Supercykelstier i Aarhus
|
|
- Lucas Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 1 Projektbeskrivelse
2 Aarhus kommune ønsker at realisere en supercykelsti med en samlet anlægssum på 140 mio, og søger hermed støtte fra Transportministeriets supercykelstipulje. Projektet får på den mest befærdede strækning cyklister i døgnet, og skal lette trængslen på byens trafikveje. Projektet ønskes fremmet, således at supercykelstien kan tages ibrug inden 2017 når Aarhus er europæisk kulturhovedstad. Hverdagsliv på Frederiks Allé i Aarhus. Cyklerne er for længst blevet en del af bybilledet i Aarhus, og løser en stor del af byens transportarbejde. Supercykelstiprojektet er et resultat af flere års forberedelse. I Aarhus kommunes Cykelhandlingsplan fra 2007 er der fastsat et net af højklassede cykelruter, som primært forbinder Midtbyen med oplandsbyerne med det formål at styrke cyklens andel af byens transportarbejde med særlig fokus på bolig-arbejdsstedstrafikken. Ansøgningen til transportministeriets supercykelstipulje 2013 omfatter først og fremmest en videreudvikling af planens vigtigste højklassede cykelrute imellem Midtbyen og den nordvestlige del af Aarhus - et geografisk område, som indeholder byens største udviklingspotentiale på cykelområdet. Projektet forbinder byens vigtigste mål for cyklister Ruten forløber fra Aarhus Hovedbanegaard, forbi Rådhuset, igennem Midtbyen, forbi de væsentligste dele af universitetet, igennem tætte boligbebyggelser til erhvervsområdet ved Skejby, der i disse år er under kraftig udvikling med mange nye arbejdspladser. Alene det nye supersygehus forventes at beskæftige medarbejdere når det er fuldt udbygget. Supercykelruten forløber videre fra Skejby langs letbanen - og især langs letbanebroen henover Egådalen - frem til Lisbjerg, hvor der er iværksat omfattende byudviklingsaktivitet med nye indbyggere. Desuden placeres der ved Lisbjerg en Parker&Cykl terminal, hvor pendlere fra Djurlandsmotorvejen og E45 kan omstige fra bil til cykel.
3 Hverdagsliv på Havnegade og Kystvejen i Aarhus. Supercykelstiprojektets hovedformål er at flytte en del af denne trafik over på cykler. Supercykelstiens indretning og udformning Projektet er udformet som et trafiksikkert og attraktivt alternativ til at færdes langs den trafikkerede Randersvej og Nørrebrogade, der begge har mange cyklistuheld. Der er gjort grundige overvejelser og studier for at sikre at supercykelstien får et forløb, som den direkte rute imellem byens væsentligste mål for cyklister. For at opnå den ønskede effekt ( se bilag 2) arbejdes der med at sikre en høj fremkommelighed og komfort - blandt andet ved hjælp af brede cykelstianlæg, niveaufrie krydsninger ved alle større trafikveje og et særligt indsatsområde omkring terrænforholdene, som byen er kendt og berygtet for. Supercykelstien forløber med en højdeforskel på 74 meter, hvilket giver problemer på to fronter. Dels er terrænforholdene en konkret barriere i forbindelse med valget af transportmiddel. Dels udgør det et alvorligt sikkerhedsproblem. Aarhus Kommune har i de senere år fået forskellige erfaringer med cykler og højdeforskelle, som supercykelstiprojektet bygger videre på. Det omfatter både mindre tiltag i form af krydsudformninger og kampagner med henblik på korrekt gearing etc, men også to større tiltag i supercykelstiprojektet. Det er dels en stibro over Egådalen, som anses for afgørende for at opnå større cykelmængder på strækningen - dels et mekanisk cykelløft på Grønnegade, der skal hjælpe cyklisterne op på højlandet hvor blandt andet universitetet ligger. Det er kostbart at anlægge niveaufrie løsninger og bygge broer, der skal udjævne terrænbarrierer. Det er imidlertid hvad der er nødvendigt for at give cyklen en betragtelig større andel af transportarbejdet i Aarhus. Supercykelstiens terrænforhold på hele strækningen fra midtbyen til Lisbjerg. Supercykelstien igennem midtbyen i Aarhus med nye krydsudformninger.
4 Supercykelstierns anvendelse Supercykelstien er beregnet til at få cyklister på den mest befærdede strækning. Det stod tidligt klart i processen at effekterne nødvendiggjorde at se projektet i en bredere sammenhæng med ordentlig belysning, gennemførte belægninger, optimale cykelparkeringsforhold ved terminaler og andre større cyklistmål - herunder arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner langs strækningen. Cyklerne udvikler sig også I konsekvens af disse overvejelser indgår det I supercykelstiprojektet at indrette infrastrukturen til nye cykeltyper. Det stiller krav til den fysiske indretning eksempelvis forventes der mange flere elcykler I bybilledet. Allerede idag er hver anden solgte cykel I Holland en elcykel. Denne udvikling er på vej til Danmark, og netop I Aarhus er elcykler særlig oplagte for at minimere generne ved terrænforskellene. De valgte bycykler er derfor alle hybridcykler. Det stiller imidlertid krav til supercykelstiens indretning og sikkerhed. Anlægget skal kunne klare varierede hastigheder, og indeholde nem skiltet adgang til ladestationer. Med elcykler, et nyt bycykelkoncept og kampagner for god gearing vil cykeltrafikken få et godt samspil med den kommende letbane. 2. generation bycykler Det nyudviklede pendlercykelkoncept indeholder den flexibiltet, som bilen idag kan tilbyde. Derfor forventes det at kombinationen af supercykelsti og tilhørende pendlercykelstationer langs ruten vil betyde 2700 daglige ture, som indeholder projektets største trafikspring, da det er ture, der enten erstatter privatbilkørsel eller hyrevogne. Det fremtidige pendlercykelkoncept starter allerede i lyntoget syd for Aarhus eller i et auditorie på Aarhus Universitet, hvor man på sin smartphone reserverer en pendlercykel, der står klar udenfor døren når man skal bruge den - betalingen klares smidigt over rejsekortet eller kreditkort. På bycyklernes fastmonterede skærm er rutevejledningen på plads når man modtager cyklen. På skærmen etableres et bedre og mere målrettet tilbud, der er Sådan ser skærmbilledet ud i lyntoget syd for Aarhus når man booker en bycykel, der skal stå klar ved ankomsten til Aarhus Hovedbanegaard. Denne smidighed i kombination med høj driftsikkerhed, er et afgørende element for at flytte korte bilture over på cykel. Skærmbilledet på cykelstyret når man modtager sin bycykel foran Aarhus hovedbanegård.
5 Sådan ser bybilledet ud i Aarhus på en kold januardag. Det er et væsentligt element i ansøgningen, at cykelparkeringsforholdene indrettes velordnet med stor kapacitet langs den kommende supercykelsti. skræddersyet til trafikken og supercykelruten i Aarhus. Ved hjælp af det system, der bygges op omkring pendlercyklerne sikres det at cyklerne er ude at køre mest muligt. Teknisk er der tale om hybridcykler, hvor brugeren ved tryk på en knap tilslutter 50% elektrisk assistance. Bycyklerne bliver med andre ord 50% lettere at træde, og er således velegnede til terrænforholdene i Aarhus, og sikrer at brugerne ikke kommer svedige frem. Bilag Bilag 2 Effekter og evaluering Bilag 3 Budget Bilag 4 Kortbilag Bilag 5 Illustrationer Supplerende information Kontakt til projektet: Civilingeniør Pablo Celis Trafiksikkerhedsrevisor Projektleder Aarhus Cykelby Aarhus Kommune Trafik og Veje Telefon Mobil pace@aarhus.dk Projektet er udarbejdet med teknisk bistand og rådgivning fra Civilingeniør Jens Rørbech, Arkitekt Philip Rasmussen, landskabsarkitekt Julie Boysen og tekniker Søren Rosenberg Jensen.
6 Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 2 Effekter og evaluering Cykeltrafikmængder Supercykelruten forventes at få en sommerdøgnstrafik i størrelsesordenen til afhængig af hvor på strækningen der måles. Desuden har det betydning for tidspunktet for evalueringen, idet der sideløbende med etableringen af supercykelstien sker en voldsom byudvikling i området. Det nye byudviklingsområde ved Lisbjerg forventes at få indbyggere, og i erhvervsområdet ved Skejby etableres der i disse år mange nye arbejdspladser. Alene supersygehuset i Skejby forventes at beskæftige medarbejdere når det er endeligt udbygget. Reduktion af trængsel Det har i forarbejdet til ansøgningen været vanskeligt at fastsætte præcise reduktionstal, der direkte kan relateres til supercykelstiprojektet, da letbaneprojektet etableres sideløbende. Projekterne kompletterer hinanden, og der ventes en samlet reduktion af biltrafik på Randersvej/Nørrebrogade på køretøjer pr. døgn Reduktion af personskader På strækningen mellem Lisbjerg og Cykelringen via Randersvej er der for en fem-årig periode via Politiets uheldsstatistik registreret 17 cykeluheld med personskade. Hertil kommer supplerende 92 cykeluheld med personskade registret på Aarhus Skadestue. Dette svarer til at der hvert år i gennemsnit kommer 22 cyklister til skade i trafikken på strækningen. Med anlæg af den nye supercykelsti forventes det at antallet af personskader med cyklister som minimum vil blive halveret. Forventningen er således at anlæg af supercykelstien vil reducere ulykkerne med 11 personskader pr. år. Effekterne fremkommer igennem åbningen af supercykelstien som et trafiksikkert og komfortabelt alternativ i kombination med sikkerhedsmæssige afværgeforanstaltninger på den gamle rute via Randersvej.
7 Cykelkulturen er forlængst blevet en del af bybilledet i Aarhus. Andre effekter Projektet forventes at give cykelturismen i Aarhus et løft, således at den samlede cykelturisme i området efter åbningen af supercykelstiprojektet forventes at have samme niveau som på Bornholm, der regnes for landets førende cykelferiedestination. Supercykelstiprojektet forløber i et område med en koncentration af seværdigheder og rekreative områder - såsom Aros, købstadsmuseet Den gamle By og Botanisk Have. Det skal imidlertid pointeres at der er tale om sidegevinster. Supercykelstien tilrettelægges konsekvent med hverdagscyklisterne som målgruppe med henblik på at styrke cyklens transportarbejde i bolig-arbejdsstedstrafikken i Aarhus. Det er således vigtigt at slå fast, at der ingen steder ændres ruteforløb for at imødekomme tilgængeligheden til turistseværdigheder. Der er alene tale om en sidegevinst - som til gengæld indgår i evalueringsprogrammet med henblik på at kvantificere projektets afledte cykelturismeøkonomi. Evalueringsprogram Supercykelstien evalueres løbende med henblik på at tilvejebringe gode før/efter data, som - udover den konkrete projektevaluering - også skal styrke kommunens viden i forbindelse med den videre udvikling af cykelhandlingsplanens højklassede cykelruter. Aarhus kommune anvender i supercykelstiprojektet sine gennemprøvede målemetoder på cykelområdet, og vil supplere med stationære cykeltællinger på ruten umiddelbart efter projektstart. Der anvendes kendt teknologi til at synliggøre cykeltrafikmængderne på ruten med henblik på at gøre effekterne til et fælles anliggende med slutbrugerne. Evalueringsprogrammet er koncentreret om bolig-arbejdsstedstrafikken, og vil blive suppleret med spørgeskemaundersøgelser. Sekundært evalueres supercykelstiens afledte økonomi i lokalsamfundet. Supercykelstien passerer forbi købstadsmuseet Den gamle By, hvor byens turister kan studere 100 års dansk cykelkultur. Cykelturisterne er ganske vist ikke supercykelstiens primære målgruppe, men cykelturismeeffekterne måles som en del evalueringsprogrammet.
8 Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 3 Budget Bro over Egådalen Bro over Parallelvejen Bro over Djurslandsmotorvejen Stitilslutninger/forbindelsesstier i Skejby Stidæmning ved Djurlandsmotorvejen Ny højklasset supercykelsti Skejby-Lisbjerg Termial ved park&cykl Ændringer af signalanlæg på strækningen Stiunderføring ved Herredsvej/Paludan Müllers Vej Stiunderføring ved Brendstrupgårdsvej med tilhørende stier Cykelparkeringsanlæg ved Aarhus Hovedbanegaard Bycykelkoncept Cykelstier på Møllevangs Allé Cykelgadeløsninger i Midtbyen Cykelgadeløsninger i boligkvarterer Belægningsarbejder Belysningsarbejder Beplantning Kunsterisk bearbejdning af underføringer og særlige punkter 700 Cykelstier på Park Allé Cykelløft Overdækning af supercykelruten i Skejby Trafiksikkerhedsmæssige afhjælpningsforanstaltninger Særlig udstyr langs ruten 600 Kommunal administration og projektledelse Kampagner og informationsmateriale 400 Total Projektets finansiering Transportministeriets Supercykelstipulje Aarhus Kommune Private fonde Total Supplerende finansiering Udenfor supercykelstiens budget herover gennemføres der forskellige projekter på ruten, som vil styrke supercykelstiens funktion og anvendelse. Det er anlægsomkostninger, der IKKE er medtaget i ansøgningen til supercykelstipuljen Det omfatter DSB, der bidrager 7,5 mio til cykelparkeringsanlæg på Aarhus Hovedbanegård, universitetshospitalet der bidrager med stitilslutninger, private virksomheder med bycykler samt forskellige tilslutninger i forbindelse med byggemodningsaktivitet i Skejby og Lisbjerg.
9 Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 4 Kortbilag Indhold 4.1 Supercykelstiens geografi og afgrænsning 4.2 Supercykelstiens sti- og vejtyper 4.3 Supercykelstiens kryds 4.4 Cykeltrafikmængder ved supercykelstien 4.5 Bycykelstationer ved supercykelstien 4.6 Supercykelstiens natbelysning
10
11
12
13
14
15
16 Supercykelstier i Aarhus Ansogning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013 l Bilag 5 Tegninger Indhold Kunsten at få flere til at cykle Supercykelstiens terrænforskelle Cykelbro over Egådalen Cykelløft i Aarhus Overdækket supercykelsti
17 stiens niveaufrie skæringer kendetegnes ved masser af lys, farver og et venligt miljø. Det skal være en oplevelse at tage cyklen på arbejde. Eksemplet er fra underføringen ved Botanisk Have. Kunsten at få flere til at cykle Supercykelstiprojektet genanvender flere niveaufrie skæringer ved større trafikveje. Det er ældre anlæg, som fremtræder med et mørkt og ofte dystert miljø. I fremtiden skal supercykel- Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013
18 Supercykelstiens terrænforskelle Arbejdet med terræn indgår i alle led i supercykelstiens udformning, da terrænet er den væsentligste barriere for øget cykelbrug på strækningen. På skitsen ses en delstrækning ved Skejby, hvor supercykelstien er skåret 3 meter ind i terrænet for at jævne længdeprofilet ud. Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013
19 Cykelbro over Egådalen Supercykelsti på letbanehøjbro ved Egådalen. Stien er set fra Lisbjerg mod erhvervsområdet ved Skejby, således som fremtidens cykelpendlere kan opleve vejen til arbejde i morgensolen. Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013
20 gelænder, der skal hjælpe cyklisterne bedre over terrænforskellene, og op til højlandet hvor blandt andet universitetet ligger. Cykelløft i Aarhus På strækningen fra Vesterbro Torv til Botanisk Have oplever cyklisterne at tyngdekraften er særlig kraftig. Projektet indeholder et rullende Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013
21 Overdækket supercykelsti Et langt drivhus på cykelruten igennem erhvervsområdet ved Skejby skal gøre cyklen anvendelig en større del af året, og samtidig producere el til at belyse strækningen i vinterhavlåret. Det arkitektoniske element bør senere udformes med omhu og respekt for stedet. Ansøgning til Transportministeriets supercykelstipulje Januar 2013
Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.
Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter
Læs mereIndstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.
Læs mereGodkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. oktober 2016 Cykelparkering ved cykelrute og Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti
Læs mereBILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
Læs mereTRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ
UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej V. Skerninge
Vejdirektoratet Att. Henrik Nejst Jensen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Bilag 1: Projektbeskrivelse Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Projektleder:
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Vejdirektoratet Att. Henrik Nejst Jensen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Bilag 1: Projektbeskrivelse Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Projektleder:
Læs mereBornholms Cykelveje. Juni 2011
Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereIndstilling. Letbanen, etape 1 og Skejby Lisbjerg-stien. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. januar 2012 Aarhus Kommune Teknik og Miljø 1. Resume Bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S ønsker at igangsætte de forberedende anlægsarbejder,
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereAarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø
Aarhus Cykelby Cykelpuljen 2012 nye ambitioner for fremtidens cykelby Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus cykelby - cykelpuljen 2012 forord Aarhus Kommune har med en historisk stor cykelsatsning
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereCykelparkeringsplan for Århus
Pablo Celis Projektleder Århus Cykelby pace@aarhus.dk Kresten Madsen Trafikplanlægger COWI A/S krma@cowi.dk 1 25 okt 2010 Lidt om Århus Cykelby Århus Cykelby blev startet op i 2009 på baggrund af en politisk
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereVejledning til ansøgning af tilskud fra Pulje til supercykelstier i større byer 2013
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 16. november 2012 16. november 2012 Vejledning til ansøgning af tilskud fra Pulje til supercykelstier i større byer 2013 Indhold: 1. FORMÅLET MED PULJE TIL SUPERCYKELSTIER
Læs mereCYKELSTIER FORBI HVIDKILDE PÅ SYDFYN
CYKELSTIER FORBI HVIDKILDE PÅ SYDFYN MARTS 2015 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Telefon 6223 3000 Kontakt og projektledelse Afdelingsleder
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mere10 dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti Blandet bykørsel for supercykelstier
Teknik og Miljø Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8100 Aarhus C Side 1 af 6 10 dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti Blandet bykørsel for supercykelstier Dansk Folkeparti har i en henvendelse dateret den 6.
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Kolding Banegård 2. Resumé Baggrunden for
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereRanders Cykelby COWI A/S
Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereBilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune
Marts 2015 Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune Beskrivelse af projektets indhold For denne rute vil det være fordelagtig at de ansøgninger København, Lyngby Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereIntern Q&A dansk 2015
Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereOplevelser på de Grønne Cykelruter
Oplevelser på de Grønne Cykelruter Hvorfor Grønne Cykelruter? Kan man etablere et grønt stinet i København? Hvor langt er vi? Eksempler på ruter Strategi Hvorfor cykelruter i København? Alternativ til
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereCykling. sundhed og regional vækst. Udviklingsplan 2012-2016. Bilag til ansøgning til Transportministeriets Cykelpulje Marts 2012
Cykling sundhed og regional vækst Udviklingsplan 2012-2016 Bilag til ansøgning til Transportministeriets Cykelpulje Marts 2012 Kolofon Borgmesterens forord Udviklingsplanen er udarbejdet af en tværfaglig
Læs mereAnlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent
Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.
Læs mereSupercykelsti får flere pendlere i sadlen
PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI
Læs mereVestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009
j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereIshøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt
Læs mereUDKAST TRAFIKSTATEGI 2017
UDKAST 05.05.2017 TRAFIKSTATEGI 2017 1 Kollektiv trafik Der sker store forandringer på trafikområdet de kommende år, som har betydning for Hvidovre Kommune, både når det gælder individuel og kollektiv
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereDialogmøde med Dansk Cyklistforbund
Dialogmøde med Dansk Cyklistforbund Vi har fra cyklistforbundet i Randers anmodet om et dialogmøde med Miljø og teknik. Dette møde bliver den 22. august. Selvom Randers Cykelby har fået flere til at bruge
Læs mereTrafiksikkerhedsby. Rønne som demonstrations- og udviklingsby på trafiksikkerhedsområdet 2011-2014
Trafiksikkerhedsby Rønne som demonstrations- og udviklingsby på trafiksikkerhedsområdet 2011-2014 Ansøgning til Vejdirektoratets trafiksikkerhedsbymidler Forsidetegningen viser en krydsning af trafikvej
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
Læs mereBilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4
Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4 Baggrund og formål Herning Kommune igangsatte i 2011 projekt Herning Cykler, med støtte fra cykelpuljen. Projektet er et storstilet og ambitiøst projekt,
Læs mereINTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKom sund frem! 25. maj 2016
Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereCykelpuljen erfaringer og status. Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop marts 2012
Cykelpuljen erfaringer og status Af: Mette Dam Mikkelsen, Vejdirektoratet, Kommuneworkshop 2012 15. marts 2012 Cykelpuljen Formålet med cykelpuljen er at forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver
Læs merehandlingsplan for cyklisme
handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs mereSvendborg kommunes Ansøgning til cykelpuljen Bilag 1
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K 11. april 2013 Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Svendborg kommunes Ansøgning til cykelpuljen Bilag
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mere29-05-2014. Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014
29-05-2014 Projektgruppemøde Allerødruten 19.05.2014 Til stede Thomas Gerulff, Gentofte Kommune Lars Tolboe, Gentofte Kommune Maria Ulrikke Pedersen, Allerød Kommune Jeppe Schmidt, Allerød Kommune Ulrik
Læs mereForord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15.
Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Det er vores håb at notatet kan give idéer og inspiration
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA ULBA RLHA
REBILD KOMMUNE HOBROVEJ I STØVRING TRAFIKSIKKERHEDSVURDERING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1 Trafikgrundlag
Læs mereHØJKLASSET CYKELRUTE OMBYGNING AF CYKELRINGEN CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET
HØJKLASSET CYKELRUTE OMBYGNING AF CYKELRINGEN CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET 02.02.2016 Cykelringen i Aarhus Den indre cykelring er en del af den nye højklassede cykelrute
Læs mereOdense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark
Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereBilag 1, Frederikssundsruten, Herlev
Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
Læs mereSupercykelstier den korte version
4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereCykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt
Cykelhandleplan I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt 2015 Projektnr. A042982 Dokumentnr. A042982-1 Version 1.0 Udgivelsesdato 22.05.2015 Udarbejdet KBJN/EBKN Kontrolleret VIFO Godkendt EBKN
Læs mereI dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.
CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab
Læs mereVinterseminar 23 24. april 2015
Vinterseminar 23 24. april 2015 Cyklisterne og deres forventninger til vintertjeneste på cykelstier i Aarhus. 323.000 indbyggere 1350 km kommuneveje 700 km private fællesveje 700 km stier Hovedoverskrifter
Læs mereNotat af 29. januar 2018 vedr. mulighederne for at etablere en ny vejstruktur, som kan aflaste Stilling og Hørning midtbyer
Notat af 29. januar 2018 vedr. mulighederne for at etablere en ny vejstruktur, som kan aflaste Stilling og Hørning midtbyer Nedenfor er der redegjort for mulighederne for at etablere en ny vejstruktur,
Læs mereForslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner
Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereBilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013
Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne
Læs mereEt af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)
Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereKOM RUNDT I ODENSE. Guide til din hverdag
KOM RUNDT I ODENSE Guide til din hverdag Du kan komme rundt i Odense på mange måder. Nogle gange er det lettest i bil, andre gange på cykel, til fods eller med offentlig transport. Vi har samlet en række
Læs mere