6. august årgang Dansk Psykolog Forening. Ordene driller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. august 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. Ordene driller"

Transkript

1 13 6. august årgang Dansk Psykolog Forening Ordene driller Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling langsomt eller vigtige færdigheder udebliver helt. Skal psykologer interessere sig for det? Side 3

2 Leder Den ægte kærlighed Næppe var vi begyndt at tage hul på vores sommerferie, før end medierne kunne fortælle, at nu var fælden klappet. Politiet havde anholdt den første 14-årige, der var hjemfalden til straf efter sænkningen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Nyheden kunne ikke helt udkonkurrere den vildt interessante debat om, i hvilket land Helle Thornings Schmidts mand bør lægge flest skattekroner selv om det ud fra et principielt synspunkt burde være nok så relevant, hvordan vi retshåndhæver over for vores børn. Den ny lov trådte i kraft den 1. juli 2010, en dato, der er ganske mindeværdig. Nej, jeg ser ingen grund til at forsvare hverken 12- eller 14-årige, der begår kriminelle handlinger, og står valget mellem laissez faire og handlekraft, er jeg udpræget tilhænger af det sidste. Men hvilken slags handlekraft? Ideologi er noget bras, sagde Poul Schlüter engang, og rigtigt er det, hvis ideologien skal ses i modsætning til sund fornuft. Hvorfor bekender man sig til en lovgivning, der med stor sandsynlighed vil bidrage til at forværre den type problemer, man ellers ønsker at løse? Tror man, at fængslerne i højere grad end de sociale myndigheder bidrager til den nødvendige resocialisering? Nej, det tror jeg ikke man tror. Også de folketingsmedlemmer, der den 1. juli 2010 trykkede på ja-knappen, er da vidende om, at vores sociale system virker. Vi må lige distrahere med lidt tal: I 2008 var der anmeldte lovovertrædelser begået af børn og unge mellem 10 og 14 år. Det oplyser Danmarks Statistik ifølge Weekend- avisen. Det svarer til godt 17 lovovertrædelser om dagen, det laveste tal i ni år, og hele 20 % lavere end bare året før. I samme periode fylder begreber som tæskehold og bandekriminalitet i den offentlige debat, ganske unge mennesker (og børn) anholdes i forbindelse med urolighederne på Jagtvej, og det indtryk breder sig, at kriminaliteten er eksploderet og har smittet ned i børnelagene. Indtrykket holder bare ikke, af hvilken grund spørgsmålet nok en gang må blive, hvad vi dog skal med denne banebrydende lovændring. Svaret lyder, med ord fra indledningen af statsministerens åbningstale i oktober 2009: Regeringen ønsker at bekæmpe ungdomskriminalitet mere aktivt både for at sikre samfundet mod vold, tyveri og anden kriminalitet og for at give de unge en hjælpende hånd til en bedre fremtid. ( ) Nøgleordene for den samlede indsats er mere konsekvens, opfølgning og omsorg. Vi ønsker den 14-årige, der gik i garnet for en måned siden, hjertelig til lykke. Den heldige dreng får nu den ægte kærlighed at føle. Kriminalforsorgsforeningen, dommerne, Det Kriminalpræventive Råd, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Regioner, Institut for Menneskerettigheder, pædagogerne, psykologerne, fængselsbetjentene, ja selv regeringens egen Ungdomskommission kan tage deres advarsler og ekspertise med på sommerferie Der bliver noget at tage fat på, når vi går mod efteråret. Glædelig sommer til alle. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 15 16/8 3/ /8 17/ /9 1/10

3 Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af vigtige sproglige færdigheder udebliver helt. Forskningsprojekt Af Lone Sundahl Olsen International forskning tyder på, at 5-7 % af alle børnehavebørn har en afvigende eller forsinket sprogudvikling, uden at der findes nogen åbenlys forklaring (Tomblin et al., 1997). Børnene har ikke problemer med hørenedsættelse, generelle indlæringsvanskeligheder eller åbenbare emotionelle eller neurologiske forstyrrelser, og de har en normal nonverbal IQ. Ofte forbinder man børns sprogvanskeligheder med udtaleproblemer, men faktum er, at der findes en gruppe af børn, der foruden eller i stedet for udtaleproblemer har så store vanskeligheder med at forstå og producere sprog, at det er svært for dem at forstå og gøre sig forståelige i kommunikation med andre. Forskningsmæssigt bruger man betegnelsen Specific Language Impairment (SLI) til at beskrive denne gruppe af børn. I dansk klinisk praksis findes SLI ikke som en selvstændig dia gnose, hverken i DSM-IV-TR eller den europæiske ICD- 10. I den sidste finder man diagnoserne sprogudtryksforstyrrelse, ekspressiv dysfasi samt sprogopfattelsesforstyrrelse, impressiv dysfasi. Dette betyder, at fagfolk, selv om de arbejder med børn med sprogvanskeligheder og har et kendskab til denne gruppe af børn, ikke har en klinisk praksisdiagnose eller standardiserede værktøjer til at identificere dem. Langtidsstudier af børn med SLI viser, at de har det svært i sociale sammenhænge og ofte bliver udsat for mobning og oplever nederlag i uddannelsessystemet (Conti-Rams- den et al., 2001; Conti-Ramsden, Botting, & Faragher, 2001; Gathercole & Alloway, 2006). Børn med SLI har op til 40 % risiko for at udvikle adfærdsforstyrrelser eller egentlig psykiatriske lidelser, hvoraf den mest almindelige diagnose er ADHD (Gathercole & Alloway, 2006; Leonard, 1998). Børn med SLI er et samfundsmæssigt problem, både menneskeligt og samfundsøkonomisk. De fleste psykologer, som arbejder med børn i fx PPR eller børnepsykiatrien, har kendskab til autisme, men selv om forskning tyder på, at SLI er op imod syv gange mere almindelig end netop autisme (ibid.), har mange psykologer kun meget begrænset viden om børn med SLI. Som jeg vil vise i det følgende, er den psykologiske vinkel på disse børn yderst befordrende i både forskning, udredning og intervention. Identifikation af børn med SLI På dansk mangler vi viden om, hvordan vi identificerer børn med SLI og adskiller dem sikkert fra andre forstyrrelser, hvor sproget påvirkes. Identifikation af børn med SLI forværres blandt andet af, at der er tale om en gruppe med store individuelle forskelle. Fælles for børnene er, at de generelt klarer sig dårligere sprogligt end andre børn på samme alder. I sprogtestning af børn med forsinket sprogudvikling ser man ofte, at disse har en sprogforståelse og sprogproduktion svarende til et PSYKOLOG NYT

4 MODELFOTO: BAM/SCANPIX FAKTA Projekt & temadag Projekt NASUD er treårigt rammeprojekt støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Gennem systematiseret eksperimentel forskning søger projektet at give et nuanceret billede af den typiske sproglige udvikling hos børn i alderen 3-12 år og at tegne et billede af de kognitive, sociale og psykologiske vanskeligheder hos børn med en atypisk sprogudvikling. Se NASUD arrangerer en international temadag om sprogforstyrrelser 29. september Se Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet afholder en international konference om sprogforstyrrelser og tosprogethed 29. september-1. oktober Se 4 PSYKOLOG NYT

5 yngre barn. Matcher man SLI-børnene med en gruppe af yngre børn, der har samme ordforråd, vil man se et dyk i deres sprogforståelse og produktion inden for bestemte sproglige område. Problemer med bøjningsmorfologi (bøjning af verber), negationer, spørgsmål, artikler har været peget på som mulige områder, hvor man vil se et dyk i SLIbørnenes præstation, og disse områder er derfor ofte blevet fremdraget som identifikationsområder for børn med SLI (Leonard, 1998). Problemet vanskeliggøres ved, at man fra sprog til sprog ser store forskelle i de mulige identifikationsområder. Der er forskel på, hvordan SLI-barnets vanskeligheder kommer til udtryk på fx engelsk og dansk, dvs. inden for hvilke sprogområder man ser et dyk i præstationen. Ud over at det giver vanskeligheder med at identificere børn med SLI, gør det det svært at finde årsagen til disse børns sprogvanskeligheder. Man har derfor søgt en forklaring på SLI-barnets vanskeligheder, som ikke udelukkende går på de sproglige vanskeligheder. En række empiriske undersøgelser peger således i retning af, at børn med SLI har generelle vanskeligheder med processering (bearbejdning) og hukommelse (Conti-Ramsden et al., 2001; Lum, Gelgec, & Conti-Ramsden, 2010; Ullman & Pierpont, 2005). Bearbejdningsvanskeligheder hos SLI-børn Forskningsmæssigt er det veldokumenteret, at SLI-børn ofte har betydelige vanskeligheder på andre områder end sproget, fx motoriske og visuelle problemer og vanskeligheder med mentale repræsentationer og symbolsk leg (Leonard, 1998). Man har dog også fundet, at SLI-børn har problemer med arbejdshukommelsen og processeringen (ibid.). En hypotese er, at der er et uheldigt samspil mellem SLIbarnets arbejdshukommelse eller bearbejdningsressourcer og de sproglige træk ved det sprog, som barnet skal tilegne sig, og det er dette samspil, som vanskeliggør tilegnelsen. Bearbejdningsvanskelighederne er forsøgt belyst ud fra dimensionerne kapacitet og hastighed. Begrænset kapacitet refererer til en begrænset eller ineffektiv hukommelse, mens reduceret hastighed refererer til en for langsom processering. Megen forskning har påvist, at børn med SLI har vanskeligt ved fx at gentage vrøvleord (Ellis-Weismer, Evans, & Hesketh, 1999) og gentage sætninger (Conti-Ramsden et al., 2001), hvad man tager som indikation for, at SLI-børn har problemer med kapaciteten. Andre studier har påvist, at SLI-børn er signifikant langsommere end typisk sprogudviklende børn i ikke-sproglige opgaver, hvor børnene fx skulle trykke på en knap, når de så en bestemt figur, og en anden knap, hvis figuren ikke var der (Leonard et al., 2007). Et fund, som tydeligt indikerer problemer med hastigheden i bearbejdningen af det visuelle materiale. Mange lignende fund er rapporteret, som bekræfter disse (Leonard, 1998). På den baggrund er det relevant at spørge, om der overhovedet findes specifikke sproglige vanskeligheder? Eller er sproglige vanskeligheder en af flere manifesteringer af en generel kognitiv dysfunktionel processering? Forskningsresultaterne tyder på generelle bearbejdningsvanskeligheder, men disse vanskeligheder bliver formodentlig særlig tydelige i forbindelse med tilegnelse af sproglige færdigheder, hvor man er meget afhængig af at kunne identificere små forskelle (Knüppel 2009). Den samtidige eksistens af lav kapacitet og lav hastighed er således ufordelagtig for barnets tilegnelse af sproglige færdigheder, særligt når belastningen i den sproglige informationsmængde stiger som i forbindelse med mere komplekse grammatiske strukturer som spørgsmål og negationer. Forskningen i Danmark På Institut for Kommunikation & Psykologi på Aalborg Universitet er der et forskningsprojekt i gang omkring Normal og Atypisk Sproglig Udvikling hos Danske førskolebørn og skolebørn projekt NASUD. Et af formålene er at undersøge sammenhængen mellem hukommelse, processering og sproglige færdigheder hos danske børn med SLI. PSYKOLOG NYT

6 20 børn, der alle opfylder kriterierne for SLI, og 30 typiske børn i alderen 4-8 år er blevet undersøgt med forskellige materialer. Børnenes forståelse og produktion af forskellige grammatiske strukturer er blevet sammenlignet med både deres verbale og nonverbale hukommelse og med deres evne til at lagre og processere verbalt materiale. De foreløbige, ikke-publicerede resultater viser, at SLIbørnene scorer signifikant dårligere på hukommelsestestene end både aldersmatchede og sprogmatchede typisk udviklende børn. Endvidere indikerer resultaterne, at test, der inddrager en kombination af både lagring og processering, er bedre til at forudsige et barns præstation i en standardiseret sprogforståelsestest end test, der udelukkende måler lagring (fx tal eller sætningsgengivelse). Sammenlignet med jævnaldrende typisk sprogudviklende børn har danske børn med SLI vanskeligheder med samtidig lagring og processering af verbalt materiale. Når de endelige resultater fra undersøgelsen foreligger, vil de give en øget viden om SLI og om de bagvedliggende kognitive vanskeligheder. Om psykologens rolle Den nye forskning på området indikerer således, at SLI ikke er en domænespecifik forstyrrelse, der udelukkende påvirker det verbale område, men at der er tale om et mere domænegenerelt deficit, der knytter sig til funktioner i hukommelsen og processeringen. Forskningen tyder således på, at ordet specifik i termen SLI bør sættes i parentes. Med denne viden rykker SLI-børnene tættere på det genstandsfelt, vi som psykologer ofte beskæftiger os med. Men hvordan kan vi så som psykologer anvende disse forskningsmæssige indsigter og teoretiske overvejelser i vores kliniske arbejde med SLI-børn? Her er det værd at overveje de specialpædagogiske indsatser, som børn med sprogmangler ofte får tilbudt i dag. Når et barn i dag identificeres som havende sprogvanskeligheder, består den indledende behandling ofte af et forløb, hvor sprogfærdighederne forsøges forbedret gennem direkte gentagne fokus på udtale, ordforråd eller grammatisk viden. Ofte er det således talepædagoger, audiologopæder og andre med uddannelsesmæssig baggrund i det sproglige og pædagogiske felt, som har kontakten med disse børn i den indledende udredning og behandling. Psykologen inddrages som regel først langt senere i forløbet, når den sproglige intervention ikke giver de forventede resultater eller barnets sprogvanskeligheder på anden måde indvirker forstyrrende på barnets dagligdag. Med vores viden om de langsigtede konsekvenser af SLI er det oplagt, at jo tidligere intervention, vi kan tilbyde disse børn, desto bedre. Udnytter man samtidig de bearbejdningsvanskeligheder, som børn med SLI ser ud til at have, forekommer psy kologens inddragelse i arbejdet relevant. 6 PSYKOLOG NYT

7 MODELFOTO: BAM/SCANPIX Udredningsmæssigt bør psykologen inddrages i vurderinger af barnets hukommelse og eksekutive funktioner, da man herved kan få indblik i det enkle barns kognitive styrker og svagheder, som indvirker på barnets mulighed for lagring og processering af sprog. Bearbejdnings- og hukommelsesvanskelighederne bør inddrages i intervention med barnet med sproglige vanskeligheder. Man kan opstille mindst tre forskellige interventionsniveauer (Gathercole & Alloway, 2006; Knüppel, 2009; Montgomery, 2003). Det første fokuserer på at afhjælpe deficittet i den specifikke hukommelsesfunktion dvs. en intervention rettet mod træning og egentlig forbedring af barnets hukommelse. Det andet niveau fokuserer på at udvikle hukommelsesstøttende strategier til at facilitere lagring og processering; her kunne visuel støtte i form af fx billeder anvendes i kombination med den sproglige træning. Det tredje niveau er en reducering af belastningen på arbejdshukommelsen ved fx at implementere forudsigelighed og struktur i hverdagen i institutionen, så barnet ikke skal bruge sine begrænsede ressourcer på dette. Herved frigives der flere ressourcer til at bearbejde det sproglige input omkring barnet. Der eksisterer dog foreløbig kun sparsom forskning i effekten af allerede eksisterende hukommelsesinspirerede interventionstilgange Der findes psykologer i Danmark, der arbejder inden for feltet og gør et stort og godt arbejde for disse børn, men der findes også psykologer, der til trods for at de i hverdagen arbejder med børn, kun har en meget begrænset viden om børns kommunikative udvikling. Med den store viden, vi har om de langsigtede risikofaktorer ved sproglige vanskeligheder og de mulige negative konsekvenser for det enkle barns sociale og udannelsesmæssige muligheder, forekommer en tidlig målrettet helhedsindsats til disse børn meget vigtig. I denne helhedsindsats har vi som psykologer meget at bidrage med, både i relation til forskning, udredning og behandling. Lone Sundahl Olsen, cand.psych. Ph.d.-stipendiat, projekt NASUD, Institut for Kommunika tion & Psykologi, Aalborg Universitet REFERENCER Conti-Ramsden, G., Botting, N., & Faragher, B. (2001). Psycholinguistic markers for specific language impairment (SLI). Journal of Child Psychology and Psychiatry, 42(6), Ellis-Weismer, S., Evans, J.L., & Hesketh, L.J. (1999). An examination of verbal working memory capacity in children with specific language impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 42(5), Gathercole, S.E., & Alloway, T.P. (2006). Practioner review: Short-term working memory impairments in neurodevelopmental disorders: Diagnosis and remedial support. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 47(1), Knüppel, A. (2009). Hukommelseskarakteristika hos børn med specifikke sproglige vanskeligheder: En identifikationsmulighed? Aalborg Universitet, Upubliceret speciale. Leonard, L., B. (1998). Children with specific language impairment, Cambridge, MA: MIT Press. Leonard, L., B., Weismer, S.E., Miller, C.A., Francis, D.J., Tomblin, J.B., & Kail, R. (2007). Speed of processing, working memory, and language impairment in children. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 50(2), 408. Lum, J.A.G., Gelgec, C., & Conti-Ramsden, G. (2010). Procedural and declarative memory in children with and without specific language impairment. International Journal of Language and Communication Disorders, 45(1), Montgomery, J.W. (2003). Working memory and comprehension in children with specific language impairment: What we know so far. Journal of Communication Disorders, 36, Tomblin, J.B., Records, N., L., Buckwalter, P., Zhang, X., Smith, E., & O Brien, M. (1997). Prevalence of specific language impairment in kindergarten children. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 40(6), Ullman, M.T., & Pierpont, E.I. (2005). Specific language impairment is not specific to language: The procedural deficit hypothesis. Cortex, 41, PSYKOLOG NYT

8 MODELFOTO: BAM/SCANPIX 8 PSYKOLOG NYT

9 Tilknytning gennem leg Energi, leg og glæde indgår i Theraplay, som tre danske psykologer har stiftet bekendtskab med på et kursus i USA. Nu indgår metoden i deres arbejde i Danmark. Metode Af C. Smedegaard, G. Jørgensen og C. Hagmund I januar 2010 besøgte vi tre psykologer New York med det mål at deltage i et kursus i Theraplay. Metoden har eksisteret i mange år, men har endnu ikke holdt sit indtog i Danmark. Vi repræsenterede dermed et land, der endnu ikke har haft deltagere på Theraplay-kurser, men vi kommer alle fra institutioner, der forsøger at integrere den neuroaffektive udviklingspsykologi i det terapeutiske arbejde og havde derfor en særlig interesse i at være med. Theraplay er en metode, der blev udviklet i 1969 på baggrund af projekt Head Start i fattige kvarterer i det meste af USA. Principperne er baseret på tilknytningsteorien, og det teoretiske fundament er gennem de seneste år søgt koblet sammen med den neuroaffektive udviklingspsykologi. Metoden sigter mod at etablere kontakt, forandre forældres og børns indre arbejdsmodeller og skabe eller genskabe sikre tilknytningsmønstre hos barnet gennem leg. Tilknytningsmønsteret udvikles og grundlægges gennem barnets første leveår, og metoden tager derfor udgangspunkt i højre hjernehalvdels dominerende status i disse levemåneder. Den tidlige og sikre tilknytning udvikles især igennem præverbal og emotionel kommunikation, øjenkontakt, berøring, rytme og afstemt respons. Derfor anvender Theraplay disse elementer som en naturlig del af samspillet mellem barnet og forældre. Legene i Theraplay er tilrettelagt ud fra barnets følelsesmæssige udviklingsniveau snarere end ud fra barnets faktiske alder. Der er tale om en energifyldt, legende og glædesfyldt metode, hvor terapeuten på en omsorgsfuld og insisterende måde forsøger at etablere en positiv kontakt til barnet. Omsorg, struktur, engagement, udfordring Kongstanken bag den insisterende holdning til kontakt, som adskiller Theraplay fra mere klientcentrede metoder, hvor barnet i højere grad viser vejen, er at give barnet nye og mere hensigtsmæssige erfaringer med, at den voksne kan regulere arousalniveau og give tilpas stimulation. Hvis barnets forældre ikke skønnes egnede til at lære at lege Theraplaylege med barnet, vil målet være at skabe en særlig kontakt mellem en primærvoksen (plejeforældre, pædagog mv.) og barnet gennem Theraplay. I de tilfælde, hvor der ikke er en voksen, der kan bidrage med disse kvaliteter i barnets liv, arbejdes der med at etablere kontakt mellem en terapeut og barnet, så barnet på sigt kan blive i stand til at overføre erfaringerne fra Theraplaysamspil let til samvær med andre. Theraplay er udviklet til børn i alle aldre, men er primært anvendt i halvanden- til 12-årsalderen. Metoden bliver brugt til børn med sociale, følelsesmæssige, udviklingsmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. Theraplay forsøger at efterligne den sunde interaktion mellem forældre og barn og har identificeret nogle basale principper i forældre-barn-samspil, der i metoden bliver organiseret omkring følgende fire dimensioner: omsorg, struktur, engagement og udfordring. Samspillet observeres og vurderes ved hjælp af er en vi- PSYKOLOG NYT

10 FAKTA Litteratur og link deofilmet interaktion mellem barn og forældre og består af en række praktiske opgaver, der er designet til at fremkalde interaktioner inden for de fire dimensioner. Denne seance sigter på at: 1. Vurdere forældrenes evne til at sætte grænser (struktur). 2. Motivere og engagere barnet i kontakten (engagement). 3. Møde barnets behov for pleje og omsorg (omsorg). 4. Støtte og udfordre barnet (udfordring). Interaktionerne anvendes i udredningsforløbet til at vurdere, hvordan fordelingen af lege skal tilrettelægges inden for de forskellige dimensioner. Strukturlege handler om, at den voksne som karavanefører inviterer til samvær. Karavaneføreren viser vejen for, hvordan de sammen skal bevæge sig ind og ud af legen, og hvordan de skal sammen skal være i legen. Struktur handler om at vise og sætte grænser, både i fysisk og psykisk form, og guide barnet igennem oplevelserne. Struktur er ikke kontrol, men tanken om, at en, der er større, skal skabe ro og sikkerhed. Omsorgslege handler om at skabe tryghed og sikkerhed. Omsorg hjælper barnet til at skabe indre repræsentationer af sig selv som elskelig og acceptabel, bare som han er. Omsorg handler om at bevare overskuddet og overblikket til hele tiden at tage var på barnet samt skabe eller genskabe kontakten til barnet. Engagementslege handler om at give barnet erfaringer med at være i samspil med en voksen på en legende måde, der er optimalt afstemt efter barnets arousalniveau. Barnet gives hermed nye oplevelser af egen krop, fællesskab med andre og delt glæde. Den voksne insisterer på kontakt ved at fokusere på barnet med stor opmærksomhed på, hvornår noget bliver for meget. Det er med andre ord den voksnes ansvar at initiere kontakten ikke barnets. Det efterstræbes at opnå øjenkontakt og resonans i samspillet. Udfordringslege handler om at have fokus på at skabe en følelse af kompetence og mestring hos barnet. Det er vigtigt at afpasse udfordringerne til barnets udviklingsniveau og sikre, at barnet får succes med at mestre disse. Barnets naturlige impuls til at kaste sig ud i nye ting forstærkes, samtidig med at den voksne hele tiden er klar til at støtte, når det behøves. Erfaringer fra Finland Theraplay har udviklet sig gennem de seneste 40 år fra at være en behandlingsform, der primært lænede sig op af ca- Forfatterne henviser interesserede til Booth, P.B. & Jernberg, A.M. (3rd ed.): Theraplay- Helping Parents and Children Build Better Relationships Through Attachment-Based Play, Jossey-Bass, Desuden til hjemmesiden Det finske studium er beskrevet i Mäkelä og Vierikko, 2004: From Heart to He: Interactive Therapy for Children in Care. Report on the Theraplay Project in SOS Children s Villages in Finland SOS Childrens Village, Finland sestudier, til i dag at være valideret på baggrund af undersøgelser ud fra eksperimentelle studier. Teorien bag blev oprindelig udviklet og undersøgt som en behandlingsform til børn med autismespektrum-forstyrrelser. Senere er en bred vifte af psykiatriske diagnoser, herunder ADHD og dobbeltdiagnoser, blevet undersøgt. Det tilsyneladende grundigste studium er foretaget i SOSbørnebyerne i Finland af børn med tilknytningsforstyrrelser. Her blev 20 børn i alderen fire til 13 år undersøgt sammen med deres plejefamilier. Fælles for alle børn var, at de havde massive vanskeligheder med at knytte sig til deres plejefamilier, som de minimum havde boet hos et år. Derudover viste børnene en række eksternaliserende og internaliserende symptomer såsom adfærdsproblemer, social tilbagetrækning, somatiske klager, angst og depression samt opmærksomhedsforstyrrelser. Selve behandlingen bestod af 2 x 4 dages intensiv Theraplay-behandling med seks ugers mellemrum. Seks måneder efter behandlingen blevet der lavet en follow up-undersøgelse. Alle børnenes eksternaliserende og internaliserende symptomer viste sig at være aftaget umiddelbart efter behandlingsforløbet og vedblev reduceret ved follow upundersøgelsen Efter besøget i USA har vi alle ladet os inspirere af metoden i vores daglige terapeutiske behandlingsarbejde med anbragte børn og unge. Vores umiddelbare oplevelser er positive, og børnene synes i høj grad at profitere af denne nye og anderledes måde at indgå i kontakt og samspil på. Charlotte Smedegaard psykolog på behandlingsinstitutionen Godhavn, Gitte Jørgensen & Charlotte Hagmund psykologer på behandlingshjemmet Skovgården 10 PSYKOLOG NYT

11 HVORDAN SER DIN ØKONOMI UD, HVIS DU BLIVER SYG? Det er aldrig nogen god oplevelse at blive syg. Er man tillige selvstændig psykolog, kan en længere sygeperiode have ganske alvorlig økonomiske konsekvenser i form af fx mistede omsætning og mistede honorarer fra undervisning, foredrag og lignende. Dansk Psykolog Forening har derfor i samarbejde med Codan og SEB, udviklet en særlig sygedriftstabsforsikring for foreningens medlemmer. Er du selvstændig psykolog og bliver du syg i mere end 3 uger, får du med en Sygedriftstabsforsikring udbetalt en erstatning, der svarer præcist til det økonomiske tab ved sygefraværet. Forsikringen kan også købes for psykologer ansat hos en selvstændig psykolog. Er du interesseret i at købe en sygedriftstabsforsikring, kan du bestille en forsikringsbegæring hos Dansk Psykolog Forenings sekretariat, Britt Vestskov-Møller: eller ved at ringe på tlf SEB har desuden lavet en faglig erhvervsudygtighedsforsikring til selvstændige psykologer. Forsikringen er et naturligt supplement til sygedriftstabsforsikringen og træder i kraft, hvis du stadig ikke er rask efter 12 måneders sygdom. Ønsker du mere information? er Codans samarbejdspartner, SEB Pension parate til at hjælpe dig på tlf eller via KONTAKT SEB PENSION FOR MERE INFORMATION PÅ TELEFON ELLER VIA Codan Forsikring A/S 0709/DPF CVR PSYKOLOG NYT

12 Hjemmefra Af Kirsten Kristensen MODELFOTO: BAM/SCANPIX Afrika, Afrika Kirsten Kristensen har tilbragt mere end 30 år i Afrika og bor nu i Uganda. Hun er psykolog, men hendes vigtigste virke har ligget i at etablere undervisningsprogrammer for børn og unge med specialpædagogiske behov. Når jeg siger, at vi bor i Uganda, forbinder mange det umiddelbart med Idi Amin og hans grusomme regime. Uganda er dog andet og mere end landet, hvorfra den berygtede diktator kom. Uganda er et usædvanligt smukt og frodigt land med imødekommende mennesker og måske med verdens mest behagelige klima. Men det var ikke her, de mange år i Afrika begyndte. Nogle år efter at jeg var blevet talepædagog, begyndte jeg at læse cand.pæd.psych. Jeg afsluttede studiet som fjernstuderende, mens min mand og jeg var ansat som Danidarådgivere i Tunesien, for sammen med tunesiske kolleger at etablere en speciallærerhøjskole for uddannelse af speciallærere fra 40 hovedsagelig fransktalende afrikanske lande. 12 PSYKOLOG NYT

13 Efter fem år i Tunesien, fra 1972 til 1977, tog vi en årrække hjem til Danmark, hvor jeg blev leder af Nordjyllands Amts Børnerådgivningscenter og samtidig fik anerkendelse som klinisk psykolog. Men man siger, at Afrika går i blodet. Det gjorde det også for os. Efter fem år i Danmark tog vi igen til Afrika, hvor vi stadig bor, nu 27 år efter. Vi fik i 1983 to Danida-stillinger i Kenya, hvor regeringen ønskede at etablere et landsdækkende undervisningsprogram for børn og unge med specialpædagogiske behov, i nogen grad svarende til de danske PPR-kontorer, og en speciallæreruddannelse. Der fandtes på dette tidspunkt kun nogle få specialskoler og andre små spredte projekter for børn med specialpædagogiske behov i Kenya. Der var ingen uddannelse af speciallærere bortset fra on the job-training på specialskolerne. Vi blev i Kenya i ni år, indtil nabolandet Uganda i 1992 ansøgte Danida om programmer som dem, vi havde været med til at planlægge og implementere i Kenya. Det endte med, at min mand og jeg fik to stillinger som chefrådgivere i programmerne. I 1998 udløb aftalen mellem Danmark og Uganda, men vi besluttede at blive boende i Uganda, nu som freelance-konsulenter for forskellige afrikanske lande, især med opgaver svarende til programmerne i Kenya og Uganda. Opgaverne er primært finansieret af internationale organisationer, fx UNESCO, Unicef og African Development Bank og af NGO er. Mit arbejde i Uganda Afrika er ikke bare Afrika, hvert land er unikt med sine ønsker, sin kultur, undervisnings- og administrative struktur, uddannelsesmuligheder, økonomi og politiske situation. Modellen for at opbygge undervisning af børn og unge med specialpædagogiske behov og for uddannelse af speciallærere i Kenya, Uganda og i de andre afrikanske lande har dog stort set været etableret efter samme koncept. Derfor begrænser jeg mig her til at beskrive arbejdet i Uganda og især det decentrale specialundervisningsprogram, som jeg var chefrådgiver for. Målgruppen omfattede i begyndelsen børn og unge med handicap, men er efterhånden blevet udvidet til at omfatte alle børn og unge med specielle undervisningsbehov, fx gadebørn, børnesoldater, syge børn og forældreløse børn. Det decentrale program var og er stadig en integreret del af Undervisningsministeriet, hvor jeg indgik i ministeriets specialundervisningsteam. Mine fire ugandiske kolleger var veluddannede, alle med en universitetsuddannelse i specialundervisning. Ingen var psykologer. Dette landsdækkende program for undervisning og anden service for børn og unge med specielle behov er opbygget som en pyramide. Det spreder sig fra Undervisningsministeriets afdeling for specialundervisning til den enkelte skole. Hver af Ugandas kommuner skulle oprette og for danske midler bygge et PPR-kontor. Herudover skulle der bygges boliger til de tre specialundervisningskonsulenter, der var Når jeg siger, at vi bor i Uganda, forbinder mange det umiddelbart med Idi Amin og hans grusomme regime. ansat i hver kommune. Disse PPR-kontorer skulle have ansvar for kommunens specialundervisning, dvs. undervisning af børn med specielle behov, vejledning af og kurser for lærere, forældre og lokalbefolkningen vedrørende børn med specielle behov. De specialuddannede lærere, som er ansat på PPR-kontorerne, skal endvidere hjælpe med at oprette specialklasser for børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder i de lokale skoler. Også disse klasser blev i de fleste tilfælde etableret med dansk støtte. Inkluderende undervisning er det overordnede princip i Ugandas undervisning af børn og unge med specielle behov. Det specialpædagogiske arbejde skal udføres, hvor børnene bor og går i skole. Det var derfor nødvendigt at forsyne alle kommuner med en bil og et større antal cykler, så speciallærerne er i stand til at komme ud i selv den fjerneste afkrog af kommunen. Undervisningsministeriets team bliver af og til anmodet om at tage ud til en kommune for at bidrage til at løse konkrete opgaver. Jeg husker engang, hvor vi kom til et øde og afsides liggende område. Her fandt vi 20 børn med handi- PSYKOLOG NYT

14 PRIVATFOTO: FOTO: JØRGEN JANTING cap og deres forældre, som tålmodigt sad og ventede på os og nogle lokale skolefolk under et skyggefuldt træ. I gruppen af børn med handicap fandt vi ingen, der var svært handicappede. De overlevede simpelt hen ikke. I dette område var der er en del børn, der havde så svære motoriske vanskeligheder, at det var umuligt for dem at komme fra bostedet på bjergskråningerne ned til skolen i dalen. Vi fik derfor på stedet planlagt, at der skulle laves et small home i tilknytning til en af skolerne. Et small home er et lille hus eller en hytte, hvor de elever, der ikke er i stand til at komme fra hjemmet til skolen, kan bo. Lokalbefolkningen og forældrene bygger selv hytten. En kvinde fra landsbyen fungerer som plejemor for børnene, og lokalbefolkningen og forældrene giver naturalier. For at tage hånd om alle børn med specialpædagogiske behov inkluderet i de lokale skoler er der på hver skole en lærer med ansvar for specialundervisningen. Der er i alle kommuner et nært samarbejde med kommunens øvrige pædagogiske konsulenter og med internationale og lokale organisationer, der på den ene eller anden måde er involveret i arbejdet med børn og unge med specielle behov. Selv om inkluderende undervisning er Ugandas politik, er det fortsat nødvendigt at undervise enkelte børn med vidtgående behov, der ikke kan tilgodeses i almindelige skole, på specialskoler. Besøg med militær eskorte Selv om jeg ofte har følt mig mere som administrator end som tale-hørepædagog og psykolog, er min pædagogiske og psykologiske baggrund kommet mig til gode i mange situationer. Blandt andet i forbindelse med de orienteringskurser om børn og unge med specielle behov, jeg var med til at afholde i kommunerne, og når der skulle udarbejdes informationsmateriale til lærere, forældre og andre om børn med specielle behov. En af mine væsentligste opgaver var at deltage i den overordnede planlægning og gennemførelse af den specialundervisningsstruktur, der skulle kunne rumme alle børn og unge med specielle behov. Samtidig var jeg som rådgiver ansat til at holde øje med de danske midler, der indgik i programmet. Jeg tog denne opgave meget alvorligt, for jeg vidste, at handicappede ofte er så lavt prioriteret, at der ikke skulle megen korrup tion til, for at programmet ikke blev forlænget. FAKTA Baggrund Uganda er fire gange så stort som Danmark og har syv gange så mange indbyggere. Indbyggertallet er fordoblet inden for de sidste 15 år. Halvdelen af befolkningen er under 15 år. En tredjedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen med under 1 US dollar pr. dag. Der er i Uganda meget få uddannede psykologer. Så godt som alle arbejder privat, nogle få er ansat i den offentlige sektor, men ingen i undervisningssektoren. 14 PSYKOLOG NYT

15 Den mest udfordrende fase var selve planlægningen af programmet og den tidlige implementeringsfase. Nok var der en officielt underskrevet en aftale mellem Uganda og Danmark, som skulle overholdes, men samtidig var der ret vide rammer for den detaljerede planlægning. Skulle specialundervisningsprogrammet kunne overtages fuldt af Uganda, når Danida trak sig ud, var det nødvendigt, at mine kolleger og jeg havde mange informations- og planlægningsmøder i alle kommunerne. Da der på dette tidspunkt var borgerkrig i det nordlige Uganda, var besøgene i denne del af landet et særligt kapitel. Vi måtte oftest køre med bevæbnet politi eller militær eskorte eller have bevæbnet politi eller militær med i bilen. Jeg har nogle gange siddet på bagsædet af vores landcruiser klemt mellem to bevæbnede soldater. Vi har dog aldrig, uanset hvor uroligt der har været i et område, måttet opgive et besøg, og der skete os heldigvis aldrig noget. Nogle kommuner lå dog så langt væk, og vejene var så dårlige, at det var umuligt at køre dertil. Vi var da nødt til at flyve, og som regel med et lille, enmotoret fly. Piloten benyttede som regel et almindeligt vejkort til at finde vej. Ikke sjældent måtte vi hjælpe piloten med at finde landingsbanen, der i de fleste tilfælde var en lille grusvej. Kan man gøre nytte? Uganda er et fattigt land, der har store problemer på en lang række områder. En skrøbelig sundheds-, social- og undervisningssektor med mangel på hospitaler, medicin, læger og andet sundhedspersonale. Mangel på lærere, klasseværelser og undervisningsmaterialer. Mange børn er forældreløse. Der er stor kriminalitet og en helt uoverskuelig korruption for bare at nævne nogle af de forhold, der fastholder børn og unge med specielle behov i en fattigdomscirkel. Det har derfor været en kæmpe udfordring for mig at være med til at gøre opmærksom på disse børn og unge med specielle behov og på deres ret til undervisning. Endvidere at være med til at udvikle en skolestruktur, som kan rumme næsten alle disse børn og unge med særlige og vidt forskellige behov. Det ville have været en fatal fejl direkte at overføre den vestlige specialpædagogiske børnecentrerede model til Uganda med den individuelle støtte, disse børn får i vores langt mere ressourcerige skoler. Inkluderende undervisning er efter min bedste overbevisning den eneste effektive og økonomisk mulige model, der vil kunne tilbyde så godt som alle børn med specielle behov undervisning. Inkluderes disse børn ikke i folkeskolen, trods de ofte høje klassekvotienter, er alternativet, at de sidder hjemme i hytterne uden nogen som helst stimulering. Vi har aldrig, uanset hvor uroligt der har været i et område, måttet opgive et besøg, og der skete os heldigvis aldrig noget. Specialundervisningsprogrammerne har gennemgået en række ændringer siden den første aftale mellem Uganda og Danmark blev undertegnet i Programmerne er totalt integreret i undervisningssektorens budget og struktur. Dette er væsentligt med hensyn til bæredygtighed. Men giver samtidig de ulemper, der er forbundet med et fattigt lands mangel på finansielle og tekniske ressourcer Kan man som dansk psykolog gøre nytte? Jeg tror, der er så store kulturelle forskelle mellem Danmark og et afrikansk land, at den nytte, man kan gøre som psykolog, fx med hensyn til børnepsykologiske undersøgelser og behandling, er begrænset. Jeg er derimod ikke i tvivl om, at man i et nært samarbejde med lokale og med al mulig hensyntagen til det enkelte lands kultur, traditioner og ønsker, kan være til stor nytte på en anden led, fx med hensyn til at opbygge nye strategier inden for sundhed, uddannelse og undervisning. Kirsten Kristensen, tale-hørepædagog, cand.pæd.psych. og klinisk psykolog PSYKOLOG NYT

16 Stress Af Peter Goetz og Charlotte V. Brauer En pakke under opsyn 16 PSYKOLOG NYT

17 Stress skal håndteres, som var det en transportpakke. To arbejdspsykologer har skabt et stress-atlas, der letter processen og gør det mindre farligt for virksomheden at gribe fat om problemerne. Ser man på stress, som var det en farlig transportpakke, hvem har så ansvaret for den afsenderen eller modtageren? Selv om svaret nogle gange er uklart, nytter det ikke bare at lade den stå uafhentet. Bagage uden tydelig ejermand betragtes som en potentiel højrisikofaktor, og passagerfly får ikke tilladelse til at lette, før man helt konkret har set hvert enkelt stykke bagages ejer gå ombord. Som arbejdspsykologer er vi optaget af, hvor stresspakken kommer fra, hvem den havner hos, og hvordan den hensigtsmæssigt uskadeliggøres for nu at runde metaforen af. Vi er ligeledes optaget af, at der i dag er et stort informationsflow om stress. Det figurerer i tv, radio, aviser og på internettet, hvor der bydes på mange forståelser af, hvad stress er, og hvordan man kan håndtere det. Den store mangfoldighed i tilgangene til temaet er meget positiv, fordi det medvirker til at kaste lys på stress og stresshåndtering fra mange forskellige vinkler. Omvendt er det vores indtryk, at det i nogle tilfælde fører til opfattelser af, at stress netop er et spørgsmål om, hvordan man ser på det. Det er vores indtryk, at det i nogle virksomheder kan give anledning til ufrugtbare drøftelser blandt ledere og medarbejdere. Konkrete tiltag kan ende med at være dyre og virkningsløse, selv om det modsatte var hensigten. Forskellige interesser Men hvordan kan mere viden om stress, øget eksponering af feltet og bred formidling til offentligheden føre andet end godt med sig? Det kan det, fordi stresshåndtering ikke kun er et spørgsmål om viden, men også om de arenaer, hvor denne viden drøftes for at udforme strategier til at håndtere stressen. Disse arenaer er ikke altid neutrale, værdifri rum. Der er forskellige interesser på spil for virksomheder og for individer. Er disse interesser ikke klargjorte, kan det vanskeliggøre kommunikation om stress og dens bekæmpelse. Som konsulenter har vi således ofte oplevet en bestemt prototypisk situation, nemlig den, hvor en organisation i dens bestræbelser på at håndtere stress har forsøgt sig med stort engagement og de bedste intentioner, men hvor fremdriften er stoppet. Når vi ser bort fra de tilfælde, hvor der har været tale om interessekonflikter som fx strid om normeringer eller arbejdstidsgrænser, har trådene typisk været viklet ind i to hovedknuder, som organisationen selv har haft svært ved at se. Den ene en uerkendt manglende fælles forståelse af, hvad man mener med ordet stress. Den anden en frygt hos parterne for, at deres vinkel på stresshåndtering ville blive nedprioriteret. Hvad den manglende fælles forståelse angår, har man på den ene side gerne villet stress til livs, men på den anden side ikke villet risikere at miste den stimulerende og sundhedsfremmende stress (et ganske udbredt udtryk i organisationer og i pressen). Begreber om sund stress har dermed været viklet ind i begreber om usund stress, og man har derfor haft svært ved at komme videre til et handleprogram. Dette har vi kunnet løse op for med en gennemgang af forskellige stressbegreber samt en anbefaling af, at man reserverer betegnelsen stress til længerevarende belastninger også dem, der umiddelbart opleves som positive. Kort sagt: usund stress. Samtidig har vi introduceret en skelnen mellem stress i betydningen stress-symptomer og stressorer med afsæt i eksempler fra deltagernes fælles drøftelser. Typisk har nogle talt om, hvor dårligt man kan få det, og hvilke lidelser man kan pådrage sig på jobbet altså stresssymptomer mens andre har talt om de ting ved arbejdet, der kan føre til, at man bliver syg, altså stressorer. Men begge sider af sagen skal med, og det er helt afgørende at skelne mellem dem! God vilje, men Selv da har vi imidlertid set frygt hos deltagerne for, at deres interesser på stressfeltet mister terræn i forhold til andre. Nogle har frygtet, at kun individuel stresscoping kom på dagsordenen på bekostning af arbejdet med at nedbringe stressfremkaldende vilkår. Andre har frygtet det modsatte! PSYKOLOG NYT

18 En sådan situation oplevede vi særlig markant under en konsulentopgave en temadag om stresshåndtering for en ledelsesgruppe. Lederne, der alle var en del af den samme organisation, var tydeligvis stærkt besluttede på at arbejde med stress; men de oplevede, at deres dialog, når de tog fat på området, blev ufrugtbar og konfliktfyldt. Temadagen var begyndt med højt engagement og interesse i at få løst stressproblemerne. Imidlertid fik processen hurtigt karakter af en ikke-erklæret stillingskrig om, hvorvidt stress primært var et individproblem og skulle håndteres hos den enkelte eller et vilkårsproblem og snarere handlede om organisering af arbejdet. Nok var der gensidig anerkendelse af, at både individuelle og organisatoriske forhold spillede en rolle for stressen, men dialogen svingede hele tiden mellem de to poler, så man ikke kom nogen afklaring nærmere. Samtidig blev der til os som konsulenter rettet flere spørgsmål, der lagde op til en slags ekspertfaglig afgørelse af, hvem af parterne der havde ret. Et stress-coping-atlas Vi stod over for en polarisering, der var ved at tage overhånd, og valgte at tage en time-out. Deltagerne fik en pause, mens vi forlod rummet og gik i intensiv reflekterende dialog med hinanden. Her konstaterede vi, at vi stod over for følgende: En gruppe ledere, der alle tog stress alvorligt og ønskede, at der skulle arbejdes med at undgå stress, men var på vej til at stemple hinandens tilgange som forkerte og dermed mindske muligheden for konstruktivt arbejde med stress i virksomheden. Tabuiseringer af bestemte stressdrøftelser. En aktivering af et konfliktfelt i virksomheden omkring magt og autoritet: Den øverste ledelse signalerede, at den enkelte mellemleder havde det primære ansvar for at sænke stressniveauet hos sig selv og i sin afdeling, bl.a. gennem rationelle prioriteringer. Mellemlederne på deres side henviste til, at det var på mere overordnede niveauer, problemernes løsninger skulle findes bl.a. skulle kravniveauet generelt sænkes. At den praktiske drøftelse af reduktion af stress i virksomheden var på vej til at blive en teoretisk disput, hvor omdrejningspunktet blev slaget om den principielle sandhed om, hvad stress er. Vi måtte nu tydeliggøre, at de meget forskellige tilgange til stress alle var vigtige for at kunne håndtere opgaven med at nedbringe stress. Det inspirerede os til på stedet at skabe en særligt struktureret tilgang til det praktiske arbejde med stress i virksomheden. Vi delte diskussionens aspekter op i underområder og gav disse hver deres betegnelse. Denne struktur døbte vi Stress- Coping-Atlasset. Atlasset består helt enkelt af en lodret og vandret opdeling af stresshåndteringsområdet. Stresshåndtering kan på Figur 1. Stress-coping-atlas med eksempler. Indadrettede strategier Organisatorisk niveau Individuelt niveau Tydeliggørelse af ansvarsområder Udvikle mere hensigtsmæssig fordeling af opgaver Afspændingsøvelser Mindfullness Sænke eget ambitionsniveau Udadrettede strategier Præcisering over for kunderne af, hvilke kvalitetsmål der kan forventes opfyldt Forbedret koordinering med leverandører Sige fra Gøre ledelsen opmærksom på, når det trækker op til problemer med at overholde deadlines med den forhåndenværende ressourcefordeling Bede om hjælp fra kolleger 18 PSYKOLOG NYT

19 én led opdeles i strategier, der udføres på organisationsniveau, og dem, der udføres på individniveau. På en anden led kan der skelnes mellem indadrettede og udadrettede stresshåndteringsstrategier. På individniveau under indadrettede strategier placerede vi fx et deltagerforslag om afspændingsøvelser, medens forslaget at sige fra blev indplaceret under udadrettede individuelle strategier. Et forslag om tydeliggørelse af ansvarsområder placerede vi under indadvendte organisatoriske strategier, medens præcisering over for kunderne af, hvilke kvalitetsmål der kan forventes opfyldt, blev placeret under udadrettede organisatoriske strategier. Atlasset ses med nogle flere eksempler tilføjet i Figur 1. De to opdelinger er der hver for sig intet nyt i. Imidlertid syntes kombinationen af dem at skabe en klarere struktureret dialog. De forskellige debatter kunne nu ses som bestående af forskellige bidrag til det samlede felt i stedet for som trusler mod anerkendelsen af fremsatte bidrag. Det blev således ikke et spørgsmål om, hvorvidt afspænding skulle drøftes i stedet for at tale om, hvordan urealistiske kundeforventninger kunne øge kundens pres på de ansatte og ledelsen. Tværtimod var begge dele på (hver) sin plads. Med atlasset kunne vi vise, at de forskellige tilgange til stress ikke var modsatrettede, men repræsenterede forskellige sider af feltets kompleksitet. Samtidig benyttede vi atlasset som en garanti for, at vi på temadagen ville sikre, at alle de fire subdomæner kunne drøftes. Nogle deltagere, som ellers havde haft svært ved det, syntes herefter at kunne finde det meningsfuldt at forholde sig til forslag om afspændingsøvelser og mindfulness som indsatsområde, fordi de vidste, at man på den samme temadag også ville komme til at se på betydningen af mængden og klarheden af de opgaver, der havnede på deres skriveborde. Når nogle sagde, at det var belastende med uklare opgaver, og andre sagde, at så skulle man sige fra, behøvede man heller ikke længere at overbyde hinanden med, hvor meget vigtigere det ene subdomæne var end det andet. Man nikkede mere samstemmende om, at det er vigtigt at sige fra, samtidig med at man tog opgaveklarhed op som et vigtigt organisatorisk indsatsområde. Perspektiver for anvendelsen Vi har siden haft gode erfaringer med at stress-coping-atlasset, når vi har vurderet, at der var brug for at vise og differen- Ser man på stress, som var det en farlig transportpakke, hvem har så ansvaret for den afsenderen eller modtageren? PSYKOLOG NYT

20 tiere vinkler på stress og stresshåndtering. Det har somme tider været nødvendigt ud over det individuelle og det organisatoriske lag også at arbejde med et team-lag. Vi har så tilføjet dette ekstra lag bestående af teamaktiviteter. Indadrettet kan det fx være at udarbejde spilleregler for teamet, udadrettet fx at melde tilbage til ledelsen om uforudsete følger af nye overordnede rammer for teamet. En anden variation er, at vi i stedet for at behandle alle subdomænerne samtidigt har behandlet dem hver for sig i en tidsmæssigt opdelt rækkefølge. Vi har så givet hvert af felterne et nummer (1-4, i grundudgaven). På den måde har alle været klar over, at alle vinklerne ville blive behandlet, og at man ville komme hele vejen rundt. Dette har vi gjort, når vi ønskede at forebygge et endimensionelt syn på stresshåndteringsfeltet [1]. Sekventiering anvender vi, hvor der er brug for at forebygge, at kamp om prioriteringer af subdomæner fører til konflikter. Her sætter vi tidligt i forløbet en fast tidslængde på hvert felt for at skabe synlig sikkerhed for, at én vinkels behandling ikke kommer til at tage pladsen og tiden fra de andres. Vi finder på denne måde, at atlasset kan hjælpe til at fastholde et helhedsperspektiv på stressbekæmpelsesstrategierne, hvor man kan fordybe sig i de enkelte hjørner uden frygt for, at man så bliver hængende der. Forskelle i stresshåndteringsprofiler Når man bevæger sig mod sammenhænge, der er mindre brainstormings- og analyseorienterede, og her skal træffe valg og prioritere, kan skemaet tjene til at tydeliggøre, hvilke vinkler man vælger at prioritere. Man havde på en virksomhed undret sig over, at man havde svært ved at danne sig et samlet billede af stress på stedet, selv om man tog affære, hver gang der var problemer. Under anvendelse af stress-coping-atlasset fremgik det, at man i virksomheden, hver gang man stødte på stressproblemer, konsekvent tilbød de berørte at deltage individuelt i stresshåndteringskurser. Det blev således kortlagt, at man havde været særdeles aktiv på den nederste linje i stress-coping-atlasset, men at der ingen aktiviteter havde været på det organisatoriske niveau. Det var utilsigtet, og da det stod klart, gik man i virksomheden i gang med at overveje, hvordan den samlede stressforebyggelse kunne revideres med henblik på strategier også på et organisatorisk niveau. Denne afklaring førte således til beslutninger om at ændre den. I en anden virksomhed afdækkede vi ved hjælp af atlasset en stresshåndteringsprofil, som man ønskede at fastholde. Der var derfor behov for at informere åbent og tydeligt om dette: I forbindelse med en temadag om stresshåndtering i ledelsesgruppen meldte den øverste ledelse ud, at man forventede, at mellemlederne var i stand til selv at prioritere og planlægge deres arbejdsopgaver. Hvis de havde brug for støtte til det, kunne de frit bruge de til virksomheden tilknyttede coaches. Det faldt ikke i god jord hos alle mellemledere, men det begrænsede diskussionerne om, hvorvidt ledelsesopgaven var for stor eller ej, og om man skulle forsøge at ændre den. For det blev slået fast, at virksomheden ikke havde planer om at foretage generelle ændringer af rammerne og opgavemængden. Mellemlederne fik altså et klarere grundlag at træffe deres egne dispositioner på. Som konsulenter kan vi ikke ændre på sådanne ledelsesgivne rammer, men vi kan bidrage til, at de kommer til at stå så utvetydigt, at de involverede kan træffe deres forholdsregler. På den måde kan atlasset bruges til, at organisationen ikke blot melder ud, at man har som mål at udvikle det psykiske arbejdsmiljø til at blive så godt som muligt, men også hvad man mener med et godt arbejdsmiljø, og hvilke strategier man vil anvende til at udvikle det. NOTER [1] Goetz, P. (2002). Lektionsplan Psykisk arbejdsmiljø i Postchaufførers arbejdsmiljø, Transporterhvervets uddannelsesråd, Arbejdsmarkedsuddannelserne se side 21ff. Link: (p. 99 ff.) [2] Boesen, M. & Goetz, P. (2009). Rapport over gruppeinterviews med det udførende personale, side 17 ff. Link: [3] Goetz, P. (2009). Frihed, magt og konsulenter, Social Kritik, 118, PSYKOLOG NYT

modstand Når sproget gør

modstand Når sproget gør Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06. INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Kursus og konferenceoversigt

Kursus og konferenceoversigt 2014 Kursus og konferenceoversigt Vilkår præmatures...født for tidligt Indledning Det er med stor glæde at vi her præsenterer Landsforeningen Præmatures Vilkårs kursus og konferenceprogram for 2014. Vi

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere