wp t r-prrrsfir Ir, rrs 1 mr-p P1 nr np: Johnnrirr- ri Insti tst fmr mpr1 v.pn1oni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "wp t r-prrrsfir Ir, rrs 1 mr-p P1 nr np: Johnnrirr- ri Insti tst fmr mpr1 v.pn1oni"

Transkript

1 ? wp t r-prrrsfir Ir, rrs 1 mr-p P1 nr np: mi rntnrmmn t r i Sf, Rf Johnnrirr- ri Insti tst fmr mpr1 v.pn1oni Køhenhsvnn tet. flpert-i10.in 1 t 1.

2 ULVERYGGEN KOBBERFOREKOMST. FINNMARK,NORGE. Resume. Malmmineraliseringen i UlverygFens arkosiske sandsten er betinget af sandstenens opsprækning i meso- og mikroaknpiske sprækker,i hvilke høj-saline malmførende og malmdannende varme opløsninger har udfældet kvarts og Cu-su1fider.Denne udfældning af Cu-sulfider har lifeledes fundet sted hovedsagligt som chalcopyrit dissemineret i sandstenen.ved mikrotermometriske målinger på væske/gas-indeslutninger i åre- og matrixkvarts er disses salinitet bestemt til gennemsnit1igt ca 35 ækvivalent vægt% NaC1 i intervallet vægt% salt. Det vises,at npløsningerne er af Na-Ca-C1 typen bestående af halit og CaC12 og/eller MgC12 og kun lidt sylvin.væske/gas-indeslutningernes homogen1seringstemperaturer er korrigeret for et skønnet litostatisk tryk på 5oo-Boo bar for at bestemme dnnnelsestemperaturerne,der findes i intervallet ca ca 400c. Der er vægtige indicier for,at opløsningerne hurtigt er afkølet til ca 400 fra væsentligt højere temperaturer.malmlegemernes form og lødighedszonering viser,at opløsningerne er ascenderende,medens salinitet og tempernturer indicerer,at opløsningerne er af magmatisk oprindelse.primærsulfiderne chalcopyrit, bornit,digenit,chalcosin og måske covellin viser gennem adskillife afhlandingsstrukturer,at sulfiderne er udkrystalliseret paragenetisk.hexngonal chalcosin viser med sikkerhed krystallisatinn i temperaturintervallet lo , medens afblanding mellem bornit og digenit indicerer en temperatur i intervallet 3ooo -400o.Primærsulfiderne er mere eller mindre ascenderende omdannet men næsten ikke påvirket af descenderende metenrisk vand.

3 - - yea INDHOLDSFOICEGNELSE FORORD side 1 1.ALMENGEOLOGI OG PETROGRAFI INDLEDNING REGIONALGEOLOGI ULVERYGGENOG MALMFELTET.3GEOLOGI PETROGRAFI MALMGEOLOGI UNDERSØGELSESMETODER lo 2.2.MALMMINERALISERINGEN 2.3.MINERALOGI lo VÆSKE-GASINDESLUTNINGERI KVARTS FRA ULVERYGGENMALMFELT INDLEDNING PRINCIPPERFOR MIKROTERMOMETRI ANALYSEMETODE 3.4.PROVEMATERIALETOG INDESLUTNINGERNE 3.5.MIKROTERMOMETRI-RESULTATER DISKUSSIONOG KONKLUSION PETROGRAFIOG ALMEN GEOLOGI 4.2.MALMMINERALOGI 4.3.MIKROTERMOMETRISKEDATA KOBBERMINERALISMRINGEN,FORKOMSTNNS DANNELSE OG METALKILDEN KONKLUSION 67 Erkendtligheder 68 REFERENCER BILAG: Geologiskkort over Ulveryggen,Repparfjord,Finnmark,Norge. PrøvetagningskortI. PrøvetagningskortII.

4 - 1 - ECu'ebvtD. Tlet foreligrende drlejd omfatinr nn petr2grnfiak,en malmmikrdn.opink og en mikrotermometrisk undersnvelne nf knbberf2-0k2m2ten rjm Ulveryrwen I Knmnwfjord ylndlet,finnmdrk,norgn.uninrunvel.en er kmmmni; j ntnnd fm-anindeirr nf 1r. H.Urbnn,KmhenhAvns Univernitet. PrøyemAtertAlet til undersmre1,,nn bley ind-nmlet I ammmeren 1( -)7i;.bide1mbende med nnlet Arbejde I omradet mr ny2t2nrlink ien In-lngen perinde I jdld mjined 1275 med mkonomisk stmtte fr2 E)11ddl Verk s/n.dflt hnr yfl-et nndvenddgd - smrlig Af hensyn dil den mikrmtermmmetrik0 under2mt-ibe - nt bebandln fmreliggende rnrporter ng nrhandlinmer om Ulverynn,E2mngrj2-1 vindlnt de Einumnrknns generelle prmknledmr:ake -m,:fimni for ;nr.,f Er,,j,n, ti; folvuirr-,f mnluridnnelnen nv de mdlmfnitet dpfrelnnde kvnrtnor2r. Pe retrmrrnfinke nm mnimmikrankmrik- under2mve1fler nr fmret2ret ta tnntitut fnr elmen genlogi nw len mikeotormmmnir ib k drid, fymmv,lu, N ;;;,1titu t for pefeolnwi,kmbenbayns Uniyersitnt. I.ALMF:11 GEOLOGI OG PETRoGRAFI. 1.1.INDLEDNINO. Ulyerymven knhtrfor o t livr-b i Knmagrlord Inktmenke vind,ie 7 0 p(m' nardliv bredde,danl-y mstliv 1bnvdm i KenIndnd k2mmunn,finnmnrk fylke,norvn (Eig.1).Ulmnrygren er en ri, 2E m bnj fjnidrym i mond:r tur for1mnrel-n nf 2tninfjn11 der omen bmjdnry r strbekker i i ro'niar-2 i yiudinfn nm-u/ dal.mnlmfeltnt findan i nrfrnif:k rnrjdntnn Ulyeryemons bydmstlivn blunk, 42L; m 1,0j(3e o.l. em km syl f2r f?2bylrfimrd.folt2b bnr en Imnwmin nf -d km mg en bredde vnrderende fra en ln m til en 1 mn m nnmt en lybdn nn m (1m7()). KnmnEfjord tektondskm yinddn,der lirwer imellnm 7onin' np Yo D t." ioritig tredde samt?5 n 23' ov P4n33. øntliw Imnvdn,har kun vmrn; woro,fnud ro, undersøgelne i hegrmnnnt nmfanr: T.Dqh11 (H0LTEDAHL,121%;) 15-{b(,_17G udfmrdivet et vulflgi2k kmrt nu,, lot nurdlige Norge indebollende "i2nibvr My2temet" om KynI2und. H.Peunrh (H0LTEDAUL,111P) hnr 1921 kart beskrnnt bjergartnrne mmllnm Kydlrdnd ng Peritsfjord en 3 km vn2t far Kenlmund med 7:vnI2IndnIvnes - HOLTEDAHL (191R) hnr indtnrriot vindlets grtenser langn kysten M genlogink kort over FirnmIrk. ;;TRAND (1952) bdr forntaget I I parfjord-kortet 1 len nnrdlire dn1 nr vinbunt. (1963) bar pa bry*: fellnrinjd2r i 2 );rren" Ll qn yonr itcol ngi r e n f;-,rh n11-1 :1nr). ono. inv-rygrrn7 gr,r-c upub1i2 ndo rafjorfer nr (12Y2) 2v mnlmgeni2ginn nr Ale fra dnimerr:tntai i n - n, Fnmnk2mmtnn Ilnv funle dnd Mr"-1 i rt -,,[ I t

5 skab - Nordiska Grufaktiebolag - undersøgelser i gang og i 19o5 fik selskabet koncession på drift i et 3o km stort område.der blev foretaget prøvedrift frem til 1913,hvor driften blev standset,da malmen efter datidens forhold var for fattig.i 1955 igangsatte det canadiske selskab Invex Corporation Ltd geologiske undersøgelser,herunder nmsten?5oo m diamantboringer.dette selskab fandt heller ikke,at drift ville vmre lønsam.i 1963 fortsatte A/S National Industri undersøgelserne geologisk og geofysisk.der blev boret ca lo.000 m diamantboringer og der blev påvist ca lo millioner ton malm med o.77g Cu. Folldal Verk A/S overtog rettighederne i 1970 og påbegyndte produktionen i juni Vedlagte geologiske kort er udarbejdet på grundlag af geologiske kort,der er udført af STRAND (1952),ARCHIBALD (195h),REITAN (1963) og BRUINSMA (1964). 1.2.REGIONAL GEOLOGI. Koma f'ord tektoniske vindue udgør den nordvestlige del af Finnmarks peneplaniserede prmkambriske,krystalline basement,der indgår i det fennoskandiske skjold,vinduet danner en domestruktur omgivet af kaledoniske bjergarter (Fig.1)Vinduet inddeles i to grupper: Repparfjord gruppen,der er mldst,og Saltvann gruppen (REITAN,I965). Re arf ord ru en inddeles i tre formationer,hvoraf den ældste formation - Holmvann formationen - hovedsaglig består af mørke suprakrustaler af såvel vulkansk (pudelava) som sedimonter,,prindelse.halmvann formnti,ifien regnes for at være af karelisk nider: l' )-175a millioner år snm 1.'innmarks øvrige krystallinske basement (REITAN, 123),Grup )ens ynfste farmati.,)ner - Dogwelv og Lomvann - r sandstensformationer,der antages sedimenteret i bassiner det kryetallineke basement som molasse på shelfen i lighed med Finnmarks Ældste Sandstens Serie (OSS på figur 1),for hvilken alderen radiometrisk er bestemt til ca l000-ca 600 millioner år (SIED1ECKA,1973). Saltvann ru en danner et 2-4 km bredt,godt 25 km langt bmite i vinduets nordlige del.gruppen strmkker sig fra den sydøstlige ende af Repparfjord sydvestlig retning til Gufsvikklumpen,der består af overekudte kaledoniske bjergarter (Fig.1.).Saltvann gruppen er langs den nordvestlige grmnse overekudt af Repparfjord gruppens Holmvann formation.saltvann gruppens sydøstlige grmnse udgøres af en lodret forkastning til Holmvann formationen (Fig.2.). Saltvann gruppen omfatter nederst Steinf'ell formationen bestående af arkosisk aandsten med 1ntraformationale kanglom,-rater Dernpst følger Djurelv formationen,der består af et stærkt udvalset kanglomerat i nrkosisk srndsten, øverst findes Fiskevann formationen,en arkasisk sandsten med konginmerat af purpurfarvede mikroporfyrboller.gruppens ton og basis er ikke blottet.dens mmgtighed er bedømt til mere end 2ann m,hvoraf Steinfjell formatianen udgør minimum l000 m og Djupelv formatinnen amkring Moo m (REITAN,19). Saltvann gruppens bjergarter er som ReppArfjord gruppens foidet i temmelig åbne folder,der ofte er lidt asymmetriske med aksialplaner hældende mod Sø. Aksernes retning er Nø til ØNØ.AksialplAnernes hældning mod Sø viser,at

6 2et kvaleke 'N to Seiland dith 1 :11 ttfe - +0 S fir Guf sver - klusper, KOM4GFJORD vindtat <t Nendkosp / l Cire led CPr tilej ee Norge I tar. /,('. 4, korscmgersondslen Sverige GA SSA noppe ALTENES vsnduet k 1.0*, / 4* I. krysft~,~7~ FiE.1.De præxambriskevinduer orrgaissa narren iest-finnmark. OSS: Older Sandstone jeries.nærmere forklaring s,de4o-f1det ALTA v nduet Steinfjell formationen indrammede omrade er wengivet som Geo lowiste over 7iveryggen.Efter HOI11:9AH \19b.5, 1964),WHITE (1969) og ROBERTS (1974).

7 foldningen er prækaledoni:ck,fordi dot kale:nniske tryk vnr rettet frm NV, hvilket også var Arsag III foran omtaite ovepskylning av PetTnrfjord grutten langs NV-grnensen (RY.ITAN,19b3). I Saltvann gruppen finden nærlig i den sydøstlige del flere gabbroide og nogle få ultrabasiske intrusi)ner,der skrrer formatinnernes ingdeling diskordant.i kontakten findes i mdskillire t[ifeide små fnider,hvis akser er parallelle med gruprens foldeakser.intrunienerne er såledos ældre end fnldningen. De er metamorfoseret i samme fncien spm vmrtsbjergarterne. NV t i i S0.8 4 m Holmvann formation Holmvann (ormation Fig.2.Tværprofil NV-SO over Ulveryegen med indtegnet maimfelt grube 011e. nemærk den formodede forkantninp vnd V.Ariselv og havedforkantningen ved O.Arinelv,jf Geologisk kort.kfter lfllltan(i443) og INGVALDN (1()70). 1.3.ULVERYGGEN OG MALMFELTS Gi.;OLOGI. Steinfjell formationen,hvori mnimminernliseringen ligger,danner en ca 14 km lang antiklinal med retning omtret V;;1-YN,s.nksedykket er moderat mod henholchy vis VSV og ONO fra en kulminntion nvpr :;teinfjell.antiklinnlenn udløbær mod ØNO fra Steinfjell - Ulverygron - nr nksimlrlanet intruderet af en diabas dike (Geologisk kort; fig.?). Malmfeltet findes på en lilln Pntiklinnl svagt dinkordant på Ulveryggen antiklinalen på dennes sydøstlige flanke.malmfeltpts antiklinal har et noget bugtet forløb med retningen cn (lhoy.omtrent ud for feltets vestende findes en depression,imod hvilken folleaknen dvkker fra beggp nider.aknenn nordøstlige del dykker ca 35 mod SV og den sylvestlire del cn f1 mnd N?.Antiklinalen fortsætter i sydvestlig retning ca Idoc m uden for det geologinke knrts område,hvor den afskmres af den lodrette fnrknstning ve!: v'.arinelv (Fig.?) - i det følgende benævnt hovedforkastningen på SO-grbnnen meliem Holmvann og Steinfjell formntionerne.flere nndre fnider frirmali'mnenafskeres ligeledes af hovedforkantningen,dnr således er vnr rennd rnl(iningfen. Størstedelen af hovedfnrkantbinp r ikke blnttnt. mpn ihr(knt nf repente sedimenter i elvdalene.hvor rflrk.t trijutoni pr Hottnt - nærh den nf Afskmringen ved mnlmfeltets antiklinpi ces en myinni.ti{:er!, L(ntv mrn ikne harninkflader.forkastni.ngen hpr twvirkpf,nt der i :1,,irtri, I I fornt nen er indorer,set linser af grønstnn nr ebinsitsaph dp til aolmvane formntionen og tilsvarende i denn-,r fie1 rir tionnn:; [ ]ndsten.i Ulveryggen området filger hflv-hrd ;nctre ArLselv nr viser 1 de få blotninger en hællning mnd rn,'an,i7mtan hnr

8 - 5 - anført en formodet lodret forkastning også langs Vestre Arise1v,saedes at Ulveryggen med malmfeltet er nedforkastet I forhold til den mellem de to elve værende blok,der ligeledes hører til Steinfjell formationen (Fig.2). I malmfeltet og i dettes umiadelfnre nwrhed tindes munge min,tre ftskastninger (Fig.5) og et stort antal større :tr-ukker (Fig. ).Udenfor det geologiske korts omrade bliver disse yertikale fflrko::tninv..,r og sprpkker ligesom folderne afskåret af hovedforkastningen.aprt'kkervet har ni hoyeasprækkeretning ca N450 og en anden dcmiserende retnisp cn Inf*Hetntrig i, synes også at være den vigtigste strukturelle rethinp i rmr-idet,da laheoe,, strygning er overvejende i denne retning,livesom malrni r; ris I ng';t- det store og hele her denne retninsange steder er der fin vertiga leavage i namme retning. Fig.5.Stejltstående ca 15 m høj nur(iøstlige del af grube 011e (Geologisk kort).den rynlige forve skyldes ikke mniaohit men fotografisk hlastik. Sandatenen er gennemsat af utallige små kvartsfyldte sprækker uden foretrukken orientering.i enkelttilfælde er spriekkerne 1-13 cm brede og omkring lo cm lenge.normalt er de væsentligt mindre.formen er uregelmeessig sigmotdal eller retliniet.de store sprækker/forkrstninger har ikke kvartsfyldning og er kun stedvis mylonitiseret i større grad.dersom der er udviklet harniskfleder,er diese så fint udformede,at en bedømmelse af nettnforknstningsbeyægelsen ikke er mulig. Steinfjell formationens Ulveryggen Rfsnit er et tykbænket,massivt,darligt sorteret,umodent sediment med flere konglomeratiske inds~ (Fig.4 og 5). Krydelejring er almindeidgt forekommende (Fig.h).Krydslelringen vi r med sik. kerhed,at formationen ikke er inverteret.tyndp lerede silrer forepommor poradisk.de mange konglomeratiske indslag med relativt små konglomeratboller viner et middelhøjt enerfiniveau.den bænkede,lmgdelte sandsten uden rhevneyhrdige konglomerater er sedimenteret på dybere vand med et lavere energinivenu

9 - 6 - end de mere grovklbstiske,krydslejrede og konglomeratiske afsnit.der synes stedvis at have fundet ksnrldannelse sted i lille sknla (Fig.7).Nrer udmundingen af østre Ariselv i kepparfjord findes et groft konglomeratlag med angulwre kvartsitboller Rf størrelse op til loxlo cm (STUAND,1952,fig.2,REITAN,196 fig.8).laget kan enten tolkes som kanaldannelse eller dannet pa lavt vand med hejt energiniveau af mmteriale,der kun har haft en meget kort transportvej.laget er ikke nwrmere undersøgt. Fig.4.TykbEenket,dArligt sorteret sandsten umiddelbart N0 for gruhe Erik med etrygning-hfeldning markante stejltstaende spriekker har den domine- rende retning N450,Pmnknm, hnr en mmfttighed pa np til Im. -- p- < Fig.n.grnhe Tnhn.Dnrlirt nmrtrrnt Mnpdnit ennglmmernttnk rnr1 t rntet hest:ir of subangul.trn Kvnrtninniler,hvis lmngnte i n nft- fv1fer ingrielingen.

10 I. "=' Fig.6.Gruhe John,Krydaleiring i mellemkornet. sdnial n.kryds1piriagpn i hinkhtn viser som i den fdatstilende snndsten,nt fnrmdtinnnn ikkn Pr invert- rel.hnmmerens lmngdp: 55 em, s. 1,74A1,m,, $ow + i(tt-fr A -ik 4c:,74.91 Fig.7.Gruhp Inhn.Knnalddnuelap (?) med kvart.ri tkdrrldm rat.ne em konglomeratholler er nrienteret med dnn Imngste dimensian vinkelret «istrømningaretningen,der pr vinkelrnt. pa I malmfeltnt findea flnrn didhas dikes,der fpr de flestea vndknmumndp er pnrallelle med nntiklinalerrns nksinlpinner ng fnrknatningerrn ((edingisk kort),en enkelt lille dikn mnd nnrdlig retning skmrnr hen nvnr malmfnitp", I den stnre dike i Ulveryg entiktinnlens aksidlpinn findes pd denm nordside NV for gruhm Erik et skmrp - Knrls skjerp - mnd pyrit,chnlenhyri.t dg en nmule hornit (frovetngningskort il).?ilfilerne firies hnvndsnglig in s:rhekker i,e kvnrts ng e:ileit.f de dikna,dor findes i ferhirlinl: med m I I, dissemineret pyrit ng ehdlenpyrif i gegnt smn kern snmt nskeltd em-- Ldrspeculnritkrysinller.

11

12 Mange steder findec K,r1p:1emy I bk I m vel å frunde e Kvnr Ie r fra ca 1 cm til mindre end 1 mm i dinr.n.t'r lkinstiske kurn i otoldotenen er kvnrtn (?o-ul.),pingiokins (10-1.! ),mikrolhin (5-57>,) namt under I1 apatit, stærkt pinitiseret cordleril,rntil,titnnit og zirkon.der er fundet gnnske få hjergnrtsfragmenter af kvarts ug oldrrat samt skriftgranit.yntrixen adgur 5-5X,.Foruden feldspntkarnene er virkankarpone ofte itubrudie,srmngte eller knuste.det ses ofte,at opake minoraler or udfrnidet i disse Itut rudte kurn. De subangulære til vel nfrundele kinstiske kvartskurn indehulder Ikke sjæi dent parallelt orienterede tynde rutilnale,der som regel er itutrudte.kvartskornene er ofte overvokcet mod nuthigen kvnrts dannet under dingenesen/metamorfosen.ofte ses en musnikstruktur med 1,vint,, Tte korni-rmnar,di,r i enkelte tilfagde knn være udform-t m-1 stvlalits,= sam tegn på trykuilissing.men som regel er kornene adskilt ar eime gt tyndt leg lvs climmer.de pritmvre Kontede til subangolære feldspatkarn (plagicklns) er som regel r:t..trktsnussuritiseret,iturevne og bøjede.de har som kvnrisen ondulerende ndslukning. Mntrixen består af lyo glimmer i meget ome korn snmt erd.dot og sturre chloritkorn.der er kun fondet mep" 't L1 biatitkorn.chloriten or gulgrum til bleggrøn,hvilket tyder pr'1,otden er fattig på Fe.Den sedlmentmre struktur fremhæves af tynde strimnr med yit- til euhedrale chlori tl.orn.z oni rt. langs ad strimerne. Det ses ofte,at dp opake mite rr ler,som alt overvelendo er anhedrnie,ligger i mntrix og ofte nmslutente mntrixkornene.dp epoke mioeroler findes endvidere disseminerpt som.mer:tsns korn med kornsturrelse ned tll ca lamm.enkelte rødt gennemski nno Iige nnhedra Ie kern er feetemt tt I ïrmt lit. I et enkelt slib har lnzulit replacerot et rudt gennemskinnelipl, korn i kanten (haematit/goethit).lnzulitkornene har kullsk hahitus og tolkes som pseudomorfose efter magnetit. De metamorfe mineraler - ppidot,chlarit,biatit - viaer,nt metnmarfasegraden svarer til overgangsfecieo mellem levtemperåter og tonjtemrerntur gronskiferfacies.tilstedeværelsen af (,r1hagrmnset mmmgde hlotit visor,nt liotltisograden netop er nået. 2.MALMGEOLOGI. 2.1.UNDEPSCGELSESMETODER. Af de i punkt 1.4. ndtvnte fjerportorrctver blev der til de molmmtkrookepiske undersøgelser fremstillet 5o pulerode pruver,lf tabel 1 side 14.Den mikroskopiske undersøgelse er fproinget med Zoiss PhotomIkroskop i forbindelse med Zeiss Mikroskop-Photometor.Por or nnvendt en 4olframcnrhid raufloktiansstnndard med usikkerheden./- 2.7.MAIMNINKF7ALIFflNGKN. r det horisontale pinn dflrum,r det mnimminoraliserede omrede,der er angivet med rødt pa det geologicke kart,on rrkke InIgntrahLe orefelourip.i linherarmede legpmer,hvis længdenkso grort tngot -varer til den I omr.idot. goner-lt hernkende retning N450 (AW:HIPAID,I Indretle pinn er malmiegemerne

13 - 1 - mere eller mindre trnmtformede (Fig.a).Tmod dyher løter mnimlegernerne ud fingre,der har hmldning mod :;0.De enkelte fingre har det største malmindhold centralt,aftagende jmvnt ud mod periferien,der er tegnet pa et (111-ididhold pa forhold til de pa figuren indtemnede lapdrvidniroy'r sen,at maimtegemet er diskordant. Grubp Ofte. Profil vinkelret på strygningen N 60E..558"0 tv >1.9% Ca o J1 /////// aght-pkininc; NW o.fr-o.h70 Cu J00 Fig.9.Lodret profil t gruhe 011e ongivet med A-A pr geolomi!dr korl.efter Norges Geologiske Undersøkelse Temning nr o!ma-o5/1d(h mrundinr nf dr af A/S National Industri i 1,1ot foretnmude Lorinmer. De øvrige nf de nr Norge fl11 ogiske Under-mkelso udor!rjd,do rnriler vtser det samme helhedshiliede sri timur :nomtformet,f1a: ret med hmldning mod Sø og lødighedszoneret. Sulfidkornene er som ho,:nerel meget - o.o1-1 mm -,rvsrfor det knn være yderst vanskelimt i1 tren nt nrk-nde sulf1dmineraliseringmo,der (i2r: regel røbes Rf udhrfoit mnlnchit- OF azurttudfmldning pr sprmvvefladorne.feoxiderne har samme kornstørrelse snm sulftdurne og knn i feiten forveksleo med chalcosin/digenit,nrr stdstnmvnte minornlor iv n rr i forlindolse med hor nit.forholdet suifider/fe-oxider skønnes nt vmrr nn 1:1.:;11ftdminerni fleringen forekommer mesoskoptsk p4 følgende mader: dissomineret og mere konoentreret pa df srdtmentmre lngf[oder (Ftm.lma i kvartsarer ng i silestenrn til dissr or som tyndp strtmer t mylonitzonrr. Mineralisering Ar type I udgmr skinsmmsnigt bo-110.1!nf nulfidminero], r ngen.malmmtneralrrne er mrervejend!' ehelenryrit von megpi Erni I fli flrntligt større herniikorn hevfldseglir! ;!:.1 de Hmrn1mre Inpflnder (Fig.lo). Type II rerjgtter hgrrlit med efei;e-ezi.n/digerii,hvrimel rh[i!e,,yrit < rornkommer.korniorrelren 9r afhmnmtg nf nrens mugtiphol om kor undtnre vi!, vmre nf cm-størrelse,den overvejende dr1 nf d- mangv su,a,1r1m,tor førrr malmmtnerater i stmrkt veks:rnde mmngde (Ftg.11 og 1?).1 for11r1r1fr

14

15

16 2. 5.MINN:RALOGI. Foruden de hjergertndennende il ikrter og nocesr3orlrke minere I f`r,ler er omtalt i punkt 1.4.,er nede tr;endernirierder identificeret i nolnrproverne: mineral f ormel f ork.irte se Bornit Cc Pe S bn Chaloopyrit CuFe.; c p Digenit (Cu,Fe)9S5 dg Chalcosin Cu2S cc Covellin CuS ev Idait Cu,Fe: id 1 Pyrit FeS, YY Haematit hm Magnetit Fe mt 1f Goethit,Lepidokrokit FeCOH Ilmenit FeTin5 it Cobaltit CoAsfl Renierit (?) Cu,_xGexPe 4,x <2.5 Wittichenit Cu3P1A5 Sølv Ag Malachit f, C ( Oil Azurit Cc.7) (CO3)2(nl!), I tahel 1 side 14 er polorhrøvernoh indhold af moimmineral rne nført med nnvendelse af ovehnævnte forkorteloor.dhudon er onvondt rølveld forknrtelser: sp - haematit i formen euhedral specularit cp1 - anhedrale chalcopyritkorn cp2 - afblandingslamel)er i bnl,dg,id og cv cp3 - langstrakte,uregelmpssige "fisk" og flammer i bn,dg,cv bnl - anhedrals bornitkorn med cp2 og/eller cp5 bn2 - anhedrale korn uden forbindelse med cp bnj - anhedrale knrn i forhindelse med cpl ccl - sub- til anhedrale chalcoslnkorn uden forbindelse med Cu-Fe-sulfider eller df cc2 - "lamellar cc" med dg-lameller cej - omdannelsesprodukt i forhindelse med hn cc4 - " rosagra cc",fast opløsning af cc og dg (7) dgl - omdannelsesprodukt i fnrbindelse med cp,bn,id eller cc dg2 - suh- til anhedraln knrn uden forhindelse med Cu-Fe-sulfider eller cc

17 Tabel 1 prøvelhensp mt it PY cp1 cp21cp5 id.bnl bn? 011e X X X 45 x x x 49 x 5o x x x 52 x i X 54 x x 66 x 71 x 79 x 81 x x x x 282o3 i x x 04 x 05 x x o6 x x o7 x x o8 09 lo 19 x i X 69 x 70 x 71 x 75 x 78 x 79 x ohn --2-Wfrj5 96 x x 282o2 Erik x Hans nfgg8 x x x x 90 x I x x x 95 x X X x x 94 x x x 96 x I x x x x x x x x x x X X ridvann 2 21 Hroar 28o bn5icel 222 'cc5 x x CC d gl dp- 2 cv x a,d 14: cuprit(r)b: wittichenit. c: renterit(!)d: søjy. P: cobaltit. Tnbel over polerprevernes mineralindhold inddelt efter prøvetagningsted(erne. Forkortelser og betegnelser for mineralerne er anført på side 15.

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28 Sølv er identificeret t prøve nr interstitielt mellem kantede feldspatkorn og dårligt afrundede kvartskorn t mindre end?)rm hrede mellemrumsudfyldninger samt et par korn med diameter ca lo/am.endvidere er sølv fundet som et lille korn t haematit i prøve nr Umiddelbart efter polering viser en reflektionsmåling på 55o nm fl,"f, over på det største korn.henset til kornets lille diameter er målingen behæftet med stor usikkerhed,tdet der målefeltet også har været svagt reflekterende silikater. Malachit og azurit forokommor rornt og fremmsdt nprækkefinder t overfladen i stor mængde.malashlt ovorveter stærkt azurit.1 polerprøverne er azurit kun sjældent forekommende.htninchit finden hnvedraglig som emdnrinelenrand rytmisk udfældet med goethit,srrlig om isolnrode chalcopyritkorn. 5,,VMSKE-GAS INDESLUTNINGER I KVARTS FRA ULVERYGGEN MALMFELT. 3.1.INDLEDNING. Væske-gas indeslutninger i mtneraler og bjerwartnr er ideelt set små prøver af de væsker og gasser,der var til stede under - og som delvis forårsagede - en lang række geologiske proeesser.indenfor molmgeologien hsr andersøgelsen af væske-gas indeslutninwer In-nwe været et vigtigt hjælpemiddel ved udredningen af de petrogenetiske relationer,på grund ar væske-gam indeslutningernes begrænsede størrels- - do ft,, ste under kendes ingen analysemetode,der kan give alle onnkelige kemofysiske oplysninger om den væske/ gas,der findes i den enkelte inloslutning. Undersøgelsesmetoderne dolos i to hovedgrup u struktive og non-ds:,truktive metoder.ved de d.jrtruktive metnder frigøre aw opsnmle vd.ttke og gas fra indeslutningerne til påfølgende analyse,f.eks. gaschromatowrafi,spektralanalyse eller atomabsorptionsanalyse.metoderne har visse mangler,idet det er vanskeligt at undgå forurenins af was og væske med materiale fra moderbjergarten og knuseindretningen.det er endvidere vanskeligt At opsamle de meget små mængder gas og væske,som indeslutningen repræsonterer. De non-destruktive metoder - mikrotermometri - Anvendes ved undersøgelse af indeslutninger i transpnrente minernler i sidenten og gnegart eller i transparente malmmineraler,f.eks.sphalerit.i denne undersøgelse er væske-gas indeslutningerne undersøgt ved mikrotermometri kvarts fro Irer- og matrix den malmmineraltserede sandnjen. 3.2.PRINCIPPER FOR MIKROTES!YOMET,d. Under krystalvæksten i en fluid fase vil små mt,n,:der of :oo fil P fnne hlive fanget i krystallen,hvor der under væksten opntar urnwnirrerr beder f.eks.som følge af ændret vmksthastighed (ROEOPP,l/b),,Den luid, e r nftest en homozen vendig nnlin trlosning,der under nrkølingen daorper en grnhohle,fordi opløsningen vil trække sig langt mere mammen end det smgivende mtneral.livis opløsningen unler arkøfingen tthvor overmættot med et eller flere aelte,vtl disse kunne udfmldes som datterminereler.ikke indeh d-

29 ru, der indeslutningerne diminutive faste fase,f.eks.magnetit,der tkke er dattermineraler.disne faste faper er som rpgel ført med af den hvdrotermale fluide fase. Heterogene fluide faser kan ses,hvis to immiscible vmsker»om vand og olte fanges i den samme indeslutning.det snmme er ttlfmldet med tp flulde fnser, hvoraf den ene er vandig og den lnden es rtg. på CO 2.Immiscibtlitet ved stuetemperatur krmver dog ikke nødvendigvis immtscibilitet under indfangningstetingelserne,fordi gensidig opløselighed af Cn? og IT) 0 veks1er stmrkt med temperaturen: en oprindelig homogen fluid fnse fanget i en indestutning knn under afkølingen danne to immiscitle fluide fsser: superkritisk CO, og mtbkrttisk H20. Ved mikrotermometriske undersøgeiser nf vmske-gas indeslutninger knu opnås nedenstående type informntioner,som Pr vtgttge parametre til forståelsen nf den fluide fases kemiske og fysiske egensknher og de mtneraldannende processer: a.homo eniserin stemperatur. Homogentneringstempernturen Th er den temperatur,ved hvtlken en fler-fase (heterogen) indeslutning overgår til en homogen fluid fase under opvnrmning. Denne temperatur reprmsenterer - efter eventuel trykkorrektion - den temperatur,den fluide fase hnvde,dn traiestutningen blev fanget under minernlets krystalnkst.i sjmldne tilfmtde kan en gruppe nf indeslutninger Testå nf Tnte gas-rige og gas-fatttge indentutninger.dette Tyder pa,at dissp indeslitutnger blev dannet under samme tryk og temperatur men fra en heterogen fluid F;~ (bestående eksempelvis Af gnhhobler t en vmske).fin sådan gruppe nf indesiutninger vil dels homogenisere i vske-fase,dels i gas-fase,og t dette tilfmlde skal homogeniseringstempernturen tkke korrtgeres for et skønnet tryk.derimod kan trykket bestemmes ud fra hom0geniseringstemperaturen fra takel ler ever sammenhørende tryk og temperaturer for coekststens af vmske og gat. for et relevant fluid-fnse system (eksempelvts M 0-NaC1 eller CO.,-H? 0). h b.kemisk sammensmtntn,. Ved måling af frysepunktsdepsessinnen under afkøling bestemmes for vmskeg12.1 (v-g) indeslutninger vmskens indheld af salte ud fra systemet H 2O-NnGI efter diagrammet figur»9.p1 NnO1 Pr langt det vigtigste splt i vt.skeindeslutninger,angives satiniteten eftn i m.kviyalent vtgt (pkv.vci') Na..21,hvtIket vil sige den mhengde NaCI,der atene villn give den iagttngne fryseianktstr[d.ethion. Td over NAC1 indeholder v-g tndenittninger dog ofte ogsa nhdre snite (KOI, m. fl. ),der krin metvirke vtr f Li L f il fryre nron. Af figur fromp-rir,nt der p1 t orri, rn Lurer linier den uteyliake trmirr,rni fj r dnnnes hvdrntet NAG1-»H indeslutningnn er denne Tvdratdnnnelse ( tmidlertil yterst grund ni nnklenttont-ktneti:n0, vap tk e- ligheder sem følge ni don i Intehdtorint nermslt nnventte reintlvt hurtipe ark(nling (It0Hinui:ii),127ib).NormnIt hyrirntdnsnelse kun i indo:uutni.niter,unr udover vmske ng gan,ogsn indehelleh en NnYl-krystal.

30 NaCl-hydratet smelter inkongruent til NaCI + en mættet opløsning på temperaturen +o.15.smeltningen foregår meget langsomt: der er ved denne undersøgelse målt "smelte"-temperaturer på 8-10 selv efter flere minutters opvarmning.nac1 har i disse tilfælde gendannet en terning ud fra hydrat-krystalgrøden i intervallet 15-2o. I CT I 1 1 NoCI I SOLUTION 0. SOLU TION B + 10* Lcut Ler-j 10E + SOLUTION Na CI SOLUTION F ( NoC/ \\ I i C E No C I 0., ±. f i6 --It WEIGHT PERCENT NoCI 100 No01 Fig.29.Fasediagram for systemet NaCI-H20.Efter ROEDDER (1963). Rydratdannelsen er diagnostisk for NaCI,da det nmst vigtigste salt KCI ikke danner hydrat og da saliniteten meget sjældent er så stor,at frysepunktsdepressionen kommer under den eutektiske temperatur for systemet NaCl-CaCL1-H20 og NaC1-CaC12-Mg012-H20,henholdsvin -52.0n og -58.o,med dannelso af hydraterne for CaC12 og MgC12 til følge (Fig.5o). THE H20-KCI-NOCECa02 TEIRAHE000N Fig.3o.Fasetetraeder og diagrnmmer for systemet Hp0-NaC1-KC1-CaCi?.Tetraedret viser en delvis skematisk pnlytermal projektion af den H20-rige del o f systemet.endvidere er vist liouidun fase-reintionerne for de ternære delnyntemer. En gas-fnse er altid tilstede udnver de viste faser.de eutektiske temperaturer er angivet mod e.(fra Konnerup-Madsen,I278).

31 I systemet NaCl-0aC12-H20 kan et tilnmrmet mtnimumsforhold CaCl/NaC1 i vt bestemmes af dingrnmmet figur l i:]fra en frysepunktsdepression Invere end -??.9,idet KC1 kun hnr en meget begrmnset virkning pa fryserunktsdepressionen. CaC1. og/eller Mge12 i NaCI-oplosningen influerer stmrkt pa opløseligheden af NaCl,tdet selv små mængder af dise snite vil fornnledige en tidligere udfteldning nf NaC1 ved stuetemperatur,saledes at der dannes en vmske- ns-kr stal (v-g-x) indeslutning. Saliniteten nf v-g-x indeslutningerne er i apnne undersøgulse hestemt ud fra frysepunktsdepressionen (smeltmtempernturen Tm) ng NaCl-krystallens opløsningstemperntur Tsol i dingrammernm figur.13% CaCI * ,3 25 vt% Ncel Fig.31.Udsnit af liquidus forbnldene for H 0-NnCI-CnC12.Kurvun angiver mtnimumssmeitetemperaturer for en vmske-gns indeslutning indeho1dendo varierende koncentrationer nf både NaC1 or CaC1.Kurven svarer til fasegrtensen mellem I og N? i systemet H20-NaCl-CaC1 vist i figur in.modificeret Pfter KONNERUP-? MADSEN (1976). c.donsiteten i g/cc bestemmes ud frn indestutninpernes saiinitet fnrbindelse med deres homogeniseringstemperntur (Vig.1). 3,3.ANALYSEMETODE. Der er anvendt en non-destruktiv Analysemetode til bestemmelse af indemlutningernes homogentseringstemperatur og opløsningernes salinitet ved hjælp af et ChAtx Meca varme/kulde-bord pa mikrnskop med long-focus objektiv. Verme/kulde-bordets konstruktinn OF virkemade fremfar Af PPTY et Ri (197(4 til hvilken der henvises.dets nrbi.idsomrade Får frn -18oc til 600. Temperaturen i prøvekammeret males elektrisk nver en modstandstrad umiddelbart under proveknmmeret.den malte temperntur skal korrigeres for termometerete fejlvisning efter knlibrering,tdinfrnmmet ftgur 52,der er udført Af J.Konnerup-Madsen på grundlay af stnffer med kendt smeltepunkt.

Bergvesenet Postboks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet

Bergvesenet Postboks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenet Postboks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenetrapport nr InternJournalnr Interntarldvnr Rapportlokallsering Gradering BV 1013 Trondheim APen Kommerfra..arkiv Eksternrapportnr Oversendtfra

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap Almen sprogfors 0 28 totalt 3g as Astronomi 44 1g bk

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap Almen sprogfors 0 28 totalt 3g as Astronomi 44 1g bk Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap Almen sprogfors 0 28 totalt 3g as Astronomi 44 1g bk Billedkunst 47 1g bi Biologi 10 41 2a BI Biologi 45 95 2c

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w.

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w. 1 Sute over dnske olkesnge or blnt kor, oblgt nstrumt klver Instr Klver Rolgt c gto c Π c Arrnet Lsse Tot Erks, 009 S S T 5 5 5 9 9 stl ly ro, hvor r ned, be 1I H 0 r sn bu r h 0 re t bo,, hvor sm sko

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

Gribskov kommune Tisvilde By, Tibirke

Gribskov kommune Tisvilde By, Tibirke Birkevænget 1 10 cx 2036 2 Birkevænget 2 10 cp 2836 2 Birkevænget 3 10 cz 2010 2 Birkevænget 5 10 cy 2085 2 Birkevænget 6 10 cr 2953 4 Samlet 10 cs 2940 ejendom Birkevænget 7 10 cn 2045 2 Birkevænget 9

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Som tidligere år bliver skemaerne annullerede i visse uger pga. tv rgående projektarbejde / helhedsuger / praktik / brobygning mm.

Som tidligere år bliver skemaerne annullerede i visse uger pga. tv rgående projektarbejde / helhedsuger / praktik / brobygning mm. Kommentarer Som tidligere år bliver skemaerne annullerede i visse uger pga. tv rgående projektarbejde / helhedsuger / praktik / brobygning mm. Procestimerne (st ttetimerne) fremgår ikke af skemaerne. Der

Læs mere

fhair 52.0"; ( ^ ^ as Z < ^ -» H S M 3

fhair 52.0; ( ^ ^ as Z < ^ -» H S M 3 fair 52.0"; (515 974 ^ ^ as ^ -» S M 3 > D Z (D Z Q LU LU > LU W CC LO CO > CD LJJ > LJJ O LL .. O ^ CO ^ ^ ui,"" 2.2 C d. ii "^ S Q ~ 2 & 2 ^ S i; 2 C O T3 Q _, - - ^ Z W O 1- ' O CM OOCMOOO'-'O'^'N

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

No. 5 I'm An Ordinary Man

No. 5 I'm An Ordinary Man Voice Keyoard MD Bass Clarinet in B 0 & & solo No 5 I'm An Ordinary Man Moderato q = 108 "jeg' en ganske enkel mand clarinet Moderato jeg or - lan - ger kun så lidt mit krav er li - ge- til at kun - ne

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1 Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt

Læs mere

1 JENS PORSBORG Jela HENRIK DAHL

1 JENS PORSBORG Jela HENRIK DAHL 1 JENS PORSBORG Jela HENRIK DAHL Kære elev! Vi lærer at læse ved at læse. Og for at blive en god og sikker læser, skal vi læse meget rigtig meget. Når du skal læse ord, skal du bruge bogstavernes lyde

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

A B C D E Hjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard Distrikter - LMD. Reol/hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold 2C3 Flyverhjemmeværne 1

A B C D E Hjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard Distrikter - LMD. Reol/hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold 2C3 Flyverhjemmeværne 1 0 A B C D E Hjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard LMK Distrikter - LMD. Reol/hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold C Flyverhjemmeværne Flyverhjemmeværnet LMD Odense Nyt fra stabseskadrillen -.

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap/10-da Almen sprogfors 14 1g ap/10-la Almen sprogfors 14 1g

Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap/10-da Almen sprogfors 14 1g ap/10-la Almen sprogfors 14 1g Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap/10-da Almen sprogfors 14 1g ap/10-la Almen sprogfors 14 1g ap/11-da Almen sprogfors 14 1g ap/11-la Almen sprogfors

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold

Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Københavns Universitet Saxkøbing, Vintermøde Roedyrkning: Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Søren Husted, 5 Februar, 2019 Agenda: 9:35 10:15 De essentielle næringsstoffer og roedyrkning

Læs mere

STATE FEB19EDITION. A review ofhousesalesinthe nation sfavouritepostcodes. propdex.co.uk

STATE FEB19EDITION. A review ofhousesalesinthe nation sfavouritepostcodes. propdex.co.uk STATE OFTHE MARKET FEB19EDITION A review ofhousesalesinthe nation sfavourite propdex.co.uk Aboutthisreport Methodology Weintendthisreportasanantidotetonationalhouse priceheadlines.monthlyreportsfrom thehalifax,

Læs mere

STATE. A review ofhousesalesinthe nation sfavouritepostcodes. propdex.co.uk

STATE. A review ofhousesalesinthe nation sfavouritepostcodes. propdex.co.uk STATE OFTHE MARKET MAR19EDITION A review ofhousesalesinthe nation sfavourite propdex.co.uk Aboutthisreport Methodology Weintendthisreportasanantidotetonationalhouse priceheadlines.monthlyreportsfrom thehalifax,

Læs mere

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger

Læs mere

6 Fleks-Time. 6 Fleks-Time

6 Fleks-Time. 6 Fleks-Time KLASSE : 1a VHG, FORÅR 2013 CP 2x He 1a OC 1a GN 1a 1 fy/c 2.12 bi 2.15 Sa 1.1 DA 1.1 Kunst C WN 1a MN 1a JN 1a OC 1a JN 1a 2 id Id EN 1.1 ma 1.1 Sa 1.1 ma 1.1 CS 2x GN 1a JN 1a He 1a CS 2x 3 MA 2.3 DA

Læs mere

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE

LÆS MERE PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE Roskild www.spjdrt.dk/liiud Viborg www.spjdrt.dk/lu-ord Hous Odd www.spjdrt.dk/lillbælt Husk at du på arragmtrs g hjmmsidr ka læs bskrivlsr af hvrt klt uddalsstilbud. LÆS MERE PÅ WWW.SPEJDERNET.DK/UDDANNELSE

Læs mere

1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord

1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord KORTENRØG Leggiero = 60 1. Tekst: Frank Jæger Musik: Morten Nyord yn - de - lig A yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min T yn - de - lig dri - ver min yn - de - lig yn - de - lig dri - ver min - skor

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Gram Skole 2018 (Haderslev)

Gram Skole 2018 (Haderslev) GRAM SKOLE 2018 (HADERSLEV) / 10. DECEMBER 2018 Gram Skole 2018 (Haderslev) Gram Skole har udviklet Gramblomsten, der g ennem samarbejde og struktur har formået at skabe en alsidig og succesfuld holddeling,

Læs mere

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Gammel partsfordeling. Opstillet i adresseorden Erik B. Aksig 10. oktober 2013 Parter Parter Gribskov Halsnæs Arresødalvej 79 17 72540 357 357 Birkevænget

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

Report_A2A9_1 ALLTRADE FORKLIFT PARTS PTE LTD SINGAPORE

Report_A2A9_1 ALLTRADE FORKLIFT PARTS PTE LTD SINGAPORE ALLTRADE FORKLIFT PARTS PTE LTD SINGAPORE 31536-L9060 31536-41K00 600-863-4130 0-23000-1031 6678205 31536-L1500 6011-10130 0-33000-6000 31728-FJ100 31536-L6001 65425-13700 0001-367-054 31532-40K00 31532-25H01

Læs mere

KLASSE : 1a klasselærer SK,AC std.vejl. JK B40

KLASSE : 1a klasselærer SK,AC std.vejl. JK B40 KLASSE : 1a klasselærer SK,AC std.vejl. JK B40 KK 1a LL 1a He 1a SK 1a 1 DA 1.1 ma 1.1 biøv 2.15 EN 1.1 AC 1a SK 1a KS 1a KS 1a 2 Sa 1.1 EN 1.1 HI 1.1 HI 1.1 Kunst C LL 1a KK 1a He 1a LL 1a He 1a 3 ma

Læs mere

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele

Læs mere

EJERFORENINGEN LYNGBYVEJ 301 / VEDBENDVEJ 1

EJERFORENINGEN LYNGBYVEJ 301 / VEDBENDVEJ 1 JRFORIG YGBYVJ 31 / VDBDVJ 1 www.bricksit.cm/jrfrning RGSKAB FOR PRIOD 1/11 211 31/1 212 Administratr : Rgnskabt : Flmming Trp Udarbjdt af : yngbyvj 31 Flmming Trp 29 Hllrup Tlf. 3965 6288 Rvidrt af: Mail:

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

Afrodites øje . E. " & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O " % O O - . " .

Afrodites øje . E.  & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O  % O O - .  . Vocal Pano 1 & O \ \ I 2 & O \ \ Afrodtes ø ar r en bldt Tekst Musk: Pet Spes kjær % O \ \ ja nu knt sne Lang væn ge 4 & O 5 6 & O børn med rø de kn d skøj t rundt Kob b dam so n står lavt Pet % O 7 te

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

DRIFTSMATERIELLET I.

DRIFTSMATERIELLET I. DE DANSKE STATSBANER TILLÆG for Januar Kvartal 1946 til Fortegnelsen over DRIFTSMATERIELLET I. A. Damplokomotiver. Litra O. Litra G. Nr. 315 og 329 har nu Trykluftbremse, medens Vakuumbremsen er fjernet.

Læs mere

1. Jeg er den gode hyrde

1. Jeg er den gode hyrde 1. eg de gode hyrde ar Hsbo 17 ekst: ohas 10, 11 eg eg de go de hyr de go de hyr de; de; eg eg de go de hyr de; eg ke d m de go de hyr de; eg ke d m.,, b. m ke d mg, l gesom a de re m ke d mg, l gesom

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014

Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014 Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for He, Se, Cr 3+ og F. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Opstillet i adresseorden

Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Opstillet i adresseorden Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Opstillet i adresseorden Udarbejdet 21. august 2013. Revideret 31. jan. 2018. Revideret 8. februar. Revideret 31. januar 2018 af Stine Holm, Halsnæs

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Temadrøftelse Integration, dagtilbud 2018

Temadrøftelse Integration, dagtilbud 2018 Temadrøftelse Integration, dagtilbud 18 Dagtilbud Burma Rumænien Dagtilbud Bosnien Ukraine Litauen Libanon Familiens oprindelsesland for børn i børnehaver Holland Congo Letland Eritrea Tyrkiet Polen/Danmark

Læs mere

Å F - I n g e m a n s s o n. A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r. L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n

Å F - I n g e m a n s s o n. A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r. L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n Å F - I n g e m a n s s o n A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n M e d d e n n e f o l d e r v i l v i i n f or m er e o m I n ge

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Et his to risk grunn lag for Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Ny tid med nye ut ford rin ger...

Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Et his to risk grunn lag for Luft for sva rets læ rings kul tur...15 Ny tid med nye ut ford rin ger... Innhold Ka pit tel 1 Pro log Læ ring og vekst i ope ra ti ve or ga ni sa sjo ner...11 Bak grunn for en bok om læ ring i ope ra ti ve or ga ni sa sjo ner...11 Fra virk nings full læ rings pro sess til bok...12

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Ny bevaringsliste 14. april 2011

Ny bevaringsliste 14. april 2011 VEJNAVN HUSNR MATRIKELID EJENDOMSNR ABELIG Omr_bev Dronningvej 3 3v 0010164 Dronningvej 3 A Dronningvej 4A 3o 0010172 Dronningvej 4 A og B A Dronningvej 5 3x 0010180 Dronningvej 5 A Dronningvej 6 3p 0010199

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion. Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK «s v m DET KONGELIGE BIBLIOTEK 1300185044 ' X - j - - f r - * - - % J ' r J. J, ' f'j. : > % ; " ' ; ; ' ' %*** *&_ r - tf C- :». : r L r, A. f ' **v A v S k a. -.. C * '. >. Prlis-Gourant for velmlfort

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

05399.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05399.00. Fredningen vedrører: Moe's Grund. Domme. Taksati ans kom miss ione n. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

05399.00. Afgørelser - Reg. nr.: 05399.00. Fredningen vedrører: Moe's Grund. Domme. Taksati ans kom miss ione n. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 05399.00 Afgørlsr - Rg. nr.: 05399.00 Frdningn vdrørr: Mo's Grund Domm Taksati ans kom miss ion n Naturklagnævnt Ovrfrdningsnævnt Frdningsnævnt 25-11-1970 Kndlsr Dklarationr FREDNNGSNÆVNET> 401 ALLNGE

Læs mere