TEST Af Birgitte Bechgaard
|
|
- Ejnar Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEST Af Birgitte Bechgaard Projektive test i voksen Som diagnostisk metode er projektive test et værdifuldt supplement til andre metoder. Men hvad skal der til for, at testene overlever i voksenpsykiatrien? Artiklen diskuterer dette og understreger nødvendigheden af fælles nationale retningslinjer. D er er i de sidste år sket en gradvis indskrænkning i anvendelsen af projektive test (1; 2) som led i den diagnostiske udredning i psykiatrien. Hvis denne udvikling fortsætter, betyder det, at et vigtigt diagnostisk instrument forsvinder. Vigtigt, fordi de projektive test bidrager med en dimension til diagnostikken, som hverken det kliniske interview eller ratingskalaer kan erstatte. Udviklingen er en følge af, at effektivitetskravene i dagens psykiatri gør det svært at afsætte ressourcer til denne form for test. De projektive test er komplicerede at administrere og vil i forhold til de simplere diagnostiske instrumenter som spørgeskemaer og ratingskalaer altid være mere tidskrævende. Men udviklingen skyldes også, at vi som psykologer ikke har været gode nok til at klargøre og målrette formålet med de projektive test. Mit udgangspunkt er, at hvis vi vil bevare de projektive test i psykiatrien, må vi meget stringent målrette dem mod problemstillinger inden for det gældende diagnosesystem og meget præcist klargøre og afgrænse brugen af testene i forhold til de spørgsmål, som de er egnede til at belyse inden for dette diagnosesystem. Det kræver en drøftelse af nogle mere grundlæggende problemstillinger specielt hvad det har betydet, at det nugældende diagnosesystem er fundamentalt forskelligt fra det, der var gældende, da testene blev udviklede. Projektive test og diagnostik Projektive test er kendetegnede ved, at en person præsenteres for et relativt ustruktureret og uigennemskueligt testmateriale, som vedkommende bedes strukturere. Enten ved som i Rorschach at skulle sige, hvad man kan få nogle blækklatter til at ligne, eller ved som i associationstesten at skulle svare på en række stimulusord med det første ord, der falder én ind. Rationalet bag testene er, at man ved præsentation af et ustruktureret materiale spontant vil prøve at strukturere og give det mening, og at den måde, man gør det på, vil afspejle karakteristiske temaer og mønstre hos testpersonen. Ligesom andre psykologiske test er de projektive test standardiserede i form af ensartet instruktion og stimulusmateriale. Der er ved projektive test ikke tale om rigtige eller forkerte svar, men svarene sammenholdes med et normmateriale og scores i forhold til, hvor tæt eller afvigende de er fra dette. Analyse af svar inden for forskellige traditioner Der er forskellige måder at analysere testsvarene på. Man kan adskille to teoretiske traditioner. Den ene lægger fokus på indholdet af svarene og belyser dynamiske temaer, der kendetegner testpersonen, mens den anden lægger fokus på formen af svarene og belyser karakteristika ved den måde, testpersonen perciperer og tænker på. Mens den første tradition er knyttet til klassisk psykoanalytisk teori og rettet mod dennes form for diagnostik og terapi, er den anden tradition knyttet til jeg-psykologien og rettet mod problemstillinger, der er relevante inden for en DSM/ICD-diagnostik. Der er også en tredje tilgang, som forsøger at frigøre sig fra en psykologisk teori og forholde sig empirisk til testene. Denne tradition er eksemplificeret ved Rorschach-testen ad modum Exners Comprehensive System. I diagnostisk henseende er den rettet mod DSM/ICD. De tre tilgange anvendes forskelligt i klinikken. Nogle gange i blandet form og nogle gange i ren form. Inden for psykiatrien vil den første tradition næppe være at finde i ren form i dag. Anvendelsen af projektive test i Danmark Den anden tradition er knyttet til den amerikanske psykolog D. Rapaport og gruppen omkring ham. I Danmark blev Rapaports testbatteri introduceret og videreudviklet af professor i klinisk psykologi L. Østergaard i 1950 erne. Hun udviklede blandt andet et scoringssystem til at vurdere formelle tankeforstyrrelser. Det er svært at få et dækkende billede af testene nationalt, men billedet er ganske broget. Fælles synes at være, at traditionen med fokus på de formelle aspekter af svarene er gold standard, og at de fleste anvender Rorschach CS. Derudover er der nok store va- SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR
2 foto: Colourbox psykiatrien riationer, både med hensyn til antal test, der anvendes, hvordan de administreres, hvordan formålet defineres, og den måde, resultater og konklusion opgøres og formidles på. I forhold til testenes chance for at overleve, er det svært at forestille sig, at det kan ske, uden at der saneres i dette brogede billede, og uden at der bliver vedtaget fælles nationale retningslinjer. Fælles nationale retningslinjer for projektive test kunne indeholde beskrivelse af: 1) Hvad testene kan, som andre metoder ikke kan. 2) Testenes anvendelse inden for det gældende diagnosesystem. 3) Relevante testvariable, der matcher kriterier i det gældende diagnosesystem. 4) De forskellige typer af projektive test og deres konkrete formål. 5) Skabelon for testrapporter. 6) Relevant empiri. Ad 1) Diagnostiske metoder i psykiatrien Psykiatrisk diagnostisk er usikker. Mange patienter fremtræder med et blandet klinisk billede, der kan pege i forskellige retninger, og det er ofte vanskeligt at opnå diagnostisk enighed. I psykiatrien er der ikke som i somatikken objektive biologiske markører. Diagnoserne beror alene på psykologiske kriterier og angives i det aktuelle diagnosesystem i form af symptomer og adfærdsmønstre. Nogle kriterier er subjektive og beror på patientens introspektive selvrapportering (fx oplevelse af tomhed, tristhed, uvirkelighed) mens andre er objektive og observeres udefra (fx realitetstestning og formelle tankeforstyrrelser). Blandt de diagnostiske metoder er det kliniske interview det Terminologi & referencer Selv om termen projektiv test kan problematiseres (1; 2), er den fortsat den mest anvendte i Danmark og er derfor benyttet i artiklen. PSYKOLOG NYT NR SIDE 21
3 vigtigste. Interviewet kan være mere eller mindre struktureret og baserer sig på en bedømmers observation men i høj grad også på patientens selvrapportering. En hyppigt anvendt metode er selvratingskalaer, der alene baserer sig på patientens selvrapportering. De projektive test adskiller sig herfra ved at basere sig på observation af det materiale, patienterne producerer, når de besvarer testopgaverne (Af nogle derfor kaldet implicitte metoder, jf. 3). Dette materiale kodes, og det er disse koder, der oversættes til de testvariable, der beskrives i testrapporterne, og som kan ligge nærmere eller fjernere fra de kriterier, diagnoserne stilles ud fra. Der er fejlkilder ved alle tre metoder. De to første metoder er afhængige af interviewerens og patientens empatiske/introspektive evner samt af patientens bevidste/ubevidste tendens til simulering/dissimulering, mens testmetoden er afhængig af reliable og valide scoringsmetoder. En gylden regel er, at jo større usikkerhed, der er om diagnosen, jo flere metoder bør bruges. Ad 2) Test og diagnosesystem Anvendelsen af de projektive test som diagnostisk redskab tog for alvor fart i 1930 og 1940 erne, hvor man var begyndt at erkende, at det daværende diagnosesystem, der omfattede hovedkategorierne psykose, neurose og psykopati, var utilstrækkeligt. Blandt andet var man blevet opmærksom på en gruppe patienter, hvis umiddelbare fremtræden svarede til en neurotisk tilstand, men senere viste en adfærd, der lå nærmere psykosen. Dette blev tydeligt, når patienterne kom i psykoanalytisk terapi med meget lidt struktur. Tilstanden forværredes under terapiforløbet, og nogle kunne reagere med psykotiske episoder. Der var i de følgende år mange diskussioner om, hvordan disse tilstande skulle forstås, og hvor de diagnostisk kunne placeres. Gruppen nåede at få mange navne. Termer som borderline, pseudokonform, pseudoneurose, præpsykose og skizofrene grænsetilstande afspejler den forvirring, der prægede området. Var der tale om én gruppe, der afhængig af sværhedsgrad fremtrådte med forskellige kliniske billeder, eller om to grupper, en med subkliniske skizofreni træk og en anden med impulsiv adfærd og dårlig affektkontrol. Det var for at få et diagnostisk redskab, der belyste processerne bag symptomer og adfærd, de patogenetiske processer, at de projektive test kom i fokus. Testenes ustrukturerede og uigennemskuelige stimulusmateriale gør, at de ligesom den ustrukturerede terapi er velegnede til at provokere og synliggøre subkliniske processer. Testsituationens rammer og standardisering sikrer, at dette sker under kontrollerede forhold, så tilstanden ikke forværres. Det diagnostiske formål opnås ved, at testpersonens svar sammenlignes med svarene fra normale og fra forskellige diagnostiske grupper. Testenes styrke er således, at observationerne ikke foregår på det deskriptive, kliniske niveau, men at de synliggør de psykopatologiske processer bag. Udtrykt i jeg-psykologiske termer drejer det sig om evnen til at strukturere og organisere tænkning og perception den kognitive stil. Udviklingen er en følge af, at effektivitetskravene i dagens psykiatri gør det svært at afsætte ressourcer til denne form for test. For Rapaport afspejlede disse processer, hvordan personligheden i sin helhed fungerer, dvs. hvor godt eller dårligt integreret personen er. Jo bedre integreret, des bedre er man i stand til at strukturere og realitetstilpasse sine svar, og des stærkere betragtes jeget. Jo dårligere integreret, des mere ustrukturerede og afvigende vil svarene være, og des svagere betragtes jeget. Det overordnede formål med testene blev at beskrive, hvor patienten befandt sig på integrations-disintegrations-dimensionen. Dette skete dette ved at omsætte patientens svar til en bred gruppe af variable, såsom formelle tankeforstyrrelser, realitetstestning, kontaktevne, selvbillede, forsvarsmekanismer, konfliktuelle temaer, krops- og kønsidentitet, introspektion. Disse testvariable matchede kriterierne i de dagældende diagnosesystemer, DSM og ICD. DSM og ICD var på det tidspunkt karakteriseret ved at være prototypiske, altså at de enkelte diagnoser er beskrevet i form af typiske kasuistikker, der kan omfatte årsagsbillede, anamnese, personlighed, sygehistorie, det aktuelle billede samt eventuelt resultater fra psykologiske test. Diagnosen stilles ved at sammenholde det globale indtryk af en patient med de foreliggende kasuistikker og finde frem til den, der kom nærmest. Dvs. alle informationer om en patient kunne bruges til at stille en diagnose. SIDE 22 PSYKOLOG NYT NR
4 Det aktuelle diagnosesystem I henholdsvis 1980 og 1992 ændres DSM og ICD grundlæggende. Fra at have været prototypiske bliver de begge polytetiske, dvs. at diagnostikken som hovedregel foregår på et deskriptivt niveau og baseres på symptomer og adfærd. Diagnosen stilles, når et vist antal af disse er til stede. I forhold til de projektive test er det nærliggende at spørge, om et deskriptivt diagnosesystem overhovedet kan bruge test, hvis styrke er at observere på et andet niveau end det deskriptive, og hvor aktiveringen af de processer, der observeres, sker under ikke-naturalistiske forhold. Det umiddelbare svar må være, at testene ikke er brugbare, og at de relevante diagnostiske instrumenter må være spørgeskemaer og ratingskalaer, der retter sig direkte mod symptomer og adfærd. Men begrænser man sig til disse instrumenter, betyder det, at man kommer til at mangle metoder, der kan identificere tilstande med diskrete eller subkliniske symptomer/adfærd, og på grund af det polytetiske systems snævrere tilgang til sygdomsbillederne, gør det behovet for at supplere de deskriptive metoder med andre metoder endnu vigtigere. Udfordringen i forhold til de projektive test bliver at finde de relevante testvariable. Ad 3) Testvariable, der matcher kriterier i diagnosesystemerne I forbindelsen med revisionen i 1980/92 af DSM/ICD kom der også en løsning på den ovennævnte drøftelse af én eller to sygdomsenheder inden for den såkaldte borderline-gruppe. Gruppen blev opdelt i to. Én, som benævnes skizotypi med præpsykotiske træk, og en anden, som benævnes emotionelt ustabil personlighedsstruk tur / borderline, uden præpsykotiske træk. (Skizotypi figurerer i DSM-III ff. blandt personlighedsforstyrrelserne og i ICD-10 blandt tilstandsdiagnoserne i det skizofrene spektrum) For de projektive test har denne opdeling været klargørende i forhold til at få adskilt et testbillede præget af disintegrative træk ved skizotypi fra et testbillede uden samme mønster og hyppighed af disintegrative træk for borderline-gruppen. Sammenholder man, hvilke disintegrative træk fra testbilledet der kunne matche de diagnostiske kriterier i ICD10, er der tale om to kriterier, der går igen i de to systemer. Det drejer sig om forstyrrelser i henholdsvis tænkningen og i realitetstestningen. Begge indgår som vigtige diagnostiske kriterier i skizofrenispektret, men mens de ved de skizofrene tilstande vil være synlige og observerbare, er de ved skizotypi og prodromalfasen kun diskret og vekslende til stede og vil ofte ikke være tilgængelige for ekstern bedømmer og endnu sjældnere for patienten. I klinikken forveksles tilstanden ofte med andre tilstande, fx depression eller med personlighedsforstyrrelse. Derfor er der fortsat behov for diagnostiske instrumenter, der som de ustrukturerede test kan gå bag om det kliniske niveau og aktivere subkliniske processer. Det er i denne sammenhæng interessant, at det også er disse to variable, der i Rorschach-oversigtsartikler og - metaanalyser har vist sig som de diagnostisk mest robuste og stabile valide variable (4, 5, 6, 7, 8). Ad 4) Forskellige typer af projektive test Det oprindelige testbatteri, som L Østergaard introducerede, bestod af minimum følgende test: Objektsortering, Ordsprog/lighed, Associationstesten og Rorschach. De fire test kan opdeles efter, hvor strukturerede de er, og om testmaterialet er verbalt eller visuelt. De to første er de mest strukturerede og belyser primært begrebsdannelsen/de formelle tankeforstyrrelser. De to sidste er lavere strukturerede og belyser også andre variable, herunder realitetstestning. Der er i dag en tendens til kun at anvende en af de projektive test, og i så fald Rorschach CS, sandsynligvis fordi det er den test, der i kraft af en relativ stor forskning kommer nærmest en psykometrisk test. Af flere grunde er det vigtigt at anvende forskellige projektive test. Overordnet for at få et alsidigt og validt billede af testpersonen, men også for at kunne sammenligne præstationen i test, der er forskellige, både med hensyn til hvor verbalt/visuelt ladede de er, og hvor strukturerede de er. Som L. Østergaard viste i sin disputats (9), vil de dårligt strukturerede patienter klare sig relativt bedre, jo mere strukturerede testene er, og derfor have et mere vekslende funktionsniveau, når de to typer af testpræstationer sammenlignes. Det vekslende funktionsniveau er derfor et vigtigt diagnostisk kriterium i observation af disintegrative træk. Ad 5) Skabelon for testrapporter Overordnet bør en testrapport være kort og præcis og begrænses til en beskrivelse af de variable, der er relevante for den præsenterede problemstilling. Skabelonen kunne omfatte: En kort beskrivelse af de anvendte test med redegørelse for resultaterne for de relevante variable: tankeforstyrrelser og realitetsforstyrrelser. Hvis iøjnefaldende, desuden særlige variable fra det samlede testbillede. Det kunne være testpersonens kontaktevne eller optagethed af bestemte temaer. Afslutningsvis en konklusion, der forholder sig til det beskrevne kliniske billede og med påpegning af, hvordan testbilledet kan være foreneligt med dette. Der kan aldrig stilles en diagnose alene ud fra testene. Testene kan alene be- eller afkræfte, om resultatet er forenelig med en diagnose inden for det skizofrene spektrum. Uanset hvor vigtige de tidligere anvendte testvariable måtte synes at være, vil de fleste af dem være overflødige og støj i det aktuelle diagnosesystem. Derfor bør de udgå. Man kan spørge, om konsekvensen af overstående forslag bliver, at testene kun skal kodes i forhold til tænkning og realitetstestning. Ikke mindst for Rorschach CS vil dette have stor betydning. Fra et effektivitetshensyn vil det være nærliggende at be- PSYKOLOG NYT NR SIDE 23
5 grænse kodningen, et synspunkt, der også har været drøftet af markante CS klinikere/-forskere (10). Ad 6) Empiri Mens der er en langvarig klinisk erfaring i brugen af de projektive test i psykiatrien, er forskningen mere beskeden, når det vedrører de enkelte test (9, 11, 12, 13). Dog med undtagelse af Rorschach CS, hvor Exner-gruppen har stået i spidsen for en forskningstradition, hvor udviklingen af de forskellige CS-testvariable fortløbende er blevet fulgt op af validitetsundersøgelser (14). At denne forskning i dag udsættes for en så alvorlig kritik, at der må sættes spørgsmål ved validiteten af mange CS-test variable (7, 8), ændrer ikke ved eller vidner vel snarere om, at Exner-gruppen har formået at skabe en kritisk forskningskultur. Når det drejer sig om at identificere subkliniske tanke- og realitetsforstyrrelser i en skizotypisk/prodromal eller high-risk population (med skizofreni i familien), findes en righoldig forskning md anvendelse af projektive test (15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23). I Danmark har en langvarig interesse for formelle tankeforstyrrelser inden for skizofrenispektret givet anledning til flere undersøgelser, hvor projektive test har været anvendt (fx 9, 24, 25, 26, 27). Opsummering De projektive test er ressourcekrævende, og derfor er det også fra et cost-benefit synspunkt vigtigt at redegøre for, hvad testene kan, som andre og billigere metoder ikke kan. Testenes styrke er, at de gennem særligt stimulusmateriale kan aktivere områder af personligheden, der ikke umiddelbart er tilgængelige for ekstern bedømmer og testpersonen. Derfor er testene nødvendige og værdifulde som supplement til det diagnostiske interview og til observer- og selvrating-skemaer. Diagnostisk drejer det sig om at kunne identificere diskrete eller subkliniske træk/symptomer hos personer, der i testpsykologisk henseende kan karakteriseres som dårligt integrerede med svage jegfunktioner, hvilket i testen ses som forstyrrelser i tænkning og realitetstestning. Der vil ofte være tale om personer inden for det skizofrene spektrum. Færre og færre psykiatriske afdelinger anvender projektive test. Hvis denne udvikling skal vende, er det nødvendigt, at der udarbejdes nationale retningslinjer. Hvordan disse konkret skal udformes, kan bedst drøftes ved et landsdækkende samarbejde i første omgang for dem, der aktivt anvender de projektive test. Referencer 1. Østergaard, L. (1992) Testteori og testmetode i Christensen, A. et al. Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologi. Munksgaard. 2. Meyer, G.J. & Kurtz, J.E (2006) Advancing Personality Assessment Terminology: Time to Retire Objective and Projective As Personality Test Descriptors. J of Personality Assessment 87: Bornstein, R.F. (2009) Heisenberg, Kandinsky and the Heteromethod Convergence Problem: Lessons from Within and Beyond Psychology. J of Personality Assessment 91: Lilienfeld, S.O. et al. (2000) The Scientific Status of Projective Techniques. Psychological Science in the Public Interest 1: Jørgensen, K. et al. (2000) The Diagnostic efficiency of the Rorschach Depression Index and the Schizophrenia Index. A review. Assessment. 7: Jørgensen, K. (2001) The Diagnostic efficiency of the Rorschach Depression Index and the Schizophrenia Index. A review. Erratum. Assessment. 8: Mihura, J.L. et al. (2012) The Validity of Individual Rorschach Variables: Systematic Reviews and Meta-analysis of the Comprehensive System. Psychological Bulletin 139: Wood, J.M. et al. (2015) A Second Look at the Validity of Widely Used Rorschach Indices: Comment on Mihura, Meyer, Dumitrascu, and Bombel (2013). Psychological Bulletin. 141: Østergaard, L. (1962) En psykologisk analyse af de formelle skizofrene tankeforstyrrelser. Munksgaard. 10. Eblin, J. et al. (2012) Development of a brief behavioral measure of problems in thought disorganization and perception. An R PAS short-form. Paper presented at the annual meeting of the Society for Personality Assessment. 11. Østergaard, L (1971) Udkast til en scoringsmanual for ordassociationstesten. Institut for Psykologi. Københavns Universitet. 12. Østergaard, L. & Dyreborg, E. (1972) Manual for objektsorteringsprøve. Institut for Klinisk Psykologi. Københavns Universitet. 13. Ivanouw, J. (1999). Associationstesten. Populærsvar, originalsvar og reaktionstider hos danske ikke-patienter og psykiatriske patienter. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet. 14. Exner, J. E. (2003) The Rorschach: A Comprehensive System (4th ed.) New York, NY:Wiley. 15. Ward, P. B. et al. (1991). Word association and measures of psychosis proneness in university students. Personality and Individual Differences, 12, Coleman, M.J. et al. (1996) Thought Disorder, Perceptual Aberrations, and Schizotypi. J of Abnormal Psychology. 105: Makowski, D. et al. (1997) Thought Disorder in Adolescent-Onset Schizophrenia. Schizophrenia Research, 23: Barth, A. & Kufferle, B. (2001) Development of a proverb test to evaluate concretistic thought disorders in schizophrenia (German) Der Nervenarzt, 72: Sponheim, S.R. et al. (2003) Proverb Interpretation in schizophrenia: the significance of symptomatology and cognitive processes. Schizophrenia Research 65: William Perry et al. (2003) The use of the Ego Impairment Index across.the schizophrenia spectrum. J of Personality Assessment. 80: Bora Baskaka et al. (2008) Peculiar word use as a possible trait marker in schizophrenia. Schizophrenia Research, 103: Schizophrenia Bulletin: (1986) Issue Theme: 12. Thought Disorder. 23. Journal of Neurolinguistics (2010) Issue Theme: 3 Language, communication, & schizophrenia 24. Griffith, J.J. et al. (1980) Verbal Associative Disturbances in Children at High Risk for Schizophrenia. J of Abnormal Psychology. 89: Parnas, J. & Schulsinger, H. (1986) Continuity of Formal Thought Disorder from Childhood to Adulthood in a High Risk Sample. Acta Psychiatrica Scandinavica. 74: Nielsen, J. (2002) Tanker og det der kommer imellem. Ph.d.-afhandling om formelle tankeforstyrrelser og identifikation af skizofrenispektrum forstyrrelser. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 27. Væver, M.S. (2000) Tankeforstyrrelser indenfor det skizofrene spektrum. Ph.d.-afhandling. Institut for Psykologi. Københavns Universitet. Birgitte Bechgaard, ledende psykolog, Psykiatrisk Center Hvidovre SIDE 24 PSYKOLOG NYT NR
Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre
Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at
Læs mereProjektive test 22.1.14
Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik
Læs mereRorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale
Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede
Læs mereKursus projektive test
Kursus projektive test Dec.2013, jan,febr,marts 2014 Kasuistik med testrapport + forkortet udgave Ordsprog (svarene demonstreret på kursus) Patienten gives i alt 13 ordsprog og giver svar på dem alle.
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs mereNeuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereKompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition
MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse
Læs mereKrop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed
Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereDiagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?
Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereskizofreniindeks Exners I Psykolog Nyt Mogensen og Autzen nogle resultater vedrørende sensitiviteten af skizofreniindekset (SCZI) fra Exners
Rorschach Af Kasper Jørgensen Exners skizofreniindeks I Psykolog Nyt 12/2000 præsenterer Mogensen og Autzen nogle resultater vedrørende sensitiviteten af skizofreniindekset (SCZI) fra Exners Comprehensive
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs merePsykisk Syge Gerningsmænd
Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion
Læs merePersonlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, Aarhus
Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, Aarhus Undervisere Christina Mette Christina Schacht-Magnussen, cand. psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Christina Schacht-Magnussen har lang
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereVejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen. 1. september 2011
Vejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen 1. september 2011 Indledning....3 Niveaumodellen....4 Fagkrav og eksamenspræstationer....5 Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen...5
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereScreening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.
Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereForskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015
Århus Universitetshospital Risskov Afd. P - Afdeling for Psykoser Forskningsplan for Afd. P Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 7847 1627 www.regionmidtjylland.dk Afdeling for Psykoser, AUH Risskov
Læs mereaf Rorschach er omtalt i Finn (1996b). Træning af studerende i metoden er gennemgået af Finn (1998).
Terapi Af Jan Ivanouw TERAPEUTISK En undersøgelse har selvfølgelig til formål at skaffe informationer om et eller andet. En psykologisk undersøgelse af en klient eller et klientsystem har til formål at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereTENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen
591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs merePersonlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE VED IKKE-PSYKOTISKE LIDELSER OG BEHANDLINGEN AF DET HELE MENNESKE
Personlighedsforstyrrelser ved rusmiddelproblematik FUNDAMENTALE SPØRGSMÅL Er der en egentlig personlighed bagved rusmiddelproblemet? Skal man arbejde med personlighed som et primært felt, må man resignere
Læs mereFormandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009
Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereSelvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni
Selvforstyrrelser ved begyndende skizofreni 8 Psykolog nyt 14 2010 modelfotos: bam/scanpix Jeg ved ikke længere, hvem jeg selv er, kan ikke mærke nogen indre kerne. Det er, som om det er en anden person,
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereCURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S
CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god
Læs mereEvidence-based medicine: Measurement based mental care
Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mereThe cultural interview
The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDiagnosticeringsfejl-undersøgelsen
Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen Patientsikkerhedskonferencen 8. april 2019 Et fælles projekt mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen #patient19 Diagnosefejl et stort og overset
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereMR-CRAS. (Mechanical Restraint Confounders, Risk, Alliance Score) Lea D. Nielsen, Ph.d-studerende, DPSN konference
MR-CRAS (Mechanical Restraint Confounders, Risk, Alliance Score) Et nyt kort-tids risikovurderings instrument til vurdering af den retspsykiatriske patients parathed til at blive løsnet fra bæltefiksering:
Læs mereDen gode opgaveformulering
Den gode opgaveformulering - En forudsætning for en god besvarelse Læreplan om opgaveformuleringen 5.1 Den skal rumme præcise faglige krav. Hvis opgaven skrives i to fag, skal det flerfaglige aspekt af
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereAFFEKTFORVALTNING HOS AVOIDANT PERSONALITY DISORDER
AFFEKTFORVALTNING HOS AVOIDANT PERSONALITY DISORDER Christina Kjær Frederiksen Psykolog, ph.d. studerende Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri Brønderslev Psykiatriske Sygehus Agenda Hvor findes
Læs mereTHE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg
THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereLOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.
Læs mereÅrsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026
HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereKursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning
Kursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning Det er en udfordring for sundhedsprofessionelle at kunne træffe gode kliniske beslutninger og at omsætte eksisterende forskning til handlinger
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereTANKEFORSTYRRELSER OG RORSCHACHTESTEN
848 Psyke & Logos, 2004, 25, 848-852 TANKEFORSTYRRELSER OG RORSCHACHTESTEN Anmeldelse af James H. Kleiger: Disordered Thinking and the Rorschach. The Analytic Press 1999; 400 sider, ca. 50 hos Karnac.
Læs mereINTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring
INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk
Læs mereGode og dårlige menneskelige repræsentationer
Forskning II Af Jan Ivanouw Rorschach-testen Det Rorschach-system der er udviklet af John Exner, kaldes the Comprehensive System (CS) og er både i Danmark og internationalt set det dominerende system til
Læs mereUdredningspakkeforløb:
Danske Regioner 06-02-2013 Børn og unge (PB01, PB02, PB03, PB04) Børne- og ungdomspsykiatri Udredningspakkeforløb: Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke
Læs mereKategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU
Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,
Læs mereEvaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater
Computational Thinking i Matematik og Naturvidenskab (CTiMNAT) Evaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater Jesper Buch & Keld Nielsen, CCTD/AU Odense 30. april 2019 Hvorfor evaluering? Ydre
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereGenerel Klinisk Studieplan
VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Generel Klinisk Studieplan For modul nr. 8 For Afsnit U1 & U2 på Børnepsykiatrisk Afd. BUC Herning Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige
Læs mereMordet på Kitty Genovese
Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereSkizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen
Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereAutismespektret og nyt diagnosesystem. Før og efter
Autismespektret og nyt diagnosesystem Før og efter Indtil 1971 blandes autisme med skizofreni Childhood schizophrenia Infantile psychosis Autism/Autistic disorder ICD-10 1990/95 og DSM-IV 1994 : Gennemgribende
Læs mere