Strategisk rammekontrakt
|
|
- Mia Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategisk rammekontrakt Danmarks Medie og Journalisthøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. t! DANMARKS MEDIE OG JOURNALISTHØJSKOLE DANISH SCHOOL OF MEDIA AND JOURNALISM Uddannelses- og Forskningsministeriet Købehavn Q q Ib - o J København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand Llsbeth Knudsen Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers
2 Strategisk rammekontrakt Den strategiske rammekontrakt indeholder strategiske mål for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles kerneopgaver. Status og varighed Den strategiske rammekontrakt er gældende fra 1. januar 2018 til 31. december Såvel institutionen som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i kontrakten. Ændringer i kontrakten forudsætter enighed mellem bestyrelsen og ministeren. Afrapportering og opfølgning på målopfyldelse Institutionen afleverer en årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Statusredegørelsen skal indeholde en overordnet vurdering af perspektiverne for målopfyldelse med dokumentation for udviklingen i de fastsatte indikatorer. Statusredegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse for gennemførte understøttende indsatser for målopfyldelse samt en ajourført fremadrettet handlingsplan, der synliggør institutionens grundlag for at realisere målene. For hvert strategisk mål er fastsat indikatorer med tilhørende specifikke datakilder. Identificeres der i kontraktperioden nye relevante datakilder, der kan belyse udviklingen for en konkret indikator, kan disse erstatte eller supplere datakilder i kontrakten. Anvendelse af nye datakilder i rammekontrakten forudsætter enighed. 2
3 Ved kontraktens udløb opgør institutionen den endelige opfyldelse for hvert af de strategiske mål. Det sker på baggrund af en redegørelse for udviklingen i hver af de fastsatte indikatorer i den strategiske rammekontrakt, herunder beskrivelse af de understøttende indsatser i kontraktperioden. Med udgangspunkt i institutionens opgørelse foretager ministeriet en vurdering af den samlede målopfyldelse af rammekontrakten. Strategiske mål i rammekontrakten Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles overordnede strategiske mål er Bedre kommunikation til gavn for hele samfundet. Det ønsker højskolen at opnå ved at skabe SAMMENHÆNG, skabe VÆRDI og være MARKANTE. Højskolen skal skabe sammenhæng mellem de mange, der vil og kan udvikle medieverdenen, og mellem de mange forskellige fagligheder og discipliner, der smelter sammen og påvirker hinanden. Højskolen skaber værdi ved at uddanne, efteruddanne, udvikle, forske og samarbejde på måder, der skaber værdi for de involverede parter, medieverdenen og samfundet, og sådan at det sikrer et robust, fremtidssikret og anerkendt grundlag for højskolens virke. Højskolen skal være synlig og markere sig på egne, studerendes, kursisters, samarbejdspartneres, medieverdenens og samfundets vegne - både nationalt og internationalt. Det skal være tydeligt, hvad højskolen står for, hvilken værdi højskolen leverer, og hvordan god kommunikation bevæger verden. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er den eneste professionshøjskole i Danmark, der har alle de uddannelser, medie- og kommunikationsverdenen har brug for. Højskolen har en tæt tilknytning til aftagerne og en lang tradition for praksisnær uddannelse. Højskolen udfordres af, at medie- og kommunikationsbranchen forandres med meget stor hast i disse årtier. Overalt i aftagerbrancherne foregår en intensiv jagt på nye måder at forstå og anvende teknologiske og sociologiske ændringer i produktion og distribution af medieindhold, nye platforme, nye forretningsmodeller osv. Faggrænser udviskes, aftagerne efterspørger større og større tværfaglighed samtidig med en fastholdelse af den stærke grundfaglighed, og arbejdsmarkedet i branchen præges i stigende grad af freelance- og projektansættelser. Det sætter store krav til dimittendernes evne til at bringe deres kompetencer i spil i nye sammenhænge og til evnen til at udvikle og skabe nye muligheder. På den baggrund er det højskolens opgave at skabe et motiverende og inspirerende undervisnings- og studiemiljø, at have øje for morgendagens kompetencebehov og være med til at udvikle professionen og kompetencerne i hele medie- og kommunikationsbranchen. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vil i kontraktperioden arbejde med følgende strategiske mål for kerneopgaverne: - Strategisk mål 1: Dimittender med relevante og efterspurgte kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. 3
4 - Strategisk mål 2: Motiverede og engagerede studerende og kursister, der oplever et stort læringsudbytte og en høj grad af studieglæde. - Strategisk mål 3: Udvikling og omsætning af ny viden og praksis til kompetence og professionsudvikling. 4
5 Strategisk mål 1 Dimittender med relevante og efterspurgte kompetencer til fremtidens arbejdsmarked Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal uddanne til fremtidens arbejdsmarked. Dimittenderne skal opleve, at deres uddannelse ruster dem til job, og at deres kompetencer er relevante og efterspurgte. Højskolen skal sikre, at uddannelserne er tilpasset morgendagens behov, og at dimittenderne kommer i arbejde på baggrund af de kompetencer og færdigheder, de har fået på studiet. Motivation og ambition for målet Højskolen har en strategisk målsætning om, at de studerende oven i en stærk grund- og tværfaglighed får evnerne til at levere værdi på arbejdsmarkedet fra dag ét. Højskolen skal løbende tilpasse uddannelserne, så de møder morgendagens behov og sikre, at dimittenderne kommer i job på bagrund af de færdigheder og kompetencer, som de har fået på deres studie. Flere tilkendegivelser og analyser viser, at aftagerne i høj grad efterlyser dimittender, der både er stærke i deres faglighed, men samtidig er vant til at arbejde projektorienteret sammen med andre fagligheder og at sætte deres faglige kompetencer i spil i andre sammenhænge. En analyse fra 2017 af, hvor højskolens dimittender får job og på baggrund af hvilke kompetencer, peger på, at højskolen er midt i en udvikling, hvor faggrænserne udviskes, og hvor størstedelen af de jobs, dimittenderne kommer ud i, ikke eksisterer i dag. Kreativitet, kritisk tænkning og problemløsning bliver de mest efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet. Højskolen skal derfor have endnu mere fokus på virksomhedsforståelse, digitalisering, innovation, forretningsforståelse, soft skills (tværfagligt arbejde), kreativitet og originalitet. Højskolens dimittender skal opleve, at deres kompetencer er efterspurgte og har rustet dem til job. Højskolens ambition er, at den samlede ledighed skal ligge på niveau eller under det aktuelle landsgennemsnit for ledighed på de videregående uddannelser. Grundlag for vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldelsen indgår den afsluttende statusredegørelse, der jf. ovenfor omfatter dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer samt redegørelse for gennemførte understøttende aktiviteter. Ledighedsgrad for dimittender - Ledighed i kvartal efter dimission (12,3 pct. 2014, UFMs nøgletal for ledighed). Dimittendernes vurdering af relevante og efterspurgte kompetencer - Der er overensstemmelse mellem det, jeg har lært på min uddannelse og de kompetencer der efterspørges af min nuværende eller seneste arbejdsgiver. (3,6 i 2016, Spørgeskemaundersøgelse indsamlet til Uddannelseszoom, UFM). - Min uddannelse har rustet mig til mit nuværende eller seneste job. (4,0 i 2016, Spørgeskemaundersøgelse indsamlet til Uddannelseszoom, UFM). 5
6 Strategisk mål 2 Motiverede og engagerede studerende og kursister, der oplever et stort læringsudbytte og en høj grad af studieglæde Højskolen ønsker studerende, der er motiverede, har en høj grad af studieglæde og som bruger deres tid fuldt ud på studiet. Højskolen ønsker, at både studerende og kursister fortsat har et højt læringsudbytte. Højskolen vil derfor have endnu større fokus på eksperimenter og initiativer, der øger studieintensitet og på at udvikle nye læringsformer, der også i fremtiden motiverer og inspirerer studerende og kursister, og som i højere grad imødekommer efterspørgslen efter øget fleksibilitet. Motivation og ambition for målet Højskolen har en strategisk målsætning om, at der er et kreativt og inspirerende studie- og undervisningsmiljø, der understøtter innovation og nysgerrighed. Uddannelse og efteruddannelse skal ske i konstant praksisnærhed gennem opgaver og projekter fra virkelighedens verden samt med tæt kontakt mellem undervisere og studerende/kursister. Højskolen ønsker samtidig en åben, netværksbaseret kultur, hvor struktur og dialog styrkes internt såvel som eksternt. Højskolen er kommet langt i forhold til at bruge digitale læringsteknologier. Mange uddannelsesforløb inddrager e-læring i forskellige grader og på nogle uddannelser er hele moduler udbudt som e-læringsforløb. Men der er behov for at få anvendelsen af digital læring bredt systematisk ud på uddannelserne og på flere kurser og efteruddannelsesforløb. Højskolen ønsker at udvikle de digitale muligheder til at frigøre medarbejdernes ressourcer med henblik på at skabe nye aktiviteter og undervisning. Højskolen ønsker, at brugen af digitale læringsteknologier kan understøtte udviklingen af pædagogik og didaktik samt imødekomme de studerendes og kursisternes efterspørgsel efter øget fleksibilitet og dermed give mulighed for, at endnu flere uafhængig af tid og sted har mulighed for at udvikle både sig selv og højskolen. Alle uddannelser skal derfor på sigt indeholde digitale læringsformer, og digitale aktiviteter skal være en større del af efter- og videreuddannelserne. Nye undervisningsmetoder skal ikke alene ske som følge af digitalisering, men også ved at den traditionelle undervisning i højere grad erstattes af forløb, hvor studerende og eksterne aktører mødes for at undersøge, udvikle og skabe nye løsninger sammen. Alle uddannelser har i dag praksisnære opgaver i undervisningen og en tæt tilknytning til aftagerne både gennem disse og gennem praktikforløb. Højskolen ønsker at styrke og udvikle disse relationer ved at integrere udviklings- og forskningsprojekter i undervisningen som ECTS-givende forløb. Højskolens studerende har generelt set en høj grad af studieglæde og et stort læringsudbytte. I studiemiljøundersøgelsen fra 2015 foretaget af ENNOVA på tværs af alle professionshøjskolerne, ligger studieglæde på 71 point og udbyttet på 70 point ud af 100 mulige. De studerendes evalueringer af undervisningsforløb, som foretages efter alle forløb, viser også, at læringsudbyttet vurderes højt på alle forløb. I perioden efterår 2016 til forår 2017 lå den samlede score for grunduddannelserne på 4,0, på en skala fra 1-5. Højskolen ønsker at opretholde eller forbedre de studerendes oplevelse af både studieglæde og læringsudbytte. I forhold til studieintensiteten er alle forløb tilrettelagt som fuldtidsstudier. De studerendes egen vurdering af deres indsats viser, at der i 2015 i studiemiljøundersøgelsen var 74 % af de 6
7 studerende, der svarede, at de brugte 35 timer om ugen eller mere på deres studie. En intern undersøgelse af studieintensiteten i november 2017 viste en noget ujævn fordeling af timeforbruget på de enkelte uddannelser. 4 uddannelser (TVM, MPL, Kommunikation og Journalistik) lå således under årsnormen for et fuldtidsstudie på mellem 1500 og 1800, jf. Danmarks Evalueringsinstituts rapport Styrk de studerendes udbytte. Højskolen ønsker at arbejde målrettet på, at alle uddannelser er fuldtidsstudier, både ved konkrete indsatser, men også ved at bidrage med mere valide data til opgørelsen af dette. Grundlag for vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldelsen indgår den afsluttende statusredegørelse, der jf. ovenfor omfatter dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer samt redegørelse for gennemførte understøttende aktiviteter. De studerendes vurdering af læringsudbytte og studieglæde - Studieglæde (71 point i 2015, studiemiljøundersøgelse, Ennova (skala 1-100), forventes gentaget i 2018 og 2021). - Udbytte (70 point i 2015, Studiemiljøundersøgelse, Ennova (skala 1-100), forventes gentaget i 2018 og 2021). De studerendes angivelse af deres studieintensitet - Måling af de studerendes vurdering af tidsforbrug på undervisning og forberedelse. (Baseline foreligger i 2018; Spørgeskemaundersøgelse indsamlet til Uddannelseszoom, UFM). Strategisk mål 3 Udvikling og omsætning af ny viden og praksis til kompetence og professionsudvikling Højskolen ønsker at skabe rammerne for, at interne og eksterne aktører kan udvikle og skabe ny viden, der kan udvikle undervisningen og omsættes til ny praksis og nye løsninger i kommunikations- og medieverdenen. Viden og ressourcer skal udveksles på tværs internt og eksternt, både i forhold til udviklings- og forskningsaktiviteter, men også i den daglige undervisning. Højskolens efter- og videreuddannelse skal være præget af større kommerciel professionalisme og et udbud, der konstant matcher branchens behov. Motivation og ambition for målet Højskolen har en strategisk målsætning om at medvirke til udviklingsprojekter, der involverer mange partnere (fx studerende, medarbejdere, virksomheder, organisationer og andre uddannelsesinstitutioner), omfatter vigtige aktører i forhold til udviklingen af medieverdenen og/eller adresserer væsentlige problemstillinger for medieverdenen og samfundet, prioriteres over forskning og udvikling på nicheområder. Med forandringshastigheden i medie- og kommunikationsbranchen kan de nye udfordringer ikke løses gennem deduktiv analyse og langsigtet planlægning, men kun gennem handlingsorienteret eksperimenteren, brug af betamodeller og lignende tilgange. Med udgangspunkt i de to Maker Spaces skabes læring på forkant med den udvikling, der er i gang og bidrager til udviklingen fra netop de generationer, der bliver de nye løsningers brugere og videreudviklere. 7
8 Højskolen ønsker, at interne og eksterne aktører i fællesskab skal udvikle og skabe nye løsninger og metoder, der kan udvikle uddannelserne, branchen og professionerne. Højskolen ønsker at styrke forsknings- og udviklingsaktiviteter med eksterne, at mindst halvdelen af underviserene 1 er involveret i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter, og at de studerende i endnu højere grad deltager i disse. På efter- og videreuddannelsesområdet har højskolen en ambition om at gøre folk bedre til deres arbejde. På kort sigt hos de kendte aftagere og på langt sigt hos nye målgrupper. Højskolens seneste markedsanalyse viser et øget behov for udvikling af efter- og videreuddannelsesforløb inden for det digitale, kommunikation og evnen til at tænke kreativt, kritisk og innovativt. Højskolen ønsker på baggrund af fagligheder og viden at være en naturlig samarbejdspartner for alle, der allerede arbejder med kommunikation eller gerne vil have kommunikationsfaglige kompetencer. På sigt skal højskolen også kunne efteruddanne i fremtidens kompetencer: Kreativitet, kritisk tænkning og problemløsning. Højskolen ønsker at styrke kursisternes læringsudbytte og opnåede kompetencer efter deltagelse i efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Det er derudover ambitionen, at efter- og videreuddannelsesaktiviteter har en større grad af kommerciel professionalisme og et udbud, der konstant matcher branchens behov. Grundlag for vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldelsen indgår den afsluttende statusredegørelse, der jf. ovenfor omfatter dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer samt redegørelse for gennemførte understøttende aktiviteter. Udveksling af ressourcer på tværs og udvikling af ny viden - Antallet af projekter i samarbejde med eksterne. (4 forskningsprojekter med ekstern finansiering i 2017, Data fra UC Viden). Involvering af undervisere i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter. - Antallet af undervisere involveret i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter. (47 ud af 78 undervisere, svarende til 60 pct. i 2017, Data fra UC Viden). De studerendes involvering i forsknings- og udviklingsprojekter - Antallet af projekter med involvering af studerende. (12 projekter i 2017, Årsrapporten fra Forskning og Viden, DMJX). Kursisternes vurdering af efter- og videreuddannelsesaktiviteterne - Kursisternes tilfredshed med tilrettelæggelse og gennemførelse af kurset. (skala 1-5 fra helt enig til helt uenig), (4,0, 2017, Evalueringer af undervisningen, DMJX). - Kursisternes tilfredshed med forløbenes udbytte. (skala 1-5 fra helt enig til helt uenig) (4,0, 2017, Evalueringer af undervisningen, DMJX). - Kursisternes vurdering af opnåede relevante kompetencer. (skala 1-5 fra helt enig til helt uenig) (4,2, 2017, Evalueringer af undervisningen, DMJX). 1 Undervisere omfatter adjunkter, lektorer, fagmedarbejdere og forskere alle de stillingskategorier, der på højskolen har en undervisningsforpligtelse inklusiv de medarbejdere, der er ansat før indførelse af den nye stillingsstruktur. 8
Strategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereå Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Jesper Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. 3. juli 2018 København København den 5. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand
Læs mereStrategisk rammekontrakt
FoU-basering som en del af basis for videnspredning til uddannelse og erhverv - Øge medarbejdernes FoU-kompetencer, både som led i formel kompetenceudvikling og adjunktforløb men også uformelt gennem deltagelse
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Maskinmesterskolen København indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Kobenhavn 1 8 APR. 2018 / Uddanncl - og olklingsminster Søren
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Svendborg Søfartsskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. d. 13.06.2018 Svendborg København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereDirektøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereDokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018
Dokumentation for de fastsatte indikatorer Bilag til Absalons statusredegørelse 2018 Bilagsoversigt Strategisk mål 1: Forsyne arbejdsmarkedet med dimittender med relevante kompetencer i Professionshøjskolen
Læs mereSvar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Arkitektskolen Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Aarhus den 18. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereStrategisk rammekontrakt Professionshøjskolen Absalon indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Professionshøjskolen Absalon indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Sorø København Bestyrelsesformand Hans Stige Uddannelses- og
Læs mereStrategisk rammekontrakt
den 3. juli 2018 Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Den strategiske rammekontrakt indeholder strategiske mål for University College Nordjyllands kerneopgaver. Status og varighed Den strategiske rammekontrakt
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Designskolen Kolding indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Uddannelses-og Forskningsministeriet Kolding Z't.o,. 20,g Kobenhavn
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mereHandleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt
Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mathilde Nyvang Hostrup Områdedirektør Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs mereProfessionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereVideregående uddannelser til fremtiden
Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereLÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018
LÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018 Om Læringsbarometeret Læringsbarometeret har udgangspunkt i evalueringskonceptet LEARN, der spørger ind til de studerendes tilgang
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereSTRATEGI. Professionshøjskolen Absalon
STRATEGI Professionshøjskolen Absalon 2017-2022 UDDANNELSER TIL FREMTIDEN Vi vil skabe endnu bedre uddannelser. Uddannelser der kan bruges, lokalt og regionalt. Uddannelser der kan bygges videre på. Og
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereUCL s målkompleks 2015-17
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 Forord Metropol har en klar ambition. Vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereUDDANNELSES. STRATEGI iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020
UDDANNELSES STRATEGI Professionsbachelor i international handel og markedsføring iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 status Status Uddannelsen fokuserer på international handel og markedsføring og bygger
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereINNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE
INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning
Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs mereByggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X
Handleplaner for Bioanalytikeruddannelsen Metropol, 8. februar Oversigt: Byggesten/tema Indsats i Indsats i Indsats > Lærings- og undervisningsmiljøer Mere performativitet Mere forskningsbaseret viden
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne
Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne Marts 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2016
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs mereStrategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole
Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Sanne Holm Studieleder Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000, - (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereAfrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter
Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereKP og vores omverden - kort fortalt
KP og vores omverden - kort fortalt 25. september 2018 KP og vores omverden - kort fortalt Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøst realistisk, og den skal
Læs mereKompetencer til en teknologisk og digital fremtid
Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Behov for tekniske og digitale kompetencer Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund og afgørende for erhvervslivets
Læs mereTeknologiforståelse og VEU: digital-didaktisk dømmekraft. Bent B. Andresen DPU, Aarhus Universitet,
Teknologiforståelse og VEU: digital-didaktisk dømmekraft Bent B. Andresen DPU, Aarhus Universitet, bba@edu.au.dk Indhold Hvad er forståelse af teknologi? FVU-digital, digital-didaktisk dømmekraft Hvad
Læs mereAftale om resultatløn mellem bestyrelsen på EUC Sjælland og direktør John Norman for finansåret 2018
Næstved den 23. november 2017 Aftale om resultatløn mellem bestyrelsen på EUC Sjælland og direktør John Norman for finansåret 2018 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereProfessionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst
Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
Læs mereStatusrapportering 2012 af udviklingskontrakt
Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereVelkommen til HSU/SU og ledere i UC Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Fælles HSU/SU- og lederseminar 27. juni 2017 Velkommen til HSU/SU og ledere i UC Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt Fælles HSU/SU-ledelsesseminar mellem EAL og UCL 27. juni 2017 Velkomst, formål
Læs mereUddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration
Uddannelsesberetning 2017 Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration Indhold Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner
Læs mereHvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? cand.it.-dimittender fra
Hvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? 3.499-14 aktuelle cand.it.-uddannelser fordelt på tre universiteter - uddannelserne har forskelligt fokus på teknologi, design og organisation
Læs mereKøbenhavn februar Jobprofil PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON UDDANNELSESLEDER TIL ADMINISTRATIONSBACHELORUDDANNELSEN
København februar 2018 Jobprofil PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON UDDANNELSESLEDER TIL ADMINISTRATIONSBACHELORUDDANNELSEN 1. Indledning Professionshøjskolen Absalon har bedt Genitor om at assistere i forbindelse
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: David Mayntz Direktør for Forskning og Udvikling Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 140.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept
Læs mereDAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE
DAP // DIALOGMØDE 2 DAGENS TEMAER ERHVERVSKANDIDATUDDANNELSE I ARKITEKTUR STYRKET PRAKSISSAMARBEJDE DIMITTEND- OG AFTAGERANALYSE TEMADRØFTELSE UDVIKLING AF ERHVERVSKANDIDAT- UDDANNELSE I ARKITEKTUR OPSTART
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mere3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime
Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012
Læs mereKvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole
Kvalitetspolitik For Aalborg Katedralskole Indhold Formål side 1 Metode side 1 Værdier side 1 Visioner side 1 Målsætninger side 2 Metoder til kvalitetssikring side 3 Kvalitetsrapport side 5 Undervisningsevaluering
Læs mereBilag 2. Diskussionsoplæg: Talenter og digitale kompetencer i verdensklasse
Bilag 2. Diskussionsoplæg: Talenter og digitale kompetencer i verdensklasse Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 Spørgsmål til drøftelse Hvad skal være Danmarks ambition for elite- og talentpleje?
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereUddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne
Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne Dekan Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol har 1.000 ansatte og 10.000 studerende. Vi uddanner blandt andet: Sygeplejersker og jordemødre
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Aalborg Universitet indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Aalborg 28-06-2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand Lene
Læs mereKvalitet og decentrale uddannelsesudbud
Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser?
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereResultatlønskontrakt. Formand Peter Sørensen på vegne af VIAs bestyrelse. Aftaleperiode: Før tanken ud i livet VIA University College 1/16
Før tanken ud i livet VIA University College Dato: 19. januar 2018 Resultatlønskontrakt Kontraktholder: Rektor Harald E. Mikkelsen Aftalepart: Formand Peter Sørensen på vegne af VIAs bestyrelse Aftaleperiode:
Læs mere