Referat Workshop for aktive akutmedicinske forskere i Region Sjælland og Region Syddanmark d. 19/9 2013

Transkript

1 Referat Wrkshp fr aktive akutmedicinske frskere i Regin Sjælland g Regin Syddanmark d. 19/ Effekten af en funktinsevnevurdering i det akutte patientfrløb fra indlæggelse til pfølgning i kmmunalt regi, et randmiseret kntrlleret frsøg. Inge Hansen Bruun, fysiterapeut, Klding Sygehus Prjektet er et samarbejde mellem Fredericia g Klding kmmuner samt Akutafdelingen på Klding Sygehus Baggrunden fr prjektet: Fysi- g ergterapeuter er i stigende grad tilknyttet FAM erne ½-1 døgn med inaktivitet er nk til at påvirke funktinsevnen Frmål: At undersøge effekten af en systematisk funktinsevnevurdering af ældre medicinske patienter under indlæggelsen i FAM i kmbinatin med hurtig træningspstart i kmmunalt regi ved nedsat funktinsevne At undersøge betydningen af fysiterapi i det interdisciplinære team i FAM Prævalensen af anafylaksi i Odense: udløsende faktrer hs børn g vksne. Athamaica Ruiz Orpeza, læge, Ph.d. studerende. Dermatlgisk afdeling I g Allergicentret, OUH Odense Universitetshspital De fleste anafylaktiske reaktiner frårsages af fødevarer, lægemidler eller insektstik I 25 % af tilfældene er årsagen ikke klarlagt Frmål: At vurdere prævalens, udløsende faktrer g behandling af anafylaksi i frskellige patientgrupper fr første gang i Danmark Perspektiv: Resultaterne af denne undersøgelse vil afspejle antallet af anafylaktiske tilfælde på ét af de største sygehuse i Danmark, g frventes at bidrage til en bedre diagnstik g behandling af tilstanden Prspektivt g deskriptivt studie frdelt på 3 delprjekter Prjekt 1: Et år prævalens (hyppigheden) af anafylaksi hs børn g vksne på OUH Inklusinskriterier: Ankmst via ambulance Ankmst via børnemdtagelse Selvhenvendelse i FAM via lægevagt Udskrivelsesdiagnse Udskrevet/administreret adrenalin, antihistamin, binyrebarkhrmn præparater Henvisning til Allergicentret fra FAM g børnemdtagelse samt intensiv (lægeambulancen) Event. Rekruttering af patienter ved peridisk gennemgang af listerne fra Syddansk Akut Khrte system (SAK), srteret på rd g diagnse, dvs. hvilke akutpakker henvises der til, hvilke diagnser stilles sv. Prjekt 2: Hyppigheden g sværhedsgraden af anafylaksitilfælde hs pt. set i AC mellem med fødevareallergi verfr peanuts, hasselnød, mælk g æg Beskrivende undersøgelse med baggrund i allergicentrets database

2 Webbaseret spørgeskema sendt til patienter med allergi ver fr peanuts, hasselnødder, æg g mælk Prjekt 3: Behandling i begge grupper Ultralyd i akutmdtagelsen. Minna Riishede, læge, Ph.d. studerende. Fælles Akutmdtagelsen FAM, OUH Svendbrg Sygehus Frmål: At belyse m fkuseret UL i tilslutning til den primære mdtagelse af akutte patienter i FAM kan ptimere patientfrløbet Design: Del 1: prspektivt deskriptivt tværsnitsstudie (pilt fr del 2) Kan prjektets UL-prtkl implementeres i den akutte mdtagelse af patienter i FAM? Inklusinskriterier: Patienter akut ankmmet i FAM g: triageret rød/range får påvist hyptensin/shck index ver en vis grænse Del 2: prspektivt randmiseret kntrlleret studie med parallelt gruppedesign UL scanningens indflydelse på: Den diagnstiske prces Patientens prces Respns fra tilhørerne: Hvrdan måles feasibility? Der er ikke sat nget skema p fr feasibility Vigtigt at beskrive, hvrdan studiet kan verføres til andre afdelinger. Dvs. at andre almindelige læger kan lære at lave de samme UL-undersøgelser sm Minna har lært 'Interactivity, Language and Cgnitin in the Emergency Ward'. Fra Nvice til Ekspert; Udvikling af kmpetencer i interaktivitet g teamwrk i klinisk kntekst. Nanna Kjærsgaard Nielsen, 1. reservelæge, Akutafdelingen, Køge Baggrund: Cyklisk videnstab ver året ved persnaleskift (KBU-læger 2 gange årligt) Fkus på individuelle ptimerede læringsfrløb ekspertudvikling tager tid i et individuelt temp Udviklet læringsværktøjer til afdelingen g den enkelte læge implementeret i den daglige kliniske hverdag I læringssituatiner psplittes den prfessinelle adfærd Vi træner, hvad vi trr, der er behv fr i scenarier Kmmunikatinsmønster: Nvicer g eksperter er meget frskellige i deres kmmunikatins- g erkendelsesprcesser Via videptagelser af KBU-lægens patientkntakt kan KBU-lægen caches til bedre kmmunikatin med patienterne Databearbejdning 1. Observatinsfase a. Baseline Cgnitive Event Analysis (CEA) 2. Læringsfase a. Simulatinstræning/Supervisin/Test 3. Evalueringsfase a. Læringskurver

3 b. Prduktivitet/Patientkmpleksitet/Standarder c. Sammenligning med Hlbæk Akutafdeling, sm laver videer, men ikke interventin Akut gastrenteritis: klinisk epidemilgi, udvikling af algritme g PCR undersøgelser til hurtig afklaring af behv fr antibitisk behandling g islatin. Flrence Skyum, Reservelæge, Akutcenter, SHS Aabenraa Afveje frdele g ulemper ved islatin: Ulemper: Generende fr patienter, sm ikke er tilfreds med behandlingen Mindre dkumenteret pleje > fare fr at verse kmplikatiner Frdele: Hvis man ikke islerer, risikerer man at smitte andre patienter Høj-smitsm: nrvirus g Clstridium Difficile Lav-smitsm: f.eks. salmnella Frmål: Ved indlæggelseskrævende gastrenteritis at: Beskrive prævalens, etilgi, kmplikatiner, mrtalitet g antal islatinsdage Udvikle en prediktr fr islatinstypen Afprøve ny hurtigtest til nrvirus g txindannende Clstridium Difficile sm screeningsværktøj Metde: Studie 1: Khrte studie, der bruger SAK Studie 2: Prspektiv khrte - Sygehus Sønderjylland, OUH, Åbenrå Studie 3: Fæcesprøver bliver undersøgt Bygger på et piltprjekt fretaget ver 1 år med patienter akut indlagt på Sygehus Sønderjyllands akutafdeling Respns fra tilhørerne: Hurtig-test skal udføres på Klinisk Mikrbilgisk Afdeling: det giver delay på sygehuse sm ikke har en mikrbilgisk afdeling 75 % af islerede patienter bliver isleret unødigt Fkuseret UL skanning i FAM: planlægning g praktisk gennemførsel af et klinisk randmiseret frsøg. Christian B. Laursen, Reservelæge, Lungemedicinsk Afdeling J, OUH Odense Universitetshspital Hldsammensætning: Vigtigt at have en statistiker med på hldet Vigtigt med den rette kemi mellem hldets medlemmer Anmeldelse: Reginale Natinale Videnskabsetiske Kmité Datatilsynet (Lægemiddelstyrelsen) (GCP enheden) M.m. Finansiering Tidsplan: Prtkl 1 g udkast til prtkl 2 udarbejdes inden Ph.d.-frløbets start Anbefaling: at skrive prtkl på engelsk så det er klar, når man skal til at skrive artikler Krav m at have publiceret nget fr at kunne blive indskrevet sm ph.d. på SDU er trukket tilbage. Men SDU kan kun give 1 års stipendium til de 40 bedste. Uddeles på baggrund af prjekt, strategi

4 g ansøgers kvalifikatiner. Derfr er det en gd idé at lave piltstudiet inden Ph.d.-start g publicere dette Hypkaliæmi blandt akutte medicinske patienter. Helene Jensen, Frskningsårsstuderende, Akut Medicinsk Frskningsenhed, SDU Odense Hypkaliæmi er en af de hyppigst frekmmende elektrlytfrstyrrelser blandt hspitaliserede patienter Udfrdringer: Uvidst, m hypkaliæmi hs de fleste patienter blt er en markør fr sværhedsgraden af den/de underliggende sygdm(me), eller m hypkaliæmi bidrager direkte til en øget mrtalitetsrate Ligeledes uvidst m tættere vervågning g krrektin vil give en verlevelsesmæssig gevinst OUH s aktuelle anbefaling på mrådet er, at patienter med S-Kalium<2,5 g EKGfrandringer skal bserveres i telemetri. Ikke vervejende evidens herfr Studie 1: Frmål: At karakterisere ppulatinen af hypkaliæmiske patienter mht. køn, alder, frekmst af cmrbide lidelser, frudgående frbrug af farmaka samt paraklinik ved indlæggelse, samt vurdere risikfaktrer fr indlæggelse med hypkaliæmi At undersøge frhldet mellem hypkaliæmi ved indlæggelse g dødelighed inden fr 0-7 dage g 8-30 dage samt prgnstiske faktrer herfr Reference værdi 3,4 til 3,8. Kaliumniveau under g ver er frbundet med højere dødelighed Studie 2: Frmål: At beskrive arten g prævalensen af ekg-frandringer blandt patienter med mderat til svær hypkaliæmi At undersøge hvrvidt frekmsten af ekg-frandringer frenelig med hypkaliæmi stiger med faldende kalium, g m ekg-frandringer frenelig med hypkaliæmi er en prgnstisk faktr fr 0-7 dage g 8-30 dages mrtalitet efter indlæggelse At undersøge, hvrvidt kaliumsubstitutinen har været sufficient blandt patienter med fatalt udfald inden fr 30 dage efter indlæggelse Datamaterialet er fr lille til at kunne give svar på, hvem der skal telemetreres, men kan frmentligt bruges sm et piltstudie fr et større prjekt Prpensity scre plus det løse. Antn Pttegård, Farmaceut, Afdelingen fr Klinisk Bikemi g Farmaklgi, OUH Odense Universitetshspital Prpensity scre er en summary scre. Dvs. at man samler alle cnfudere i én. Vi ser på risik fr expsure givet cnfunder Cnfunder skal være asscieret til både expsure g utcme, g der må ikke være causalitet Vi kan justere fr cnfunder via lgistisk regressin Lgistisk regressin på cnfunderens evne til at frudsige expsure Anvendelsesmuligheder: Matching Regressin Stratificering IPTW

5 Kmbinatiner af disse Prpensity scre er smart ved hyppig expsure, men lav utcme. Men hvis vi har utcme nk til lgistisk regressin, er lgistisk regressin bedre end prpensity scre Trimming Matching High-dimentinal Prpensity Scres Disease risk scres: cnfunder-infrmatin fra gammelt materiale verføres til et nyt datasæt Stata Newcmer List: mailliste til SDU, hvr man kan få hjælp til Stata Se i øvrigt Antns præsentatin g artikelsamling, sm sendes med referatet Evaluering Frmen fungerer skal frtsætte næste gang Cchrane m systematiske reviews på bservatinelle studier freslået til et kmmende eftermiddagsprgram Dejligt med muligheden fr at netværke passende mængde pauser