Chefmøde Onsdag den 4. marts 2009 kl Punkt 01 - Dagsorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Chefmøde Onsdag den 4. marts 2009 kl. 9.30-15.30 Punkt 01 - Dagsorden"

Transkript

1 Chefmøde Onsdag den 4. marts 2009 kl Punkt 01 - Dagsorden Danmarks Miljøundersøgelser Forsknings-, Overvågningsog Rådgivningssekretariatet Dagsorden 1) Godkendelse af dagsorden J.nr.: Ref.: KIB 26. februar ) Strategiopfølgning: Økonomi. Oplæg v. afdelingerne Fortroligt bilag 3) Meddelelser a) Opfølgning fra tidligere chefmøder. Bilag v. FORS/KIB b) Skriftlige meddelelser. Bilag v. FORS/KIB i) Nye faciliteter med on-line-adgang til kalender- og mailsystemet fra DMU s high-end-mobiltelefoner ii) Højere hastighed på DMU s professionelle ADSL-forbindelser fra TDC iii) Møde med DHI c) Gensidig orientering om Succeshistorier 4) Personale a) Decentral løn og MSK-tillæg. Orientering v. LHB 5) Økonomi og Q4-rapportering a) Årsregnskab og rapportering 2008, herunder DMU s samlede årsresultat (eftersendes mandag), Afdelingsregnskaber for 2008 og Årsrapportering til MIM. Bilag v. SEK/MASH og FORS/HC+KIB b) Q4 NOVANA. Bilag v. FORS/LMS c) Q4 IT/Dataprojekt. Bilag v. FORS/LMS d) Q4 Rapportpipeline. Bilag v. SEK/SSJ 6) Evaluering af FP7 s 1. og 2. call. Bilag v. FORS/ASH 7) DG Environment. Bilag v. FORS/ASH 8) DMU s bidrag til evaluering af universitetsområdet. Bilag v. FORS/ASH+LOW - Eftersendes 9) Grøn vækst. Bilag v. FORS/PNJ 10) Projektdatabasen på DMU s hjemmeside. Bilag v. FORS/KIB 11) Rutineovervågningsopgaver. Orientering v. FORS/TMI 12) Evt. 1/1 G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\2009\03_Marts\Klar\Pkt_01_dagsorden.doc

2

3 Chefmøde Onsdag den 4. marts 2009 Punkt 02 Strategiopfølgning: Økonomi, Afdelingsoplæg Danmarks Miljøundersøgelser Forsknings-, Overvågningsog Rådgivningssekretariatet J.nr.: Ref.: KIB 26. februar 2009 Som opfølgning på oplægget Refleksioner over den økonomiske og faglige udvikling i DMU ved SEK/FORS på chefmødet d 3/ har hver af afdelingerne udarbejdet et oplæg om de økonomiske og faglige fremtidsudsigter set ud fra egen afdeling. Afdelingernes oplæg er vedlagt som fortroligt bilag. Indstilling: Det indstilles, at hver afdeling på chefmødet fremlægger afdelingens oplæg og at chefgruppen efterfølgende drøfter og sammenholder oplæggene. 1/1G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\2009\03_Marts\Klar\Pkt_02_Forklæde_Strategiopfølgning_Økonomi_Afdelingsoplæg.doc

4

5 Bilag til punkt 3 a ved chefmødet onsdag den 4. marts 2009 Chefmøde Onsdag den 4. marts 2009 Punkt 3 a - Opfølgning fra tidligere chefmøder Bilag Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Forsknings-, Overvågningsog Rådgivningssekretariatet J.nr.: Ref.: kib/fors 19. februar 2009 Opfølgningsliste fra chefmøder Fra Chefmødet den 3. februar 2009 Ad pkt. 3. Meddelelser 3.a) Opfølgning fra tidligere chefmøder Åbent hus for specialestuderende i DMU-Roskilde gentages d. 16. april 2009, jf. Afdelingerne skal være opmærksomme på at deres sider med specialetilbud er opdaterede. Ansvarlig afd./person og evt. deadline JCP/SEK JCP har endnu ikke modtaget svar på hvorvidt DMU kan deltage i et "praktik-dating"- arrangement i Århus den 1. april. JCP informerer når der er nyt vedr. dette. [AU har afvist at DMU deltager i arrangementet, da de mener at DMU s formål med deltagelsen falder udenfor arrangementets rammer. JCP har i stedet pr. mail d. 6/ forespurgt Jyllandsafdelingerne om de ønsker et Åbenhus-arrangement som i Roskilde, men har p.t. kun modtaget svar fra TERI] Ad pkt. 6. Ph.d.-skole LOW præsenterede et oplæg vedr. fordele og ulemper ved, at DMU opretter en ph.d.-skole, samt en vurdering af økonomien for en sådan. Der var enighed i chefgruppen om, at der, før man kan tage en endelig beslutning omkring oprettelsen af en ph.d.-skole på DMU, bør 1) foreligge en mere sikker finansieringsmodel og 2) udarbejdes et udkast til ph.d.-skolens strategi, koncept og indhold for hermed at få afdækket behov/konsekvenser (internt og eksternt). Der bør herunder også tages stilling til ph.d.-skolens samarbejde på tværs af universiteter. Ad. 1) HS afklarer, om midler til ph.d.-studerende også fremover fastsættes på baggrund af fakultetets/enhedens omsætning. Derudover afklarer HS om det er muligt at indgå en aftale med NAT om samfinansiering som er lig aftalen med SUN. Ad pkt. 8. Kommende calls Forskellige initiativer ift. kommende calls/ansøgningssamarbejde under FP/ s Environment-program blev drøftet: Jyllandsafdelingerne HS/DIR 1/2G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\2009\03_Marts\Klar\Pkt_03_a_Opfoelgning_chefmøde_marts_09.doc

6 Bilag til pkt. 3a BRI og LMO vil undersøge om de gennem deres involvering i FNU kan være med til at påvirke temaer i Environment-programmet. HHJ har drøftelser med DJF om samarbejde (HHJ holder KNI orienteret). HS har drøftet muligheden for samarbejde omkring energi/miljøteknologi mellem DMU og DTU med Jørgen Kjems. BRI foreslog desuden samarbejde på tværs af DMU omkring integreret forvaltning. FORS udarbejder et chefmøde-oplæg med forslag til oplagte samarbejdsområder. Det blev desuden besluttet at FORS systematiserer indsamlingen af information om DMU-ansøgninger så den udover FP7/EU-ansøgninger også dækker større nationale ansøgningsrunder. BRI+LMO FORS FORS/ASH 2/2

7 Bilag til punkt 3 b ved chefmødet onsdag den 4. marts 2009 Danmarks Miljøundersøgelser Direktionen/sekretariatet/chefkredsen har skriftlige meddelelser vedrørende: Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Ref.: kib 19. februar 2009 i) Nye faciliteter med on-line-adgang til mail- og kalendersystemet fra DMU s high-end-mobiltelefoner... 2 ii) Højere hastighed på DMU s professionelle ADSLforbindelser fra TDC... 3 iii) Møde med direktør Karsten Havnø og afdelingsleder Jørgen Erik Larsen, DHI, /4G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\2009\03_Marts\Klar\Pkt_03_b Skriftlige meddelelser_marts.doc

8 Bilag til punkt 3 b ved chefmødet onsdag den 4. marts 2009 i) Nye faciliteter med on-line-adgang til mail- og kalendersystemet fra DMU s high-end-mobiltelefoner DMU s standard-mobiltelefoner i den høje ende er af fabrikatet HTC eller Qtek, og disse er udstyret med operativsystemet Windows Mobile (en nedgraderet udgave af Windows). IT-afdelingen åbner fra midten af april måned 2009 for nye faciliteter i form af en såkaldt Secure Mobil-løsning, som via det mobile netværk kan give medarbejdere med disse high-end-telefoner mulighed for online-adgang til DMU s mail- og kalendersystem. Når man er ude af huset vil man således direkte på mobiltelefonen kunne modtage og læse indkommende mails, besvare mails, slå op i kalendersystemet, indlægge nye mødeaftaler i kalenderen osv. De nye faciliteter er både nemme og sikre at bruge overalt, men ved anvendelse i udlandet skal man dog være meget opmærksom på de ekstremt høje roaming-afgifter, som teleselskaberne opkræver for datatrafik. Sikkerhedsmæssigt er Secure Mobil-løsningen baseret på at tilmeldte mobiltelefoner får tilknyttet en fast IP-adresse og kører på et lukket net hos TDC Mobil, hvorfra data føres via en adgangsbeskyttet port til DMU s netværk. Sikkerheden er høj, idet de tilmeldte mobiltelefoner får installeret et virusskjold, samtidig med at al datatrafik er 3G-/GPRSkrypteret, således at aflytning i praksis ikke er mulig. DMU s abonnementsafgift til TDC for den samlede løsning uafhængigt af antallet brugere tilknyttet løsningen - udgør kr pr. år. Oprettelse af en bruger på løsningen koster et engangsbeløb på 30 kr. Der er ingen løbende abonnementsafgift pr. bruger, men der betales naturligvis for datatrafikken efter forbrug. Det anbefales, at det er forskningscheferne, der efter konkret vurdering giver tilladelse til at medarbejdere med DMU s high-end-standardmobiltelefoner tilknyttes Secure Mobil-løsningen. IT-afdelingen vil inden idriftssættelsen af den nye løsning fremsende yderligere informationer til chefkredsen, og der vil blive udarbejdet vejledning til brugerne. Opmærksomheden henledes på, at anvendelsen af faste IP-adresser i Secure Mobil-løsningen giver mulighed for også at tilgå de af DMU s målestationer, der i dag er baseret på en mobil bredbåndsløsning. Det er forventningen, at en tilknytning af sådanne målestationer til løsningen giver afdelingerne en nemmere og mere sikker administration af de enkelte målestationer. Løsningen i forhold til målestationer vil blive aftestet i samarbejde med ATMI. 2/4G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\2009\03_Marts\Klar\Pkt_03_b Skriftlige meddelelser_marts.doc

9 Punkt 3b Skriftlige meddelelser ved chefmødet d. 3. februar 2009 SDC/IT ii) Højere hastighed på DMU s professionelle ADSLforbindelser fra TDC Den ADSL-opkobling i hjemmet, som DMU efter konkret vurdering betaler for en række medarbejdere, er i dag baseret på TDC s professionelle bredbåndspakke, hvor hastigheden aktuelt er 4,096 Megabit/sek downstream og 0,768 Megabit/sek upstream. TDC opgraderer i løbet af marts måned 2009 downstream-hastigheden på disse ADSL-forbindelser, således at disse senest pr. 1. april 2009 kører 6,144 Megabit/sek downstream og 0,768 Megabit/sek upstream. Samtidig indfører TDC et forbedret servicekoncept, som bl.a. betyder at der fra 1. april 2009 er on-site service på routeren i medarbejderens hjem med i prisen. Opstår der problemer med den standardrouter, som er inkluderet i TDC s løsning, skal man ikke længere vente på at få en ny router tilsendt med posten. Fremover kan man få besøg af en servicetekniker, såfremt fejlen ikke kan rettes over nettet via TDC s servicecenter. Såvel hastighedsforøgelsen som indførelsen af den nye serviceordning gennemføres uden at kvartalsafgiften sættes op. Denne udgør i medfør af universiteternes fælles aftale med TDC fortsat 795 kr. pr. kvartal, som betales af de respektive afdelinger. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at det af Regeringen fremlagte forslag til en skattepakke indeholder indførelse af en såkaldt multimedieskat, som skal skaffe staten mellem 1,2 og 1,3 milliarder kroner om året i 5 år. Den nye skat skal dække arbejdsgiverbetalt Internet-forbindelse, computer og telefon, således at en medarbejder, som får betalt én eller flere af disse ting i følge forslaget skal beskattes af kr. årligt. Nettoresultatet kan for de fleste med en DMU-betalt ADSL-forbindelse i givet fald blive en nettoudgift på nogle hundrede kroner om måneden, og det forhold kan muligvis give anledning til overvejelser blandt medarbejderne. IT-afdelingen vil i samarbejde med HR-afdelingen, Økonomisekretariatet og det øvrige AU analysere problemstillingen om multimedieskattens konsekvenser, såfremt en sådan skat kommer til at indgå i en vedtagen skattepakke. SDC/IT iii) Møde med direktør Karsten Havnø og afdelingsleder Jørgen Erik Larsen, DHI, Formålet med mødet var at diskutere mulige samarbejdsfalder mellem DMU og DHI med udgangspunkt i det hidtidige samarbejde. DHI udtrykte interesse for følgende: 3/4

10 Punkt 3b Skriftlige meddelelser ved chefmødet d. 3. februar 2009 Samarbejde omkring atmosfæremodeller både i relation til scenariemodeller, men også som input til vandudsigten, som de har udarbejdet sammen med TV2 vejret. Deres hidtidige samarbejdspartner er gået konkurs, hvorfor DHI leder efter en ny samarbejdspartner. De har overvejet, om de skulle have atmosfærefolk in-house, men har pt. opgivet tanken. Derfor er de meget interesseret i et udbygget samarbejde med ATMI. DHI oplyste, at de er i gang med at opbygge deres kompetencer inden for fugle og marine havpattedyr. Samtidig spurgte de om, DMU kan løse opgaver i forbindelse med Femern Bælt projektet, når DMU er bygherrerådgiver. Jeg kunne bekræfte, at det er muligt uden vi bliver inhabile. Vores interesse afhænger af de konkrete tilbud. DHI ønsker et tættere samarbejde med DMU om udvikling af modeller inden for hele det akvatiske område, herunder udvikling af et beslutningsstøttesystem i relation til Vandrammedirektivet. De har rettigheder til et tysk system, som efter sigende anvendes af 80 Vandområdemyndigheder. Systemet skal oversættes til danske forhold med danske indikatorer og metrics. De vil invitere DMU til en workshop om ferskvand sammen med deres tyske kolleger. Finansiering kan enten være via KL eller ved fælles salg af det danske system. De vil gerne indgå i et fælles udviklingsarbejde om økologiske modeller, hvor bla. effekter af klimaændringer indgår og vil kontakte MAR og FEVØ for en faglig dialog. De mener imidlertid fortsat, at modelrammen er deres MIKE-modeller. De vil gerne indgå i fælles ansøgninger både om forskningsprojekter (EU og nationale), samt i VVM-ansøgninger. Vores interesse er naturligvis afhængig af, hvad de kan tilbyde af ekspertise, da vi vil vælge den stærkeste samarbejdspartner. Vi kan især have en interesse i forhold til større nationale og internationale rådgivningsprojekter, hvor vi ikke har haft succes med andre samarbejdspartnere. Påvirkning af det politiske system i relation til klimaprojekter blev diskuteret, idet der er et fælles ønske om, at få gang i klimarelaterede projekter. KNI lovede at fremsende de to PEER-rapporter om klimapolitik og - governance, når de foreligger i marts-april DIR/KNI 4/4

11 Chefmøde Onsdag, 4. marts 2009 Punkt 5a Årsregnskab og rapportering Forklæde Danmarks Miljøundersøgelser J.nr.: Ref.: KIB Resume Punktet indeholder: Bilag 1: DMU s samlede årsresultat Bilag 2: Afdelingsregnskaber Bilag 3: Oversigter over publikationer, aktiviteter, APmål-opgørelse Bilag 4: Skemaer for APmål Bilag 5: MIM årsrapportering - SNST Bilag 6: MIM årsrapportering - BLST Bilag 7: MIM årsrapportering KEMIN Bilag 8: MIM årsrapportering KMS Bilag 9: MIM årsrapportering - MST For regnskabsåret 2009 er DMU kommet ud med et driftsunderskud på 12, 8 mio. kr., hvilket er en forbedring på det oprindelige budget på 2,2 mio. kr. Ved Q3 opfølgningen forventede DMU at årsresultatet ville ende på 10 mio. kr. under forudsætning af at indtægtskravet ved overheadreformen kunne opfyldes. DMU har ikke kunne få de forudsatte 7 mio. kr. ind via forhøjet overhead, hvorfor resultatet bliver 12, 8 mio. kr. Der skal for afdelingsregnskaberne være opmærksomhed på, at intern handel i 2008, hvad angår realiserde tal, er incl. transaktioner mellem Aarhus Universitet. Indstilling Det indstilles at Chefgruppen tager årsregnskab og opgørelser til efterretning. 1/1G:\AFDELING-FORS\Chefkreds\2009\03_Marts\Pkt_05_a_Årsregnskab og rapportering 2008.doc

12 Bilag 1 til pkt. 5 a ved Chefmødet d. 4. marts 2009 t. kr. sek 1 sys 3 atmi 4 teri 8 it 12 fevø 16 am 20 mimi 21 mar 22 vibi 26 Basisramme Nettodrift Lønomkostninger feriepengeregulering flex hensættelse Driftsudgifter SLS SLS Int. køb incl. AU Int. salg incl. AU Eksterne indtægter ex. AU Driftsresultat Intern Rentetilskrivning Overført fra akkumuleret resultat

13 Bilag 1 til pkt. 5 a ved Chefmødet d. 4. marts 2009 t.kr. fors 27 fælles 50 komm komm sær 92 dir 90 DMU i alt Basisramme Nettodrift Lønomkostninger feriepengeregulering flex hensættelse Driftsudgifter SLS SLS Int. køb incl. AU Int. salg incl. AU Eksterne indtægter ex. AU Driftsresultat Intern Rentetilskrivning Overført fra akkumuleret resultat

14 Bilag 2 til punkt 5 a ved chefmødet den 4. marts 2009 Afdelingsregnskab 2008 AM Markante faglige resultater i 2008 Doktordisputats Contaminants in marine mammals in Greenland Den 9. maj 2008 forsvarede seniorforsker Rune Dietz, Afdeling for Arktisk Miljø, DMU, med succes sin doktordisputats ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Disputatsen består af en syntese på 120 sider og 30 udvalgte videnskabelige artikler. Temaet er miljøgiftes og sygdomsudbruds udbredelse og påvirkning af havpattedyr, et arbejde som Rune Dietz har udført gennem de seneste 20 år i Grønland og danske farvande. Metan-udslip i det arktiske efterår Som del af et projekt under Det Internationale Polarår er der udført målinger af gasudvekslingen i Zackenberg om efteråret, netop på det tidspunkt, hvor tundraen fryser til. Der viste sig i 2007 at ske et overraskende stort udslip af metan fra de indfrysende kær, som kan være forklaringen på tidligere registrerede toppe af metan i atmosfæren netop om efteråret. Undersøgelsen blev udført af et forskerhold fra Lunds, Københavns og Aarhus Universiteter, og resultaterne blev præsenteret i en artikel i Nature, november Zackenberg-bog og international konference om klimaændringer i Arktis I Zackenberg i Nordøstgrønland udføres i dag det største og mest integrerede klimaeffektovervågningsprogram i Arktis, med mere end 3500 variabler målt årligt klimatisk, marint, terrestrisk, limnisk og glaciologisk. I foråret 2008 udkom en videnskabelig bog High-arctic ecosystem dynamics in a changing climate (i serien Advances in Ecological Research, Elsevier), som beskriver de første 10 års overvågning og forskning af klimaets påvirkning af økosystemet i Zackenberg. Udgivelsen blev markeret i sammenhæng med afholdelse af en international konference After the Melt på Aarhus Universitet i maj 2008, hvor mere end 100 forskere som led i Det Internationale Polarår mødtes for at fremlægge den nyeste viden om klimaændringers påvirkninger af arktiske økosystemer. Strategiske miljøvurderinger af havområderne omkring Grønland Stigende global efterspørgsel på olie og havisens tilbagetrækning som følge af den globale opvarmning har ført til stigende interesse for olieefterforskning i havområderne omkring Grønland. DMU i samarbejde med Grønlands Naturinstitut udfører i disse år omfattende strategiske miljøvurderinger for Grønlands Hjemmestyre med henblik på at dokumentere havområdernes biologiske betydning og følsomhed over for olieaktiviteter. I 2008 udkom to omfattende foreløbige vurderinger for havområderne i Nordvestgrønland og Østgrønland, og der blev truffet aftaler om at udføre nye vurderinger for havet ud for Sydgrønland.

15 Bilag 2 til punkt 5 a ved chefmødet den 4. marts 2009 AM Nøgeltal Produkter 1 AP2008 Regnskab 2008 Forskning: Artikler, peer reviewed Doktordisputats - 1 Ph.d.-afhandling 1 0 Faglig rådgivning: Videnskabelige rapporter (rådgivning) Formidling: Forskningsformidlende rapporter 5 0 Note 1: Incl. Publikationer og rapporter mv., hvor en anden DMU afdeling står som første forfatter Note 2: De 5 i AP08-prognosen anførte publikationer er udgivet som populærvidenskabelige bøger Faglige målsætninger Mål i alt (Delvist/)nået Udskudt Opgivet Målopfyldelse: Økonomi (mio. kr.) AP2008 Regnskab 2008 A. LØN 16,2 16,5 B. DRIFTUDGIFTER 12,5 13,2 C. OMSÆTNING (A+B) 28,8 29,7 D. INTERN KØB 2,2 2,7 E. INTERN SALG 3,0 1,9 F. INTERN HANDEL, NETTO (D-E) -0,8 0,8 G. EKSTERNE INDTÆGTER 24,2 25,2 H. NETTOUDGIFT (C+F-G) 3,7 5,3 J. BASISBEVILLING 5,6 5,6 K. DRIFTRESULTAT (J-H) 1,9 0,3 L. OVERFØRT FRA 07-0,4-0,4 M. AKKUMULERET RESULTAT (K+L) 1,5-0,1 RENTER 0,4 O. Akkumuleret resultat incl. nettorenter 0,3 Årsværk (Budget: AP08, Regnskab: Gennemsnit af månedlige opgørelser fra Biweb) 33

16 Bilag 2 til punkt 5 a ved chefmødet den 4. marts 2009 Afdelingsregnskab 2008 ATMI Markante faglige resultater i 2008 ATMI har for første gang i Danmark gennemført målinger af partikler langs motorveje. Det er sket i regi af et projekt for Vejdirektoratet der har omhandlet danske motorveje og landeveje. Målingerne giver ny information om partikelkoncentrationen i nærheden af trafikkilder, hvor der tidligere kun har været målinger i gaderum. Målingerne skal blandt andet bruges i udviklingen af en brugervenlig luftkvalitetsmodel der kan beregne og visualisere luftkvalitetsniveauerne langs de danske hovedlandeveje. ATMI har afsluttet beregningerne af human eksponering for trafikrelateret luftforurening i perioden på over adresser, eller omkring hver tiende adresse i Danmark. Beregningerne er foretaget med et modelsystem med tilhørende data som ATMI har opbygget i regi af AirPolife projektet. I forbindelse med projektet er der opbygget en national vej- og trafikdatabase i GIS med oplysninger om trafik på hver eneste vejstrækning i Danmark - et datasæt der vil være særdeles anvendeligt i fremtidige eksponeringsanalyser. ATMI har anskaffet et nyt højopløseligt massespektrometer (en GC-HR-MS) og vi har påbegyndt akkreditering af analysemetoder til pesticider og PFOS i humanmatricer. Anskaffelsen betyder at vi kan opretholde den nuværende akkreditering af analyse af dioxiner og at vi nu kan måle miljøfremmede stoffer i meget lave koncentrationer i komplekse matricer - eksempelvis persistente organiske stoffer i luft og humanmatricer (fx blod og modermælk) i Grønland. ATMI har udviklet et sæt værktøjer som udvider afdelingskonceptet for integreret monitering til også at omfatte allergi-relevante pollentyper. I de udviklede værktøjer kobles målinger, kildereceptoranalyser, emissionsopgørelser, emissionsmodeller og atmosfæriske transportmodeller med henblik på at opnå en øget forståelse af transport af pollen i atmosfæren. Værktøjerne er testet for birkepollen samt det stærkt allergifremkaldende bynke-ambrosia pollen og kan direkte anvendes til integrerede pollenprognoser.

17 Bilag 2 til punkt 5 a ved chefmødet den 4. marts 2009 ATMI Nøgletal Produkter 1 AP2008 Regnskab 2008 Forskning: Artikler, peer reviewed Doktordisputats - 0 Ph.d.-afhandling 1 0 Faglig rådgivning: Videnskabelige rapporter (rådgivning) Formidling: Forskningsformidlende rapporter 1 2 Note 1: Incl. Publikationer og rapporter mv., hvor en anden DMU afdeling står som første forfatter Faglige målsætninger Mål i alt (Delvist/)nået Udskudt Opgivet Målopfyldelse: Økonomi (mio kr.) AP2008 Regnskab 2008 A. LØN 27,7 26,7 B. DRIFTUDGIFTER 9,6 9,3 C. OMSÆTNING (A+B) 37,3 36 D. INTERN KØB 1,3 5,0 E. INTERN SALG 2,9 8,4 F. INTERN HANDEL, NETTO (D-E) -1,6-3,4 G. EKSTERNE INDTÆGTER 19,5 15,5 H. NETTOUDGIFT (C+F-G) 16,2 17,1 J. BASISBEVILLING 17,8 17,8 K. DRIFTRESULTAT (J-H) 1,6 0,7 L. OVERFØRT FRA 07 1,4 1,4 M. AKKUMULERET RESULTAT (K+L) 3,0 2,1 RENTER 0,2 O. Akkumuleret resultat incl. nettorenter 2,3 Årsværk (Budget: AP08, Regnskab: Gennemsnit af månedlige opgørelser fra Biweb) 56

18 Bilag 2 til punkt 5 a ved chefmødet den 4. marts 2009 Afdelingsregnskab 2008 FEVØ Markante faglige resultater i ) Udvikling, testkørsel og launch af nye databaser for ferskvandsdata, ODA, for landbrugsdata, AGRI og Hydrometriske data, HYMER. Databaserne rummer data primært indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre og inkluderer udover adgangsfaciliteter, redskaber til kvalitetssikring. 2) Midtvejsevaluering af VMP-3. Arbejdet har bl.a. omfattet opdatering af empiriske udvaskningsmodeller (NLES4), opsætning af dynamisk model (DAISY) på landopvågningsoplande, indsamling af nye landsdækkende datakilder (GLR, CHR, gødningsregnskaber), analyser af effekter og praksis for efterafgrøder, analyser af landbrugsudvikling sammenholdt med udvikling i vandløb. Arbejdet, gennemført under VMP-3, har desuden givet et spin-off i form af opgaver for miljøcentre, som har rekvireret landsækkende datasæt og beregninger til deres arbejde med vandplaner som f.eks. reduktionskort, samt opgaver for BLST til Virkemiddelopgørelse. 3) Bevilling af forskningsprojekterne, MONITECH (12,6 mio. kr) og FNU-Sydamr./DK ( 3,5 mio. kr) fra hhv. Det Strategiske Forskningsråd og Forskningsrådet for Natur og Univers. MONITECH har fokus på koblingen mellem næringsstofomsætning, drivhusgas emission og biodiversitet i vådområder, bl.a. med test af ny overvågningsteknologi, og FNU-Sydamr./DK er centreret omkring komparative studier mellem de økologiske forhold og biologiske processer i subtropiske (Uruguay) og tempererede (Danmark) søer og vandløb og påvirkninger fra oplande. 4) Tilknytning af i alt 20 udenlandske gæsteforskere og studerende. Gæsterne kom fra både europæiske (England, Katalonien, Spanien, Frankrig), asiatiske (Tyrkiet, Kina) og sydamerikanske lande (Uruguay, Argentina, Brasilien). Deres ophold varierede fra få måneder til flere år. De mange gæsteforskere styrker afdelingens internationalisering og netværk til udenlandske partnere. 5) Planlægning og launch af 8 universitets kurser (bachelor, kandidat niveau) i samarbejde med både Biologisk og Geologisk Institut, NAT, AU, og ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU. 6) Rådgivning af know-how inden for bl.a. biomanipulation i søer og reservoirs til såvel tyrkiske, kinesiske og sydafrikanske forsknings- og rådgivningsgrupper.

19 Bilag 2 til punkt 5 a ved chefmødet den 4. marts 2009 FEVØ Nøgletal Produkter 1 AP2008 Regnskab 2008 Forskning: Artikler, peer reviewed Doktordisputats - 0 Ph.d.-afhandling 0 0 Faglig rådgivning: Videnskabelige rapporter (rådgivning) Formidling: Forskningsformidlende rapporter 0 0 Note 1: Incl. Publikationer og rapporter mv., hvor en anden DMU afdeling står som første forfatter Faglige målsætninger Mål i alt (Delvist/)nået Udskudt Opgivet Målopfyldelse: Økonomi (mio kr.) AP2008 Regnskab 2008 A. LØN 28,7 28,6 B. DRIFTUDGIFTER 5,6 5,0 C. OMSÆTNING (A+B) 34,4 34 D. INTERN KØB 1,1 1,8 E. INTERN SALG 7,7 10,4 F. INTERN HANDEL, NETTO (D-E) -6,6-8,6 G. EKSTERNE INDTÆGTER 16,9 12,5 H. NETTOUDGIFT (C+F-G) 10,8 12,5 J. BASISBEVILLING 9,4 9,4 K. DRIFTRESULTAT (J-H) -1,4-3,1 L. OVERFØRT FRA 07 0,5 0,5 M. AKKUMULERET RESULTAT (K+L) -0,9-2,6 RENTER 0,0 O. Akkumuleret resultat incl. nettorenter -2,6 Årsværk (Budget: AP08, Regnskab: Gennemsnit af månedlige opgørelser fra Biweb) 62

20 Bilag 2 til punkt 5 a ved chefmødet den 4. marts 2009 Afdelingsregnskab 2008 FORS Markante faglige resultater i 2008 DMU i AU DMU har også i 2008 arbejdet på at etablere aftaler med relevante ph.d.-skoler ved AU med henblik på at supplere forskeruddannelsen ved AU med DMU s faglige kompetencer på miljøområdet. I 2008 er der, ud af 10 ph.d.-ansættelser med tilknytning til AU, etableret i alt 4 aftaler om samfinansiering med NAT og 1 med DJF. DMU har i 2008 fortsat medvirket til at få myndighedsbetjeningen placeret som en opgave på linje med forskning og undervisning. Bla. har DMU været repræsenteret i en arbejdsgruppe for forskningsbaseret myndighedsbetjening nedsat af rektoratet. Denne gruppes arbejde har ført til etableringen af et egentligt udvalg for forskningsbaseret myndighedsbetjening på AU med repræsentanter fra hvert hovedområde. Udvalget skal blandt andet beskæftige sig med kvalitetssikring og evaluering, forskningsfrihed og ytringsfrihed, samt udvikling af den eksisterende myndighedsbetjening og udvikling af nye forretningsområder. Kontrakt med MIM AU's Kontrakt med Miljøministeriet om DMU 4-årig med løbende genforhandling en gang årligt. Forhandlingerne i 2008 om kontrakten for perioden drejede sig primært om indgåelse af en aftale for 2009 om tidsfrist for MIM s varsling vedr. konkurrenceudsættelse af opgaver under myndighedsbetjeningen. Desuden er DMU's forventede afkobling i 2009 fra de fælles IT-services i MIM og kobling til forskningsnettet reflekteret i kontrakten. Den færdigforhandlede kontrakt blev pr. 18/ sendt til underskrivning af hhv. AU s bestyrelsesformand og Miljøministeriets departementschef. KFT På initiativ af DMU og Aarhus Universitets ledelse blev KFT etableret i forlængelse af offentliggørelsen af regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, marts KFTs organisation er blevet etableret med en styregruppe (repræsentanter fra universiteter, forskningsinstitutioner og ministerier), Forskningsfagligt rådgiverpanel (sammensat af 23 førende forskere inden for strategiens fokusområder) samt et sekretariat placeret ved DMU (sammensat af medarbejdere fra DMU (SYS, ATMI, FORS), samt de i styregruppen deltagende forskningsinstitutioner). KFT deltager i Klima og energiministeriets arbejdsgrupper vedr klimatilpasning og faciliterer leverancer af data og viden til ministeriernes portal klimatilpasning.dk. KFT har gennemført en spørgeskemaundersøgelse m.h.p. kortlægning af den danske klima- og klimatilpasningsforskning. Undersøgelsen omfattede danske universiteter, øvrige offentlige institutioner med forskningsaktivitet samt Godkendt Teknologisk Service (GTS) virksomheder, hvor ca. 950 forskere har haft mulighed for i et online skema at besvare spørgsmål angående egne kompetencer og projekter i relation til forskning i klima og klimatilpasning. KFT har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Forsknings og Innovationsstyrelsen og resultaterne afrapporteres i en fælles FI-KFT publikation ultimo marts 2009 og vil i øvrigt stilles til rådighed for

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04.

Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008 kl. 13.00 i mødelokale D2.04. Til medlemmerne af SU-Silkeborg Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Direktionen Sags nr.: 039-00121 Ref.: KNI/KBM 28. august 2008 Der indkaldes hermed til SU-møde mandag den 1. september 2008

Læs mere

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Halvårstatus 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden. 2. Kort opfølgning på ledelsesseminar vedr. den faglige udviklingsproces.

1. Godkendelse af dagsorden. 2. Kort opfølgning på ledelsesseminar vedr. den faglige udviklingsproces. Chefmøde den: 30. september 2010 Røsnæs Hotel og kursuscenter REFERAT Til stede: Henrik Sandbech (HS), Jesper Madsen (JM), Niels Kroer (NK), Bo Riemann (BRI), Flemming Skov (FS), Christian Kjær (CKJ),

Læs mere

Statut for Center for Militære Studier

Statut for Center for Militære Studier C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning

Læs mere

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008

Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008 Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt 2008-2010 1. halvår 2008 Bestyrelsesmøde nr. 34, 9. september 2008 Pkt. 6 Bilag 1. Forskning Nr. Resultatkrav Udgangspunkt Mål i 2008 Status

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade 43 1260 København K Udviklingskontrakt

Læs mere

Resultatplan for VIVE 2019

Resultatplan for VIVE 2019 Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter

Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter Notat Konklusion vedrørende fakultetets organisering, faglig identitet og sammenhæng på institutter 1. Baggrund Der er i november/december 2014, som en del af opfølgningen på den interne problemanalyse,

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Bilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse

Bilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Blåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/

Blåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/ Blåt Fremdriftsforum Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Tirsdag d. 21/11-2017 Dagsorden 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat 2) Orientering om resultatet af den internationale

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

MEDDELELSER FRA FORMAND/ADMINISTRATION ORIENTERING

MEDDELELSER FRA FORMAND/ADMINISTRATION ORIENTERING Dagsordenpunkt 2 MEDDELELSER FRA FORMAND/ADMINISTRATION ORIENTERING Bestyrelsen orienteres løbende om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. 2.1 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2014

Læs mere

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen. Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 INDLEDNING KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har eksisteret

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

REFERAT AF MØDE I BESTYRELSEN 27. FEBRUAR 2017

REFERAT AF MØDE I BESTYRELSEN 27. FEBRUAR 2017 REFERAT AF MØDE I BESTYRELSEN 27. FEBRUAR 2017 Side 1 af 5 Deltagere: Ingelige Bogason, Peder Elgaard, Andreas Lykke-Olesen, Carsten With Thygesen, Karen Olesen, Marianne Kazar, Christopher Germann Bæhring,

Læs mere

Finansiering af GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Finansiering af GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Afdeling: Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Bente Møller Sagsnr.: 18/56912 E-mail: bente.elisabeth.moeller@rsyd.dk Dato: 26. april 2019 Telefon: 2324 1645 Notat Finansiering af GCP-enheden ved Odense

Læs mere

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

N O T A T. Status november 2005 Hvornår kommer hvilke nye it-løsninger på miljøområdet?

N O T A T. Status november 2005 Hvornår kommer hvilke nye it-løsninger på miljøområdet? N O T A T Status november 2005 Hvornår kommer hvilke nye it-løsninger på miljøområdet? Opgavefordelingen på miljøområdet betyder, at der i fremtiden vil være et betydeligt forvaltningsmæssigt samspil mellem

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens beretninger fra 2012 Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Eksterne faglige evalueringer af Rigsrevisionens

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Det grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP

Det grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP Det grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP Præsentation for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 26. april 2017 Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet 27/04/2017

Læs mere

MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET

MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED Rammeaftaler med Miljøministeriet og Fødevareministeriet 4 årige rammeaftaler med sektorministeriet DCE primært sammen med Miljøvidenskab og Bioscience DCA - primært sammen med

Læs mere

NOTAT. December 2018

NOTAT. December 2018 NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 Som led i sit almennyttige virke besluttede VELUX FONDEN i 2007 at forøge støttemidlerne

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 7. JANUAR 2009

AARHUS UNIVERSITET 7. JANUAR 2009 7. JANUAR 2009 2008 et godt og travlt år for AU Strategi 2008-2012 Kvalitet og mangfoldighed 2 2008 et godt og travlt år for AU Strategien føres ud i livet Integrations- og forandringsprocessen Reorganisering

Læs mere

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden Masterplan Limfjorden i balance Overordnede principper Masterplanen fokuserer på Limfjordsrådets kerneområder og FN s verdensmål Kommunerne

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy

Læs mere

Velkommen til Sandbjerg

Velkommen til Sandbjerg Aarhus Universitet Velkommen til Sandbjerg Velkommen til Aarhus Universitet og velkommen til Sandbjerg! I befinder jer på et historisk sted! Sandbjerggård blev første gang nævnt omkring år 1500 Ca. 1570

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017 73 respondenter fordelt på 61 kommuner har helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Svarene kommer overvejende fra medarbejdere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT

Læs mere

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin

Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin 2019 2022 Indledning Institut for Klinisk Medicin (IKM) er det største institut ved Health og har i kraft af sin størrelse en meget markant position

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet.

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Bilag 02-10 Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Resultatkontrakt mellem Fødevareministeriet og Institut for Forskning og Udvikling i

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Orientering om opgørelse af medfinansiering under Building Stronger Universities in Developing Countries (BSU) projektet

Orientering om opgørelse af medfinansiering under Building Stronger Universities in Developing Countries (BSU) projektet Til BSU platformene 23. november 2012 J.nr. 2010-6330-04 AS Orientering om opgørelse af medfinansiering under Building Stronger Universities in Developing Countries (BSU) projektet Udenrigsministeriet

Læs mere

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer. Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at

Læs mere

Aarhusfortælling og Aarhusmål

Aarhusfortælling og Aarhusmål Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Dato for fremsendelse til MBA Aarhusfortælling og Aarhusmål 2018-2021 1. Resume Byrådet har drøftet en revision af Aarhusfortællingen,

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221. 1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura

Læs mere