevante artikler optages i flg. indeks: Elenehus Bibliographieus Diblieus; Internationale Zeitschrifienshcau for Bibelwissenschaft und Grcllzgebiete; New Testament Abstracts og Did Testament Abstracts. Endvidere oplandes artiklerne på internettet på vores webside (se adresse ovenfor). Omslag Henrik Wurtz (grafisk designer) Copyright IX0Y~ 2000 IX8Y~ nr. 2, 2000

3 Andagt - = Pinsepakl<en Hvem har ikke hørt om pinsepakken? Hvilken betydning vil den få i det lange løb? Findes der egentlig nogen) der har det fulde overblik over betydningen og konsekvenserne afden? Jeg tænker ikke på regeringens nyopfundne pinsepakke, men på den gamle, uopslidelige pinsepakke, SOI11 vi har fået af vor Herre Jesus Kristus i den hellige dåb. Mange har kaldt dåben en gave, men jeg vil nu hellere kalde den en Pinsepakke. Guds And kommer over os og åbner en stor pakke) der er så fyldt, at vi kan leve af den hele livet. Ikke forstået som en pakkeløsning, men som en personlig foræring uddelt ved navneopråb. Dåben er noget af det vigtigste for mig, især når jeg er usikker på mig selv og på Gud. Dåben holder mig fast i) at jeg tilhører Gud, og beviser at jeg må være med i hans pagt. En pagt består af to parter) som indgår en aftale. Paulus forbinder dåbens pagt med omskærelsens pagt) en omskærelse til Kristus. Vi bliver en del af Guds folk, og 'rene i dåbens vand. Apostlen Peter sammenligner Noas frelse gennem vand med dåben: Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse (I. Pet 3,21). Vi bliver begravet og oprejst med Kristus ved troen på Guds kraft. Beviset for Guds kraft er, at Jesus døde og opstod. Det sanune skal ske med os - sådan er aftalen. Vores egen del af aftalen ser knap så overbevisende ud. På trods af konfirmation, gudstjenester og fromme lofter kan vi ikke leve op til den pagt, vi er en del af. Vi er faldet og har brudt pagten og kan ikke med al vor kraft rejse os op. Men læg så mærke til Guds kraft! Det er Guds kraft, der oprejser os og bærer hele pagten. Paulus siger det sådan: l ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham) da han tilgav os vore overtrædelser (Kai 2) 11-13). Hvilket fantastisk evangelium! Har du glemt din egen pinsepakke? Hvilken betydning vil den il i det lange lob? Har du egentlig det fulde overblik over betydningen og konsekvenserne af den? Stud. theol. Daniel Lind IX0YE nr. 2,

4 Leder K>- Produktudvikling Det er tidligere beskrevet på disse spalter, hvordan teologistudiet er blevet ramt for fuld kraft af "evalueringsbølgen". Som studenterrepræsentant udpeget af "Liste for Teologi og Kirke" var jeg med i det udvalgsarbejde på det Teologiske Fakultet, der arbejdede med en revidering afstudieordningen. Det opnåede resultat behandles nu videre på højere niveau og uden at kunne sige, hvor det præcist ender, så er en ting sikkert: Der arbejdes i disse år meget intensivt på TF med en forbedring af det teologiske studium både mht. fagudbud og ek~ samens- og undervisningsformer. Et sådant "produktudviklende ll arbejde er uhyre vigtigt ~ ikke mindst for et teologisk uddannelsessted, hvor det i udgangspunktet må erkendes, at traditionens tyngde kan være en hæmmende faktor for konstruktiv og fremadrettet udvikling. I resten af denne leder skal der argumenteres for, at det er absolut nødvendigt, at også MF iværksætter et produktudviklende arbejde. Begrundelsen herfor er dobbelt: For det første har MF efter næsten 30 års hårdt slid nået en position, der positivt bedømt rummer store muligheder, som under størst muligt ansvar (og i taknemmelighed) må udnyttes optimalt. For det andet kunne noget tyde på, at MF er i et vadested, hvor det ikke rigtigt er klart, hvilken vej det går. Begge dele skal udfoldes nærmere nedenfor, men først skal det understreges, at målet med dette er en samtale mellem alle parter, der brænder for MF's sag: studenter, lærerråd, repræsentantskab, bestyrelse, bagland, tidligere kandidater osv. En samtale, der skal afklare, hvad det grundlæggende er, vi vil med MF både her og nu og på længere sigt. For det første: Som bekendt er MF ikke noget rigtigt MF, men kun en "sammenslutning til oprettelse" af et MF. Et sådant har vi først den dag, en eksamensret er bevilget og muligheden for at uddanne selvstændige cand.theol.'er opnået. At nå dette mål har vist sig at kræve et meget sejt træk, hvor der frem for alt er blevet lagt kræfter i den ydre akkreditering af lærerstaben (doktorgrader. docentbedømmelser osv.). I den henseende har MF de seneste 10 år nået rigtigt meget. Og det er godt. Ikke alene er det godt, at der arbejdes på at opnå eksamensret, så en uddannelse kan tilrettelægges selvstændigt, men det er også godt, at der indtil da lægges vægt på at have en lærerstab, der står mål med universiteternes krav om faglig kompetence. MF har altså opnået noget, og det er det positive udgangspunkt for det følgende. Den "produktudvikling", som jeg tror MF har brug for, skal ikke foregå ud i den blå luft eller på bar bund, men den skal ske i en naturlig forlængelse af den nuværende situation. For det andet: MF er i et vadested. De seneste års hårde satsning på ydre akkreditering har efter al sandsynlighed ikke bragt os nærmere en eksamensret. Dette illustreres afde vanskeligheder DBI har haft med at få godkendt TKM-uddannelsen som SU-berettiget. Der blev ikke engang rørt ved døren, hvor der står "eksamensret", og alligevel er en endelig positiv afklaring endnu ikke nået. Der er tilsyneladende så store ting på spil blot ved dette, at stærke kræfter er i stand til at forpurre det rimelige. Dette giver dystre udsigter for fremtiden. Og her kommer pointe nr. 1: Enhver ansvarlig ledelse må som en del af sit arbejde tænke 54 IX0YE nr. 2, 2000

5 Leder - <:>< deu mest dystre tanke til ende, forestille sig "worst case scenariet", Når MF tilsynela~ dende satser al kraft på at tilvejebringe en fuld udbygget og anerkendt eksamensret gennem ydre akkreditering, så er '\vorst case" selvfølgelig den, at dette mål ikke nås, før det poten~ tiale, der skulle tilvejebringe eksamensretten, så at sige er blevet forældet. Om år er det sandsynligt, at den første lærer med en grad finansieret af MF vil gå på pension, hvis ikke vedkommende inden da får lyst eller kald til en anden opgave. \Vorst case er altså, at vi muligvis ikke tar nogen eksamensret, før vi til dels skal til at begynde forfra. Set fra studenterside er MF tilsyneladende også i et vadested. Der er (som aldrig for, jf. Daniel Kristiansen, pi03) overskud af både læsepladser og undervisningstilbud, og fra tid til anden er der fremsat konstruktiv kritik af den linie, som ledelsen af MF har valgt. Således leverede Erik Dahl i en Flyvefisk i IX0YE 1,1994 en bredside mod, hvad han kaldte for "bløddyret MF", Her resumerede han sine tre år på MF (cand. mag.) som bestående af halvandet fag (ca. 36 lektioner), en masse bordtennis, et par løse foredrag og gudstjenester, og alligevel fik har det officielle "MF-prædikat". Dette får ham til at sige: "MF har for mig været en behagelig og hyggelig opholdstilladelse. Aien ærlig talt, AiF burde være og kræve at være mere end detl - Del/Ol' er mit konstruktive forslag, at bestyrelsen indforer eksamen her og ml. Det kunne være forste skridt på vejen mod at give AIF-bloddyret lygrad". En sådan uofficiel eksamensret vil for Dahl at se gøre opholdet på MF mere seriøst for den enkel~ te student, der ikke uden videre vil vælge og vrage efter forgodtbefindende. Afslutningsvis svarer Dahl på spørgsmålet om ikke en sådan eksamensret vil medføre første- og anden~ rangs MF'ere og siger: "Jo, sikkert. Alen hellere det end nu, hvor AIF'eren bare skvulper som goplen i strandkanten. Hellere nogle ordentlige præstemænd, enden stol'jlokgennemsigtige \'andmænd". For mig at se er den mangel ved MF, som Dahl påpegede i 1994, ikke blevet af1~ulpet. Måske snarere tværtimod. Jeg har selv gennem studiet savnet et prægende og ledende element, og jeg tror ikke, at den undervisning, som jeg har modtaget ved MF (der er en hel del mere end 36 lektioner, dajeg hverken ryger, spiller bordtennis eller er med i tipsklubben. ), ville have været udslagsgivende bedre, hvis eksamenen også var taget på MF. Her kommer pointe nr. 2: MF med (officiel) eksamellsret er ikke (let afgorellde - det er MF medprofil. Ret beset er en officiel eksamensret en formal størrelse og er dermed i sig selv ikke interessant!!! Den ydre eksamensret er først interessant i det øjeblik, den oppebæres af et levende og dynamisk teologisk uddannelsesmiljø, der har en klar målsætning for hver enkelt student. MF må holde sig for øje, at en ydre akkreditering kun kan skabe resultater, hvis den indre akkreditering også er tilvejebragt. Der er brug for et "perspektiv fra neden>!, hvor der foku~ seres på den enkelte student og dennes teologiske dannelse. Nødvendigheden af dette intensiveres af, at teologi ikke længere bare er teologi. Nye alternative uddannelser som førnævnte TKM eller SALT-akademiet har set (eller forhåbentlig ser) dagens lys med hver deres profil, og selv det teologiske fakultet i Århus er som sagt i gang med en grundlæggende revurdering af sit produkt, så den uddannelse MF forsøger at levere et alternativ til, om få år kan være en del forandret på det ydre formelle plan. Stillet overfor disse udfordringer fra alle ledder og kanter vil jeg på det kraftigste opfordre til en samtale på alle niveauer om MF's fremtid. Jeg vil opfordre til en vægtforskydning af IX0Yl.: nr

6 Leder k:>strategien, så der ikke ensidigt satses på en ydre formal akkreditering, men på en indre akkreditering med opbyggelsen af et levende og dynamisk studiested, der rummer en "hypermoderne tids-svarende bibeltroskab" Of. IX0YE 4,1999 pp ). Og her kommer pointe nr. 3: Denne indre aldu'editcl'ing h.an MF påbegynde med det samme på baggrund af de allerede opnåede resultater. I spørgsmålet om den ydre akkreditering bliver vi nødt til at vente til den helt rigtige "studehandel" bliver mulig, men mht. den indre teologiske dannelse af den enkelte student kan vi starte den dag i morgen. Gevinsten ved sådan en vægtforskydning af strategien fra den ydre til den indre akkreditering er frem for alt, at "\Vorst case scenariet" opløses. Mens graderne er individuelle, så er miljøet kollektivt. Graden vil forsvinde med afskedsfesten, men miljøet er baseret på en samlet sum af både lærerkræfter, studenterengagement og baglandsstøtte. Det er min vurdering, at det på alle måder vil kunne blive en uhyre frugtbar proces for MF at forskyde vægten fra de ydre spørgsmål til de indre, og med det sanline konllne ud af dødvandet og få fælles retning på energien og ressourcerne. Lærerne har brug for et fælles mål, der er mere end blot det selvstændige slid med egen akkreditering. De har brug for at påbegynde et frugtbart samarbejde omkring skabelsen af den teologiske profil, som skal skabe en MF-student. Studenterne har brug for at fa syn for, hvad det er, man skal have på MF, så undervisningen ikke blot bliver et muligt tilbud, hvis det kan matche udbuddet på TF. Bestyrelsen og repræsentantskabet har brug for at anvende de opnåede ressourcer, inden det er for sent. Og bag/alldel har brug for at få kandidater, der - med officielt eksamenspapir eher ej ~ har modtaget teologisk prægende undervisning for livet! Dette er altså ment som en indbydelse til en samtale, og det er sagt i troen på, at MF har for meget potentiale til at lade sig styre af politisk vejr og vind. MF har brug for et "sølvbryl Iypseftersyn", der kan optimere den igangværende proces og samle kræfterne omkring det, der under alle omstændigheder må være det vigtigste: indre akkreditering = uddannelse af Kristus-grebne præster. En sidste ting: Et sådant produktudviklende arbejde kommer til at tage tid og koste mange kræfter. Fx kan man ikke bare i frustration kaste alt nuværende overbord og så begynde på en helt frisk. Som sagt må udgangspunktet være der, hvor vi er. Positivt kunne man derfor starte med at analysere, hvilke muligheder de nuværende ressourcer giver, og på baggrund af andre analyser (studenterflokkens ønsker, "aftagernes" ønsker, andre teologiske uddannelsers opbygning, osv.) tilrettelægge mulige nye strukturer, hvor der så igen på baggrund af overordnede beslutninger (skal der satses på alternativ basisundervisning, profilundervisning, selvstændige diplomkurser osv.) kan laves nogle forsøgsordninger. "Samtale - tid lytten" bliver noget af det afgørende. Morten Horning-Jensel1 (cms\'. red.) 56 IX0Y~ nr. 2, 2000

7 Noen trekk ved apostel-bildet '.. (2) - -=< Noen trekk ved apostel-bildet i den tidlig-kristne litteratur (2)' Af professor Oskar SI<arsaune Resume: / arlikkelen (del to av to) droftes det historiske forhold mel/om på den ene side "De Tolv'~ på den mmen side l/apostlene II som oppstandelsesvitnel' med sendel<;e ved den oppstandne, ogfor det tredje Paulus' sehjorståelse S0111 apostel. Det argumenteres for at ø motsetningen mello111 bi/dene av De Tolv dels som "residente" ledere for Jerusalem menigheten, dels som misjonærer blam folkeslagene, ikke bare skalforklares som oppstått gje11jlom bruk av motstridende teologiske skjemata, men faktisk svarer til en reel/ historisk utvikling i De Tolvs karriere. Det argumenteres videre for at Lukas/ sammenholden av ulike apostelwbilder i Acta også er godt forankret i den historiske virkelighet, og at utviklingen i apostel..,[orståelse fra Paulus via Lukas til den senere apostel-legende er mel' organisk og naturlig enn Qfte!levdel. 1. "Apostlene" og lide tolv" ifølge Hans von Campenhausen En av de beste studier av apostelbegrepet i Det nye testamente, er - etter mitt skjønn øhans von Campenhausens ilder urchristliche Apostelbegriffl. 2 Hovedvekten legges her på Paulus-brevenes og Lukas' apostelbilde. Svært kort gjengitt er hovedsynspllnktene disse: ude tolv" synes å være en gruppe som allerede Jesus selv 11tvalgte i tiden før påske, men de kalles da ikke apostler. uapostel" synes fra først av å være en betegnelse på dem som av den oppstandne fikk det særlige oppdrag å forkynne budskapet om hans oppstandelse, og i øvrig tale med fullmakt i hans navn; de representerer Kristus i en mer direkte forstand enn noen anllell forkynner-kategori i menigheten. Disse apostlene må ha utgj0l1 en videre krets enn de tolv; det var derfor ikke noe problem for Paulus å tolke sin egen rolle som et fullverdig aposteløoppdrag, og seg selv som apostel i ordets Hille betydning, Lukas, derimot, innskrenker aposteløbegrepet til de tolv, og regner derfor ikke Paulus som apostel i denne snevrere forstand. Men likesom Paulus ikke selv skapte sitt apostel-begrep, men forefant det i JerusalenHl1enighetens språkbruk, slik var heller ikke Lukas nyskapende i sitt snevrere apostel~begrep. Også han må antas å ha funnet det i palestinensisk tradisjon, altså må denne utvikling i begrepet ha skjedd i Paiestina - antakelig i Jerusalem selv ø mellom Paulusbrevenes tid og Lukas-skriftenes. De tolv var og ble knyttet til Jerusalem, og når Peter senere opptrer som reisende misjonær, er det unntaket som bekrefter regelen. De tolv var altså ikke misjonærer på reisefot. Paulus, derimot, var nettopp det, og som sådan typisk for det misjons-orienterte apostelbegrep. Senere - for eksempel i Matteus-slutten - overtar de 12 (= de 11 hos Matteus) denne l Artikkelen er en oppfojger av Del I med samme tittel, som stod trykket i forrige nr, av IX0Y~, 3"13. Forkortelsen tip. Fedr. bmkes i llotene i Del II slik som forklart i Del I, merknad s S/lidia Theologica I (1948), IX0YE nr. 2,

8 Oskar SkarsmlIle )C>misjonærroJien, og blir - uhistorisk - de som forkyllller evangeliet for alle folkeslagene. Paulus på sin side forsvinner da ut av bildet - også det, naturligvis, et uhistorisk trekk. Man fornemmer av von Campenhausens skisse, at den både spennende og historisk problematiske størrelsen i bildet er ride tolv". Det er med hensyn til dem at sterke teologiske "mønsteril gjør seg gjeldende, så sterke at de synes å skyve den historiske erindring til side. Det uhistoriske bildet av de tolv "apostler" som driver misjon blant alle verdens folk fra Jerusalem til jordens ender, fortrenger det mer historiske bildet av Paulus og de andre misjonær-apostlene som virkelig gjorde dette, eller i det minste begynte på det. Slik, omtrent, kan man tegne bildet om man følger von Campenhausen. I det følgende vil jeg argumentere for at dette bildet må modifiseres og nyanseres atskillig. Men på tre punkter tror jeg det treffer blink: (1) Utvelgelsen av "de tolv" skjedde ved Jesus selv før påske; (2) "de tolv" hadde i den første tid etter påske fortsatt en oppgave som knyttet dem nært til Israels tolv-stammefolk og til Jerusalem; og (3) begrepet "apostel" i sin mer tekniske betydning IIbemyndiget utsending for den oppstandne fl refererte fra begyllllelsen til en videre krets enn de tolv. Til det siste punkt kan man reise spørsmålet: Hvilken prosess ligger bak at begrepet apostel etter hvert ble reservert for de tolv? Vi skal se på de to første punktene først, og så lilt på det tredje. 2. "De tolv", Israel og Jerusalem Ser vi nærmere på den oppgave, den funksjon de tolv tilskrives i evangeliene, er det påfallende at det først og fremst er i to sammenhenger vi meget betont møter tallet tolv: (I) ved utsendelsen under Jesu jordeliv, da de fikk ordre om å gå '.'til de foltapte får al' Israels hl/s" (Mt IO); og (2) i ordet om deres eskatologiske herskelllmk,\jol1: "Når verden skal fødes påny, og Menneskesønnen sitter på tronen i sin herlighet, da skal også dere som har fulgt meg, sitte på tolv troner og dømme Israels tolv stammer ll (Mt 19,28). I Lukas-parallellen er dette ordet kombinert med et annet Jesus-ord der han sier at han overdrar Riket til de tolv. Hva kan ligge i det? Lukas har i Acta bevart en fortelling som gir oss et interessant glimt inn i den første lifmenighets forståelse av "de tolv" - en forståelse Lukas selv muligens ikke var helt innforstått med. Jeg tenker på "suppleringsvalgetil av den 12. apostel etter Judas Iskariot, Acta 1, Hvorfor var dette suppleringsvalg nødvendig? Neppe ut fra en helt allmenn suksesjonstanke, for i så ran burde ane de tolv ha fått etterfolgere når de gikk bort. Noe slikt behov har åpenbart ikke vært til stede, tvert om, tjenesten de tolv hadde, var bundet til dem selv og opphørte ved deres død. Det vil si: Deres jordiske tjeneste opphørte ved deres død. Men ordene om apostlenes eskatologiske fullksjon kan kanskje gi oss nøkkelen til nødvendigheten av å finne en stand-in for Judas. (Jeg følger her en ide fremkastet av Jakob Jervel1. 3 ) La oss igjen se disse ordene foran oss, denne gang i Lukas-versjonen: 3 Jrr. lil dette særlig J. Jervel1, "The Twelve an Isrnel's Thrones: Luke's Understanding ofthe Apostolate", i sanltne forf., Luke al/d the people o/god, Minnesota 1972, IX0YE nr. 2, 2000

9 Noen trekk ved apostel-bildet... (2) - <=< :..._--- Og nå overdrar jeg dere Riket, Iikesom min Far har overdratt det til meg. Derfor skal dere spise og drikke ved mitt bord i mitt rike og sitte på troner og herske over Israels tolv stammer. Da Judas svek og fait, ble en av de tolv troner stående tom! En aililen måtte derfor lioverta hans embete" og innta hans trone. Noe tilsvarende behov oppstod ikke da de tolv senere døde: De gikk inn til herligheten og til sine troner. Bare Judas' trone måtte fylles av en annen. Det er denne forestilling om apostel-tronelle og apostlenes eskatologiske funksjon som "dommere" (Matt 19,28; Luk 22,28~30), som gjør apostelvalget i Acta I,15ff så innlysende, og som kan gi oss et glimt av en senere "glemt" teologi omkring de tolvs funksjon i den eldste unnenighet. Ble kanskje urmenighetens første måneder i Jerusalem tilbrakt i en slags høyspent "realisert eskatologi lt, der de tolv på foregripende vis Itresiderte" SOI11 det nye gudsfolks stammehøvdinger? Lukas har bevart tradisjonsstoff som kan peke i denne retning, men han røper ikke med en linje at dette også var hans egen tolkning eller forståelse, Han dreier snarere den nyvalgte apostels tjeneste i retning av det paulinske apostelbegrep: Mattias skal"sammen med oss være vitne om Jesu oppstandelse", sier Peter (1,22). Man leser ofte Lukas' forteiling om apostelvalget slik at Lukas her gir oss to nødvendige og tilslrekkelige apostelkriterier: (I) øyellvitlle til Jesu jordiske virksomhet fra Johallllesdåpell av; (2) øyenvitne til den oppstandnes åpenbaringer. Men nå er det åpenbart at det var flere enn de to det ble kastet lodd om, som tilfredsstilte disse kriteriene, Altså er disse kriteriene nødvendige, men slett ikke tilstrekkelige til å gjøre en mann til apostel, slik Lukas så det, og ganske sikkert også slik de så det, som gjorde valget. Jgjen føres vi tilbake til et kriterium SOI11 bare kan ha sin basis hos Jesus under hans jordeliv, og som er knyttet eksklusivt til "de tolv": De tolv ble konstituert som gruppe ved Jesu personlige utvelgelse av dem,4 I denne utvelgelse lå samtidig en overdragelse av fullmakt og myndighet, en overdragelse som ikke automatisk lå i det å følge Jesus som hans disippel, og som heller ikke automatisk fulgte av det å ha møtt den oppstandne, Etter Jesu himmelfart måtte hans personlige utvelgelse innhentes på annet vis, og menigheten griper til den utvei som i gammeltestamentlig tid ble praktisert flere ganger for å innhente Herrens votum: loddkastning. Med andre ord: I mye av Lukas' tradisjonsmateriale om dem som hall l10kså eksklusivt kaller Ilapostlene", er det stoff om "de tolv" vi har for oss, fra en tidlig fase i urmenighetens liv. En enkelt gang liglemmerll Lukas seg, og bruker denne eldre betegnelse istedenfor UapostleneH: "De tolv kalte da sammen alle disiplene" (Acta 6,2). Men i slutten av sanlille forteiling heter de på nytt "apostlene" (6,6). De tolv som "residerende" i Jerusalem møter vi også i en annen - forøvrig meget omdiskutert - Acta-tekst: Det brøt løs "en kraftig forfølgelse mat menigheten i Jerusalem" etter mordet på Stefanus, "Alle unntatt apostlene ble spredt omkring i Judea og Samaria" (8,1). Vekten av dette sted blir ikke mindre av at Lukas lar leseren forstå at de som forlot 4 Dette er ikke bare felles-synoptisk tradisjon; det er ogs~ kjent for Johannes: "Har jeg ikke Ulm/gt dere tolv? Og en av dere er en djevel!" (Joh 6,70 - tomvrig refereres lil "de tolv" i 6,67 og 71, og i 20,24). IXeYE nr. 2,

10 Oskar SkarSalll1C )C>- Jerusalem under denne forfølgelsen, var de sanline som begynte en misjon blant samaritanerne (8,4fl), proselyttene i diasporaen (8,26fl) og etter hvert hedningene (li, 19f1). I denne pionermisjon deltar altså ikke apostlene; de fortsetter å residere i Jerusalem. For alvor påfallende blir dette når man sammenstiller det med den 11Ikanske "misjonsbefaling" til apostlene: "Dere skal være mine vitner i Jerusalem og hele Judea, i Samaria og Iike til jordens ender" (Acta 1,8). Her skulle man vente at dette narrativt ble fulgt opp av en forteiling om apostlenes stadig l11er utstrakte reisevirksomhet, der de geografisk forlater Jerusalem og oppsøker nye folk og områder - som i den senere apostellegende om apostlenes verdensvide misjon. Men noen slik oppfølging av Acta 1,8 gir Lukas oss ikke. Det er først de fordrevne fra forfølgelsen i Jerusalem, og så - helt dominerende - Paulus, SOI11 i praksis reiser ut i overensstemmelse med IIbefalingenll i 1,8. De tolv forblir altså trofast liresidentel! i Jerusalem. At Peter og Johannes fra denne "basel! foretar visse ekskursjoner for å inspisere og bekrefte resultatene av andres misjonsvirksomhet (Acta 8), eller al Peter nnnlaksvis forkynner for en hedning i Cæsarea (lo), forandrer i så måte intet. Man kan si at Lukas gjør maksimalt ut av denne siste episoden, og det var vel fordi det var den eneste forteiling han kjente til (fra det aktuelle tidsrom), der en av de tolv direkte forkynte for hedninger. Siden Lukas både i evangeliet og i Acta C8 viser at han kjenner forestillingen om de tolv som misjonerer fra Jerusalem til jordens ender, må hans portrett av de tolv som residente ledere i Jerusalem svare til Iloe historisk, noe som bryter igjennom og så og si overvillner det andre apostelbildet som han deler med den senere tradisjon. Heri ligger den store forskjellen mellom Lukas' Acta og alle senere acta apostolorum: l de senere gjør de tolv nettopp det de ikke gjør hos Lukas - de begir seg ut på lange misjonsreiser til hvert sitt tildelte område av verden. Mer enn noen a1ulen acla-forfatter er Lukas historiker. 3. "Deres røst hal' nådd til jordens ender ll På bakgrunn av det vi hittil har sett i Lukas/Acta, kan det fortone seg merkelig inkonsekvent når Lukas så tydelig gir til kjenne at også han kjenner forestillingen om de tolv som evangeliets herolder fra Jerusalem til jordens ender. Kan et slikt apostel-bilde overhodet gå sammen med bildet av de tolv som Ilresidente" i Jerusalem, og som tolv-stamme-folkets fyrster? Eller er denne spemlingen et resultat av at Lukas har identifisert to grupper og to "embeter" som opprinnelig var forskjellige: på den ene siden de tolv, på den annen side "apostlene"? Var det kanskje, opprinnelig, denne siste gruppen, og ikke de tolv, som var de egentlige misjonærer - og spesielt: litsendinger til hedningene? Før vi ser nærmere på materialet i Acta, kan det være nyttig å se hvordan senere kilder forholder seg til spørsmålet, særlig kilder som ligger Acta nær i tendens. Den nærmeste parallel! i så måte tør være de fragmenter av skriftet Kel)'gma Petroll SOI11 Klemens av Aleksalldria har bevart, og som man vanligvis daterer til ca 125 e.kr. Her leser vi følgende: 60 IX0Yl: nr. 2, 2000

11 Noen trekk ved <lpostel-bildet... (2) - <::>< Peter beretter at Herren har sagt til apostlene: "Når en av Israels folk gjør bot og vil tro på Gud ved mitt navn, da skal hans synder bli tilgitt ham. Men etter 12 år skal dere gå ut i verden, for at ingen skal kunne si: 'Vi har ikke hørt,.n s Man kunne i første omgang tenke at dette ser ut som en meget kunstig harmonisering av to vidt forskjellige apostelbilder: På den ene siden ett som tegnet apostlene som vitner for Israel, på den annen side ett som hadde Matt 28,19 og Matt 24,14 som bakgrunn, og som tegnet dem som misjonærer for folkeslagene. At apostlene først skulle vie 12 år til Israel, kan indikere at det er uapostlenell i betydningen ude tolv ll vi har å gjøre med,6 og understreker på sitt vis hvor sterkt preget av teologiske skjemata en tekst som dette kan være: 12 år, ett for hver apostel, ett for hver Israels-stamme. 7 Men nettopp denne teksten kan illustrere hvor overraskende historienær selv den mest stiliserte og skjematiserende fremstilling kan være - for bildet her er glunnleggende det sanllne som i Acta, og i Acta er det ingen grunn til å tvile på at det gjenspeiler faktisk historie. Richard Bauckham har slående gjort oppmerksom på kontrasten i det som sies om det apostoliske lederskap i Jerusalem i Acta 8, l og i 12,1-17. Under den forfølgelse som ble utløst av Stefanus-episoden, ble Jerusalem-menigheten spredt i Judea og Samaria, alle unntatt apostlene. Men apostlene holdt stand i Jerusalem; de forlot ikke sin post som menighetens ledere der. Anneriedes under den forfølgelse som berettes i kap. 12. Her mister Sebedeus-sønnen Jakob livet, og Peter må flykte fra Jerusalem (12,17). Del svarer til at Acta i fortsettelsen fremstiller Herrens bror Jakob og Ilde eldste U som menighetens lederskap, mens de tolv fra nå av giir ut av bildet. Unntaket er Acta 15, liapostelmøtetlt, der Peter og Jakob opptrer som ledere side om side, og antakelig som representanter for henholdsvis!tapostleneu og ude eldste". Men intet i Lukas' forteiling utelukker den slutning at Peter på dette tidspunkt kan ha blitt mer av en omreisende misjonær enn en liresident" leder i Jerusalem.& Og dette bekreftes av en meget tidlig og uavhengig kilde: Det er l1ettopp slik Paulus tegner Peter i l Kor 9,5. s Fragment 3:=; C1eJn. Alex. Stram. VI Ap.Fedr., 22 l. 6 I fragment 4 av Kerygmaet sier Herren llttrykkelig: "Jeg utvalgte dere tolv disipler idet jeg bedomte dere som meg verdige,... og jeg holdt {dere] for ft være tro apostler, som jeg sendte ut i verden for å forkynne evangeliet for alle mcnnesker..." (Ap. Fedr., 221, overseuclsen her gjort mer liueral). Ernst von Dobschfltz, Das KelJ'gllw Petri kririsch IlI1terSllc!lt (Tcxte und Untersllchungen 11, I), Leipzig 1893, 55f, har følgende interessante kommentar: "\Vichlig ist die Scheidllng und Nebeneinanderstellung der Termini mat!jetai und opostoloi, jener das Verhaitnis zum Herren, dieser das fierufsverhaltnis zur \Vclt bezeichnend. A\lCh dies spricht fflr ein relativ hohes Alter, da spater (infolge der palllinischcn Ausdmckswcise?) eben die 12 mat!jetai <lis dic opostoloi bezciehnet werden (so schon Lukas...)." 7 Itolge den gammel kirkelige tradisjon led Peter martyrdoden i Roma i år 67 e.kr. Delte gir for Peters aposteitjeneste folgende kronologi: 12 år for Israel i Jemsalem, 25 år for hedningene i diasporaen (Roma). Et lignende kronologisk skjema anvendt på en eller flere av apostlene finnes i flerc paralleller til Kerygl1lo Petrou, for eksempel antimontanisten ApolJonius (ca 200 exr.) hos Eusebius (Hist. Ecc/. V.18.14): "Vidare återger han en tradition au Fralsaren tilsade sina apostlar att inte lamna Jerusalem på tolv år." (Olof Andren, ElIsebios Kyrkohistoria, Skel1efteå: Artos Boktorlag 1999, 177). Andre paralleller finlles angiu og kommentert hos Ernst von DobschOtz, op. cit., & Til dettc og det foregående, se Richard Ballckhalll, "James and the Jerusalem Church", i samme (cd.), nje Book of "lers il1 its Paiestinian Settillg (The Book of Acts in its First Century Seuing, vol. 4), CarlisleiGrand Rapids: Pater~ nosterleerdmans , særlig Jfr. også den samme tolkning av betydningen <ly Acta 12,1-17 hos IX0YE nr

Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler

Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler HOVEDFORMÅL # Det er ulike måter å forstå og lese Bibelen på # Vi har alle et bibelsyn Book of Discipline Om den hellige Skrifts tilstrækkelighed for frelse: Den

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

Tjenestedelingen i menigheden

Tjenestedelingen i menigheden Tjenestedelingen i menigheden 1 Tim 2,11-12: 11 En kvinne skal ta imot læren i stillhet, hun skal underordne seg. 12 Jeg tillater ikke en kvinne å opptre som lærer eller å være mannens herre, hun skal

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Typisk: Kan det være både nøkkelord og navn, så skal det ansees som nøkkelord

Typisk: Kan det være både nøkkelord og navn, så skal det ansees som nøkkelord Scanning-I Kap. 2 Hovedmål Gå ut fra en beskrivelse av de enkelte leksemer (tokens), og hvordan de skal deles opp i klasser Lage et program (funksjon, prosedyre, metode) som leverer ett og ett token, med

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Tillæg til Luthersk Kirke, maj-juni 2012

Tillæg til Luthersk Kirke, maj-juni 2012 Tillæg til Luthersk Kirke, maj-juni 2012 Påske-prædikener Palmesøndag: Det sind, som var i Kristus Jesus Skærtorsdag: Havde jeg dog bare vidst det! Påskedag: Stenen er væltet fra! 2. påskedag: Vi ved ikke

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Nummer I Marts 2000 27. årgang

Nummer I Marts 2000 27. årgang Nummer I Marts 2000 27. årgang --------------------}C>- IX0YE MenighedsHlkultetels stlldc~lcrblad, Udgives af Studenterrådet ved MF Redaktionen Stud.theo!. Morten Horning-Jensen (ans\'. red.), Skejby Vænge

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Team All Stars! Vi kommer fra Dianalund Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 5 jenter og 4 gutter. Vi representerer Holbergskolen Type

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Korpsnytt. Velsignet jul og fredfylt nytt år! Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Nr okt des. 2011

Korpsnytt. Velsignet jul og fredfylt nytt år! Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Nr okt des. 2011 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 5. 5 01. okt. - 31. des. 2011 La de små barna komme til meg. Velsignet jul og fredfylt nytt år! 1 Korpsnytthilsen Hva skal vi så si til dette? Er Gud

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Senior Power, en pensionist er vores gnist Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 2 jenter og 6 gutter. Vi representerer

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget Senior Helpers Vi kommer fra Søborg Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 4 jenter og 5 gutter. Vi representerer Gladsaxe skole Type

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11 Indholdsfortegnelse Forord 11 Gammel Testamente 1. Hvor fik Kain sin kone fra? (1 Mos 4,17) 13 2. Hvem er gudssønnerne? (1 Mos 6,1-5) 18 3. Var Noas ark et ordentligt skib? (1 Mos 6,14-16) 23 4. Hvorfor

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 2. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 2 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 2 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere