AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET"

Transkript

1 1 AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET Akut lateral ankeldistorsion (ALA) er en skade, som i de fleste tilfælde opstår ved pludselig supination og inversion af den vægtbelastede plantarflekterede fod, hvorved et eller flere af anklens laterale ligamenter beskadiges (Balduini and Tetzlaff, 1982). Det er en hyppigt forekommende skade (1 estimeret skade pr indbyggere pr. dag) og ca. ¼ af alle idrætsskader er skade på de laterale ankelligamenter (Kerkhoffs et al., 2002). Alvorlighedsgraden af ALA klassificeres oftest som grad I til III, hvor grad I er et mildt stræk af ligamentet uden instabilitet, grad II er en partiel ruptur med en mild grad af instabilitet af leddet og grad III er komplet ruptur af ligamenterne med instabilitet af leddet (Lassiter et al., 1989, Kannus and Renstrom, 1991). Rent prognostisk ser graden af idrætsaktivitet ud til at være betydende for de efterfølgende symptomer efter ALA. Idrætsaktivitet mere end 3 gange om ugen ser således ud til at være prognostisk for de efterfølgende symptomer sammenlignet med mindre end 3 gange eller ingen idrætsaktivitet om ugen (van Rijn et al., 2008). De fleste personer responderer godt på konservativ behandling efter ALA, men omkring % fortsætter med at opleve lateral ankelinstabilitet efter ALA og nogle af disse må derfor opereres (de Vries et al., 2006). Lateral ankelinstabilitet er gentagne distorsioner eller instabilitets-episoder (episoder med subjektiv fornemmelse af instabilitet/løshed). Hvis dette forekommer i mere end 6 måneder, så benævnes det kronisk (lateral) ankelinstabilitet (KAI). Kronisk ankelinstabilitet kan eksistere uden ledsagende øget mekanisk løshed af leddet og kaldes derfor ofte for funktionel ankelinstabilitet. Funktionel ankelinstabilitet skyldes sandsynligvis ændret proprioception fra anklen og dets omgivende muskler (Karlsson et al., 1997) eller en øget neutral zone laxity (Tohyama et al., 1995). Nedenstående tabel (Tabel 1) er en opsummering af evidensen for forebyggelse og behandling af ALA og KAI.

2 2 Tabel 1: Evidensniveauer for diagnose, forebyggelse og behandling af Akut Lateral Ankeldistorsion (ALA). Evidensniveau Diagnose Ottawa Ankle and Foot Rules til initiel vurdering af fraktur. Testen har en lille diagnostisk evne ved en positiv test (LH+ 1.49) og en stor diagnostisk evne ved en negativ test (LH- 0.08). Testen har en høj sensitivitet (97 %) og en meget lav specificitet (35 %) Klinisk undersøgelse ad modum van Dijk et al. (1996). Undersøgelsen har en moderat diagnostisk evne ved en positiv test (LH+ 6.00), og en stor diagnostisk evne ved en negativ test (LH- 0.04). Undersøgelsen har en høj sensitivitet (96 %) og en lav specificitet (84 %). Forebyggelse Primær ankeldistorsion: Neuromuskulær træning kan nedsætte incidensen af ALA med 43 %. Sekundær ankeldistorsion: Neuromuskulær træning kan nedsætte incidensen af ALA med 35 %. En forebyggende indsats vil ca. forebygge en ALA pr. hold pr. sæson. Effekten af neuromuskulær træning er størst hos idrætsudøvere, der tidligere har haft en ALA. Mekanisk støtte i form af ankelskinne eller tape nedsætter incidensen af ALA. Behandling RICE-princippet. Bedre effekt ved tidlig mobilisering + ekstern ankelstøtte + neuromuskulær træning i forhold til Return To Sport end immobilisering. Manuel behandling i form af non-thrust mobilisering, thrust manipulation og myofaciel behandling i fire uger har stor effekt på funktion og smerte på kort (effektstørrelse, >1.3) og længere (effektstørrelse, >0.8) sigt. Evidensniveauer for diagnose, forebyggelse og behandling Kronisk Ankelinstabilitet (KAI). Diagnose Anamnese med mere end 6 måneder med gentagne ankeldistorsioner og instabilitets-episoder, samt positiv anterior drawer sign test. Forebyggelse Ved at forebygge ALA kan KAI forebygges. Behandling Neuromuskulær træning og mekanisk støtte (ankelskinne/tape). Diagnose: Diagnostisk evne af positiv og negativ likelihood ratio (meget lille= LH+ på 1-2 og LH- på 0,5 til 1, lille= LH+ på 2-5 og LH- på 0,2 til 0,5, moderat= LH+ på 5-10 og LH- på 0,1 til 0,2, stor= LH+ >10 og LH- < 0,1), sensitivitet og specificitet (meget lav= <0.65, lav= , moderat= , høj= >0.9). Forebyggelse og behandling: Effektstørrelse (lille=0.2, moderat=0.5, stor=0.8).

3 3 Level 1 betyder, at der er velgennemførte systematiske review af randomiserede studier (behandling og forebyggelse) eller tværsnitsstudier med blinding og en konsistent anvendt referencestandard (diagnose) Level 2 betyder, at der er velgennemførte enkelt randomiserede studier eller observationelle studier med dramatisk effekt (behandling og forebyggelse) eller tværsnitsstudier med blinding og en konsistent anvendt referencestandard (diagnose) Level 3 betyder, at der er velgennemførte ikke randomiserede kontrollerede studier / kohorte eller follow-up studier (behandling og forebyggelse) eller ikke konsekutive studier eller studier uden en konsistent anvendt referencestandard (diagnose) Level 4 betyder at der er case-serier, case control studier eller studier med historiske kontroller (behandling og forebyggelse) eller case control studier eller studier med ringe eller ikke uafhængig reference standard (diagnose) Level 5 er evidens baseret på mekanisme studier (behandling og forebyggelse) og (diagnose) Levels kan nedgraderes på grund af lav studie kvalitet, brede sikkerhedsintervaller, indirecteness (pga. ikke patientrelevante outcome, indirekte sammenligninger og hvis undersøgelsen er på en anden patientgruppe) og inkonsistens mellem resultaterne eller hvis effekten er meget lille. Levels kan opgraderes, hvis effekten er meget stor (OCEBM Levels of Evidence Working Group*. "The Oxford 2011 Levels of Evidence". Oxford Centre for Evidence-Based Medicine. DIAGNOSE Akut lateral ankeldistorsion (ALA) Diagnosen af ALA stilles oftest ved en kombination af anamnese og klinisk undersøgelse. Patienterne rapporterer et vridtraume, de oplever smerte, hævelse og belastningsbesvær, som opstår allerede i minutterne efter traumet (Petersen et al., 2013). Fraktur eller ej? Det anbefales at starte nær-akut med at benytte de kombinerede Ottawa ankel og fod regler til at vurdere, om der er behov for røntgen ved mistanke om fraktur (combined Ottawa ankle and foot rules, (Stiell et al., 1992) [se billeder af elementerne i den kliniske undersøgelse her: Reglerne har en høj sensitivitet (97 %) og en meget lav specificitet (35 %). Dette giver en lille diagnostisk evne ved en positiv test (LH+ 1.49) og en stor diagnostisk evne ved en negativ test (LH- 0.08) (Bachmann et al., 2003) (evidensniveau 3).

4 4 Det betyder at sandsynligheden for, at der rent faktisk eksisterer en ankelfraktur efter reglerne (testen) er udført og fundet negativ (dvs. ingen fraktur) er ca. 1 %. Ligamentruptur eller ej? Det tilrådes herefter at udføre en klinisk undersøgelse omkring fem dage senere, hvor smerte og hævelse er aftaget noget, for at udelukke lateral ligamentruptur hos de personer, som testede negativt i de kombinerede Ottawa ankel og fod regler (ingen fraktur). En klinisk undersøgelse bestående af en vurdering af graden af hævelse, hæmatom dannelse, smertelokalisering ved palpation og anterior drawer sign test foretaget fem dage efter traumet (i modsætning til 48 timer efter traumet) har en acceptabel inter-tester reliabilitet samt en høj sensitivitet (96 %) og en lav specificitet (84 %) (van Dijk et al., 1996) (evidensniveau 1), [se billeder af elementerne i den kliniske undersøgelse og diagnosekriterier i artiklen]. En sensitivitet på 96 % betyder, at der er 96 % sandsynlighed for, at ovenstående kliniske undersøgelse er positiv for en lateral ligamentruptur hos patienter, som rent faktisk har en lateral ligamentruptur (påvist ved artrografi). Omvendt betyder en specificitet på 84 %, at der er 84 % sandsynlighed for, at ovenstående kliniske undersøgelse er negativ for en lateral ligamentruptur hos patienter, som IKKE har en lateral ligamentruptur (påvist ved artrografi). Dette giver en moderat diagnostisk evne ved en positiv test (LH+ 6.00), og en stor diagnostisk evne ved en negativ test (LH- 0.04). Det betyder at sandsynligheden for, at der rent faktisk eksisterer en ligamentruptur efter at den kliniske undersøgelse er udført og fundet negativ er ca. 0.5 %. Opsummering af evidens for diagnosticering af ALA Der er evidens for at Ottawa ankel og fod regler nær-akut kan anvendes til at udelukke ankelfraktur (evidensniveau 3), mens specifik klinisk undersøgelse ad modum van Dijk et al. (1996) kan anvendes til senere at udelukke lateral ligamentruptur (evidensniveau 1). Kronisk (lateral) ankelinstabilitet (KAI) Diagnosen af KAI stilles ligeledes oftest ved kombination af anamnese og klinisk undersøgelse. Patienterne rapporterer mere end 6 måneder med gentagne distorsioner og instabilitets-episoder (en subjektiv fornemmelse af instabilitet/løshed). Som tidligere nævnt kan KAI eksistere uden ledsagende øget mekanisk løshed af leddet (funktionel ankelinstabilitet). Den letteste måde at skelne dette på, er at udføre en anterior drawer sign test. I den forbindelse bør det kort nævnes, at denne manuelle test ikke ser ud til at være specielt følsom i forhold til at graduere mekanisk talo-crural løshed af anklen, når dette er undersøgt på kadavre, hvor man har muligheden for

5 5 selektivt at fjerne et eller flere af anklens laterale ledbånd og lade flere rutinerede og blindede testere udføre gentagne anterior drawer sign tests (Fujii et al., 2000) (evidensniveau 5). Opsummering af evidens for diagnosticering af KAI Der er evidens for at KAI diagnosticeres bedst ved en kombination af anamnese (historie med gentagne distorsioner og instabilitetsperioder) (evidensniveau 4) samt anterior drawer sign test (evidensniveau 5). FOREBYGGELSE Neuromuskulær træning Primær ankeldistorsion: I en nyere meta-analyse af Schiftan et al. (2014) ), hvor de undersøgte om proprioceptiv træning (defineret som øvelser der udfordrer fornemmelsen og vedligeholdelsen af ankelleddets position ) har en præventiv effekt på incidensen af primære ankel distorsioner hos idrætsudøvere, fandt de en 43 % lavere risiko i træningsgruppen ift. kontrolgruppen (RR = 0.57, 95 % KI ). Man skal dog være påpasselig i tolkningen af dette estimat, da resultatet bygger på to ikkesignifikante studier, samt at konfidensintervallet er bredt. Ved en Number Needed to Treat (NNT) analyse fandt de, at for at forebygge én ankeldistorsion skal 33 (95 % KI ) idrætsudøvere udføre den skadesforebyggende træning. Igen skal resultatet tages med forbehold, og særligt det meget brede konfidensinterval underbygger usikkerheden i dette estimat (Schiftan et al., 2014) (evidensniveau 2). Sekundær ankeldistorsion I en stratificeret analyse hvor kun de idrætsudøvere der havde sekundære ankeldistorsion blev analyseret, fandt Schiftan et al. (2014) en 36 % lavere risiko i træningsgruppen (RR = 0.64, 95 % KI ) og en NNT på 13 (95 % KI 100-7) (Schiftan et al., 2014) (evidensniveau 1). Dette svarer ca. til at der forebygges en ankeldistorsion pr. hold pr. sæson, som udfører skadesforebyggende træning. I et nyere tre-armet RCT-studie undersøgte Janssen et al. (2014) effekten af mekanisk støtte i form af ankelskinne under al idrætsaktivitet, samt effekten af otte ugers NMT plus brug af mekanisk støtte i disse otte uger ift. otte ugers NMT. Neuromuskulær træning er altså i dette studie vurderet til at være best practice. Forsøgspersonerne var idrætsudøvere der inden for de sidste to måneder havde haft en ankeldistorsion (Janssen et al., 2014) (evidensniveau 2). Efter tolv måneder var incidensen af ankeldistorsioner pr timers idrætsaktivitet for mekanisk støtte

6 6 gruppen 1.34 (95 % KI ), for mekanisk støtte + NMT gruppen 1.78 (95 % KI ) og for kontrolgruppen (NMT) 2.51 (95 % KI ). Dette betyder at mekanisk støtte gruppen har en signifikant lavere risiko (47 %) for en ny ankeldistorsion ift. NMT-gruppen (RR 0.53, 95 % KI ). Gruppen med både NMT og mekanisk støtte havde også et lavere risiko estimat (29 %) end NMT-gruppen, om end dette ikke var signifikant (RR 0.71, 95 % KI ) (Janssen et al., 2014) (evidensniveau 2). Primær og sekundær ankeldistorsion, samlet analyse I en kombineret analyse hvor både idrætsudøvere der havde pådraget sig en ALA for første gang og idrætsudøvere med gentagne ankeldistorsioner var slået sammen, fandt Schiftan et al. (2014) en 35 % lavere risiko for en ankeldistorsion i træningsgruppen ift. kontrolgruppen (RR = 0.65, 95 % KI ). I NNT-analysen fandt de, at for at forebygge én ankeldistorsion skal 17 (95 % KI 33-11) idrætsudøvere udføre den skadesforebyggende træning (Schiftan et al., 2014) (evidensniveau 1). I et cluster-rct undersøgte Labella et al. (2011) effekten af et 20 minutters neuromuskulært træningsprogram (NMT) hos unge kvinder der spillede fodbold og basket (LaBella et al., 2011). NMT programmet var designet til at forebygge skader generelt i underekstremiteterne, dvs. både hofte, knæ og ankel. Programmet kan ses i etable 1 via artiklen på pubmed.com. Trænerne på de hold som endte i interventionsgrupper (20 min NMT) blev instrueret i at udføre NMT programmet før hver træning og kamp (forkortet version til kamp). I en stratificeret analyse hvor de kun så på effekten af NMT programmet på incidensen af ankelskader fandt de en 62 % lavere incidens i gruppen der havde anvendt NMT programmet ift. de hold, som ikke havde implementeret dette (IRR (incidence rate ratio) 0.38 (95 % KI ), p = 0.01) (LaBella et al., 2011) (evidensniveau 2). Ovenstående underbygges i et systematisk review af Petersen et al. (2013), hvori de viser at skadesforebyggende træning nedsætter incidensen af ALA, dog hovedsageligt hos idrætsudøvere der allerede tidligere har været udsat for en akut ankeldistorsion (Petersen et al., 2013) (evidensniveau 1). For at se de specifikke øvelser, træningsvarighed og progressionsmodel for de nævnte neuromuskulære træningsprogrammer henvises der til de enkelte artikler. Mekanisk støtte I deres systematiske review fra 2013 viser Petersen et al. at brugen af mekanisk ankelstøtte (i form af ankelskinne eller tape) kan forebygge ALA i risiko idrætsgrene (finteidræt) som fodbold, håndbold, basket og volleyball under kamp og træning (Petersen et al., 2013) (evidensniveau 1).

7 7 Dette understøttes i det nyere RCT-studie af Janssen et al. (2014) hvor de fandt, at konsekvent brug af mekanisk støtte i form af en ankelskinne var dobbelt så effektivt som otte ugers NMT, hos idrætsudøvere der inden for de sidste to måneder havde haft en ankeldistorsion (Janssen et al., 2014) (evidensniveau 2). Et enkelt studie undersøgte forskellen mellem ankelskinne og tape, og fandt at der ikke var forskel i den skadesforebyggende effekt, men anvendelsen af tape var mere tidskrævende (Mickel et al., 2006). Det er muligt at idrætspræstationen forringes en smule ved brugen af ankelstøtter (Bot and van Mechelen, 1999) (evidensniveau 3). Munn et al. (2010) undersøgte i et systematisk review om personer med tidligere ankeldistorsion havde forbedret proprioception med ankelskinne/tape ift. uden. De fandt at der ikke var forskel på proprioceptionen med eller uden ankelskinne/tape (Munn et al., 2010) (evidensniveau 2). Dette fund bliver yderligere konfirmeret i et systematisk review med meta-analyse af Raymond et al. (2012), som konkluderer at ankelskinne/tape ikke forbedrer proprioceptionen (mean difference 0.08, 95 % KI: ) (Raymond et al., 2012) (evidensniveau 2). Disse resultater indikerer, at den forebyggende effekt af ankelskinne og tape ikke skyldes en bedring i proprioception. Den forebyggende effekt skyldes sandsynligvis i højere grad den begrænsede ROM og øgede mekaniske stabilitet. Opsummering af evidens for forebyggelse af ALA Der er evidens for at skadesforebyggende træning (NMT) nedsætter risikoen for at pådrage sig en ALA (evidensniveau 2). Effekten er størst hos idrætsudøvere, der tidligere har haft en ALA (evidensniveau 1). En skadesforebyggende indsats vil forebygge ca. en ALA pr. hold pr. sæson (evidensniveau 1). Ligeledes foreligger der god evidens for at mekanisk støtte i form af ankelskinne/tape har en forebyggende effekt på ALA (evidensniveau 1). Kronisk (lateral) ankeldistorsion (KAI) Der er ikke identificeret studier, som specifikt har undersøgt om KAI kan forebygges. Idet mellem 3 og 34 % oplever re-skade efter ALA og 0-33 % oplever en subjektiv fornemmelse af løshed efter ALA, afhængigt af hvilken undersøgelse, som inkluderes (van Rijn et al., 2008) (evidensniveau 1), kan der argumenteres for, at KAI kan forebygges ved at forebygge ALA. Det er i den forbindelse et hyppigt fund, at risikoen for re-skade indenfor det første år efter en ALA reduceres markant, hvis behandlingen af ALA består af systematisk neuromuskulær træning i tillæg til tidlig mobilisering ((Bleakley et al., 2008) evidensniveau 1, (Hupperets et al., 2009) evidensniveau 2). Med andre ord: ved at forebygge ALA er det tænkeligt, at KAI kan forebygges. Opsummering af evidens for forebyggelse af KAI Der er evidens for at forebyggelse af ALA kan forebygge KAI (evidensniveau 2).

8 8 BEHANDLING Akut lateral ankeldistorsion (ALA) RICE Van den Bekerom et al. (2012) undersøgte i et metodisk veludført systematisk review evidensen for behandlingseffekten af RICE-princippet (van den Bekerom et al., 2012) (evidensniveau 3). Grundet en lille mængde litteratur, tilmed af lav kvalitet ender evidensniveauet på 3. Der blev ikke identificeret nogle RCT-studier som understøtter brugen af is i den akutte fase (72 timer) efter ankeldistorsion. Ligeledes findes der heller ingen RCT-studier der understøtter brugen af kompression til ankeldistorsioner (bedste metode, mængde, varighed eller position). Yderligere blev der ikke fundet nogle RCT-studier der så på effekten af elevation. Van den Bekerom et al. (2012) ender med at konkludere, at anvendelse af RICE-princippet skal vurderes i den enkeltes tilfælde og bunde i ekspertvurderinger og nationale retningslinjer (van den Bekerom et al., 2012). Mobilisering og træning Siden meta-analysen fra Cochrane i 2002 (Kerkhoffs et al.) er der ikke kommet yderligere højkvalitetsundersøgelser på effekten af tidlig mobilisering ift. immobilisering (Kerkhoffs et al., 2002). Petersen et al. (2013) viser således i deres systematiske review, på baggrund af metaanalysen fra 2002, at tidlig mobilisering er bedre end længerevarende immobilisering målt på tilbagevenden til sport, tilbagevenden til arbejde, hævelse og patienttilfredshed med behandlingen (Petersen et al., 2013) (evidensniveau 1). Tidlig mobilisering er i ovenstående sammenhæng defineret som tidlig mobilisering med brug af ekstern støtte (f.eks. tape), kombineret med koordinationstræning af anklen. Dette benævnes typisk som functional treatment i litteraturen. Immobilisering derimod er konservativ behandling af ALA i form af gipsning. Petersen et al. (2013) viser i deres systematiske review at anvendelsen af snørrebånds ankelstøtter har bedre korttidseffekt på hævelse end semiregid ankelstøtte, elastisk bandage og tape. Omvendt har semiregid bandage bedre effekt end elastisk bandage målt på instabilitet og tilbagevenden til både arbejde og sport (Petersen et al., 2013) (evidensniveau 1). Flere studier har undersøgt om forskellige behandlingskomponenter såsom NSAID og manuel behandling (se nedenstående afsnit) i tillæg til tidlig mobilisering virker bedre end uden disse komponenter til behandling af smerter og mobilitet hos patienter med ALA. Et systematisk review fra 2008 viser i den forbindelse, at det ser ud til, at NSAID og manuel terapi forbedrer de meget tidlige symptomer på smerte og hævelse efter ALA (uge 1) og at neuromuskulær træning i tillæg til tidlig mobilisering, reducerer oplevelsen af funktionel instabilitet og risikoen for re-skade de første 12 måneder efter ALA (Bleakley et al., 2008) (evidensniveau 1).

9 9 Manuel behandling Flere grupper har argumenteret for at nedsat dorsalfleksion kan være en disponerende faktor til og øge risikoen for gentagne laterale ankeldistorsioner, begrænse aktiviteter og give smerter (Terada et al., 2013). Rationalet er at nedsat dorsalfleksion forhindrer ankelleddet i at nå dets closed-pack position, hvormed ankelleddet bliver holdt i øget supination (Terada et al., 2013). Genoprettelsen af dorsalfleksion efter en lateral ankeldistorsion anses derfor som en vigtig komponent i rehabiliteringen efter denne skade (Terada et al., 2013). I et systematisk review af Terada et al. (2013) undersøgte de evidensen af forskellige behandlinger, der kan øge dorsalfleksionen efter en ankeldistorsion (Terada et al., 2013) (evidensniveau 2). De fandt to randomiserede forsøg af moderat kvalitet, som så på effekten af non-thrust mobiliseringer. Collins et al. (2004) gav én enkelt mobiliseringsbehandling for at øge dorsalfleksion efter lateral ankeldistorsion og fandt, at det ikke havde effekt i form af øget dorsalfleksion (Collins et al., 2004) (evidensniveau 2). Green et al. (2001) så på effekten af nonthrust mobiliseringer i kombination med RICE ift. kun at anvende RICE efter ankeldistorsion (Green et al., 2001). Interventionsgruppen fik non-thrust mobiliseringer indtil de havde genvundet fuld dorsalfleksion. Det højeste antal behandlinger var seks og skete inden for to uger. Efter to uger havde begge grupper signifikant forbedret deres dorsalfleksion sammenlignet med før behandlingen, men der var ikke forskel på de to grupper (Green et al., 2001) (evidensniveau 2). I et RCT-studie af nyere dato og god kvalitet undersøgte Truyols-Domínguez et al. effekten af myofascial behandling som tillæg til usual care (Truyols-Domi Nguez et al., 2013) (evidensniveau 1). Usual care blev defineret som non-thrust mobilisering, thrust manipulation og øvelser [se artiklen ift. uddybning af de anvendte teknikker]. Kontrolgruppen modtog denne usual care behandling. De undersøgte om behandlingen havde effekt på smerte (0-10 score), funktion (Functional Score for Assessment of Acute Lateral Ankle Sprains, hvor 100 er lig ingen nedsat funktion), plantar- og dorsalfleksion ROM og smertetærskel (målt ved smertetærsklen ved pres på anklens ligamenter og malleolerne). Efter 4 uger med behandling havde interventionsgruppen (tilføjelse af myofascial behandling) signifikant forbedret sig sammenlignet med kontrolgruppen (care as usual) både ift. smerte (p<0.001), funktionsscore (p=0.003), plantar- og dorsalfleksion ROM (p<0.001) samt smertetærskel (p<0.005). Effect size (ES) var stor på smerte og funktionsscore (>1.3) samt på plantar- og dorsalfleksion ROM og smertetærskel (>0.85). En måned efter sidste behandling var gruppeforskellen forsat signikant og ES stor (>0.80) (Truyols-Domi Nguez et al., 2013) (evidensniveau 1). Et andet RCT-studie ligeledes af nyere dato og god kvalitet undersøgte effekten af manuel behandling og hjemmeøvelser (interventionsgruppe) mod kun at give hjemmeøvelser (kontrolgruppe) (Cleland et al., 2013) (evidensniveau 1). Interventionsgruppen fik manuel behandling [se appendiks B i artiklen] to gange om ugen i fire uger og to selvmobiliseringsøvelser, samt samme hjemmeprogram som kontrolgruppen [se appendiks A i artiklen]. De undersøgte om behandlingen havde effekt på Foot and Ankle Ability Measure subscorerne ADL og Sports (0-100 %, højere scorer lig bedre funktion), Lower Extremity Functional Scale (0-80, 80 = fuld funktion) og Numeric Pain Rating Scale (0-10). Efter fire ugers behandling havde interventionsgruppen signifikant bedring ift. kontrolgruppen både efter fire uger og seks måneder på Foot and Ankle Ability Measure ADL (p<0.001 og p=0.02) og Sports (p<0.001 og p=0.002). Det samme gjorde sig gældende for Lower Extremity Functional

10 10 Scale (p<0.001 og p<0.001) og Numeric Pain Rating Scale (p<0.001 og p=0.03) (Cleland et al., 2013) (evidensniveau 1). Ovenstående indikerer at både lav og høj dosis af non-thrust mobiliseringer alene ikke har bedre korttidseffekt på dorsalfleksion efter en ankeldistorsion end RICE. Modsat tyder resultaterne fra Truyols-Domínguez et al. (2013) på, at myofasciel behandling i tillæg til non-thrust mobilisering, thrust manipulation og øvelser har god korttidstids effekt på en række outcomes efter ankeldistorsion. Resultaterne fra Cleland et al. (2013) indikerer ligeledes at manuel behandling sammen med hjemmeøvelser har bedre effekt end hjemmeøvelser alene, både på kort og længere sigt. (For at se de enkelte manuelle teknikker henvises der til de originale artikler.) Opsummering af evidens for behandling af ALA Det anbefales i litteraturen at RICE-princippet anvendes trods manglende evidens (evidensniveau 3). Der er evidens for at behandling af ALA bør bestå af tidlig mobilisering (4-5 dage), mekanisk støtte og neuromuskulær træning (evidensniveau 1). Der er ligeledes evidens for at manuel behandling bestående af både nonthrust mobilisering, thrust manipulation og myofascial behandling i fire uger har god effekt på ankelfunktion, smerte og ROM efter ALA på både kort (4 uger) og længere sigt (6 mdr.) (evidensniveau 1). Kronisk (lateral) ankelinstabilitet (KAI) I Cochranes systematiske review med meta-analyse fra 2011 konkluderes det, at målt på Foot and Ankle Disability Index (FADI) og FADI subscoren Sport, at neuromuskulær træning i fire uger er bedre end ingen træning til behandling af KAI (FADI: MD 8.83 (95 % KI , p<0.0001) og FADI Sport: MD (95 % KI , p<0.0001)). Den samme tendens blev observeret når effekten blev vurderet med Ankle Joint Functional Assessment Tool (MD 3.00, (95 % KI , p=0.030) (de Vries et al., 2011) (evidensniveau 2). I samme meta-analyse konkluderes det at der er utilstrækkelig evidens for, at kirurgi er bedre end konservativ behandling hos KAI patienter målt på smerte (RR 2.00 (95 % KI , p=0.39)) og subjektiv instabilitet (RR 2.49 (95 % KI , p=0.33)) (de Vries et al., 2011). Idet ALA kan forebygges i høj-risiko idrætsgrene ved brug af mekanisk ankelstøtte (ankelskinne/tape) specielt hos personer med tidligere ankelskade (Petersen et al., 2013) (evidensniveau 1) kan der argumenteres for, at anvendelse af ankelstøtter i risikosituationer (f.eks. kamp) vil have en behandlingseffekt i forhold til KAI ved at beskytte mod gentagne distorsioner. Opsummering af evidens for behandling af KAI Der er evidens for at neuromuskulær træning er effektivt i behandlingen af KAI (evidensniveau 2). Da mekanisk støtte (ankelskinne/tape) forebygger ALA, kan der argumenteres for, at dette ligeledes kan forebygge KAI.

11 11 EFFEKTMÅL Akut lateral ankeldistorsion (ALA) Kliniske prædiktorer I en sekundær analyse til et RCT-studie med 85 deltagere der havde pådraget sig en ankeldistorsion, undersøgte O Connor et al. (2013) hvilke kliniske test/symptomer ved første undersøgelse der kunne forklare mest om Karlsson score (vurdering af ankelfunktion), henholdsvis fire uger og fire måneder efter skadens opståen (O'Connor et al., 2013) (evidensniveau 3). Deres resultater indikerer at højere alder, værre grad af skade (1-2+) og ringere vægtbæringsstatus ved første undersøgelse (fuld vægtbæring, fuld vægtbæring med smerte, delvis vægtbæring og ingen vægtbæring) fire uger efter første kliniske undersøgelse kunne forklare op til 34 % af Karlsson score (justeret R2=0.34, p<0.01). Yderligere tyder deres resulter på at højere alder, ringere vægtbæringsstatus ved første undersøgelse og skadesmekanisme (ikke-inversion) kunne forklare op til 20 % af Karlsson score efter 4 mdr. (justeret R2=0.20, p<0.01). Fire uger efter skadens opståen kunne kliniske test/symptomer i form af medial ledlinje ømhed ved palpation og smerte under vægtbærende ankel dorsifleksion forklare op til 49 % af Karlsson score efter 4 mdr. (justeret R2=0.49, p<0.01) (O'Connor et al., 2013) (evidensniveau 3). Følgende kliniske test/symptomer fandt de ikke havde en prædiktiv evne på Karlsson score: BMI, køn, tidligere ankelskade, side-hop test, funktionel status (Karlsson score (scoren ved baseline blev anvendt ved 4 uger analysen, mens scoren ved fire uger blev brugt i 4 mdr. analysen)) (O'Connor et al., 2013) (evidensniveau 3). Det interessante ved ovenstående analyse er, at simple kliniske test/symptomer kan forklare op til 49 % af ankelfunktion fire måneder efter skadens opståen. Kronisk (lateral) ankelinstabilitet (KAI) Kliniske prædiktorer Pourkazemi et al. (2014) undersøgte i et systematisk review hvilke prædiktorer der kunne forudsige udvikling af KAI (defineret som risikoen for en ny ankeldistorsion) (Pourkazemi et al., 2014) (evidensniveau 3). To studier så på selvvurderet instabilitet (Cumberland Ankle Instability Tool) og balance (målt som antal fodbevægelser på 30 sek. med lukkede øjne) og fandt at disse prædiktorer ikke kunne forudsige udvikling af KAI (pooled logistisk regression; p=0.4) (Pourkazemi et al., 2014) (evidensniveau 3). Et studie så på graden af ankeldistorsion (grad 1-3) ift. udvikling af KAI. I en sekundær logistisk regressionsanalyse fandt Pourkazemi et al. en signifikant sammenhæng mellem graden af ankeldistorsion og risikoen for udvikling af KAI (logistisk regression; p = <0.01). Både grad 1 og 2 var signifikante prædiktorer for udvikling af KAI. Grad 2 alene var den stærkeste prædiktor med en OR 2.6 (p=0.018) (Pourkazemi et al., 2014) (evidensniveau 3). Dette betyder at idrætsudøvere med en grad 2 ankeldistorsion har 2.6 gange højere risiko for udvikling af KAI ift. idrætsudøvere med grad 1 og 3. Bemærkelsesværdigt er det, at grad 3 ikke havde samme prædikative evne. Ovenstående resultater skal tolkes med forbehold, da estimaterne er fra studier af moderat kvalitet med små samples, hvilket gør resultaterne mindre sikre.

12 12 Patient-rapporterede effektmål Patient-rapporterede effektmål er på nuværende tidspunkt det, som bedst kan anbefales til at måle ændringer i ankelfunktion som følge af rehabilitering hos patienter med ALA og KAI. Der findes forskellige patient-rapporterede spørgeskemaer, som kan benyttes til dette. For KAI ligger der et systematisk review, som konkluderer, at the Foot and Ankle Disability Index (FADI) (Hale and Hertel, 2005) og Foot and Ankle Ability Measure (FAAM) (Martin et al., 2005) er de to patientrapporterede spørgeskemaer, som har den bedste metodiske kvalitet (Eechaute et al., 2007). Det har ikke været muligt, at identificere tilsvarende for ALA. Det bedste bud på nuværende tidspunkt er derfor, at benytte ovenstående patient-rapporterede spørgeskemaer til også at vurdere effekten af behandling af ALA. LITTERATURSØGNING Der blev foretaget litteratursøgning via PubMed. Derudover blev relevant litteratur fra håndsøgning i referencelister til læste studier også inkluderet. Søgningen blev i første omgang udført med henblik på inklusion af meta-analyser, systematiske litteraturgennemgange og RCTstudier. I tilfælde af utilstrækkelig information fra disse kilder blev andre studietyper inkluderet. Titel og abstrakt blev læst med henblik på relevans og in- og eksklusionskriterier. Studier der opfyldte alle kriterier blev fremskaffet og læst i fuld tekst udgave. Nedenstående søgning blev udført via PubMed d. 19/ Følgende tidsbegrænsning blev sat på søgningen: publikationsdato 1/ til 31/ Nedenstående søgematrix er kombineret med OR lodret i hver kolonne og AND på tværs af koloner. Forebyggelse P I S ankle sprain tw prevention tw randomized controlled trial (article type) ankle strain tw prevention and control tw systematic review (article type) ankle injuries [MeSH] ankle distorsion tw prevention and control [MeSH subheading] meta-analysis (article type) ankle inversion injury tw ankle ligament injury tw acute lateral ankle sprain tw acute ankle sprain tw chronic ankle instability tw

13 13 chronic lateral ankle instability tw functional ankle instability tw Behandling P I S ankle sprain tw "physical therapy modalities" tw randomized controlled trial (article type) ankle strain tw "physical therapy modalities" [Mesh] systematic review (article type) ankle injuries [MeSH] rehabilitation tw meta-analysis (article type) ankle distorsion tw ankle inversion injury tw ankle ligament injury tw acute lateral ankle sprain tw acute ankle sprain tw chronic ankle instability tw chronic lateral ankle instability tw functional ankle instability tw "rehabilitation" [Mesh] exercise tw exercise [MeSH] exercise therapy tw exercise therapy [MeSH] "exercise movement techniques" tw "exercise movement techniques" [Mesh] "resistance training" tw "resistance training" [Mesh] Immobilization tw "immobilization" [Mesh] Outcome P I O S ankle sprain tw "physical therapy modalities" tw outcome tw randomized controlled trial (article type) ankle strain tw "physical therapy modalities" [Mesh] score tw systematic review (article type) ankle injuries [MeSH] rehabilitation tw self-assessment tw meta-analysis (article type) ankle distorsion tw "rehabilitation" [Mesh] self-assessment [MeSH] ankle inversion injury tw exercise tw self-report tw

14 14 ankle ligament injury tw exercise [MeSH] self-report [MeSH] acute lateral ankle exercise therapy tw measure* tw sprain tw acute ankle sprain tw exercise therapy [MeSH] questionnaires tw chronic ankle instability tw chronic lateral ankle instability tw functional ankle instability tw REFERENCELISTE "exercise movement techniques" tw "exercise movement techniques" [Mesh] "resistance training" tw "resistance training" [Mesh] Immobilization tw "immobilization" [Mesh] questionnaires [MeSH] weights and measures tw weights and measures [MeSH] outcome assessment tw treatment outcome tw treatment outcome [MeSH] outcome assessment (health care) [MeSH] outcome and proces assessment (health care) [MeSH] patient outcome assessement tw patient outcome assessment [MeSH] Bachmann, L. M., Kolb, E., Koller, M. T., Steurer, J. & Ter Riet, G Accuracy of Ottawa ankle rules to exclude fractures of the ankle and mid-foot: systematic review. Bmj, 326, 417. Balduini, F. C. & Tetzlaff, J Historical perspectives on injuries of the ligaments of the ankle. Clin Sports Med, 1, Bleakley, C. M., Mcdonough, S. M. & Macauley, D. C Some conservative strategies are effective when added to controlled mobilisation with external support after acute ankle sprain: a systematic review. Aust J Physiother, 54, Bot, S. D. & Van Mechelen, W The effect of ankle bracing on athletic performance. Sports Med, 27, Cleland, J. A., Mintken, P. E., Mcdevitt, A., Bieniek, M. L., Carpenter, K. J., Kulp, K. & Whitman, J. M Manual physical therapy and exercise versus supervised home exercise in the management of patients with inversion ankle sprain: a multicenter randomized clinical trial. J Orthop Sports Phys Ther, 43, Collins, N., Teys, P. & Vicenzino, B The initial effects of a Mulligan's mobilization with movement technique on dorsiflexion and pain in subacute ankle sprains. Man Ther, 9, De Vries, J. S., Krips, R., Sierevelt, I. N. & Blankevoort, L Interventions for treating chronic ankle instability. Cochrane Database Syst Rev, Cd De Vries, J. S., Krips, R., Sierevelt, I. N., Blankevoort, L. & Van Dijk, C. N Interventions for treating chronic ankle instability. Cochrane Database Syst Rev, Cd

15 15 Eechaute, C., Vaes, P., Van Aerschot, L., Asman, S. & Duquet, W The clinimetric qualities of patient-assessed instruments for measuring chronic ankle instability: a systematic review. BMC Musculoskelet Disord, 8, 6. Fujii, T., Luo, Z. P., Kitaoka, H. B. & An, K. N The manual stress test may not be sufficient to differentiate ankle ligament injuries. Clin Biomech (Bristol, Avon), 15, Green, T., Refshauge, K., Crosbie, J. & Adams, R A randomized controlled trial of a passive accessory joint mobilization on acute ankle inversion sprains. Phys Ther, 81, Hale, S. A. & Hertel, J Reliability and Sensitivity of the Foot and Ankle Disability Index in Subjects With Chronic Ankle Instability. J Athl Train, 40, Hupperets, M. D., Verhagen, E. A. & Van Mechelen, W Effect of unsupervised home based proprioceptive training on recurrences of ankle sprain: randomised controlled trial. Bmj, 339, b2684. Janssen, K. W., Van Mechelen, W. & Verhagen, E. A Bracing superior to neuromuscular training for the prevention of self-reported recurrent ankle sprains: a three-arm randomised controlled trial. Br J Sports Med, 48, Kannus, P. & Renstrom, P Treatment for acute tears of the lateral ligaments of the ankle. Operation, cast, or early controlled mobilization. J Bone Joint Surg Am, 73, Karlsson, J., Eriksson, B. I., Bergsten, T., Rudholm, O. & Sward, L Comparison of two anatomic reconstructions for chronic lateral instability of the ankle joint. Am J Sports Med, 25, Kerkhoffs, G. M., Rowe, B. H., Assendelft, W. J., Kelly, K., Struijs, P. A. & Van Dijk, C. N Immobilisation and functional treatment for acute lateral ankle ligament injuries in adults. Cochrane Database Syst Rev, Cd Labella, C. R., Huxford, M. R., Grissom, J., Kim, K. Y., Peng, J. & Christoffel, K. K Effect of neuromuscular warm-up on injuries in female soccer and basketball athletes in urban public high schools: cluster randomized controlled trial. Arch Pediatr Adolesc Med, 165, Lassiter, T. E., Jr., Malone, T. R. & Garrett, W. E., Jr Injury to the lateral ligaments of the ankle. Orthop Clin North Am, 20, Martin, R. L., Irrgang, J. J., Burdett, R. G., Conti, S. F. & Van Swearingen, J. M Evidence of validity for the Foot and Ankle Ability Measure (FAAM). Foot Ankle Int, 26, Mickel, T. J., Bottoni, C. R., Tsuji, G., Chang, K., Baum, L. & Tokushige, K. A Prophylactic bracing versus taping for the prevention of ankle sprains in high school athletes: a prospective, randomized trial. J Foot Ankle Surg, 45, Munn, J., Sullivan, S. J. & Schneiders, A. G Evidence of sensorimotor deficits in functional ankle instability: a systematic review with meta-analysis. J Sci Med Sport, 13, O'connor, S. R., Bleakley, C. M., Tully, M. A. & Mcdonough, S. M Predicting functional recovery after acute ankle sprain. PLoS One, 8, e Petersen, W., Rembitzki, I. V., Koppenburg, A. G., Ellermann, A., Liebau, C., Bruggemann, G. P. & Best, R Treatment of acute ankle ligament injuries: a systematic review. Arch Orthop Trauma Surg, 133, Pourkazemi, F., Hiller, C. E., Raymond, J., Nightingale, E. J. & Refshauge, K. M Predictors of chronic ankle instability after an index lateral ankle sprain: A systematic review. J Sci Med Sport. Raymond, J., Nicholson, L. L., Hiller, C. E. & Refshauge, K. M The effect of ankle taping or bracing on proprioception in functional ankle instability: a systematic review and metaanalysis. J Sci Med Sport, 15,

16 16 Schiftan, G. S., Ross, L. A. & Hahne, A. J The effectiveness of proprioceptive training in preventing ankle sprains in sporting populations: A systematic review and meta-analysis. J Sci Med Sport. Stiell, I. G., Greenberg, G. H., Mcknight, R. D., Nair, R. C., Mcdowell, I. & Worthington, J. R A study to develop clinical decision rules for the use of radiography in acute ankle injuries. Ann Emerg Med, 21, Terada, M., Pietrosimone, B. G. & Gribble, P. A Therapeutic interventions for increasing ankle dorsiflexion after ankle sprain: a systematic review. J Athl Train, 48, Tohyama, H., Beynnon, B. D., Renstrom, P. A., Theis, M. J., Fleming, B. C. & Pope, M. H Biomechanical analysis of the ankle anterior drawer test for anterior talofibular ligament injuries. J Orthop Res, 13, Truyols-Domi Nguez, S., Salom-Moreno, J., Abian-Vicent, J., Cleland, J. A. & Fernandez-De-Las- Penas, C Efficacy of thrust and nonthrust manipulation and exercise with or without the addition of myofascial therapy for the management of acute inversion ankle sprain: a randomized clinical trial. J Orthop Sports Phys Ther, 43, Van Den Bekerom, M. P., Struijs, P. A., Blankevoort, L., Welling, L., Van Dijk, C. N. & Kerkhoffs, G. M What is the evidence for rest, ice, compression, and elevation therapy in the treatment of ankle sprains in adults? J Athl Train, 47, Van Dijk, C. N., Lim, L. S., Bossuyt, P. M. & Marti, R. K Physical examination is sufficient for the diagnosis of sprained ankles. J Bone Joint Surg Br, 78, Van Rijn, R. M., Van Os, A. G., Bernsen, R. M., Luijsterburg, P. A., Koes, B. W. & Bierma-Zeinstra, S. M What is the clinical course of acute ankle sprains? A systematic literature review. Am J Med, 121, e6. ANBEFALET LITTERATUR Cleland, J. A., Mintken, P. E., Mcdevitt, A., Bieniek, M. L., Carpenter, K. J., Kulp, K. & Whitman, J. M Manual physical therapy and exercise versus supervised home exercise in the management of patients with inversion ankle sprain: a multicenter randomized clinical trial. J Orthop Sports Phys Ther, 43, Petersen, W., Rembitzki, I. V., Koppenburg, A. G., Ellermann, A., Liebau, C., Bruggemann, G. P. & Best, R Treatment of acute ankle ligament injuries: a systematic review. Arch Orthop Trauma Surg, 133, Schiftan, G. S., Ross, L. A. & Hahne, A. J The effectiveness of proprioceptive training in preventing ankle sprains in sporting populations: A systematic review and meta-analysis. J Sci Med Sport. Truyols-Domi Nguez, S., Salom-Moreno, J., Abian-Vicent, J., Cleland, J. A. & Fernandez-De-Las- Penas, C Efficacy of thrust and nonthrust manipulation and exercise with or without the addition of myofascial therapy for the management of acute inversion ankle sprain: a randomized clinical trial. J Orthop Sports Phys Ther, 43, Van Dijk, C. N., Lim, L. S., Bossuyt, P. M. & Marti, R. K Physical examination is sufficient for the diagnosis of sprained ankles. J Bone Joint Surg Br, 78,

AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET

AKUT LATERAL ANKELDISTORSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET 1 AKUT LATERAL ANKELDISTSION OG KRONISK (LATERAL) ANKELINSTABILITET Baggrund Akut lateral ankeldistorsion (ALA) er en akut skade, som i de fleste tilfælde opstår ved pludselig supination og inversion af

Læs mere

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Disposition. Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen)

Disposition. Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen) Fod Ankel Disposition Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen) Disposition Fasciitis Plantaris Distorsio talocruralis (Ankels distorsionen) Fod Fasciitis Plantaris Fod undervisning

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET

FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET FUNKTIONEL ANKELINSTABILITET en undersøgelse af postural kontrol og balance efter unilateral ankeldistorsion Malene Raunholt og Torill Rotevatn Baggrund Lateral ankeldistorsion (LAD): Hyppig sportsskade

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1 Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Objectives Distale tibia Behandling og resultater - historisk Moderne behandlingsprincipper Resultater Proksimale tibia Moderne behandlingsprincipper Mekaniske

Læs mere

ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR

ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR 1 ANTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RUPTUR Baggrund En anterior cruciate ligament (ACL)-ruptur er en hyppig akut skade i knæleddet, der er forbundet med funktionel instabilitet i knæleddet, og uanset behandling

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling

Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling Akillessene ruptur Funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling Marianne Christensen¹, Maria Svennergren², Thomas Budolfsen² ¹Aalborg Universitetshospital, ²Hvidovre Hospital Program Baggrund

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Et systematisk litteraturstudie om brugen af ankelorthoser og proprioceptiv træning i forebyggelsen af ankelforstuvninger.

Et systematisk litteraturstudie om brugen af ankelorthoser og proprioceptiv træning i forebyggelsen af ankelforstuvninger. Modul 14 Dokumentation og udvikling Et systematisk litteraturstudie om brugen af ankelorthoser og proprioceptiv træning i forebyggelsen af ankelforstuvninger. Udarbejdet af Niklas Diget og Ask Magnus J

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Patientinformation Kronisk løst ankelled

Patientinformation Kronisk løst ankelled Patientinformation Kronisk løst ankelled Ved kronisk ankelinstabilitet forstår man risikoen for at forstuve ankelen gentagne gange, selv ved små ujævnheder eller ved pludselige retningsskift. Dette sker

Læs mere

Træningsterapeut. Genoptræning & Skadesforebyggende træning. Training and Rehab / Lasota

Træningsterapeut. Genoptræning & Skadesforebyggende træning. Training and Rehab / Lasota Træningsterapeut Genoptræning & Skadesforebyggende træning Opgave Træning af bugpres og vejrtræning Find en RNT øvelse for ankel, knæ, skulder, hofte og nakke. Case - find 2 øvelser til at træne en funktionel

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL

Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL Fysioterapi-faglig retningslinje og milestones til genoptræning af børn og unge under 18 år der har fået rekonstrueret ACL Børn og unge op til 18 år, der har fået foretaget rekonstruktion af ACL, følger

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 6 FYS 315 Forår 2016 Emne Dato Lektion Lokale Underviser Introduktion til modul 6 Skulder us. metodik og teknik 26.04 2 L2.01 & 02 SAM Litteratur

Læs mere

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Danske Fysioterapeuter, Maaleredskaber.dk Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003 Vurderet af Thomas Maribo, fysioterapeut, cand.scient.san., Faglig konsulent Vejleder Nina Beyer, fysioterapeut,

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Trochantersmertesyndrom

Trochantersmertesyndrom Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK?

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK? LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN å ø ø ø ø LØB ER POPULÆRT 35 30 25 20 15 10 5 0 1975 1993 1998 2004 2007 2011 Andelen af den voksne Danske befolkning der

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU

Læs mere

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital

Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling. Michael Brix, Traumesektoren Ortopædisk afd. Odense Universitetshospital Frakturtyper Adgange og Kirurgisk behandling Universitetshospital 1 Når foredraget er slut skal du vide noget om: 1. Epidemiologi 2. Konservativ behandling og resultater 3. Indikationer for kirurgisk behandling

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Postoperative komplikationer

Postoperative komplikationer Løsninger til øvelser i kategoriske data, oktober 2008 1 Postoperative komplikationer Udgangspunktet for vurdering af den ny metode må være en nulhypotese om at der er samme komplikationshyppighed, 20%.

Læs mere

LÆNDESMERTER - NY VIDEN. Alice Kongsted

LÆNDESMERTER - NY VIDEN. Alice Kongsted LÆNDESMERTER - NY VIDEN Alice Kongsted EN 2-TIMERS UPDATE PÅ Nyt fra særligt interessante udenlandske studier Lændepatienter i dansk kiropraktor (og almen) praksis BEHANDLINGS-EFFEKT Manipulation for akutte

Læs mere