CTR Beretning og regnskab 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CTR Beretning og regnskab 2007"

Transkript

1 CTR Beretning og regnskab 2007 CTR - Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S

2 Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Københavns Kommune Kraftvarmeanlæg Spidslastanlæg Frederiksberg Kommune Geotermisk anlæg Forbrændingsanlæg Kommunegrænse Københavns Kommune Transmissionsledning CTR Transmissionsledning VEKS CTR Fjernvarmeområde Tårnby Kommune CTR forsyner fem kommuner i Storkøbenhavn med fjernvarme: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby.

3 Fem år i tal ØKONOMI (MIO.DKK) Varmesalg inkl. salg af CO 2-kvoter 1.470, , , , ,1 Varmekøb inkl. el til pumper 1.101, , , , ,8 Resultat af primær drift 369,3 189,2 151,1 202,4 139,2 Dækningsgrad (%) 25,1 12,7 10,5 13,5 9,5 Driftudgifter i øvrigt 81,9 75,4 85,4 86,8 92,3 Anlægsudgifter 49,4 79,4 91,5 56,2 26,1 Renteudgifter (netto) 21,6 12,1 9,9 9,1 2,9 Resultat før afskrivninger, henlæggelser, afkast geotermi og forrentning af indskudskapital 267,8 103,6 57,8 108,6 46,5 Afskrivninger, henlæggelser, afkast geotermi og forrentning af indskudskapital -28,0-67,6-49,9-75,0-80,7 Årets resultat 239,8 36,0 8,0 33,6-34,2 Beretning og regnskab 2007 Gennemsnitlig puljepris (kr./gj) 80,0 80,0 80,0 80,0 84,0 Udviklingen i akk. underskud 10,4-25,6-33,6-67,2-33,0 Udviklingen i balancen 740,6 722,8 647,5 589,0 522,3 Udviklingen i langfristet gæld 332,5 254,4 173,6 231,2 174,7 STATISTIK Varmesalg (TJ/år) Heraf salg til Interessentkommuner Salg til VEKS Varmekøb i alt (inkl. til VEKS) (TJ/år) Heraf affaldsforbrænding Geotermi Kraftvarme Dampproduktion Olie og naturgas Varmetab (nettab og stilstandsvarme) (TJ/år) Vandtab (m3/år) Afkøling ( C) 55,4 55,9 55,5 54,7 53,0 El-forbrug (GWh) (i 2007 inkl. el til geotermi) 39,22 41,47 40,10 48,31 52,56 Akkumulator på Avedøreværket (TJ/år) - Leveret Modtaget Udmeldt årsforbrug til interessentkommuner (TJ) Tilsluttet produktionskapacitet (MJ/s) Heraf grundlast Mellemlast Spidslast Maksimal belastning (MJ/s) Transmissionsnet i drift (km) Stationer i drift, antal Varmebehovet ifølge revisionen af udbygningsplanens tilslutningsværdier 2 Varmebehovet ifølge revisionen af udbygningsplanens tilslutningsværdier

4 INDHOLD 4 Fem år i tal 3 Indhold 4 Forord 5 DEL 1 - ARTIKLER Fjernvarme er fremsynet varme 8 Ny opgave til varmeselskaberne 12 Dansk fjernvarme inspirerer i udlandet 14 DEL 2 - LEDELSESBERETNING Formål og hovedaktiviteter 18 Økonomisk udvikling 18 Driftsvirksomhed 19 Anlægsinvesteringer 20 Ledelse og organisation 21 Forventninger til år DEL 3 - REGNSKAB Regnskab efter varmeforsyningsloven 24 Regnskab efter kommunale regnskabsprincipper 34 Bestyrelse og udvalg 42

5 Fjernvarme er en vigtig spiller i kampen mod klimaforandringer Verdens øjne vendes mod Danmark og hovedstadsområdet næste år, når København skal være vært for FN s internationale klimatopmøde (COP 15) i 14 dage i ugerne op til jul. Hvis alt går godt, vil topmødet munde ud i en ny, bindende global aftale om bekæmpelse af klimaforandringerne. Klimatopmødet giver os en unik mulighed for at præsentere og formidle danske løsninger og ideer for politikere, embedsmænd og medier fra hele verden, som vil være lydhøre over for, hvordan vi har grebet problemerne an i Danmark og hvilke strategier, vi har for fremtiden. Den mulighed skal vi udnytte! Nationalt har et stort flertal af Folketingets partier for nylig indgået en bred energiaftale, som har fokus på vedvarende og CO 2 -neutral energi. Så vidt, så godt. 5 Beretning og regnskab 2007 I hovedstadsområdet er fjernvarmesystemet det mest iøjnefaldende eksempel på, at vi kan tænke stort og visionært i Danmark, når det gælder om at udnytte energien så effektivt og miljøvenligt som muligt. Næste år er det 25 år siden, CTR blev etableret og dermed det overordnede fjernvarmenet, der forsyner borgerne og virksomhederne i Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby kommuner med billig og effektiv fjernvarme. Jeg har stor respekt for den beslutning, politikerne i de fem kommuner tog tilbage i 1984, da de etablerede CTR. I dag er CTR s transmissionssystem et af vores stærkeste kort, når vi skal dokumentere over for omverdenen, at vi har skabt resultater i verdensklasse. For fjernvarme er ikke bare billig, sikker og miljøvenlig varme. Det omfattende transmissionsnet har den store fordel, at det er fremtidssikret. Nye, bæredygtige løsninger kan implementeres uden de store problemer. Vi lever i en globaliseret verden, hvor stadig større dele af befolkningerne koncentreres i byområder. Det bør betyde, at fjernvarme bliver mere og mere attraktiv i mange lande og metropoler. Det er endnu et argument for at tænke i fjernvarmeløsninger også selv om der er store etableringsomkostninger. Fjernvarme bør derfor være på dagsordenen, når klimatopmødet kommer til København hvor den kan studeres i praksis. God fornøjelse med læsningen af CTR s årsberetning Vi har i år valgt at sætte fokus på CTR og fjernvarmens rolle i fremtidens miljøvenlige og bæredygtige energiforsyning som optakt til ledelsesberetningen og regnskabet for Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester, Københavns Kommune CTR s bestyrelsesformand

6 KØBENHAVNS KOMMUNE Antal indbyggere ( ): Ejerandel af CTR: 69 % Varmekøb fra CTR i 2007: TJ CTR andel af fjernvarmekøb i 2007: 70 %

7 Artikler

8 FAKTA OM GRØN FJERNVARME 8 Hvert år sparer CTR s fjernvarmesystem ca m 3 olie i forhold til brændselsforbrug ved individuel olieopvarmning med en virkningsgrad på 90%. Det svarer til ca tons CO 2 om året. I 2007 kunne ca. 57 % af fjernvarmen leveret i hovedstadsområdet betragtes som overskudsvarme fra affaldsforbrænding og elproduktion. I 2007 var ca. 35 % af den fjernvarme, der blev leveret i hovedstadsområdet, baseret på CO 2-neutrale brændsler. Hvis man regner med en kraftvarmefordel baseret på 200 % varmevirkningsgrad, var 65 % af fjernvarmen i hovedstadsområdet CO 2-neutral i 2007.

9 Fjernvarme er fremsynet varme Man skal tænke helhedsorienteret, når miljøproblemerne skal løses. Fjernvarmesystemet er en fremsynet infrastruktur, som sikrer, at varmeforsyningen i storbyen kan blive stadig mere grøn, i takt med at der udvikles nye teknologiske løsninger. 9 Artikler Når tæt bebyggede områder i Danmark skal forsynes med energi, forbruges der fossile brændsler, som medfører CO 2-udledning. Sådan er det i dag, og sådan vil det trods tekniske landvindinger være mange år frem i tiden. Den store udfordring er derfor at begrænse forbruget af fossile brændsler mest muligt, og her er man kommet længere i Storkøbenhavn end i mange tilsvarende hovedstæder. Det skyldes først og fremmest det udbyggede fjernvarmesystem, som blev politisk besluttet for snart 25 år siden, og som hovedparten af borgere og virksomheder, der har et varmebehov, er tilsluttet i dag. Fjernvarme er en effektiv og bæredygtig løsning i storbyer med tæt bebyggelse, fordi det giver massive energibesparelser. Brændslerne bliver udnyttet optimalt, og der er et minimalt varmetab, når varmen skal transporteres ud til kunderne. Fjernvarme reducerer energiforbruget Der er flere grunde til, at fjernvarmesystemet reducerer energiforbruget og dermed CO 2-udledningen væsentligt. Kraftvarme, hvor fjernvarme produceres sammen med el, giver store energibesparelser i forhold til, at el og varme produceres hver for sig. Det skyldes, at spildvarmen fra produktionen af el udnyttes. Overskudsvarmen fra forbrænding af affald kan opsamles og transporteres som fjernvarme ud til forbrugerne. Uden fjernvarmenettet ville al denne varme gå til spilde og skulle nedkøles for eksempel ved at blive ledt ud i havet. Fjernvarmenettet har også gjort det muligt at samle varmeproduktionen i storskala på moderne anlæg, der ligger centralt. Det giver yderligere effektivitet, fordi få, store varmeforsyningsanlæg kan producere varme til byen meget mere effektivt end mange,

10 MANGE GRØNNE ENERGIKILDER 10 Der er mange forskellige CO 2-neutrale energikilder i fjernvarmesystemet, og flere kommer til i fremtiden: I dag produceres varmen med følgende CO 2-neutrale energikilder: Træpiller, halmpiller, CO 2-neutralt affald og geotermisk varme. Mulige fremtidige CO 2-neutrale energikilder omfatter for eksempel storskala solvarmeanlæg, overskudsvarme fra biogasproduktion, varme produceret på overskudsel fra vindmøller og alle former for spildvarme. små private anlæg. Der er rift om pladsen i storbyerne, og så er det en fordel at reducere antallet af produktionsanlæg så meget som muligt. De fylder både fysisk og æstetisk. Miljørigtige brændsler kan prioriteres Der skal en anselig mængde brændsel til for at dække varmebehovet i de fem kommuner, som bliver forsynet via CTR s fjernvarmenet. Det sker i dag med en kombination af fossile og CO 2-neutrale brændsler, hvor de grønne brændsler gradvist vinder større indpas. Af fossile brændsler har kraftvarmeværkerne i de senere år øget brugen af naturgas i stedet for kul. Det er med til at mindske CO 2-udledningen. Halmpiller, træpiller og hovedparten af affald til forbrænding udgør grundstammen i de CO 2-neutrale brændsler. Der er også et geotermisk anlæg, som pumper varme op fra undergrunden til fjernvarmekunderne. Fjernvarmesystemet giver mulighed for, at CTR til enhver tid kan prioritere de mest miljørigtige brændsler og varmeanlæg. Prioriteringen er baseret på politiske beslutninger og reguleres af lovgivningen via bl.a. afgifter og aftaler om brug af biomasse. Men det er fjernvarmesystemet, der er garant for fleksibiliteten og gør det muligt at skrue op for de miljømæssige ambitioner. Kun fantasien og de tekniske landvindinger sætter grænser for, hvilke CO 2- neutrale energikilder, der kan tilsluttes fjernvarmenettet. Fjernvarme er bæredygtighed på flere planer Det er en forudsætning for en bæredygtig udvikling af storbyen, at miljø, økonomi og andre forhold af betydning for borgernes velfærd samtænkes og optimeres. Fjernvarmesystemet er et eksempel på sådan en helhedstankegang. Fjernvarme er ikke blot en gevinst for miljøet. Den enkelte forbruger får en stabil, enkel og sikker forsyning af varme. Og den effektive udnyttelse af brændslerne og systemets fleksibilitet giver store økonomiske besparelser, som både kommer forbrugerne og samfundet til gode.

11 11 Artikler Miljødeklaration EMISSIONER CO 2 kg/gj 34,20 33,72 32,04 31,02 30,70 SO 2 g/gj 27,81 15,91 12,21 13,04 13,30 NOx g/gj 71,34 66,38 58,74 58,00 59,70 ÅRLIG VÆKST (CAGR) ,7 % - 16,8 % - 4,4 % Miljødeklaration: Udledning pr. leveret varmeenhed fra transmissionssystemet (CTR og VEKS). Miljødeklarationen viser udledning af CO 2, SO 2 og NOx fra produktion af fjernvarmen de seneste fem år. Miljødeklarationen er en fælles deklaration for VEKS s og CTR's transmissionssystemer, og den er udarbejdet af VEKS i samarbejde med CTR og Københavns Energi. I de senere år har den overordnede tendens været et fald i udledningerne. Udledningerne pr. enhed leveret varme afhænger af, hvilke værker der anvendes til produktion af varmen. Miljødeklarationen afspejler således en kombination af værker, som er forskellig fra år til år. Der kan derfor godt være tale om bevægelser både op og ned i emissionerne fra år til år, selv om den overordnede tendens over årene er et fald. I 2007 er der således sket et fald i CO 2-udledningen sammenlignet med året før, mens Nox- og SO 2-udledningen er steget lidt. Nedlæggelse af en del af produktionen på ældre værker medvirker til at reducere emissionerne. Desuden spiller det ind, at der i forhold til tidligere samlet set anvendes mere biomasse og naturgas og mindre kul til varmeproduktionen. Biomasse udnyttes i dag både på Amagerværkets blok 2 og på Avedøreværkets blok 2. Miljødeklarationen omhandler den varme, som CTR og VEKS leverer til de lokale varmedistributionsselskaber i området. De lokale selskaber transporterer varmen videre til slutbrugeren. Den endelige miljødeklaration for varme til slutbrugeren afhænger derfor også af varmetabet i de lokale net samt af evt. varmelevering til de lokale net fra andre end CTR.

12 Ny opgave til varmeselskaberne 12 CTR leverer varme til husstande i Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby kommuner. Det svarer til knap 10 procent af det samlede varmebehov i Danmark. En ny varmelastenhed, der er oprettet af de tre store varmeselskaber i hovedstadsområdet, skal sikre, at anlæggenes produktion prioriteres rigtigt. Den danske energisektor har gennemgået omfattende strukturændringer i det seneste årti for at leve op til EU s direktiver om liberalisering af sektoren. For varmeforsyningen i hovedstadsområdet har elliberaliseringen haft den konsekvens, at rammevilkårene er blevet ændret. Efter den seneste fusionsbølge blev det samlede DONG Energy dannet i 2006, og Amagerværket blev solgt fra til det svenske produktionsselskab Vattenfall. Der er således i dag to konkurrerende kraftvarmeproducenter, der leverer varme til fjernvarmesystemerne i hovedstadsområdet: DONG Energy ejer to tredjedele af kapaciteten, mens Vattenfall ejer omkring 20 procent. De sidste godt 10 procent ejes af affaldsforbrændingsanlæggene. Hertil kommer spidslastanlæggene. Før elliberaliseringen var det kraftvarmeværkerne, der selv lastfordelte, dvs. tilrettelagde og gennemførte elog varmeproduktionen på værkerne. Af hensyn til konkurrencen ligger planlægningen af varmeforbruget nu hos de tre varmeselskaber, som forsyner hovedstadsområdet med fjernvarme: CTR, VEKS og Københavns Energi. Først når varmen er lastfordelt, kan elselskaberne planlægge, hvor meget el de vil byde ind på elbørsen Nordpool og fra hvilke blokke.

13 HVAD ER LASTFORDELING? Når varmelastenheden lastfordeler, beslutter den, hvor meget varme, der skal produceres på hvilke produktionsenheder en given dag. De to producenter DONG Energy og Vattenfall byder på opgaven. Herefter fordeler varmelastenheden produktionen på de forskellige enheder, så den bliver så økonomisk som muligt. I omkostningerne indregnes blandt andet Brændselspriser Drift- og vedligeholdelsesudgifter Energiafgifter på varmeproduktion CO 2-kvoteomkostninger Indtægter fra elmarkedet. 13 Artikler Grundigt forarbejde Den nye Varmelastenhed gik i luften den 7. januar Den er fysisk placeret hos CTR på Frederiksberg og bemandet med fire medarbejdere fra de tre varmeselskaber: To herunder lederen er ansat i CTR, mens de to øvrige er ansat i henholdsvis VEKS og Københavns Energi. Forud for etableringen lå et stort udrednings- og analysearbejde, der skulle belyse, hvordan selskaberne under de ændrede rammebetingelser mest effektivt kunne sikre forsyningssikker og miljøvenlig fjernvarme til lavest mulige omkostninger både på kort og langt sigt. Projektet blev gennemført i i samarbejde med Ea Energianalyse A/S og konkluderede blandt andet, At man ikke kunne etablere et liberaliseret varmemarked efter modellen på elmarkedet, da der er for få producenter til at skabe et egentligt marked med konkurrence, At det kan koste varmeforbrugerne i hovedstadsområdet op mod 200 mio. kr. om året, hvis varmelastfordelingen ikke foretages som en samlet el- og varmeoptimering. Konklusionen var derfor, at varmeselskaberne skulle sikre sig, at anlæggenes produktion prioriteres efter en samlet optimering. Produktionsselskaberne så også et behov for en ny model, men betingede sig, at de kun skulle kommunikere med én organisatorisk enhed i den daglige lastfordeling. Produktionsselskaberne og varmeselskaberne indgik herefter en aftale, som nu er udmøntet i etableringen af den nye varmelastenhed hos CTR. Dagens varmeplan Der er hektisk aktivitet fra morgenstunden i Varmelastenheden. Udbudsrunden for næste dags varmekøb starter allerede klokken halv otte, hvor enheden modtager udbudskurver fra både DONG Energy og Vattenfall. Kurverne viser omkostningerne ved at producere el og varme hver time, og varmelastenheden beslutter på baggrund af en behovsprognose, hvor meget varme, de vil købe fra hver af producenterne. Den endelige lastfordeling skal være økonomisk optimal. Afgiftstrukturen på de forskellige brændselstyper tilskynder, at de mest miljøvenlige brændsler bliver prioriteret før de fossile brændsler. Varmeplanen skal være på plads inden klokken 10.30, så produktionsselskaberne ved, hvor meget varme, de skal producere og dermed hvor meget el de kan udbyde til salg på Nordpool. Men ét er prognoser noget andet virkelighed. Tre gange om dagen klokken 8, 14 og 20 bliver dagens planer derfor reguleret i forhold til det reelle varmebehov og uforudsete hændelser på kraftværkerne. Løbende opfølgning på driften Tillid er et nøgleord for Varmelastenhedens arbejde. Leverandørerne skal have tillid til, at varmeplanerne er rigtige og giver en optimal udnyttelse af produktionsanlæggene. Der sker derfor en løbende driftsopfølgning, som giver anledning til løbende dialog med producenterne om den faktiske produktion på anlæggene. Der ligger en ny udfordring i at få udvidet den daglige regulering, så den også kommer til at omfatte ubalancerne på elmarkedet, der får elprisen til at svinge fra time til time. Den nye struktur har allerede betydet, at varmesiden grundlæggende har fået en bedre indsigt i lastfordelingen, og der er kommet endnu mere fokus på behovet for daglige varmeprognoser af bedst mulig kvalitet til lastfordelingen. Det er aftalt mellem parterne, at Varmelastenheden skal evalueres i 2009, når den har fungeret i et år.

14 Dansk fjernvarme inspirerer i udlandet 14 I dag er CTR en af duksene på den internationale fjernvarmescene. Mange lande er inspireret af det storkøbenhavnske eksempel, hvor flere aktører i en storbyregion tilbage i 1980 erne gik sammen om at udvikle en stor og ambitiøs fjernvarmeløsning til gavn for borgerne, miljøet og økonomien. For englænderen Dr. Robin Wiltshire var CTR en øjenåbner, da han for mange år siden begyndte at arbejde med fjernvarme. I dag er han formand for Det internationale Energiagenturs (IEA) Komité for Fjernvarme og køling, der er det førende internationale forskningsprogram inden for fjernvarme og køling. Det har givet ham stor indsigt i udviklingen på fjernvarmeområdet, og CTR er stadig en kilde til inspiration: Dimensionerne i CTR-projektet er imponerende. Det viser, at man kan opnå virkelig meget ved at udbygge fjernvarmeløsningerne måske ikke i Danmark, som allerede er meget langt, men i mange andre lande. Hvad er det især ved den storkøbenhavnske model, der inspirerer i udlandet? Fire ting. Resultaterne i forhold til miljøet, den effektive udnyttelse af brændslerne, strategien for fremtiden og kontakten til borgerne. Det er for eksempel meget vigtigt, at borgerne har tillid til fjernvarmesystemet, og det har de tilsyneladende i København. Mange steder er folk nervøse ved fjernvarme, fordi de ser det som et monopol, de ikke kan slippe ud af igen, og hvor priserne derfor bare kan stige ukontrollabelt. De tør ikke slippe den individuelle opvarmning, hvor de har muligheden for at skifte leverandør. Men København viser, at det også økonomisk kan være en fordel for forbrugerne. Hvordan vurderer du fremtiden for fjernvarmesektoren? Vi lever i en tid, hvor udviklingen går i retning af, at befolkningerne koncen- HOVEDSTADENS FJERNVARME FREMHÆVET VED KLIMATOPMØDE I NEW YORK Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard og teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam deltog i maj 2007 i et klimatopmøde for storbyer i New York sammen med 45 andre storbyer fra hele verden. Storbyerne står for trefjerdedele af verdens energiforbrug, og formålet med topmødet var at sætte fokus på storbyernes rolle i kampen mod klimaforandringer. På topmødet præsenteredes hovedstadens fjernvarmeløsning med kombineret kraft- og varmeproduktion, der sammen med affaldsvarme er grundlaget for meget store CO 2 -reduktioner.

15 15 Artikler STORKØBENHAVN I FØRERTRØJEN treres mere og mere i store byer, og det øger argumenterne for at etablere fjernvarme. Det er en teknologi, der er meget fleksibel, fordi man kan bruge alle mulige energiressourcer også nye, som vi ikke kender i dag. De kan blive implementeret meget hurtigt, fordi fjernvarmenettet giver hurtig adgang til de bygninger, der skal varmes op. Men det er en konstant kamp at komme igennem med budskabet. I lande, som ikke har fjernvarme, er der jo ikke noget at vise frem, og det er sin sag at starte helt fra bunden. Det kræver meget store investeringer, og man kan jo bare spørge, om det var lykkedes i København, hvis det var i dag, man skulle beslutte at afsætte de mange milliarder til at etablere et fjernvarmenet. Jeg tror, det er blevet vanskeligere at få finansieringen til store infrastrukturprojekter på plads i de her år, hvor meget er blevet liberaliseret, og den private sektor involveres mere og mere. Hvilke lande er længst fremme lige nu? Vi har alle en tendens til at beundre, hvad der er sket i de skandinaviske lande Sverige, Finland og Danmark. Men der er også andre lande, som er værd at fremhæve. I Wien i Østrig er Storkøbenhavn ligger sammen med byer som Stockholm, Göteborg og Wien i den absolutte top blandt metropoler, der er tættest på at være CO 2 -neutrale*. Det skyldes især, at Storkøbenhavn har et stort set fuldt udbygget fjernvarmesystem, der bliver forsynet med effektive energikilder. * Beregnet ud fra laveste primære energiressourcefaktor (0,09) ud fra metoden i Euroheat and Powers ECOHEATCOOL rapport 3. der for eksempel sket meget. Her har de brugt spændende arkitektur til at skabe opmærksomhed omkring projekterne ligesom i Danmark. I Sydkorea udbygger de kraftigt, og der sker også positive ting i mit eget land. Den nye olympiske by, der skal bygges til OL i London i 2012, får fjernvarme. I vores del af verden, hvor der har været mest fokus på fjernvarme, bliver fjernkøling også mere og mere interessant. Det står allerede højt på dagsordenen i Mellemøsten. Men vi får brug for mere og mere køling, i takt med at vi får flere apparater i bygningerne, der udsender varme. Hvilken rolle spiller disse års fokus på farerne ved den globale opvarmning i forhold til udviklingen af fjernvarmeløsninger? Faktisk er der en fare for, at fjernvarmen bliver overset. Det synes, som om der er større fokus på løsninger for individuelle bygninger, hvor man glemmer, at hovedparten af bygningsmassen i for eksempel 2050 vil være den samme som i dag. Men der er også eksempler på slagkraftige initiativer, der fremhæver den rolle, fjernvarme og køling kan spille i forhold til at reducere den globale opvarmning. Hvor ligger de største udfordringer? Udbredelsen af fjernvarme bremses stadig af mangel på viden og den manglende mulighed for at sikre finansiering, fordi anlægsudgifterne er så store. Det er også en stor udfordring, at der nu breder sig den rigtige eller forkerte opfattelse, at vi kan bygge CO 2-neutrale bygninger. Og hvad er så den optimale løsning for miljøet og økonomien? Jeg bliver ofte mødt med behovet for at få tal på bordet. Hvad er den reelle besparelse i kroner og ører ved at satse på fjernvarme i stedet for individuel opvarmning? Når vi argumenterer for fjernvarme, skal vi derfor også kunne vise, at det virker. Vi har brug for data, så gæster fra andre byer, der for eksempel besøger København, ikke bare kan rejse hjem igen og sige: Imponerende men det kan ikke lade sig gøre i vores by, for vores situation er helt anderledes.

16 TÅRNBY KOMMUNE Antal indbyggere ( ): Ejerandel af CTR: 5 % Varmekøb fra CTR i 2007: 649 TJ CTR andel af fjernvarmekøb i 2007: 100 %

17 Ledelsesberetning

18 Ledelsesberetning : FORMÅL OG HOVEDAKTIVITETER CTR s formål er at indkøbe, transportere og levere fjernvarme og i særlige situationer supplere med produktion af varme fra egne spidslastanlæg. Varmen transporteres i et transmissionsnet, som ejes af CTR. Varmeforbrugerne i CTR s interessentkommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby opnår i kraft af CTR, at opvarmningsbehovet kan imødekommes ved nyttiggørelse af overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker mv. CTR har ansvaret for udvikling og drift af transmissionssystemet et 54 kilometer langt transmissionsnet, 3 boosterpumpestationer, 14 spidslastanlæg og 26 varmevekslerstationer - hvorfra varmen overføres til de lokale fjernvarmesystemer i interessentkommunerne. Varmekøb, overvågning og levering styres fra CTR's kontrolrum på Frederiksberg via et udbygget styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg. 2: ØKONOMISK UDVIKLING CTR havde i 2007 et tilfredsstillende år, hvor virksomheden indfriede forventningerne i både økonomisk, leverancemæssig og udviklingsmæssig forstand. CTR er omfattet af varmeforsyningslovens regler om, at selskabet skal hvile i sig selv. Det er desuden en vigtig styringsparameter for CTR, at puljeprisen, som er den fælles enhedspris for varme over for alle interessentkommuner, udvikler sig jævnt set i et flerårigt perspektiv. Fordelen ved en ensartet og jævn prisudvikling er, at de kommunale interessenter, som skal sælge varmen videre til borgerne, kan tilbyde sikkerhed for stabilitet i en af boligens væsentlige driftsudgifter. Ved indgangen til 2007 havde CTR et akkumuleret overskud på 67,2 mio. kr. Heraf hidrørte 62,6 mio.kr. fra engangsindtægter ved salg af CO2-kvoter i I 2007 realiseredes et underskud på 34,2 mio. kr. Underskuddet var mindre end budgetteret, hvorfor der også ved udgangen af 2007 optræder et akkumuleret overskud, som nu er nedbragt til 33,0 mio. kr. I 2008 er puljeprisen fastsat til 87 kr. pr. gigajoule (GJ), idet der i budgettet for 2008 forudsættes et underskud for året på 66,7 mio. kr., således at det akkumulerede overskud fra 2007 elimineres. CTR er et kommunalt ejet interessentskab. Interessentkommunerne hæfter solidarisk for CTR s forpligtelser. Kapitalindeståendet i selskabet udgør på statustidspunktet 31. december ,0 mio. kr. Den opgjorte kapital består af indskudskapital fra selskabets etablering i 1984 på 15,0 mio. kr., den siden 2001 godkendte forrentning af indskudskapitalen på 7,0 mio. kr., herunder den af Energiklagenævnet godkendte forrentning af forrentningen, samt endvidere forrentning af CTR s investeringer i et geotermisk anlæg i henhold til varmeforsyningslovens 20b på 6,0 mio. kr. Driftsvirksomheden i 2007, jf. regnskabsoversigten efter de kommunale principper s. 36, oversigtens punkt A, udviste et resultat på 46,9 mio. kr., hvor det oprindelige budget forudsatte et resultat på 51,9 mio. kr. Sammenholdes driftsvirksomheden med resultatet i regnskabsåret 2006 er der tale om et fald på 68,7 mio. kr. Heraf hidrører 62,3 mio. kr. fra forskel i indtægt ved salg af CO2-kvoter. Resultatet opgjort både efter varmeforsyningslovens regler og efter de kommunale principper vurderes som tilfredsstillende. Pengestrømme og finansiering CTR s likvide midler pr. 31. december 2007 udgjorde 188,9 mio. kr. Der er i 2007 i overensstemmelse med bestyrelsens beslutning af 6. december 2006 indgået aftale med Nordea om en almindelig kreditfacilitet på dag-til-dag vilkår på 38 mio. kr. Aftalen respekterer reglerne om kommunal kassekredit jf. Lånebekendtgørelse (nr af ). Trækningsretten har ikke været benyttet. Der er i 2007 modtaget lånebeløb på 50 mio. kr. optaget i Ved årets udgang udgjorde CTR s langfristede låneforpligtelser 174,7 mio. kr. Lånemassen er i danske kroner og finansieret gennem Kommunekredit. Økonomiske risici Der er i overensstemmelse med normal praksis foretaget en konkret vurdering af væsentlige risici vedrørende årets regnskab. Varmekøb fra producenterne er ikke på tidspunktet for regnskabets afslutning opgjort endeligt. Der er i samarbejde med producenterne foretaget et skøn over værdien af de indkøbte varmemængder, og den forventede forskel mellem værdien og årets løbende betalinger har medført, at der i regnskabet er medtaget hensættelser til forventede udligninger af negative og positive saldi vedrørende regnskabsåret. Det bemærkes, at en manglende afklaring fra Skat vedrørende afgiftspåligning af varme fra H. C. Ørsted Værket kan medføre en ekstra afgift på op til 30 mio. kr. for dette og tidligere regnskabsår. Der er ikke foretaget reserva-

19 tion i regnskabet for 2007 vedrørende dette forhold. Energiklagenævnet har 17. september 2007 afgjort, at CTR i beregningen af forrentning af indskudskapital kan medregne tidligere års forrentning (forrentning af forrentning) for regnskabsårene 2003 og Klagenævnets afgørelse ændrer den afgørelse, som blev truffet af Energitilsynet 30. marts Regnskabet for 2007 medtager konsekvenserne af klagenævnets afgørelse for 2003 og Konsekvenserne for årene 2005, 2006 og 2007 udgør 1,0 mio. kr. og afventer Energitilsynets formelle godkendelse. Beløbet er ikke medtaget i regnskabet for Med henblik på systemets forsyningssikkerhed foreskriver CTR s designgrundlag, at den overskydende reservekapacitet ved en døgnmiddeltemperatur på minus 12 grader skal svare til den største produktionsenhed, hvilket er Amagerværkets blok 3 på 330 MJ/s. I den time i 2007, hvor CTR havde den maksimale leverance til interessentkommunerne, var den samlede produktion til CTR-systemet MJ/s. I forhold til den disponible kapacitet på MJ/s var der dermed en reserve på 621 MJ/s til rådighed på tidspunktet for den maksimale leverance. Samlet set er forsyningssikkerheden ikke ændret sammenlignet med Varmekøb For 2007 er omfanget af varmekøbet opgjort til terajoule (TJ), hvoraf TJ var til dækning af interessentkommunernes varmebehov. Forskellen på 257 TJ svarende til 1,5 % af varmekøbet udgøres af salg af varme til VEKS. Sammenholdt med 2006 er der tale om et fald i varmekøbet på 964 TJ svarende til 5,3 %. Det faldende varmekøb skal sammenholdes med, at antallet af graddage i 2007 har været 2.570, hvilket er 17 % under normalårets graddage. 19 Ledelsesberetning Tidligere års afkast af investeringer i geotermiske anlæg indgår ikke i beregningen af forrentningen af indskudskapitalen. Det bemærkes, at forvaltningen af CO2- kvoter sker ud fra en vedtaget risikopolitik for handel med CO2-kvoter, der fastlægger, at det skal respekteres, at CTR ikke indgår i risikobetonede aktiviteter. 3: DRIFTSVIRKSOMHED Forsyningssikkerhed CTR s varmebehov dækkes ved leverancer fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker, produktion af geotermisk varme og varmeproduktionsanlæg ejet af interessenterne, CTR eller andre regionale varmeforsyningsselskaber samt fra større industrivirksomheder og private varmecentraler i området. Den samlede abonnerede kapacitet på de tilsluttede produktionsanlæg udgør MJ/s, heraf optager spids- og reservelastenhederne i alt 650 MJ/s. Figur 1: Årets varmekøb TJ (Terajoule) Realiseret 2006 Budget 2007 Realiseret 2007 Produktionsanlæg Affaldsvarme Geotermianlæg Kraftvarme Damppulje Spidslast Varmekøb i alt Figur 2: Årets varmesalg TJ (Terajoule) Realiseret 2006 Budget 2007 Realiseret 2007 Aftager (TJ) Frederiksberg Gentofte Gladsaxe København Tårnby Kommuner i alt VEKS Salg i alt

20 20 Faldet i købet af varme resulterer ikke i en samlet mindre omkostning på grund af stigende priser. Prisstigningen kan opgøres til 5,2 % og skyldes dels øgede brændselsomkostninger og dels øgede omkostninger som følge af nye langsigtede aftaler om medfinansiering af investeringer hos producenterne. Fordelt på de forskellige produktionskategorier var årets varmekøb til CTR s interessenter og tab i eget net TJ se figur 1. Sammenholdes de budgetterede kraftvarmeleverancer for 2007 med de realiserede, er der tale om et lidt mindre kraftvarmeaftag og relativt set et væsentligt mindre aftag fra damppuljen. Årsagen er det lavere varmebehov, som mindsker træk på damppuljen først, derefter kraftvarme, mens affaldsvarme og geotermi er prioriteret foran de øvrige varmeformer. Varmesalg I forhold til salget i 2006 udviser årets varmesalg til de fem interessentkommuner et fald på 5,0 %. Faldet skal sammenholdes med det lavere antal graddage i CTR s salg af varme inklusive videresalg til Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) udgjorde i 2007 i alt TJ mod TJ i 2006 se figur 2. I budgetoverslag frem til 2020 forudsættes det, at CTR afsætter varme efter det oprindelige puljeprisprincip. Den fastsatte puljepris for 2007 var 84,00 kr. pr. GJ. Puljeprisen er sammensat af et fast og et variabelt bidrag. Den realiserede puljepris kan variere i forhold til fastsat pris afhængig af varmesalget. I 2007, der var et særligt varmt år med lavt forbrug, vejer det faste bidrag relativt tungere pr. GJ end forudsat ved fastsættelsen af prisen. Den realiserede puljepris i 2007 er opgjort til 86,33 kr. pr. GJ. Puljeprisen forventes i de kommende år at være svagt stigende målt i reale priser, hvilket i væsentlig grad skyldes varmeproducenternes investeringer i nye og mere miljøvenlige produktionsenheder på de centrale værker, som øger varmesidens betaling for kapitalomkostninger. CTR s forbrug af el til pumpning er forøget fra 2006 til 2007 med 9,7 mio. kr. svarende til en stigning på 26 %. Mængden af forbrugte kilowatt-timer el er forøget med knap 2 %, hvilket er begrundet med ændrede fremløbstemperaturer og driftsmæssige forhold hos producenterne. Hovedårsagen til den store stigning i omkostningerne er, at prisen pr. kilowatt-time er gået op med 24 %, hvilket overvejende skyldes betaling til DONG Energy for transport af el samt højere betaling til offentlige forpligtelser (PSO), som blandt andet er subsidier til den miljøvenlige el. Vedligehold Det samlede vedligehold af transmissionssystemet udgjorde i regnskabsåret 69,8 mio. kr. Både forebyggende og afhjælpende vedligehold udføres af underleverandører til CTR. CTR har indgået flerårige serviceaftaler blandt andet med interessentkommunernes driftsorganisationer, hvorfra løbende service af ledningsnettet, stationer og spidslastcentraler udføres. Vedligeholdsomkostningerne omfatter omkostninger til bygninger og arealer, tekniske anlæg og ledninger, drift af itinstallationer herunder styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg (SRO) samt reguleringer vedrørende forbrug af lagerførte komponenter som plader, sliddele mv. 4: ANLÆGSINVESTERINGER Siden CTR blev etableret i 1984 og frem til udgangen af 2007 er der anvendt 3.021,7 mio. kr. i udbygning af anlægget, hvoraf 5,8 mio. kr. vedrører igangværende arbejder ved udgangen af Anlægsinvesteringerne i løbet af 2007 har været 26,1 mio. kr. Inden for den nuværende anlægsfase 5 (fra 1. januar 2006 til 31. december 2009) er der i løbet af de første to år idriftsat anlæg for 162,0 mio. kr. ud af den foreløbige anlægsramme i fireårsperioden på 284 mio. kr. Afskrivningerne på anlægget opgøres forskelligt efter varmeforsyningslovens regler og principperne for aflæggelse af kommunale regnskaber. Afsluttede aktiviteter i 2007 Værdien af CTR s anlæg er forøget med 27,5 mio. kr. 16, 5 mio. kr. vedrører CTR s vekslerstationer. Vekslerstationerne sikrer, at varmen overføres fra CTR s transmissionsnet til interessentkommunernes fjernvarmenet. Vekslerstationerne gennemgår i disse år flerårige vedligeholdelses- og opgraderingsprogrammer, som omhandler fornyelse af den elektriske styring af pumper, forbedring af vandrensningen samt forbedring af trykholdningen. Tiltagene medvirker til at sikre kvaliteten i varmeleverancerne til interessentkommunerne og levetidsforlænger det samlede transmissionsanlæg. 7,4 mio. kr. vedrører CTR s spids- og reservelastcentraler, som anvendes i situationer, hvor der er mangel på varme fra de store producenter, eller hvor det er særligt koldt. Et nyt spids- og reservelastanlæg i tilknytning til Københavns Lufthavn i Kastrup med en tilhørende ledning med forbindelse til fjernvarmenettet i Tårnby Kommune blev idriftsat i Anlægget har erstattet en tidligere central. Der har i 2007 været afholdt udgifter til afslutning af det samlede projekt. CTR modtog i 2007 for spidslastcentralen SCANDINAVIAN GREEN ROOF AWARD begrundet i bygningens vellykkede indpasning i landskabet, hvor en afspejling af energitænkning

21 og økologisk grundsyn forstærkes af det grønne tag. Der er endvidere foretaget investeringer i styringssystemerne på spids- og reservelastcentralen på Nybrovej i Gentofte. Øvrige investeringer på 3,6 mio. kr. vedrører hovedsagelig it-relaterede investeringer i det samlede styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg, som muliggør central styring fra CTR s kontrolrum. 5: LEDELSE OG ORGANISATION CTR er medlem af organisationen Dansk Fjernvarme, og CTR s administrerende direktør er medlem af forretningsudvalget i bestyrelsen for Dansk Fjernvarme. CTR er medlem af eksportorganisationen Danish Board of District Heating (DBDH) og har i den forbindelse besøg af delegationer og enkeltpersoner fra ind- og udland, hvor temaet er det danske kraftvarmekoncept generelt og store systemer i særdeleshed. CTR er medlem af World Energy Council (WEC) med henblik på deltagelse i samarbejdet på fjernvarmeområdet. CTR s direktion deltager desuden i videnudveksling med udenlandske selskaber eller politikere, der har interesse for udbredelse af fjernvarme i tilsvarende byer. CTR s vicedirektør deltager som teknisk ekspert i forbindelse med forskningsprojekter under det Internationale Energiagentur IEA og inddrages af Energistyrelsen ved vurdering af relevante forslag til danske forskningsprojekter. CTR s vicedirektør varetager formandshvervet for den danske normgruppe for fjernvarmerørsystemer under Dansk Standard (DS) og deltager aktivt i det europæiske standardiseringsarbejde (CEN) inden for fjernvarmeområdet. CTR s administrerende direktør er medlem af styregruppen for et forskningsprojekt under Energistyrelsens Energiforskningsprogram 2007 om Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystemer. 6: FORVENTNINGER TIL ÅR 2008 Betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning CTR har i december 2007 i fællesskab med Københavns Energi og VEKS indgået aftale med Vattenfall og Dong Energy om, hvordan den fremtidige lastfordeling af de kraftvarmeproducerende anlæg skal tilrettelægges. Formålet med aftalen er, at der også i fremtiden sker en optimering af den samlede lastfordeling imellem værkerne, selvom de i dag ejes af to selskaber mod før kun ét. For at kunne påtage sig den aftalte rolle har CTR, VEKS og KE indgået aftale om et VarmeLastSamarbejde, VLS, og herunder etableret en fælles VarmeLastEnhed, VLE, som fra 7. januar 2008 har ansvaret for at fastlægge det kommende døgns varmebehov og afgive ordre på varmeleverancer fra de enkelte værker efter aftalte kriterier for samlet optimering. Ansvaret for den samlede optimering af lastfordelingen imellem værkerne har tidligere påhvilet Energi E2, som dengang ejede alle de kraftvarmeproducerende anlæg. VLE er fysisk placeret hos CTR, og CTR s kontrolrum er operatør i samarbejde med kontrolrummet hos VEKS. CTR s økonomiske andel af samarbejdet udgør 55 %. Samarbejdskonstruktionen styrker varmeaftagernes mulighed for at fastholde en både sikker, miljørigtig og energiøkonomisk hensigtsmæssig varmeforsyning. De indgåede aftaler mellem varmeproducent- og varmeaftagerside henholdsvis varmeaftagerne imellem er udformet blandt andet med henblik på at sikre, at CTR s økonomiske risiko ikke er øget som følge af den nye tilrettelæggelse af lastfordelingen. Væsentlige forhold i 2008 Omkostningerne til varmekøb har i 2007 været stigende, og denne udvikling forventes at fortsætte i 2008 og Puljeprisen er i 2008 fastsat til 87 kr. pr GJ. CTR budgetterer med et negativt resultat i CTR s likviditetsberedskab overvåges løbende og kan styrkes ved optagelse af lån af et omfang, som svarer til de kommende års investeringer. CTR samarbejder med producenter og de andre varmeaftagere i området om udbygning og erstatning af varmekapacitet. I CTR s langsigtede planlægningsgrundlag indgår, at DONG Energy etablerer yderligere spidslastkapacitet i forbindelse med de eksisterende produktionsanlæg på H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket, og at Vattenfall idriftsætter en renoveret kraftvarmeblok på Amagerværket til forsyning af KE og CTR med hhv. damp og varmt vand i Sammen med Carlsberg ses der på mulige løsninger til erstatning for en spids- og reservelastkapacitet, som CTR hidtil har abonneret på, men som Carlsberg nedlægger i forbindelse med, at produktionen af øl i Valby stopper. Der er aftalt en midlertidig løsning, hvor anlægget drives af CTR, indtil der er etableret en erstatning. I 2008 skal der planlægges flytning af en hovedledning ved Vasbygade i København. Ledningen ligger på jernbanearealer, der skal anvendes til klargøringscenter i forbindelse med den ny MetroCityring. Endelig gennemføres der en renovering af CTR s administrationslokaler på Stæhr Johansens Vej på Frederiksberg i sommeren Ledelsesberetning

22

23 Regnskab efter varmeforsyningsloven GENTOFTE KOMMUNE Antal indbyggere ( ): Ejerandel af CTR: 6,5 % Varmekøb fra CTR i 2007: TJ CTR andel af fjernvarmekøb i 2007: 100 % REGNSKABSPRAKSIS GENERELT Regnskabet aflægges ved en opstilling af resultatopgørelse og balance med tilhørende noter efter driftsøkonomiske principper i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. I henhold til CTR s vedtægter aflægges regnskabet endvidere i overensstemmelse med det kommunale regnskabssystem og principperne herfor. CTR s regnskab er således aflagt i overensstemmelse med styrelsesloven og Velfærdsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. med tilhørende regelsæt/konteringsregler. Regnskabet efter Velfærdsministeriets bestemmelser indeholder udgiftsbaserede og omkostningsbaserede regnskabsopstillinger med tilhørende regnskabsoversigt, finansieringsoversigt, anlægsoversigt, omregningstabel samt pengestrømsopgørelse.

24 Anvendt regnskabspraksis for udarbejdelse af driftsøkonomisk regnskab aflagt efter varmeforsyningslovens bestemmelser 24 Periodisering Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, som de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunkt. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor en vare eller ydelse er modtaget, og indtægterne i det år, hvor retten er erhvervet, jf. dog pkt. vedr. CO 2-kvoter. Anlægsudgifter I de driftsøkonomiske opstillinger aktiveres afholdte direkte henførbare anlægsudgifter ekskl. byggerenter under posterne "igangværende anlægsarbejder" og "idriftsatte anlæg". Der foretages herefter afskrivninger på idriftsatte anlæg i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. Afskrivninger er beregnet lineært på de enkelte anlægsetaper, således at anlæg, der er sat i drift før 1. januar 1992, var fuldt afskrevne i år 2002, medens anlæg, der er sat i drift i perioden 2003 til og med år 2004, vil være fuldt afskrevne ved udgangen af år 2009 uafhængigt af idriftsættelsestidspunktet. Anlæg, der er idriftsat efter dette tidspunkt, afskrives rullende over 5 år. Henlæggelser Der er i enkelte regnskabsår (1986, 1987, 1991, 1994, 1997, 1998, 1999, 2004) udgiftsført beregnede henlæggelser til fremtidige anlægsinvesteringer i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. De foretagne henlæggelser modregnes i efterfølgende år i afskrivningsgrundlaget for idriftsatte anlæg. Forrentning af indskudskapital Der er i resultatopgørelsen indregnet en forrentning af indskudskapitalen med 6,69 % jf. Energitilsynets afgørelse af 4. april Omregning af fremmed valuta Lån i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner efter kursen den 31. december. Urealiserede kursreguleringer aktiveres/passiveres i balancen. Realiserede kursreguleringer, beregnet ud fra kurs ved henholdsvis tidspunkt for låneoptagelse og afdragstidspunkt, medtages i resultatopgørelsen. Driftslager Indkøb til driftslageret udgiftsføres i regnskabet til kostpris, efterhånden som komponenterne indgår, hvorfor driftslagerets værdi ultimo ikke aktiveres i regnskabet. Kapitalindestående Kapitalindestående efter varmeforsyningsloven er opgjort som interessenternes indskud tillagt forrentning af indskud samt afkast fra geotermisk anlæg. CO 2-kvoter Overskydende CO 2-kvoter erhvervet mod vederlag indregnes i regnskabet som immaterielle anlægsaktiver. CO 2- kvoter måles til anskaffelsessum. Fortjeneste ved salg af overskydende CO 2-kvoter indregnes i resultatopgørelsen på realisationstidspunktet. Manglende CO 2-kvoter i forhold til interessentskabets CO 2-emission indregnes løbende i resultatopgørelsen. Manglende CO 2-kvoter måles til statusdagens kurs. I det omfang det skønnes sandsynligt, at manglende CO 2-kvoter ikke erhverves inden 30. april i året efter regnskabsåret, indregnes tillige ekstra afgift på 40 Euro pr. kvote.

25 Regnskab efter varmeforsyningsloven Resultatopgørelse, 1. januar december Note Kr INDTÆGTER Varmesalg Salg af overskydende CO 2-kvoter Indtægter i alt Regnskab OMKOSTNINGER DRIFT Varmekøb Afgiftsbetaling vedr. varmekøb 0 0 El til pumper Afskrivninger Forrentning af indskudskapital Afkast geotermisk anlæg Drift og vedligeholdelse Henlæggelser 0 0 Drift i alt ADMINISTRATION Lønninger Fremmede tjenesteydelser Øvrige administrationsomkostninger Administration i alt FINANSIERINGSOMKOSTNINGER Renter af lån Andre renter Kurstab/-gevinst vedr. afdrag på udenlandske lån Subtotal Renter af likvide aktiver mv Finansieringsomkostninger i alt RESULTAT TIL SENERE INDREGNING I VARMEPRISERNE

26 Balance, aktiver 26 Note Kr. 31. dec dec.2007 AKTIVER Grund IGANGVÆRNDE ANLÆGSARBEJDER Varmeledninger Veksler- og pumpestationer Spidslastanlæg Styrings- og overvågningsanlæg Opsamlingskonto, anlæg 0 0 Igangværende anlægsarbejder i alt IDRIFTSATTE ANLÆG Idriftsatte anlæg LIKVIDE BEHOLDNINGER Kasse Banker Likvide beholdninger i alt ANDRE TILGODEHAVENDER Kortfristede tilgodehavender Kurstab 0 0 Andre tilgodehavender i alt Akkumuleret resultat til senere indregning i varmepriserne: Saldo 1. januar Iflg. resultatopgørelse I alt AKTIVER I ALT

27 Regnskab efter varmeforsyningsloven Balance, passiver Note Kr. 31. dec dec PASSIVER KAPITALINDESTÅENDE Interessenternes indskud Akkumuleret forrentning af indskud Akkumuleret afkast geotermisk anlæg Kapitalindestående i alt Regnskab GÆLD Kortfristet gæld Kursgevinst Gæld i alt LÅN 6 Langfristede lån PASSIVER I ALT EVENTUALFORPLIGTELSER Der er indgået servicekontrakter til et samlet beløb af kr./år. Aftalerne kan af begge parter opsiges med et års varsel fra et kalenderårs begyndelse.

28 Noter til regnskabet NOTE 1 AFSKRIVNINGER Afskrivninger er beregnet lineært på de enkelte anlægsetaper, således at anlæg, der er sat i drift før 1. januar 1992, var fuldt afskrevne i år 2002, medens anlæg, der er sat i drift i perioden 2003 til og med 2004, vil være fuldt afskrevne i 2009 uafhængigt af idriftsættelsestidspunktet. Anlæg, der er idriftsat efter dette tidspunkt, afskrives rullende over 5 år. NOTE 2 FORRENTNING AF INDSKUDSKAPITAL OG AFKAST AF GEOTERMISK VARME 28 Der er indregnet en forrentning af den oprindelige indskudskapital på kr med 6,69 % jf. Energitilsynets godkendelse af 4. april Derudover er der indregnet en forrentning af den i hhv og 2004 akkumulerede forrentning med hhv. 6,20 % og 6,28 %, hvilket beløber sig til i alt kr Indregningen sker i overensstemmelse med Energiklagenævnets afgørelse 17. september 2007 af klage fra CTR, hvor Energiklagenævnet godkender, at der foretages en forrentning af indskudskapitalen for 2003/2004, som omfatter en forrentning af forrentning af indskudskapitalen. I regnskabet er der ikke optaget en yderligere rentemanko på kr hidrørende fra den i hhv. 2005, 2006 og 2007 akkumulerede forrentning med forrentning på hhv. 5,36 %, 6,12 % og 6,69 %. Denne rentemanko forventes indarbejdet i regnskabet for 2008, idet Energitilsynets formelle godkendelse heraf ikke er modtaget endnu. Tilsynets godkendelse forventes, idet CTR ikke finder, at den samlede forrentning af kapitalberedskabet kan anses for urimelig, jf Varmeforsyningsloven 21 stk. 4. I henhold til varmeforsyningsloven 20 b er der indregnet afkast af investering i geotermisk anlæg. Afkastet, der er beregnet med ca. 8 % af CTR s investering på kr eller i alt , indregnes i varmeafregningsprisen og overføres til interessentskabets kapitalindestående. Investering i geotermisk anlæg indgår i idriftsatte anlæg og afskrives efter CTR s normale afskrivningsprincipper. NOTE 3 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE Regnskab Oprindeligt Revideret Regnskab Kr budget budget 2007 Generel vedligeholdelse Forebyggende vedligehold Salg af spædevand Køb af spædevand Salg af delstrømsrensning Køb af delstrømsrensning Servicekontrakter Afhjælpende vedligehold Udvidelse af varmevekslere Pladelager, APV Arealleje Driftslager DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE I ALT NOTE 4 IGANGVÆRENDE ANLÆGSARBEJDER Saldo Årets tilgang Idriftsatte Saldo Kr. 1. jan budget regnskab anlæg 31. dec Varmeledninger Ledningsregistrering Veksler og pumpestationer Spidslastanlæg Styring og overvågning, SRO TOTAL IGANGVÆRENDE ANLÆGSARBEJDER

CTR. Centralkommunernes Transmissionsselskab BERETNING OG REGNSKAB 2006

CTR. Centralkommunernes Transmissionsselskab BERETNING OG REGNSKAB 2006 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab BERETNING OG REGNSKAB 2006 CTR BERETNING OG REGNSKAB 2006 INDHOLD FORORD / SIDE 5 OPGAVER OG STRUKTUR / SIDE 6 ORGANISATION / SIDE 7 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN / SIDE

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Gladsaxe Fjernvarme Årsregnskab for 2010

Gladsaxe Fjernvarme Årsregnskab for 2010 Gladsaxe Fjernvarme Årsregnskab for 2010 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr. 16 99 42 94 Milnersvej 43, 3400 Hillerød T: 4825 3500, F: 4826 5833, pwc.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

CTR ÅRSREGNSKAB CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S

CTR ÅRSREGNSKAB CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S CTR ÅRSREGNSKAB 2009 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S FORORD FORORD Globalt såvel som lokalt står verden i dag overfor den enorme udfordring, som de menneskeskabte forandringer i det globale

Læs mere

CTR ÅRSREGNSKAB CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S

CTR ÅRSREGNSKAB CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S CTR ÅRSREGNSKAB 2008 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S INDHOLD Fem år i tal 3 Ledelsesberetning 2008 4 Miljødeklaration 10 Regnskabspraksis generelt 10 Regnskab 2008 efter varmeforsyningslovens

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN Charlotte Søndergren, Planlægningschef, HOFOR 1. oktober 2019 chs@hofor.dk. Mobil: 27952724 HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S. Årsregnskab & beretning 2012

CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S. Årsregnskab & beretning 2012 CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S Årsregnskab & beretning 2012 5 FORORD 7 FEM ÅR I TAL 8 8 8 10 10 16 16 LEDELSESBERETNING 2012 1. FORMÅL OG HOVEDAKTIVITETER 2. ØKONOMISK UDVIKLING 3. DRIFTSVIRKSOMHED

Læs mere

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag den 28. maj 2013 kl. 08.30

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag den 28. maj 2013 kl. 08.30 Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 19-05-2013 J.nr.: 200202/53249 ITM/ck Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag den 20. maj 2015 kl. 08.00

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag den 20. maj 2015 kl. 08.00 Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 12-05-2015 J.nr.: 200202/77480 BE15-2 - ITM/ck Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.

Læs mere

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Gennem projektet er der opstillet fem scenarier for fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet.

Gennem projektet er der opstillet fem scenarier for fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet. Nyhedsbrev nr. 6 - september 2009 Fremtiden byder på klimavenlig fjernvarme Varmeplan er nu afsluttet, og projektet kommer med spændende resultater her forud for det store klimatopmøde i København i december

Læs mere

CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S

CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S Årsregnskab & beretning 2013 5 FORORD 7 FEM ÅR I TAL 8 8 8 12 15 17 17 LEDELSESBERETNING 2013 1. FORMÅL OG HOVEDAKTIVITETER 2. ØKONOMISK UDVIKLING 3. DRIFTSVIRKSOMHED

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

BERETNING OG REGNSKAB 2005

BERETNING OG REGNSKAB 2005 Centralkommunernes Transmissionsselskab Postbox 9 Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg Tlf. 3818 5777 Fax 3818 5799 www.ctr.dk ctr@ctr.dk BERETNING OG REGNSKAB 2005 BERETNING OG REGNSKAB 2005 1 INDHOLD

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.

Læs mere

Årsregnskab & beretning 2011

Årsregnskab & beretning 2011 Årsregnskab & beretning 2011 CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S 5 FORORD 7 FEM ÅR I TAL 8 8 8 10 13 16 16 LEDELSESBERETNING 2011 1. FORMÅL OG HOVEDAKTIVITETER 2. ØKONOMISK UDVIKLING 3. DRIFTSVIRKSOMHED

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Anmeldelse af priseftervisning/regnskabsdata

Anmeldelse af priseftervisning/regnskabsdata Anmeldelse af priseftervisning/regnskabsdata i henhold til 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven lovbekendtgørelse nr. 347 af 17/05/2005 Selskab Værk Kontaktperson e-mail Adresse Postnummer By Regnskabsperiode

Læs mere

CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S CTR ÅRSREGNSKAB OG BERETNING 2010

CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S CTR ÅRSREGNSKAB OG BERETNING 2010 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S CTR ÅRSREGNSKAB OG BERETNING 2010 FORORd Året 2010 blev et markant år for CTR I/S, hvor CTR s bestyrelse i oktober besluttede, at fjernvarme fra CTR skal

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Metodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme. Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet

Metodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme. Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet Metodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarmen Miljønetværk Hovedstaden, maj 2018 Indhold Indledning...

Læs mere

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019 FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

BERETNING OG REGNSKAB 2004

BERETNING OG REGNSKAB 2004 INDHOLD BERETNING OG REGNSKAB 2004 Opgaver og struktur 2 Organisation 3 Anlægsvirksomheden 4 Driftsvirksomheden 6 Regnskabsårets resultat 18 Øvrige aktiviteter 21 Fem år i tal 22 Forventninger til år 2005

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Samfundsøkonomiske forudsætninger

Samfundsøkonomiske forudsætninger 1 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG 22. november 2018 I det følgende opstilles samfunds- og selskabsøkonomiske forudsætninger for fjernvarmeselskabernes udarbejdelse og kommunernes

Læs mere

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni 2014-31. maj 2015. Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2015/16. CVR-nr. 68 32 62 14

Uddrag af. Årsrapport. for 1. juni 2014-31. maj 2015. Forslag til. Budget. for regnskabsåret 2015/16. CVR-nr. 68 32 62 14 Uddrag af Årsrapport for 1. juni 2014-31. maj 2015 Forslag til Budget for regnskabsåret 2015/16 CVR-nr. 68 32 62 14 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 2 Hoved- og nøgletal 4 Resultatopgørelse 5 Balance

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3

Varmeplan Hovedstaden 3 Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Revisionsfirmaet Per Kronborg ApS. Årsrapport for 2017

Revisionsfirmaet Per Kronborg ApS. Årsrapport for 2017 Fuglebækvej 3A, 1 2770 Kastrup CVR-nr. 26659817 Årsrapport for 2017 16. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10-07-2018 Per Kronborg Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup

Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken 2 2600 Glostrup Sendt via e-mail til: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik v. Janne Foghmar (janne.foghmar@glostrup.dk

Læs mere

"CTR spiller en central rolle i udvikling af nye, klimavenlige løsninger på fjernvarmeområdet"

CTR spiller en central rolle i udvikling af nye, klimavenlige løsninger på fjernvarmeområdet CTR s bestyrelse evaluerer efter et års arbejde / Mød ny vicedirektør 19-12-2018 08:00 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser CTR's bestyrelse har snart siddet et år på posten. Her fortæller et par

Læs mere

Årsregnskab & beretning 2016 CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S

Årsregnskab & beretning 2016 CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S Årsregnskab & beretning 2016 CTR CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S Forord 4 Ledelsesberetning 2016 5 CTR S OPGAVE 6 MÅL OG PERSPEKTIVER 6 ØKONOMISK UDVIKLING 10 DRIFTSVIRKSOMHED 12 ANLÆGSINVESTERINGER

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Miljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990

Miljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990 g/gj (SO2, NO) kg/gj (CO2) Miljødata 2017 Miljødata 2017 afløser "Miljøredegørelse" VEKS udgiver fremover fortsat Miljødeklarationen samt de bagvedliggende data og udviklingsmønstre, som det fremgår nedenfor.

Læs mere

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende:

På baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende: [INDSÆT MODTAGERE] Sendt pr. e-mail til [e-mailadresser] 14. oktober 2016 Varme 16/xxxxx TBHO AFGØRELSE UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR [AF- FALDSFORBRÆNDINGSANLÆG] FOR ÅR 2017 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

OPEKA ApS. Stålmosevej Roskilde. Årsrapport 1. januar december 2017

OPEKA ApS. Stålmosevej Roskilde. Årsrapport 1. januar december 2017 OPEKA ApS Stålmosevej 19 4000 Roskilde Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25/04/2018 Peter Klausen Dirigent Side

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9. 17. januar 2012 1600 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 17. januar 2012, kl. 9.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Guardians ApS. Stormosevej Hasselager. Årsrapport 6. september december 2017

Guardians ApS. Stormosevej Hasselager. Årsrapport 6. september december 2017 Guardians ApS Stormosevej 31 8361 Hasselager Årsrapport 6. september 2016-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 07/05/2018 Michael Lange Dirigent

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

Københavns Solcellelaug I/S ÅRSRAPPORT 2016 CVR NR

Københavns Solcellelaug I/S ÅRSRAPPORT 2016 CVR NR Københavns Solcellelaug I/S ÅRSRAPPORT 2016 CVR NR. 28 63 71 36 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på interessentskabets ordinære generalforsamling den / 2017 Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE: SIDE: Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Tilsammen danner vi et fællesskab, der er vores

Tilsammen danner vi et fællesskab, der er vores CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB I/S Årsregnskab og beretning Tilsammen danner vi et fællesskab, der er vores Fællesskab når det virkelig gælder Årsregnskab og beretning Indhold Om CTR 03 Forord

Læs mere

CykleAkademiet IVS. Næstvedvej Sorø. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 31/05/2017

CykleAkademiet IVS. Næstvedvej Sorø. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 31/05/2017 CykleAkademiet IVS Næstvedvej 50 4180 Sorø Årsrapport 1. januar 2016-31. december 2016 Årsrapporten er godkendt den 31/05/2017 Mads W Jensen Dirigent Side 2 af 11 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Årsrapport 2017 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2017 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2018 Dok. nr. 26114/18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

MD Thai Cucine ApS. Knabrostræde København K. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 19/09/2018

MD Thai Cucine ApS. Knabrostræde København K. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 19/09/2018 MD Thai Cucine ApS Knabrostræde 3 1210 København K Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er godkendt den 19/09/2018 Kritsakda Suraphut Dirigent Side 2 af 11 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag den 25. maj 2016 kl

Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag den 25. maj 2016 kl Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 17-05-2016 J.nr.: 200202/82993 BE16-2 - ITM/ck Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til

Læs mere

Årsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2019 Akt.nr. 416269 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg

Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum. I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Forsyning Helsingør Varme Att.: Jacob Brønnum I/S Nordforbrænding Att.: Tonny Juul Jensen 30. juni 2011 Sag 4/0920-8901-0690 /SB Deres ref. Vattenfall A/S Att.: Kjeld Oksbjerg Helsingør Kraftvarmeværk

Læs mere

REVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023

REVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023 REVIDERET BUDGET 2019 SAMT OVERSLAG FOR ÅRENE 2020, 2021, 2022 og 2023 Vedtaget den 2018 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer... 3 Budgetbemærkninger... 4 Resultatoverblik samlet for VEKS... 5 Investeringsoverblik

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Årsrapport 2017 for Haderslev Stifts Stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Haderslev Stifts Stiftsmidler Årsrapport for Haderslev Stifts Stiftsmidler Februar 2018 dok. nr. 21437-18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

FREMTID I FJERNVARME

FREMTID I FJERNVARME FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme

Læs mere

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Ishøj Kommune Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Foto : Indkørsel til Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk - Industrivangen 34-2635 Ishøj - Tlf.: 43 57 76 76 - E-mail : sf@ishoj.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst

Læs mere

SETHI EJENDOMME III ApS

SETHI EJENDOMME III ApS SETHI EJENDOMME III ApS Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24/05/2014 Faisel Sethi Dirigent Side 2 af 11 Indhold

Læs mere

Margurit Copenhagen ApS

Margurit Copenhagen ApS Margurit Copenhagen ApS Hedeparken 9 2750 Ballerup Årsrapport 4. april 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/12/2017 Huseyin Erciyas Dirigent

Læs mere

COPENHAGEN BITCOIN ApS

COPENHAGEN BITCOIN ApS COPENHAGEN BITCOIN ApS Halmtorvet 29, st tv 1700 København V Årsrapport 1. januar 2016-31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/05/2017 Poul-Jørgen

Læs mere

Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. 1. oktober 2014 kl. 08.30 10.30 hos CTR

Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. 1. oktober 2014 kl. 08.30 10.30 hos CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 23-09-2014 J.nr.: 200202/74588 BE14-3/ITM/ck Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til

Læs mere

GÆLDSKONSULENTERNE ApS

GÆLDSKONSULENTERNE ApS GÆLDSKONSULENTERNE ApS Vallensbækvej 44 2625 Vallensbæk Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/11/2017 Jan Bølle Dirigent

Læs mere

Årsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler Årsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler Februar 2018 dok. nr. 27474/18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

RISØR S.M.B.A. Årsrapport 2016/17

RISØR S.M.B.A. Årsrapport 2016/17 Bolandsvej 18 Meløse 3320 Skævinge CVR-nr. 34487308 Årsrapport 2016/17 5. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15. oktober 2017 Lotte Risør Helms

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2015/2016 Det har været et mildt regnskabsår med kun 2.665 skygge-graddage mod 3.112 skygge-graddage i et normalt år. Vi har modtaget 13.356

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISBESTEMMELSER. Søren P. Nielsen

VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISBESTEMMELSER. Søren P. Nielsen VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISBESTEMMELSER Søren P. Nielsen VARMEFORSYNINGSLOVENS PRISBESTEMMELSER Formål: Forbrugerbeskyttelse Prisbestemmelserne skal hindre at en monopolsituation ikke udnyttes Prisfastsættelse

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere