CVR NR Resume 2. Ledelsesberetning 4. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis 12. Ledelsespåtegning 16

Transkript

1 CVR NR Resume 2 Ledelsesberetning 4 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis 12 Ledelsespåtegning 16 Den uafhængige revisors påtegning 17 Resultatopgørelse 18 Balance 19 Pengestrømsopgørelse 20 Noter 22 Associerede selskaber 28 Selskabsoplysninger 37 Hoved- og nøgletal 38 Bestyrelsen 39 Repræsentantskabet 40

2 Resumé Naturgas Midt-Nord I/S' regnskabsresultat for 2008 viser et overskud på 54,4 mio. kr. efter renter og afskrivninger. Selskabets indtjening fastlægges af indtægtsramme fastsat af Energitilsynet for det enkelte år under hensyntagen til, at Naturgas Midt-Nord I/S og HNG I/S inden udgangen af 2014 kan afvikle selskabernes gæld etableret før 1. januar 2005 samt få dækket driftsomkostningerne ved effektiv drift af selskabet. Naturgas Midt-Nord reducerede i 2008 nettogælden med 161 mio. kr. Den fælles indtægtsramme for Naturgas Midt-Nord og HNG er en følge af, at selskaberne i 1999 indgik aftale med Staten om, at selskaberne skulle afdrage gælden i samme takt og bidrage til hinandens gældsafvikling. Som en forlængelse af Midt-Nords og HNG's økonomiske sammenbinding har selskaberne etableret en fælles organisation til at forestå den daglige drift af selskaberne. Begge selskabers har givet opbakning til, at samarbejdet mellem de to selskaber fortsættes og intensiveres. Naturgasafsætningen er fortsat vigende, hvilket bl.a. skyldes vilkårene for el-produktion på de decentrale kraftvarmeværker. Endvidere er naturgasafsætningen under et fortsat pres fra varme produceret på ikke afgiftsbelagte biobrændsler. Det er Naturgas Midt-Nords vurdering, at naturgasafsætningen i de kommende år vil komme yderligere under pres som følge af indpasning af biogas og anden biomasse på fjernvarmeog kraftvarmeværker, ligesom nuværende naturgasforsyning efter en samfundsøkonomisk prioritering kan blive erstattet af udbygning af fjernvarmenettet. Det er Naturgas Midt-Nords opfattelse, at omlægning til anden energiform baseret på en samfundsøkonomisk prioritering bør gennemføres uden, at dette indebærer forøgede omkostninger for de tilbageværende naturgasforbrugere. 2

3 3

4 Ledelsesberetning Samarbejdet mellem Naturgas Midt-Nord og HNG Formaliseringen af samarbejdet mellem Naturgas Midt-Nord og HNG indledtes med de to selskabers indgåelse af 'Sct. Hans-aftalen' med regeringen i Samarbejdsselskabet HMN I/S I henhold til Sct. Hans-aftalen betragtes de to selskabers gæld under ét, og med virkning fra 1. januar 2000 stiftedes samarbejdsselskabet HMN I/S, der gennem udligning af selskabernes indtægter sikrer, at de to selskabers gæld afvikles i samme takt og til samme tidspunkt ultimo år Den økonomiske udligning har indebåret, at der samlet for årene er overført ca. 450 mio. kr. fra Midt-Nord til HNG. Fælles organisation for HNG og Naturgas Midt-Nord HNG I/S Direktionssekretariat Personale, løn og udd. Teknik Energirådgivning og service Midt-Nord I/S It-udvikling og drift Økonomi og planlægning Fællesejede selskaber Siden 1. januar 2003 har køb og salg af gas, og den dermed forbundne kundebetjening i HNG og Midt-Nord, været udskilt fra distributionsaktiviteterne og placeret i fælles og ligeligt ejede aktieselskaber: HNG Midt-Nord Salg A/S, HNG Midt- Nord Handel A/S og HNG Midt-Nord Erhverv A/S. Fusionsplanen blev derfor taget af bordet, men repræsentantskaberne gav opbakning til, at samarbejdet mellem de to selskaber fortsættes og intensiveres. Fundamentet for samarbejdet er således fortsat Skt. Hans-aftalen med fælles gældsafvikling og dermed fælles økonomi for de to selskaber. I Erhverv A/S varetages visse sideordnede aktiviteter, som i henhold til lovgivningen ikke må varetages i distributionsselskaberne. Bagest i nærværende årsrapport findes et resumé af de fællesejede aktieselskabers årsrapporter. Fælles organisation og det fremtidige samarbejde Driften af Naturgas Midt-Nord og HNG er siden 2004 foregået i en fælles enhedsorganisation, som løbende videreudvikles. Organisationens øverste ledelse er de to selskabers administrerende direktører i fællesskab. Den naturlige videreudvikling af samarbejdet mellem Naturgas Midt-Nord og HNG vil være en fusion. I foråret 2006 blev der udarbejdet et konkret forslag til en fusionsplan. Planen blev dog ikke behandlet af selskabernes repræsentantskaber, da det stod klart, at planen ikke ville kunne opnå det fornødne kvalificerede flertal i HNG's repræsentantskab. Det økonomiske samarbejde mellem Naturgas Midt-Nord I/S og HNG I/S, således som det er fastlagt i vedtægterne for samarbejdsselskabet HMN I/S, er juridisk bindende for parterne indtil ultimo 2014, hvorefter det ophører, med mindre andet forinden besluttes. I foråret 2008 udtrykte Midt-Nord ønske om, at der inden udgangen af 2009 træffes beslutning om en fortsættelse af samarbejdet efter Ønsket skal blandt andet ses på baggrund af, at Midt-Nord som nævnt ovenfor i samarbejdsperioden indtil nu har overført ca. 450 mio. kr. til HNG i konsekvens af aftalen om fælles gældsafvikling. På den baggrund er Naturgas Midt-Nords og HNG's bestyrelser i gang med vurdering af det fremtidige samarbejde, herunder vilkårene for en eventuel fusion af selskaberne. Der forventes, at grundlaget for samarbejdet mellem Naturgas Midt-Nord og HNG i perioden efter 2014 vil blive fastlagt inden udgangen af

5 Forventning til den fremtidige naturgasafsætning Skift i energipolitikken Der er over de seneste år sket et markant skift i den danske energipolitik med forventet stor betydning for den fremtidige naturgasafsætning i Danmark. Der er såvel i EU som i Danmark besluttet en række målsætninger, der på lang sigt vil minimere eller helt fjerne anvendelsen af de fossile brændsler, kul, olie og naturgas for derigennem at nedbringe og helst fjerne udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. Selv om naturgas er det mest miljøvenlige fossile brændsel, må alle gasselskaber i Danmark over de næste 25 år imødese en betydelig nedgang i anvendelsen af naturgas, primært på områderne elproduktion samt rumopvarmning. Konvertering fra naturgas til fjernvarme Netop på området rumopvarmning tegner der sig et ganske tydeligt billede. I efteråret 2008 udgav Aalborg Universitet og Rambøll A/S den såkaldte 'Varmeplan Danmark'. Planen, der er udgivet med støtte fra Dansk Fjernvarme, skitserer, hvorledes fjernvarmen kan udbygges fra i dag at dække ca. 45 % af varmeforbruget til at dække ca. 70 % i 'Varmeplan Danmark' blev modtaget meget positivt af Folketinget og regeringen. På baggrund af den energipolitiske aftale fra februar 2008 samt en vurdering af 'Varmeplan Danmark' har Naturgas Midt-Nord og HNG foretaget en vurdering af den fremtidige naturgasafsætning i perioden frem til Samlet vurderes det, at distributionsmængderne i Naturgas Midt-Nords og HNG's områder falder med ca. 30 % i løbet af de næste ca. 20 år. I HNG's område er reduktionen i afsætningsforventningerne fortrinsvis en følge af, at naturgasforsynede områder konverteres til fjernvarmeforsyning. Det drejer sig om udbygning af fjernvarmesystemer fra Vestforbrænding, Nordforbrænding, Gladsaxe Fjernvarme og VEKS. Indtil udgangen af 2014 får HNG kompensation for mistede distributionsindtægter i forbindelse med fjernvarmekonvertering fra Vestforbrænding og Nordforbrænding. Der søges opnået tilsvarende kompensationsaftaler ved øvrige fjernvarmeselskabers konvertering fra naturgas til fjernvarme. I HNG's område forventes kun få fjernvarmeværker at overgå til biobrændsler helt eller delvis. Derimod forventes det, at HNG's deltagelse i distributionen af store naturgasmængder til Svanemølleværket vil falde bort inden for en tidshorisont på 10 til 15 år i forbindelse med en modernisering af fjernvarmeforsyningen i København (damppuljen), hvorefter fjernvarmeforsyningen vurderes at kunne ske fra de øvrige store kraftvarmeværker i Hovedstadsområdet. Endelig påregnes der i HNG's område et kraftigt fald i kundetilgangen fra nybyggeri, idet kravene til nybyggeri forventes at indebære, at naturgas ikke på sigt vil være den samfundsøkonomisk bedste varmeforsyning. Udvidet anvendelse af biobrændsler I Naturgas Midt-Nords område er den forventede reduktion i den fremtidige naturgasdistribution især forårsaget af, at naturgasforsynede decentrale kraftvarmeværker overgår til biobrændsler, eller at den i dag kombinerede el- og varmeproduktion på naturgas erstattes af varmeproduktion alene i takt med, at de kraftvarmeproducerende fjernvarmeanlæg eller industrielle kraftvarmeanlæg står til udskiftning. På nuværende tidspunkt har en række fjernvarmeselskaber i Midt-Nords område mulighed for at producere fjernvarme på flis, træpiller eller biogas. Især biogas forventes i kraftigt stigende mængder at blive indpasset på en række af fjernvarmeværkerne i Midt-Nords område. Denne biogas transporteres til fjernvarmeværkerne i særskilte ledningsnet, således at Midt- Nord ikke opnår distributionsindtægter herved. Alternativt kunne biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og indføres direkte i Midt-Nords distributionsnet. Denne løsning påkalder sig i stigende grad landspolitisk interesse, for kun herved kan landbrugets meget store gylleproduktion anvendes på en miljømæssig forsvarlig måde. De økonomiske og organisatoriske rammer for opgradering af biogas er endnu ikke afklaret. I Midt-Nords område forventes som i HNG's område konvertering fra naturgas til fjernvarme, men i væsentligt mindre omfang end i HNG. Endvidere påregnes også i Midt-Nords område mindre tilgang af nye kunder som følge af stigende krav til nybyggeri, hvor naturgas ikke på sigt vurderes at være den bedste samfundsøkonomiske løsning til forsyning af huse med meget lavt energiforbrug til opvarmning. 5

6 Energispareaktiviteter Indtægtsrammeregulering Ved en politisk aftale af 10. juni 2005 mellem regeringen og størstedelen af oppositionen blev mål og rammer for en samlet større energispareindsats i Danmark fastlagt for årene Der skulle opnås dokumenterede energibesparelser på 7,5 PJ pr. år, hvilket var ca. tre gange mere end det årlige resultat af den hidtidige årlige spareindsats. Aftalen indebar endvidere, at en del af den øgede besparelse skulle opnås ved, at distributionsselskaber inden for el, naturgas, fjernvarme og olie leverer flere besparelser hos energiforbrugerne, end hvad den hidtidige energispareindsats havde medført. Naturgasdistributionsselskaberne indgik sammen med eldistributionsselskaberne og olieselskaberne en frivillig aftale, som indebar, at naturgasdistributionsselskaberne skulle medvirke til en årlig realisering af energibesparelser på knap 0,5 PJ svarende til 12,5 mio. kubikmeter naturgas. Aftalerne blev indarbejdet i relevant lovgivning og præciseret i bekendtgørelse nr af 9. november HNG Midt-Nords andel af de 12,5 mio. kubikmeter er 7,3 mio. kubikmeter. HNG og Midt-Nords energispareaktiviteter omfatter information og rådgivning til alle kundekategorier om mulighederne for at reducere energiforbruget, og selskaberne dokumenterer realisering af energibesparelser. Vi har hvert år opfyldt vore forpligtelser om realiserede energibesparelser hos forbrugerne i henhold til de indgåede aftaler fra Endvidere har vi i et vist omfang via HNG Midt-Nord Erhverv A/S bistået andre net- og distributionsselskaber med disse selskabers forpligtelser til energispareaktiviteter. Med virkning fra 1. januar 2005 er Naturgas Midt-Nords og HNG's økonomi reguleret af 'Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaberne'. Energitilsynet fastsætter på grundlag af denne bekendtgørelse de årlige rammer for: hvor store indtægter selskaberne må opkræve til drift af virksomhederne hvor store omkostninger, der kan indregnes i selskabernes priser. Indtægtsrammen er fastsat som en fælles ramme gældende for Naturgas Midt-Nords og HNG's distributionsvirksomhed, idet selskaberne i 1999 indgik aftale med Staten om, at selskaberne skulle afdrage gælden i samme takt og bidrage til hinandens gældsafvikling. Reguleringsperioden er 4 år, og den aktuelle indtægtsramme gælder for perioden Renter og afdrag af Naturgas Midt-Nords og HNG's historiske gæld udgør ca. 65 % af selskabernes årlige indtægtsramme i perioden indtil Omkostninger til drift og vedligehold af distributionssystemet er for perioden i henhold til bekendtgørelsen fastsat således, at omkostningerne ikke kan overstige de tilsvarende omkostninger realiseret i Herudover har Energitilsynet pålagt selskaberne generelle effektiviseringskrav for hvert af årene på 1,5 %. Den 21. februar 2008 blev der imidlertid mellem regeringen og størstedelen af oppositionen indgået en ny aftale, som indebærer, at energiselskabernes forpligtelser til at fremkomme med dokumenterede energibesparelser hos forbrugerne øges med ca. 80 % fra år Omkostninger til sikkerhedsmæssige opgaver, som distributionsselskaberne er pålagt i henhold til Gasreglementet, er ikke omfattet af Energitilsynets effektiviseringskrav, men kan indregnes med de faktiske omkostninger i selskabernes priser til forbrugerne. Energistyrelsen har primo 2009 indledt drøftelser med energiselskaberne, herunder HNG/Midt-Nord, om udmøntning at den øgede forpligtelse i konkrete aftaler. HNG/Midt-Nord er gået positivt ind i disse drøftelser og har understreget, at en nødvendig forudsætning for en aftale er, at vi sikres dækning af de øgede omkostninger, der vil følge med den øgede energispareindsats. Ekstraordinære effektiviseringsgevinster Såfremt de effektivitetsregulerede omkostninger eller de faktiske renteomkostninger vedrørende nettogælden i et år er lavere end Energitilsynets fastsatte ramme, er der i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsen tale om en ekstraordinær effektiviseringsgevinst. Mindst 50 % af denne skal tilbagebetales til forbrugerne, og resten kan hensættes til blandt andet forrentning af den indskudte kapital. Modsat vil en overskridelse af disse omkostningsrammer være at betragte som et 6

7 tab, som ikke kan indregnes i selskabernes tariffer. Tabet må fuldt ud bæres af selskabernes egenkapital. og form for de oplysninger, der skal medtages i ledelsesrapporten herom. Energitilsynet fastlægger først den endelige indtægtsramme for 2008 i 3. kvartal Aflæggelse af regnskab i henhold til bekendtgørelsen finder således ikke sted i denne årsrapport, men det vurderes, at effektiviseringsgevinsten opnået på driftsomkostninger og renteomkostninger i 2008 udgør omkring 5-10 mio. kr. Af effektiviseringsgevinsten skal 50 % tilbagebetales til kunderne, og 50 % kan benyttes til forrentning af indskudskapitalen. Distributionstariffen Udover regulering for ekstraordinære effektiviseringsgevinster foretages der også regulering for over-/underdækning fra distributionstarifferne. Indtægterne er afhængige af afsætningen, der er følsom for udsving i temperaturerne i forhold til et normalår. En foreløbig opgørelse viser en underdækning på omkring 75 mio. kr. i Underdækning reguleres over de kommende års distributionstariffer. Underdækningen i 2008 var planlagt, da Naturgas Midt-Nord og HNG tilstræber, at selskabernes distributionstariffer målt i faste priser er nogenlunde konstante indtil udgangen af Effektiviseringsgevinst og under- eller overdækning i 2008 vil indgå i regnskabet for Principperne i indtægtsrammebekendtgørelsen medfører, at selskabet efter udløbet af gældsafviklingsperioden i 2014 forventeligt vil skulle reducere distributionstariffen betragteligt. EU's 4., 7. og 8. direktiv HNG og Naturgas Midt-Nord har låneoptagelse via et obligationsprogram noteret på fondsbørsen. Dette medfører fra 2009 nye krav til selskaberne. Ændringer i EU's 4. og 7. direktiv indebærer, at HNG og Naturgas Midt-Nord med virkning fra regnskabsaflæggelsen for 2009 i ledelsesberetningen skal medtage beskrivelse af hovedelementer i HNG's og Naturgas Midt-Nords interne kontrol- og risikostyringssystemer. Selskaberne skal derfor i løbet af 2009 analysere den interne risikostyring og de interne kontroller samt fastlægge omfang EU's 8. direktiv indebærer krav om etablering af revisionskomité i henholdsvis HNG og Naturgas Midt-Nord. Revisionskomiteens opgaver omfatter bl.a. overvågning af processen for regnskabsaflæggelse, vurdering af effektiviteten i selskabernes interne kontrolsystem og risikostyringssystem. Revisionskomiteens opgaver og sammensætning skal besluttes i Finansiering I løbet af 2008 blev Naturgas Midt-Nords nettogæld reduceret fra mio. kr. til mio. kr. Midt-Nords indtægter er sikret gennem adgang til at regulere distributionstarifferne, så der opnås en omkostningsdækning nødvendig for gældsafviklingen. Desuden har Midt-Nord og HNG en fælles indtægtsgaranti fra DONG Energy på i alt 65 mio. kr. for perioden Med det gældende tarifniveau forventes den historiske gæld at være afviklet med udgangen af I 2000 blev indgået en fastrenteaftale med Staten, der sikrer Midt-Nords renteudgifter i perioden Midt-Nord har dermed næsten ingen renterisiko i perioden Aftalen er indgået ved et renteniveau, som ligger over det aktuelle renteniveau, og har således en negativ værdi på 49 mio. kr. ultimo Resultat Den effektive forrentning af Midt-Nords gæld inkl. realiserede og urealiserede kurstab blev i ,8 % p.a. mod 5,3 % i Den relativt høje rente skyldes fastrenteaftalen med Staten. Aftalen indebærer, at den overvejende del af Midt- Nords gæld i perioden forrentes med 6,12 % p.a. Finansieringspolitik Midt-Nord arbejder tæt sammen med HNG om finansiering. HNG varetager den løbende administration af låneoptagelse, swaps mv. for begge selskaber. 7

8 Midt-Nord og HNG følger en fælles finansieringspolitik, der angiver retningslinjer for selskabernes lånoptagelse, låneomlægninger og disponering af likvide midler med henblik på at sikre de laveste finansieringsomkostninger, uden at selskaberne påføres væsentlige risici. Andelen af gæld i anden valuta end DKK og EUR må højst udgøre 20 %. Eksponeringen i anden valuta end DKK og EUR fastlægges ud fra hensyn til rentebesparelse og ud fra forventning til udviklingen i kursen på den fremmede valuta. Til afdækning af risici anvendes følgende finansielle instrumenter: Renteswaps, valutaswaps og optioner knyttet til optagne lån Terminsforretninger og renteaftaler knyttet til ydelser på lån. På swap-modparten forudsættes generelt en kreditvurdering fra Moody's og/eller Standard & Poor's på Aa3/AA- eller bedre. Størrelsen af Midt-Nords likvide beholdninger bestemmes af det konkrete finansieringsbehov i det indeværende budgetår samt efterfølgende år. På kort sigt sker placeringen af likvide midler hos førende banker med høj kreditværdighed. samtlige swaps og optioner med en modpart vil normalt kunne modregnes indbyrdes. Aktuelt har Naturgas Midt-Nord kun udestående finansielle kontrakter med Nordea. Naturgas Midt-Nord's eksposure over for Nordea var ultimo 2008 på 30 mio. kr. Kreditvurdering Både Naturgas Midt-Nord og HNG har den højst opnåelige kreditvurdering, Aaa, hos det internationale kreditvurderingsinstitut Moody's. Særlige risici Distributionsindtægter Naturgas Midt-Nords indtægter stammer i alt væsentligt omfang fra distribution af naturgas frem til naturgaskunder i Naturgas Midt-Nords distributionsområde, uanset om kunderne forsynes af fremmede leverandører eller af Naturgas Midt-Nords og HNG's egne forsyningsselskaber. Distributionsindtægterne er underkastet regulering i henhold til Naturgasloven. Der skal tages hensyn til, at Naturgas Midt- Nord og HNG skal kunne afvikle gælden til Lånoptagelse I 2008 er afdraget 120 mio. kr. på eksisterende lån. Der er ikke optaget nye lån i Lånebehovet for 2009 er på knap 0,5 mia. kr. Ultimo 2008 udgjorde de likvide beholdninger og værdipapirer 664 mio. kr. Valutarisici Midt-Nords indtægtsgrundlag er i danske kroner. Midt-Nords gældsportefølje består aktuelt kun af danske kroner eller euro med ca. 55 % i danske kroner og 45 % i euro. Kreditrisici på swaps og optioner Midt-Nord's kreditrisiko på swaps og optioner består i risikoen for, at en modpart går konkurs og ikke kan indfri sine forpligtelser over for Midt-Nord. Flere swaps og optioner med samme modpart er knyttet til en 'Master Agreement' (rammeaftale), og mellemværender på Der er i forlængelse af Sct. Hans-aftalen indgået en aftale mellem Naturgas Midt-Nord og HNG om en indbyrdes udligning, som sikrer, at de to selskaber kan afvikle gælden i samme takt. Aftalen indebærer en risikodeling af forskellen i de to markeder i forhold til udformningen af de fremtidige distributionstariffer. Naturgas Midt-Nords og HNG's aftale med DONG om køb og transport af naturgas sikrer provenuet fra distributionstarifferne, såfremt der distribueres mindre end forventet, bl.a. ved relativt varmt vejr eller ved tab af kunder til andre energiformer. Garantien fra DONG er pr. 1. januar 2009 maksimeret til 65 mio. kroner. Der verserer en voldgiftssag mod DONG omhandlende DONG's garantibetaling for leveringsåret 2006/2007. Der forventes at foreligge afgørelse i sagen i efteråret Det er Naturgas Midt-Nords og HNG's vurdering, at selskaberne vil få medhold af voldgiftsretten. I modsat fald kan Naturgas Midt-Nords og 8

9 HNG's indtægter i 2009 blive reduceret med op til henholdsvis ca. 20 mio. kr. og 40 mio. kr. Manglende distributionsindtægter kan, i det omfang DONG's garanti ikke dækker, indregnes i fastsættelsen af fremtidige distributionstariffer. Driftsomkostninger Energitilsynet har fra 2005 fastsat rammer for driftsomkostninger og renteomkostninger på grundlag af bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Hvis de faktiske drifts- og renteomkostninger er mindre end de fastsatte rammer, skal mindst halvdelen tilbageføres til kunderne, og resten kan anvendes til forrentning af kommunernes indskudskapital. Debitortab Naturgas Midt-Nord har uanset konjunkturerne kun oplevet meget begrænsede tab på debitorer og lånedebitorer. Hæftelse for forsyningsselskaber I forbindelse med den selskabsmæssige adskillelse af forsyningsaktiviteter og distributionsaktiviteter pr. 1. januar 2003 er der sket en opdeling af Aftale af 7. marts 2003 mellem DONG, HNG og Naturgas Midt-Nord om levering og transport af naturgas. Aftalens bestemmelser om naturgaslevering er overført til datterselskaberne HNG Midt-Nord Salg A/S og HNG Midt-Nord Handel A/S, men HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S bærer ultimativt ansvaret for datterselskabernes opfyldelse af forpligtelserne over for DONG i henhold til Aftalen af 7. marts I tilfælde af overskridelse af Energitilsynets rammer bæres tabet fuldt ud af selskabernes egenkapital. Finansiering Naturgas Midt-Nord og HNG følger en fælles finansieringspolitik, der angiver retningslinjer for selskabernes lånoptagelse, låneomlægninger og disponering af likvide midler med henblik på at sikre de laveste finansieringsomkostninger, uden at selskaberne påføres væsentlige risici. Naturgas Midt-Nords og HNG's gæld stiftet før 1. januar 2005 er fortsat relativt betydelig og skal være afviklet i 2014 ifølge de aftaler, der er indgået med Staten. Gælden vedrører store investeringer i selskabernes infrastruktur. I 2000 blev indgået en fastrenteaftale med Staten, der sikrer HNG's og Naturgas Midt-Nords renteudgifter i perioden Fastrenteaftalen omfatter den overvejende del af Naturgas Midt-Nords og HNG's gæld i denne periode. Gæld, der ikke er omfattet af fastrenteaftalen med Staten, søges risikoafdækket til variabel rente svarende til vilkårene i indtægtsrammereguleringen. Forventninger til fremtiden Markedsåbningen fra 1. januar 2004 indebærer, at alle kunder frit kan vælge naturgasleverandør. Dette har ikke nogen indflydelse på Naturgas Midt-Nords økonomi, hvor indtægterne alene er baseret på at distribuere naturgas. Kundernes overgang til andet brændsel og generelle reduktioner i energiforbruget vil derimod medføre stigende distributionstariffer. Det er derfor væsentligt, at distributionstarifferne kan holdes på et niveau, så den samlede slutpris er konkurrencedygtig med alternative brændsler. For distributionsselskaberne Midt-Nord og HNG gælder stadigvæk bestemmelsen i aftalen med DONG om, at selskaberne er sikret en garanti for de fremtidige transportindtægter, dog begrænset til i alt 65 mio. kr. for perioden Denne garanti forudsætter, at der årligt fremadrettet sker den tilpasning af distributionstarifferne, der budgetmæssigt muliggør en omkostningsdækning gennem distributionsindtægterne. Opretholdelsen af Naturgas Midt-Nords og HNG's høje kreditvurdering er væsentlig for sikring af lave finansieringsomkostninger. Lavere kreditvurdering kan indebære højere finansieringsomkostninger, der afhængig af Energitilsynets godkendelse vil kunne indregnes i distributionstariffen. 9

10 Udvikling i Naturgas Midt-Nord I/S' aktiviteter og økonomiske forhold Resultat Naturgas Midt-Nords regnskab for 2008 udviser et overskud på 54,4 mio. kr. efter renter og afskrivninger. Nettoresultatet var i 2007 et overskud på 48,6 mio. kr. I aftalen med staten (Sct. Hans-aftalen) er det fastlagt, at HNG og Midt-Nord skal afvikle gælden i samme takt. Dette er sikret ved, at Midt-Nord har ydet HNG et udligningsbeløb på 37 mio. kr. i 2008 (19 mio. kr. i 2007). Distribution Midt-Nords nettoomsætning fra distribution udgjorde 347,0 mio. kr. i år 2008 mod 359,9 mio. kr. i Driftsomkostninger Driftsomkostningerne udgjorde i alt netto 101,9 mio. kr. Driftsomkostningerne omfatter personaleomkostninger på 71,4 mio. kr. og andre driftsomkostninger på netto 30,5 mio. kr. I 2007 var personaleomkostningerne 67,6 mio. kr. og andre driftsomkostninger netto 36,1 mio. kr. Debitorer I 2008 er der konstateret et samlet tab på gas- og lånedebitorer på 1,2 mio. kr. (1,6 mio. kr. i 2007) Renter Nettorenteudgifterne udgjorde 67,2 mio. kr. mod 75,4 mio. kr. i Den effektive forrentning af Midt-Nords gæld inkl. realiserede og urealiserede kurstab udgjorde 5,8 % p.a. mod 5,3 % p.a. i Renteudgifterne vil i perioden være væsentligt påvirket af fastrenteaftalen med Staten. Midt-Nords nettogæld blev i 2008 reduceret med 161 mio. kr. fra mio. kr. til mio. kr. Egenkapital Naturgas Midt-Nords egenkapital er i 2008 steget med 43 mio. kr. som følge af, at årets overskud på 54,4 mio. kr. modsvares af yderligere hensættelse af ekstraordinær effektiviseringsgevinst til nedsættelse af priser på 6,5 mio. kr. og fratrækkes en negativ dagsværdiregulering af lån og sikringsinstrumenter på 5 mio. kr. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets afslutning, der har afgørende indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten. Tidligere års hensættelser er samtidig reduceret med 2,2 mio. kr. Reduktionen i hensættelsen er vurderet i forhold til udviklingen og restancernes sammensætning. 10

11 11

12 Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Naturgas Midt-Nord er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse C (stor). Regnskabspraksis er uændret i forhold til året før. Årsrapporten er aflagt i mio. kr. Med virkning fra 2009 vil årsrapporten blive aflagt efter de internationale regnskabsregler IFRS. Konvertering til IFRS forventes ikke at indebære ændring i selskabets egenkapital eller fremtidige resultater. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden, som følge af en tidligere begivenhed, har en retlig eller faktisk forpligtelse og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som bekræfter eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller finansielle omkostninger. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætningen omfatter distribution af naturgas igennem Midt-Nords ledningsnet. Den enkelte forbruger betaler for distributionen gennem distributionstariffer. Herudover indgår udgifter til systemdifferencer opgjort efter markedsreglerne gældende for naturgasområdet. Nettoomsætningen indregnes i takt med levering af distributionsydelserne. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til vedligeholdelse af ledningsnet, afregnings- og kundeserviceomkostninger, sikkerhedsrelaterede omkostninger, kommunikationsomkostninger, konsulentbistand, øvrige administrationsomkostninger m.v. Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteomkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab samt amortisationstillæg/-fradrag vedrørende lån samt diskonteringseffekt på abandonmentforpligtelse. Skat Der indgår som følge af selskabsformen ikke aktuel eller udskudt skat i regnskabet. Balancen Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Med virkning fra den 1. januar 2005 trådte bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber i kraft. Bekendtgørelsen og udmeldinger fra Energitilsynet fastlægger principperne for, hvorledes naturgasdistributionsselskabernes fremtidige indtægtsrammer skal fastsættes, og i overensstemmelse hermed er kostprisen for ledningsnet anskaffet før 1. januar 2005 beregnet på grundlag af en forudsætning om, at ledningsnettet er økonomisk afskrevet år

13 Kostprisen for anskaffelser afholdt efter 1. januar 2005 omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til ibrugtagning, samt estimerede abandonmentomkostninger. Ved afskrivning af aktiver, som tages i brug efter januar 2005, benyttes følgende levetider: Bygninger 50 år Fordelingsnet, distributionsnet og stikledninger 30 år M/R-stationer inkl. grunde og bygninger 15 år Målere 15 år Biler, inventar og øvrigt 5 år It-projektet Sirius 8 år Øvrige it-systemer 3 år Ved planlagte udskiftninger på eksisterende anlæg vurderes om aktivering af personale- og materialeomkostninger skal finde sted. I resultatopgørelsen indregnes virksomhedens andel af de tilknyttede henholdsvis associerede virksomheders resultat efter eliminering af urealiserede interne fortjenester og tab. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til reserve for nettoopskrivning af kapitalandele i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter vejede gennemsnitspriser, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget. Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender, inkl. finansielle tilgodehavender fra kunder samt øvrige finansielle tilgodehavender, måles til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Nedskrivninger til imødegåelse af tab opgøres på baggrund af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender. It-systemer, bygninger, inventar, biler og andre anskaffelser aktiveres, hvis enkeltaktivets kostpris overstiger kr. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Ved opgørelse af kostpris indgår abandonmentforpligtelsen. Primobeløbet på abandonmentforpligtelsen i år 2005 afskrives over 10 år. Herefter anvendes de ovenfor nævnte levetider. Kapitalandele tilknyttede og associerede virksomheder Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equitymetoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes opgjorte regnskabsmæssige indre værdi med fradrag eller tillæg af urealiserede interne fortjenester og tab. Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter Andre tilgodehavender, inkl. øvrige finansielle tilgodehavender, måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Indskudskapital Virksomheden er et interessentskab. Forrentningen af kapitalindskud fragår de frie reserver og henlægges til en separat reserve under egenkapitalen. Virksomhedens interessentkommuner hæfter solidarisk og ubegrænset for virksomhedens gæld. Abandonmentforpligtelse Abandonmentforpligtelser omfatter de forventede fremtidige omkostninger til nedlukning og fjernelse af ledningsanlæg og tekniske anlæg. Abandonmentforpligtelser måles til tilbagediskonteret nutidsværdi. 13

14 Andre hensatte forpligtelser Andre hensatte forpligtelser indregnes og måles som det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Hensatte forpligtelser med forventet forfaldstid ud over et år fra balancedagen måles til tilbagediskonteret nutidsværdi. Forskydning i nutidsværdi indregnes under finansielle poster. Finansielle gældsforpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes finansielle gældsforpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen for virksomheden præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt virksomhedens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i driftskapital. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af indskudskapital og omkostninger forbundet hermed, samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og udlodning til interessenterne. For finansielle gældsforpligtelser, hvor der er indgået afledte renteinstrumenter til omlægning af det fremtidige renteforløb, måles såvel de finansielle gældsforpligtelser som de afledte renteinstrumenter til dagsværdi. Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko med fradrag af kortfristet bankgæld. Dagsværdiregulering af de finansielle gældsforpligtelser føres i resultatopgørelsen. Afledte renteinstrumenter, der i alle tilfælde anvendes til sikring af dagsværdien af fastforrentede obligationslån eller omlægning af variabelt forrentede lån til faste rente, måles til dagsværdi. Dagsværdiregulering af de afledte renteinstrumenter føres således: For afledte renteinstrumenter, hvor der foretages effektiv omlægning af variabelt forrentede lån til en fast rente, således at fremtidige rentebetalinger fastlåses, føres dagsværdiregulering af de afledte renteinstrumenter i egenkapitalen. For afledte renteinstrumenter, hvor der foretages omlægning fra et fast forrentet lån til variabel rente, føres dagsværdiregulering i resultatopgørelsen. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Nøgletal er beregnet således: Bruttomargin = Bruttoresultat x 100/Nettoomsætning Overskudsgrad = Driftsresultat x 100/Nettoomsætning Afkastningsgrad = Driftsresultat x 100/Balancesum Egenkapitalens forrentning = Årets resultat x 100/Gennemsnitlig egenkapital Egenkapitalandel (soliditet) = genkapital x 100/Balancesum Nettogæld = Kort- og langfristede gældsforpligtelser tillagt hensatte forpligtelser fratrukket omsætningsaktiver og finansielle anlægsaktiver 14

15 15

16 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for Naturgas Midt-Nord I/S for regnskabsåret 1. januar-31. december Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslov. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af Naturgas Midt-Nord I/S' aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat og pengestrømme. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Viborg, den 2. april 2009 Peter Vadstrup Jensen Adm. Direktør På bestyrelsesmødet den 2. april 2009 Jens Grønlund (formand) Bent Kornbek (næstformand) Jens Arne Hedegaard Jens Vestergaard Jensen Elin Møller Kurt Nygaard Jørgen Nørby Torben Nørregaard Jørgen Ejner Sørensen 16

17 Den uafhængige revisors påtegning Til interessenterne i Naturgas Midt-Nord I/S Vi har revideret årsrapporten for Naturgas Midt-Nord I/S for regnskabsåret 1. januar-31. december 2008 omfattende ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, ledelsespåtegning, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter den danske årsregnskabslov. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med den danske årsregnskabslov. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved denne risikovurdering overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar-31. december 2008 i overensstemmelse med den danske årsregnskabslov. København, den 2. april 2009 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Per Timmermann Statsautoriseret revisor Claus Køhler Carlsson Statsautoriseret revisor 17

18 Resultatopgørelse mio. kr. Note Nettoomsætning 347,0 359,9 Andre driftsindtægter 1 44,3 43,5 Andre eksterne omkostninger 2-74,8-79,6 Personaleomkostninger 3-71,4-67,6 Afskrivninger 5-179,2-174,1 Driftsresultat 65,9 82,1 Resultat i associerede virksomheder 6 55,7 41,9 Finansielle poster 4-67,2-75,4 Årets nettoresultat 54,4 48,6 Resultatdisponering: Forrentning af indskudskapital Henlagt til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 55,7 Henlæggelse til ekstraordinær effektiviseringsgevinst og gevinst vedr. forrentning af nettogæld 4,1 Overført resultat -5,4 Til disposition 54,4 18

19 Balance mio. kr. Note 31. december december 2007 Aktiver Grunde og bygninger 38,5 43,5 Ledningsnet 1.012, ,7 Andre anlæg, driftsmidler og inventar 115,4 130,0 Anlæg under udførelse 11,2 7,0 Materielle anlægsaktiver , ,2 Kapitalandele i associerede virksomheder 219,5 163,9 Finansielle tilgodehavender 76,3 65,8 Finansielle anlægsaktiver 6 295,8 229,7 Anlægsaktiver 1.473, ,9 Varebeholdninger 12,0 12,5 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 171,1 205,3 Tilgodehavender hos associerede virksomheder 18,6 57,4 Andre tilgodehavender 7 20,9 48,0 Periodeafgrænsningsposter 3,2 3,6 Tilgodehavender 213,8 314,3 Værdipapirer 242,2 231,0 Likvide beholdninger 421,5 360,3 Omsætningsaktiver 889,5 918,1 Aktiver i alt 2.363, ,0 Passiver Indskudskapital 21,6 21,6 Reserve for tilskrevne renter 33,2 33,2 Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 154,3 98,6 Dagsværdiregulering lån og sikringsinstrumenter -48,7-43,7 Ekstraordinær effektiviseringsgevinst 22,7 27,0 Overført resultat -13,3-9,8 Egenkapital 8 169,8 126,8 Abandonmentforpligtelser 9 137,5 131,1 Andre hensatte forpligtelser 25,6 17,9 Hensatte forpligtelser 163,1 149,0 Obligationslån 994, ,9 Andre lån 3,7 5,6 Langfristede gældsforpligtelser , ,5 Kortfristet del af langfristet gæld ,3 125,6 Leverandører af varer og tjenesteydelser 17,6 32,7 Gæld til associerede virksomheder 146,8 121,2 Anden gæld ,9 168,1 Kortfristede gældsforpligtelser 1.032,6 447,6 Gældsforpligtelser 2.030, ,1 Passiver i alt 2.363, ,0 Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser 12 Nærtstående parter 13 Valutarisiko og finansielle instrumenter 14 19

20 Pengestrømsopgørelse mio. kr Pengestrøm fra driftsaktiviteter: Årets resultat før finansielle poster 65,9 82,1 Finansielle indbetalinger fra driftslikviditet 20,4 13,8 Finansielle indbetalinger fra finansielle tilgodehavender 15,0 10,9 Finansielle indbetalinger fra associerede virksomheder 0,8 1,3 Finansielle udbetalinger fra lån og swaps -98,4-95,9 Reguleringer: Afskrivninger 179,2 174,1 Hensættelser 7,7 0,8 Ændringer i driftskapital Ændringer i lagerbeholdning 0,5-2,5 Ændringer i tilgodehavender 56,2-71,8 Ændringer i leverandørgæld mv. 4,3 117,8 Pengestrøm fra driftsaktiviteter i alt 251,6 230,6 Pengestrøm fra investeringsaktiviteter: Anlægsinvesteringer -60,8-65,4 Regulering for abandonment forpligtelser 1,6 1,4 Pengestrøm fra investeringsaktiviteter i alt -59,2-64,0 Pengestrøm fra finansieringsaktiviteter: Afdrag på kort- og langfristet gæld -120,0-11,3 Kort- og langfristet lånoptagelse 0,0 0,0 Pengestrøm fra finansieringsaktiviteter i alt -120,0-11,3 Ændring i likviditet i alt 72,4 155,3 Likvider, primo: 591,3 436,0 Likvider, ultimo 663,7 591,3 Likvider, ultimo: Likvide beholdninger 421,5 360,3 Værdipapirer 242,2 231,0 Likvider, ultimo 663,7 591,3 20

21 21

22 Noter Note 1 Andre driftsindtægter mio. kr Indtægter fra serviceordningen 16,7 14,6 Indtægter fra overgravninger / omlægninger 1,7 0,8 Indtægter fra serviceaftaler med associerede virksomheder 18,4 17,3 Øvrige indtægter 7,5 10,8 Andre driftsindtægter i alt 44,3 43,5 Note 2 Revisionshonorar mio. kr Det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til repræsentantskabsvalgt revision kan specificeres således: Honorar for lovpligtig revision Revisionshonorar 0,2 0,2 Revisionshonorar, rest vedr. forrige år 0,1 0,2 Andet honorar 0,1 0,0 Samlet honorar i regnskabsåret 0,4 0,4 Note 3 Personaleomkostninger mio. kr De samlede personaleomkostninger kan specificeres således: Lønninger og gager m.m 57,4 57,2 Pensioner 13,2 10,0 Andre omkostninger til social sikring 0,8 0,4 i alt 71,4 67,6 Heraf udgør vederlag til direktion, bestyrelse og repræsentantskab: Direktion og bestyrelse 1,9 1,9 Repræsentantskab 0,0 0,0 I alt 1,9 1,9 22

23 Note 4 Finansielle poster mio. kr Finansielle indtægter: Renteindtægter fra driftslikviditet 22,6 15,0 Renteindtægter fra finansielle tilgodehavender 15,0 10,9 Valutakursregulering, netto 0,7 0,0 Renteindtægter fra associerede virksomheder 0,8 1,3 Finansielle indtægter i alt 39,1 27,2 Finansielle omkostninger: Renteomkostninger fra lån og swaps -98,4-93,2 Valutakursregulering, netto 0,0-3,5 Diskonteringseffekt af hensatte forpligtelser -4,8-4,7 Dagsværdireguleringer -3,1-1,2 Finansielle omkostninger i alt -106,3-102,6 Finansielle poster i alt -67,2-75,4 Note 5 Materielle anlægsaktiver mio. kr. Grunde og Andre anlæg, drift- Anlæg under bygninger Ledningsnet midler og inventar udførelse I alt Kostpris 1. januar , ,9 240,4 7, ,0 Overførsel 0,0 0,0 7,0-7,0 0,0 Kostpris efter overførsel 64, ,9 247,4 0, ,0 Tilgang 0,0 46,7 3,0 11,2 60,9 Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31. december , ,6 250,4 11, ,9 Afskrivninger 1. januar , ,2 110,4 0, ,8 Afskrivninger 5,0 149,6 24,6 0,0 179,2 Afskrivninger 31. december , ,8 135,0 0, ,0 Regnskabsmæssig værdi 31. december , ,8 115,4 11, ,9 Regnskabsmæssig værdi 31. december , ,7 130,0 7, ,2 Grunde og bygninger er ved den seneste offentlige vurdering i 2006, ansat til en samlet værdi på 78,0 mio. kr. Byggerenter indgår i tilgang på ledningsnet med 1,6 mio. kr. 23

24 Note 6 Finansielle anlægsaktiver mio. kr. Kapitalandele Finansielle Finansielle i associerede tilgode- anlægsaktiver havende virksomheder havender i alt Kostpris 1. januar ,0 65,8 130,8 Tilgang 0,0 87,5 87,5 Afgang 0,0-77,0-77,0 Kostpris 31. december ,0 76,3 141,3 Opskrivninger 1. januar ,8 0,0 98,8 Årets resultat 55,7 0,0 55,7 Opskrivninger 31. december ,5 0,0 154,5 Regnskabsmæssig værdi 31. december ,5 76,3 295,8 Regnskabsmæssig værdi 31. december ,9 65,8 229,7 Specifikation: Ejerandel Associerede virksomheder: Dansk Gasteknisk Center, Hørsholm 20% HNG Midt-Nord Erhverv A/S, Viborg 50% HNG Midt-Nord Salg A/S, Gladsaxe 50% HNG Midt-Nord Salg A/S ejer: HNG Midt-Nord Handel A/S, Gladsaxe 100% Note 7 Andre tilgodehavender mio. kr Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter 19,3 47,0 Forudbetalte omkostninger 1,3 1,0 Øvrige tilgodehavender 0,3 0,0 Andre tilgodehavender i alt 20,9 48,0 Note 8 Egenkapitalopgørelse mio. kr. Ekstraordinær Reserve for effektiviserings- Reserve for nettoopskrivning Dagsværdi af gevinst og gevinst. Indskuds- tilskrivning af efter indre sikrings- vedr. forrentning Overført kapital renter værdis metode instrumenter af nettogæld resultat I alt Egenkapital ,6 33,2 56,7-78,7 22,0-9,8 45,1 Årets resultat 41,9 5,0 1,7 48,6 Reserve til nedsættelse af distributionspriser -6,0-6,0 Tilbageført hensættelse vedr. nedsættelse af priser 4,3 4,3 Nettoregulering af sikringsinstrumenter 35,0 35,0 Egenkapital ,6 33,2 98,6-43,7 27,0-9,8 126,9 Årets rentetilskrivning 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 55,7 4,1-5,4 54,4 Reserve til prisnedsættelse fra effektiviseringsgevinst af driftsomkostninger -4,4-4,4 Reserve til prisnedsættelse fra effektiviseringsgevinst af finansieringsomkostninger -8,4 0,3-8,1 Tilbageført hensættelse vedr. nedsættelse af priser 6,0 6,0 Nettoregulering af sikringsinstrumenter -5,0-5,0 Egenkapital ,6 33,2 154,3-48,7 22,7-13,3 169,8 24

25 Note 9 Abandonmentforpligtelser mio. kr Abandonmentforpligtelser ,1 125,0 Tilgang diskonteringseffekt af primo 4,8 4,7 Tilgang forpligtelse ved årets investeringer 1,6 1,4 Abandonmentforpligtelser ,5 131,1 Note 10 Langfristede gældsforpligtelser mio. kr Regnskabsmæssig værdi: Lån til nominel værdi 1.635, ,6 Swaps til nominel værdi 0,0 0,0 Gæld til nominel værdi 1.635, ,6 Dagsværdiregulering 69,0 88,5 I alt lån og swaps 1.704, ,1 Gælden forfalder indenfor: 1 år 706,3 125,6 2 år 717,9 727,3 3 år 279,8 713,3 4 år 0,0 279,9 5 år 0,0 0,0 Efter 5 år 0,0 0,0 Gæld i alt 1.704, ,1 Lån og swaps optaget til dagsværdi 642,7 658,6 Lån og swaps optaget til nominel værdi 1.061, ,5 I alt lån og swaps 1.704, ,1 Lån og swaps fordeles således Kortfristet gældsforpligtelse 706,3 125,6 Langfristet gældsforpligtelse 997, ,5 I alt lån og swaps 1.704, ,1 Note 11 Anden gæld mio. kr Moms og afgifter 148,4 156,1 Feriepengeforpligtelse 10,9 11,4 Periodiserede renter vedrørende lån 1,8 0,1 Øvrige poster 0,8 0,5 Anden gæld i alt 161,9 168,1 25