TRIM modeller - dagtilbud

Transkript

1 Skole- og dagtilbudsafdelingen, december 2012 TRIM modeller - dagtilbud Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Mål og målemetoder side 5 Årshjul side 7 TRIM modeller side 8 Teamsamarbejde side 9 Faglige vejledere side 13 Styrke de fagprofessionelles kompetencer side 17 It og digitale læremidler side 21 Lokale implementeringsplaner side 23 Oversigt over alle indsatser side 26 Bilag 1 side 28 2

3 Indledning I dette materiale præciseres rammerne for implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats og af Politik for it og læring i perioden Rammerne for implementeringen er konkret beskrevet i en række TRIM modeller. TRIM står for Tid, Ressourcer, Indsats og Mål. Meningen er, at TRIM modellen giver jer nogle rammer for, hvordan I skal implementere indsatserne lokalt og at I ved, hvordan der måles på effekten af de to politikker. Meningen med TRIM modellerne er også, at I får mulighed for at koordinere implementeringen af indsatser, der går på tværs af de to politikker. Der er udarbejdet TRIM modeller for fire indsatser, der går på tværs af de to politikker og som er prioriteret af skole- og dagtilbudschefen i perioden Disse prioriterede indsatser anses i begge politikker som fundamentet for, at børnene udvikler deres faglige, sociale og personlige kompetencer optimalt. Disse indsatser er: at de fagprofessionelles kompetencer styrkes at teamsamarbejdet bliver omdrejningspunktet for både den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og for den langsigtede pædagogiske udvikling i de enkelte dagtilbud at de faglige vejledere spiller en central rolle i denne kompetenceudvikling for både den enkelte medarbejder og for den langsigtede udvikling i de enkelte dagtilbud at it og digitale læremidler bliver en integreret del af alle børns læring og bidrager til deres faglige, sociale og personlige udvikling. I forbindelse med de fire ovenstående indsatser skal det understreges, at teamsamarbejdet er basis for de øvrige tre indsatser. Dvs. de fagprofessionelles faglige, relationelle og it-didaktiske kompetencer skal hele tiden kvalificeres og udvikles i teamsamarbejdet, og de faglige vejledere skal støtte op om denne kompetenceudvikling i teamsamarbejdet. At indsatserne er prioriterede i perioden betyder, at alle dagtilbud er forpligtet på at implementere disse indsatser inden udgangen af Det betyder også, at man kan vælge at vente med at implementere de øvrige indsatser fra de to politikker til efter

4 Som nævnt præciserer de konkrete TRIM modeller, hvad I skal tage højde for i jeres implementering af de fire indsatser. Der er dog tre ting, I skal være opmærksomme på: R erne i TRIM modellerne er beskrevet så dybdegående som vi kan gøre det pt. Det skyldes, at Uddannelsesporet stadig er i gang med at afdække hvilken kompetenceudvikling, der skal sættes i gang hos jer hver især. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling og for at få koordineret jeres behov med det oplæg til kompetenceudvikling, der er i gang med at blive vedtaget i det politiske system. T erne i TRIM modellerne er ikke beskrevet under hver model, da det er det samme for alle indsatser: De skal alle sammen være implementeret senest ved udgangen af M erne er heller ikke beskrevet under hver model, men er i stedet beskrevet samlet her nedenfor. Det skyldes, at målene er de samme for alle indsatserne, idet de er mål for den effekt vi ønsker at børnene opnår og oplever igennem implementeringen af de tre politikker. Sideløbende hermed er der også formuleret et mål for medarbejdernes trivsel. Målene er altså ikke mål for selve implementeringen af de fire konkrete indsatser de mål sætter I selv, når I beskriver jeres lokale implementeringsplaner. Læs mere herom under afsnittet: Lokale implementeringsplaner. Målene for effekten af politikkerne (M erne) samt hvordan denne effekt bliver målt er beskrevet nedenfor. Derefter følger TRIM modellerne for de fire prioriterede indsatser. 4

5 Må l og må lemetoder MÅL I perioden skal der i alle dagtilbud: 1. ske en kontinuerlig stigning i antallet af børn, der har et godt inklusionsmiljø 2. ske et kontinuerligt fald i antallet af børn, der er stagneret i et middel eller dårligt inklusionsmiljø 3. ske en kontinuerlig stigning i antallet af børn, der trives socialt 4. ske et kontinuerligt fald i antallet af børn, der er stagneret i middel eller dårlig social trivsel 5. ske en kontinuerlig stigning i medarbejdernes trivsel Politik for inklusion og tidlig indsats 6. bruges flere digitale læremidler 7. ske en ændring i den måde pædagogerne er sammen med børnene på, således at pædagogerne via de it-baserede læringsformer gør børnene til aktive og skabende medspillere i jagten på at blive klogere og lære mere Politik for it og læring 5

6 MÅLEMETODER Mål Målemetoder Målene 1-2 Måles via det digitale redskab Inklusionsmiljø. Alle dagtilbud er blevet undervist i det nye redskab i efteråret Mål 3-4 Måles via det digitale redskab Trivsel. Alle dagtilbud er blevet undervist i det nye redskab i efteråret Mål 5 Måles via en spørgeskemaundersøgelse rettet medarbejdernes trivsel inden for de fire prioriterede indsatser. Spørgeskemaet og mulighederne for at kunne trække data ud derfra tilgås via grundmodulet i Infoba. Mål 6 Måles ved statistik på indkøb Mål 7 Måles via en spørgeskemaundersøgelse rettet mod personalet i dagtilbuddene og ledere. På baggrund af resultaterne udarbejdes en handleplan for det videre arbejde. Spørgeskemaet og mulighederne for at kunne trække data ud derfra tilgås via grundmodulet i Infoba. Målene fokuserer på den relative udvikling i det enkelte dagtilbud. Det skyldes, at vi ikke har fundet det anvendeligt at opsætte kommunale mål, fordi målemetoderne er nye. Dvs. vi har fx ikke et landsgennemsnit at sammenligne resultaterne med. Fokusset på den relative udvikling betyder også, at I skal være med til at formulere lokale mål for den udvikling i forventer at opnå i jeres enhed. For at kunne formulere disse lokale mål kræver det, at I kender jeres niveau fra starten af. Og det kræver igen, at I har brugt de ovennævnte målemetoder over et stykke tid, inden I kan formulere relevante lokale mål. Derfor bliver kalenderåret 2013 for dagtilbuddenes vedkommende det år, hvor I implementerer og bruger redskaberne og efter et stykke tid får en fornemmelse af jeres niveau i målingerne. Ud fra dette lokale niveau formulerer I så jeres lokale mål. Årshjulet herfor er præsenteret nedenfor. 6

7 Å rshjul November Redskabet Inklusionsmiljø og Trivsel bruges løbende August 2013 Spørgeskemaet vedr. brugen af it-baserede læringsformer og effekten heraf besvares Inden marts 2014 Der udtrækkes data fra redskaberne Inklusionsmiljø og Trivsel, der viser tendenser på tværs af børnene i dagtilbuddet Spørgeskemaet vedr. medarbejdernes trivsel besvares. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan med fordel nuanceres og kvalificeres via fokusgrupper eller lign, men dette er ikke et krav. Marts april Lokale mål formuleres 2014 August Dialogrunder med forvaltningen september 2014 Oktober 2014 Rapport om Faglige Kvalitetsoplysninger Inden marts 2015 Der udtrækkes data fra redskaberne Inklusionsmiljø og Trivsel, der viser tendenser på tværs af børnene i dagtilbuddet. Spørgeskemaet vedr. brugen af it-baserede læringsformer og effekten heraf besvares Spørgeskemaet vedr. medarbejdernes trivsel besvares Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne kan med fordel nuanceres og kvalificeres via fokusgrupper eller lign., men dette er ikke et krav. Marts april Lokale mål evalueres og revideres 2015 August Dialogrunder med forvaltningen september 2015 Oktober 2015 (Rapport om Faglige Kvalitetsoplysninger kun hvert 2. år). 7

8 TRIM modeller 8

9 Teåmsåmårbejde De politiske tekster bag indsatsen lyder: Teamsamarbejdet skal udvikles og være et forpligtende forum for alle medarbejdere. Der skal være fokus både på forskellige vinkler på den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken og undervisningen samt på faglig refleksion og sparring. Det betyder, at medarbejderne i teamsamarbejdet skal afprøve og udforske nye metoder. De skal gennemføre systematisk analyse og evaluering af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte og de skal løbende udpege nye udviklingsområder Politik for inklusion og tidlig indsats Teamsamarbejdet: Kollegial og forpligtende faglig videndeling skal formaliseres for ar styrke og kvalificere den enkelte leder og medarbejders viden om metodik, digitale læremidler og muligheder Politik for it og læring 9

10 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der udbydes opkvalificeringsforløb fra centralt hold, der retter sig mod team/gruppesamarbejdet. Det konkrete indhold af denne opkvalificering tilpasses den enkelte enhed med udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang og de 9 principper for god opkvalificering af lærere og pædagoger. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling inden for teamsamarbejdet. På baggrund heraf udvikler Uddannelsessporet en række forskellige opkvalificeringsforløb, som I kan byde ind på. Læs eventuelt mere i det oplæg til fordeling af de 1,9 mio. til inklusionsopgaven, der er forelagt BUU den 23. oktober Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Afviklingen af opkvalificeringsforløbene begynder fra august 2013 tidspunktet for afviklingen i den enkelte enhed aftales mellem Søren Leth Nielsen og aftaleholderen. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Alt efter hvor det enkelte dagtilbud er i forhold til at arbejde systemisk anerkendende i team/gruppesamarbejdet indledes lokale forløb, der er tilpasset udgangspunktet. Med afsæt i det lokale igangsættes en proces for medarbejderne, hvor der skabes tryghed til at kaste sig ud i brugen af redskaber, som kendetegner en systemisk anerkendende kultur. Der er i alt afsat kr. til den lokale kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it og læring i skoler og dagtilbud: Hvert dagtilbud får uddannet et antal vejledere og ledere i it og mediepædagogik. Efterfølgende vil de kunne være med til at igangsætte og varetage lokale it og mediepædagogiske opkvalificeringsforløb for alle medarbejdere med afsæt i teamsamarbejdet. Læs mere om den konkrete kompetenceudvikling under indsatsen Faglige vejledere. 10

11 Andre ressourcer: Der er mulighed for at få supervision i et enkeltteam, hvor det pædagogiske samarbejde er udfordret. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, som er tilknyttet børnebyen/dagtilbuddet. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Der er mulighed for at få sparring/coaching, hvis teamsamarbejdet er udfordret af personlige konflikter. Denne sparring/coaching kan gives til en leder. Denne ressource tilbydes af Jette Maksten og Søren Leth Nielsen fra skole- og dagtilbudsafdelingen, og man skal henvende sig til direkte til dem, hvis man ønsker at benytte sig af ressourcen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden denne ressource kan anvendes. Hvis Jette og Søren ikke har ressourcer til at løfte opgaven formidler de kontakt til en ekstern leverandør. 11

12 I N D S A T S I fortolkningen af den politiske tekst fra Politik for inklusion og tidlig indsats lægges der vægt på ordene: forpligtende forum faglig refleksion systematisk analyse og evaluering af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte løbende udpegning af nye udviklingsområder I fortolkningen af den politiske tekst fra Politik for it og læring lægges der vægt på ordene: kollegial og forpligtende faglig videndeling udvikling af medarbejdernes digitale kompetencer Det betyder, at: Ledelsen er ansvarlige for, at teamet/gruppen bliver omdrejningspunktet for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling og for dagtilbuddets langsigtede pædagogiske udvikling. Man skal som medarbejder opleve at team/gruppesamarbejdet i høj grad udfordrer og udvikler ens egne faglige kompetencer. Lederne skal derfor afdække, hvorvidt medarbejdernes nuværende tanker og fortællinger om team/gruppesamarbejdet er i overensstemmelse hermed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal lederen igangsætte en proces, der koordinerer medarbejdernes tanker og fortællinger om team/gruppesamarbejdet med den tilgang til team/gruppesamarbejdet, der lægges op til i politikkerne. Ledelsen er ansvarlige for, at de forskellige teams/grupper fungerer optimalt og efter hensigten i politikkerne. Derfor skal lederne afholde en række GruppeUdviklingsSamtaler (GRUS) hvert år. Formålet hermed er hele tiden at understøtte personalet i at gøre team/gruppesamarbejdet til omdrejningspunktet for kompetenceudvikling. Antallet af GRUS afgøres i den enkelte børneby/dagtilbud. Lederne skal inddrage medarbejdertrivselsmålingerne som en del af GRUS. Personalet i dagplejen og daginstitutioner skal bruge det digitale redskab Inklusionsmiljø i team/gruppesamarbejdet. Dette redskab giver mulighed for faglig refleksion, det giver mulighed for systematisk analyse af metoder, læringsmiljø og læringsudbytte for alle børn, og det giver mulighed for løbende at udpege nye udviklingsområder. Ledelsen skal sikre, at personalet får implementeret det digitale redskab optimalt. Heri ligger, at lederne skal skabe tid og rammer for team/gruppesamarbejdet, således at personalet får redskabet ind på rygraden og bruger alle de muligheder, der ligger i redskabet. 12

13 Fåglige vejledere De politiske tekster bag indsatsen lyder: Ledelsen skal opprioritere de faglige vejledere (f.eks. læsevejledere, AKT-vejledere mv.) som ressourcepersoner, der medvirker til opkvalificering i skolen/dagtilbuddet lokalt, men også på tværs af kommunen med henblik på vidensdeling om initiativer og erfaringer. Politik for inklusion og tidlig indsats Kompetenceudvikling af pædagogiske it vejledere: Der skal igangsættes it kompetenceudvikling i praksisnære forløb/aktionslæring for 1-3 pædagogiske it vejledere på alle skoler og i alle dagtilbud. Fælles vejledermoduler: Ressourcepersonerne på skolerne skal have et fælles vejledermodul, der sikrer, at de besidder it og mediekompetencer, som omfatter informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse og kommunikation, videndeling og samarbejde samt et fælles vejledermodul, der omhandler rollen som vejleder. Politik for it og læring 13

14 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der udbydes et centralt opkvalificeringsforløb for vejledere i dagtilbuddene og opkvalificeringsforløbene er obligatoriske. Opkvalificeringsforløbet forbereder vejlederne på, at vejlederrollen er todelt, idet vejlederen både skal være vidensvejleder og procesvejleder. Det konkrete indhold af denne opkvalificering tilpasses i en vis udstrækning til den enkelte enhed med udgangspunkt i den systemisk anerkendende tilgang og de 9 principper for god opkvalificering af lærere og pædagoger. I januar måned 2013 kommer Søren Leth Nielsen (projektleder for Uddannelsessporet) rundt til alle enheder for at få afdækket jeres behov for kompetenceudvikling i forhold til faglige vejledere. På baggrund heraf udvikler Uddannelsessporet en række forskellige opkvalificeringsforløb, som I kan byde ind på. Læs eventuelt mere i det oplæg til fordeling af de 1,9 mio. til inklusionsopgaven, der er forelagt BUU den 23. oktober Disse opkvalificeringsforløb forventes at være udviklet 1. marts 2013, så I der kender indhold, antal timer osv. Afviklingen af opkvalificeringsforløbene begynder i efteråret 2013 tidspunktet for afviklingen i den enkelte enhed aftales mellem Søren Leth Nielsen og aftaleholderen. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Denne puljes tænkes anvendt på eksisterende vejledere, men målgruppen kan selvfølgelig udvides, hvis ressourcerne rækker længere. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it og læring i skoler og dagtilbud: Der udbydes et eksternt opkvalificeringsforløb for pædagogiske it-vejledere og ledere og opkvalificeringsforløbene er obligatoriske. Indholdet i vejledermodulet vil blandt andet være: Når læring er leg og når leg er læring, De digitale mediers anvendelse i det pædagogiske arbejde, Digitale medier og pædagogiske læreplaner, Sprog og læsning med digitale medier, Digital dannelse i dagtilbud osv. Det præcise antal pædagoger og ledere, der skal uddannes i hver enhed, meldes ud senere fra Uddannelsessporet. Opkvalificeringen forventes igangsat i efteråret Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Nogle af disse ressourcer bruges dog på lokale usability kurser. Læs mere under indsatsen Styrke de fagprofessionelles kompetencer. 14

15 Andre ressourcer: Der er mulighed for at en faglig vejleder kan få supervision i tilfælde, hvor vedkommende er udfordret i rollen som vejleder. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, der er tilknyttet børnebyen/dagtilbuddet. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Der er mulighed for at få sparring/coaching i forhold til, hvordan man får udviklet og opprioriteret de faglige vejledere som ressourcepersoner. Denne sparring/coaching kan gives til en leder. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, der er tilknyttet børnebyen/dagtilbuddet. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Ressourcen tilbydes også af Jette Maksten og Søren Leth Nielsen fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden denne ressource kan anvendes. NB! I forbindelse med implementeringen af denne indsats skal I endvidere være opmærksomme på, at der skal uddannes et antal sprogvejledere i kommunens dagtilbud. Dette krav er foranlediget af Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering. Pt. tilstræbes der at uddanne 16 sprogvejledere i kommunen men det endelige antal ligger ikke fast endnu. Hvis tallet ender på 16 vil der være 1 sprogvejleder pr. børneby og resten fordeles mellem område Grenaa og Auning. Kompetenceudviklingen af sproglige vejledere forventes påbegyndt i efteråret

16 I N D S A T S I fortolkningen af de politiske tekster lægges der vægt på ordene: ressourcepersoner, der medvirker til opkvalificering i skolen/børnebyen lokalt Det betyder, at: Ledelsen skal give de faglige vejledere et tydeligt mandat til at de kan agere som vejledere både i forhold til rollen som vidensvejleder og rollen som procesvejleder. Ledelsen skal derfor sikre en forventningsafstemning med deres faglige vejledere. Det betyder, at der skal udarbejdes en funktionsbeskrivelse for hver vejleder, hvori det står klart, hvilke opgaver vejlederen skal løse, samt hvilke beføjelser vedkommende har i forhold til ledelsen, de øvrige medarbejdere osv. Se skabelon til funktionsbeskrivelser i bilag 1. Skabelonen er et tilbud, hvorfra man kan plukke de elementer man finder relevante. Ledelsen skal kommunikere de faglige vejlederes rolle klart ud til alle medarbejdere. 16

17 Styrke de fågprofessionelles kompetencer De politiske tekster bag indsatsen lyder: Alle pædagogiske medarbejdere skal have eksakt og opdateret viden og kompetencer vedr. virkemidler, differentiering, relationsarbejde, klasserums-/gruppeledelse og systematisk analyse og evaluering. Dette skal bidrage til at styrke børns trivsel, læring, udvikling og deres læringsmotivation. Politik for inklusion og tidlig indsats It didaktisk design: Alle medarbejdere skal have en forståelse af og indsigt i, hvad den nye formgivning af undervisnings- og læreprocesser betyder for skolen, SFO en og dagtilbuddets læringskultur, deres fag og den undervisningsmetodik, det kræver. Politik for it og læring 17

18 I forbindelse med denne indsats er der i hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og i Politik for it og læring vedtaget puljer med midler til kompetenceudvikling. I Politik for inklusion og tidlig indsats er der afsat 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven i skoler og dagtilbud. I er de 1,9 mio. øremærket en kompetenceudvikling hos medarbejderne inden for emnerne: En systemisk anerkendende tilgang Teamsamarbejde Faglige vejledere Den konkrete udmøntning af kompetenceudviklingen inden for Teamsamarbejde og Faglige vejledere står beskrevet inde under de pågældende indsatser. Derfor forholder den nedenstående TRIM model sig kun til emnet En systemisk anerkendende tilgang. I Politik for it og læring er der afsat 2,0 mio. til kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. I er de 2,0 mio. øremærket en kompetenceudvikling hos medarbejderne inden for emnerne: Faglige vejledere It didaktisk design Teknisk viden om it - usability kurser Den konkrete udmøntning af kompetenceudviklingen inden for Faglige vejledere er beskrevet i den ovenstående TRIM model. Derfor forholder den nedenstående TRIM model sig kun til emnerne It didaktisk design og Teknisk viden om it. 18

19 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R Ressourcer fra puljen på 1,9 mio. til kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven: Der etableres fra centralt hold en række stormøder med oplæg, der skal give en fælles forståelse af systemisk anerkendende tænkning og praksis. Stormøderne skal give medarbejderne et fælles afsæt og fokus i forhold til senere lokale opkvalificeringsforløb omkring teamsamarbejdet og rollen som faglig vejleder. Alle lærere og øvrigt pædagogisk personale skal deltage i et stormøde. Stormøderne afvikles i august 2013 og får en varighed af ca. 2 timer. Der er i alt afsat kr. til denne centralt udbudte kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcer fra puljen på 2,0 mio. til kompetenceudvikling inden for it og læring i skoler og dagtilbud: Der vil blive udbudt lokale usability kurser for lærerne. Fx kurser i brugen af tablets og smartphones, brugerkurser i Word, billedredigering osv. Usability kurserne udbydes i forhold til de lokalt udarbejdede it kompetence- og uddannelsesplaner. Kurserne udbydes fra august Ressourcerne til kurserne tages fra den samlede pulje på kr. til skoler og dagtilbud, der er nævnt under TRIM modellen for Faglige vejledere. Når de pædagogiske it-vejledere har afsluttet deres uddannelse og er klar til at virke på egen skole senest i januar 2014 kan der igangsættes et lokalt opkvalificeringsforløb vedrørende it didaktisk design for skolens øvrige personale. Der er i alt afsat kr. til den lokale kompetenceudvikling i skoler og dagtilbud. Ressourcerne fordeles i forhold til de lokalt udarbejdede it kompetence- og uddannelsesplaner og de 9 principper for opkvalificering. 19

20 Andre ressourcer: I N D S A T S Der er mulighed for, at et enkelt team eller et dagtilbud kan få et opfriskningskursus/møde i tankerne bag den systemisk anerkendende tilgang. Disse kurser bygger på samme indhold som stormøderne. Denne ressource skal aftales med den PPR-medarbejder, der er tilknyttet børnebyen/dagtilbuddet. Det er ikke givet, at det er den pågældende PPRmedarbejder, der påtager sig opgaven, men vedkommende bringer opgaven med tilbage i PPR og finder den medarbejder, der har de bedste forudsætninger for at løse opgaven. Ressourcen tilbydes også af konsulenterne fra skoleog dagtilbudsafdelingen. Der skal altid ske en nærmere afklaring af opgavens indhold, omfang og eventuel pris, inden denne ressource kan anvendes. I implementeringen af disse indsatser skal: Ledelsen sikre, at medarbejderne bruger indsigten fra stormøderne omkring den systemisk anerkendende tilgang i hverdagen. Dvs. den systemisk anerkendende tilgang skal være udgangspunktet for medarbejdernes tilgang til børnene og den skal være udgangspunktet for samarbejdet i teamet/gruppen. Ledelsen sammen med udvalgte ressourcepersoner gå forrest i forhold til den digitale kompetenceudvikling. Ledelsen udarbejde en it kompetence- og uddannelsesplan for enheden. Læs eventuelt mere i det oplæg vedr. fordelingen af de 2,0 mio. til kompetenceudvikling på it-området, der er forelagt BUU den 23. oktober

21 It og digitåle læremidler De politiske tekster bag indsatsen lyder: Alle pædagogiske medarbejdere skal have kompetencer til at integrere virtuel læring og digitale læremidler og læringsmål i dagtilbuddet og undervisningen på alle niveauer. Politik for inklusion og tidlig indsats Digitale læremidler software: Det er vigtigt, at de forskellige programmer, apps og abonnementer er til rådighed på alle skoler og i alle SFO er og dagtilbud. Det skal være klart for den enkelte, hvad der er til rådighed, og der skal foretages fælles indkøb. På den måde sikres det, at ressourcerne udnyttes optimalt og mulighederne for at samarbejde og videndeling øges. Politik for it og læring 21

22 TRIM-modellen for indsatsen er: R E S S O U R C E R I N D S A T S Ressourcer fra puljen på kr. til digitale læremidler: Fra 1. december 2012 til 1. december 2013 er der indkøbt kommunalt abonnement til følgende digitale læremidler: o o o o o o o Den første læsning fra klasse Danske dyr.dk Verdens dyr.dk Frilæsning.dk Europas lande.dk Elevunivers klasse Go Kort klasse I implementeringen af disse indsatser skal: Ledelsen sikre, at personalet kender de ovenfor nævnte indkøbte digitale læremidler og bruger dem i det omfang de finder relevant. Dette gælder ssærligt i forbindelse med de ældste børn i børnehaven. Ledelsen sikre, at personalet begynder at bruge andre digitale læremidler for alle børn i aldersgruppen 0-6 år. Ledelsen sammen med de pædagogiske it-vejledere sikre, at medarbejderne over tid får opbygget en digital læremiddelfaglighed. Læremiddelfagligheden kan beskrives i 5 kompetencer: o En analytisk kompetence hvad kan digitale læremidler? o En planlægningskompetence hvordan integreres digitale læremidler i årshjulet i dagtilbuddet? o En praktisk kompetence hvordan bruges digitale læremidler i forbindelse med de pædagogiske læreplaner? o En evalueringskompetence hvordan evalueres børn og personalets brug af digitale læremidler? o En udviklingskompetence hvordan bruges digitale læremidler til at udvikle aktiviteterne i hverdagen? 22

23 LOKALE IMPLEMEN- TERINGSPLANER 23

24 Udformning åf lokåle implementeringsplåner I jeres lokale implementeringsplaner skal I beskrive, hvordan I konkret vil implementere de prioriterede indsatser inden for rammerne af den TRIM model, der er lavet for den pågældende indsats. Med andre ord skal I planlægge og beskrive, hvordan I tænker hhv. R erne og I erne ind i jeres implementering af de konkrete indsatser med henblik på at opfylde M erne (effektmålene) i den sidste ende. I jeres lokale implementeringsplaner skal I også opstille en række delmål for selve implementeringen af de konkrete indsatser. Delmål, der går på implementeringsprocessen og ikke på effekten for børnene. Et eksempel på et delmål i forbindelse med implementeringen af indsatsen Faglige vejledere kunne fx være, at I skal have udarbejdet funktionsbeskrivelser for alle vejledere inden den og den dato, eller at I skal have x antal møder med alle medarbejdere, hvor I informerer om jeres ledelsesmæssige tanker omkring de faglige vejlederes rolle i dagtilbuddet osv. Når I opstiller disse delmål kan I med fordel tjekke om de er SMARTE: Specifikke: I skal tale om det samme. I skal kunne være meget præcise og konkrete i diskussionen. Målbare: I skal vide, hvornår målet er nået. I kan måle på indsatsen og holde resultatet op mod målet. Attraktive: Målet skal være vigtigt, relevant og fornuftigt. Det skal kunne accepteres af alle. Realistiske: I skal tro på, at målet kan nås. Vær gerne ambitiøse, men tro på, at I kan nå det. Tidsbestemte: Hvor lang tid vil I arbejde mod dette mål? Hvor lang tid har I fokus på dette område? Evaluerbare: Hvornår og hvordan vil I evaluere og justere målet undervejs? 24

25 Ud over de prioriterede indsatser kan I vælge også at implementere en eller flere af de øvrige indsatser fra hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og/eller Politik for it og læring. Alt efter hvad I vælger skal I være opmærksomme på to ting: Medio 2014 vurderer skole- og dagtilbudschefen, om der er behov for at prioritere bestemte indsatser fra de to politikker i perioden Der er en række af indsatserne i Politik for inklusion og tidlig indsats, som bliver implementeret i forbindelse med andre politikker, eller som afventer nedsættelse af en arbejdsgruppe osv. Derfor kan I med fordel orientere jer i oversigten nedenfor, der viser, hvilke indsatser I kan implementere nu og hvilke I med fordel kan afvente nærmere information omkring, inden I begynder at implementere dem. Processen omkring udarbejdelse af de lokale implementeringsplaner bliver følgende: Januar-marts 2013 I udarbejder jeres lokale implementeringsplaner. I udarbejdelsen skal I drøfte planerne med jeres medarbejdere. 1. april 2013 I sender jeres implementeringsplaner til skole- og dagtilbudschefen. Medio april-primo maj 2013 Individuelle møder med ledelsesteamet i hvert distrikt/område, hvor jeres lokale implementeringsplaner diskuteres med skole- og dagtilbudschefen samt eventuelt andre repræsentanter fra forvaltningen. Formålet med møderne er i fællesskab at diskutere og eventuelt kvalificere jeres lokale implementeringsplaner. Møderne bliver af 1-2 timers varighed. Forud for møderne fremsendes en dagsorden fra skole- og dagtilbudschefen. 25

26 Oversigt over ålle indsåtser dågtilbud Indsatser, der er prioriteret i (TRIM modeller) Forpligtende teamsamarbejde styrket faglighed Indsatser, hvor I har frie rammer i forhold til implementering Fleksibel organisering Indsatser, der implementeres af andre instanser Fuld decentralisering af økonomien Faglige vejledere Lokal værdi- og kulturforandring PPR konsultativ funktion Styrke de fagprofessionelles kompetencer Inddragelse af forældre Videndeling der er fra centralt hold et arbejde i gang med at skabe en digital platform for videndeling imellem de forskellige enheder It og digitale læremidler Specialpædagogik varetages af specialuddannet personale Bevægelse Kompenserende teknologiske hjælpemidler Forebyggende tværfaglige indsatser i lokalområdet tæt på børn og forældre Kost Plads til eksperimenter Udbredelse af det gode budskab 26

27 Indsatser, der afventer implementering af andre politikker Tværgående organisering og tværfaglighed afventer implementering af den sammenhængende børnepolitik samt den konkrete udmøntning af, hvordan de to ekstra medarbejdere i Myndighedsafdelingen fra januar 2013 skal bidrage til tidlig opsporing i dagtilbud og skoler. Inddragelse og tværfagligt samarbejde do. Nytænkning i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere do. Indsatser, der afventer nedsættelse af arbejdsgruppe Specialpædagogiske kompetencer fastholdes i kommunen Viden om tidlige signaler og opsporing den del af indsatsen, der handler om tidlige signaler afventer en arbejdsgruppe. Den del, der handler om opsporing: Læs i næste kolonne Viden om de helt små børn Forebyggende sundhedsarbejde i forhold til børn i risikogruppen Indsatser, der kan betragtes som implementeret via andre indsatser Dokumentation af at børnene har gavn af inklusionsindsatsen dette sker via dokumentation i redskaberne Inklusionsmiljø og Trivsel Viden om tidlige signaler og opsporing den del af indsatsen, der handler om opsporing kan betragtes som implementeret, når man bruger redskabet Trivsel systematisk Vidensdeling ved overgange dette kan betragtes som implementeret, hvis man bruger redskaberne Inklusionsmiljø og Trivsel i forbindelse med overgange 27

28 Bilåg 1. Skåbelon til udformning åf funktionsbeskrivelser for fåglige vejledere Skabelonen er et tilbud, som man kan bruge fuldt ud eller trække elementer ud fra. Skabelonen vil i løbet af foråret komme til at ligge på kommunens hjemmeside, hvor den løbende vil blive opdateret efterhånden som vi bliver klogere for det gør vi heldigvis med jævne mellemrum. Formalia Navn: Stillingsbetegnelse: Samlet antal timer, der er allokeret til opgaven som faglig vejleder: Funktionsbeskrivelsen gælder for følgende periode: Generelt om funktionen som faglig vejleder Hvad er formålet med stillingen? Hvad skal vedkommende bidrage med i forhold til dagtilbuddet/børnebyens/skolens pædagogiske udvikling? Hvordan er forholdet mellem den faglige vejleder og afdelingslederen/aftaleholder? Hvem har hvilke beføjelser og hvordan afgrænses de? Fx: På hvilke områder kan vejlederen selv tage beslutning og iværksætte på funktionens og dagtilbuddet/børnebyens/skolens vegne? Og på hvilke områder tager ledelsen beslutning og iværksætter? 28

29 Hvordan er forholdet mellem den faglige vejleder og eventuelle øvrige faglige vejledere i dagtilbuddet/børnebyen/skolen? Hvem har hvilke beføjelser og hvordan afgrænses de? Hvordan er forholdet mellem den faglige vejleder og de øvrige medarbejdere? Har den faglige vejleder særlige beføjelser og hvordan afgrænses de? Fx: På hvilke områder kan vejlederen selv tage beslutning og iværksætte på funktionens og dagtilbuddet/børnebyens/skolens vegne? Og på hvilke områder inddrages øvrige medarbejdere i beslutning og iværksættelse? Hvordan er vejlederen legitimeret i organisationen og hvordan vedligeholdes denne legitimering? Fx: Hvordan bliver den faglige vejleders rolle kommunikeret ud til de øvrige medarbejdere? Hvad skal der til for at vejlederen får et tydeligt mandat fra ledelsen i forhold til at kunne udføre opgaverne som faglig vejleder? Hvem er vejlederens primære samarbejdspart? Fx i forhold til: o o o o Formulering og prioritering af opgaver Planlægning af opgaver Gennemførelse af opgaver Evaluering af opgaver Hvilke muligheder har vejlederen for at få sparring på funktionen som faglig vejleder? Fx supervision, coaching osv.? 29

30 Vejlederens opgaver Hvilke opgaver løser vejlederen på kommuneniveau? Fx deltagelse i netværk, udviklingsprojekter, arbejdsgrupper. Hvordan får vejlederen disse opgaver? Skal der udarbejdes en kontrakt med beskrivelse af opgaven samt afstemning af forventninger forud for en sådan opgave? Hvor stor prioritet har disse opgaver i kommende periode? Lav Mellem Høj prioritering prioritering prioritering Hvilke opgaver løser vejlederen på institutionsniveau (Børnebyen/skolen/dagtilbuddet)? Hvordan får vejlederen disse opgaver? Skal der udarbejdes en kontrakt med beskrivelse af opgaven samt afstemning af forventninger forud for en sådan opgave? Hvor stor prioritet har disse opgaver i kommende periode? Lav Mellem Høj prioritering prioritering prioritering Hvilke opgaver løser vejlederen i forhold til det samlede ressourceteam på institutionen? Hvordan får vejlederen disse opgaver? Skal der udarbejdes en kontrakt med beskrivelse af opgaven samt afstemning af forventninger forud for en sådan opgave? Hvor stor prioritet har disse opgaver i kommende periode? Lav Mellem Høj prioritering prioritering prioritering

31 Hvilke opgaver løser vejlederen på teamniveau (pædagoger/lærere)? Hvordan får vejlederen disse opgaver? Skal der udarbejdes en kontrakt med beskrivelse af opgaven samt afstemning af forventninger forud for en sådan opgave? Hvor stor prioritet har disse opgaver i kommende periode? Lav Mellem Høj prioritering prioritering prioritering Hvilke opgaver løser vejlederen på lærer/pædagog niveau? Hvordan får vejlederen disse opgaver? Skal der udarbejdes en kontrakt med beskrivelse af opgaven samt afstemning af forventninger forud for en sådan opgave? Hvor stor prioritet har disse opgaver i kommende periode? Lav Mellem Høj prioritering prioritering prioritering Hvilke opgaver løser vejlederen på elev/forældre niveau? Hvordan får vejlederen disse opgaver? Skal der udarbejdes en kontrakt med beskrivelse af opgaven samt afstemning af forventninger forud for en sådan opgave? Hvor stor prioritet har disse opgaver i kommende periode? Lav Mellem Høj prioritering prioritering prioritering

32 Vejlederens kvalifikationer På hvilke områder har vejlederen opdateret viden inden for sit fagområde? På hvilke områder mangler vejlederen opdateret viden inden for sit fagområde? Og hvordan sikres denne eventuelle opdatering? Hvilke proceskompetencer har vejlederen? Fx kompetencer inden for mødeledelse, dialogformer, tovholder i aktionslæringsforløb, implementering af handleplaner osv.? Hvilke proceskompetencer mangler vejlederen? Og hvordan sikres denne kompetenceudvikling? Evaluering af funktionen som faglig vejleder Hvor ofte skal opgaven som faglig vejleder evalueres? Hvad skal indgå som kriterier for denne evaluering? Dato og underskrift vejleder Dato og underskrift leder 32