Integrationsforskningen i Danmark
|
|
- Sidsel Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Integrationsforskningen i Danmark MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2002
2
3
4 Integrationsforskningen i Danmark Udgiver: Redaktion: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: inm@inm.dk Akademiet for Migrationsstudier i Danmark Tryk og layout: Glumsø Trykcenter A/S. Forsideillustration: ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på internet på Elektronisk ISBN: Pris: 200,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Postboks København K Tlf.: sp@si.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1: Sammenfatning Kapitel 2: Integrationsbegrebet Indledning Centrale integrationsbegreber Integration Assimilation Segregering Integration og nationalstat Afrunding og forskningsbehov Kapitel 3: Tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedssituation Arbejdsløsheden Integrationsprocesssen Selvstændig erhvervsdrivende Andengenerationsindvandrere Forklaringer på den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration Uddannelsesmæssige og sproglige kvalifikationer Mindsteløn, overførselsindkomster og økonomiske incitamenter Manglende anvendelse af udenlandsk uddannelse og diskrimination Kvalifikationskrav, arbejdets organisering mv Sociale netværk og holdninger Familiemæssige forhold Virkninger af den arbejdsmarkedspolitiske og sociale indsats Modtagelse af indkomstoverførsler Konklusioner og forskningsbehov
6 Kapitel 4: Uddannelse og sprogkundskaber Uddannelse for 1.-generationsindvandrere Indvandrernes medbragte uddannelse Det samlede uddannelsesniveau Uddannelsesvalg Gymnasial uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Behov for yderligere viden Danskkundskaber Konklusioner og forskningsbehov Kapitel 5: Bosætning og segregering Bosætning og flytninger Boligmæssig opsplitning - udsatte boligområder Hvorfor bo koncentreret? Den boligsociale indsats Konsekvenser af boligmæssig koncentration Hvilken selvstændig betydning kan segregeringen tænkes at have? Hvad viser forskningen? Konklusioner og forskningsbehov Kapitel 6: Etniske minoriteters kontakt til den øvrige befolkning Indledning Danskernes holdninger til indvandrere Etniske minoriteters deltagelse i civilsamfundet Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark Behov for ny forskning Kapitel 7: Værdier og normer i kulturmødet Indledning Betydningen af familieformer og -traditioner for integrationsprocesserne Betydningen af religion og religiøsitet for integrationsprocesserne INDHOLDSFORTEGNELSE
7 7.4 Betydningen af sprog og sprogligt bårne kulturformer for integrationsprocesserne Betydningen af andre dimensioner af kulturmødet Behov for ny forskning Kapitel 8: Børn og unge Småbørn (førskolebørn) Sprogstimulering og dagpasning Børneopdragelse Skolebørn Faglige færdigheder i forskningen Trivsel i skolen Kontakt mellem skole og hjem Tosprogede lærere Modersmålsundervisning Undervisningssprog og spredning Private islamiske grundskoler Skolebørns fritid Unge Unges fritid Afrunding - bud på fremtidig forskningsindsats Kapitel 9: Integrations-, sundheds- og socialindsatsen i kommuner og amter Kommunernes indsats efter den ny integrationslov Sundhedssektorens indsats Om børn Om voksne Om tolkning og kulturforskelle Socialsektorens indsats Tilbud til ældre Svagt stillede børn og unge - indsats på dagsbasis Børn og unge anbragt uden for hjemmet Uledsagede flygtningebørn Handicappede børn
8 9.3.6 De allersvageste voksne Sammenfatning vedr. forskningsbehov Konklusioner og politikanbefalinger Kapitel 10: Institutionernes indsats Indledning De forskningsorienterede uddannelsesinstitutioner Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitetscenter Handelshøjskolen i Århus Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Sektorforskningsinstitutterne Socialforskningsinstituttet (SFI) Statens Institut for Folkesundhed (SIF, tidligere DIKE) Amternes og kommunernes forskningsinstitut (AKF) Afdelingen for Byer og Boliger, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Center for Udviklingsforskning (CUF) Konsulentfirmaerne Rockwool Fondens Forskningsenhed COWI CATINÈT Research PLS RAMBØLL Perspektiverende opsamling Kapitel 11: Forskningsbehov Arbejdsmarkedet Effekterne af integrationsindsatsen Uddannelse, danskkundskaber og diskrimination Økonomiske incitamenter og løn Forældrenes betydning for børnenes integration Sociale netværk og rekrutteringsprocesser INDHOLDSFORTEGNELSE
9 Familiemæssige forhold Selvstændige erhvervsdrivende Ændringer i erhvervsstrukturen Uddannelse, sprog og øvrige kvalifikationer Valg af uddannelse Frafald i uddannelsessystemet Sprog Kompetenceafklaring Bosætning og boligmæssig segregering Konsekvenser af den boligmæssige segregering Bosætning Effekten af initiativer til boligmæssig spredning Etniske minoriteters forhold til den øvrige befolkning Den danske befolknings ambivalente holdninger til indvandring og indvandrere Etniske minoriteters politiske deltagelse og medborgerskab Indvandrerorganisationer Medieforbrug og egne nyheds- og kommunikationskanaler Kulturmødet Arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber Religiøs diversitet Sprogets betydning Minoritetsunges integrationsformer Skolen samt børn og unges fritidsaktiviteter Sprogstimulerende tilbud til førskolebørn Minoritetssmåbørn og institutioner Folkeskolens rummelighed Skolen som dannelsesinstitution og indvandrerbørnene Muslimske friskoler Sent ankomne børn Integrations-, sundheds- og socialindsatsen i kommuner og amter Den kommunale integrationsindsats Social- og sundhedssektorens indsats
10 Betydningen af sprog- og kulturforskelle for behandlingen i sundhedssystemet Truede børn Minoritetsfamilier med handicappede børn Litteraturliste Appendiks 1: English Summary INDHOLDSFORTEGNELSE
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26 Kapitel 3: Tilknytning til arbejdsmarkedet I de kommende år vil antal personer i den erhvervsaktive alder falde betydeligt, mens antallet af ældre vil stige med en voksende forsørgerbyrde til følge. Det har i større og større grad rettet opmærksomheden imod muligheden for at fylde hullet i arbejdsstyrken ved, at indvandrerne erhvervsdeltagelse kommer på højde med danskernes. Dvs., at indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet skal vokse betragteligt. I lyset af, at indvandrernes erhvervsdeltagelse faktisk er faldet i de seneste par årtier, er det meget lidt sandsynligt, at det vil ske. Det vil i hvert fald kræve en helt anden arbejdsmarkeds-, uddannelses- og socialpolitisk indsats end den, der er set hidtil. Udfordringen er i de seneste par årtier øget ved, at hele nettostigningen i antallet af indvandrere udgøres af mennesker fra mindre udviklede lande, hvis kulturelle baggrund, kvalifikationer mv. er meget forskellig fra det danske arbejdsmarkedet. Det er særlig vanskeligt for dem at blive integreret på arbejdsmarkedet. Erfaringerne indtil nu peger på risikoen for, at indvandringen bliver en varig belastning for velfærdssamfundet i form af, at forholdsvis mange indvandrere vil skulle forsørges af det offentlige frem for at bidrage til produktionen. I det følgende vil der blive givet et overblik over den forskningsbaserede viden om indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet, barriererne herfor og den eksisterende viden om effekten af forskellige indsatsers virkning med hensyn til at få indvandrerne ind på arbejdsmarkedet, ligesom indvandrernes afhængighed af indkomstoverførsler belyses. Der afsluttes med et uddrag af de politikanbefalinger, som er fremsat med udgangspunkt i forskningsresultaterne, ligesom der peges på de grå og hvide pletter i den forskningsmæssige viden. 26 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET
27 3.1 Arbejdsmarkedssituationen Arbejdsløsheden Sammenlignet med udlandet Hvor høj arbejdsløsheden er for indvandrere sammenlignet med den indfødte befolkning kan bruges som et simpelt mål for, hvor godt indvandrerne er integreret på arbejdsmarkedet, når der er taget højde for, at den generelle ledighed kan variere landene imellem. For Danmark er denne ratio for indvandrerne set under ét højere end i hovedparten af de andre OECD-lande i , jf. OECD (2001). Kun fem lande herunder Sverige og Holland ligger dårligere end Danmark. I disse lande samt i Danmark, er arbejdsløsheden over dobbelt så høj for indvandrerne som for den indfødte befolkning. Omvendt er arbejdsløsheden for indvandrere stort set den samme som for indfødte i traditionelle indvandrerlande som Canada, Australien og USA. Der kan være mange forklaringer på, at indvandrerne klarer sig bedre i nogle lande end andre herunder forskelle i indvandrernes alder, oprindelsesland, uddannelsesniveau, erhvervserfaring, sprogkundskaber, opholdslængden mv., ligesom forskelle i landenes lønfleksibilitet, mindstelønnens størrelse, erhvervsstruktur og ændringer heri kan spille en rolle. Tilpasningen til et engelsktalende arbejdsmarked vil også alt andet lige forløbe lettere end et skift til et lille sprogområde som det danske. Endelig kan forskelle i landenes integrationsindsats have betydning. Simple sammenligninger af arbejdsløshedsprocenter kan dog ikke sige noget om effektiviteten heraf. Det vil kræve langt mere avancerede analyser, hvor der tages højde for betydningen af ovennævnte forskelle i indvandrernes forudsætninger, landenes erhvervsstruktur mv. Sådanne analyser findes ikke i dag, men de vil rigtigt gennemført kunne give et væsentligt bidrag til at udpege de lande, hvis aktiveringsindsats der kan være grund til at drage nytte af ved tilrettelæggelsen af den danske indsats. Arbejdsmarkedssituationen er generelt meget forskellig for mænd og kvinder. Går man dybere ned i OECD-tallene viser der sig da også en markant forskel med 27
28 hensyn til, hvordan indvandrermænd og -kvinder klarer sig i forhold til den øvrige befolkning, jf. figur KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET
29 Figur 3.1: Arbejdsløshedsprocenten for indvandrere divideret med arbejdsløsheden for den indfødte befolkning, gennemsnit Mænd: 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Ungarn Australien Tjekkiet Spanien UK Østrig Tyskland Luxenbourg Sverige Belgien Schweiz Italien Canada USA Irland Slovakiet Norge Grækenland Frankrig Finland Portugal Danmark Holland Kvinder: 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Spanien Tjekkiet Italien Australien USA Danmark UK Frankrig Portugal Belgien Sverige Slovakiet Ungarn Grækenland Norge Canada Tyskland Irland Luxembourg Østrig Finland Holland Schweiz Kilde: OECD,
30 Selvom indvandrerkvinder er mere arbejdsløse end mænd i de fleste lande, klarer kvinderne sig relativt bedst, når der sammenlignes med de indfødte kvinder. I Schweiz og Holland, hvor indvandrermænd klarer sig relativ dårligst, er arbejdsløsheden 3½ gange så høj. I de lande, hvor indvandrerkvinderne klarer sig dårligst, er forholdet kun ca. 2 3/4, jf. figur 3.1. Tallene er bl.a. præget af de meget store forskelle i kvindernes erhvervsdeltagelse landene imellem, men der mangler en mere dybtgående viden om, hvorfor arbejdsløsheden for indvandrerkvinder er forholdsvis lavere end for mænd. Opdelingen af tallene på køn betyder, at det generelle resultat for Danmark nuanceres. Arbejdsløsheden for danske indvandrermænd er således meget høj sammenlignet med indfødte mænd, mens den relative arbejdsløshed for indvandrerkvinderne er højere i en lang række europæiske lande, og indvandrerkvindernes relative arbejdsløshed for Danmark ligger kun marginalt højere end i Australien, Canada og USA. Danmark Vendes blikket igen udelukkende mod Danmark kan det konstateres, at baggrunden for den væsentlig højere arbejdsløshed for indvandrere sammenlignet med danskere er, at de har en højere arbejdsløshedsrisiko, de er arbejdsløse i længere tid af gangen, og når de får et arbejde, er det for en kortere periode, jf. Hummelgaard et al. (1995). Indvandrerne har således sværere ved at få et stabilt job som udgang på arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden højde giver endda et forholdsvis positiv billede arbejdsmarkedssituationen for indvandrerne. Mere end to en halv gange så mange indvandrere er således uden for arbejdsmarkedet (hverken i beskæftigelse eller tilmeldt arbejdsformidlingen som jobsøgende (arbejdsløse)) sammenlignet med danskere, jf. figur 3.2. Særlig mange kvinder er uden for, ligesom der er store nationalitetsmæssige forskelle. Flest somalier (85,5 pct.) har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, mens det kun drejer sig om godt en tredjedel af indvandrerne fra Thailand. 30 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET
31 Figur 3.2: Andel af indvandrere og flygtninge fra mindre udviklede lande, der er uden for arbejdsmarkedet (ikke i beskæftigelse), årige, Irak Marokko Pakistan Vietnam Thailand Danmark Somalia Libanon Iran Tyrkiet Sri Lanka Alle indv. Mænd Kvinder I alt Kilde: AKF's forløbsregistre for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10% af hele befolkningen, mens et andet omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark. Note: Danmarks Statistiks socioøkonomiske opdeling, hvor befolkningen inddeles efter den væsentligste aktivitet i året (beskæftigelse, arbejdsløshed, uden for arbejdsstyrken), er anvendt. Kun mindre udviklede lande er medtaget, hvoraf de ti lande, hvor der er flest indvandrere fra, er vist i figuren. Gruppen alle indvandrere medtager også indvandrere fra andre lande. For indvandrere fra de mindre udviklede lande set under ét er godt 45 pct. uden for arbejdsmarkedet, hvilket er næsten dobbelt så mange som for danskere. Også i en international sammenhæng er der forholdsvis mange uden for arbejdsmarkedet i Danmark, jf. OECD (2001). Der er store forskelle i tallene opdelt på nationalitet og køn. Over 56% af kvinder er udenfor arbejdsmarkedet, mens tallet er godt en tredjedel for mænd. Over 80 31
32 pct. af indvandrerne fra Somalia er uden for, mens det er godt en tredjedel af indvandrerne fra Sri Lanka. Schmidt og Jakobsen (2000) konstaterer, at kønsforskellene med hensyn til den andel, der er i beskæftigelse, er udvidet markant i perioden 1987 til 1999 for en årgang yngre indvandrere fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Det anføres i rapporten, at da de økonomiske konjunkturer er væsentlig bedre i 1999 end den var i 1987, må resultatet bero på giftermål, børnefødsler og kulturforskelle, ligesom der kan være tale om mulige økonomiske incitamentsproblemer, jf. herom senere. En forklaring kan også være, at forholdsvis flere mænd er ansat i konjunkturfølsomme erhverv, og derfor har haft en særlig gavn af højkonjunkturen, hvilket undersøgelsen ikke går ned i Integrationsprocessen For både flygtninge og indvandrere falder risikoen for at blive ramt af arbejdsløshed med det antal år, som de har opholdt sig i Danmark. Nedgangen i forhold til opholdstid er mere udtalt for flygtninge end for indvandrere og varierer ganske meget mellem forskellige nationaliteter, jf. Hummelgaard et al. (1995). Det er iøjnefaldende, at det fra primo/medio 1980erne varer stadig flere år efter ankomsttidspunktet til Danmark, før et givet niveau for erhvervsdeltagelsen bliver nået, jf. Schultz-Nielsen (2000a). Det samme resultat viste en sammenlignende analyse af Danmark og Sverige frem til, jf. Rosholm et al. (2000) samt undersøgelser udelukkende med fokus på Sverige, jf. Ekberg og Gustafsson (1995) og Scott (1999). I udlandet undersøges integrationsprocessen ofte ved at se på, hvor hurtigt indvandrerne opnår samme lønninger (lønassimilation) som den indfødte befolkning, når der er taget højde for forskelle i kvalifikationer mv. For Danmark viser Husted et al. (2001) og Nielsen et al. (2001) for mandlige indvandrere, at hovedbarrieren på det danske arbejdsmarkedet er at få et arbejde og akkumulere erhvervserfaring mere end at få den relevante løn, når beskæftigelse er opnået. Dette resultat skal ikke mindst ses i lyset af det danske arbejdsmarkeds høje organisationsgrad. 32 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET
33 Der er store forskelle i integrationsprocessen mellem forskellige grupper af indvandrere. På den ene side tegner Husted et al. (2001) et forholdsvis optimistisk billede af beskæftigelsesassimilationen for yngre indvandrere og flygtninge. På den anden side peges der på en stor variation i forhold til oprindelseslande og på assimilationsproblemer med hensyn til både beskæftigelse og løn for de lidt ældre indvandrere og flygtninge Selvstændig erhvervsdrivende Indvandrere fra mindre udviklede lande formår at være selvstændige erhvervsdrivende i lidt større omfang end danskere, når andelen af selvstændige beregnes i forhold til alle i den erhvervsaktive alder, jf. figur 3.3. Andelen af selvstændige er særlig høj blandt indvandrere fra Iran og Pakistan, mens omvendt kun få fra Sri Lanka og Somalia er selvstændige. Branchemæssigt er der i stort omfang tale om virksomheder inden for detailhandel og restauration, jf. Rezaei (2002). 33
34 Figur 3.3: Andel selvstændige erhvervsdrivende fordelt efter oprindelsesland sammenlignet med danskere, årige, Pakistan Tyrkiet Thailand Marokko Somalia Danmark Iran Vietnam Libanon Irak Sri Lanka Alle indv. Kilde: AKFs forløbsregistre for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10% af hele befolkningen, mens et andet omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark. Note: Danmarks Statistiks socioøkonomiske opdeling, hvor befolkningen inddeles efter den væsentligste aktivitet i året (beskæftigelse (lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende), arbejdsløshed, uden for arbejdsstyrken), er anvendt. Kun mindre udviklede lande er medtaget, hvoraf de ti lande, hvor der er flest indvandrere fra, er vist i figuren. Gruppen alle indvandrere medtager også indvandrere fra andre lande. Før 1980 var der kun få indvandrervirksomheder, men allerede omkring 1990 startede indvandrere i gennemsnit flere virksomheder end danskere, og i løbet af 1990'erne er udviklingen taget yderligere til. De indvandrerejede virksomheder er i hele den vestlige verden kendetegnet ved en koncentration i bestemte brancher især inden for servicesektoren, jf. Rezaei (2002) for en omfattende oversigt over den internationale litteratur. Der er tale om små enkeltmandsvirksomheder eller familieejede enheder. Ser man på Danmark i forhold til andre vestlige lande er 34 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET
35 branchekoncentrationen endnu mere udtalt, idet der næsten udelukkende er tale om virksomheder inden for servicesektoren og næsten ingen indenfor produktion. Blandt indvandrervirksomheder er der en tendens til at organisere sig i såkaldte etniske enklaver, forstået som netværk af virksomheder, der er bundet sammen via ejernes etniske baggrund og/eller ved, at deres produkter og ydelser er etniske. Dvs, at de er knyttet til oprindelseslandet og rettet mod etniske minoriteters forbrug i indvandringslandet. Den ekstreme form for enklavedannelse findes bl.a. i USA i form af bestemte bykvarterer, hvor både det sociale og økonomiske liv domineres af en bestemt etnisk gruppe, fx. Chinatown i New York. Der mangler især mere viden om, hvorvidt indvandrervirksomheder kun vil få udbredelse i marginale erhvervsområder, eller om de efterhånden også kan brede sig til højteknologiske og mere kapitalkrævende brancher, samt hvilke forudsætninger der i givet fald skal være til stede, for at det vil kunne ske? I dag synes en stor del af de selvstændige indvandrere at blive fastlåst i en situation med lang arbejdstid og lav indkomst. Det vil være væsentligt at få undersøgt, hvilke barrierer der eksisterer for, at en situation som selvstændig erhvervsdrivende i højere grad kan blive indgangen til at blive fuldt ud integreret på arbejdsmarkedet enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende med en arbejdstid og indkomst, der tilnærmes danskernes. En ph.d.-stipendiat ved Handelshøjskolen i Aarhus og AKF vil berøre den jobmæssige mobilitet med særlig henblik på selvstændige erhvervsdrivende Andengenerationsindvandrere I Hummelgaard et al. (2002) rapporteres undersøgelser af overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet for 2.-generationsindvandrere/efterkommere. Det er en særdeles relevant gruppe i relation til arbejdsmarkedet både i lyset af det forestående demografisk betingede fald i arbejdsstyrken og det forhold, at 2.- generationsindvandrerne er langt den hurtigst voksende gruppe i befolkningen. Bliver de integreret på arbejdsmarkedet vil de i væsentlig omfang kunne bidrage til at reducere de kommende årtiers stigning i forsørgerbyrden. Det er derfor bekymrende, at efterkommerne i dag klarer sig betydelig dårlige end danske unge. For mænd er arbejdsløsheden 2½ gange så høj som for danskere, og for kvindeli- 35
36 ge efterkommere er arbejdsløsheden dobbelt så høj. Den højere arbejdsløshed afspejler, at efterkommerne på flere områder klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet. For det første må de vente længere tid på at få et arbejde efter afsluttet uddannelse end danske unge. For det andet har efterkommerne deres arbejde i kortere tid. Og for det tredje er det også væsentlig sværere for dem at komme i job igen, hvis de først er blevet ramt af arbejdsløshed, jf. Hummelgaard et al. (1998b). Alt i alt er andengenerationsindvandrerne arbejdsløse i 20 procent længere tid end danske unge. En surveyundersøgelse, jf. Mehlbye et al. (2000a), viser, at allerede i folkeskolen er unge indvandrere, herunder andengenerationsindvandrere, oftere bekymret for arbejdsløshed end danske unge, og flere unge indvandrere forventer, at de vil være arbejdsløse som 25-årige, mens de danske unge i højere grad forventer, at de fortsat er under uddannelse. Allerede i folkeskolen synes de unge indvandrere altså at forvente, at de vil få det sværere end deres danske kammerater, når de senere skal ud på arbejdsmarkedet. I Hummelgaard et al. (2002) undersøges specielt betydningen af den sociale arv for, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet, jf. en uddybende behandling af social arv i kapitel 4. Det viser sig, at den største betydning af den sociale arv for ventetiden for at få et arbejde synes at være indirekte via betydningen af den sociale arv for uddannelsesvalget. Er efterkommerne først kommet ind på arbejdsmarkedet, har den sociale arv en ringe direkte betydning for, hvordan de klarer sig. Der er behov for yderligere forskning vedrørende samspillet mellem generationerne med henblik på at iværksætte initiativer, der kan fremme børnenes integration på arbejdsmarkedet. I Hummelgaard et al. (2002) blev der forsøgt at afdække nogle mere detaljerede sammenhæng mellem forældrebaggrund, etnisk tilhørsforhold og børnenes jobmuligheder. Analyserne gav dog ikke nogen entydige resultater, men når flere efterkommere er kommet ind på arbejdsmarkedet i løbet af få år vurderes der at være god basis for at få et udbytte af sådanne ana- 36 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET
37 lyser. I AMIDs arbejdsmarkedsprojekt overvejes at undersøge udvalgte aspekter af betydningen af den sociale arv om 2-3 år. 3.2 Forklaringer på den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration Forskningsresultaterne er forholdsvis sporadiske og upræcise med hensyn til at pege på årsagerne til den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration. Her omtales de væsentligste resultater og hypoteser Uddannelsesmæssige og sproglige kvalifikationer Uddannelse har generelt stor betydning for, om indvandrerne bliver integreret på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af kapitel 4, har såvel 1.- som 2.- generationsindvandrere i betydelig mindre omfang en erhvervskompetencegivende uddannelse end danskere. Hovedproblemer et, at det er en langt mindre andel, som har en erhvervsfaglig uddannelse, mens forholdsvis mange har en videregående uddannelse. Modsvarende har forholdsvis mange 1.- generationsindvandrere kun en kort grundskoleuddannelse. Ét af de vigtigste resultater i Hummelgaard et al. (2002) er, at det igen understreges, hvor vigtigt en erhvervskompetencegivende uddannelse er for den arbejdsmarkedsmæssige integration. Uddannelse afkorter ventetiden til det første job. Dog er denne effekt endnu stærkere for unge danskere, hvilket tyder på forekomst af diskrimination ved overgang til arbejdsmarkedet. Ud over diskrimination kan for kvinderne også forhold på hjemmefronten spille væsentligt ind i form af en anden prioritering mellem at passe hjemmet og udearbejde. Samtidigt viser det sig imidlertid, at uddannelse øger længden af den første beskæftigelsesperiode mere for 2.-generationsindvandrerne end for unge danskere, givet at man får et job. Selvom billedet af uddannelsens betydning modificeres af forekomsten af diskrimination, understreger analysen betydningen af, at der også findes økonomiske incitamenter til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor bekymrende, at Husted et al. (2000) finder et lavere økonomisk afkast til uddannelse taget i Danmark for indvandrere sammenlignet med danskere. 37
38 At danskkundskaberne også spiller en central rolle for den arbejdsmarkedsmæssige integration hersker der ikke nogen tvivl om, jf. fx. Schultz-Nielsen (2000b). For både mænd og kvinder gælder, at gode danskkundskaber øger sandsynligheden for at være beskæftiget, omend effekten af at tale dårligt dansk synes at være noget større for kvinder end for mænd. I undersøgelsen anføres dette at kunne være en konsekvens af, at der specielt blandt mændene er en gruppe med ret dårlige sprogmæssige forudsætninger, som alligevel har beskæftigelse. Det gælder bl.a. en del af gæstearbejderne, der kom til Danmark i 1960'erne. Alt i alt har indvandrernes uddannelse og danskkundskaber stor betydning for deres muligheder for at opnå beskæftigelse, omend der endnu mangler en del forskning om de mere præcise sammenhænge. Der er endvidere kun lidt viden om, i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem kvalifikationer og jobkategorien for de etniske minoriteter Mindsteløn, overførselsindkomster og økonomiske incitamenter Som tidligere angivet formår indvandrerne at blive selvstændige i mindst samme omfang som danskere. En forklaring på dette ud fra økonomisk teori kan være, at det er det eneste område på arbejdsmarkedet, hvor det er muligt selv at bestemme sin timeløn og dermed komme til at arbejde til en løn, væsentlig under mindstelønnen, svarende til kvalifikationerne. Mange indvandrere arbejder således mange timer til en lav indkomst. Det gør en del selvstændig danskere også, men indkomsten er betydelig lavere for indvandrerne, jf. Jensen et al. (2001). På den anden side hævdes det ofte, at i hvert fald visse nationaliteter er forsynet med en særlig iværksætterkultur fra hjemlandet. Andelen af selvstændige er specielt høj blandt indvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan. Den hidtidige ganske vist sparsomme forskning peger på, at den væsentligste grund til, at i hvert fald indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan bliver selvstændige, er at de har meget svært ved at få et arbejde som lønmodtager, jf. Jensen et al. (2001) og Rezaei (2002). Som selvstændig har de en lavere indkomst, end hvad de alternativt ville have haft som lønmodtager, men højere end hvad de alternativ ville have modtaget i indkomstoverførsler. Dette indikerer, at et økonomisk rationale kun kan 38 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET
39 forklare en række nationaliteters valg af selverhverv med udgangspunkt i en position som modtagere af overførselsindkomster. Der er således ikke nogen økonomisk gevinst ved overgang fra lønmodtager til selverhvervende, tværtimod. Desuden viser statistiske analyser, jf. Rezaei (2002), at indvandrere, der modtager overførselsindkomst som følge af arbejdsløshed har et stort incitament til at etablere sig som selvstændige erhvervsdrivende. Det tyder også på, at mange indvandrere bliver hængende i en relativ dårlig position som selvstændig med en lav indkomst og lang arbejdstid. Alternativt kunne en grund til at starte som selvstændig være at bruge det til at blive kvalificeret til et mere attraktivt arbejde. Men ikke mindst de pågældende nationaliteter synes at være i en fastlåst social situation som selverhvervende. Den ganske vist sparsomme forskning peger således i retning af, at mange indvandrere bliver selvstændige, fordi de ikke kan få arbejde som lønmodtager til de gældende lønninger. Det kræver dog betydelig mere dybtgående forskning, hvis det mere præcist skal kunne siges, hvor store ændringer, der skal til i mindstelønnen evt. i form af en indslusningsløn, hvis et vist antal indvandrere skal kunne få arbejde som lønmodtager og dermed ikke bliver presset til at blive selvstændig med en lav indkomst og lang arbejdstid. Overførselsindkomster under et aktiverings- eller uddannelsesforløb, som afsluttes med et stabilt job, fremmer selvsagt integrationen, jf. afsnit 3.4 for en generel behandling af indvandrernes modtagelse af indkomstoverførsler. På den anden side kan samspillet mellem høje skattesatser og indkomstafhængige passive ydelser (fx. kontanthjælp og arbejdsløsheds-dagpenge) skabe økonomiske arbejdsløshedsfælder, som hæmmer arbejdsmarkedsintegrationen, hvis det privatøkonomiske afkast af at være i job kun er marginalt større eller ligefrem mindre, end hvis man lever af overførselsindkomster, jf. Pedersen (2002). Et væsentligt forhold, som belyses i Schultz-Nielsen (2000a), er de rent økonomiske incitamenter, en indvandrer har til at have/få et job. For beskæftigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse mellem 18 og 59 år beregnes, hvordan man privatøkonomisk er stillet ved at have et job sammenlignet med at være på dag- 39
Integration af indvandrere på arbejdsmarkedet
Integration af indvandrere på arbejdsmarkedet Det er et samfundsmæssigt paradoks, at der i de kommende år vil blive stedse færre i den erhvervsaktive alder til at forsørge flere ældre samtidig med, at
Læs mereIndlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4
Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereAMID Working Paper Series 10/2002
AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereIntegrationssuccesen
Integrationssuccesen Succes har mange fædre, men fiasko er forældreløs (ukendt forfatter) Uddannelsesforbundet Den 11. april 2019 Problemstillingen Hvordan får Uddannelsesforbundet indflydelse på integrations-
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereOffentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere
Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mere4. Indvandring og Danmarks økonomi. 2. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. 3. Indvandreres beskæftigelse, løn og overførsler
1. Flygtninges ventetid i asylsystemet 2. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet 3. Indvandreres beskæftigelse, løn og overførsler 4. Indvandring og Danmarks økonomi FLYGTNINGES VENTETID I ASYLSYSTEMET
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereRapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening
Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereServicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet
Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mere+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208
Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereHvordan får vi flere flygtningekvinder i job?
Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Oplæg til Integrationstræf -16 Frederik Thuesen Forskningsleder, SFI Anika Liversage Seniorforsker, SFI Procent Yes we (they) can. 90 Beskæftigelsesfrekvens
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereLønindkomst for udenlandsk arbejdskraft
Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereBefolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn
Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereHvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?
Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereAnalyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva
Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mere