Integrationsforskningen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integrationsforskningen i Danmark"

Transkript

1 Integrationsforskningen i Danmark MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2002

2

3

4 Integrationsforskningen i Danmark Udgiver: Redaktion: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: Akademiet for Migrationsstudier i Danmark Tryk og layout: Glumsø Trykcenter A/S. Forsideillustration: ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på internet på Elektronisk ISBN: Pris: 200,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Postboks København K Tlf.:

5 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1: Sammenfatning Kapitel 2: Integrationsbegrebet Indledning Centrale integrationsbegreber Integration Assimilation Segregering Integration og nationalstat Afrunding og forskningsbehov Kapitel 3: Tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedssituation Arbejdsløsheden Integrationsprocesssen Selvstændig erhvervsdrivende Andengenerationsindvandrere Forklaringer på den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration Uddannelsesmæssige og sproglige kvalifikationer Mindsteløn, overførselsindkomster og økonomiske incitamenter Manglende anvendelse af udenlandsk uddannelse og diskrimination Kvalifikationskrav, arbejdets organisering mv Sociale netværk og holdninger Familiemæssige forhold Virkninger af den arbejdsmarkedspolitiske og sociale indsats Modtagelse af indkomstoverførsler Konklusioner og forskningsbehov

6 Kapitel 4: Uddannelse og sprogkundskaber Uddannelse for 1.-generationsindvandrere Indvandrernes medbragte uddannelse Det samlede uddannelsesniveau Uddannelsesvalg Gymnasial uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Behov for yderligere viden Danskkundskaber Konklusioner og forskningsbehov Kapitel 5: Bosætning og segregering Bosætning og flytninger Boligmæssig opsplitning - udsatte boligområder Hvorfor bo koncentreret? Den boligsociale indsats Konsekvenser af boligmæssig koncentration Hvilken selvstændig betydning kan segregeringen tænkes at have? Hvad viser forskningen? Konklusioner og forskningsbehov Kapitel 6: Etniske minoriteters kontakt til den øvrige befolkning Indledning Danskernes holdninger til indvandrere Etniske minoriteters deltagelse i civilsamfundet Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark Behov for ny forskning Kapitel 7: Værdier og normer i kulturmødet Indledning Betydningen af familieformer og -traditioner for integrationsprocesserne Betydningen af religion og religiøsitet for integrationsprocesserne INDHOLDSFORTEGNELSE

7 7.4 Betydningen af sprog og sprogligt bårne kulturformer for integrationsprocesserne Betydningen af andre dimensioner af kulturmødet Behov for ny forskning Kapitel 8: Børn og unge Småbørn (førskolebørn) Sprogstimulering og dagpasning Børneopdragelse Skolebørn Faglige færdigheder i forskningen Trivsel i skolen Kontakt mellem skole og hjem Tosprogede lærere Modersmålsundervisning Undervisningssprog og spredning Private islamiske grundskoler Skolebørns fritid Unge Unges fritid Afrunding - bud på fremtidig forskningsindsats Kapitel 9: Integrations-, sundheds- og socialindsatsen i kommuner og amter Kommunernes indsats efter den ny integrationslov Sundhedssektorens indsats Om børn Om voksne Om tolkning og kulturforskelle Socialsektorens indsats Tilbud til ældre Svagt stillede børn og unge - indsats på dagsbasis Børn og unge anbragt uden for hjemmet Uledsagede flygtningebørn Handicappede børn

8 9.3.6 De allersvageste voksne Sammenfatning vedr. forskningsbehov Konklusioner og politikanbefalinger Kapitel 10: Institutionernes indsats Indledning De forskningsorienterede uddannelsesinstitutioner Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitetscenter Handelshøjskolen i Århus Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Sektorforskningsinstitutterne Socialforskningsinstituttet (SFI) Statens Institut for Folkesundhed (SIF, tidligere DIKE) Amternes og kommunernes forskningsinstitut (AKF) Afdelingen for Byer og Boliger, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Center for Udviklingsforskning (CUF) Konsulentfirmaerne Rockwool Fondens Forskningsenhed COWI CATINÈT Research PLS RAMBØLL Perspektiverende opsamling Kapitel 11: Forskningsbehov Arbejdsmarkedet Effekterne af integrationsindsatsen Uddannelse, danskkundskaber og diskrimination Økonomiske incitamenter og løn Forældrenes betydning for børnenes integration Sociale netværk og rekrutteringsprocesser INDHOLDSFORTEGNELSE

9 Familiemæssige forhold Selvstændige erhvervsdrivende Ændringer i erhvervsstrukturen Uddannelse, sprog og øvrige kvalifikationer Valg af uddannelse Frafald i uddannelsessystemet Sprog Kompetenceafklaring Bosætning og boligmæssig segregering Konsekvenser af den boligmæssige segregering Bosætning Effekten af initiativer til boligmæssig spredning Etniske minoriteters forhold til den øvrige befolkning Den danske befolknings ambivalente holdninger til indvandring og indvandrere Etniske minoriteters politiske deltagelse og medborgerskab Indvandrerorganisationer Medieforbrug og egne nyheds- og kommunikationskanaler Kulturmødet Arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber Religiøs diversitet Sprogets betydning Minoritetsunges integrationsformer Skolen samt børn og unges fritidsaktiviteter Sprogstimulerende tilbud til førskolebørn Minoritetssmåbørn og institutioner Folkeskolens rummelighed Skolen som dannelsesinstitution og indvandrerbørnene Muslimske friskoler Sent ankomne børn Integrations-, sundheds- og socialindsatsen i kommuner og amter Den kommunale integrationsindsats Social- og sundhedssektorens indsats

10 Betydningen af sprog- og kulturforskelle for behandlingen i sundhedssystemet Truede børn Minoritetsfamilier med handicappede børn Litteraturliste Appendiks 1: English Summary INDHOLDSFORTEGNELSE

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26 Kapitel 3: Tilknytning til arbejdsmarkedet I de kommende år vil antal personer i den erhvervsaktive alder falde betydeligt, mens antallet af ældre vil stige med en voksende forsørgerbyrde til følge. Det har i større og større grad rettet opmærksomheden imod muligheden for at fylde hullet i arbejdsstyrken ved, at indvandrerne erhvervsdeltagelse kommer på højde med danskernes. Dvs., at indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet skal vokse betragteligt. I lyset af, at indvandrernes erhvervsdeltagelse faktisk er faldet i de seneste par årtier, er det meget lidt sandsynligt, at det vil ske. Det vil i hvert fald kræve en helt anden arbejdsmarkeds-, uddannelses- og socialpolitisk indsats end den, der er set hidtil. Udfordringen er i de seneste par årtier øget ved, at hele nettostigningen i antallet af indvandrere udgøres af mennesker fra mindre udviklede lande, hvis kulturelle baggrund, kvalifikationer mv. er meget forskellig fra det danske arbejdsmarkedet. Det er særlig vanskeligt for dem at blive integreret på arbejdsmarkedet. Erfaringerne indtil nu peger på risikoen for, at indvandringen bliver en varig belastning for velfærdssamfundet i form af, at forholdsvis mange indvandrere vil skulle forsørges af det offentlige frem for at bidrage til produktionen. I det følgende vil der blive givet et overblik over den forskningsbaserede viden om indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet, barriererne herfor og den eksisterende viden om effekten af forskellige indsatsers virkning med hensyn til at få indvandrerne ind på arbejdsmarkedet, ligesom indvandrernes afhængighed af indkomstoverførsler belyses. Der afsluttes med et uddrag af de politikanbefalinger, som er fremsat med udgangspunkt i forskningsresultaterne, ligesom der peges på de grå og hvide pletter i den forskningsmæssige viden. 26 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

27 3.1 Arbejdsmarkedssituationen Arbejdsløsheden Sammenlignet med udlandet Hvor høj arbejdsløsheden er for indvandrere sammenlignet med den indfødte befolkning kan bruges som et simpelt mål for, hvor godt indvandrerne er integreret på arbejdsmarkedet, når der er taget højde for, at den generelle ledighed kan variere landene imellem. For Danmark er denne ratio for indvandrerne set under ét højere end i hovedparten af de andre OECD-lande i , jf. OECD (2001). Kun fem lande herunder Sverige og Holland ligger dårligere end Danmark. I disse lande samt i Danmark, er arbejdsløsheden over dobbelt så høj for indvandrerne som for den indfødte befolkning. Omvendt er arbejdsløsheden for indvandrere stort set den samme som for indfødte i traditionelle indvandrerlande som Canada, Australien og USA. Der kan være mange forklaringer på, at indvandrerne klarer sig bedre i nogle lande end andre herunder forskelle i indvandrernes alder, oprindelsesland, uddannelsesniveau, erhvervserfaring, sprogkundskaber, opholdslængden mv., ligesom forskelle i landenes lønfleksibilitet, mindstelønnens størrelse, erhvervsstruktur og ændringer heri kan spille en rolle. Tilpasningen til et engelsktalende arbejdsmarked vil også alt andet lige forløbe lettere end et skift til et lille sprogområde som det danske. Endelig kan forskelle i landenes integrationsindsats have betydning. Simple sammenligninger af arbejdsløshedsprocenter kan dog ikke sige noget om effektiviteten heraf. Det vil kræve langt mere avancerede analyser, hvor der tages højde for betydningen af ovennævnte forskelle i indvandrernes forudsætninger, landenes erhvervsstruktur mv. Sådanne analyser findes ikke i dag, men de vil rigtigt gennemført kunne give et væsentligt bidrag til at udpege de lande, hvis aktiveringsindsats der kan være grund til at drage nytte af ved tilrettelæggelsen af den danske indsats. Arbejdsmarkedssituationen er generelt meget forskellig for mænd og kvinder. Går man dybere ned i OECD-tallene viser der sig da også en markant forskel med 27

28 hensyn til, hvordan indvandrermænd og -kvinder klarer sig i forhold til den øvrige befolkning, jf. figur KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

29 Figur 3.1: Arbejdsløshedsprocenten for indvandrere divideret med arbejdsløsheden for den indfødte befolkning, gennemsnit Mænd: 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Ungarn Australien Tjekkiet Spanien UK Østrig Tyskland Luxenbourg Sverige Belgien Schweiz Italien Canada USA Irland Slovakiet Norge Grækenland Frankrig Finland Portugal Danmark Holland Kvinder: 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Spanien Tjekkiet Italien Australien USA Danmark UK Frankrig Portugal Belgien Sverige Slovakiet Ungarn Grækenland Norge Canada Tyskland Irland Luxembourg Østrig Finland Holland Schweiz Kilde: OECD,

30 Selvom indvandrerkvinder er mere arbejdsløse end mænd i de fleste lande, klarer kvinderne sig relativt bedst, når der sammenlignes med de indfødte kvinder. I Schweiz og Holland, hvor indvandrermænd klarer sig relativ dårligst, er arbejdsløsheden 3½ gange så høj. I de lande, hvor indvandrerkvinderne klarer sig dårligst, er forholdet kun ca. 2 3/4, jf. figur 3.1. Tallene er bl.a. præget af de meget store forskelle i kvindernes erhvervsdeltagelse landene imellem, men der mangler en mere dybtgående viden om, hvorfor arbejdsløsheden for indvandrerkvinder er forholdsvis lavere end for mænd. Opdelingen af tallene på køn betyder, at det generelle resultat for Danmark nuanceres. Arbejdsløsheden for danske indvandrermænd er således meget høj sammenlignet med indfødte mænd, mens den relative arbejdsløshed for indvandrerkvinderne er højere i en lang række europæiske lande, og indvandrerkvindernes relative arbejdsløshed for Danmark ligger kun marginalt højere end i Australien, Canada og USA. Danmark Vendes blikket igen udelukkende mod Danmark kan det konstateres, at baggrunden for den væsentlig højere arbejdsløshed for indvandrere sammenlignet med danskere er, at de har en højere arbejdsløshedsrisiko, de er arbejdsløse i længere tid af gangen, og når de får et arbejde, er det for en kortere periode, jf. Hummelgaard et al. (1995). Indvandrerne har således sværere ved at få et stabilt job som udgang på arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden højde giver endda et forholdsvis positiv billede arbejdsmarkedssituationen for indvandrerne. Mere end to en halv gange så mange indvandrere er således uden for arbejdsmarkedet (hverken i beskæftigelse eller tilmeldt arbejdsformidlingen som jobsøgende (arbejdsløse)) sammenlignet med danskere, jf. figur 3.2. Særlig mange kvinder er uden for, ligesom der er store nationalitetsmæssige forskelle. Flest somalier (85,5 pct.) har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, mens det kun drejer sig om godt en tredjedel af indvandrerne fra Thailand. 30 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

31 Figur 3.2: Andel af indvandrere og flygtninge fra mindre udviklede lande, der er uden for arbejdsmarkedet (ikke i beskæftigelse), årige, Irak Marokko Pakistan Vietnam Thailand Danmark Somalia Libanon Iran Tyrkiet Sri Lanka Alle indv. Mænd Kvinder I alt Kilde: AKF's forløbsregistre for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10% af hele befolkningen, mens et andet omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark. Note: Danmarks Statistiks socioøkonomiske opdeling, hvor befolkningen inddeles efter den væsentligste aktivitet i året (beskæftigelse, arbejdsløshed, uden for arbejdsstyrken), er anvendt. Kun mindre udviklede lande er medtaget, hvoraf de ti lande, hvor der er flest indvandrere fra, er vist i figuren. Gruppen alle indvandrere medtager også indvandrere fra andre lande. For indvandrere fra de mindre udviklede lande set under ét er godt 45 pct. uden for arbejdsmarkedet, hvilket er næsten dobbelt så mange som for danskere. Også i en international sammenhæng er der forholdsvis mange uden for arbejdsmarkedet i Danmark, jf. OECD (2001). Der er store forskelle i tallene opdelt på nationalitet og køn. Over 56% af kvinder er udenfor arbejdsmarkedet, mens tallet er godt en tredjedel for mænd. Over 80 31

32 pct. af indvandrerne fra Somalia er uden for, mens det er godt en tredjedel af indvandrerne fra Sri Lanka. Schmidt og Jakobsen (2000) konstaterer, at kønsforskellene med hensyn til den andel, der er i beskæftigelse, er udvidet markant i perioden 1987 til 1999 for en årgang yngre indvandrere fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Det anføres i rapporten, at da de økonomiske konjunkturer er væsentlig bedre i 1999 end den var i 1987, må resultatet bero på giftermål, børnefødsler og kulturforskelle, ligesom der kan være tale om mulige økonomiske incitamentsproblemer, jf. herom senere. En forklaring kan også være, at forholdsvis flere mænd er ansat i konjunkturfølsomme erhverv, og derfor har haft en særlig gavn af højkonjunkturen, hvilket undersøgelsen ikke går ned i Integrationsprocessen For både flygtninge og indvandrere falder risikoen for at blive ramt af arbejdsløshed med det antal år, som de har opholdt sig i Danmark. Nedgangen i forhold til opholdstid er mere udtalt for flygtninge end for indvandrere og varierer ganske meget mellem forskellige nationaliteter, jf. Hummelgaard et al. (1995). Det er iøjnefaldende, at det fra primo/medio 1980erne varer stadig flere år efter ankomsttidspunktet til Danmark, før et givet niveau for erhvervsdeltagelsen bliver nået, jf. Schultz-Nielsen (2000a). Det samme resultat viste en sammenlignende analyse af Danmark og Sverige frem til, jf. Rosholm et al. (2000) samt undersøgelser udelukkende med fokus på Sverige, jf. Ekberg og Gustafsson (1995) og Scott (1999). I udlandet undersøges integrationsprocessen ofte ved at se på, hvor hurtigt indvandrerne opnår samme lønninger (lønassimilation) som den indfødte befolkning, når der er taget højde for forskelle i kvalifikationer mv. For Danmark viser Husted et al. (2001) og Nielsen et al. (2001) for mandlige indvandrere, at hovedbarrieren på det danske arbejdsmarkedet er at få et arbejde og akkumulere erhvervserfaring mere end at få den relevante løn, når beskæftigelse er opnået. Dette resultat skal ikke mindst ses i lyset af det danske arbejdsmarkeds høje organisationsgrad. 32 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

33 Der er store forskelle i integrationsprocessen mellem forskellige grupper af indvandrere. På den ene side tegner Husted et al. (2001) et forholdsvis optimistisk billede af beskæftigelsesassimilationen for yngre indvandrere og flygtninge. På den anden side peges der på en stor variation i forhold til oprindelseslande og på assimilationsproblemer med hensyn til både beskæftigelse og løn for de lidt ældre indvandrere og flygtninge Selvstændig erhvervsdrivende Indvandrere fra mindre udviklede lande formår at være selvstændige erhvervsdrivende i lidt større omfang end danskere, når andelen af selvstændige beregnes i forhold til alle i den erhvervsaktive alder, jf. figur 3.3. Andelen af selvstændige er særlig høj blandt indvandrere fra Iran og Pakistan, mens omvendt kun få fra Sri Lanka og Somalia er selvstændige. Branchemæssigt er der i stort omfang tale om virksomheder inden for detailhandel og restauration, jf. Rezaei (2002). 33

34 Figur 3.3: Andel selvstændige erhvervsdrivende fordelt efter oprindelsesland sammenlignet med danskere, årige, Pakistan Tyrkiet Thailand Marokko Somalia Danmark Iran Vietnam Libanon Irak Sri Lanka Alle indv. Kilde: AKFs forløbsregistre for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10% af hele befolkningen, mens et andet omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark. Note: Danmarks Statistiks socioøkonomiske opdeling, hvor befolkningen inddeles efter den væsentligste aktivitet i året (beskæftigelse (lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende), arbejdsløshed, uden for arbejdsstyrken), er anvendt. Kun mindre udviklede lande er medtaget, hvoraf de ti lande, hvor der er flest indvandrere fra, er vist i figuren. Gruppen alle indvandrere medtager også indvandrere fra andre lande. Før 1980 var der kun få indvandrervirksomheder, men allerede omkring 1990 startede indvandrere i gennemsnit flere virksomheder end danskere, og i løbet af 1990'erne er udviklingen taget yderligere til. De indvandrerejede virksomheder er i hele den vestlige verden kendetegnet ved en koncentration i bestemte brancher især inden for servicesektoren, jf. Rezaei (2002) for en omfattende oversigt over den internationale litteratur. Der er tale om små enkeltmandsvirksomheder eller familieejede enheder. Ser man på Danmark i forhold til andre vestlige lande er 34 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

35 branchekoncentrationen endnu mere udtalt, idet der næsten udelukkende er tale om virksomheder inden for servicesektoren og næsten ingen indenfor produktion. Blandt indvandrervirksomheder er der en tendens til at organisere sig i såkaldte etniske enklaver, forstået som netværk af virksomheder, der er bundet sammen via ejernes etniske baggrund og/eller ved, at deres produkter og ydelser er etniske. Dvs, at de er knyttet til oprindelseslandet og rettet mod etniske minoriteters forbrug i indvandringslandet. Den ekstreme form for enklavedannelse findes bl.a. i USA i form af bestemte bykvarterer, hvor både det sociale og økonomiske liv domineres af en bestemt etnisk gruppe, fx. Chinatown i New York. Der mangler især mere viden om, hvorvidt indvandrervirksomheder kun vil få udbredelse i marginale erhvervsområder, eller om de efterhånden også kan brede sig til højteknologiske og mere kapitalkrævende brancher, samt hvilke forudsætninger der i givet fald skal være til stede, for at det vil kunne ske? I dag synes en stor del af de selvstændige indvandrere at blive fastlåst i en situation med lang arbejdstid og lav indkomst. Det vil være væsentligt at få undersøgt, hvilke barrierer der eksisterer for, at en situation som selvstændig erhvervsdrivende i højere grad kan blive indgangen til at blive fuldt ud integreret på arbejdsmarkedet enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende med en arbejdstid og indkomst, der tilnærmes danskernes. En ph.d.-stipendiat ved Handelshøjskolen i Aarhus og AKF vil berøre den jobmæssige mobilitet med særlig henblik på selvstændige erhvervsdrivende Andengenerationsindvandrere I Hummelgaard et al. (2002) rapporteres undersøgelser af overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet for 2.-generationsindvandrere/efterkommere. Det er en særdeles relevant gruppe i relation til arbejdsmarkedet både i lyset af det forestående demografisk betingede fald i arbejdsstyrken og det forhold, at 2.- generationsindvandrerne er langt den hurtigst voksende gruppe i befolkningen. Bliver de integreret på arbejdsmarkedet vil de i væsentlig omfang kunne bidrage til at reducere de kommende årtiers stigning i forsørgerbyrden. Det er derfor bekymrende, at efterkommerne i dag klarer sig betydelig dårlige end danske unge. For mænd er arbejdsløsheden 2½ gange så høj som for danskere, og for kvindeli- 35

36 ge efterkommere er arbejdsløsheden dobbelt så høj. Den højere arbejdsløshed afspejler, at efterkommerne på flere områder klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet. For det første må de vente længere tid på at få et arbejde efter afsluttet uddannelse end danske unge. For det andet har efterkommerne deres arbejde i kortere tid. Og for det tredje er det også væsentlig sværere for dem at komme i job igen, hvis de først er blevet ramt af arbejdsløshed, jf. Hummelgaard et al. (1998b). Alt i alt er andengenerationsindvandrerne arbejdsløse i 20 procent længere tid end danske unge. En surveyundersøgelse, jf. Mehlbye et al. (2000a), viser, at allerede i folkeskolen er unge indvandrere, herunder andengenerationsindvandrere, oftere bekymret for arbejdsløshed end danske unge, og flere unge indvandrere forventer, at de vil være arbejdsløse som 25-årige, mens de danske unge i højere grad forventer, at de fortsat er under uddannelse. Allerede i folkeskolen synes de unge indvandrere altså at forvente, at de vil få det sværere end deres danske kammerater, når de senere skal ud på arbejdsmarkedet. I Hummelgaard et al. (2002) undersøges specielt betydningen af den sociale arv for, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet, jf. en uddybende behandling af social arv i kapitel 4. Det viser sig, at den største betydning af den sociale arv for ventetiden for at få et arbejde synes at være indirekte via betydningen af den sociale arv for uddannelsesvalget. Er efterkommerne først kommet ind på arbejdsmarkedet, har den sociale arv en ringe direkte betydning for, hvordan de klarer sig. Der er behov for yderligere forskning vedrørende samspillet mellem generationerne med henblik på at iværksætte initiativer, der kan fremme børnenes integration på arbejdsmarkedet. I Hummelgaard et al. (2002) blev der forsøgt at afdække nogle mere detaljerede sammenhæng mellem forældrebaggrund, etnisk tilhørsforhold og børnenes jobmuligheder. Analyserne gav dog ikke nogen entydige resultater, men når flere efterkommere er kommet ind på arbejdsmarkedet i løbet af få år vurderes der at være god basis for at få et udbytte af sådanne ana- 36 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

37 lyser. I AMIDs arbejdsmarkedsprojekt overvejes at undersøge udvalgte aspekter af betydningen af den sociale arv om 2-3 år. 3.2 Forklaringer på den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration Forskningsresultaterne er forholdsvis sporadiske og upræcise med hensyn til at pege på årsagerne til den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration. Her omtales de væsentligste resultater og hypoteser Uddannelsesmæssige og sproglige kvalifikationer Uddannelse har generelt stor betydning for, om indvandrerne bliver integreret på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af kapitel 4, har såvel 1.- som 2.- generationsindvandrere i betydelig mindre omfang en erhvervskompetencegivende uddannelse end danskere. Hovedproblemer et, at det er en langt mindre andel, som har en erhvervsfaglig uddannelse, mens forholdsvis mange har en videregående uddannelse. Modsvarende har forholdsvis mange 1.- generationsindvandrere kun en kort grundskoleuddannelse. Ét af de vigtigste resultater i Hummelgaard et al. (2002) er, at det igen understreges, hvor vigtigt en erhvervskompetencegivende uddannelse er for den arbejdsmarkedsmæssige integration. Uddannelse afkorter ventetiden til det første job. Dog er denne effekt endnu stærkere for unge danskere, hvilket tyder på forekomst af diskrimination ved overgang til arbejdsmarkedet. Ud over diskrimination kan for kvinderne også forhold på hjemmefronten spille væsentligt ind i form af en anden prioritering mellem at passe hjemmet og udearbejde. Samtidigt viser det sig imidlertid, at uddannelse øger længden af den første beskæftigelsesperiode mere for 2.-generationsindvandrerne end for unge danskere, givet at man får et job. Selvom billedet af uddannelsens betydning modificeres af forekomsten af diskrimination, understreger analysen betydningen af, at der også findes økonomiske incitamenter til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor bekymrende, at Husted et al. (2000) finder et lavere økonomisk afkast til uddannelse taget i Danmark for indvandrere sammenlignet med danskere. 37

38 At danskkundskaberne også spiller en central rolle for den arbejdsmarkedsmæssige integration hersker der ikke nogen tvivl om, jf. fx. Schultz-Nielsen (2000b). For både mænd og kvinder gælder, at gode danskkundskaber øger sandsynligheden for at være beskæftiget, omend effekten af at tale dårligt dansk synes at være noget større for kvinder end for mænd. I undersøgelsen anføres dette at kunne være en konsekvens af, at der specielt blandt mændene er en gruppe med ret dårlige sprogmæssige forudsætninger, som alligevel har beskæftigelse. Det gælder bl.a. en del af gæstearbejderne, der kom til Danmark i 1960'erne. Alt i alt har indvandrernes uddannelse og danskkundskaber stor betydning for deres muligheder for at opnå beskæftigelse, omend der endnu mangler en del forskning om de mere præcise sammenhænge. Der er endvidere kun lidt viden om, i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem kvalifikationer og jobkategorien for de etniske minoriteter Mindsteløn, overførselsindkomster og økonomiske incitamenter Som tidligere angivet formår indvandrerne at blive selvstændige i mindst samme omfang som danskere. En forklaring på dette ud fra økonomisk teori kan være, at det er det eneste område på arbejdsmarkedet, hvor det er muligt selv at bestemme sin timeløn og dermed komme til at arbejde til en løn, væsentlig under mindstelønnen, svarende til kvalifikationerne. Mange indvandrere arbejder således mange timer til en lav indkomst. Det gør en del selvstændig danskere også, men indkomsten er betydelig lavere for indvandrerne, jf. Jensen et al. (2001). På den anden side hævdes det ofte, at i hvert fald visse nationaliteter er forsynet med en særlig iværksætterkultur fra hjemlandet. Andelen af selvstændige er specielt høj blandt indvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan. Den hidtidige ganske vist sparsomme forskning peger på, at den væsentligste grund til, at i hvert fald indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan bliver selvstændige, er at de har meget svært ved at få et arbejde som lønmodtager, jf. Jensen et al. (2001) og Rezaei (2002). Som selvstændig har de en lavere indkomst, end hvad de alternativt ville have haft som lønmodtager, men højere end hvad de alternativ ville have modtaget i indkomstoverførsler. Dette indikerer, at et økonomisk rationale kun kan 38 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

39 forklare en række nationaliteters valg af selverhverv med udgangspunkt i en position som modtagere af overførselsindkomster. Der er således ikke nogen økonomisk gevinst ved overgang fra lønmodtager til selverhvervende, tværtimod. Desuden viser statistiske analyser, jf. Rezaei (2002), at indvandrere, der modtager overførselsindkomst som følge af arbejdsløshed har et stort incitament til at etablere sig som selvstændige erhvervsdrivende. Det tyder også på, at mange indvandrere bliver hængende i en relativ dårlig position som selvstændig med en lav indkomst og lang arbejdstid. Alternativt kunne en grund til at starte som selvstændig være at bruge det til at blive kvalificeret til et mere attraktivt arbejde. Men ikke mindst de pågældende nationaliteter synes at være i en fastlåst social situation som selverhvervende. Den ganske vist sparsomme forskning peger således i retning af, at mange indvandrere bliver selvstændige, fordi de ikke kan få arbejde som lønmodtager til de gældende lønninger. Det kræver dog betydelig mere dybtgående forskning, hvis det mere præcist skal kunne siges, hvor store ændringer, der skal til i mindstelønnen evt. i form af en indslusningsløn, hvis et vist antal indvandrere skal kunne få arbejde som lønmodtager og dermed ikke bliver presset til at blive selvstændig med en lav indkomst og lang arbejdstid. Overførselsindkomster under et aktiverings- eller uddannelsesforløb, som afsluttes med et stabilt job, fremmer selvsagt integrationen, jf. afsnit 3.4 for en generel behandling af indvandrernes modtagelse af indkomstoverførsler. På den anden side kan samspillet mellem høje skattesatser og indkomstafhængige passive ydelser (fx. kontanthjælp og arbejdsløsheds-dagpenge) skabe økonomiske arbejdsløshedsfælder, som hæmmer arbejdsmarkedsintegrationen, hvis det privatøkonomiske afkast af at være i job kun er marginalt større eller ligefrem mindre, end hvis man lever af overførselsindkomster, jf. Pedersen (2002). Et væsentligt forhold, som belyses i Schultz-Nielsen (2000a), er de rent økonomiske incitamenter, en indvandrer har til at have/få et job. For beskæftigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse mellem 18 og 59 år beregnes, hvordan man privatøkonomisk er stillet ved at have et job sammenlignet med at være på dag- 39

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job?

Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Oplæg til Integrationstræf -16 Frederik Thuesen Forskningsleder, SFI Anika Liversage Seniorforsker, SFI Procent Yes we (they) can. 90 Beskæftigelsesfrekvens

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteters sundhed s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere