Integrationsforskningen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integrationsforskningen i Danmark"

Transkript

1 Integrationsforskningen i Danmark MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2002

2

3

4 Integrationsforskningen i Danmark Udgiver: Redaktion: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: Akademiet for Migrationsstudier i Danmark Tryk og layout: Glumsø Trykcenter A/S. Forsideillustration: ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på internet på Elektronisk ISBN: Pris: 200,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Postboks København K Tlf.:

5 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1: Sammenfatning Kapitel 2: Integrationsbegrebet Indledning Centrale integrationsbegreber Integration Assimilation Segregering Integration og nationalstat Afrunding og forskningsbehov Kapitel 3: Tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedssituation Arbejdsløsheden Integrationsprocesssen Selvstændig erhvervsdrivende Andengenerationsindvandrere Forklaringer på den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration Uddannelsesmæssige og sproglige kvalifikationer Mindsteløn, overførselsindkomster og økonomiske incitamenter Manglende anvendelse af udenlandsk uddannelse og diskrimination Kvalifikationskrav, arbejdets organisering mv Sociale netværk og holdninger Familiemæssige forhold Virkninger af den arbejdsmarkedspolitiske og sociale indsats Modtagelse af indkomstoverførsler Konklusioner og forskningsbehov

6 Kapitel 4: Uddannelse og sprogkundskaber Uddannelse for 1.-generationsindvandrere Indvandrernes medbragte uddannelse Det samlede uddannelsesniveau Uddannelsesvalg Gymnasial uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Behov for yderligere viden Danskkundskaber Konklusioner og forskningsbehov Kapitel 5: Bosætning og segregering Bosætning og flytninger Boligmæssig opsplitning - udsatte boligområder Hvorfor bo koncentreret? Den boligsociale indsats Konsekvenser af boligmæssig koncentration Hvilken selvstændig betydning kan segregeringen tænkes at have? Hvad viser forskningen? Konklusioner og forskningsbehov Kapitel 6: Etniske minoriteters kontakt til den øvrige befolkning Indledning Danskernes holdninger til indvandrere Etniske minoriteters deltagelse i civilsamfundet Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske processer Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark Behov for ny forskning Kapitel 7: Værdier og normer i kulturmødet Indledning Betydningen af familieformer og -traditioner for integrationsprocesserne Betydningen af religion og religiøsitet for integrationsprocesserne INDHOLDSFORTEGNELSE

7 7.4 Betydningen af sprog og sprogligt bårne kulturformer for integrationsprocesserne Betydningen af andre dimensioner af kulturmødet Behov for ny forskning Kapitel 8: Børn og unge Småbørn (førskolebørn) Sprogstimulering og dagpasning Børneopdragelse Skolebørn Faglige færdigheder i forskningen Trivsel i skolen Kontakt mellem skole og hjem Tosprogede lærere Modersmålsundervisning Undervisningssprog og spredning Private islamiske grundskoler Skolebørns fritid Unge Unges fritid Afrunding - bud på fremtidig forskningsindsats Kapitel 9: Integrations-, sundheds- og socialindsatsen i kommuner og amter Kommunernes indsats efter den ny integrationslov Sundhedssektorens indsats Om børn Om voksne Om tolkning og kulturforskelle Socialsektorens indsats Tilbud til ældre Svagt stillede børn og unge - indsats på dagsbasis Børn og unge anbragt uden for hjemmet Uledsagede flygtningebørn Handicappede børn

8 9.3.6 De allersvageste voksne Sammenfatning vedr. forskningsbehov Konklusioner og politikanbefalinger Kapitel 10: Institutionernes indsats Indledning De forskningsorienterede uddannelsesinstitutioner Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitetscenter Handelshøjskolen i Århus Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Sektorforskningsinstitutterne Socialforskningsinstituttet (SFI) Statens Institut for Folkesundhed (SIF, tidligere DIKE) Amternes og kommunernes forskningsinstitut (AKF) Afdelingen for Byer og Boliger, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Center for Udviklingsforskning (CUF) Konsulentfirmaerne Rockwool Fondens Forskningsenhed COWI CATINÈT Research PLS RAMBØLL Perspektiverende opsamling Kapitel 11: Forskningsbehov Arbejdsmarkedet Effekterne af integrationsindsatsen Uddannelse, danskkundskaber og diskrimination Økonomiske incitamenter og løn Forældrenes betydning for børnenes integration Sociale netværk og rekrutteringsprocesser INDHOLDSFORTEGNELSE

9 Familiemæssige forhold Selvstændige erhvervsdrivende Ændringer i erhvervsstrukturen Uddannelse, sprog og øvrige kvalifikationer Valg af uddannelse Frafald i uddannelsessystemet Sprog Kompetenceafklaring Bosætning og boligmæssig segregering Konsekvenser af den boligmæssige segregering Bosætning Effekten af initiativer til boligmæssig spredning Etniske minoriteters forhold til den øvrige befolkning Den danske befolknings ambivalente holdninger til indvandring og indvandrere Etniske minoriteters politiske deltagelse og medborgerskab Indvandrerorganisationer Medieforbrug og egne nyheds- og kommunikationskanaler Kulturmødet Arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber Religiøs diversitet Sprogets betydning Minoritetsunges integrationsformer Skolen samt børn og unges fritidsaktiviteter Sprogstimulerende tilbud til førskolebørn Minoritetssmåbørn og institutioner Folkeskolens rummelighed Skolen som dannelsesinstitution og indvandrerbørnene Muslimske friskoler Sent ankomne børn Integrations-, sundheds- og socialindsatsen i kommuner og amter Den kommunale integrationsindsats Social- og sundhedssektorens indsats

10 Betydningen af sprog- og kulturforskelle for behandlingen i sundhedssystemet Truede børn Minoritetsfamilier med handicappede børn Litteraturliste Appendiks 1: English Summary INDHOLDSFORTEGNELSE

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26 Kapitel 3: Tilknytning til arbejdsmarkedet I de kommende år vil antal personer i den erhvervsaktive alder falde betydeligt, mens antallet af ældre vil stige med en voksende forsørgerbyrde til følge. Det har i større og større grad rettet opmærksomheden imod muligheden for at fylde hullet i arbejdsstyrken ved, at indvandrerne erhvervsdeltagelse kommer på højde med danskernes. Dvs., at indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet skal vokse betragteligt. I lyset af, at indvandrernes erhvervsdeltagelse faktisk er faldet i de seneste par årtier, er det meget lidt sandsynligt, at det vil ske. Det vil i hvert fald kræve en helt anden arbejdsmarkeds-, uddannelses- og socialpolitisk indsats end den, der er set hidtil. Udfordringen er i de seneste par årtier øget ved, at hele nettostigningen i antallet af indvandrere udgøres af mennesker fra mindre udviklede lande, hvis kulturelle baggrund, kvalifikationer mv. er meget forskellig fra det danske arbejdsmarkedet. Det er særlig vanskeligt for dem at blive integreret på arbejdsmarkedet. Erfaringerne indtil nu peger på risikoen for, at indvandringen bliver en varig belastning for velfærdssamfundet i form af, at forholdsvis mange indvandrere vil skulle forsørges af det offentlige frem for at bidrage til produktionen. I det følgende vil der blive givet et overblik over den forskningsbaserede viden om indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet, barriererne herfor og den eksisterende viden om effekten af forskellige indsatsers virkning med hensyn til at få indvandrerne ind på arbejdsmarkedet, ligesom indvandrernes afhængighed af indkomstoverførsler belyses. Der afsluttes med et uddrag af de politikanbefalinger, som er fremsat med udgangspunkt i forskningsresultaterne, ligesom der peges på de grå og hvide pletter i den forskningsmæssige viden. 26 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

27 3.1 Arbejdsmarkedssituationen Arbejdsløsheden Sammenlignet med udlandet Hvor høj arbejdsløsheden er for indvandrere sammenlignet med den indfødte befolkning kan bruges som et simpelt mål for, hvor godt indvandrerne er integreret på arbejdsmarkedet, når der er taget højde for, at den generelle ledighed kan variere landene imellem. For Danmark er denne ratio for indvandrerne set under ét højere end i hovedparten af de andre OECD-lande i , jf. OECD (2001). Kun fem lande herunder Sverige og Holland ligger dårligere end Danmark. I disse lande samt i Danmark, er arbejdsløsheden over dobbelt så høj for indvandrerne som for den indfødte befolkning. Omvendt er arbejdsløsheden for indvandrere stort set den samme som for indfødte i traditionelle indvandrerlande som Canada, Australien og USA. Der kan være mange forklaringer på, at indvandrerne klarer sig bedre i nogle lande end andre herunder forskelle i indvandrernes alder, oprindelsesland, uddannelsesniveau, erhvervserfaring, sprogkundskaber, opholdslængden mv., ligesom forskelle i landenes lønfleksibilitet, mindstelønnens størrelse, erhvervsstruktur og ændringer heri kan spille en rolle. Tilpasningen til et engelsktalende arbejdsmarked vil også alt andet lige forløbe lettere end et skift til et lille sprogområde som det danske. Endelig kan forskelle i landenes integrationsindsats have betydning. Simple sammenligninger af arbejdsløshedsprocenter kan dog ikke sige noget om effektiviteten heraf. Det vil kræve langt mere avancerede analyser, hvor der tages højde for betydningen af ovennævnte forskelle i indvandrernes forudsætninger, landenes erhvervsstruktur mv. Sådanne analyser findes ikke i dag, men de vil rigtigt gennemført kunne give et væsentligt bidrag til at udpege de lande, hvis aktiveringsindsats der kan være grund til at drage nytte af ved tilrettelæggelsen af den danske indsats. Arbejdsmarkedssituationen er generelt meget forskellig for mænd og kvinder. Går man dybere ned i OECD-tallene viser der sig da også en markant forskel med 27

28 hensyn til, hvordan indvandrermænd og -kvinder klarer sig i forhold til den øvrige befolkning, jf. figur KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

29 Figur 3.1: Arbejdsløshedsprocenten for indvandrere divideret med arbejdsløsheden for den indfødte befolkning, gennemsnit Mænd: 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Ungarn Australien Tjekkiet Spanien UK Østrig Tyskland Luxenbourg Sverige Belgien Schweiz Italien Canada USA Irland Slovakiet Norge Grækenland Frankrig Finland Portugal Danmark Holland Kvinder: 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Spanien Tjekkiet Italien Australien USA Danmark UK Frankrig Portugal Belgien Sverige Slovakiet Ungarn Grækenland Norge Canada Tyskland Irland Luxembourg Østrig Finland Holland Schweiz Kilde: OECD,

30 Selvom indvandrerkvinder er mere arbejdsløse end mænd i de fleste lande, klarer kvinderne sig relativt bedst, når der sammenlignes med de indfødte kvinder. I Schweiz og Holland, hvor indvandrermænd klarer sig relativ dårligst, er arbejdsløsheden 3½ gange så høj. I de lande, hvor indvandrerkvinderne klarer sig dårligst, er forholdet kun ca. 2 3/4, jf. figur 3.1. Tallene er bl.a. præget af de meget store forskelle i kvindernes erhvervsdeltagelse landene imellem, men der mangler en mere dybtgående viden om, hvorfor arbejdsløsheden for indvandrerkvinder er forholdsvis lavere end for mænd. Opdelingen af tallene på køn betyder, at det generelle resultat for Danmark nuanceres. Arbejdsløsheden for danske indvandrermænd er således meget høj sammenlignet med indfødte mænd, mens den relative arbejdsløshed for indvandrerkvinderne er højere i en lang række europæiske lande, og indvandrerkvindernes relative arbejdsløshed for Danmark ligger kun marginalt højere end i Australien, Canada og USA. Danmark Vendes blikket igen udelukkende mod Danmark kan det konstateres, at baggrunden for den væsentlig højere arbejdsløshed for indvandrere sammenlignet med danskere er, at de har en højere arbejdsløshedsrisiko, de er arbejdsløse i længere tid af gangen, og når de får et arbejde, er det for en kortere periode, jf. Hummelgaard et al. (1995). Indvandrerne har således sværere ved at få et stabilt job som udgang på arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden højde giver endda et forholdsvis positiv billede arbejdsmarkedssituationen for indvandrerne. Mere end to en halv gange så mange indvandrere er således uden for arbejdsmarkedet (hverken i beskæftigelse eller tilmeldt arbejdsformidlingen som jobsøgende (arbejdsløse)) sammenlignet med danskere, jf. figur 3.2. Særlig mange kvinder er uden for, ligesom der er store nationalitetsmæssige forskelle. Flest somalier (85,5 pct.) har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, mens det kun drejer sig om godt en tredjedel af indvandrerne fra Thailand. 30 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

31 Figur 3.2: Andel af indvandrere og flygtninge fra mindre udviklede lande, der er uden for arbejdsmarkedet (ikke i beskæftigelse), årige, Irak Marokko Pakistan Vietnam Thailand Danmark Somalia Libanon Iran Tyrkiet Sri Lanka Alle indv. Mænd Kvinder I alt Kilde: AKF's forløbsregistre for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10% af hele befolkningen, mens et andet omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark. Note: Danmarks Statistiks socioøkonomiske opdeling, hvor befolkningen inddeles efter den væsentligste aktivitet i året (beskæftigelse, arbejdsløshed, uden for arbejdsstyrken), er anvendt. Kun mindre udviklede lande er medtaget, hvoraf de ti lande, hvor der er flest indvandrere fra, er vist i figuren. Gruppen alle indvandrere medtager også indvandrere fra andre lande. For indvandrere fra de mindre udviklede lande set under ét er godt 45 pct. uden for arbejdsmarkedet, hvilket er næsten dobbelt så mange som for danskere. Også i en international sammenhæng er der forholdsvis mange uden for arbejdsmarkedet i Danmark, jf. OECD (2001). Der er store forskelle i tallene opdelt på nationalitet og køn. Over 56% af kvinder er udenfor arbejdsmarkedet, mens tallet er godt en tredjedel for mænd. Over 80 31

32 pct. af indvandrerne fra Somalia er uden for, mens det er godt en tredjedel af indvandrerne fra Sri Lanka. Schmidt og Jakobsen (2000) konstaterer, at kønsforskellene med hensyn til den andel, der er i beskæftigelse, er udvidet markant i perioden 1987 til 1999 for en årgang yngre indvandrere fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Det anføres i rapporten, at da de økonomiske konjunkturer er væsentlig bedre i 1999 end den var i 1987, må resultatet bero på giftermål, børnefødsler og kulturforskelle, ligesom der kan være tale om mulige økonomiske incitamentsproblemer, jf. herom senere. En forklaring kan også være, at forholdsvis flere mænd er ansat i konjunkturfølsomme erhverv, og derfor har haft en særlig gavn af højkonjunkturen, hvilket undersøgelsen ikke går ned i Integrationsprocessen For både flygtninge og indvandrere falder risikoen for at blive ramt af arbejdsløshed med det antal år, som de har opholdt sig i Danmark. Nedgangen i forhold til opholdstid er mere udtalt for flygtninge end for indvandrere og varierer ganske meget mellem forskellige nationaliteter, jf. Hummelgaard et al. (1995). Det er iøjnefaldende, at det fra primo/medio 1980erne varer stadig flere år efter ankomsttidspunktet til Danmark, før et givet niveau for erhvervsdeltagelsen bliver nået, jf. Schultz-Nielsen (2000a). Det samme resultat viste en sammenlignende analyse af Danmark og Sverige frem til, jf. Rosholm et al. (2000) samt undersøgelser udelukkende med fokus på Sverige, jf. Ekberg og Gustafsson (1995) og Scott (1999). I udlandet undersøges integrationsprocessen ofte ved at se på, hvor hurtigt indvandrerne opnår samme lønninger (lønassimilation) som den indfødte befolkning, når der er taget højde for forskelle i kvalifikationer mv. For Danmark viser Husted et al. (2001) og Nielsen et al. (2001) for mandlige indvandrere, at hovedbarrieren på det danske arbejdsmarkedet er at få et arbejde og akkumulere erhvervserfaring mere end at få den relevante løn, når beskæftigelse er opnået. Dette resultat skal ikke mindst ses i lyset af det danske arbejdsmarkeds høje organisationsgrad. 32 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

33 Der er store forskelle i integrationsprocessen mellem forskellige grupper af indvandrere. På den ene side tegner Husted et al. (2001) et forholdsvis optimistisk billede af beskæftigelsesassimilationen for yngre indvandrere og flygtninge. På den anden side peges der på en stor variation i forhold til oprindelseslande og på assimilationsproblemer med hensyn til både beskæftigelse og løn for de lidt ældre indvandrere og flygtninge Selvstændig erhvervsdrivende Indvandrere fra mindre udviklede lande formår at være selvstændige erhvervsdrivende i lidt større omfang end danskere, når andelen af selvstændige beregnes i forhold til alle i den erhvervsaktive alder, jf. figur 3.3. Andelen af selvstændige er særlig høj blandt indvandrere fra Iran og Pakistan, mens omvendt kun få fra Sri Lanka og Somalia er selvstændige. Branchemæssigt er der i stort omfang tale om virksomheder inden for detailhandel og restauration, jf. Rezaei (2002). 33

34 Figur 3.3: Andel selvstændige erhvervsdrivende fordelt efter oprindelsesland sammenlignet med danskere, årige, Pakistan Tyrkiet Thailand Marokko Somalia Danmark Iran Vietnam Libanon Irak Sri Lanka Alle indv. Kilde: AKFs forløbsregistre for sociale processer og boligforhold baseret på registre i Danmarks Statistik. Ét af forløbsregistrene omfatter 10% af hele befolkningen, mens et andet omfatter alle efterkommere og indvandrere i Danmark. Note: Danmarks Statistiks socioøkonomiske opdeling, hvor befolkningen inddeles efter den væsentligste aktivitet i året (beskæftigelse (lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende), arbejdsløshed, uden for arbejdsstyrken), er anvendt. Kun mindre udviklede lande er medtaget, hvoraf de ti lande, hvor der er flest indvandrere fra, er vist i figuren. Gruppen alle indvandrere medtager også indvandrere fra andre lande. Før 1980 var der kun få indvandrervirksomheder, men allerede omkring 1990 startede indvandrere i gennemsnit flere virksomheder end danskere, og i løbet af 1990'erne er udviklingen taget yderligere til. De indvandrerejede virksomheder er i hele den vestlige verden kendetegnet ved en koncentration i bestemte brancher især inden for servicesektoren, jf. Rezaei (2002) for en omfattende oversigt over den internationale litteratur. Der er tale om små enkeltmandsvirksomheder eller familieejede enheder. Ser man på Danmark i forhold til andre vestlige lande er 34 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

35 branchekoncentrationen endnu mere udtalt, idet der næsten udelukkende er tale om virksomheder inden for servicesektoren og næsten ingen indenfor produktion. Blandt indvandrervirksomheder er der en tendens til at organisere sig i såkaldte etniske enklaver, forstået som netværk af virksomheder, der er bundet sammen via ejernes etniske baggrund og/eller ved, at deres produkter og ydelser er etniske. Dvs, at de er knyttet til oprindelseslandet og rettet mod etniske minoriteters forbrug i indvandringslandet. Den ekstreme form for enklavedannelse findes bl.a. i USA i form af bestemte bykvarterer, hvor både det sociale og økonomiske liv domineres af en bestemt etnisk gruppe, fx. Chinatown i New York. Der mangler især mere viden om, hvorvidt indvandrervirksomheder kun vil få udbredelse i marginale erhvervsområder, eller om de efterhånden også kan brede sig til højteknologiske og mere kapitalkrævende brancher, samt hvilke forudsætninger der i givet fald skal være til stede, for at det vil kunne ske? I dag synes en stor del af de selvstændige indvandrere at blive fastlåst i en situation med lang arbejdstid og lav indkomst. Det vil være væsentligt at få undersøgt, hvilke barrierer der eksisterer for, at en situation som selvstændig erhvervsdrivende i højere grad kan blive indgangen til at blive fuldt ud integreret på arbejdsmarkedet enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende med en arbejdstid og indkomst, der tilnærmes danskernes. En ph.d.-stipendiat ved Handelshøjskolen i Aarhus og AKF vil berøre den jobmæssige mobilitet med særlig henblik på selvstændige erhvervsdrivende Andengenerationsindvandrere I Hummelgaard et al. (2002) rapporteres undersøgelser af overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet for 2.-generationsindvandrere/efterkommere. Det er en særdeles relevant gruppe i relation til arbejdsmarkedet både i lyset af det forestående demografisk betingede fald i arbejdsstyrken og det forhold, at 2.- generationsindvandrerne er langt den hurtigst voksende gruppe i befolkningen. Bliver de integreret på arbejdsmarkedet vil de i væsentlig omfang kunne bidrage til at reducere de kommende årtiers stigning i forsørgerbyrden. Det er derfor bekymrende, at efterkommerne i dag klarer sig betydelig dårlige end danske unge. For mænd er arbejdsløsheden 2½ gange så høj som for danskere, og for kvindeli- 35

36 ge efterkommere er arbejdsløsheden dobbelt så høj. Den højere arbejdsløshed afspejler, at efterkommerne på flere områder klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet. For det første må de vente længere tid på at få et arbejde efter afsluttet uddannelse end danske unge. For det andet har efterkommerne deres arbejde i kortere tid. Og for det tredje er det også væsentlig sværere for dem at komme i job igen, hvis de først er blevet ramt af arbejdsløshed, jf. Hummelgaard et al. (1998b). Alt i alt er andengenerationsindvandrerne arbejdsløse i 20 procent længere tid end danske unge. En surveyundersøgelse, jf. Mehlbye et al. (2000a), viser, at allerede i folkeskolen er unge indvandrere, herunder andengenerationsindvandrere, oftere bekymret for arbejdsløshed end danske unge, og flere unge indvandrere forventer, at de vil være arbejdsløse som 25-årige, mens de danske unge i højere grad forventer, at de fortsat er under uddannelse. Allerede i folkeskolen synes de unge indvandrere altså at forvente, at de vil få det sværere end deres danske kammerater, når de senere skal ud på arbejdsmarkedet. I Hummelgaard et al. (2002) undersøges specielt betydningen af den sociale arv for, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet, jf. en uddybende behandling af social arv i kapitel 4. Det viser sig, at den største betydning af den sociale arv for ventetiden for at få et arbejde synes at være indirekte via betydningen af den sociale arv for uddannelsesvalget. Er efterkommerne først kommet ind på arbejdsmarkedet, har den sociale arv en ringe direkte betydning for, hvordan de klarer sig. Der er behov for yderligere forskning vedrørende samspillet mellem generationerne med henblik på at iværksætte initiativer, der kan fremme børnenes integration på arbejdsmarkedet. I Hummelgaard et al. (2002) blev der forsøgt at afdække nogle mere detaljerede sammenhæng mellem forældrebaggrund, etnisk tilhørsforhold og børnenes jobmuligheder. Analyserne gav dog ikke nogen entydige resultater, men når flere efterkommere er kommet ind på arbejdsmarkedet i løbet af få år vurderes der at være god basis for at få et udbytte af sådanne ana- 36 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

37 lyser. I AMIDs arbejdsmarkedsprojekt overvejes at undersøge udvalgte aspekter af betydningen af den sociale arv om 2-3 år. 3.2 Forklaringer på den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration Forskningsresultaterne er forholdsvis sporadiske og upræcise med hensyn til at pege på årsagerne til den manglende arbejdsmarkedsmæssige integration. Her omtales de væsentligste resultater og hypoteser Uddannelsesmæssige og sproglige kvalifikationer Uddannelse har generelt stor betydning for, om indvandrerne bliver integreret på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af kapitel 4, har såvel 1.- som 2.- generationsindvandrere i betydelig mindre omfang en erhvervskompetencegivende uddannelse end danskere. Hovedproblemer et, at det er en langt mindre andel, som har en erhvervsfaglig uddannelse, mens forholdsvis mange har en videregående uddannelse. Modsvarende har forholdsvis mange 1.- generationsindvandrere kun en kort grundskoleuddannelse. Ét af de vigtigste resultater i Hummelgaard et al. (2002) er, at det igen understreges, hvor vigtigt en erhvervskompetencegivende uddannelse er for den arbejdsmarkedsmæssige integration. Uddannelse afkorter ventetiden til det første job. Dog er denne effekt endnu stærkere for unge danskere, hvilket tyder på forekomst af diskrimination ved overgang til arbejdsmarkedet. Ud over diskrimination kan for kvinderne også forhold på hjemmefronten spille væsentligt ind i form af en anden prioritering mellem at passe hjemmet og udearbejde. Samtidigt viser det sig imidlertid, at uddannelse øger længden af den første beskæftigelsesperiode mere for 2.-generationsindvandrerne end for unge danskere, givet at man får et job. Selvom billedet af uddannelsens betydning modificeres af forekomsten af diskrimination, understreger analysen betydningen af, at der også findes økonomiske incitamenter til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor bekymrende, at Husted et al. (2000) finder et lavere økonomisk afkast til uddannelse taget i Danmark for indvandrere sammenlignet med danskere. 37

38 At danskkundskaberne også spiller en central rolle for den arbejdsmarkedsmæssige integration hersker der ikke nogen tvivl om, jf. fx. Schultz-Nielsen (2000b). For både mænd og kvinder gælder, at gode danskkundskaber øger sandsynligheden for at være beskæftiget, omend effekten af at tale dårligt dansk synes at være noget større for kvinder end for mænd. I undersøgelsen anføres dette at kunne være en konsekvens af, at der specielt blandt mændene er en gruppe med ret dårlige sprogmæssige forudsætninger, som alligevel har beskæftigelse. Det gælder bl.a. en del af gæstearbejderne, der kom til Danmark i 1960'erne. Alt i alt har indvandrernes uddannelse og danskkundskaber stor betydning for deres muligheder for at opnå beskæftigelse, omend der endnu mangler en del forskning om de mere præcise sammenhænge. Der er endvidere kun lidt viden om, i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem kvalifikationer og jobkategorien for de etniske minoriteter Mindsteløn, overførselsindkomster og økonomiske incitamenter Som tidligere angivet formår indvandrerne at blive selvstændige i mindst samme omfang som danskere. En forklaring på dette ud fra økonomisk teori kan være, at det er det eneste område på arbejdsmarkedet, hvor det er muligt selv at bestemme sin timeløn og dermed komme til at arbejde til en løn, væsentlig under mindstelønnen, svarende til kvalifikationerne. Mange indvandrere arbejder således mange timer til en lav indkomst. Det gør en del selvstændig danskere også, men indkomsten er betydelig lavere for indvandrerne, jf. Jensen et al. (2001). På den anden side hævdes det ofte, at i hvert fald visse nationaliteter er forsynet med en særlig iværksætterkultur fra hjemlandet. Andelen af selvstændige er specielt høj blandt indvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan. Den hidtidige ganske vist sparsomme forskning peger på, at den væsentligste grund til, at i hvert fald indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan bliver selvstændige, er at de har meget svært ved at få et arbejde som lønmodtager, jf. Jensen et al. (2001) og Rezaei (2002). Som selvstændig har de en lavere indkomst, end hvad de alternativt ville have haft som lønmodtager, men højere end hvad de alternativ ville have modtaget i indkomstoverførsler. Dette indikerer, at et økonomisk rationale kun kan 38 KAPITEL 3: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKE- DET

39 forklare en række nationaliteters valg af selverhverv med udgangspunkt i en position som modtagere af overførselsindkomster. Der er således ikke nogen økonomisk gevinst ved overgang fra lønmodtager til selverhvervende, tværtimod. Desuden viser statistiske analyser, jf. Rezaei (2002), at indvandrere, der modtager overførselsindkomst som følge af arbejdsløshed har et stort incitament til at etablere sig som selvstændige erhvervsdrivende. Det tyder også på, at mange indvandrere bliver hængende i en relativ dårlig position som selvstændig med en lav indkomst og lang arbejdstid. Alternativt kunne en grund til at starte som selvstændig være at bruge det til at blive kvalificeret til et mere attraktivt arbejde. Men ikke mindst de pågældende nationaliteter synes at være i en fastlåst social situation som selverhvervende. Den ganske vist sparsomme forskning peger således i retning af, at mange indvandrere bliver selvstændige, fordi de ikke kan få arbejde som lønmodtager til de gældende lønninger. Det kræver dog betydelig mere dybtgående forskning, hvis det mere præcist skal kunne siges, hvor store ændringer, der skal til i mindstelønnen evt. i form af en indslusningsløn, hvis et vist antal indvandrere skal kunne få arbejde som lønmodtager og dermed ikke bliver presset til at blive selvstændig med en lav indkomst og lang arbejdstid. Overførselsindkomster under et aktiverings- eller uddannelsesforløb, som afsluttes med et stabilt job, fremmer selvsagt integrationen, jf. afsnit 3.4 for en generel behandling af indvandrernes modtagelse af indkomstoverførsler. På den anden side kan samspillet mellem høje skattesatser og indkomstafhængige passive ydelser (fx. kontanthjælp og arbejdsløsheds-dagpenge) skabe økonomiske arbejdsløshedsfælder, som hæmmer arbejdsmarkedsintegrationen, hvis det privatøkonomiske afkast af at være i job kun er marginalt større eller ligefrem mindre, end hvis man lever af overførselsindkomster, jf. Pedersen (2002). Et væsentligt forhold, som belyses i Schultz-Nielsen (2000a), er de rent økonomiske incitamenter, en indvandrer har til at have/få et job. For beskæftigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse mellem 18 og 59 år beregnes, hvordan man privatøkonomisk er stillet ved at have et job sammenlignet med at være på dag- 39

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

AMID Working Paper Series 7/2002

AMID Working Paper Series 7/2002 AMID Working Paper Series 7/2002 Arbejdsmarkedsintegration, arbejdsmarkedspolitik og overførselsindkomster forskningsmæssig viden om immigration fra mindre udviklede lande siden 1980. 1 Peder J. Pedersen

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere