4.0 Dansens kunstnere

Transkript

1 Oh body swayed to music oh, brightening glance, how can we know the dancer from the dance? (W.B. Yeats) 4.0 Dansens kunstnere Det første af redegørelsens tre undersøgelsesområder omhandler dansefeltets hovedaktører - de udøvende og skabende kunstnere: danserne og koreograferne. Ved hjælp af spørgeskemaer til de to grupper er der indsamlet data, der i det følgende vil blive anvendt som grundlag for en beskrivelse af dansekunstnernes vilkår. Formålet med undersøgelserne har været at afdække væsentlige forhold om bl.a. uddannelsesmæssig baggrund, beskæftigelse og økonomi. Spørgeskemaundersøgelsen stillede også spørgsmål af mere holdningspræget karakter om f.eks. koreografernes arbejdsproces samt om kunstnernes personlige drømme og visioner på dansens vegne. Disse besvarelser er indarbejdet i det konkluderende afsnit om dansens kunstnere, der samtidig fungerer som oplæg til debat. (afsnit 4.3) Inden en fremlæggelse og diskussion af undersøgelsernes resultater i underafsnittene om dansere og koreografer (hhv. 4.1 og 4.2) skal der indledes med nogle betragtninger om udviklingen på dansefeltet: Over de seneste 15 år er antallet af dansekunstnere vokser med en hast, der ikke er blevet modsvaret i væksten i antallet af faste jobs. Konsekvensen er, at feltet i stigende grad præges af freelancere og en produktion, der finder sted uden for institutionerne. Den samme tendens gør sig gældende andre steder, f.eks. i Norge, hvor dansen er medtaget i en kulturpolitisk rapport om arbejdsvilkårene blandt udøvende freelance kunstnere. 43 I den engelske redegørelse om 43 Bjørkås:

2 'den uafhængige dansesektor' er freelancerne selve rapportens emne 44. Også i den finske 45 og i mindst en af de svenske redegørelser ses emnet behandlet. 46 Den kulturpolitiske opmærksomhed, der vies til forholdene for freelancere på danseområdet andre steder understreger, at emnet har aktualitet også i international sammenhæng. Dansekunstnere i tal For at kunne foretage en talmæssig afgrænsning af antallet af dansekunstnere er det nødvendigt at afgrænse kategorien. Her er det dansere og koreografer, beskæftiget med dans som scenisk udtryksform, der er indeholdt i begrebet dansekunstner. Dansere, der beskæftiger sig professionelt med f.eks. sportsdans, eller som fortrinsvis er beskæftiget som pædagoger, medregnes således ikke i denne sammenhæng. Væksten i antallet af medlemmer under kategorien dansere i Dansk Skuespillerforbund (DSF) kan bruges som indikation for udviklingen i antallet af dansere over de sidste 25 år, selvom tallet på ingen måde er udtryk for et fuldstændigt billede af området. Indeholdt under kategorien dansere i DSFs medlemsliste er således både dansere og koreografer, ligesom der også er et mindre antal elevmedlemmer og passive dansere på listen. Samtidig skal det bemærkes, at ikke alle professionelle dansere er organiseret i fagforening. Endelig er der et mindre antal dansere organiseret i Dansk Artistforbund. Alligevel kan væksten i dansermedlemmernes antal og ændringerne i gruppens sammensætning illustrere den overordnede udvikling. I sæsonen 1976/77 var der i alt 55 dansermedlemmer i Dansk Skuespillerforbund, heraf 45 fra Den Kongelige Ballet, mens de øvrige 10 kom fra teater og danseområdet uden for. I dag er kun et fåtal af Den Kongelige Ballets dansere, som antalsmæssigt har ligget næsten konstant på et omkring 90, organiseret i Dansk Skuespillerforbund. Ved Den Kongelige Ballet er det i dag Balletforeningen, som der repræsenterer dansernes interesser overfor ledelsen. Den udvikling, der kan konstateres i antallet af dansermedlemmer i DSF kan med andre ord tilskrives en vækst i antallet af dansere, der enten 44 Clarke og Gibson: The Finnish Dance Information Centre: Jansson:

3 er finder beskæftigelse på institutionsteatrene eller i det teaterrådsstøttede danseområde. Tabel 2: Udviklingen i antal dansermedlemmer i Dansk Skuespillerforbund fordelt på køn (1986/87, 1996/97 og 2000/01) sæson kvindelige dansere mandlige dansere i alt 1986/ / / Kilde: Dansk Skuespillerforbunds medlemslister 1976/77, 1986/87, 1996/97 og 2000/20 Siden 1976 er der sket næsten en firdobling af antallet af organiserede dansere i DSF, og over de sidste 14 år en vækst på 63%. Det bemærkes samtidig, at der er sket en øgning af kvindernes overrepræsentation i faget. Antallet af kvindelige dansere er i perioden steget med 68% på 14 år, mens antallet af mænd kun er steget med 50%. De mandlige danseres andel af det samlede antal er samtidig faldet fra 45% i 1986/87 til knap 30% i sæsonen 2000/ Er dans fast arbejde? De nuværende muligheder for fast, lønnet arbejde inden for dansen er hurtigt overset. Den Kongelige Ballet Den Kongelige Ballet er p.t. den eneste arbejdsplads i Danmark, der har dansere ansat på fuldtids kontrakter. Ansættelse i kompagniet forudsætter en solid klassisk balletuddannelse og der er tradition for, at danserne rekrutteres fra teatrets egen balletskole, hvor eleverne optages i 6-7 års alderen. I de senere år har andelen af dansere, der er uddannet på balletskoler udenfor Danmark, dog været stigende. I indeværende sæson er hele 30% af ensemblet uddannet uden for Danmark. Pantomimeteatret Ansættelser på Pantomimeteatret i Tivoli er i sagens natur sæsonbetingede. Ikke desto mindre har Pantomimeteatret og dermed Tivoli været en af de faste og tilbagevendende jobudbydere for freelance dansere med fortrinsvis 47

4 klassisk baggrund. I de seneste mange år har der været beskæftiget ca. 20 dansere hver sæson til repertoiret af balletter og pantomimer på scenen bag påfuglens hale. Når de seks måneders ansættelse er forbi, er danserne henvist til anden indtægtsgivende arbejde eller til arbejdsløshedsunderstøttelse. Samtidig skal, vel at mærke, træningen vedligeholdes, hvis der skal gøres håb om genansættelse den efterfølgende sæson. Ved udgangen af Tivoli-sæsonen i år 2000 blev der varslet nedskæringer i Pantomimeteatrets virksomhed. Balletmesterposten blev sparet væk, og antallet af dansere mere end halveret til 8-9, der vil blive ansat for hele sæsonen. Der er dog mulighed for, at antallet vil blive suppleret i højsæson-månederne juni og juli. Peter Schaufuss Balletten I Holstebro ved Peter Schaufuss Balletten, er der heller ikke tale om fastansatte dansere i ordets egentlige forstand. Her var der ansat ca. 20 dansere ansat på max. 10 måneders kontrakter i sæsonen 1999/2000. Sikkerheden er med andre ord ikke større, end at danserne skal genansættes ved sæsonstart. Kompagniet bestod i 1999/2000 udelukkende af udenlandske dans e - re. Nyt Dansk Danseteater (NDDT) Det ældste kompagni i den moderne del af danseverdenen - og det mest institutionslignende - er NDDT, der har eksisteret siden NDDT fik som led i Det Rejsende Danseteater i 1991 for første gang bevilget Teaterrådsstøtte for en periode på 3 år. I kompagniet har man operereret med faste dansere, hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med fastansættelse. Afhængig af størrelsen på Teaterrådets bevilling har der været ansat fra 6 til 8 dansere på kontrakter af mellem 4.5 og 9 måneders varighed. Der har hidtil været praksis for, at hvis en danser igennem et år er indgået i kompagniets forestillinger, kan vedkommende betragte sig som fast tilknyttet. Omvendt er danseren, der som fast-tilknyttet tænkes ind i repertoiret, forpligtet til at sige fra i god tid, hvis vedkommende ikke ønsker at fortsætte i ensemblet i den kommende sæson. 48

5 NDDT har - bl.a. på baggrund af flere 3-årige bevillinger - haft det nødvendige økonomiske grundlag for at etablere noget, der ligner overenskomstregulerede forhold for danserne. I sæsonen 2000/2001 har f. eks. en af kompagniets dansere modtaget løn under barsel, ligesom der for de faste dansere er blevet indbetalt til pensionsordning. Hverken løn under barsel eller indbetalinger til pensionsordninger er ellers forhold, man er forvænt med på det frie dansemarked uden for institutionerne Jobmarkedet for freelancere For dansere, der genremæssigt placerer sig inden for moderne eller ny dans, eksisterer der med andre ord i øjeblikket ingen muligheder for fastansættelse. Som følge heraf befinder de sig i en situation, hvor de er henvist til at konkurrere indbyrdes om de midlertidige kontrakter. På trods af at der ikke er tale om fast arbejde i kontraktlig henseende, er det alligevel fast arbejde at være dansere. I konkurrencen på freelance markedet er det nemlig en forudsætning for den næste kontrakt, at der hver dag arbejdes med dansen. Dansere og arbejdsmarkedslovgivningen Den beskæftigelsessituation, der er skitseret her, og som vil blive dokumenteret i større detaljer om lidt, peger i retning af, at freelance danserne befinder sig i en klemme: For at gøre sig håb om at få jobs er det en forudsætning, at de træner og holder sig i gang mellem ansættelserne. Samtidig er det ulovligt at beskæftige sig med sit fag uden at skrive timer på dagpengekortet, selvom der er tale om ulønnet arbejde eller som her om vedligeholdelse af arbejdsevnen. Denne uoverensstemmelse mellem de professionelle fordringer og lovgivningen kan give anledning til næsten eksistentielle dilemmaer for den arbejdsløse, der hver måned underskriver dagpengekortet på tro og love. Med angivelse af det faktiske antal timer tilbragt med f.eks. træning og forberedelse til næste job - ville dagpengeudbetalingen blive tilsvarende reduceret. "Is freedom just another word... Er det for freelance danseren som for Janis Joplin s Bobby McGee, at 'freedom's just another word for nothing left to lose'? Eller er fastansættelser i kunst ensbetydende med kunstens død og friheden derfor en forudsætning? 49

6 Snarere end et enten - eller kan der argumenteres for et både - og. Der er for freelance danseren i positiv forstand frihed til at vælge, hvem hun vil arbejde sammen med, frihed til at søge jobs i hele verden og frihed til at vælge at fordybe sig i undersøgelse og refleksion over dansens virkemidler i en selvvalgt sammenhæng på tværs af kunstformerne. Som positivt valg giver freelancetilværelsen samtidig gode betingelser for realisering af sig selv som skabende subjekt. Belønningen for den, der har tilstrækkelig stamina, er udover en finslibning af den dansemæssige teknik en gradvis opbygning af sit eget varemærke, som forhåbentlig øger markedsværdien.... for nothing left to lose? Når der ikke er tale om valg men om tvang vender mønten. Og på bagsiden er først og fremmest friheden fra økonomisk stabilitet, fritstilling fra kunstfeltets institutionelt betingede ressourcer, uforudsigelighed i forhold til arbejdsbetingelser, fravær af sikkerhed i form af pensionsordning, løn under sygdom, barsel og lignende lønarbejdergoder. Freelance danseren har samtidig en meget løst defineret identitet i jobmæssig henseende. En danser eller koreograf uden arbejde kan opleve sig selv som usynlig, hvilket betyder, at den professionelle identitetsfølelse bliver endda mere skrøbelig og sårbarheden forstærkes. Jobsøgning i international konkurrence Et andet forhold, der er værd at bemærke er, at da det talte sprog sjældent er nogen barriere inden for dansen, konkurrerer danserne på et internationalt orienteret jobmarked, hvor der alle steder er rift om de betalte jobs. Udenlandske dansere møder gerne op, hvis der er audition i Danmark, og omvendt står det danske dansere ud frit for at rejse ud for at søge arbejde. De kunstneriske overvejelser vejer som regel tungest, når koreografen vælger sine dansere Professionel danser m/k Sandsynligheden for et professionelt liv med økonomisk usikkerhed, fysisk nedslidning og smerter forhindrer ikke, at unge mennesker vælger dansen som faglig og kunstnerisk levevej. Hvad er det, der motiverer dem? 50

7 Den norske sociolog Svein Bjørkås kalder dansen uden for institutionsteatrene for en stedløs kunst på stedløs scene', som hverken orienterer sig efter den "kanoniserede kunsttradition eller efter de lønsomhedsværdier, der dominerer de kulturindustrielle brancher, men er idealistisk og overskridelsesorienteret." (understregning KV) Det er en kunstproduktion, skriver han videre, "der får mening i kraft af sit erkendelsespotentiale og som fremstilles i en aura af inderlighed, der ligner kærlighedens. Og dens primære formål er at fuldbyrde sig selv." 47 Con amore kunst med andre ord. Selvfuldbyrdelsen er imidlertid kun en del af sandheden. For den, der igennem års investeringer af tid, penge, intellekt og egen krop udfordrer og finder udtryk for tilværelsen gennem dansen, stopper formålet ikke med den overskridelsesorienterede proces. Processen er blot et middel til afsøgning af dansens muligheder som et sprog, der først får mening, når det anvendes i dialog, som redskab for kommunikation. Omverdenens interesse er samtidig en forudsætning for, at arbejdet med det dansemæssige udtryk kan omsættes til et økonomisk levegrundlag. Præfabrikerede positioner Når en person bliver danser eller koreograf, træder vedkommende ind i en kulturelt konstrueret position. De værste fordomme om kvinder, der har dansen som levevej, kategoriserer som strippere eller exotic dancers, som de kalder sig i USA. I den anden yderlighed ses danserinden som den jomfruelige og tilsyneladende skrøbelige ballerina på sin piedestal. Begge positioner falder inden for en skabelon af arketypiske kvinderoller, som overlever med en særlig stamina inden for dansen. 48 Om mænd, der danser, kan man til gengæld hævde, at de alene ved deres valg af profession udfordrer gængse forestillinger om maskulinitet. 49 Når en person bliver danser eller koreograf, træder vedkommende også ind i en socialt præfabrikeret position 50, der til en vis grad er defineret af kunstfeltet selv og således er under konstant revision i takt med nye kunstneres indtræden Bjørkås, 1998, For en uddybning af emnet se bl.a. Adair, Se bl.a. Burt, Bourdieu her Bjørkås, 1998, Bjørkås: 1998, 32 51

8 Historisk set har der for de forskellige kunstprofessioner, herunder også dansen, eksisteret et kompetencemonopol, et tætmasket netværk af professionelle, der kontrollerede både rekruttering og kvalitetsbedømmelse og som var de eneste, der kunne tildele den status til feltets nytilkomne, som gør en kunstner til en kunstner. Dette var og er fortsat vilkårene ved Den Kongelige Ballet. Men hvem giver professionalitetstemplet til de dansere, der er uddannet og arbejder uden for Kongens Nytorv? Dansk Skuespillerforbund I den fagforeningsmæssige organisationsform er den kvantitative og kvalitative kontrol i nogen grad fjernet fra det kollegiale forum og i stedet overladt til fagforeningsregulativer. A-medlemsskab i Dansk Skuespillerforbund forudsætter enten kontraktlig dokumentation for, at man kan leve af sine ansættelser eller en anerkendt uddannelse, hvilket på danseområdet i mange år var ensbetydende med en uddannelse fra udlandet. B-medlemsskab gives til dansere uden en formel uddannelse, som kan dokumentere, at de har haft 3 måneders kontinuerlig ansættelse som danser. I særlige tilfælde afgør forbundets bestyrelse, om der er baggrund for dispensation fra de gældende regler. Selv om det med statsanerkendelsen af Skolen for Moderne Dans i Danmark må forventes, at rekrutteringskontrollen i stigende grad vil komme til at ligge i uddannelsessystemet, kan der også i fremtiden forventes en tilvækst til professionen af dansere, der enten har uddannet sig på private skoler eller ved skoler i udlandet. Dansens Hus Også i Dansens Hus er det et professionalitetskriterie, der lægges til grund for tildeling af medlemsskab. Husets tilbud om daglig træning, prøvefaciliteter og andre medlemsgoder er nemlig forbeholdt professionelle dansere. Optagelse sker ved opfyldelse af de formelle medlemsbetingelesr: enten en statsanerkendt professionel danseuddannelse på min. 3 år eller dokumenteret lønnet beskæftigelse som danser i min. 6 måneder. I tvivlsspørgsmål træffes afgørelsen ved en optagelsesprøve under overværelse af medlemmer af husets træningsudvalg d.v.s. kolleger. 52

9 4.0.4 K for koreograf Der er tale om ikke én men to kunstneriske positioner i dansefeltet. Den ene, danseren, betragtes som udøvende kunstner. Den anden, koreografen, betragtes som skabende kunster. Med hensyn til en tildeling af professionalitetsstempel til koreografer, er kriterierne imidlertid så vanskelige at konkretisere, at Dansk Skuespillerforbund overlader det til danserne selv at gøre opmærksom på, om de ønsker at optræde som koreograf i Skuespillerhåndbogen. Står der K ved siden af danserens navn i medlemslisten betyder det, at vedkommende er koreograf, eller evt. at vedkommende både er danser og koreograf. Udøvende og skabende kunstnere Som skabende kunstner er det traditionelt set koreografens rolle at skabe trin og bevægelser og koreografi. Det er samtidig koreografen, der står for dansens overordnede ide og med ansvar for, hvorledes de udøvende kunstnere (danserne) realiserer koreografien. Imidlertid finder ikke alle moderne dansere i dag, at de er dækket ind af begrebet udøvende kunstner. Udover den store gruppe udøvende dansere, der udfører og fortolker koreografernes ideer, trin og bevægelser, er der en voksende gruppe dansere, der i programmene sjældent krediteres, men ikke desto mindre går på scenen med eget bevægelsesmateriale, der er improviseret frem i prøvesalen. Koreografens funktion er i dette tilfælde i højere grad at arbejde kompositorisk med en sammenstilling af materiale, som danserne har været medskabere af. På et jobmarked, der er præget af freelance ansættelser og projektbevillinger, vil koreografen, der søger den første type danser, vælge den, der er i stand til hurtigt at fange trin og som kan gengive dem med præcision og overskud. Den koreograf, der søger den anden type danser, vil udse sig den, der også er i stand til at frembringe nyt og interessant bevægelsesmateriale gennem improvisation. Dansere på freelance markedet er i øjeblikket bedst stillet, hvis de på en og samme tid er alsidigt teknisk dygtige og selvstændigt kreative. Hvis de så i øvrigt lige har et speciale, de kan kaste oveni f. eks. af akrobatisk eller stemmemæssig karakter - en eller anden virtuositet, de kan brillere med, er det bare godt. 53

10 Sammensatte jobprofiler Skridtet fra at være danser til at være koreograf føles ikke så stort for den danser, der gennem 10 år selv har leveret en stor del af det bevægelsesmateriale, hun går på scenen med. Det forekommer da også ofte, at den samme person - i én sammenhæng optræder som danser, i en anden koreograf og i en tredje måske som underviser eller administrator Andre undersøgelser vedr. danseområdet Inden gennemgangen af det statistiske materiale, der er indhentet i hhv. Danserundersøgelse 2000 og Koreograf i Danmark 2000, skal der ses kort på andre undersøgelser vedr. danseområdet. Særlige udsnit af danseres vilkår er blevet undersøgt mere dybtgående både herhjemme og i udlandet. Nedenfor nævnes tre af disse undersøgelser, som vurderes at have særlig relevans for sammenhængen. Karriereskift Hvad dansere gør med sig selv, når de ophører med at danse, og hvordan de klarer de praktiske, økonomiske, fysiske og psykiske forandringer ved karriereskift blev i 1998 gjort til genstand for en undersøgelse, iværksat af DSF. De indsamlede data fra undersøgelsen vedr. karriereskift er tilgængelige via forbundet. Det er de færreste dansere, der bliver i faget hele livet. En dansers karriere som udøvende er oftest afgrænset tidsmæssigt til den periode på år, hvor kroppen forventes at kunne yde de præstationer, der gør, at man er en attraktiv arbejdskraft. Gennemsnitsalderen for et farvel til en aktiv danserkarriere for balletdansere ligger mellem 29 og 34 år. I denne genre anses 40 år som det absolutte skæringspunkt. Fortsætter man længere, sker det i karakterfaget. Inden for moderne dans anvendes dansere kun sjældent i karakterroller. Til gengæld starter karrieren ofte senere, og den fysiske nedslidning sætter sig tilsvarende senere igennem. På den baggrund er gennemsnitsalderen for dansere i de moderne genrer generelt højere end for klassisk uddannede dansere. 52 I forbindelse med indsamlingen af data ved hjælp af spørgeskemaer til hhv. dansere (Danseundersøgelse 2000) og koreografer (Koreografer i Danmark 2000) betyder dette, at nogle vil have udfyldt begge skemaer. 54

11 Dansemedicin Fysiske skader som følge af overbelastning, slid, ulykker o.s.v. er en risiko, dansere konstant lever med. På baggrund af alarmerende data fra en omfattende engelsk undersøgelse om danseres helbred og skadesfrekvens har der herhjemme været gjort flere forsøg på at indsamle data på området, uden at det dog er lykkedes at indhente et tilstrækkeligt fyldestgørende materiale. Dansere er kunstnere som er atleter. Og atleter som er kunstnere. Topatleter har i dag adgang til et udbud af videnskabelig og medicinsk støtte til forbedring af præstationen, der ikke er tilgængelig for flertallet af professionelle dansere. 53 Citatet stammer fra den engelske undersøgelse Fit to Dance?, der bygger på materiale fra 658 professionelle dansere og danseelever. Undersøgelsens resultater bekræfter, at dans er et erhverv med høj risiko for skader, som med kort varsel kan ødelægge karrieren. Lige såvel som i sportsverdenen er kravene til præstation i danseverdenen stadig stigende. Det gælder blandt andet krav til teknisk virtuositet, vægtkontrol, samt krav om stor spændvidde og omstillelighed med hensyn til dansemæssige genrer. Lange prøver, dårlige spisevaner og i mange tilfælde dårlige fysiske faciliteter omkring arbejdet er også hyppigt forekommende faktorer i den engelske danseverden, der kan underminere danseres helbred. Indtil det modsatte er bevist, må det formodes, at forholdene for danske danseres er sammenlignelige med deres engelske kollegers. Den engelske undersøgelse viser også, at 84% af de moderne dansere og 83% af balletdanserne havde været skadet indenfor de foregåe n - de 12 måneder. Blandt undersøgelsens øvrige resultater er en opgørelse over de forskellige typer af skader, som danserne typisk pådrager sig. Heraf fremgår det, at skader i lænd, knæ, ankler og fødder som de mest almindelige. Regningen for behandlinger af skader, pådraget i forbindelse med jobbet, betales for mere end 50% af de engelske danseres vedkommende af dem selv. Initiativgruppen for Dansemedicin afholdt i 1993 det første danske seminar om danseskader på Københavns Universitet. Tilslutningen 53 Brinson and Dick: 1996, 2 (oversættelse KV) 55

12 med 83 deltagende fra Den Kongelige Ballet, det moderne dansemiljø, professionelle behandlere og læger vidnede om en stor og bredt funderet interesse for emnet. Imidlertid har gruppen på grund af mangel på ressourcer ikke været i stand til at fortsætte arbejdet. Musicaldans Det tredje område indenfor dansen, der har været gjort til genstand for indsamling af data, er musicalområdet. Her iværksatte DSF i 1999 en undersøgelse med henblik på at afdække karriereforhold og uddannelsesbehov for hhv. sangere, dansere og skuespillere. Undersøgelsen dokumenterede et bredt uddannelsesbehov: skuespillere ønskede undervisning i sang og dans, dansere i sang og skuespil, og sangerne i dans og skuespil. Efter undersøgelsen er der blevet fremsat forslag til en 3-årig uddannelse til musicalkunstner under Statens Teaterskole. Forslaget afventer i øjeblikket Kulturministeriets behandling. 56

13 Hvis man fortæller herhjemme, at man er danser, så siger folk: Nå, er du klassisk balletdanser? og når man så siger nej, så kommer det bare: Nå, så du er stripper. 54 (Gigi Fredie Pedersen, 2000) 4.1 Danserundersøgelse 2000 Af en formodet totalpopulation på 398 dansere besvarede 221 eller 56% det udsendte spørgeskema. Spørgeskemaet er sammen med en dataanalyse vedlagt i bilag 1. Tallene er blevet renset for dansere, som har angivet, at de ikke længere danser, eller hvor svaret viser, at de i højere grad må betragtes som koreografer eller undervisere end som dansere. Tilbage er besvarelserne fra 161 dansere, fordelt på 41 mænd og 120 kvinder, der alle har været aktive i Deres svar udgør grundmaterialet i den efterfølgende diskussion af danseres uddannelses-, trænings- og beskæftigelsesmæssige forhold i Danmark. Kønsfordeling Den samme skæve kønsfordeling, der fremgik af medlemstallene for dansere i Dansk Skuespillerforbund, ses også af danserundersøgelsens data. Forholdet 1:3 kvinder indbyder til en diskussion om kønsroller og ligestilling og til overvejelser over kønnets konstruktion i dansen, som imidlertid falder uden for redegørelsens rammer. Alder Tabel 3: Danserne fordelt på alder: -24 år år år år år år 50- år % 33% 24% 16% 6% 6% 3% Aldersfordelingen viser, at gruppen af dansere under 25 år er forholdsvis lille (13%). Det fremgår også, at flertallet (57%) af danserne er 54 Gigi Fredie Pedersen i interview i ungdomsbladet Chili. Danmark nr. 1, januar 2000, 15. årgang 57

14 mellem 25 og 35 år. Den næststørste gruppe på knap 25% er mellem 35 og 45 år. Ved 40 år er der et markant fald i antallet af dansere. Forældrestatus Mindre end 1/4 af danserne i undersøgelsen har børn. Nationalitet Af de 161 dansere, der indgår i danserundersøgelsens datamateriale, har 30% en anden nationalitet end dansk. Geografisk spredning Hele 83% af de dansere, der indgik i undersøgelsen bor på Sjælland, kun 13% i Jylland og 1% på Fyn. De resterende 3% eller i alt 4 dansere har p.t. bopæl i udlandet Uddannelse Med hensyn til skolegang oplyser lidt over 50%, at de har fuldført enten Studentereksamen eller HF, mens lidt over 25% angiver enten realeksamen eller 7., 9. eller 10 klasse som deres afgangstrin fra folkeskolen. Mange har påbegyndt og en del har færdiggjort videregående uddannelser f.eks. fra universitetet og Højere Handelsuddannelser. Med hensyn til valg af fagområder ser det ud til, at kropslige uddannelser har høj prioritet f.eks. fysioterapi, idrætsfaglige og terapeutiske uddannelser. I undersøgelsen vedr. danseres karriereskifte bekræftes tendensen med hensyn til hvilke fag, der dominerer i danseres valg af ny profession. Dansemæssig uddannelse Med hensyn til den dansemæssige uddannelse er 10% af de aktive dansere, der er repræsenteret i svarmaterialet, uddannet på Skolen for Moderne Dans. En tilsvarende andel er uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole. I restgruppen er der næsten lige så mange forskelligt sammenstykkede uddannelsesforløb, som der er dansere. Hele 42% har været under uddannelse i udlandet evt. i kombination med kurser og undervisning på private danseskoler herhjemme. En del af forklaringen kan være det store antal af dansere med en anden nationalitet. England, Holland, USA og Sverige dominerer med hensyn til, hvor danserne har fået deres uddannelse. 58

15 Men også Frankrig, Tyskland, Japan, Sydamerika og Rusland optræder på listen. Flest dansere er dog uddannet i andre europæiske lande. Hele 19% betegner sig som autodidakte. Denne andel, som for ganske få år siden formodentlig var endnu større, må forventes at være faldende i takt med, at antallet af færdiguddannede dansere fra Skolen for Moderne Dans stiger. På spørgsmålet om den dansemæssige uddannelses varighed oplyser et flertal, at den har varet mellem 3 og 5 år. En del anfører imidlertid både seks, syv, otte og 10 år. Andre 10% udtrykker med angivelse af, at deres uddannelse har varet mellem 11 og 30 år, at de mener, der er tale om livslang uddannelse i danserfaget. Kurser, efter- og videreuddannelse Kursus- og efteruddannelsestilbud bruges da også flittigt. Kursustilbuddene til dansere udbydes bl.a. igennem Dansens Hus efteruddannelsesprogram Dans i Dialog, Danseværket i Århus og Dansk Skuespillerforbund. Tilbuddene benyttes i perioder mellem jobs. Det opleves som kritisk for dansere at komme ud af form. Derfor frekventerer dansere ofte også kurser i sommerferien, hvor der flere steder er tradition for internationale sommerseminarer både i København og i udlandet. 55 Tilbuddene er fortrinsvis indrettet med m.h.p. inspiration. Imidlertid er der også en del, der forbereder sig inden for andre fagområder mens de stadig er aktive dansere. Datamaterialet fra undersøgelsen om karriereskift viser, at en del af de dansere, der i 1998 gik gang med en uddannelse uden for deres fag, i realiteten forbereder et karriereskift. Blandt de årsager, der angives som baggrund for at ville skifte fag, nævnes alder, skader, fysisk nedslidning, ønske om et erhverv med større økonomisk sikkerhed, bedre psykisk arbejdsklima og ønske om et familieliv. Afsluttende bemærkning vedr. danseres uddannelsesmæssige baggrund Det billede, der tegner sig af dansernes uddannelsesmæssige baggrund, viser, at der er mange forskellige veje, der fører til dansen. Med hensyn til dansemæssig uddannelse er Den Kongelige Ballet, hvis dansere er begyndt deres uddannelse allerede inden, de er 10 år 55 Tanzwoche i Wien o.a. 59

16 gamle, noget ganske særligt. For det øvrige danseområde træffes beslutningen sjældent i så ung en alder. Uanset hvilken alder, man har når man vælger dansen som professionel levevej, er der tale om et meget forpligtende og aktivt valg, der for de fleste skal gentages flere gange i løbet af livet f.eks. ved arbejdsløshed, skader eller ved børnefødsler. Enhver afbrydelse forudsætter ligesom for topidrætsudøvere en genoptræning for at vende tilbage på det samme niveau. Mulighederne for efter- og videreuddannelse inden for faget fungerer som støtte til at fastholde og forlænge danseres aktive karriere. Uanset mængden af kursustilbud gælder det imidlertid, at der skal udvises en høj grad af initiativ, selvdisciplin, villighed til geografisk mobilitet og overhovedet en betydelig egenindsats for at opnå og vedligeholde en uddannelse i professionen Træning Tabel 4: Dansernes træning fordelt på genre* genre klassisk ballet moderne dans jazz/musical andet antal % * mulighed for mere end et svar 70% af danserne identificerede sig udelukkende med én genre, mens 25% havde sat X i to rubrikker. Kun ni personer, de sidste 5%, angav med tre eller flere X er, at de bredte sig ud over mere end to genrer. Genremæssigt er den moderne dans stærkere repræsenteret i svarmaterialet end nogen af de andre kategorier. Det kan samtidig konstateres, at kun 30% føler sig i stand til at foretage cross-over mellem flere genrer, f.eks. klassisk og moderne eller moderne og show/musical dans. Forholdet mellem genre og beskæftigelse uddybes senere i afsnit om beskæftigelse. Under rubrikken andet blev der føjet andre og især mere præcise genrebetegnelser til. For eksempel betegnelsen fysisk teater, der blev fostret i en epoke af dansens udvikling omkring uddannelsesinstitutionerne i London i 1980 erne, mens genrebetegnelsen ny dans med størst konsekvens er blevet brugt af skolerne i Holland (School for New Dance Development i Amsterdam, Arnhem og Frankfurt) igennem de sidste

17 år. Andre betegnelser refererer til specifikke dansemæssige teknikker f.eks. release og kontaktimprovisation eller er bredere stilistisk refererende som f.eks. butoh og performance. Hvor træner danserne og hvor ofte? De fastansatte dansere træner for nogles vedkommende i det kompagni, de er ansat i. For andre gælder det som for freelancedanserne, at træningen finder sted i Dansens Hus morgenklasser. Mere end halvdelen af danserne oplyser, at de selv tilrettelægger deres træning enten som eneste træning eller som supplement til de daglige klasser. Som eksempler på selvtilrettelagt træning nævnes yoga i private institutter eller mere styrkepræget træning i fitnesscentre. I den individuelt tilrettelagte træning skabes mulighed for en kontinuitet, som de korte intervaller mellem udskiftningen af pædagoger i Dansens Hus ikke tilgodeser. Bortset fra 10 dansere svarede alle på spørgsmål om hvor ofte de træner. Der kan konstateres store udsving i dansernes træningsfrekvens fra de mange, der træner 5 gange eller mere om ugen til de dansere, der udelukkende træner, når de er i job. Tabel 5: Dansernes træningsfrekvens gange/uge 5 el. mere 2-4 under 2 kun i job antal % Beskæftigelse Danserundersøgelsen stillede spørgsmål vedr. ansættelsesforhold og beskæftigelse i indtægtsåret Tabel 6: Hvor var danserne ansat i 1999? (flerexx) Arbejdssted Antal % Dansekompagni Forestillingsprojekt Teater Film TV Revy 6 4 Andet Ansat i udlandet

18 I forbindelse med de 14%, der i indkomståret 1999 var ansat ved film skal det til det forholdsvis høje tal bemærkes, at Zentropa ansatte et større antal dansere på produktionen af Dancer in the Dark. Under andet nævnes egne solo-optrædener, performance, modeshows og reklamer. Godt halvdelen angiver kun én kategori, resten har medvirket som danser i mindst to af de nævnte ansættelseskategorier. 23% af danserne var i 1999 beskæftiget i udlandet. Der er i den forbindelse ikke skelnet mellem turné med dansk arbejdsgiver og ansættelse hos en lokal arbejdsgiver. Det er heller ikke undersøgt, hvor mange af de, der har haft beskæftigelse i udlandet er af dansk nationalitet. Af en specificeret liste fremgår det, at af de, der har været ude, var de fleste i andre europæiske nationer, en håndfuld var i USA og lidt færre i hhv. Norden og Afrika. Herudover optræder både Tyrkiet, Israel, Korea og Australien på listen. Kontraktlig tilknytning til ét kompagni eller freelance? Forholdet mellem dansere, der betragter sig som fast knyttet til et kompagni, og dansere, der betragter sig som freelancere er 2:3. Tallet er interessant og det skal bemærkes at fast tilknyttet ikke er det samme som fastansat. Kun 19% af de dansere, der indgår i Danseundersøgelsens materiale, og som angav fast tilknytning til et kompagni, havde rent faktisk ansættelse som danser i over 26 uger i En del af forklaringen på, at så mange alligevel har angivet et tilhørsforhold, at der er tale om en subjektiv socialitet, at danserne føler føler sig forbundet med et bestemt kompagni eller en bestemt koreograf på trods af de løse arbejdsvilkår, og at de står til rådighed for andre koreografer. Den genremæssige fordeling af dansere med fast tilknytning til ét kompagni og mere end 26 ugers arbejde på et år viser, at størstedelen beskriver sig ved klassisk ballet, en del af dem ved en kombination af klassisk ballet og moderne dans. Kun nogle ganske få beskriver sig ved jazz/musical dans eller en anden genrebetegnelse. 62

19 Tabel 7: Dansere med mere end 26 ugers arbejde pr. år fordelt på genre*: klassisk ballet moderne dans jazz/musical andet % 24% 5% 5% * mulighed for mere end et svar Fordelt på nationalitet fremgår det, at blandt de i alt 30 dansere i svarmaterialet, der har fast tilknytning til et kompagni og mere end 26 ugers arbejde om året, har hele 86% anden nationalitet end dansk. De kommer fra bl.a. England, USA, Frankrig, de nordiske lande, Rusland og det tidligere Østeuropa. Konkluderende om danseres beskæftigelse Den gruppe dansere, der er repræsenteret i undersøgelsen, består i overvejende grad af freelancere, hvis arbejdsforhold er præget af projektansættelser, ofte med store huller imellem lønnet beskæftigelse. De forholdsvis få længerevarende kontrakter er fortrinsvis besat af dansere med baggrund i klassisk og moderne ballet. Det kan samtidig konstateres, at hverken teaterområdet i bred forstand eller TV, revy og reklamer i 1999 beskæftigede dansere i nævneværdig grad. Endelig skal det bemærkes, at dansen er et arbejdsfelt, hvor jobbene søges i international konkurrence. Dette skærper kravene til dansernes dygtighed og medvirker til at forklare, at der er så mange dansere i Danmark med en anden nationalitet end dansk Økonomiske forhold Lønuger Som de eneste dansere i landet er de kongelige balletdansere fuldt beskæftigede med 52 lønuger på årsplan. For danserne hos i Holstebro gælder det i sæsonen 1999/2000, at de har 48 lønuger pr. år. Som tredje kompagni på listen over de ensembler, der har dansere ansat i over 26 uger om året er Nyt Dansk Danseteater, der til gengæld er det eneste kompagni, der fortrinsvis beskæftiger moderne dansere. Alt i alt var over 60% af de dansere, der indgik i Danseru n - dersøge l se 2000, ansat i mindre end 26 uger pr. år. 63

20 Der er i følge Dansk Skuespillerforbund ikke de store udsving i lønningerne og kun i de faste stillinger på Det Kongelige Teater honoreres anciennitet. Projektkulturen er ofte kendetegnet ved ligeløn, der befinder sig på et af overenskomstens lavere løntrin. Det kan på den baggrund forekomme, at en nyuddannet danser oppebærer samme løn som en garvet danser med 5-10 års professionel erfaring. For at holde sig i gang og i nogle tilfælde for overhovedet at få en kontrakt er det ikke usædvanligt, at dansere arbejder gratis, d.v.s. arbejder mere og i længere tid, end der betales løn for. Det er vigtigt i denne forbindelse at understrege, at savnet af en anstændig økonomisk kompensation for professionelt arbejde i længden er undergravende for selvrespekten og den professionelle identitetsfølelse. Hele 43% af danserne angiver i forbindelse med Danserunde r - søge l se 2000, at de i 1999 har været beskæftiget som danser uden løn. Lønnen Tabel 8: Indtægt som danser i 1999 (i 1000 kr.) -20 kr kr kr kr kr kr % 22% 17% 16% 15% 5% Vedr. årsindtægten ved dans i 1999 svinger indtjeningen fra 0 kr. til kr. Det antal, der har tjent under kr., svarer til 64% af danser-undersøgelsens samlede svarmateriale. Der er med andre ord et betydeligt antal freelance dansere, der må formodes at have supplerende arbejde i andre jobs og/eller overførselsin d komster fra det offentlige. Dansens tusindkunstnere Ca. 66% af danserne oplyser, at de foruden jobs som dansere har haft anden beskæftigelse inden for danseområdet. Den største gruppe var beskæftiget som undervisere og/eller som koreografer. En mindre gruppe var beskæftiget inden for dans i administrative funktioner. Et par stykker har været ansat som kunstnerisk leder og som koreografassistent. 64

21 Levegrundlag mellem jobs På spørgsmålet om, hvad danserne lever af, når de ikke er i job, henviser flertallet (57%) til dagpenge fra A-kasse evt. kombineret med andet erhvervsarbejde. En lille gruppe på 4% angiver at være henvist til bistand s - hjælp som levegrundlag, når de ikke er i arbejde inden for deres fag. Konkluderende bemærkninger om danseres økonomiske forhold Det generelle indtryk af dansernes økonomiske forhold er, at der eksisterer en høj grad af arbejdsløshed kombineret med lav løn. Der er et udtalt misforhold mellem udbuddet af dansere i Danmark og mulighederne for betalte dansejobs. Dette misforhold gør sig især gældende for dansere, der definerer sig inden for de moderne genrer. Over halvdelen af alle danserne i undersøgelsen havde mindre end et halvt års lønnet arbejde i På grund af den skarpe konkurrence om de betalte jobs forekommer det ofte, at dansere arbejder mere, end de faktisk får løn for. Freelance dansere er for de flestes vedkommende henvist til supplerende ydelser fra det offentlige, fortrinsvis udbetalt i form af arbejdsløshedsdagpenge. Ud fra det begrænsede omfang af lønnet arbejde på danseområdet, sammenholdt med de aktuelle arbejdsmarkedsregler for udbetaling af dagpenge, må det konkluderes, at dansere er en meget udsat gruppe med hensyn til deres tilknytning til arbejdsmarkedet. For mange dansere bliver det en del af en overlevelsesstrategi at kunne operere under mange forskellige kasketter. Nødvendigheden af at sprede energien frem for at kunne fokusere på at danse påvirker det professionelle niveau hos danserne i Danmark, ligesom den professionelle integritet påvirkes af den vedvarende mangel på anerkendelse af dansen. Dansere opnår rutine, selvsikkerhed og bliver bedre dansere af at danse, ikke at af være i aktivering som kontorhjælp eller af at stå i bagerfo r retning. 65

22 Udbuddet af danseforestillinger har været overvældende stort i den forløbne sæson. Glædeligvis har der været mange kvalitetsværker både inden for solo- og ensembledansen. Men når koreograferne dukker frem i hobetal, vokser også problemerne med fordeling af tilskudskronerne. 56 (Vibeke Wern, 2000) 4.2 Koreografer i Danmark 2000 Den sproglige oprindelse af koreograf er det græske choreia for bevægelse og franske graphie for skrift. Koreografen er med andre ord den, der skriver bevægelsen. At skrive forstås almindeligvis som en symbolsk repræsentation i to dimensioner, og koreografen er i forlængelse heraf, den der nedtegner dansen. Da det imidlertid er dansens og bevægelsens natur at udfolde sig i tre dimensioner, forstås koreografen her, som den, der skriver bevægelsen i rum. Historisk set har koreografen haft en privilegeret rolle. I danseformer, der bygger på stærke traditioner f.eks. den klassiske ballet, er det forbeholdt de få udvalgte at være nyskabende. I modsætning hertil har kreativitet, innovation og personligt udtryk, som det blev fremhævet i kapitlets indledning, en meget mere central betydning i de forskellige moderne danseformer. Spørgeskemaundersøgelsen Af en formodet totalpopulation på 80 koreografer 57 returnerede 55 det fyldte spørgeskema. Dette tal er yderligere blevet reduceret, idet besvarelser, hvoraf det fremgik, at der ikke var nogen aktivitet i 1999, blev pillet fra. Herefter er udgangspunktet for en behandling af undersøgelsens resultater i alt 39 besvarelser. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 2. Køn Kønsfordelingen blandt dansere fordelte sig med 1 mand for hver 3 kvinder. Blandt koreografer er kønsfordelingen, som det vil fremgå af tabellen på næste side, tættere på 1:2, og altså mindre skæv. Én af forklaringerne på, at mændene er bedre repræsenteret blandt koreograferne end blandt danser- 56 Indledning til artikel om den danske dansesæson Teater i Danmark, ITI 1999/ Alene i Dansk Skuespillerforbunds medlemsliste (2000/2001), er der 80 dansere, der står opført med et K for koreograf ved siden af deres navn 66

23 ne kan være, at køn og social status spiller sammen. Der er forbundet større prestige med at være koreograf end med at være danser, er det muligt, at der af den grund er en støre repræsentation af mænd blandt koreograferne? Til Skuespillerforbundets medlemsfortegnelse over dansere har 47% af de mandlige dansere og 36% af kvinderne angivet med K, at de også er koreografer. 58 Tabel 9: Koreografernes fordeling på køn mænd kvinder i alt * 29% 71% 100% * Én havde besvaret blankt Alder Tabel 10: Koreografer fordelt på alder -24 år år år år år år 50- år % 8% 8% 41% 20% 13% 8% Gennemsnitsalderen er højere for koreografer end for dansere. Hvor 70% af danserne var under 35, er der blandt koreograferne kun 18% under 35 år. De fleste (61%) er mellem 35 og 45 år gamle. Af undersøgelsens materiale fremgår det samtidig, at over 20% af koreograferne er mere end 45 år gamle. Geografisk spredning Af det samlede tal på 39 koreografer bor 87% på Sjælland (i København). De resterende 10% bor i Jylland (Århus) og 3% (= 1 koreograf) på Fyn (Odense). Nationalitet Med hensyn til nationalitet er koreografgruppen sammensat af 33 danskere (85%), 1 amerikaner (2.5%) og 1 fra Argentina (2.5%), 2 briter (5%), en svensker og en svensk/ dansker (5%). Det skal her bemærkes, at den store repræsentation af udenlandske statsborgere, der kunne konstateres blandt danserne ikke ses blandt koreograferne. 58 Dansk Skuerspillerforbund. Medlemslisten 2000/01 67

24 4.2.1 Baggrund Den mest almindelige vej til at blive koreograf er via en aktiv karriere som danser. En tredjedel af koreograferne er fortsat aktive som dansere. Tabel 11: Har været eller er danser? antal % er danser har været danser ingen af delene 1 3 Koreografuddannelse? Det er et fåtal af koreograferne, der har gennemgået en egentlig koreografuddannelse (8%). Langt mere almindeligt er det, at den koreografiske kunnen er tilegnet via praksis og erfaringer (87%). Man kaster sig med andre ord ud i det, lærer af andre koreografer, af egne fejl, og med tiden udvikles i lykkeligste fald et personligt bevægelsessprog, ligesom grebet om struktur og komposition modnes. Forståelse af de koreografiske grundbegreber kan imidlertid også læres i forbindelse med en uddannelse. 30% af koreograferne har haft koreografiundervisning i tilvalg til en danseruddannelse eller har opsøgt anden undervisning med mulighed for at afprøve og udvikle koreografiske redskaber. På Skolen for Moderne Dans i Danmark tilbydes koreografi p.t. som liniefag, og der arbejdes på at give mulighed for at specialisere sig i koreografi igennem hele uddannelsen. I efteruddannelsesprogrammet Dans i Dialogs programmer udbydes der jævnligt kurser med forskellige tilgange til det koreografiske håndværk Aktiviteter Spørgsmålene vedrørende aktiviteter omhandler dels typen og dels omfanget af beskæftigelse som koreograf. Genre Koreograferne blev bedt om at sætte kryds ved en eller flere genrebetegnelser, som de følte var beskrivende for deres arbejde. 68

25 Tabel 12: Koreografer fordelt på genre* danseteater abstrakt dans revy / musical performance andet % 49% 15% 60% 33% * Mulighed for mere end et x Af svarene fremgår det, at et flertal følte sig dækket ind af hhv. danseteater og performance, mens lidt færre beskrev deres arbejde som abstrakt dans og kun ganske få betragtede deres arbejdsfelt som værende inden for revy og musicals. Under de uddybende præciseringer i rubrikken andet angav fem af koreograferne, at de beskæftiger sig med teaterkoreografi. To betegnede deres arbejde som hhv. performance art og blanding af dans og performance. Endelig er der angivet andre og endnu mere præcise betegnelser som f.eks. rituelt danseteater og bevægelige stemningsbilleder/sansebilleder Stabilitet i ansættelsen Tabel 13: Koreografernes fordeling på hhv. freelance eller fast tilknytning et enkelt kompagni* Knyttet til enkelt kompagni * Mulighed for mere end ét x Freelance % 82% En forklaring på, at en del koreografer har sat kryds både som tilknyttet et enkelt kompagni og som freelance kan være, at de arbejder i egne forestillingsprojekter med støtte som enkeltprojekter. Da der imidlertid ikke er tale om nogen form for fastansættelse endsige løn over længere tid, står de til rådighed for arbejdsmarkedet som freelance koreografer i den resterende tid. Tabel 14: Er det koregrafiske arbejde fundet sted på eget initiativ eller som bestillingsarbejde* Eget initiativ * Mulighed for mere end et x Bestillingsarbejde % 67% Der er en nogenlunde ligelig fordeling af svar på de to kategorier. Et eksempel på at koreograf, selv har taget initiativet, kan være at 69

26 vedkommende selv har ansøgt om og modtaget støtte til et forestillingsprojekt. Bestillingsarbejder sker fortrinsvis i forbindelse med teaterproduktioner, hvor koreografen ansættes til at skabe koreografi og arrangementer i en sammenhæng, der er givet på forhånd. Det kan også forekomme, at et kompagni bestiller et værk fra en gæstekoreograf, eller bestiller et program sammensat af 2 eller 3 koreografers værker. Arbejdsmængde Koreografi er hovedbeskæftigelse for 59% af svarpersonerne. Tabel 15: Antal forestillinger som koreograf i % 26% 28% 10% 5% 10% 10% 3% 3% 3% De fleste koreografer (64%) har været beskæftiget ved mellem én og tre forestillinger i Sammenlagt 25% har været beskæftiget ved mellem fire og seks forestillinger. 9% har haft ekstra travlt med 7 og 10 danseproduktioner. Arbejde uden for Danmark 9 ud af de 39 koreografer angiver, at de i 1999 har haft arbejde udenfor Danmark. Her nævnes Johannesburg i Sydafrika i forbindelse med festival, Accra i Ghana, performanceprojekter i Holland og Norge. Korea nævnes i forbindelse med koreografisk research. Endelig nævnes Sverige, Tyskland og Ungarn. Frivilligt arbejde for dansen? Mange af koreograferne svarer positivt på, at de aktivt medvirker til at tage ansvar for en kulturpolitisk anerkendelse af dansen. Udover at gøre det gennem deres koreografiske arbejde, gør de det også ved at engagere sig i fagpolitiske udvalg, i organisationer og netværk f.eks. De frie Koreografer og 3DK (De danske Dansekompagnier), ved ulønnet bestyrelses og udvalgsarbejde i dansemiljøet, og ved opsøgende arbejde med hensyn til nye publikumsgrupper. 70

27 Enkelte koreografer engagerer sig i de åbne politiske debatter med indlæg og artikler, andre holder foredrag eller skriver breve til Kulturministeriet. Endelig er der en del, der tager ansvar ved at tale dansens sag i andre faglige og politiske miljøer, f.eks. Børneteatersammenslutningen og i forbindelse med andet kommunal- og amtspolitisk arbejde Dansere og prøveforløb Af tabellen fremgår det, at det langt fra er det kun få af koreograferne vælger danserne ved åbne auditions. Tabel 16: Hvordan rekrutterer koreografen sine dansere? Audition Håndplukket Andet % 60% 16% Af de uddybende besvarelser fremgår det, at nogle koreografer blander fremgangsmåderne, og både benytter audition og håndplukning. Eller også vælger de dansere, de tidligere har haft glæde af at samarbejde med. Hvor der er tale om bestillingsarbejder, er danserne som regel givet på forhånd. Endelig er der et par af koreograferne, der fortrinsvis laver solo er for sig selv, og hvor spørgsmålet derfor ikke er aktuelt. Prøvefaciliteter På spørgsmålet om, hvor koreograferne har afholdt deres prøver, svarede 52%, at de havde benyttet prøvelokaler i Dansens Hus evt. i en kombinationsløsning med andre lokaler. Kompagnierne MBT Danseteater og Nyt Dansk Danseteater har egne prøvefaciliteter. Blandt de øvrige besvarelser nævnes flg. prøvefaciliteter: prøvesale på teatre (Det Danske Teater, Folketeatret og Ålborg Teater), lokaler på forskellige uddannelsesinstitutioner, herunder Arkitektskolen og Statens Teaterskole, Medborgerhuse, Dansk Skuespillerforbunds Hus, Technohuset i Odense, skolegymnastiksale, Ørkenfortet, balletstudier og Nyt Dansk Danseteater. Som kommentar til prøvefaciliteterne melder koreograferne overvejende positivt ud, idet betydningen af at have adgang til gode lokaler med ordentlig lyd og et godt gulv og helst af en størrelse, der tåler sam- 71