HARDSYSSELS AARBOG 28. BIND HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT KØB ENHAVN 19H UDG I VET A F. l KOMMISS ION H OS P, H AASE G. SØN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HARDSYSSELS AARBOG 28. BIND HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT KØB ENHAVN 19H UDG I VET A F. l KOMMISS ION H OS P, H AASE G. SØN"

Transkript

1 HARDSYSSELS AARBOG UDG I VET A F HISTORISK SAMFUND FOR RINGKØBING AMT 28. BIND KØB ENHAVN l KOMMISS ION H OS P, H AASE G. SØN 19H

2 llohttbro - Thomsens Hojttrykktti.

3 INDHOLD Arkivar H. G runer Nielsen: Folkeviser fra Hardsyssel. l-l avearkitekt JOhanne~ Tholle: Flor.1 og Folketro, især i Ring købing Amt.. 28 Læge E. Tryde: En jydsk Lerkargrav (romersk Jernalder) i Grenbjerg By. 67 Lærer H. K. Kristensen: En Brandtomt af et l-lus fra Folke vandringstidcn Adjunkt! Ians H. Fussing: H erningsholm i Midten av det syttende Aarhundrcde. 101 Cmd. mag. Niels CL J-lansen og J. Aida!: Brev fra Sogne præst i Holstebro Ebbe K ynde. 116 Lærer J ohan C. Sulkjær: Om Vejvæsen i Hammerum Her red Lærer Esbern J espersen: Den store Landbrugskrise i forrige Aarhun-drede. 139 Udmark og Overdrev: Lærer P. Christensen : Frederik d. Sjettes Besøg i I-lolstebro og Ringkøbing Forf., pens. Lærer J. Gr. Pinholt : :~> Knopmanden s Penge«. 158 Navn e og Sagliste. 160 Virksomheden Regnskab l. Januar-J!. December Ejnar Poulsen: HardsysseJs Degnehistorie (Anm. af J. A.). 167 Sid ~

4

5 FOLKEVISER FRA H A RDSYSSEL l EN 200 AAR GAMMEL VISEBOG f\1eddelt ved Arkivar H. Griiner Nielsen. A llerede et Par af de gamle danske Adelsvisebøger r-l.. fra Aarh. synes at have en Smule Til knytning til HardsysseL Et Folkevisehaandskrift skre vet 1591 af Christen Persen (Gl. kgl. Saml. 23%, 4 ) har i hvert Fald noget efter Aar 1610 været ejet af Anne Munk (Lange) Povlsdatter til Pallesbjerg i Staby Sogn ved Nissum Fjord. l lun var 1597 bleven gift med Børge Trolie til Trolholm, V. Flakkebjerg Hero red, Sjælland, der døde 1610 paa Tvis Kloster, Ham merum Herred, som han købte Haandskriftets Sprogform har visse vestjydske Træk, men en Del af selve Visestoffet (ialt 50 Viser) ser ud til at staa i Afhængighedsforhold til Tradition fra Skaane, hvor Adelsslægten T rolle hørte hjemme. En anden Adels visebog med folkeviser (Ny kgl. Saml. 815, 4 ) fra sidste Halvdel af 17. Aarh. blev 1671 skænket til Anna }uel til Vosborg, f t 1688, medens hun som l7 aarig var i Besøg hos sin Mormoder Lisbet Pode busk, boende paa Skovsbo, F y n. Endelig haves en Visebog- blot indeholdende Viser, udskrevne efter trykte Kilder, nemlig yngre verdslige Viser og Salmer - skrevet af Niels Nielsen, der :.otjente«preben Gy l denstierne til Vosborg, Hovedsmand til Bovbjerg, og lbro.lsyuch t\.1rbog XXVIII.

6 H. Griiner Niefstn : blev i 1611 skænket af nævnte Niels Nielsen til H o vedsmandens dengang IS aarige Datter Anna Gylden stierne. ingen af de tre nævnte Visebøger kan antages at indeholde nogen sædig hardsysselsk Visetradition. Al ligevel er disse rent tilfældigt bevarede Visebøgers ydre Tilknytning til Hardsyssel ikke uden Interesse, idet de maa antages at have haft nu tabte Sidestykker paa andre Adelsgaarde og at have givet Anledning til Efterligning ogsaa i andre Samfundsklasser inden for denne Landsdel. H vor tidligt Folk af Bondestanden her i Landet har fundet paa at lave sig Visebøger er vanskeligt at bedømme. Selvejerbonden, Herredsfogden Søren Tes strup (f. 1685) i Rinds Herred ved V iborg omtaler i sin»rinds Herreds Krønike«{Saml. t. Jysk Hist. og T op. l. R. l S. 337), at han har samlet sig en stor haandskreven Visebog med 500 Viser, hvoraf han kunde en Del udenad. Men T estrups Visebog er nu gaaet tabt, og indtil for ganske nylig syntes der ikke at have været bevaret danske Bondeviseboger før fra 19. Aarhundrede. Da hændte det i 1921, at Lektor Dr. phil. Henrik Ussing som Privateje hos en Smed paa A ls fandt en Visebog skrevet o af en alsisk Bonde J ørgen Madsen i Sjellerup. Bogen indeholdt 66 Numre, hvoraf ganske vist det meste af Stoffet stam~ mede fra trykte Flyveblade; men enkelte Viser var virs kelige middelalderlige Folkeviser, ofte i interessante Særformer, nedskrevet direkte efter Egnens Tradition. Af særlig Interesse for nærværende Aarbogs Læsere er imidlertid den hardsysselske Visebog fra , som Museumsforstander H. P. Hansen nu for nylig har fundet i T ranholm ved Vildbjerg og erhvervet til Museet i Herning. Optegneren af Viserne er Niels

7 Folkeviser fr:j H.udsyssel Christensen, og denne angiver gentagne Gange i Vise' bogen sin Bopæl snart som»nygaard, Aarupo:, snart som blot»nygaard«eller som blot»aarup«. Des værre er der flere Aarupper i Danmark og talløse Ny gaarde (ogsaa talrige forsvundne Gaarde med dette Navn), saa Stedsbetegnelsen er noget usikker, dog bør Bogen vistnok henfores til Hanning Bølling Sogn, nord for S kern. H er med stemmer ogsaa, at Dialekt formerne i Visebogens folkelige Viser (ifølge Med ~ deleise af Dr. phil. Marius Kristensen) peger mod Midtjylland, f. Eks.: k jorde(): kørte), a(): jeg). V ost (): Ost), S z le (): Slæde), D ar (o: Dør), Hov (): Hu). Aøy (): Ay), i gur (): igaar). til at longe (): til at længes), szvever (): svøber). Endelig peger de folk e~ lige Visers Sagnform sammenholdt med Nutidstradi ~!ionen afgjort mod Vest (eller Midt ) Jylland (se ne denfor under Vise Nr. 3, 5 og 7). Egentlig er det for kert at tale om en enkelt Visebog; det der haves er strængt taget to bevarede Rester af en Række Vise bøger, saaledes at den ældste bevarede Visebog, hvis Omslag af stift Skind endnu er i Behold, er skrevet i Løbet af Tiden Januar til Marts 1729 og nu inde holder 94 Numre, nemlig dels Viser, dels Prosa af blandet Indhold. Den anden bevarede V isebog er meget defekt; den er skrevet i 1734 og indeholder nu 32 Numre. Naar vi i det følgende skal danne os et Skøn over de to bevarede Visehefters Indhold, vil vi dog af praktiske Grunde behandle begge Hefterne un ~ der et. Visebogens Indhold falder i to Klasser, først Viser og Prosastykker, der direkte (eller indirekte) stammer fra trykte Kilder (Skillingstryk og lignende), dernæst Viser, der er optegnet direkte efter Folkeoverlevering, enten efter Optegnerens egen Erindring eller efter Med

8 H. Griiner Nielsen: deleise af en anden fra samme eller nærliggende Egn. Vi vil først se paa de litterære V iser. Saadanne lit terære Opskrifter belyser vel Optegnerens Smag, men har herudover ringe Interesse, i det Tilfælde man i Forvejen kender O riginalen, nemlig selve det trykte Flyveblad. Det har dog Betydning, naar man ved Hjælp af Visebogen kan konstatere Tilstedeværelsen af ældre Flyvebladstryk end de nu kendte. Mest Be tydning har naturligvis de litterære Viser i Visebo gen, der nu kun kendes herfra. Opmærksomheden hæfter sig først ved Viser og Prosastykker om historiske Begivenheder. Der er Vi sen»kom Læser hid, kom læs og se«om Moskovi ternes Sejr over Svensken, T artaren og Tyrken, hvoraf Tryk fra 1711 findes nævnt i Bibliotheca Danica Il En anden Vise»Du danske Konges Sæde«be handler Kobenhavns Ildebrand 1728; andre Opskrif, ter heraf findes i Thott Nr. 54 og Ny kgl. Saml. 355 Folio IV 186. Saa er der en Del Forbry derviser: om Overfald i Grønning By i Salling paa en Troldkvinde Dorthea, der bindes og brændes, for fattet af Christen Lassen Thyconius, se dennes sam lede Skrifter, Udgaven 1776 S. 22; om Mordet i Klode Molle 1706, trykt og kommenteret i Skivebogen XV 1923 S. 42: om Brændevinsbrænder Karl Samuelsen i Studiestræde, der skød sig selv 10 ~ 1695; om Kirsten Pedersdatter, født i Sundby ved Aalborg, der myr dede sit nyfødte Barn 1 ~ ; om Søren Klemmen sen, der i f\1elankoli myrdede sit eneste Barn 10 /~ 1733 ; om en Mand, der myrder Hustru og Børn i en Skov; om Forbrydelse i Bremen 1575»Der var en Skalk blandt alle«, se Danske Viser V S 50 No ten. Flere Viser omhandler Sygdom: Om en gudfryg tig Piges langvarige Sygdom og Død; om syg Danne

9 folkeviser fra Hardsyssel kvindes Lidelser og hendes Drøm om Jesus 1648, hvoraf Tryk fra 1696 findes i E. T. Kristensens Sam ling; om fattig og syg Students Vanskæbne, Søn af Præsten Magister Svane. Et Prosastykke omhandler Vandflod i Bremen og Holland. Til historiske Begi~ venheder kan ogsaa henregnes Prosastykket om»tyge Brahes Spaadom, som han haver sammenskrevet, og blev derfor af Kong Christian IV forvist Danmark og maatte aldrig komme der ind igen; det skete Anno 1605«. Spaadommen omtaler Krig med Sverige 1645 og 1659, samt Regeringsforandringen Endvidere hedder det, at»1677 skal Regeringen gives en Mand, som Gud og Danmark elsker«(tænkes her paa Re geringen efter Griffenfelds Fald 1676?). Tilsidst næv nes 32 uheldige Dage: 11., 12., 20. Jan., 11., 17., 28. febr., 1., 4., 14., 15. Ma., 16., 17., 18. Apr., 1., 4., 14. Maj, 6. Juni, Juli, 20., 21. Aug., IO Septbr., 6. Okt., 6., 11., 18. Novbr., 6., 11., 18. Decbr. Denne SpaadC>m i Visebogen synes afskrevet efter et Haand" skrift (bemærk Læsefejlen»Drøløses«for»Brahes«eller»Troløses«), jf. Bangs Samlinger V, 4]8. En Del Viser behandler Samfundsforhold, Skikke og Forlystelser. Det er af historisk Interesse, at Visen om Bønderkarlenes og Bønderpigernes Dans (trykt (efter Flyveblad) i Nyerup og Rasmussen: Danske Vi~ ser 1821 Il Nr. 48 og 49) virkelig kan føres saa langt tilbage som til Tiden før En anden Vise be handler den hovmodige Junker. Baade denne sidste Vise og et Prosastykke»en skæmtefuld Samtale mel lem 4 Stupiger Karen, Maren, Anna og Kirsten«gen' findes paa Universitetsbiblioteket som Skillingstryk i Pakken»Gade Viser og Sange uden Angivelse af Trykkeaar, 18. Aarh.«. En lille barnlig Vise handler om 1-1 yrdedrengen, hvis fa ar overfaldes af Ulven, saa

10 H. Griiner Nielsen : kommer»rasmus med det røde Haar«og fordriver ved Hjælp af sin fork den ubehagelige»gast«. Mær keligst af alt er dog Jydske Juleojagt«, et Digt, der ellers synes ukendt, og som skildrer en Julestue i Hardsyssel og nævner en Række Julelege foruden Dansene Harboskrep og Borchenddans; se nærmere herom i Sprog og Kultur«1933. Lyrikken er paafaldende daarligt repræsenteret. Kun to Elskovsviser og en Klage over Verdens Slethed; desuden to Drikkeviser, nemlig Bordings bekendte»frisk op, naar Djævelen gør sig vred«{afskriften har Aarstallet»l668o:J og»kongehusets Skaalo:,»syn ges som Randers March«(Melodi, se N yerup og Ras mussen' Danske Viser Il S. XXXVI). Af Romanviser træffes Danyser (J: Tannh3user), se Danske Viser Nr. 60, og Legendevisen om den hellige Dorothea, se Danske Viser Nr. 312, VI S. 70, desuden en Vise om Jerusalems Skomager, Ahasverus:»O kristen Sjæl og Hjerte«. Viserne med bibelske Emner behandler Skabelsen (se om sidstnævnte Vise i Danske Viser VI Nr. 314 S. 84); Gideons Krig ; Jeflas Løfte, for fattet af Peder Dass; Elisei tredje og sjette Sang; Job, se Danske Viser V I S. 137; Kvinden af Samaria Land ved Brønden, se Danske Viser Nr. 50; Jesu syv Ord paa Korset. Desuden Rim om Jesu Genkomst. Til bibelske Emner kan ogsaa regnes Visen om nogle Skriftens Tal fra 1-12, se T h uren : Folkesangen paa Færøerne S Som bi belske Prosastykker findes Spørgsmaal og Svar: Om Kristi Daab, om Kristi fodsel, Ruths Bog, Moses før s te Bog; sammenlign hermed M. Saxe: Aandelig Spørgs maalsbog (»Præstepinen«) Desuden findes No titser om Begivenheder samtidig med Kristi Fødsel

11 Folkeviser fra I-larcisyssel (Frode Fredegod nævnes!), om Johannes' 2. og 3. E pi stel, om Esajas Cap. 48 V. 17 og 18. Af Bønner fore findes»fadervor«samt»gratias agimus ti bi domine«, begge meddelt paa Latin ; paa dansk er»en Prædikers Suk«og ::o Allerhøjeste Gud, kære himmelske Fader«. Endelig forekommer forskellige gudelige moralise rende Viser. Gudelige Betragtninger træffes i Viserne om Hviledagens Helligholdelse, om Begærlighed, om Hor, om Gudsfrygt, om at tage Herrens Navn for fængelig, om Pligter mod Forældre og overordnede, Gudelig Betænkning over hver Dag i Ugen. Prosa og Rim er»den naturlige Dag, Bønner og Sentenser til de forskellige Klokkeslet«. Almindelig borgerlig Mo ral prædikes i en Vise i Folkevisetone, kaldet»tun gens Stillere«, om hvorledes hver skal have sin Mund og T unge i Agt:»Det dages i Østen«, afskrevet efter et Flyvebladstryk fra 1679«(Tryk fra 1663 findes i Karen Brahes Bibi.); tillige træffes V iser om Lykkens Sol, om den enlige Stand og om Pyntesyge. Som Prosa findes Raad om at ære Forældre og de gamle, om at holde sig renlig, om hvordan et Barn skal skikke sig først om Morgen, om at rede Bord. Af Salmer findes i Visebogen over 30; deriblandt særligt Aften og Morgensalmer samt Pønitensesalmer. Endog Brorsans Julesalmer, der udkom 1731, findes afskrevet, saa Visebogens Ejer har altsaa været inter esseret i at faa fat paa det nyeste. Helt udenfor Rammerne falder en Meddelelse om Hestens 12 Dyder(efter Hjort, Okse, Ræv og Kvinde!), en Afskrift efter Rævebogens 2. Bog 6. Kapitel om Ræven og Grævlingen, samt en Notits om Priser paa Vin og Silketøj. Som det nu er vist, er det lykkedes Niels Christen sen i»nygaard, Aarup«at samle sig en broget og

12 H. Griiner Nielsen: underholdende Visesamling ved Afskrivning af trykte Skillingsviser og Piecer. Enkelte af d isse Afskrifter, f. Eks. Julestuevisen (og vel ogsaa en Del af Forbry derviserne) har for os en særlig Værdi, fordi vedkom roende Viser nu alene er kendt gennem Niels C hri stensens Afskrift. Megen Opmærksomhed fortjener imidlertid de Folkeviser, som Niels Christensen har nedskrevet hist og her i Visebogen direkte efter Bondeoverleveringen. Disse sidste Folkeviser, der findes nedskrevet med Bevarelse af mange Dialektudtryk, fortjener at gengives in extenso, for det f0rste paa Grund af den ydre Omstændighed, at vi staar overfor de ældste Opteg nelser efter hardsysselsk Bondetradition, for det andet paa Grund af den Mærkelighed, at det 19. Aarhundredes ihærdige Viseindsamling i Hardsyssel helt er gaaet udenom Aarup Nygaard, Egnen (Tang Kristen sen har i 1899 blot strej fe t Egnen paa en T ur: Dej bjerg-sædding,faster, se»t"linder og Oplevelser«IV S. 191 og samroes Dagbogsoptegnelser Hefte 257 Bl. 7987), endelig for det tredje fordi selve Viserne er særdeles læseværdige og nu lidet almen kendte. l. Karl A lgotsøn. Denne rorende Vise er vist meget gammel og sy nes oprindelig svensk, skønt den ikke er funden i svensk Overlevering. Den sammenblander i sin Hand ling to Episoder. Først den Hændelse, at nogle Her rer af Folkungeslægten i 127t:s overfaldt og fængslede Kong Magnus Ladelaas' Svigerfader, d ernæst den o. lo Aar yngre Hændelse, at Kongen lod Karl Algotson halshugge, fordi denne havde været sin Broder Folke behjælpelig med at bortføre Ingrid Svantepolks,datter. Visen har hidtil ikke været kendt fra dansk Bon

13 Folkeviser fra 1-fardsysst!l detradition, men kun fra gamle danske Adels Vise, haandskrifter og fra norsk Nutidstradition. Nærvæ rende Viseopskrift har tydelig Spor af svensk Op, rindeise i Stednavnet ::ovendelsøo::, der utvivlsomt hen, tyder til et Herresæde i Stockholm Len. Se iøvrigt nærmere om Visen i Danmarks gamle Folkeviser Nr. 182 og H. Schiick: Våra ajdsta historiska Folkvisar i Hist. Tidsskrift (svensk) 1891 S l. lir. Karel red szig op paa land, fæst szig en rosszcnsz blomme; nu leger hr. Karel i bolten szlagen og aldrig meere ud at kom. Men hr. Karel rider og hand er freldlosz. 2. End kom herre Kaerlsz elste broder, for hand var broder hind beest. Og ieg byder for hr. Karel i dag s:iu hundred szadlet hest. 3. Og ind kom herre Kaels:.mden broder, for h and var broder i n od:»og ieg byder for hr. Karel i dag at Iie sua haard en dod. 1. Og ind kom herre Kaels: tridie broder, og hand boy over dem od l:»og ieg byder for hr. Karel i dag alt boude kierk og kald. S.»l sbnder op, herre Caelsz brødre tre, herre Gud løszer eder af qui; ret aldrig lever l den dag szaa god, l szeer hr. Karre! udrieo:. 6. Og ind kom herre Kaclsz fader og moeder, feld for d<anko ngen i kn~ ; Og vi byder for hr. Karel i dag alt baade guld og fæ.

14 IO H. Griiner Nielsen: 7. Og ind kom herre Kaelsz festemo, og hun tog af hendcsz hat:... Qg ieg byder for hr. K.nel i dag at s:::ove hosz kongen i nat. 8. Ri, eroe og Vendelszoc, dem vd l h;ave szaa gieren ; vin dposten er af det hvide vals:ben, vindbroe af haardcn ieren. 9. Riveroe og Vendelszoe ler hov mon effter!.mg; ret aldrig lever l den dag s:z:aa god, l bliver meere boden for en fango:. IO. :rol sbnder op, stalten Metelil herre G ud loszer eder af harem; ret aldrig lever l den dag szaa god, hr. Kard szover i ler.uem. Il. Jeg gik mig til min s:cng at szov, i eg viste mig ingen f ;a re; og ind kom Knud og den u nge hr. K.uel. mit Iif vild di ike szpar. 12. Den ene schov fik ieg paa min fod. den <~nden i hoyre hend; s:a.l s:lap ieg ad doren ud, hr. Karel mig iche kicnd. 13. Nu haver Gud giort min lykc szaa god, hr. Karel er bleven mi n fang; ieg haabesz til Gud i himcrigesz troen, liden Knud skal ike undgango;. H. Szaa tog de herre Karel alt i hansz gulle lok: szaa hog de hannem han~: alt over den tinge stok. 15. Det var herre K.uls: brodre tre gi orde kongen det til qui: sza.t tog di det blodige krop, szate den i s:.adelen.at rie. ho\'et fr.t

15 Folkeviser fra Hardsyssel Det var herre Karelsz festemøe, giorde kongen det til harem: szaa tog hun den blodige hoved, b.gde den udi hendesz.uem. Men herre Karel rider og hand er freld løs. 1 ) 2. Stolt Elinsborg. Denne Kvinde Vise om den djærve Fæstemø, der drager til fremmed Land for at hente sin Fæstemand hjem, har været overordentlig yndet over hele Norden og synges overalt ret overensstemmende i Handlin gens G ang. Et Par Tekster og Melodier fra Hamme rum H erreds Bondetradition er trykt i J yske Folke minder I N r. 36 og TI S. 382 (se ogsaa Danmarks gamle Folkeviser Nr. 218). l. Hr. Peder og skønen Ellen, di szad over brede n bord; di kom szaa meget imelem szaa mangt et gammel ord. Og nu da longesz mig. 2.»Og hør l skienen Ellen, hvor læng vel l mig bi, imen ieg farer bort op af land bder begi vor hoe kleder szni<!<. 3.»l o te aar vil ieg eder bie med ald min frendersz raad; ieg vel mig ike med andre giffte, om kongen mig end szelver bad<!<. 4. Di ote aar forgangen var, skøn Ellen tager til at longe: Og huor mon herre Peder vær, hvor mon hand være szaa længe<!<. 1 ) 31 anden; først er skrevet»elste4. 72»Hast"". Sl-f først er skrevet 9l-4, men straks overstreget. først er skrevet»krop«, men rettet til»h(ove)d«.

16 12 J-1. Griiner Nielsen: 5. 04:1 var skienen Ellin, og hun tager til.11 longe: s::::.ta gik hun s::::o.a listelig, s:aa listelig næcr ved strj.nd. 6. Szaa gik hun s:aa listelig, sua listelig næer ved strand, s:om di rige kiomænd, og stom di laac for l.1nd. 7. Være velkommen, l rige kiømand, hvad haver l at szælge?c»og vi haver l.wct og vi have lin, det feyersl iom froer vil bær. S. Vi h.u lært og vi har lin, og floycl sz.1a gro n s:om log; skøn Ellin, t(ri]ner under skibeszobord, vi under di bedre kiob«. 9. Jeg vel ike have lerl, jeg vil ikc have lin, dier flod s::::a.l gron szom log, min more broer er af landet faren, jeg szorger for hannem min død<~<. IO.»Det er tkke eders: moreobroder, l s:iger kun s:aa for mtg; det er hr. PedJer] eders: fæste mand, ieg kiender eder szaa vel. Il. Det u ikke eder morebroder, i eg s;:igcr eder szand: hr. Peder hand szider i andre land, trolover en anden iomfru«. 12. Det var skonen Eli in hu(nj szvever hindes;: hovet i skind; s;:aa gaar hun i hoyelofft for fader og moder s;:i n. 13. l-ler s;:ider i fader og moder alt over eders;: b reden bord ; vel l Iane mig sznckcr iesz, til Østcr land at roe?«

17 Folkeviser fra Hardsyssel Il 14. Bi du dæ til szomersz host, til d:&gen gioresz!;mg; szaa )aner ieg d ig ald min hofmænd, alt ba:&de agend og riend. IS. Og bi du dig til sommersz hest, til dagend gieresz lang; szaa )aner jeg dig ald min hofmænd, alt baade aagend og gangend. 16. V re blef skenen Ellen, hun gik ad døren szaa brat: Aldrig skal l leve den dag s.ta god, ieg spor eder tier til ra.ad. 17. Det var skonen Ellin, lwn s:vever hindesz hovet i skind; og sz.u gaar hun i hoyelofft for hændesz brødre ind. 18. Hær szider l, min kiere brødre, alt over eders;;:: b reden bord: vel l Lme mig szneker iesz, til Øster. land at roe?«19. Det szv.a.r herre l)eder, hand s::miler under skind: Det er s::aa unt for karle, det er nods:ovær for quind. 20. Det er su.a. unt for karle, det er nodsz..ovær for quind, at b[r[yde de sterkc bolger, szom roesz i havet ind. 21. Ded v.u skonen Ellin, hun szvever henden hovet i skind; og sua g.a.r hun i hoyelofft for hend møer og ind. 22. Iler szider i ald mine møer, i eg haver p.a.a mit brod; og vd l med mig dolle i d.lg og fare til Østen oe?

18 H. Griiner Nielsen: 23.»Yd vel vi med eder dølge i dag og fare til Østen.oe: om l var saa framle komen, at l skulde fosferen fee«. H. Det var skienet Elle[nJ, hun sz:æter hændesz møer i ring ; sz.aa tog hun en liden szagsz: og kliped dierisz: haar omokreng. 25. Hindesz møer szat hun til styren, sz.ig sz:elf til.uren at ro; aldrig szaa mand en stalter iomfru, der bedre sz:neyken kand roe. i6. Den sziete dag for poske, da lagde de aaren i vand; den niende d.1g for pintze, da kom di for Østen land. 27. Den sziete dag for poske, da lagde di aaren i szoe; den niende dag for pintze, d, kom di for Østen ee. 28. Det var skenen Elian, hun skyder hendesz sznekc for land; det var hr. Pedersz liden sz:maadrcng, spaszerer paa hviden szand. 29.»Og her du det, du liden szmaa dreng, og hvad i cg szperger dig ad: og kinder d u ikc min morebroer, paa detete fremede l.md?«30.»det er ike edersz moreobroder, ieg sziger eder szand; hr. Peder hand szider i heye lofft, driker brolap med en anden iumfro«. 31. Det var skonen Ellin, ban t sz:ver ved vinster szie; szaa gik hun sz:aa listelig, szaa listelig i brud huusz: ind.

19 Folkeviser fra Hardsyssel Det var skienen Elliin, hun ind ad de ren tren: det var herre Peder, hfajn stander hind op igien. :n. l være velkernen min szoster szoner her hid til dene fremede land; oel og mad skal være Jer usz:par, om det var ind i florten dav. 34. Det da szvaret den ung brud, for hordet sz:om hun szad: Det er ike karle, det kand mand paa dem szee. 35. Det er ike kallc. det er meget liger quind; di har haar sz:om sz:punden guld, leger Ilet under sz:elke lind. 36. Det er ike karle, det er liger fruer; di h<~r h<~<ar <:z:om sz:punden guld, leger flet under sz:elkiohuer. 37. Og hor l det, min unge brud, ie,~t sziger eder szand; dtt da er min sz:ostcr sz:onncr er hent af fremede land«. 38.»Og er det edersz: sz:oster sz:enner, og l sz:iger szaa for mig: da skinker denem den klare viin, ieg under dem ike være. 39. Det lit fast ad aften, og regen den fæld paa: det da var den unge brud, hun lyster at sz:ove gaa. 40. Stander op, min goden folk, l folger min brud at sz:ovc; ieg vil følge min szoster.sz:øner igiemmel di grønne skove.

20 16 H. Griiner Nielsen: 41. l sund~r op, min gode folk, l følgu min brud til s:teng; ieg vel følge mine s:østeros:wnncr igienem gronen eng«. 42. Det var skienen Ellen, tog hr. Peder ved hviden haand: szaa gik di szaa listelig, sua listdig næer ved strand. 43. H r. Peder og skonnen Ellin, di inden skibetsz bord tren n ; femten guldoa.lrcr paa hver en s:de, fra landet mone di roe. 44. Det var skionncn Ellin, og hun szlaar ud hcndesz haar:»nu maa hun s::orge den szame szorg, jeg har szørgct i ote a.u«. 45. Tak have skønen Ellin, komme hiem fra Østerrig; aldrig hor mand s::ligen og szlig en skion l:.llcns: lig. Og nu da longes mig. J. Kvindemorderen. Da et Blad er udrevet af Visebogen, er kun de 4: sidste Vers bevaret af denne over hele Europa kendte Vise om en Mand {undertiden tænkes han som et overnaturligt Væsen), der lokker Kvinder i Baghold og myrder dem; men ved List lykkedes det tilsidst en Kvinde at dræbe ham. I de danske Opskrifter (Danmarks gl. Folkeviser Nr. 183) sker Hævnen paa den Maade, at Jomfruen lokker Ridderen til at hvile sit Hoved i hendes Skod; hun binder ham saa, m e dens han sover, hvorefter hun vækker ham og trods hans Bønner afhugger hans Hoved med hans eget Sværd. Visen træffes i Danmark i talrige Opskrifter,

21 Folkeviser fra Hardsyssel 17 men med forskellige Omkvæd. Det Omkvæd, der fin, des her i Niels Christensens Visebog, genfindes i dansk Nutidstradition alene i 8 Opskrifter fra Hammerum Herred o samt i l Opskrift fra Karup Sogn, Lys gaard Herred ved Viborg, og i 2 Opskrifter fra Haderup Sogn, Ginding Herred mellem Holstebro og Viborg (se J yske Folkeminder I Nr. 91, 11 Nr. 85, X l Nr. 33). 28.»leg beder dig Guldoborig for rouen min, - i lunden - du lader mig skeben og skrifftmaal faae;. l skoen der falmer di iomfroer. 29.»leg skal skriffte dig alenbest, thi suadan.skriffter ey vor.szogne presh<. 30. Szaa quindelig hun hansz.szver uddrof;::, szaa mandelig hun dend i ha[mj hog. 31. Nu leger Rigbold og rinder blod, - i lunden - Guldoborig hun er en iomfro god. l skoen der falmer di iomfroer. 4. Bremsens Bryllup. Her møder os en hidtil ukendt folkelig Særform, en pudsig Sammensmeltning, af to forskellige gamle Folkeviser, nemlig l) den bagvendte Vise (V. l, 2 1-2, 8 3-5, 9) (E. T. Kristensen: Skjæmteviser Nr. 84, H. Griiner Nielsen: Skæmteviser Nr. XCI) og 2) Fluens Bryllup (V >, 3-7, ) (E. T. Kristensen: Skjæm teviser Nr. 11, H. Griiner Nielsen: Skæmteviser Nr. XIV). Det er højst besynderligt, at den sidstnævnte Vise (om Dyrebryllup med foregaaende Frieri) her i Visebogen trods Tekstensforvanskning lader ane, at der i dette Tilfælde ligger en sekslinjet Form til Grund, se særligt V. 6. Visen er ellers overalt i Norden tolinjet. Hardsysn l1 Anbog XXVIII.

22 18 H. Griiner Nielsen : l. Jeg stod mig op trcy mil fo r dau, icg trclt~: langt fore icg ht:te, ieg s~pende to liergroder fore min vogen, szaa kiorde ieg til di svete, icg kiorde fra szolen til skouven stod op, ieg kiorde fra rod til bogi top. Mig tykes;:; det er alt bagvend. 2. A Yyelt mi støul a szmur mi hest, szaa lestelig mane ieg ride, og ieg red mig i b remszens g.ur, og ud stod bremsz var suebet i m.ur, og ud[ij silh hind side. J.»Og vel kommen Miding, du shl min ærind bort ride, og du skal ride til floelels:: gaar, og gile frolile[ij den vene maar, og fore min o rd til bæste. 4. Miding hand kom der ridind i gaar, ud stod fl olille var svebet [i maar]: lier stander l, flolilc, sz.a.l deylig og fi n, bremsz, min hcre, h:~ r szend mig hid, om l vilde hannem troloue?o: S. Ak ncy, ak ncy, Miding, bremsen er ikc min lige, naar ieg szider med min flouer om fad, og da szider brems under heste hall, og sclden faar bremsz noget cræszen«. 6. f\\iding vredes ved det ord, h.m d szlog Aulile under szin fod, og det var ud J. f vrede; szaa szlog hand over hind kaabcn blaa, szaa l0ffte hand hind til szin ganger gra, szaa listelig mone di ride. 7. Og der di kom i bremszens gaar, og ud stod bremsz var suebet i maar:

23 Folkeviser fra J-larcfsyssel 19.»Og vel komen liliding med festeomee min, i iaften skal du drikc miod og viin, og det ud af dett heste«. 8. Ind da kom den myre, og hand legt(e) paa hendis lire, huszen den szprang, og stouen den klang, den blind hand saa saa bister an, den døe hand gred af giede. 9. Di gieder di driuer di hiører i by di gollt di flyver saa hoyt i sky, de bramser ganger saa fede. 5. Bondens Madpose og Svinene. Vi staar overfor en god Form af en Skæmtevise, som ellers kun er os ufuldstændig kendt fra et Par Brud"' stykker i jysk Nutidsoverlevering. I Vers 2 er des"' værre et Par Linjer oversprunget; paagældende Vers har i en Opskrift af E. T. Kristensen i Bækby ved Husby syd for Nissum Fjord følgende Ordlyd: Jep han kjørt" ad Gaden frem, alt med sin egen Slæd'; og han kører om for æ Øllekons Der, han herer æ Hender de k væd; æ Bonder de tapped i Kander og i Krus, Jep han vild' ogsaa ha' sig en Rus. Forøvrigt synes denne Viseform at være en seks"' linjet Omdigtning (vel fra Aarh.) af en æl dre middelalderlig Skæmtevise i firelinjet Versemaal, hvoraf en Opskrift fra o er bevaret i et af An"' ders Sørensen Vedels Visehaandskrifter (se H. Gri.i ner Nielsen: Skæmteviser Nr. LXVIII), og hvor der fortælles om en Præst (en raget Skalk), der gaar ind i Bondens Gaard, medens Svinene æder hans Hvede

24 20 N. Griiner Nielsen: brød. Da Præsten kommer hjem, faar han Prygl af sin Hustru. l. Bonden vogner om mena.t, sza.a taller han til szin q u ind;»og fylder l me en madposz vel, og a vild med ad kiobstcd; l fylder en vel og siaper en hort. og ieg korner ike i dage ote. Veb.n, velan. 2. Bonden kioer ad ødkonsz gad, de reyner og de szluder: :.Min kiere oelkon, tap ocl i krusz, og a vel hae me en fuld god ruesz.:. J. Jep han szider for oelkoensz ild, han sziunger og hand queer, Sz:ot hun løber ad gaden frem, hun skemier med hansz s:de; og der fand hun en posz med kos::::, og hun kunde ih faa pos:cbaand op. 4. Der kom lobend en galt frem, den loe: Hvad havtr du funden, du st.vellen szoe og szvonge?og icg har funden en posz med kost., og ieg kand ike faa poeszbaand op. 5. Szaa tagtr du i dtne flig, s:u tager ieg i dene, du tersker hid, og ieg tersker did, s: aa vel vi posen vende. De torsk saa )eng det knaget i s:.em, og der velt ud baade vost og nmør. 6. Szot hun kalder hinder gris:. i ring, di hvid di not di roe: Korner nu hie, mi elskelige bøen, her kand l faa smør til bro; l skiker herom, menu her er om, og strax korner Mike! den stor og den grum.

25 Folkeviser fra H ardsyssel J ep band ud af vindvet szaa, alt med h;ms:!. longe s:znuder :»Aldrig har [jeg] szeet fleere szvin, en her er fornamlet ude, end her er forszamlet i en ring, ieg fryder di kaster mi sle omkring<~'. 8. Szot hand løber ad gaden frem med szmør ask i munde, effter løb Jep den long og den grum, han d szuker af hiertensz grunde: :oa, Szot, fløy me mi szmøroask igien, faar ieg ike den ieg szvelter i h iel<~'; 9. Dengang hand fek hansz smørooask igicn, da tager hun[!] til at szvere, den var skiden og ilde med farrcn, den var szot szom tiere, ia doeri ed] ike at szete paa d isk, da d(oe)r:ed val at ber til fits[k]. Velan, velan. 6. Den huslige Bondemand. Visen kendes baade fra gamle danske Visehaand.. skrifter og fra jysk Nutidstradition samt Flyveblade. Visebogens Omkvæd»Hustru vækker hun Bonden«er ellers ukendt. Se H. G ri..iner Nielsen: Skæmteviser Nr. XLVII og E. T. Kristensen: Skjæmteviser N r. 23. l. Det var bondensz hustru, hun vagnet læng før hanen gael, szaa taler hun til lensz Mechelszøn, hand skuld op at maal. Hustru veker hun bonden. 2. Den gang hand hafde maalet en skipe koren eller to, szaa taler hun til lensz M.echdszøn at hand skuld op at maal.

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige Læs før du handler { august 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } skvalderkål utroskab løbetur motorcykler forsikringer rabarber tema: smerte Av! Vi dulmer vores hverdag med panodil, også selv

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere