Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
|
|
- Anna Maria Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten på arbejde i OECD-landene. Marginalskatten er indkomstskatten på den sidst tjente krone. Det fremgår, at den danske marginalskat for personer med lave indkomster (67 pct. af gennemsnittet) udgør 40,9 pct. svarende til gennemsnittet i OECD. For danske gennemsnitsindkomster ligger marginalskatten på 42,3 pct. lidt under OECD-gennemsnittet på 44,2 pct. For personer med høje indkomster ligger den danske marginalskat på 56,1 pct., hvilket er godt 9 pct.point over OECD-gennemsnittet (46,8 pct.). Man kan ikke konkludere at skattebyrden er lav for lav-og mellemindkomster, fordi marginalskatten er tæt på OECD-gennemsnittet. Den gennemsnitslige indkomstskat (den indkomstskat den enkelte betaler i løbet af et år som andel af sin indkomst) for lav- og mellemindkomster ligger nemlig over OECD-gennemsnittet (og det gælder også for høje indkomster). Når marginalskatten alligevel er lavere end OECD-gennemsnittet skyldes det bl.a., at politikerne gennem en årrække har finansieret lavere marginalskat ved at reducere fradrag mv. Det bemærkes også, at Danmark ifølge OECD har OECDs højeste skattetryk (her indregnes ud over skat på løn også afgifter og kapitalskat). Reduktionen af marginalskatten er sket for at gøre det mere attraktivt at arbejde ekstra. Der er solid videnskabelig dokumentation for at reduceret marginalskat øger arbejdsudbuddet. Det skal bemærkes, at den øverste marginalskat hæves med ca. 2 pct.point til 58,1 pct. i 2014 for personer, der har en indkomst på over kr. og som har børn (det skyldes skattereformens indkomstaftrapning af børnechecken). Samlet kan det konkluderes, at for lav- og mellemindkomster ligger marginalskatten omkring OECD-gennemsnittet, mens marginalskatten for høje indkomster (167 pct. af gennemsnitsindkomsten) ligger godt 9 pct.point over OECD-gennemsnittet. En fjernelse af topskatten (samt fjernelsen af indkomstaftrapningen af børnechecken) vil bringe marginalskatten ned på 42 pct. Bortfald af topskatten vil dels øge produktiviteten (fordi det bliver mere attraktivt at arbejde mere produktivt for at få en bonus, forfremmelse mv.). Dels vil det blive mere attraktivt at arbejde flere timer, ligesom det bliver mere attraktivt at tage en lang videregående uddannelse, der giver en højere løn. OECD har anbefalet regeringen at reducere marginalskatten for at øge produktiviteten. Bortfald af topskatten medfører et mindre-provenu på 7,3 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. Et bortfald af indkomstaftrapningen af børnechecken vil umiddelbart medføre en budgetforværring på 120 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. OECD opgør hvert år marginalskatten for forskellige indkomstgrupper. I dette notat angives marginalskatten for personer med indkomster på 67 pct. ( kr.), 100 pct. ( kr.), 167 pct. ( kr.) og 200 pct. af gennemsnitsindkomsten ( kr.), se næste side for tabel. Det fremgår, at marginalskatten for lavindkomster ( kr.) udgør 40,9 pct. Det svarer til gennemsnittet i OECD. Det bemærkes, at marginalskatten for lavindkomster er reduceret markant siden 1993, hvor marginalskatten udgjorde 50,6 pct. Dermed er marginalskatten reduceret med knap 10 pct.point siden Det skyldes Nyrups to skattereformer fra 1993 og 1998, VKs tre skattereformer fra 2003, 2007 og Hertil kommer Thornings skattereform fra 2012, der også sænker marginalskatten for personer med lave indkomster (fra 40,9 pct. til 39,6 pct. og fra 40,9 pct. til 38,0 pct. for enlige forsørgere). For personer med gennemsnitlige indkomster er marginalskatten på 42,3 pct. Det er lidt lavere end OECDgennemsnittet på 44,2 pct. Siden 1993 er der for gennemsnitsindkomster også gennemført en markant reduktion af marginalskatten fra 58,2 pct. til i dag 42,3 pct. (en reduktion på 15,9 pct.point). Gennemsnitsindkomsten ligger over OECD-gennemsnittet Det bemærkes, at den gennemsnitslige indkomstskat (den indkomstskat den enkelte betaler i løbet af et år som andel af sin indkomst) for lav- og mellemindkomster ligger over OECD-gennemsnittet (5,4 hhv. 3,3 pct.point), jf. appendix 1. Når marginalskatten er relativt lavere end OECD-gennemsnittet skyldes det, at politikerne gennem en årrække har finansieret lavere marginalskat ved bl.a. at reducere fradrag mv. Når fradrag reduceres, betyder det, at gennemsnitsskatten stiger. Når afgifter indregnes, øges skattebyrden yderligere i forhold til OECD-gennemsnittet. Det bemærkes også, at Danmark ifølge OECD har OECDs højeste skattetryk (her indregnes ud over skat på løn også afgifter og kapitalskatter), jf. appendix 2. For personer med høje indkomster (167 pct. af gennemsnitsindkomsten) er marginalskatten 56,1 pct. Det er den 10. højeste i OECD og marginalskatten ligger dermed ca. 9 pct.point højere end OECD-gennemsnittet. Siden 1993 er den øverste marginalskat reduceret med knap 13 pct.point (fra 68,7 til 56,1 pct.). Ser man på personer med endnu højere indkomster svarende til det dobbelte af gennemsnittet (ca kr.) ligger den danske marginalskat godt 8 pct.point over OECD-gennemsnittet. Det skal bemærkes, at den øverste CEPOS Landgreven 3, København K
2 marginalskat hæves med ca. 2 pct.point i 2014 for personer, der har indkomst på over kr. og som har børn (det skyldes skattereformens indkomstaftrapning af børnechecken). Samlet kan det konkluderes, at for lav- og mellemindkomster ligger marginalskatten omkring eller lidt under OECD-gennemsnittet, mens marginalskatten for høje indkomster ligger 8-9 pct.point over OECD-gennemsnittet. med 67 pct. af gns. indkomstniveau ( kr. for DK), OECD Belgien 66,3 2 Frankrig 63,6 3 Østrig 56,9 4 Tyskland 55,8 5 Italien 54,1 6 Ungarn 54,0 7 Finland 53,6 8 Holland 48,9 9 Tjekkiet 48,6 10 Spanien 45,7 11 Sverige 45,7 12 Slovakiet 45,1 13 Island 43,8 14 Slovenien 43,6 15 Luxembourg 43,5 16 Norge 43,2 17 Estland 42,9 18 Tyrkiet 42,2 19 Grækenland 41,5 20 Danmark 40,9 21 Storbritannien 40,2 DK efter skattereform i ,6 22 Portugal 39,4 23 Australien 39,1 DK: Enlige forsørgere efter skattereform i ,0 24 Irland 37,7 25 Polen 37,2 26 Canada 33,6 27 USA 32,5 28 Japan 32,0 29 Israel 30,1 30 Schweiz 26,3 31 Korea 20,0 32 New Zealand 17,5 33 Mexico 17,4 OECD - Gennemsnit 40,9 med 100 pct. af gns. indkomstniveau ( kr. for DK), OECD Belgien 69,7 2 Østrig 60,6 3 Tyskland 60,3 4 Frankrig 59,8 5 Finland 54,5 6 Luxembourg 54,2 7 Italien 54,1 8 Ungarn 52,4 9 Grækenland 51,9 10 Norge 51,2 11 Slovenien 51,0 12 Holland 50,1 13 Spanien 49,5 14 Tjekkiet 48,6 15 Sverige 48,0 16 Portugal 47,9 17 Slovakiet 45,1 18 Island 43,8 19 Estland 42,9 20 Danmark 42,3 21 Tyrkiet 42,2 22 USA 41,8 23 Canada 40,9 24 Storbritannien 40,2 25 Irland 37,7 26 Polen 37,2 27 Israel 36,7 28 Japan 36,2 29 Australien 35,8 30 New Zealand 30,0 31 Sydkorea 28,9 32 Schweiz 27,8 33 Mexico 23,4 OECD - Gennemsnit 44,2 med 167 pct. af gns. indkomstniveau ( kr. for DK), OECD Belgien 68,5 2 Sverige 67,0 3 Italien 62,0 4 Slovenien 60,4 5 Frankrig 59,8 6 Grækenland 59,1 7 Finland 57,5 8 Portugal 56,8 9 Irland 56,7 10 Danmark 56,1 11 Luxembourg 54,2 12 Norge 53,8 13 Ungarn 52,4 14 Holland 49,3 15 Island 49,3 16 Storbritannien 49,0 17 Tjekkiet 48,6 18 Tyrkiet 47,3 19 Israel 45,2 20 Tyskland 44,3 21 Slovakiet 43,5 DK uden topskat 42,3 22 Australien 42,9 23 Estland 42,9 24 Østrig 42,2 25 USA 41,8 26 Spanien 40,0 27 Canada 38,3 28 Polen 37,2 29 Schweiz 35,9 30 Japan 34,8 31 New Zealand 33,0 32 Mexico 28,4 33 Sydkorea 23,1 34 Chile 11,0 OECD - Gennemsnit 46,8 med 200 pct. af gns. indkomstniveau ( kr. for DK), OECD Belgien 68,5 2 Sverige 67,3 3 Finland 63,8 4 Italien 62,0 5 Slovenien 60,4 6 Frankrig 59,8 7 Grækenland 59,1 DK: Personer med børn, indkomst over 58, kr. i Portugal 56,8 9 Irland 56,7 10 Danmark 56,1 11 Norge 53,8 12 Luxembourg 53,7 13 Ungarn 52,4 14 Holland 49,3 15 Island 49,3 16 Storbritannien 49,0 17 Tjekkiet 48,6 18 Østrig 47,6 19 Tyrkiet 47,3 20 Israel 45,2 21 Canada 44,5 22 Tyskland 44,3 23 USA 44,0 24 Slovakiet 43,5 25 Australien 42,9 26 Estland 42,9 DK uden topskat 42,3 27 Schweiz 41,3 28 Spanien 40,0 29 Polen 37,2 30 Japan 34,8 31 New Zealand 33,0 32 Sydkorea 31,6 33 Mexico 28,4 34 Chile 11,0 OECD - Gennemsnit 47,8 Kilde: OECD Tax Policy Analysis Dokumenteret virkning af lavere marginalskat Reduktionen af marginalskatten er særlig sket for at gøre det mere attraktivt at arbejde flere timer. Herudover er det sket for at gøre det mere attraktivt at arbejde mere produktivt for at få en bonus eller blive forfremmet, ligesom det bliver mere attraktivt at skifte til et bedre betalt arbejde. Det er forskningsmæssigt veldokumenteret at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet, jf. boks 1. Herudover indebærer lavere topmarginalskat og mindre progression i skattesystemet, at det bliver mere attraktivt at tage en lang videregående uddannelse, der giver en højere løn. 2
3 Indkomstaftrapning af børnecheck i 2014 Indkomstaftrapningen af børnechecken vil have en virkning som en forhøjelse af marginalskatten på arbejde. Indkomstaftrapningen af børnechecken vil betyde en umiddelbar budgetforbedring på 280 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd (der arbejdes færre timer blandt de mest produktive danskere) er budgetforbedringen på 120 mio. kr. 1 Det anbefales at fjerne indkomstaftrapningen af børnechecken i 2014 for at fremme arbejdsudbuddet i form af flere arbejdstimer og øget produktivitet. Fjernelse af topskat Som det fremgår ovenfor ligger marginalskatten for lav- og mellemindkomster omkring OECD-gennemsnittet, mens marginalskatten for høje indkomster ligger 8-9 pct.point over OECD-gennemsnittet. Det er med til at understrege, at den danske topmarginalskat øger udfordringen med at tiltrække højproduktive udlændinge til det danske arbejdsmarked. Det taler for at lette topskatten ved en kommende skattereform. Også ud fra en vurdering af hvilke skattelettelser, der giver mest arbejdsudbud for pengene, bør fremadrettede personskattelettelser gives ved at lette den øverste marginalskat via lavere topskat frem for via øget beskæftigelsesfradrag eller lavere bundskat. Man får således betydeligt mere arbejdsudbud for pengene ved at lette topskatten end ved at øge beskæftigelsesfradraget eller reducere bundskatten 2. En fjernelse af topskatten (samt fjernelsen af indkomstaftrapningen af børnechecken) vil bringe topmarginalskatten ned på 42,3 pct. Dermed kommer marginalskatten under niveauet i UK og Tyskland og på 1 Danmark i arbejde, Skattereform, 2012, SKM.dk 2 CEPOS-notat: Forskellige skatteinstrumenters påvirkning af arbejdsudbud og velstand - lavere topskat er meget mere effektivt end øget beskæftigelsesfradrag, 19. december
4 niveau med USA, når der ses på personer med 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. Ses der på opgørelsen for personer med en indkomst på 200 pct. af gennemsnittet, kommer Danmark ned på den 9. laveste marginalskat i OECD (lidt under niveauet i Estland og lidt over niveauet i Schweiz). Bortfald af topskatten vil dels øge produktiviteten (fordi det bliver mere attraktivt at arbejde mere produktivt for at få en bonus, forfremmelse mv.). Dels vil det blive mere attraktivt at arbejde flere timer, ligesom det bliver mere attraktivt at tage en lang videregående uddannelse, der giver en højere løn. Endelig bliver det nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked, hvilket også vil øge produktiviteten. OECD har anbefalet regeringen at reducere marginalskatten for at øge produktiviteten. Bortfald af topskatten medfører et mindre-provenu på 7,3 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb 3. Appendix1 for en enlig med 67 pct. af 1 Belgien 50,5 2 Ungarn 47,7 3 Frankrig 47,2 4 Tyskland 45,6 5 Italien 44,5 6 Østrig 44,3 7 Sverige 40,8 8 Tjekkiet 39,4 9 Estland 39,2 10 Grækenland 38,7 11 Slovenien 38,5 12 Danmark 37,5 13 Spanien 37,1 14 Slovakiet 36,9 15 Finland 36,8 16 Tyrkiet 36,2 17 Polen 34,6 18 Norge 34,3 19 Nederlandene 33,2 20 Portugal 32,0 21 Island 29,9 22 Japan 29,9 23 Luxembourg 29,0 24 Storbritannien 28,3 25 USA 27,4 26 Canada 26,2 27 Australien 21,6 28 Irland 20,2 29 Schweiz 18,6 30 Korea 18,0 31 Mexico 13,5 32 New Zealand 13,1 33 Israel 12,6 OECD Gennemsnit 32,1 for en enlig med 100 pct. af 1 Belgien 56,0 2 Frankrig 50,2 3 Tyskland 49,7 4 Ungarn 49,4 5 Østrig 48,9 6 Italien 47,6 7 Sverige 42,8 8 Finland 42,5 9 Tjekkiet 42,4 10 Slovenien 42,3 11 Grækenland 41,9 12 Spanien 41,4 13 Estland 40,4 14 Slovakiet 39,6 15 Danmark 38,9 16 Nederlandene 38,6 17 Tyrkiet 38,2 18 Norge 37,6 19 Portugal 36,7 20 Luxembourg 35,8 21 Polen 35,5 22 Island 34,5 23 Storbritannien 32,3 24 Japan 31,2 25 Canada 30,8 26 USA 29,6 27 Australien 27,2 28 Irland 25,9 29 Schweiz 21,5 30 Korea 21,0 31 Israel 19,2 32 Mexico 19,0 33 New Zealand 16,4 OECD Gennemsnit 35,6 for en enlig med 167 pct. af 1 Belgien 61,0 2 Frankrig 54,1 3 Italien 53,0 4 Østrig 51,3 5 Tyskland 51,2 6 Sverige 50,7 7 Ungarn 50,6 8 Finland 48,5 9 Slovenien 47,3 10 Grækenland 47,1 11 Danmark 45,1 12 Tjekkiet 44,9 13 Spanien 43,6 14 Norge 43,2 15 Luxembourg 43,2 16 Portugal 42,5 17 Nederlandene 42,4 18 Tyrkiet 41,6 19 Slovakiet 41,6 20 Estland 41,4 21 Island 39,1 22 Irland 38,2 23 Storbritannien 38,2 24 Polen 36,2 25 USA 34,4 26 Japan 34,1 27 Australien 33,0 28 Canada 33,0 29 Israel 27,4 30 Schweiz 26,0 31 Korea 22,6 32 New Zealand 22,4 33 Mexico 21,9 34 Chile 7,9 OECD Gennemsnit 40,0 3 Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 81 af 26. oktober
5 Appendix 2 5
Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mereEFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE
EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereDEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereNotat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere
Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 5. august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereFem myter om mellem- og topskat
Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereResumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.
NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereI Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU
I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde
Læs mereProvenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs merePRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereRegeringens udspil til en reform af international rekruttering
Den 10. april 2014 Regeringens udspil til en reform af international rekruttering 1. Indledning og samlet vurdering Udspil til reform af international rekruttering Regeringen har den 10. april præsenteret
Læs mereAalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version
Aalborg Universitet Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereStatus for Løkkes 10 mål for 2020
På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,
Læs mereBrug overenskomsten og skab produktivitet
Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 8. marts 2018 J.nr. 2018-618 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 23. januar 2018
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mere7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mere