Ou larrln* och PROFESSIONALISM. I kulturinstitutionernas egenliv blir giirna den professionella specialiseringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ou larrln* och PROFESSIONALISM. I kulturinstitutionernas egenliv blir giirna den professionella specialiseringen"

Transkript

1 Ou larrln* och PROFESSIONALISM Minns en moralitet frin en av folkskolans morgonbdner' Den handlade om en spindel som, efter att ha fullbordat sitt nat, beundrade resultatet som glittrade i morgonsolen. Men pldtsligt fick den syn pi en trid i kanten som stiirde helhetens symmetri, bet av(?) den - och hela nitet rasade samman. Spindeln hade gl'timt att det var sjdlva utgingstriden han sett, den som varit grunden ft;r hela bygget. I kulturinstitutionernas egenliv blir giirna den professionella specialiseringen ledande honn6rsord, apparaternas finslipade fullandning kulturarbetarnas stolthet. Litt kan en annan sorts professionalism bli isidosatt, mil-medve tenheten, det kommunikativa uppdrag som en ging gav institutionen samhalleligt berlttigande. Alpha Oumar Konari, president i ICOM , ddrefter president ivdstafrikanska republiken Mali, framhctll vid ett stockholmsbes'iik i augusti kulturverksamhetens betydelse som riktningsgivare i ett samhelles liv och utveckling. Men varnade samtidigt ftir den intellektuella liittjan och passiviteten bland kulturarbetare som ndjde sig med att fiirvalta sina institutioners etablerade rutinverksamheter, vars liirutsdttningar fiirsvunnit eller f6rdndrats- Dir finns ett hot som dr siirskilt pitagligt i de traditionellt bakitblickande museerna' Det kan finnas fog for det uttalande om museerna som med statsmannamdssig retorik miitte i den svenska regeringsftirklaringen efter hiistens allmdnna val: Museernas roll f)r att beuara orh utueckla ett tolerant och demohratisht samhalle gars tydligare. Och med en mer generell formulering hette det: Kulturen iir samtidens htinselspri)t in i /iamtiden. Har blandas historiens identitet m e d f; r h opp ni ngarn as nyf h e n h et. Kanske kan dessa politiska kursiveringar uppmunrra museerna till att uweckla sin ndrvaro i samhellet. Den kan just nu uppsti i de integrativa tendenser som niirmar bibliotek, arkiv och museer till varandra i fdrscik att med gemensamma resurser skapa verklighetsniira helhetsbilder, diir primiirdata ur samhiillets samlade minneslage r med datateknikens hjilp sammanfiirs si att enskilda minniskor kan

2 scika fram sitt eget konkreta fiirflutna. Hiir ges fiirutsittningarna fiir en genuint demokratisk historieskrivning. Dessa fiirendrade f?irutslttningar fiir beramande sk?irper ocksi utmaningen till museerna att pi ett nyskapande sert urveckla sina mediespecifi ka f6rmedlingsformer. Viktigt?ir ocksi art den stdrls i utstdllningssamverkan t.ex. det gemensamma projektet Framtidsto i svenska museer, som rydligt situerar museerna i nutiden. Eller genom deltagande i niwerk som ger impulser och niiring till fiirnyelse - exempelvis SAMPs striivan att uppriitta likvtrdiga willingskap mellan svenska och afrikanska museer ftir ett reellt kulturutbyte.,<*:* Numrets $'ra ftirsta bidrag - Fefurspiels, MacDonalds, Mordhorsts och Hansens - hiirrcir just frin ett nytt niiwerk, det fdr museologiskt idcutbyte, skapat av Jette Sandahl vid Nationalmuseet i Kiipenhamn. Fler texter som tillkommit i ndwerket er att vental Slumpvisa, imaginira samtal uppstlr di och di mellan bidragen i samma eller skilda nummer av tidskriften. Silunda kan det vara givande att i ftireliggande nummer lasa Per Rdbergs text om kulturpolitik och vlrdekultur i ljuset av utsagorna her oloan. Bedte Feders?iels rcfi iir explicit ett svar pi Kenneth Hudsons och Torben 'Witts diskussion omkring kulturarvsbegreppet i fcirra numret. Hon hlnvisar vidare till samma text (Our Creative Diversiry) som Riberg behandlar frin en annan utgingspunkt. Till remat anknyter lyo Maroeuic n'ed sin teoretiska analys. Juhani Kostets uppfordran till eftertanke omkring insamlingsproblematiken i f6rra numret fir en sorrs dubbelbelysning ev Maihen Hansen och Tammerforskollegorna Ritta Palo-oja och Leena Willberg. Mytte Fentz och Ulk lhgner fordlupar bida analysen av den etnografiska ftirstielse- och fiirmedlingsproblematik som skymtat tidigare i Nordisk Museologi. Med dessa och ytterligare ett par bidrag avslutar tidskriften sin sjttte irging och hoppas pi iterseende 5.r 1999 med en lasekrets i gledjande tillviixt! Per-{Jno Agren * Det svenska kttja awisas (med ft;rtrytelse) av no/da redaktcirer som samnordiskt ord. Motsvaras i no/da av la(d)xha(b)p, douensha(b)p. Kone.rt anvdnde sannolikt franskans pareste, i simtthanengelska kziness.

3 l-16 BpvrosrHEDEN OM KULTURARVEN OG INCITAMENTER TIL BEVARING Beate Knuth Federspiel uex prcterito, prasens prudenter agit, ni futura actione deturpet, (Pi fortiden bygger nutidens evne til at skabe fremtiden) Ouenstdende citat stammer jla en talemddz, der har ueret hendt sifun antihhen.' fremtid, bbu i midfukldzrlig noralflosof Tiedelingen af tidzn i fortid - nutid - parallelliseret til de menneshelige egenshaber hukommelse, som er foradsatningen for at beuale (mindet om) fortiden - intelligens, som rummel eanen til at erhende nutiden, og - fremsyn, som sdtter menneshet i stand til at se ind i jlemtiden. Selv om den citerede talemide ikke oprin- sig med indsamling, formidling eller bevadeligt tog sigte pi kulturarven, rummer ring. Kulturarven er vores hukommelse. den en erkendelse, som i en nutidie forsti- Uden den mister vi evnen til at erkende else af kulturarvsbegrebet udmrrliet kun- nutiden og forraber siledes vores fremtid. ne danne udgangspunkt i arbejdet med Det er i vores tid almindeligt anerkendt, kulturarven - uanset om man beskaftiger at kulturarven har en afgorende betydning I forrige nurnmer af Nordisk Museologi ( t 998, nr.i) findes to artikler om lxgrebet ktthxnti. Der er tilsyneladende i museumskrcdsc stor modsrand mod at bruge ordct kxharatu. For nylig deltog jeg i Nationalmusccts L seminar i det Museologiske New*rk, som er en arbejdsgruppe, danner pn iniriariv fra Nationalmuseers formidlingschefjctce Sandahl. Mit indlag pi seminarer havclo ovenn:rvnte tirel. Eftcr scminarct blcv jcg bekendt ned de to rrrikler om begreber kulturarv i f'orrige numrner al Nordisk Muser.rlogi. Ilfrersom indl:uggcne ira seminarct nu offcntliggores inordisk Muscologi 1998 nr.2, findcr jcg det nodvendigt at gore opm*rksom pi, at skont mit indleg ikke oprindeligt var ment som ct svar pi Hudson's og Vitt's arrikler, kan det tldrnrrhet ses sidan. Og lad der vrre sagt straks: jeg deler l[*e de to forfatreres angreb pi betegnelscn kulrurarv. For mig har orclet stadig den betydning afhukommclsc og idcntitet, afumistclige vrrdier, som end ikkc alverdens profirmagere fbrmir at odehgge (jvf. Hudson p. l2 fl). I indlagger fonoger jeg at tlr:kke dc historiskc per, spektiver omkring kulturarvsbegreber op; hvad jeg iser finder vesentligt - pi baggrund afdc to aniklcr i Nordisk Museologi nr. - er de allerseneste diskussioner om kulturarvsbcgrebet i ro meger akruelle og indflydelsesrige dokumenter: Naradokumentet om Autenriciret ( 1994), og rapponen (1995) fra Verdenskoinmissionen lor Kultur og Udvikling, nedsar under Unesco (sc notc 3). Br(E

4 BEATE KNU for identitet os selvforstielse ikke blot hos det enkelte m'enneske, men i hele folkeslae. I takt med udbredelsen af den erkendelse er opmarksomheden om bevaringen af den kulturelle arv - og de ibenlyse problemer der er forbundet hermed - blevet skarpet. I 1980'erne begyndte sloganet obevaring som udviklingu at dukke op. Pe det tidsounkt var den tanke trt forbundet med materiel fremgang: nbevaring betaler sig, hed det i samme indedrag. I 1990'erne har sammenhengen mellem kulturarv og udvikling flet en lidt anden - og rnere positiv - dre.jning: Den kan sammenfattes med et citat fra den nyligt udkomne rapoort fra Ve rde nskommissione n for Kultur og Udvikling, nedsat under UNESCO, sorn analyserer de mange aspekter mellem kultur og udvikling. Rapporten beskriver bl.a. den kulturelle arvs rolle i forhold til udvikling siledesr o..at oge menneskers viden om sig selv ved at vise sammenhengen mellim kulturer og forklare disse ved hjrlp af kulturarvsbegrebet.o' Bevaringen af kulturarven er ikke langer alene ensbetydende med at bevare status quo - selv om det egentlig er denne nostalgiske betydning, der ligger i ordet bevaring. I ove rensstemme lse med det nye syn pi de tatte sammenhenge mellem udvikling og kultur er det dette: kulturen som burer af traditioner, ideer, forestillinger og adferd, der rctfrrdiggar den opfattelse, som er blevet udbredt i 1990'erne: at bevaring ikke bare er ensbetydende med at fastfryse en tilstand eller er stadium, men derimod ensberydende med udvikling, fordi bevaring i forhold til den opfattelse afkultur og kulturarv skaber kontinuitet.a Det er formilet med dette indleg at forsoge at se, hvordan man gennem tiden har forholdt sig til det, der var overleveret fra fortiden. Forst sent i historien har man forholdt sig til begrebet kulturarv' Mennesker har til alle tider forholdt sig til det, der var overleveret fra fortiden. Det er blevet brust - nir vi taler om den materielle arv, niiske slidt op, for til sidst ikke lengere at eksistere. Eller det er, trods iherdig brug, blever vernet om - bevaret og grundene er mange og meget forskel- - Iige, endog for den samme slags genstande eller monume nter. Den immaterielle arv er det straks vanskelisere at omtale i sidanne vendinger. Mai kan opfatte den som et asoekt af den materielle kulturarv Den har',reret til stede i form af forestillinger, mider at handle og tenke pi, uhindgribelige verdier, som har formet de normer, hvorefter mennesker lever og har levet i forskellige kulturer, og som ogsi har formet de forskellige samfunds kunstverker, arkitektur og mere dagligdags genstande. KULTUMRVSBEGREBET Selve betegnelsen kulturarv er historisk set ret ny. Det er almindeligt antaget, at den horer hjemme i 1700-tallet og opstod i takt med en oget bevidsthed om betydnineen af fortidens monumenter, kunstu"rl, oru. som igen havde tet forbindelse med udviklingen af arkeologien som en selvstandig, videnskabelig disciplin. Kulturarvsbeerebet er ikke konstant. Fra Haag Konventi,on en af 1954," over Venedig Charte ret ( 1964)- Verdensarvkonvenrionen (1972)r og Nairobi Re kommendatione n (1976)" til UNESCOT rapport om Kultur og Udvikling (1995)"' kan man folge, hvordan forestillingerne om kulturarven og dens berydning er blevet stadig udvidet

5 i forhold til de forestillinger, der knyttede sig til begrebet for 2. verdenskrig. Ordet kulturarv dakker ikke alene monumenter, kunstvarker og genstande, men ossi storre samlede helheder som bymassige bebyggelser og hele byer. Det, som i Venedis Charteret kaldes 'historic sites' er med Nairobi Rekomme ndatione n suooleret med 'historic areas'. l)ermed mines de historiske omreder, som er en del af menneskers daglige liv, og som ogsi udgor rammerne for deres aktiviteter. I kraft af det, fir sidanne omri.der en serlig, menneskelig dimension, som det hedder i Nairobi Rekommendationens indlednlng. I - den definition, som er brugt i Verdensarvkonventionen, omfatter kulturarven desuden natur og miljo i meget bred forstand - sivel egendig natur som kulturlandskaber. I rapporten fra Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling anlagger man en endnu bredere, antropologisk synsvinkel pi kulturarvsbegrebet, idet man erkender, at det stadig overve.jende er ude estetiske og historiske kriterier, der styrer vores oofattelse af kulrurarven., G.ta5). lerfoi er det stadig de store monumenter og kunstvrrker. der er i focus, nir det gjder bevaringen af kulturarven. I rapporten slis et slag for det, der betegnes den immaterielle kuburaru - bl.a. lokale traditioner, sprog, stednavne og deres sammenheng med et givet landskab.r' Der findes ogsl kulturer, som ikke forbinder kulturarv med noget materielt. I overensstemme lse med denne brede, antropologiske opfattelse af kulturarvsbegrebet er anerkendelsen af mangfoldigheden i kulturarven - kulturel pluralisme - et af nosleordene til forstielsen afdet nutidige ku-lturarvsbegre!. Kulture! diucrsittt er et andet af noglebegreberne, autenticitet - et tredie. Det afspejles rydeligr sivel i rapporten fra Verde nskommissione n som i de seneste diskussioner pi bevaringsomridet.'' Det er en udbredt opfattelse, at mangfoldighed n og forskelligheden i kulturer - bide kulturen som tradition (kulturaruen) og som dynamisk kilde til forandring - som det udtrykkes i Verdenskommissionens rapport, (p.14) er en uers.attelig r ssource pi linje med biodiversitet i naturen. Det er ogsi erkendt, at respekten for kulturel forskellighed er en forudsatning for fred og stabilitet, og dermed for videre menneskelig udvikling. Dermed legger rapporten sig op ad det grundsyn, Brundtlandrapporten anlagger, som forudsetning for det, som i Brundtlandrapporten kaldes'brredygtig udvikling' (sustainable development) - undertitlen pi Ve rde nskommissione ns rapport er da ogsi (i den danske oversattelse: Kulturens Brundtlandrapport). I bevaringssammenhang betyder det, at de universelle principper, man indtil for fl 6.rtier siden tilstrabte at hindhrve oi inrernationalr plan. har mittet revideris. Siledes var det selve anledninsen til konferencerne i Bergen og Nara, at Verdensarvkommitteen selv anbefalede en kritisk evaluering af principperne for optagelse pi Verdensarvlisten (se i ovrigt note 32). Efter Nara r opfattelsen internationalt den, at bevaring ikke bor ske ud fra nogle universelle principper, men ud fra det enkelte samfunds skon om, hvad der karakteriserer dets kulturarv. Det er i fuld ove re nsste mme lse med det andrede udviklingsbegreb, der ikke lrnger alene anlagger materiel fremgang som milestok, men ser bevaring af kulturvardier som en afgorende forudsatning for udvikling.'l

6 HISTORIEN _ FAR RENAISSANCEN Langt tilbage i historien har vi efterretninger - skriftlige vidnesbyrd eller marerielle spor - om forsog pi at verne om det overleverede. Den mide, det er sket pi gennem tiden, afspe.jler det, som Jukka Jokilehto kalder othe maturation of ethical consciousness>." Kendskabet til den proces kan skerpe bevidstheden om vores egne holdninger til det overleverede. Det setter os ogsi i stand til at aflese tidligere indgreb: hvor i historien skal de placeres, hvorfor ser de sldan ud, hvad afspejler de o.s.v Kendskabet til bevaringens historie ansporer os bide pi et musealr og et bevaringsreore- - tisk plan til at reflektere over sporgsmilene: huorfor bevarer vi, huad 5evarer vi, for huem 6evarer vi? For renaissancen tegner der sig endnu ikke et sammenhrngende billede af en kronologisk udvikling i bevaringshistorien. Dertil er efterretningerne for spredte. Der tegner sig nogle incitamenter, som - menneskeligt set - er meger grundleggende.'5 Et incitament til bevaring, der er si. gammelt som det menneskelige samfund er nytte eller brugsvrrdi. Si lenge redskaber, bygninger, veje, samfardselsmidler o.s.v har en brugs- eller nl.tteverdi, silrnge har man bestrabt sig pi at vedli geholde og dermed bevare dem. Et andet meget grundlaggende kriterium for bevaring er det, man kunne kalde symboluardicn ellet kuh- eller rcligios vmdi. Pyramiderne er et eksempel tidligt i historien pi bevaring i kraft af deres symbol- eller kultvardi. Eksemplerne er mange g nnem oldtid og middelalder. Gennem hele middelalderen var det Roms symbolverdi, forst som hovedstad i antikkens v rd nsimde rium. senere sorn Kristenhedens hovedstad, der li til grund for bevaringen af byens monumenter - naturligvis ved siden af brugsverdikriteriet. Overb visningen om byen Roms symbolske betydning var si udbredt, at fremmede herskere i hele Europa ligefrem rekvirerede antikke arkitekturdele eller fragmenter af skulpturer, som f.eks. kunne bygges ind pi fremtradende pladser i deres egne bygningsvarker eller opstilles i villaen eller haven - en fenomen der kendes lige siden 700-tallet op g nnem middelalder og tenaissance. Et nutidigt parallelt eksempel er Berlinmuren, som efter dens fald i 1989 blev solgt i smistykker pi grund af det symbolske i at muren og alt, hvad den havde stiet for, nu var brudt og kunne fordeles i smisrykle r. Fra de antikke historikere Herodot, Strabo og Pausanias, der alle skrev i det 2. irh. for Kr. ved vi, at efter slaget ved Platee (5.irh. f.kr.) blev ruinerne af de templer, perserne havde odelagt, efterladt i deres fragmenterede tilstand som mindesmarker over persernes overgreb. Dele af sojleskafter og andre arkitekturdele fra nogle af de odelagte templer blev tilmed bygget ind i Akropolis' nordmur pe Perikles' tid som minder om beeivenheden." Mindet om en bcgiuenhed kjnne alrsi si tidlist i historien vere kriteriet for bevaring --ogsi i berydningen: bevaring af fragmenter, Det er den samme tanke, der ligger bag bevaringen af den udbombede kirke i Berlin: Friedrich lfilhelm Gedlchtniskirche. der er efterladt i sin fragmenterede tilstand som minde om de allieredes bombninger ved 2. verdenskrigs slutning. Symbolverdien spiller naturligvis ogsi en afgorende rolle her.

7 Mind,et om en person kunne ogsi vere et incitament til bevaring. Et kendt eksempel tidligt ihistorien er Hadrians rekonstruktion af Pantheon, som oprindeligt var opfort af Agrippa i ilr 25 f.kr. men som l lobet af blot halvandet irhundrede boestaveligt var gier ril. Hadrians,ekonstrJktion, som han stadig opfattede som Agrippas vrrk, var ment som en hyldest til Agrippa. De kriterier, som er n vnt hea implicerer et oroblem af filosofisk art. De indebrerer vedligeholdelse oyer mangc 6encrationer - eller tilmed rekonstruktion. Langsomt, eller pludseligt, erstattes alt oprindeligt materiale af nyt, samtidig med at genstanden eller monumentet dog bibeholder sin oprindelige funktion eller berydning. Det problem kaldes bevaringens esotertske dimension. Esoterisk betyder 'kun for indviede' Den esoteriske dimension sir pi de ikke-frsiske kvalireter lred en ginstand eller et monument. Forklaringen pi problemet er, at silrnge en tradition forts tter, kan man genopfore, nymale, reparere o.s.v. uden ar der gir ud over autenriciteten, fordi det sker samtidig med, at traditionen resdekteres. Autenriciteten identificeres ikki i kraft af materialets oprindelighed, men i kraft af processen og kontinuiteten i traditionen. Den esoteriske dimension og den serlige berydning af aurenricirer, der knytter sig til den, er srrlig tydelig i de kulturer, som ik-ke betragter kulrurarv som noger materielt, men derimod som en viden og en hindverksmassig kunnen. Det galder f.eks. visse af stillehavskulturerne, hvor fremstillingen af en lang rakk genstande er t t forbundet med ritualer. Genstanden kan f.eks. destrueres direkte efter bruq, men ved fremstillingen af den naste, er der stadig tale om en autentisk genstand. _ E];TER RENAISSANCEN Fra renaissancen og frem til vores egen tid tegner billeder af bevaringens historie sig stadigt tydeligere. Med renaissancen begynder spiren til det, man kunne kalde en 'moderne' bevidsthed om bevaringen af det, der er overlevelet fra fortiden. Den italienske renaissancedigter og historiker Petrarca har en stor andel i den begyndende ny bevidsthed. Ved en lejlighed i 1337 besogte han Rom, og i hans beskrivelser af de indtryk, besoget gjorde pi ham, finder man - som noget nyt - en bevidst skelnen mellem den antikke verden og den nye verden. Med Petrarca begynder et nyt hisroriesyn at tage form. Netop historiesynet og skabelsen af en historisk bevidsthed er afgorende elementer i forestillingerne om en arv lra fortiden og udviklingen af holdninger til den.'' Petrarcas tanker om de romerske antikke monumenter - som vidnesbyrd om byens fordums storhed - og isrr hans begradelse af den tabre storhed, kom til ar bestemme opfattelsen af fortiden, og dermed historiesynet, langt op i tiden. Tankegangen blev fortsat blandt 1400-tallets humanister, og kom til at danne grundlaget for de historiske og antikvariske studier, som efterhinden gjorde studiet af historien og arkaologien til selvstandige discipliner. I lobet af 14- og 1500-tallet samlede humanister stadig mere materiale om fortiden og bidrog gennem deres indsamling til et bestemt syn pi historie og arkeologi. Det var isrr Roms storhed, de dyrkede, og ruinetne som billeder herpi. Dermed vok-

8 sede ogsi onsket om at beskytte det orrerleverede fra yderligere forfald. Den bevaringspraksis, der kendetegner l5- og 1600-tallet er temmelig hindfast. Selv om antikkens monumenter blev opfattet som forbilleder, man kunne tage ved lare al blev de ogsi set som milepele, der skulle passeres. Det betod bl.a. at man i vid udstrakning kompletterede og ombyggede med den hensigt at give kunstvrrket eller bygningen fornyet funktion. Serlig tankevakkende er billedhuggeren Benvenuto Cellinis selvbiografiske beretning om, hvordan han kompletterede en antik torso, og tilmed tilfo.jede en orn, si han fik den forvandlet til en Ganymedes. En nutidig leser mi det forekomme paradoksalt, at hans motivation var denne: o..den store mesters snille riber til mis om hirlo.' -Komplettering var en udbredt praksis langt op i 1800-tallet, selv lange efter at den tyske arkrolog og kunsthistoriker Johan Joachim Vinckelmann var begyndt al argumentere imod kompletteringer. '$Tinckelmanns antikvariske kritik kom alligevel til at fl afgorende indflydelse langt ind i det efterfolgende irhundrede, med en srrlig udlober i England, hvor John Ruskin og Villiam Morris fortsatte videreudviklingen af S7inckelmanns tanker om bevaringen af fortidens monumenter og kunstvarker,'o De-n franske revolution i 1789 kom til at betyde et andret syn pi kunsrverker og monument r. I kolvandet oi revolutionen skete der en demokratiserins af den kulturarvr som ellers havde varet forbeholdt en ganske lille overklasse udstedte Nationalforsamlingen et dekret, som beskyttede kunswrrker og monumente r med den begrundelse, at de havde betydning for opdragelsen af kommende generationer og for Frankrigs internationale position - incitamenter, som har haft gyldighed siden. Forstielsen af den kulturelle ary som et falles anligende begynder ogsi at tage form her. Revolutionen var i ho.l grad medvirkende til at skabe en ny forstielse for de dokumentariske os kunstneriske vrrdier i den kulturelle arv,-og dermed opstod ogsi et behov for at registrere, klassificere og inventarisere. Faktisk resulterede den udvikling i oprettelsen af nogle af Europas forste offentlige kunstmuseer - ejet af offentligheden og tilgangelige for alle. Pi grund af nogle historiske og politiske omstrndigheder kom Frankrig gennem 1800-tallet til at blive et foregangsland pe monumentbevarinesomridet.'" Allerede i 1790'erne var regijtreringen af monumenter begyndt, og den fortsatte i Napoleonstiden. Forst i 1837 med oprettelsen af 'La Commission des Monumcnts Historiques', kom der gang i konkrete bevaringstiltag. Violletle-Ducs mange hirdhandede restaureringer af en lang rckke af Frankrigs storste og mest betydningsfulde monumenter blev gennemfort i tat samarbejde med kommissionen. Sidste halvdel af 1800-tallet var preget af en meget hirdt optrukket konfrontation mellem en radikal anti-restaur rings bevagelse og en lige si radikal tilbageforingspraksis, som havde kendetegnet monumentbevaringen fra irhundredets begyndelse. Den hirdhendede stilrestaurering skal iser ses pi baggrund af en valdig interesse for middelalderen, som udsprang af de urolige tider under og efter Napoleonskrigene. I hele Europa si man middelalderen som en forbilledlig periode - middelalderpasticher og gotiske stilres-

9 taureringer.satte-deres nostalgiske prrg pe monumentdevarlngen. Med de store off.ndig. museer, som begyndte at opsti fra slutningen af tallet, begyndte ogsi bevaringen af kunstog kulturgenstande at endre karakter. Meget forenklet sagt ligger spiren til det, som langt senere skulle fl betegnelsen videnskabelig konservering her. Oplysningstidens tanker om naturvidenskaben som noglen til fremskridr og oget indsigr smittede i lobet af 1800-tallet af pi holdningen til bevaringen af kunstverker og arkeologiske genstande. Indtil da havde det vatet malere, der reparerede kunstvarker, billedhuggere, der reparerede skulptur, arkitekter, der restaurerede bygninger osv. Med 180O-tallet begyndte restaurering at skille sig ud som et selvstrndigt omride, med sarlige fagfolk. Selvom vrgten i vid udstrakning stadig li pi'reparation', begyndte opfattelsen langsomt at andres, isar under indtryk af to afgorende faktorer: den strrkt stigende forurening, som industrialiseringen medforte, og de enorme m ngder af iser arkrologisk materiale, som akkumuleredes l -LuroPas museer l hasngt t mpo. Kemikere blev i stadig stigende grad involveret i losning n af nedbrydningsproblemer, og v gten skiftede gradvist fra reparation til konserverende behandlineer - iser inden for der arkaologiske omrile.'' Fra slutningen af 1700-rallet begyndte de sterkt risikable, tekniske losninger ar blive anvendt pi malerier - ofte med langt alvorligere konsekvenser end tidligere tiders overmalinger, endringer af formater osv Metoder som rentoilering, parkettering, transport og marouflage horer hjemme her, og de udfortes endda ikke altid for kunstvrrkets skvld, men ofte for at demonstrere dristighed og kspertise. Der eksisterer ikke si fi beretninger om 'stjernerestaurator r'.')) Rensningsmetoderne var lige si radikale, som de var effektive. Kraftige slibemidler - som sand eller pimpsten - kombineret med starkt etsende vasker (fleks. lud) var almindeligt anvendt.'] Der var dog ogsi eksempler pi restauratorer, som benyttede metoder, der ideres hensyn til originalen pegede langt frem i tiden. Giovanni Battista Bellori, som var direktor for Academia di San Lucca i Rom i 2. halvdel af 1600-tallet, demonstrerede stor interesse for bevaring og stod bl.a. bag maleren Carlo Marattas tilbageholdende restaureringer af en rekke barokke altertavler. I et enkelt tilfrlde er tilmed dokumenteret et se moderne fenomen som Pr ventiv konservering, idet Maratta fik udvirket flytning af en del af maleriern fra en b stemt kirke i Loreto, angiveligt for at forhindre yderligere nedbrydning under de dirlige forhold i kirken 'o Bartolommeo Cavaceppi, som var en kendt og skattet restaurator af antik skulptur i sidsre halvdel af 1700-tallet, skrev en af de tidligst kendte hindboger om restaurering." Her taler han bl.a. om verkets originalit t og om at underordne sig kunstvarket. Dokumentation i form af tegninger var ogsi en del af hans arbejdsmetode. I ovrigt var Cavaceppi ner ven af 'Winckelmann, og. strrkt pivirket af hans loeer om restaureflng. Fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte udgivelsen af en rakke v s ntlige bog r om restaurering. De afspejler bl.a. at man foruden de tekniske losninger og restaurerende/repararende indgreb si smit begyndte at beskeftige sig med de mere principielle holdninger til bevaring.'6

10 10 Bide i bevaringen af kunst- og kulturgensrande og i monumentbevaringen viste der sig ved oyergangen til 1900-tallet en stadig storre tilbageholdenhed overfor restaurering som sidan. Den forsre inrernationale resolution om bevaring - Carta del Restauro fra lagde sig tet op ad Ruskins tanker og lagde klart vagten pe de konserverende behandlinger.'7 Det var ogsi her - ved slurningen af 1800-tallet - de forste muse umslaboratorier, ledet af kemikere, begyndte at blive oprettetr og naturvidenskabelige metoder i stigende grad taget i brug til undersogelse af nedbrydningsfaktorer med henblik pi konserverende behandlineer.'n Tendensen fortsatte gennem de fsrjte par ertier af 1900-tallet indtil l. verdenskrig, som havde to vasentlige effekter i konserveringshistorisk sammenhrne: dels medforte verdenskrigen de hidtif mest omfattende, samlede odelaggelser af kulturejendom, dels satte krigen fart i udviklingen af ny teknologi, nye materialer osv Tiden mellem de to verdenskrige er den periode, hvor de nutidige forestillinger om bevaring bliver dannet. Meget kort kan de forestillinger karakteriseres sidan, at bevaringen af den materielle kulturarv gelder dens materielle oprindelighed, og at dette betyder at forsinke nedbrydning ved at forsti nedbrydningens mekanismer og ved at anvende videnskabelige behandlingsmetoder samt forebyggende behandlinger. Det var i 1920'erne og -30'erne disse principper blev knesat. Foregangsm ndene i den naturvidenskabelige tilgang til kunstverker - RJ.Gettens og George Stout - havde deres hovedindsats her. De stod bl.a. bag udgivelsen af Technical Studies in The Field Of Fine Arx, forloberen for Studiet in Conseruation. Musccr og Kunstinstitutter oorettede ide ir laboratorier med tilknyitede, betydende videnskabsfolk. Pi det teoretiske plan var det ogsi her, de store internationale kongresser om bevaring fandt sted. The InternationaL Museums Office (forloberen for ICOM) arrangerede i 1930 en international konference om videnskabelige metoder i undersogelsen af kunswerker. Pi det samme mode blev det besluttet at arranpere endnu en international konlerence med focus pi monumentbevaring. Det blev Athenkonferencen, hvis vigtigste resultat var Athen Charteret af 1931, som blev forloberen for Wnedig Charteret - begge betoner konserverende indgreb frem for restaurerende. Siden er vagten flyttet fra konservering til pr ventiv konservering. Det er i stig nde grad de forebyggende foranstaltninger, dvs. si lidt konkret indgriben i monumenter og kunstverker som muligt, men derimod forbedrede (opbevarings) forhold, der nu sattes som mi.l. Organiseringen af bevaringsomridet kan ogsi - delvist - ses som effekter af de ro verdenskrige. Efter 1. verdenskrig oprettedes The International Museum's Office (1926), som rangerede under The International Committee for Intellectual Cooperation (1922) - forlsberen for UNES- CO, som blev dannet i Under UNESCO organiseredes ICOM, International Council of Museums (1946), ICCROM, International Center for the Study of the Preservation and Restoratron of Cultural Prope rty (1956) og ICOMOS, International Council of Monuments and Sites (1964). I regi afde srore organisationer formuleres de internationale dokumen ter om kulturarven og bevaringen af den." Generelt sagt er det i vort irhundrede, sys-

11 temansenngen, organlserrngen og rovglvningen pe bevaringsomridet finder sted. Teoridannelserne horer ogsi hjemme her. Iser kunsthistorikerne Alois Riegls og Max Dvoraks teorier fik berydning langt frem i tiden. I deres syn pi kultur og historie stod de i gald til den tyske filosof og historiker Johan Gottfried Herder, som ved slutningen af 17O0-tallet havde udviklet forestillingen om kuhurel pluralisme. Riegls teori. om bevaring var styret af respekten for de forskellige historiske faser, og essencen af den var er minimum af indgriben. Det var en fornyelse i forhold til den herskende oofattelse: at monumenter burde bevares i kraft af deres historiske og iser nationale berydning. Riegls motivation for bwaring var langt bredere. Han arbejdede ud fra en Hegelsk dialektik og opererede bl.a. med en.menscheitsgefiihl,, i hvilken kunswerker og monumenter ikke betragtes som tilhorende en bestemt nation eller kultur, men derimod hele menneskeheden. Det blev - og er stadig - grundtanken i det 20. irhundredes internarionale erldrringer og lovgivning pi bevaringsomridet: nthe cultural heritase of each is the cultural heritage of all--ot" Den tanke er ogse selve grundlaget for UNESCO. Man kan se d to v rdenskrige r vores irhundrede som de ydre o^.r-ndigh.d.r, der afstedkom behovet for de store rnternarionale organisationer, hvis frlles mil har veret - og er - at lose konflikter uden brug af viben (Nationernes Forbund 1919, og de Forenede Nationer 1945). Eker 1945 er der isar lagt vagt pi det internationale samarbejde pi det kulturelle, uddannelsesmrssige og videnskabelige omride (UNESCO); det afspejles ogsi i den struktur af orsanisationer til fremme af det internationale samarbejde, som er opsteet efter DET SENESTE ARTI 1990'erne er af UNESCO erklaret for kulturens irti. I 1992 nedsattes Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling, en kommission pi linje med Brundtlandkommissionen, der havde behandlet miljoproblemerne pi verdensplan. Verdenskommissione ns rapport: Oar Creatiue Diaersity, som udkom i 1995 (se note 3), me siges at afspejle den opfattelse af kultur og kulturarv, som kendetegner de allersidste ir af det 20. irhundrede. Betoningen af sammenhangene mellem kultur(arv) og udvikling har aldrig vrret starkere. Sivel UNESCOs rapport som de seneste internationale dokumenter pi bevaringsomridet viser. at noglebegreberne i nutidens forstielse af kulturarven er: kubarel pluralitmc, hulturcl diucrsitct og aut iciletil Siden 1994 har iser autenticitetsbegrebet varet i focus i den internationale debat om varetagelsen af kulturarven. Kulminationen er forelobig Naradokumen tet om Autenticiter, som blev vedtaget pi Nara Konferencen om Autenticitet i I respekren for andre kulturer er autenticitetsbegrebet efter Nara betydeligt udvidet, ligesom betydningen af mangfoldigheden og forskelligheden i kulturarven er stprkt Fr mhev t. Det hedder bl.a. Gtk.5): 'l he diversity of cultrrrcs and heritage in our world is an irreplaceable source ofspiritual and intellecrual richness for all hurnankind. 'lhe protection and enhancement of cultural and herirage diversity in our world should be actively promoted as an essential aspect of hrrm:rn dcvclopment. lt

12 1Z Naradokumentets miske vesendigste bidrag til nuridens syn pi kulturarven er den opfattelse af autenticitet, det udtrykker. I Venedis Charreret var autenlicitersbegrebet tyde'iigt vestligt orienteret - rraditionelt har den vestlige verden lagt vagt pi materiel autenticitet, Se[v orn autentiiitet stadig r kriteriet for optagelse pi The \Y'orld Heritage List,3' r det rkendt, at autenticitet er et relativt besreb. Det har ikke nogen given definirion --definirionen beror pi den kulturelle sammenhang, hvori det bedommes. I Naradokumentets stk.1 I siges det bl.a. ad i tid. Perspektiverne, som de er ridset op i det foregs.ende viser, at diskussionen om, hvad kubur og kuburarv er, og hvilke forskellige betydninger, de to betegnelser kan eller bor tillagges, aldrig er slut. De viser ogsi, at der ef vigtigt og nodvendigt at diskutere videre - med det mil at skarpe opmerlsornheden og tankerne om, hvordan vi bruger (i mange berydninger af ordet) det, der er overleyeret fra fortiden, det, som danner grundlag for vores forestillinger, adfe rd og vardier. Om man foreoekker at kalde d t kultur eller arv eller kulturarv eller noget helt andet, er i og for sig underordnet. Vi ved jo godt, hvad det drejer sig om - og hvad det galoer-... it is not possible to base judgemenrs ofvalue and aurhenticiry on fixed criteria.on rhe conrrary, the respect due to all cultures rcquires thar cultural heritage musc be considcred and judged wirhin rhe cultural context to which ic belongs. Med erkendelsen af de grundleggende begreber: kulturel pluralisme, kulturel diversitet og aurenriciret og med forstielsen af den kulturelle arvs rolle i den videre menneskelige udvikling, srer nutidens konservatorer og museumsfolk overfor en serdeles vidnakkende og forpligtende opgave: som bevarere af kulturarven er vi med til at definere fremtiden. Perspekriverne er lange - bide bagud og frem-

13 NOTER Vcniic Chrrrccrt. lq6r fck\ten finder pi inrer- n tadrcsscn: w u w. i n t ernat io na l. i como. org, l. Kenneth Hudson: Vhat I think ofas my 8. Convencion Concerning the Protectiofl ofthe Heritage. Nordish Museologi, 1998, nr.) p.9-16 World (lulrural and Natural Heritage (The og Torben Virr: Kulrurarv - hvad taler vi om?, Vorld Herirage Convenrion), 1972 Teksten linsamme p.l7-24. des pl internetadressen: uutw.unesco.org \se ogsil 2. Oprindelsen er formodentlig hos Platon, se notc 28). Burlington Magazine,XLX, 1926, p.l78 nore Recommendarion Concerning the Safeguarding 3. Global F-tik, p. 194 Verdenskomm issionen for and Conlemporary Rolc of Historic Areas, Kultur og Udvikling blev nedsar under UNES- Nairobi I 976 'feksten findes pi internetadresscn: uow.tnctco.or&. CO i 1992, og udgav rre ir senere rapporteni Our Creatiut Diversiry, rapporten er oversar til 10. Op.cit. note 3. dansk med titlen, Clobal Etih. Kulturens ) l Op.cir. notc 3 kapitcl 7. Brundtlani rapport og udgiver af Mellem folkeligt 2. Se is:r beretningerne fra konferencerne i samvirkc i r998. Bergen og Nara 1994, (K.E.l-arsen (ed.)oslo, 4. Se ogsi J ukka Jokilehto's fremsrilling i: Calaral 994 og Nara 1994). Heriuge. Diaersity and Arthenticity.ICCROM, 3. FN har i sit udviklingsprogram UNDP de6ne- L)ecember 1994, og samme forfattcr: Auth.nticiry. A Ceneral Frameuork for thc Cozrrpr The Nara Confcrence on Authenticity rer mcnncskclig udvikling soln.,en proces, der skal give adgang til flere valgmuligheder" (citerer fra Global Etik, p.l0). Som det gores opm;erkin Relation ro rhe \7orld Heritagc Convention. som pi i Verdenskommissionens rapport, har Nara, Japan, November 1994, Publ. by UNES- kulturen en central rolle i FNs udviklingsbegreb, CO, ICCROM, ICOMOS and Thc Agency of uden at det dog er sarligt klart fotmuleret i Cultural Affairs, Japan, 1994 samt: Bengt O. H. UNDP. Johansson: Historien som sryrmedcl. 14. Jokilehto, ICCROM 1994, indledningen. Kuhamilji;fird, nr.4, 1990, p.7ff. 15. Den historiske frems!;lling i derte afsnir stotter 5. 'Kulturarv'er en ovcrs:ettelse afdec engelske'cul- sig i hoj grad pi den fremsrilling afb varingens rtral hcritage'. 'Hericage' stammer fra oldfransk hisroric, som Jukka Jokilehro har giver i de vrr- 'herirage'. Den latinske oprindelse er herediras = ker, der er anfort i litteraturlisten. arv. I \{/ebsrer er anforr tre betydninger, hvoraf J 6. Se iser Jokilehto, I Historl ofarchitectuftll dc to er relevanre i denne sammenh ng: (a) pro- Consemation,!ol I, kapitel 3. perty rhar is or can be inherited, b) something 17. Se iserjokilehto, ICCROM, handed down from one's ancestors or the past, as I8. Benvenuto Cellinis seivbiografi, danske udgave, a characteristic, a culture, rradirion ctc. (fra: p.359. lyebsteri Neu L/niuersal Dictionary of thc Englkh 1 9. Se bl.a. Pevsner, 1969 og Tsudi-Madsen, Language. Unal:rldgcd New York 1976). 20. Se isarjohnsson, Convention for the Protection of Cultural 2l. Se Clavir,I998. Properry in the Evenr ofarmed Conflicr (The 22. Se D.Hatin: An Historical Introduction to Hague Convention), I954.'l'eksren findes pl (lonservation,i Shared Responsili/iry National intcrnctadressen: uwa.unetco.org. Gallery ofottawa, 1989 og Schiessl, Internarional Charter for rhe Conservation and 23. Se'1. Caley: Aspects ofvarnishes and the Resrorarion ofmonumcnts and Sites /l'he Cleaning of Oil Paintings before 1700.llC l3

14 14 Brussels Congress, 1990 Cleaning, Rerouching and Coatings. P og: W.Percival-Prescotr: Long Lost Rehtiow and New Found Relatiuitier Issues in the Cleaning ofpaintings. Appearance, Opinion, Change. Eoalaating the Look of Paintings. UKIC C,otference, London 1990, p Jokilehto, 1986, Vol I, p.65 ff 25. Jokilehto, 1986, Vol.l, p.91 ff 26. Schiessl, 1998, p Johnsson, 1976, p.216 ff. 28. Clavir, Se note Naradokumentet om autenricirer, stk 8. Dokumenrer findes p5 inrerner: wwu.intcmational, icomot,org, 31. Se bl.e. Naradokumentet om eutenticitet, 1994 og San Antonio Deklarationen, 1996, for det sidste dokument se: uutu. ieomos.org/docslsan antonio.htm l. 32. I 1972 vedtog UNESCO pi sin generalforsamling The Conaention Concerning the Protection of the lyorld Cubural and Naaral Heritage (i daglig tale: The \7orld Hericage Convenrion, pl dansk; Verdensarvkonventionen). Verdcnsarvkonvenrionen reprasenterer den bredeste internationale lovgivning pi bevaringsomridet. Samtidig nedsattes Th r \Yorld Heriage Committee, hvis opgave det blev at deinere de krirerier, der burde gelde for, at et monument eller en lokalitet kunne optages pi I'he Vorld Herhage Lisr, som oplister de monumenter og lokaliteter, som skonnes at have universel vardi for hele menneskeheden. I 1977 besluttede kommitteen, at kulturarv, som var nomineret til Verd nsarvlisten, skulle b sra en test ofaxthcnticitl. Instrumentet til bedsmmelsen ver The Operational Guidzlina for thc Imp lemcntation of the World Heritage Conucntion. Heri er defineret flg-aspekter afautenticitet i forhold til:.design, material, workmanship and setting" (Operational Guidelines, art.24b). Siden da har det vist sig, at begrebet er eltfor snevert i forhold ril kulturarven pi globalt plan. I 1992 anbefalede kommitteen s5 en Lritisk evaluering af begrebet. Resultatet var er indledende mode i Bergen med temaet: Autenticitet ; forhold til Verdensarkonventionen, og et efterfolgende internationalt mode i Nara i Japan med samme tema. (For de to konferencer se licteraturlisren).

15 LlTTEMTUR Appearance, Opinion, Changc. Eaaluating the Looh of Paintings, UKIC conference, 1990, London. Btundtldndrapporten : Vor Falles Ftemtid. Brunddandkommissionens rapport om Miljo og Udvikling. FN-forbundct og Mellemfolkeligr Samvirke. 1988, Clavir, M.: The Social and Historic Consrrucuon ofprofessionaf Valucs in Conservation. Stadies in Conseruation, 43, i t98, p.l-8. Cleaxing, Retouching and Czatingt. Preprints ofthe Contributions to che Brusscls Congress, septcmber 1990, IIC, London Fieldcn, B.M. and J.Jokilchto: Managcment Guidelines fbr lvo d Crhural Hctitage Sites. ICCROM, Rome G bbal Eti h. Kalarens Brualthndrapport. Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling. (Originaltitel: Our Creatiue Diuersity. UNESCO 1995 og 1996). Dansk udgave : Mellemfolkeligt Samvnke Hudson, K.: rithat I think ofas my Heritage. Nordisk Maseologi, 1, 1998, p Johnsson, Marita: Monanentuirlens bcgnnelse. Restaurering och filnggning ar antika monament i Rom Acta Universalis Upsaliensis- Figura. Nova Series 16, Uppsala 197('. Jokilehto, Jukka :,4 History ofarchitecnral Conseruation. Vol.llll. Ph.D.'l'hesis, University,rfYork. lq8o. {ikkc publ. forokopi pi Konservarorskolen). Jokilehto, Jukka: Conscrvation principles and rheir theorerical background. Durabilitl of Bailding Matcrials, 5, 1988 p Elsewier Science Publicarions, Amsterdam 988. Jokilchto, Jukka: Cahunl Hetitage. Diuenity and authentiitl.iccrom, Decembcr (ikke publiceret forel*sning. liotokopi pl Konservatorskolens bibl.). Jokilehto, Jukka: Consenation Etbics. The Seuen Lamps. Lecare delivered ar Edinburgh, 23.March! 994 (i[le publ.). Larscn, K.E. og N.Marstein (ed.): Conference on Aathenticity in Relation to the lvota Heritage Conuention. Preparatory Vorkshop, Bergen, Norway Oslo [,arscn, K.l]. (ed.): The Nara Conferencc on Authnticity in Relation to the lyoru Heritagc Conmtion. Nara, Japan, 1-6-Novcmber I'ubl.by UNESCO, ICCROM, ICOMOS, Agency for Cukural Affairs, Japan Panofsky, E. and Fritz Saxl: A Lare Antique Religious symbol in works by Holbcin and 'fitian, l he Burlington MagazineXLJX, 1926 p.177 ft. Pevsner, N.: Rashin and Violletle-Drc Valther Neurath Memorial lrcture. 'l'hamcs and Hudson, tnndon Readings in Conseruation I. Hittotical and Ithilotophical lsnes in the Conseruation ofc aral Herhage. Ld,. By: Nicolas Sranley Price m.fl.the Getty Consewation Institute. l,os Angeles 996. Shared Responsibility. National Gallcry of C)ttawa, Canada, Ottawa I990. Schiessl,U.: The Conseruator-Restorer. A Shott H*tory of his Profeslion anl Principles. Jultilee Symposium. School of Conservation. Copenhagen 1998, p-139-l57 - 'l\udi-majsen, S-: Retroration and anti-rcstorarion. A xudl in English restoration philonphy. Universitetslorlaget- C)slo, Bergen,'l'romso Vicr, T.: Kulturarv - Hvad, taler vi om? Nordisb Maseologi. 1, 1998, p.l7-24 De inrernationale dokumenrer pi bevaringsomridet findes bl.a. pi internet: Dokumenter i UNESCO- rcgi: u w u. xx ctco. org Dokumenter i ICOMOS rcgi: uua.icomos.org r5

16 lo SUMMARY C *ral Hcritagc and Incmthtcs for prcscraaaon The paper attempts to provide a historical view of how people have related to 'cultural heritage' through the agcs how it was treated, what were - the incentives for preserving cultural property and what ideas governed the view of the past. It discusscs the meaning of the concept 'cultural heritage' from the beginning ofthis century focussing on the recent conccptions expressed in The Nara Docummt on Auth.nt;cit!, 1994, and the report: Orr Crczivc Diucrsity from the Vorld Commission on Culture and Development, established under the auspices of Un sco in This report was published in Bcate Knuth Fedtspiel er leontruatot addannet ued Dct Kg Dansh,e K*wakadcmi, hoor hrn tndcrviscr bla- i beuinghistoic og -fhsof, samt i historiskc na lctekn ik kcr og rtstaxrcring Adr: Kunttakadcmicts Konseruatorskole, Esplanaden j4, 1263 Kobenbaun K Fax: E-nail: bkpkons.dh

17 Dpno on AlrvE - Sove OuEsrroNs ABour Oslpcri AND Pr,opr-E Sal$ MacDonald This paper is about afew objects in tuto museums I hnow. One - was what might be called a social historl or community history museum in Croydon my L,zst place of worh - jast outside London. The other - where I haue uorhed for the last six montlts - is a museum ofeglptian archaeology in a uniuersity in cental London. In mo* parts of Britain, archaeology and social history 0n the museum context at anl rate) are distinct disciplines taith their outn specialist groups, netuorhs and methods. I am still trying to come to terms uith uery dffirent types of objects, terminohgies and uay of thinhing and to uork out uhether there are approaches I can bringfrom one enuironment to tl]e other. find it challenging to juxtapose objecx fom tlte tuo museums - some of them separated b1 nearly 5000 years - and to thinh about tlte questions and issues they raise for me nou. V/HAT IS A GOOD MUSEUM? In Croydon I had the opportunity to set up a new museum service almost from scratch.' It was a museum mainly for local people funded by local government and it opened in Croydon is both a suburb of London and an urban centre in its own right; it has over 300,000 inhabitants of whom arotnd, 20o/o are of African, Caribbean or Asian origin. The centre of the town is full of skyscrapers and big roads and as a result the people who live there and visit do not connect it with history. In setting up the museum I and my colleagues commissioned qualitative market research to try to ascertain what people might want from a museum there.' Ve asked non-visitors as well as visitors and one of the remarkable findings was that there was little difference in the way they felt: all groups found museums boring; visitors simply possessed a sense of duty that non-visitors lacked. But once freed to imagine what a good museum might be like they were energised (Fig 1).' It may be that these ideas would not apply elsewhere, but I have used these points, and quotes from Croydon people, as the framework of this paper.

18 l8 A GOOD MUSEUM * changes * is about me * takes me out of myself * is contentious * is a place to learn * is bright, funny, inspiring * is about the future as well as the past l'ig 1: lvhat a good nuseun night be lihe. The Petrie Museum of Egyptian Archaeology was set up 1913 as a teaching collection for Egyptology students at Universiq/ College London. It contains mainly items excavated in Egypt by the extraordinary archaeoloeist lfilliam Matthew Flinders Petir' 08: ), often described as the founder of scientific archaeology. Petrie excavated in Egypt most years from 1880 to 1925; he had ro obrain the permission of the Egyptian authorities to dig each site but was thereafter left very much to do as he wished. The finds from each dis were divided: some things were kept in-egypt and what Petrie was allowed to export was then offered ro those institutions and individuals who had funded rhe excavations. He keot for himself a collection of smaller things that illustrated everyday life in Ancient Egypt, the things that no-one else wanted, the things he did not himself understand and therefore wanted to work on. In 1913 University College London bought Petrie's collection and it is today part of the Institute of Archaeology at UCL. Its primary purpose has always been as a teaching and research collection for students but it has enormous potential as a study collection for the general public. Research is still needed into the attitudes of Londoners - particularly those of Egyptians and other Africans - to Egyptian archaeology, but it is clear that the subject of Ancient Eglpt has an almost universal appeal. CAN A MUSEUM BREAK AWAY FROM ITS PAST? In Croydon we had very little space but we wanted to make the displays very rich; we decided each object should have a

19 I:;c 2: Locb ol halt bclonging to hta Snitl, ofcroldon; in tht nid t 920s for the lirst tine she had htr bair tur inta a fthio nabfi short bob. Ilt ldnglter lmt the hair to bt dipkyd in 19 l:ig.3: lvotnan\ hait tnl roion o1/scalp tnkt/t Jion n tonb in ()nrob, l Bth or 19th llnnrt.y; 1 567,1200 RC (UC.J0t39) & strong local provenance and story. Our method of collecting from people in Croydon was a very personal and intense onel; we yisited the people who offered us objects, interviewing them on sub.iects relating to the potential exhibits, borro, wing and copying relared phorographs, photographing and documenring potenrial exhibits. In the eventual displays, each obiect was Iinked to a story on a multimedia programme in order that it could be pfesented in a rich contexr. Bur the

20 20 obiects were always the focus; we only ever chose exhibits we felr were meaningful and powerful. One woman, a Mrs Cheetham, lent us a length ofhair (Fig 2); in the 1920s her mother (now dead) had her lons hair cut for the first time inro a fashionibly short bob. The hair was precious - it was part, after all, of her mother's body - but because the museum collected in a collaborative and personal way Mrs Cheetham was consulted over all aspects of its display and presentation. She could nsur rhat her mother's memory was treated with respect. This courtesy was not afforded. to the anonymous woman wnose nalr ls now shown in the Petrie Museum (Fig 3). This hair, and a section of scalp, was excavated by Petrie from a tomb ofthe 18th or 19th Dynasry Q BC) at Gurob. Even the most careful, the most organised archaeology is inevitably a kind of violation because it takes place without consent. To date there hive been no formal demands for restitution of objects from the collection, but I feel there is a need to look at ways in which things can be shared and given back in other ways. A GOOD MUSEUM CHANGES A museum is only a ternporary phce- There is not one storehouse in the world that has lasted a couple of thousand years. (\7 M F Petrie, 1904)' Say euery six mlnths lou could change the thetne (white teenager in Croydon, 1990)" Petrie was an extraordinarily perceptive man and a c nrury later many of his ideas still seem quite radical. For instance, many of my contemporaries believe that museums are permanent institutions, with permanent collections. Petrie had crawled half-naked at night along semi-submerged tunnels inside pyramids thousands of years old, He knew that decay was a natural orocess and could see museums as a fairlv recent ohenomenon. \X4re n we -interrriewed people in CroS don about museums, no-one spoke naturally about preservation: thiy wanted change and movement. Because of this, and because we were unsure whether the museum would be successful or nor, wc borrowed rather than acquired objects for the displays. People lent us things for five years after which they had the option to renew or to terminate the loan. One lady lent us a commode that her mother had used in her house in Croydon around She decided not to renew the loan as she is getting older and would like to use the commod herself now. This concept is very much that of the ecomuseum - it is not new. But many of my museum colleagues still find it shocking. In Britain, in order to be registered, a museum must own or intend to acquire substantial permanent collections. The museum world in general lays far too much emphasis on owning and not nearly enough on sharing or giving. Too many curators still r gard the collections as their own. The material excavated by Petrie is now in at leasr 20 public collections worldwide - there is great potential for re-assembling material from specific sites, now dispersed. Doing this kind of thing will require a substantial shift of attitude and resources. But the alternative is too static, too dull, too wasteful.

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling Ditte Brøgger PhD studerende / Geografi Agergaard, J. and Brøgger, D.

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter.

En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. 1: Athen Chartret En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. Der opfordres til at hvert land dokumenterer deres

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

I m sick and tired of this place. It s so Danish. No one here sees the potentially great idea. Nej. Man får väl åka hem til Sverige igen.

I m sick and tired of this place. It s so Danish. No one here sees the potentially great idea. Nej. Man får väl åka hem til Sverige igen. 1. spot I m sick and tired of this place. It s so Danish. No one here sees the potentially great idea. Nej. Man får väl åka hem til Sverige igen. Jeg har lige sagt op. You quit, Dude? What are you gonna

Læs mere

Den sidste dag i globaliseringsugen, evaluering.

Den sidste dag i globaliseringsugen, evaluering. Den sidste dag i globaliseringsugen, evaluering. ida, katrine og mia. Kommunikation/IT-opgave Hvordan læser man på nettet? Og hvad har det betydet for den måde, i har skrevet jeres artikler på? Når man

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen. Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down

Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen. Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down Digte Vinter 2006 af Tina Rye Hansen Just a spoonful of sugar, makes the medicine go down... 1 Tvangsmedicineringens lange arm... 1 For the sake of being someone... 2 Steps away... 3 Tell me... 4 Darkness

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

My Opinion about.. The military TVMV, Denmark

My Opinion about.. The military TVMV, Denmark My Opinion about.. Presenter: What are the young people in Denmark thinking of the military. Here are some opinions: Names of participants are written in translation Camera: Editing: Sound: Duration: 2

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Appendix A. E-mail correspondence with Fyrvaerkeri.dk:

Appendix A. E-mail correspondence with Fyrvaerkeri.dk: Appendix A E-mail correspondence with Fyrvaerkeri.dk: Fra: Mette Jørvad Niess MEJN@ucl.dk Emne: SV: Projekt til fyrværkeri Til: "dste06@media.aau.dk" dste06@media.aau.dk Cc: "Kathrine Møgelbjerg Jørgensen"

Læs mere

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN

Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN Teorikursus Et Aarhus Charter 1 Introduktion Teorikursets formål Teoriforløbet og de tilhørende opgaver Hvorfor chartrene? Lidt om forvaltningen - nationalt og internationalt? De udvalgte Chartre. Lidt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire.

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. Dear holiday-maker We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. The information and answers you provide

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

JOHN LENNON (DANISH EDITION) BY CYNTHIA LENNON

JOHN LENNON (DANISH EDITION) BY CYNTHIA LENNON JOHN LENNON (DANISH EDITION) BY CYNTHIA LENNON READ ONLINE AND DOWNLOAD EBOOK : JOHN LENNON (DANISH EDITION) BY CYNTHIA LENNON Click button to download this ebook READ ONLINE AND DOWNLOAD JOHN LENNON (DANISH

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Voice of the People Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Photographer: Lars Damgaard Nielsen Editing: Jesper Mortensen Places of shooting: Riga,

Læs mere

Bilag 5 - Respondentskemaer. Farvekodning: Blå: Neutralt udsagn. Rød: Kritisk udsagn. Grøn: Positivt udsagn

Bilag 5 - Respondentskemaer. Farvekodning: Blå: Neutralt udsagn. Rød: Kritisk udsagn. Grøn: Positivt udsagn Bilag 5 - Respondentskemaer Farvekodning: Blå: Neutralt udsagn Rød: Kritisk udsagn Grøn: Positivt udsagn Fokusgruppe Forståelse Konstruktionsbevidsthed Holdning Handling Handlingsforløb It s about a group

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode. Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen

Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode. Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen Disposition Bevaring og forandring Teori og holdninger Barrierer, redskaber og metoder Strategi

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2014. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2014. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2014 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Better driving experience guaranteed!

Better driving experience guaranteed! MAXIMUM RESPONCE Pedalbox, Dynamisk - BEDRE RESPONSE - Flere program trin MAXIMUM RESPONCE Better driving experience guaranteed! Pedalbox, Dynamisk - BEDRE RESPONSE - Flere program trin For at forbedre

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 YNKB TEMA 6 YNKB TEMA 6-2003 Baldersgade 70 st tv DK 2200 N tlf +45 35851037 fax +45 35851837 www.ynkb.dk ISSN 1602-2815 Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 The idea for adventure playgrounds originated

Læs mere

Engelsk B. Højere teknisk eksamen. 1. delprøve - uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00

Engelsk B. Højere teknisk eksamen. 1. delprøve - uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00 Engelsk B Højere teknisk eksamen 1. delprøve - uden hjælpemidler kl.9.00-10.00 htx111-eng/b-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Nedenstående rubrikker udfyldes. Efter prøven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A Ulla

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Travel General. General - Essentials. General - Conversation. Asking for help. Asking if a person speaks English

Travel General. General - Essentials. General - Conversation. Asking for help. Asking if a person speaks English - Essentials Can you help me, please? Asking for help Do you speak? Asking if a person speaks Do you speak _[language]_? Asking if a person speaks a certain language I don't speak_[language]_. Clarifying

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Uret er stillet til vintertid, og antallet af lyse timer i døgnet er fortsat faldende. Vintermørket er kort sagt over os, og det

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne

Læs den fulde børnekonvention her: http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne Børn og krig TRIN 1 Opgave: Børnekonventionen For at beskytte børn, når der er krig i et land, har FN lavet noget, der hedder en børnekonvention. I Børnekonventionen står der blandt andet: Børn har ret

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012

Engelsk G Opgaveark. Maj 2012 Engelsk G Opgaveark Maj 2012 Eksaminandens navn Nummer Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere