SAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT

Transkript

1 SAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT ÅRSKURSUS, 17. OKTOBER 2015 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS)

2 Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger Og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret; DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY 2

3 Koordineret rehabilitering Hver gang vi snakker rehabilitering snakker vi koordination men virker det? OG hvad forstår vi ved virker? Når borgeren når deres mål! 3

4 Effekter af koordineret rehabilitering resultater fra min PhD 4

5 Pointe 1: Sikrer koordination helhedsorientering: Nej! Et missing link: Bio Psyko? Social? Hvor er den psykologiske rehabilitering? Rehabilitation Psychology is a specialty area within psychology which assists the individual with an injury or illness which may be chronic, traumatic and/or congenital, including the family, in achieving optimal physical, psychological and interpersonal functioning. The rehabilitation psychologist consistently involves interdisciplinary teamwork as a condition of practice and services within a network of biological, psychological, social, environmental and political considerations in order to achieve optimal rehabilitation goals. index.aspx 5

6 Psykologisk rehabilitering: rehabilitering af den indre livsverden Personer med en erhvervede lidelser oplever ofte følelsesmæssige problemer som de største begrænsninger i livet efter en funktionsnedsættelse (eks. hjerneskade) Målsætningsarbejde og rehabilitering inddrager primært borgerens ydre livsverden, forstået som den fysiske krop, aktivitet og deltagelse à et vigtigt område overses rehabilitering af borgerens indre livsverden, forstået som mestring af personlige identitetsmæssige og følelsesmæssige udfordringer, som på sigt kan udvikle sig til psyko-sociale følger (depression, angst, PTSD, etc). 6

7 Pointe 2: Ny model til sikring af vigtige faktorer i overgange (organisatoriske og personlige) Transitionsmodel (Turner et al, 2008) 7

8 Tilgange til koordination Mens den relationelle koordinering (Gitell, 2009) kan være et bud på sikring af sammenhæng i indsatsen, kan transitionsmodellen være en mulig modeller til sikring af et helhedsorienteret perspektiv i den rehabiliterende indsats. 8

9 Pointe 3: Ny definition af koordination Koordination i rehabiliteringsforløb er en kompetent samordning af de faglige indsatser, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt, i forhold til det overordnede rehabiliteringsmål og med øje for borgerens fysiske, psykologiske og sociale støtte og udviklingsbehov i organisatoriske og livsmæssige transitioner. Koordination kræver en tilstrækkelig organisatorisk ledelsesposition. Formålet med koordineringen er, at rehabiliteringsforløbet både ud fra borgerens, pårørendes, fagfolks og samfundets synsvinkler har høj kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat Kilde: Glintborg,

10 Ved at inkludere et hensyn til borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov i definitionen af koordination kan man skabe dette dobbeltblik på koordinering: på organisatorisk niveau af de faglige indsatser, for at skabe sammenhæng i forløbet, og med hensyn til borgeren i dennes transitioner for at sikre en helhedsorienteret tilgang. 10

11 Opsummering: Mine tre hovedpointer 1. Vi har brug for et styrket/nyt felt i interdisciplinær rehabilitering: Psykologisk rehabilitering 2. Vi har brug for nye modeller til forståelse af overgange: Transitionsmodellen 3. Vi har brug for en klar definition af koordination i rehabilitering: Et bud blev præsenteret. 11

12 Hvad er en faglig vurdering? Jeres faglige vurdering danner grundlag for beslutninger à et fagligt skøn? Men hvad er en faglig vurdering/fagligt skøn? OG hvad danner baggrund for et fagligt skøn? (Bjarne Rose Hjortbak, 2014) Dannes på baggrund af den indhentede information? Andres vurderinger af en borger. Hvad, hvis den ikke er tilstrækkelig à l ykkes det ikke? Utilstrækkelig faglighed indhentning af de forkerte informationer 12

13 En ny professionalisme/faglighed 13

14 Department of Communication and Psychology 14

15 Få løst problemet og dæmpet symptomer er vigtigt, men det er ikke det vigtige Hvad er det vi ikke får udredt? Deltagelse, personlige kompetencer, omgivelsesmæssige faktorer 15

16 Personorientering DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY 16

17 Borgerperspektivet personorientering Udefra perspektiv Ø Definerende forforståelser: F.eks. tidligere lægeudredninger/sociale anamneser m.m. Ø Drøftelser af brugeren mellem fagfolk uden brugerens tilstedeværelse. Ø Forhåndsviden om særlige lidelser og deraf kausale sammenhænge Indefra perspektiv Ø Borgernes ønsker og mål Ø Personlige præferencer: - Livserfaringer - Livshistorie - Værdier - Muligheder/ressourcer - Sårbarhed DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY 17

18 Personinvolvering DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY 18

19 Selvbestemmelse DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY 19

20 Potentiale for udvikling/håb DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY 20

21 Udfordringer til god faglighed! Vi er nødt til at tale om forråelse af Dorthe Birkmose, Magasinet P, 2015, nr 3 Jeg lytter til barske historier fra borgere om ydmygelser og krænkelser fra professionelle, og jeg fortæller dem videre. Krænkelser handler ikke om onde intentioner, men om meget andet som afmagt, besparelser og manglende faglighed. 21

22 Udfordringer til god faglighed (I) Jeg møder professionelle med gode intentioner, hvor idealerne om den gode indsats fører til krænkelser. Den idealistiske ondskab er, når man tror, at man ved, hvad der er godt for andre, og at målet derfor helliger midlet. Man kan komme til at give sig selv lov til at skælde ud, manipulere og tvinge, når man "ved bedst". Mange krænkelser af børn og voksne sker fx i konsekvenspædagogikken hellige navn. Jeg møder professionelle med intentioner om at passe på sig selv. Det kan blive vigtigst at leve op til effektivitetskravene, virke dygtig, komme nemmest gennem dagen ved at være ligeglad, undgå fyring, følge loven, gøre karriere eller blot forsøge at følge de fælles beslutninger fra personalemødet. (Birkmose, 2015) 22

23 Udfordringer til god faglighed (II) Et andet narrativt trick er skævvridningen af fagbegreber, hvor der med små sproglige justeringer sker et afgørende skred i betydningen. Rehabiliteringsbegrebet skævvrides i øjeblikket fra at handle om det meningsfulde og selvstændige liv til i stedet at handle om det selvhjulpne liv. Selvstændighed er evnen til at kunne tænke selv og at sige nej til dét, som andre pådutter én. Selvstændighed har intet at gøre med selvhjulpenhed, men der kan være en økonomisk interesse i at få flere selvhjulpne borgere. Når "klar-dig-selv"-tænkningen luskes ind i rehabiliteringsbegrebet, så bliver faglig kritik og protest umuliggjort. Ingen kan jo være imod rehabilitering eller inklusion, recovery og robusthed. 23

24 Udfordringer til god faglighed (III) I Danmark har vi en lang trist tradition for at overlade det sværeste arbejde med de mest forpinte mennesker til professionelle med den korteste eller ingen uddannelse. Det bliver ikke bedre i disse år, hvor afspecialiseringen er kraftig; hvor medicinering hyppigere kommer til at stå alene; hvor tværfagligheden nedprioriteres; hvor kurser og supervision spares væk og hvor de rå pædagogikker hyldes som gode (Birkmose, 2015). 24

25 Udfordringer til god faglighed (IV) Kulturen kan præges af A- og B-hold, hvor det bliver ærefuldt at "kunne klare" borgerne pa "grænsesættende vis" og tilsvarende skamfuldt at være "blød", "sød" og hjælpsom. Mistroen kan ogsa rettes mod andre i mistroiske fortællinger om "adfærdsvanskelige" børn, der skal kues til lydighed; "besværlige" pårørende, hvor kontakten skal reduceres til et minimum, samt borgere, der "spiller syge" og bare er "ude pa at få opmærksomhed". Når mistroen vinder indpas, stiger risikoen for såvel psykisk slitage som krænkelser af andre (Birkmose, 2015). De urimelige/krævende borgere à projektion - hvad er det det aktiverer hos mig selv? Som jeg ikke emotionelt kan håndtere 25

26 Perspektiver på god faglighed fra et borgerperspektiv Ikke at skulle modbevise, at man er dum fordi man har en erhvervet hjerneskade. Ingen troede på mig følelsen af at skulle modbevise At blive set som et ligeværdigt menneske fremfor en hjerneskade At føle sig særlig på den gode måde (oplevet hos enkelte professionelle) At blive bygget op At blive anerkendt for det man kan (fx sin viden om 2.verdenskrig) men der er kun fokus på alt det man ikke kan (sygdom) Samtidig med, at man får at vide, hvad man ikke kan (fx fra neuropsykologiske test) er det også vigtigt at få at vide, at det ikke er sikkert at det kommer til at have en betydning i hverdagen man kan kompensere, osv. Professionelle, der giver noget af sig selv de der tør se mennesket fremfor bare patienten/klienten (Steen 45 år, blødning i 2012, Aarhus kommune) 26

27 God faglighed? Faglig viden + Personorientering 27

28 Article 26 - Habilitation and rehabilitation 1. States Parties shall take effective and appropriate measures, including through peer support, to enable persons with disabilities to attain and maintain maximum independence, full physical, mental, social and vocational ability, and full inclusion and participation in all aspects of life. To that end, States Parties shall organize, strengthen and extend comprehensive habilitation and rehabilitation services and programmes, particularly in the areas of health, employment, education and social services, in such a way that these services and programmes: Begin at the earliest possible stage, and are based on the multidisciplinary assessment of individual needs and strengths; Support participation and inclusion in the community and all aspects of society, are voluntary, and are available to persons with disabilities as close as possible to their own communities, including in rural areas. 2. States Parties shall promote the development of initial and continuing training for professionals and staff working in habilitation and rehabilitation services. 3. States Parties shall promote the availability, knowledge and use of assistive devices and technologies, designed for persons with disabilities, as they relate to habilitation and rehabilitation ( mine fremhævelser). 28

29 Traditionel tilgang/biomedicinsk Recovery-orienteret psyko-social Rehabilitering (personorientering) Værdifri, professionel ansvar, kontrolorienteret Sygdomserkendelse/ indsigt Naturvidenskabelig, Realistiske mål sygdomshistorie, patologi, Rehabpotentiale diagnose, behandling Diagnose à prognose Evidens, RCT, ude af kontekst Fokus på sygdom, mindske/undgå, komplians, behandler Bringe sygdom under kontrol, normalisere personen Værdibaseret, personligt ansvar, valgmuligheder, genvinde magt Vi kan ikke forudsige en prognose Humanistisk, livshistorie, HÅB! traume, personlig mening, Livsverden vækst og opdagelse, erfaringsekspertise Borger mål/prof mål, Fortællinger, inddragelse pårørende af mål kontekst Fokus på personen, håb og drømme, selvbestemmelse Sundhedsfremme, egne valg, forandring og udvikling 29

30 Et praksisblik DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY 30

31 Case Hvad får Peter? Peter er 32 år og familiefar og har været udsat for en trafikulykke og fået en erhvervet hjerneskade. Peter er lam i den ene side. Efter ulykkens kommer Peter på specialiseret genoptræningscenter. Han modtager: træning til at kunne varetage dgl. aktiviteter, gå på toilettet, vaske sig, klæde sig på, spise, mm. Træning i at klare sig selv i kørestol og gennemføre øvelser, der styrker de berørte muskler. Peter får hjælp til at ansøge kommunen om hjælpemidler. DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY 31