COLA Glatførebekæmpelse med COmbi- og LAgespredere

Transkript

1 COLA Glatførebekæmpelse med COmbi- og LAgespredere 7. april 2003 VINTERUDVALGET Kommuner Amter Vejdirektoratet

2

3 Indhold 1 INDLEDNING BAGGRUND ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING KOMMISSORIUM DET VIDERE FORLØB LAGEFORSØG PÅ DEN FYNSKE MOTORVEJ 7 2 KONKLUSION DOSERING Tør og fugtig vej med udsigt til rim Våd vej med udsigt til faldende temperaturer UDSPREDNINGSPRINCIPPER FREMSKAFFELSE AF SALTLAGE 12 3 MÅLEMETODER 15 4 RIBE AMT ERFARING MED COMBISPREDERE Indledning og forudsætninger: Økonomi ved indkøb: Teknologi generelt: Service - Teknik: Dataoverførsel og service: Spredeegenskaber: Indsåning / dosering: Kontrolboks/Betjening: Det samlede resultat: DOSERING BLANDE- OG PROCESANLÆG FOR VÆSKE (SALTLAGE) VARDE SALTDEPOT SOBO-20 MÅLINGER 29 5 FYNS AMT GENERELT Overgang til saltlage Omkostninger ved saltlage fugtsalt combi Overslagsberegning ved anvendelse af ved saltlage fugtsalt combi SALTLAGE OG SNE DOSERING PÅ DEN FYNSKE MOTORVEJ SALTBLANDEANLÆG RINGE OG GRØNNEMOSE SOBO-20 MÅLINGER 44 6 KØBENHAVNS AMT GENERELT BLANDEANLÆG TIL SALTLAGE SOBO-20 MÅLINGER (5 VEJE) SOBO-20 MÅLINGER 51 7 ODENSE KOMMUNE GENERELT Situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at anvende saltlage 54 3

4 7.1.2 Tør og fugtig vej med udsigt til rim Våd vej med udsigt til faldende temperaturer Sne på vejen Spredemateriel Fremskaffelse af saltlage Økonomiske forhold DOSERING FOR COMBISPREDER FORHOLDET IMELLEM VEJTILSTANDE, UDSPREDTE SALTMÆNGDE OG DEN RESULTERENDE SALTBLANDINGS KONCENTRATION OG FRYSEPUNKT SOBO-20 MÅLINGER 59 BILAG 1 UDENLANDSKE ERFARINGER INDHENTNING AF OPLYSNINGER En global søgning på Internettet Litteraturundersøgelse om emnet på Vejdirektoratets bibliotek, og på Danmarks Tekniske Universitets bibliotek (DTV) En gennemgang af COST 344 Snow and Ice Control on European Roads and Bridges rapporterne Et spørgeskema vedrørende brug af lage blev sendt ud hvor der blev stillet 10 spørgsmål Øvrige kilder BEHANDLING AF INDKOMNE DATA Dosering Status og praktiske erfaringer SAMMENDRAG AF UDENLANDSKE PRAKTISKE ERFARINGER OG FORSØG 72 BILAG 2 LAGESPREDNING PÅ DEN FYNSKE MOTORVEJ INDLEDNING Projektets formål Saltning med befugtet salt (fugtsalt) Saltning med væske (saltlage) KLIMATOLOGISKE FORUDSÆTNINGER FOR VÆSKESPREDNING DRÆNASFALT FORDELE VED VÆSKESPREDNING METODER FOR UDBRINGNING AF BEFUGTET SALT ELLER VÆSKE Befugtet tørstof via spredeskive Væske via dyser VÆSKE VIA SPREDESKIVE Befugtningsspredning kontra lagespredning FREMTIDEN OG DET VIDERE FORLØB 78 4

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Det tidligere Vinterudvalg(*) vedtog i 1992 retningslinier for udførelse af vintertjeneste på stats- og amtsveje. Disse retningslinier benyttes i dag så godt som uændret som udgangspunkt for alle amters tilrettelæggelse og udførelse af vintertjeneste, hvilket fremgår af de aftaler Vejdirektoratet har indgået med de enkelte amter. Retningslinierne bygger på glatførebekæmpelse med fugt- eller tørsalt, og omfatter således ikke de metoder, der siden 1992-og specielt de senere år har vundet udbredelse (væskespredning, combispredning samt spredning med mixed fugtsalt), ikke mindst med henblik på at minimere saltforbruget og dermed miljøbelastningen. I 1999 tog Vejdirektoratet initiativ til nedsættelse af en uformel arbejdsgruppe med henblik på indledningsvis at opsamle erfaringer ved brug af combi- og lagespredere for eventuelt efterfølgende at revidere de gældende retningslinier. Arbejdsgruppen havde deltagere fra Fyn, Sønderjylland, Ribe, Viborg og Vestsjællands amter samt Sund & Bælt. På et møde den 12. september 2000 besluttede Vinterudvalget, at arbejdsgruppen skulle gøres formel dvs. med reference til Vinterudvalget. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning Følgende har deltaget i arbejdet: Niels V. Myrup (formand) Vejdirektoratet Leif Mikkelsen Odense Kommune Josef Josefsen Ribe Amt Jørgen Stenholt-Hansen Viborg Amt(sæson 2000/01) Jens Kr. Fonnesbech Fyns Amt Jørgen Vergod Københavns Amt Henrik Nygaard (sekretær) Eget Firma Herudover har Michel Eram og Stefan Sigurdsson, Vejdirektoratet været tilknyttet med databehandling og indsamling af udenlandske erfaringer. *) Vinterudvalget er et udvalg med repræsentanter for stat, amter, kommuner, Danmarks Meteorologiske Institut og a/s Storebælt oprettet med det formål at koordinere den faglige såvel som den administrative indsats inden for vintervedligeholdelse. 5

6 1.3 Kommissorium Der er arbejdet efter følgende kommissorium: Arbejdsgruppen skal følge igangværende forsøg med lage- og combispredning, herunder indhente informationer fra tilsvarende udenlandske forsøg. Gruppen skal specielt undersøge og kommentere følgende forhold: 1) Spredning med dyse contra tallerken 2) Saltkvalitetens betydning for spredebilledet 3) Spredebredde. Er der forskel på bredden afhængig af om det er lage eller fugtsalt? 4) Er der begrænsninger(vejrforhold) i anvendelse af ren lage? 5) Hvordan kombineres pløjning med saltspredning? 6) Hvad er den maksimale hastighed ved de to metoder? 7) Hvor kan metoderne anvendes(fortov, cykelsti,kørebane,landevej,motorvej...) 8) Skal lagespredningen låses fast på en bestemt mængde(f.eks. 20 ml/m 2 ), eller skal den kunne varieres(f.eks.10 til 40 ml/m 2 ) 1.4 Det videre forløb I vintersæsonen 2000/2001 blev der udført restsaltsmålinger med SOBO20(*) i Ribe, Viborg og Københavns Amt, samt i Odense Kommune. Alle benyttede combispredere (Epoke, Nido samt Falköping) er omfattet af disse målinger. Der er målt restsaltsmængder i alle spor, med målinger i venstre hhv. højre hjulspor, mellem hjulspor samt evt. ved asfaltkant. Målingerne er typisk foretaget om formiddagen, og dermed som oftest 5 til 6 timer efter udspredning. *) SOBO 20(også kaldt "saltstokken") er et håndbetjent instrument, som via en bestemt udspredt mængde væske på en vejoverflade og indbygget modstandsmåler kan angive mængden af opløst salt i gram/m 2 6

7 Efter vurdering af de indkomne restsaltmålinger, måtte det konstateres, at de ikke var troværdige. Det viste sig ikke praktisk muligt efterfølgende at rekonstruere hændelsesforløbet på måletidspunktet og dermed eventuelt korrigere for fejl ved rapporteringen, og samtlige måleresultater blev kasseret. Arbejdsgruppen indstillede herefter til Vinterudvalget, at arbejdet blev fortsat i sæsonen 2001/2002, idet måleprocedurene blev strammet op. Sæsonen 2001/02 var dog også forfulgt af uheld! Lige før nytår havarerede combisprederen i Københavns Amt og var hermed ud af tjeneste i resten af sæsonen. I Ribe Amt har der ikke i perioden 18/ til 15/ været relevante rimsituationer. I Odense Kommune blev der pga. sygdom kun foretaget 12 målinger. I Fyns Amt har der ligeledes været sygdom hvorfor der også har været et begrænset antal målinger. 1.5 Lageforsøg på den Fynske motorvej Sideløbende med COLA arbejdsgruppen er der foretaget forsøg med lagespredning på den fynske motorvej, her henvises til Bilag 2. 7

8 8

9 2 Konklusion Nærværende arbejdsgruppe har de sidste par år foretaget sammenlignende forsøg med udspredning af tørsalt, fugtsalt og saltlage til glatførebekæmpelse. Arbejdet har været forfulgt af uheld, men arbejdsgruppen har opnået tilstrækkelige resultater og erfaring til at konkludere, at saltlage er særdeles velegnet til tørre og let fugtige veje med udsigt til faldende temperaturer og/eller rimdannelse. Her kan doseringen ved temperaturer omkring frysepunktet reduceres til 10 ml lage pr m², hvilket giver et saltforbrug på kun 2½ g/m². Fordelene ved at anvende saltlage i stedet for tørsalt eller fugtsalt er: - at lagen bedre hæfter på tør eller fugtig vej, - at saltindholdet er fuldstændigt jævnt fordelt i lagen, - at udspredning af lage giver mulighed for en bedre fordeling af saltet på vejen, - at lagen virker øjeblikkeligt. Den væsentligste ulempe er, at lagen fylder og vejer ca. 4 gange så meget som den mængde salt, lagen indeholder. For fugtsalt er faktoren ca. 1,4. I princippet kan lagespredning anvendes i alle situationer, men på meget våde veje (f. eks. efter regn) og på veje med sne skal der erfaringsmæssigt ved blot få graders frost tilføres en saltmængde på gram pr. m², uanset om der anvendes tørsalt eller saltlage. Dette svarer til ml saltlage pr. m², hvilket vil kræve store tankvogne for gennemkørsel af de sædvanlige saltruter. Et særligt fordelagtigt anvendelsesområde for saltlage er cykelstier, gågader og andre mindre arealer, som ikke fordrer så stor tankkapacitet til en enkel rute. Det forudsættes, at der normalt fejes i samme arbejdsgang som udspredning af lage. Ud over at lagen giver et bedre spredebillede, er der ikke fordele ved at anvende saltlage frem for tørsalt på våde veje og på veje med sne. Her kan tørsalt blive liggende og vil blive opløst i vandet eller sneen. Det ideelle vil derfor være at anvende saltlage på tørre og fugtige veje og tørsalt i alle andre situationer. Hvis det er ønskeligt at kunne veksle fleksibelt mellem tørsalt og saltlage afhængigt af den aktuelle situation er det nødvendigt at råde over spredemateriel, som kan håndtere begge metoder. Der er nu flere fabrikater af combispredere på markedet, som opfylder dette krav. 9

10 2.1 Dosering For at opnå et optimalt forhold mellem effekt og saltforbrug, er det vigtigt at dosere lagen, så virkningen er tilstrækkelig til den aktuelle situation. Men doseringen skal på den anden side ikke være større end strengt nødvendigt. De vigtigste parametre, som er bestemmende for den rigtige dosering, er den forventede vejtemperatur, den forventede vandmængde (evt. hidrørende fra sne) på vejen, og eventuel restsalt. Hertil kommer spredemateriellets mulighed for at placere saltet hvor det er ønsket, samt trafikbelastningen og den forventede luftfugtighed. Vandmængden vurderes ud fra forventet luftfugtighed (dugpunkt). Praktiske målinger viser, at i situationer hvor der ikke er direkte nedbør er vandmængden ikke over 50 ml/m² = 0,05 mm vandhinde. Hvis der er sne og der saltes lige efter en sneplov, er det plovens effektivitet, der afgør vandmængden. Restsalt før spredning kan være målt med SOBO20, eller blot vurderet udefra tidligere spredning, men skal altid behandles med stor varsomhed. Tallerkenspredere viste sig i Saltspredningsforsøg, Århus lufthavn 1 [1], [2] at sprede helt uacceptabelt. Ca. hver 5. af de undersøgte spredere havde et tab på 40 % af den udspredte salt på grund af fejldosering i forhold til vejmidten. Forsøgene på Sydfyn [3] og de anførte restsaltmålinger i denne rapport viser, at salt fra saltlage rammer vejen og bliver bedre på vejen end fugtsalt. I praksis er det nødvendigt at operere med en doseringsvejledning, som i den aktuelle situation kan håndteres både af den, der skal fastsætte doseringen (på vagtcentralen) og den der skal indstille sprederen (chaufføren). I nogle vinterorganisationer skal ordren passere flere led, inden den når ud til chaufføren. En anvendelig doseringsvejledning skal derfor være forholdsvis enkel i sin udformning på bekostning af den teoretiske nøjagtighed. [ 1] Saltspredningsforsøg, Århus Lufthavn den juni Freddy Knudsen og Kim Niels Sørensen, Vejdirektoratet og danske amter. ISBN: [2] Vintertjeneste, forsøg med lagespredning. J. Kr Fonnesbech, Fyns Amt, Dansk Vejtidskrift 10, [3] Brug af 20 % saltvandsopløsning til glatførebekæmpelse på større veje. Af J. Kr Fonnesbech, Fyns Amt, august Kan hentes på fynsamt.dk. under Veje og trafik, vintertjeneste, saltmålinger. 10

11 Der kan foreslås følgende vejledende dosering i forskellige situationer: Tør og fugtig vej med udsigt til rim Dosering på 10, 15 eller 20 ml lage pr. m² afhængig af den forventede vejtemperatur. Dette giver mellem 2½ og 5 gram salt pr. m². Ved udsigt til vejtemperaturer på -3 C eller derunder kan med fugtsalt- og combispreder suppleres med 2½ g/m² tørsalt for hver grad, vejtemperaturen forventes at falde. Det anbefales, at det maksimale tilskud af tørsalt sættes til 15 g/m² (ved -8 C eller koldere). Herved bringes den totale saltdosering op på 20 gram pr. m². Da tørsaltet i dette tilfælde udspredes sammen med 20 ml/m² saltlage, har saltet tilstrækkelig vedhæftning selv på helt tør vej Våd vej med udsigt til faldende temperaturer Hvis vejtemperaturen forventes at forblive omkring eller lidt under 0 C, kan doseringen fastsættes til 20 ml lage pr. m². Ved vejtemperaturer fra -2 C og nedefter suppleres med tørsalt efter samme opskrift som for tør vej, altså 2½ g/m² for hver grad, vejtemperaturen falder. NB. Teoretisk skal doseringen være større, især ved de lavere temperaturer, men i praksis vil en situation med våd vej og meget lave vejtemperaturer kun forekomme, hvis der er salt til stede i forvejen! Sne og isslag Hverken saltlage eller tørsalt kan smelte sne eller is i større mængder. Formålet med udspredning af salt før og under snevejr er at forhindre fastfrysning af sneen. Erfaringen viser, at g/m² salt i langt de fleste situationer kan opfylde dette formål. Det forudsættes, at der iværksættes snerydning med efterfølgende saltning, når snelagets tykkelse er 2-3 cm eller større, og at snerydning/saltning gentages så længe snevejret varer. Der udspredes en kombination af 20 ml/m² saltlage og g/m² tørsalt. Alternativt kan der doseres med ml/m² saltlage eller der kan doseres med gram tørsalt pr. m 2 uden tilsætning af lage. Formålet med at nøjes med gram tørsalt suppleret med 20 ml lage er at udnytte sprederens tankkapacitet for både lage og tørsalt fuldt ud. På dele af den fynske motorvej fortsætter forsøgene med anvendelse af ren lage i alle vintersituationer. Fyns amt og Vejdirektoratet forventer at man ved spredning af lage med dyser vil kunne klare sig med 55 ml/m 2 svarende til 14 gram/m 2 rent salt. En doseringstabel, som er udarbejdet efter ovennævnte principper er vist i figur 1. Det skal pointeres, at doseringsforslaget er vejledende og kun skal bruges som udgangspunkt for den endelige dosering, som skal fastsættes ud fra alle relevante forhold under den aktuelle situation. 11

12 2.2 Udspredningsprincipper Saltlagen kan udspredes enten gennem spredebom med dyser eller via den spredetallerken, tørsaltet udspredes fra. En særlig variant af spredetallerken har korte radialrør under selve spredetallerkenen, hvorigennem lagen udspredes. Spredebommen kan leveres med forskellige dyser, som enten samler lagen i stråler, spreder den i dråber eller forstøver den. Vindforhold, kørehastighed og spredebredde er faktorer, som påvirker resultatet ved alle spredemetoder. Lage udspredt i stråler er nemmest at styre ved stor spredebredde, men det kræver en vis trafikmængde, for at lagen bliver ordentligt fordelt på vejen. Lage udspredt i forstøvet form, fordeles godt på vejen, men er meget følsom over for vindpåvirkning og er derfor ikke velegnet til store spredebredder og til udspredning ved høj hastighed. Lage udspredt i dråbeform (med dyser eller tallerken) fordeles rimeligt på vejen, men er noget følsom over for vind. Et godt udgangspunkt er at overveje spredebom med stråledyser på stærkt trafikerede veje i åbent land og spredetallerken med radialrør i byområder. Spredebredden skal vælges således at den afspejler trafikbelastningen. Ved svagt trafikerede veje er det vigtigt, at saltmængden bliver spredt så jævnt og ensartet på alle m 2. Dvs. at man ved udspredning af små mængder lage på svagt trafikerede veje skal sikre sig, at man kommer næsten ud til kanten af belægningen. Ved stærkt trafikerede veje(hovedlandevejene og visse amtsveje) er spredenøjagtigheden ikke så vigtig. Her er det vigtigere at kunne køre med en relativ høj hastighed, så i disse tilfælde bør den praktiske spredebredde indstilles til ½ - 1 meter fra belægningskanten. Doseringen skal naturligvis beregnes ud fra den totale belægningsbredde. 2.3 Fremskaffelse af saltlage Udbredt brug af saltlage kræver stor blande- og lagerkapacitet. Der findes forskellige typer blandeanlæg på markedet. Ved valg af anlæg skal man være opmærksom på, at prisen for transport fra produktionssted til et eventuelt lager er af samme størrelsesorden som selve produktionsomkostningerne. Den optimale løsning er derfor at blande lagen på stedet, hvor det kan pumpes direkte op i spredernes tanke. Det er en nærliggende tanke at benytte havvand til fremstilling af lagen, bl.a. for at spare på vandværksvandet. I byerne vil det ofte være havnebassinet, der er udset til kilde, men på grund af risikoen for miljøbelastende stoffer, bør miljømyndighederne høres før indvinding påbegyndes. I Denmark kan saltlage fremstilles til en pris af kr. pr liter. Ved optimal anvendelse af lage vil vandforbruget på en sæson nå op på flere millioner liter, hvilket kan virke overvældende, men dette vandforbrug skal dog ses i 12

13 sammenhæng med, at en enkelt gennemsnitshusstand på 2 voksne og 2 børn bruger over en kvart million liter vand om året. En combispreder koster noget mere end en traditionel spreder i samme størrelse og kvalitet. Det er således ikke billigere at anvende saltlage end at udsprede traditionelt befugtet salt, men anvendelse af lage - hvor dette er formålstjenligt - er både mere effektivt og mærkbart saltbesparende i forhold til befugtet salt og dermed mere miljøvenligt. Figur 1 Doseringsvejledning for combispreder 13

14 14

15 3 Målemetoder Som det fremgår af kommissoriet har det været arbejdsgruppens opgave at følge forsøg med anvendelse af combi- og lagespredere. I nærværende rapport vil dokumentationen være baseret dels på måling af restsaltmængde (hvor dette har været muligt) under forskellige forhold og med forskellige spredetyper og dels ved subjektive observationer fra de involverede parter. Formålet med at måle hvor meget restsalt der findes tilbage på forskellige tidspunkter efter en saltning er at konstatere, i hvilket omfang doseringen, type af smeltemiddel (fugtsalt eller lage), spredemetode(dyse eller tallerken) har indflydelse på nedbrydningen. Til disse målinger er anvendt det schweiziske måleapparat SOBO 20, som har været anvendt her i landet i mere end 20 år. Dette instrument er meget følsomt overfor hvordan det håndteres og vedligeholdes, og selvom man gennem årene er blevet dygtigere og dygtigere til både betjening og vedligeholdelse, må man stadig anse metoden for ikke at være helt tilfredsstillende. Der findes imidlertid ikke andre eller bedre måleinstrumenter på markedet. Nærværende arbejdsgruppe har udfoldet store bestræbelser for at sikre, at instrumenterne blev rigtig betjent og at målingerne blev udført ens af alle involverede parter. I forhold til sæsonen 2000/01 blev der for sæsonen 2001/02 besluttet følgende: Hver enkelt vejbestyrelse kvalitetssikrer selv de målte resultater hver dag, således at omstændighederne omkring målingerne er i frisk erindring, og fejl kan fanges med det samme (også evt. fejl på SOBO20 så sådanne rettes hurtigst muligt). Ved samme lejlighed indtastes resultaterne i decentral database. Der udarbejdes en sådan til hver af de deltagende vejbestyrelser. Der måles kun efter præventiv saltning mod rim på tørre eller fugtige veje. Der måles lige inden saltsprederen passerer, således at udgangspunktet er kendt (foretages ikke i Københavns Amt). Herudover måles efter 2 timer, alternativt formiddag efter saltning som hidtil. Der måles hver dag, til der ikke kan konstateres mere salt på vejen. At der også måles lige inden spredning, kræver selvfølgelig yderligere ressourcer, til gengæld reduceres omfanget af målinger til kun et målested pr. rute. For at sikre en korrekt benyttelse af SOBO20, arrangeres kursus specifikt om dette emne, med deltagelse af relevant markpersonale, repræsentant fra leverandør samt arbejdsgruppen. 15

16 Fig. 2 og 3 viser de anvendte skemaer. Der er målt i to tværsnit af vejen med en afstand af ca. 300 meter og det er middeltallet af restsaltmængden i de to tværsnit der er anvendt i det følgende. I nærværende rapport er antallet af målinger: Ribe amt: 79 Fyns amt: 58 Kbh. amt: 21 Odense kom.: 32 Nedbrydningen af saltmængde på kørebanen er angivet uden at der er korrigeret for evt. forskelle i trafikbelastningen og belægningstype. Inden for hver gruppe af målinger (for eksempel 34 % lage + 66 % tørsalt) er en gennemsnitlig nedbrydning (Gns. hældningen α) beregnet. Nedbrydning α er defineret som: α = m2 m1 t 2 t1 hvor restsaltmængden til tiden t 2 måles til m 2. t 1 er i denne rapport tidspunktet for saltsprederens passage af målepunktet og m 1 den tilsvarende mængde salt målt på vejen. Ved beregning af en α værdi er t 2 altid den sidste udførte måling. I de efterfølgende diagrammer er x-aksen inddelt i hele timer, idet tidspunktet for saltspredernes passage af måleområdet er angivet til tiden 0. y-aksen angiver den målte restsaltmængde. Den udspredte saltmængde er angivet i procent som henholdsvis lage og tørsalt. Eksempel: En traditionel fugtsaltspreder med 30 % reduktion og dosering/indstilling på 10 g/m 2 udlægger 7 g/m 2 tørsalt. 3 g/m 2 udspredes som lage og den indeholder ca. 22 % 3 g/m 2 = 0,7 g/m 2 tørsalt. Som lage udlægges følgelig: 0,7 100 = 9% og som tørsalt 91 %. 77 Hver af de viste kurver repræsentere et udkald. 16

17 4-SPORET VEJ Kontrol af restsaltsmængder på rute nr.: Målested: Vej nr.: Km: Udkald. Amt Dato: Rute udkaldt kl.: pga. risiko for rim på tør eller fugtig vej Vind: Retning: Hastighed: m/s Indstillet doseringsmængde Tørsalt Lage Kombineret g/m² ml/m² g/m² g/m² eller tørsalt + tørsalt + Fugtsalt g/m² ml/m² g/m² g/m² lage eller lage SOBO 20 målinger Vejbredde: m Indstillet spreddebredde: m Måling foretaget kl.: Dato.: Vejtilstand: Tør Fugtig Våd Højre side: Langsomme spor: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Hurtige spor: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Venstre side: Langsomme spor: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Hurtige spor: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Bemærkninger Kontrolleret af : Udført af: Figur 2 Kontrolskema for 4-sporet vej 17

18 2-SPORET VEJ Kontrol af restsaltsmængder på rute nr.: Målested: Vej nr.: Km: Udkald. Amt Dato: Rute udkaldt kl.: pga. risiko for rim på tør eller fugtig vej Vind: Retning: Hastighed: m/s Indstillet doseringsmængde Tørsalt Lage Kombineret g/m² ml/m² g/m² g/m² eller tørsalt + tørsalt + Fugtsalt g/m² ml/m² g/m² g/m² lage eller lage SOBO 20 målinger Vejbredde: m Indstillet spreddebredde: m Måling foretaget kl.: Dato.: Vejtilstand: Tør Fugtig Våd Højre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Venstre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Måling foretaget kl.: Dato.: Vejtilstand: Tør Fugtig Våd Højre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Venstre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Måling foretaget kl.: Dato.: Vejtilstand: Tør Fugtig Våd Højre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Venstre side: Venstre hjulspor Mellem hjulspor Højre hjulspor g/m² g/m² g/m² Bemærkninger Kontrolleret af : Udført af: Figur 3 Kontrolskema for 2-sporet vej 18

19 4 Ribe Amt 4.1 Erfaring med combispredere De seneste 3 vintre er anvendt 3 forskellige fabrikater af combispredere i vintertjenesten på landevejene i Ribe Amt. Disse spredere repræsenterer 4 forskellige konstruktionstyper, i alt 6 stk. spredere er testet. Erfaringerne er samlet omkring følgende punkter: 1. Økonomi v/ indkøb 2. Teknologi generelt 3. Leverandørernes service på teknik 4. Dataoverførsel og service 5. Spredeegenskaber 6. Indsåning / Dosering 7. Kontrolboks / Betjening Indledning og forudsætninger: Vurderingerne er foretaget dels som objektive registreringer dels som subjektive bedømmelser. Delresultater er opgjort for hver af de 7 ovennævnte punkter således at der tildeles 3 point for en god præstation, 2 point for et middelresultat og 1 point for den dårlige præstation. Sprederne er anvendt til glatførebekæmpelse og til saltning ved combikørsel i sne på landevejene i Ribe Amt. Benyttelsen har været følgende: 1999/2000: 81 saltninger 2000/2001: 99 saltninger 2001/2002: 122 saltninger Som vejsalt er anvendt vakuumsalt. Til fremstilling af lage er anvendt vakuumsalt og vandværksvand. Vognmandskørsel er udført som timelønskørsel af fremmede vognmænd iht. kontrakt. Service er udført af leverandørerne. 19

20 4.1.2 Økonomi ved indkøb: Indkøbt i 1999: 1 stk. Falkøping CLC546 Combi, med tallerken Pris ca kr. Indkøbt i 2000: 1 stk. NIDO Stratos Combi, med tallerken Pris ca kr. Indkøbt i 2000: 1 stk. Epoke 4502 Combi med spredebom, Pris ca kr. Indkøbt i 2001: 2 stk. Epoke 4502 Combi med spredebom, Pris ca kr. Demo i 2001: 1 stk. Epoke Sirius Combi, tallerken & -rør, Pris ca kr. Figur 4 Falköping Nido Epoke Sprederne kan medføre 5-6 tons salt og 5-6 tons saltlage. Det ses at Nido var billigst i anskaffelse og får 3 point. Falköping er dyrest og får 1 point. Epoke får 2 point for en pris midt i feltet Teknologi generelt: Her er vurderet de enkelte sprederes konstruktion i teknologisk henseende omfattende: opbygning, udformning, komponenter, drivsystemer m.v. samt stabilitet i drift. Det er vor vurdering at Falköping og Epoke Sirius vinder på dette område, bl.a. på grund af de enkle og robuste konstruktioner og de tildeles 3 point. Dårligst er Epokes 4502 på grund af den noget ældre konstruktion, ældre styringssystemer og vanskelig tilgængelighed ved servicering. 20

21 4.1.4 Service - Teknik: Her er vurderet leverandørernes service, omfattende den årlige klargøring, akut service ved driftsstop samt leverance af reservedele. Det er vor oplevelse at Epoke har en særdeles god service i alle situationer og garanti for reservedelsleverance i 15 år, hvorfor de tildeles 3 point. For de øvrige leverandører, Svenningsens Maskinforretning f.s.v. angår NIDO og Hans Møller Vej- og Parkmaskiner f.s.v. angår Falköping, har den leverede tekniske service været under vore forventninger ligesom det har knebet med levering af reservedele. De tildeles begge 1 point Dataoverførsel og service: Her er vurderet dels spredernes evne til at levere data til VINTERMAN, datakvaliteten, og den service der er ydet for at opnå stabil dataoverførsel. Det bemærkes at alle leverandører har haft periodiske fejl og dataudfald. Emnet er ret komplekst og vurderingerne er bl.a. foretaget ved dataanalyse i VINTERMAN, løbende opfølgning på stabilitet i dataoverførselen den sidste vinter samt firmaernes vilje og evne til fejlafhjælpning. Resultatet er at Epoke vinder med 3 point, på grund af særdeles god service i alle situationer. De øvrige firmaer har også ydet en væsentlig indsats for, dels at opnå stabilitet i dataoverførselen, dels at fejlrette, hvorfor de tildeles hver 2 point Spredeegenskaber: Spredeegenskaberne er vurderet dels som objektive restsaltmålinger med SOBO-20 i vinteren 2000/2001 og vinteren 2001/2002, dels som subjektive vurderinger ved tilsyn under og efter spredning. Resultaterne er vurderet såvel ved vindstille som under sidevindspåvirkning. De bedste spredeegenskaber har Epoke Sprederen er monteret med spredebom og stråledyser til lagespredningen, hvilket giver en god tværfordeling af lagen, også ved små mængder. Bommen er monteret med 3 sidedyser i hver side. De kan aktiveres enkeltvis og derudover en ekstra sidevindsdyse i hver side således, at der kan kompenseres for sidevind. Sprederen tildeles 3 point. NIDO- og Falköping sprederen er forsynet med spredetallerken hvilket ikke giver samme nøjagtige placering af små saltmængder. Endvidere er spredebredden mindre ved anvendelse af tallerken og sidevindsfølsomheden er større. Sprederne tildeles 2 point. Epoke Sirius Combi sprederen har spredetallerken og rør herunder til udspredning af lage. Med tallerkenen spredes alene tørsalt. Konstruktionen er udformet således at tørsalt og væske skal blandes i luften mens det er på vej ned mod kørebanen. Ved anvendelsen har vi konstateret problemer med at holde tallerkenen ren med det finkornede vakuumsalt. Endvidere kastes materialet op i luften når det forlader 21

22 spredeskiven med deraf følgende vindpåvirkning. Det ses at bilisterne søger at undgå spredematerialet med usikker kørsel til følge. Sprederen tildeles 1 point. Figur 5 Epoke Sirius Combi Figur 6 Spredetallerken med fastsiddende salt 22

23 4.1.7 Indsåning / dosering: Sprederne er leveret med hvert sit doseringssystem: Figur 7 Epoke: Valse Nido: Gummibånd Falköping: Snegle Det er vor erfaring at NIDOs system med gummibånd og et spjæld der regulerer mængden er det mest simple og konstante system f.s.v. angår doseringen. Indsåningen er acceptabel enkelt. NIDO tildeles 3 point. Epoke sprederne har uanset at vi har skiftet til rustfri valse, hvilket dog har forbedret stabiliteten i doseringen væsentlig fortsat problemer med stabil dosering. Indstillingen er enklere på Sirius sprederen på grund af mulighed for at ændre rotationshastigheden på knastakselen. Anvendelse af nyt materiale (plast) til fremstilling af knaster ser ud til yderligere at forbedre stabiliteten i doseringen. Sirius sprederen tildeles således 2 point og 4502 modellen tildeles 1 point. Falköping sprederen med 2 snegle er middel stabil og tildeles 2 point. Det bemærkes at Falköping sprederen er udrustet med en mikser. Mikseren knuser saltet og blander det med vand til en yoghurt lignende masse. Effekten ved anvendelse af mikser er begrænset ved brug af det finkornede vakuumsalt. Effekten er formodentlig god ved anvendelse af grovkornet salt som sten- og havsalt. 23

24 4.1.8 Kontrolboks/Betjening: Hvert sprederfabrikat har sin kontrolboks: Figur 8 Nido Figur 9 Falköping Figur 10 Epomaster II Figur 11 Epomaster III Det er vor vurdering at kontrolboksene fra Falköping, NIDO (efter ombygning til model Ribe ), og Epomaster II er ligeværdige. Epomaster III (leveres efteråret 2002) har en interessant nyhed, nemlig 3 funktionsknapper der husker hver sin indstilling således at disse kan aktiveres ved særlige passager på ruten, f.eks. ved svingbaner, i rundkørsler og lignende. Under betjening er også vurderet spredernes betjeningsmuligheder ved såkaldt manuel drift, dvs. nødbetjening ved svigt i elektronikken eller anden svigt. 24

25 Her har Falköping sprederen en god løsning der også er placeret så den er let at betjene. Figur 12 Manual drift, nødbetjening ved svigt. Alt i alt vinder Falköpingsprederen 3 point, 2 point for boksen og 1 point for den manuelle betjening. Epoke s og NIDO s manuelle betjeninger, der er placeret bagerst i maskinhuset, er funktionelle men vanskelig tilgængelige, og ikke betjeningsvenlige i situationer med driftsproblemer. De tildeles derfor 2 point. Samlet kan Epoke tildeles 3 point hvis man vælger den nye Epomaster III Det samlede resultat: Point tildeling: 1 = Dårligst, 2 = Middel, 3 = Bedst. Tabel 1 Point tildeling af de anvendte spreder i Ribe amt Epoke Sirius Combi Epoke 4502 Combi Falköping CLC546 Combi NIDO Stratos Combi Økonomi v/indkøb Teknologi generelt Service - Teknik Service - Dataoverførsel Spredeegenskaber Indsåning/dosering Kontrolboks / Betjening 2 (3) 2 (3) 3 2 Point sum = 16 (17) 15 (16) N.B. (3) = Ny Epomaster III, fra efteråret

26 4.2 Dosering I tabel 2 er vist det skema, som vintervagten anvender ved udkald. Udmelding til chaufføren er f.eks.: "Linie 3" Årsager Alm. spreder Saltdoseringer Fugt- og Kombispredere 2002/2003 Spreder fabrikat & rute 1. okt Epoke Sirius Kombi Epoke kombi Nido kombi Falkøping kombi Rute = VA_1 Rute = VE_1, 2, 3 Rute = VA_2 Rute = VA_6 Linie Fugtsalt Fugtsalt Tørstof 1 Let rim / Let fugtige veje 10 (7) 20 (5) 20 (5) 20 (5) 2 17 (3) 2 Rim / Fugtige veje 15 (11) 3 20 (5) 7(5) 17 (3) 3 20 (5) 5 17 (3) 3 Forsaltning sne 20 (15) 20 (15) 20 (15) 20 (15) 13 8 (2) Våde veje 4 Isslag 25 (19) 25(19) 25(19) 25(19) 18 8 (2) Sne-/ Isglat 5 Kombi i sne: Én kørebane 20 tør (1) Sprede-tallerken+rør Sprede-bom + tallerken Sprede-tallerken Sprede-tallerken Tal i parentes er tørstof mængden i gram Lage ml Fugtsalt Tørstof Lage ml Fugtsalt Tørstof Lage ml Tørstof Lage gr. Til Vagterne: Ved lavere vejtemperatur end - 3 / - 4 gr. øges doceringen 1 linie f.s.v. ang. linie 1og 2. Ved lavere vejtemperatur end ca. - 8 gr. saltes normalt ikke. Til Chauffører og læssevagter: Læsning af kombi-spredere når de holder "hjemme": Fyldt med lage + 1/2 fyldt med salt. Tabel 2 Procedure for dosering i Ribe amt 4.3 Blande- og procesanlæg for væske (saltlage) Varde Saltdepot I forbindelse med afprøvning af forskellige combispredere har det været væsentligt at få konstateret, om sprederne udspredte de mængder af såvel væske som tørstof der var forudsat i forsøgene. Tørstofmængden er stikprøvevis kontrolleret ved vejning på brovægt. Som det anføres i afsnit 4.1, er der nogen forskel på nøjagtigheden i den udspredte tørstofmængde for de forskellige spredertyper. For ligeledes at kontrollere nøjagtigheden af den udspredte væskemængde blev der opstillet et procesanlæg ved blandeanlægget på Varde Saltdepot, hvorfra COLA forsøgene blev udført i Ribe Amt. Procesanlægget kan registrere: Blandemængde. Udleveret væskemængde. Saltkoncentration i væsken under blanding og under udlevering. 26

27 Figur 13 Blandeanlæg med lagetanke ved salthal Figur 14 Påfyldning af tørsalt i blandeanlæg Procesanlægget overvåger blandingsprocessen: - Anlægget standser automatisk, ved for lav eller for høj saltkoncentration (interval kan indstilles), således også hvis blandeanlægget løber tom for salt. - Med anlæggets flow måler kontrolleres om væskemængdetællerne på sprederne viser korrekt. - Anlægget kan også indstilles til at udlevere en angivet væskemængde, hvorefter anlægget standser. Forsøgene har vist, at spredernes væskemængdetællere var pålidelige, forudsat at filtrene var fejlfrie (rene). Display der viser salt koncentration i %, og vand temperatur. Display hvori man kan indstille den ønskede væskemængde i liter. Stopper automatisk når den indtastede væskemængde er påfyldt. Tæller som kan nulstilles, bruges ved kontrol af væskeforbrug. Måler som viser væskemængde produktionen ( m3 pr. time). Figur 15 Overvågningspanel af blandingsprocessen 27

28 Flow måler der viser den samlede væskemængde, som er produceret. Den viser tillige produktionsmængde pr time. Figur 16 Flow måler for blandingsprocessen Måler som viser salt koncentration i %, ved blandeanlægget. Figur 17 Saltkoncentrations måler for blandingsprocessen 28

29 Sobo-20 Målinger I figur 18 til figur 24 er angivet restsaltmængden som funktion af tiden for de forskellige spredere. I figur 24 er alle målingerne samlet under hensyn til fordelingen mellem lage og faststof. Dette skal forstås sådan, at "9 %" lage angiver, at 9 % af den saltmængde der er udspredt/doseret hidrøre fra lage. Hældningskoefficienten α er et udtryk for hvor hurtigt den udspredte saltmængde nedbrydes. GNS α = -0,64 Epoke Fugtsaltspreder Vej nr. 504 (9% salt fra lage + 91% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Timer efter passage 24 Figur 18 SOBO-20 målinger for vej nr. 504 (Epoke fugtsaltspreder) 29

30 GNS α = -0,26 20 Nido Kombispreder Vej nr. 540 (25% salt fra lage + 75% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Timer efter passage Figur 19 SOBO-20 målinger for vej nr. 540 (Nido Combispreder) GNS α = -0,14 Nido Kombispreder Vej nr. 540 (100% salt fra lage) g. NaCl/m Timer efter passage Figur 20 SOBO-20 målinger for vej nr. 540 (Nido Combispreder) 30

31 GNS α = -0,63 Epoke fugtsaltspreder vej nr. 332 (9% salt fra lage + 91% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Timer efter passage Figur 21 SOBO-20 målinger for vej nr. 332 (Epoke Fugtsaltspreder) 31

32 GNS α = -0,38 20 Falköping kombispreder Vej nr. 512 (20% salt fra lage + 80% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Figur 22 SOBO-20 målinger for vej nr. 512 (Falköping combispreder) Timer efter passage GNS α = -0,24 20 Falköping kombispreder Vej nr. 512 (50% salt fra lage + 50% salt fra tørsalt) g. NaCl/m Timer efter passage Figur 23 SOBO-20 målinger for vej nr. 512 (Falköping combispreder) 32

33 α = -0,14 α = -0,24 α = -0,26 100% lage 50% lage 26% lage Saltmængde α = -0,38 20% lage α = -0,68 8% lage Nedbrydningstid Figur 24 Nedbrydning af den udspredte saltmængde som funktion af tiden 33

34 34

35 5 Fyns Amt 5.1 Generelt I Fyns amt stiles mod at overgå til ren saltlagespredning i de kommende år. Strategien er, at udskifte de nuværende fugtsaltspredere efterhånden, som de er udtjente. Overgangen til saltlage kommer således ikke til at belaste budgettet udover anlægsudgifterne til saltblandeanlæggene. I den daglige drift viser beregninger, at brug af fugtsalt og saltlage er udgiftsneutrale, medens der er en væsentlig merudgift ved at vælge kombispredere. I henhold til beregninger vil der på trafikveje være en reduktion i saltforbruget på 45 % ved brug af saltlage udspredt med dyse i forhold til udspredning ved hjælp af tallerken, under den forudsætning, at der skal være mindre end 10 % risiko for at et vejareal har fået mindre salt end tilsigtet Overgang til saltlage. På amtsvejene har Fyns Amt nu 12 væskespredere, alle med dyser, 10 fugtsaltspredere og 1 combispreder. I løbet af tre til fem år vil alle spredere være lagespredere. Den gradvise overgang er en klar fordel. Det betyder, at der kan opnås erfaring med lagespredning, medens der fortsat bruges den gammelkendte teknologi. De seks nye lagespredere, Fyns Amt har modtaget i år, kan alle indstilles med varierende bredde fra 3 m til 9 m i spring på 1 m. Der anvendes nu kun en slags dyse spray tronic som spreder skråt bagud. Hver dyse dækker en meter af kørebanen. Anvendelsen af kun en slags dyse, er en klar forenkling, som derved minimerer fejlmulighederne. Kalibreringen af spredebilledet sker bl.a. ved at sætte en slange på hver dyse og lede vandet ned i en spand som derefter vejes. Foreløbige resultater viser, at kalibreringen kan udføres så afvigelsen for den enkelte dyse ved de forskellige doseringsvalg og hastigheder er under ±10 %. Derudover bliver den enkelte spreder kontrolleret under kørsel, for at sikre at den enkelte dyse rammer indenfor den meter i tværsnittet, som den skal. De nye lagespredere rummer 14 m³, men det viser sig i praksis at der kun udnyttes 13 m³. Hvis ikke dette forhold kan ændres, vil nye spredere blive bestilt med 15m³ tank. Sprederne er alle monteret på 4 akslede lastbiler. De 6 gamle saltlagespredere har kun 11 m³ tank, hvor der i praksis kun kan udnyttes godt 9 m³. Det har derfor været nødvendigt at kunne mellemlæsse disse i snesituationer. Dette sker enten på normal saltplads eller ved specielt opstillede ekstra lagetanke. 35

36 5.1.2 Omkostninger ved saltlage fugtsalt combi. For at vurdere pris, saltbesparelse og miljøbelastning for forskellige strategier er der opstillet en regnemodel. Modellen tager udgangspunkt i: 1. Bedst kendte viden fra målinger og forsøg. 2. I rim- og fugtsituationer er det tilsigtet restsalt på vejen efter 2 timer, der er udgangspunkt. 3. I sne- og isslagsituationer er den tilsigtet udspredte mængde rent salt, der er udgangspunkt. 4. Dysespreder forventes at være indstillet, så den giver et forud valgt spredebillede. 5. Tallerkenspreder forventes, at være indstillet, så spredebilledet ikke bliver dårligere end i forsøgene på Århus Lufthavn. 6. Spredningen af salt, skal i mindst 90 % af spredetilfældene give den tilstræbte saltmængde på den enkelte kørebane. 7. I snesituationer køres lige bag sneplov og saltes kun i denne kørebane, altså intet tab på grund af skævt spredebillede. Modellen er i øjeblikket opbygget i Quadro Pro, men kan selvfølgelig nemt konverteres til andre regneark. Modellen viser i et eksempel udefra et skønnet behov for saltning i en normal vinter følgende for en rute på m²: Udover vognmandsudgifter er omkostningerne for en vinters kørsel: Saltlagespreder Saltforbruget Fugtsaltspreder Saltforbruget Combispreder Saltforbruget ca kr. ca. 180 tons og CO2 udledning ca. 9 tons ca kr. ca. 325 tons og CO2 udledning ca. 11 tons ca kr. ca. 325 tons og CO2 udledning ca. 11 tons Der er som beskrevet i forudsætningerne regnet med brug af samme mængde rent salt i snesituationer. Der er regnet med 25 saltninger med minimum mængde, 50 med medium og 10 med max. mængde (14 gram rent salt/m²). 36

37 5.1.3 Overslagsberegning ved anvendelse af ved saltlage fugtsalt combi Teoretisk omkostningsoverslag, væske<->fugtsalt<->kombi (1 december 2002) (når der skrives "2 gram" menes 2 gram Nacl/m2 som restsalt efter 2 timer på vejen) Forudsætninger (vognmandsudgifter er ikke medregnet) Areal ,0 m2 25 udkald 50 udkald 10 udkald 2 gram 4 gram 14 gram Minimum gennemsnits spredemængde min 2 gram restsalt/m2 efter 2 timers trafik på hver side af centerlinie. Medium gennemsnits spredemængde min 4 gram restsalt/m2 efter 2 timers trafik på hver side af centerlinie. max spredemængde min 14 gram udspredt ren salt/m2 på hver side af centerlinie. Fra forsøgsresultaterne på Sydfyn: saltlage fugtsalt Kombi med tallerken restsalt efter 2 timer i % Fra spredningsforsøgene på Århus Lufthavn spild på grund af asymetrisk spredning Indstillings krav 2 gram/m2 2,2 5,1 5,1 Indstillings krav 4 gram/m2 4,4 10,3 10,3 Indstillings krav 14 gram/m2 14,0 14,0 14,0 Fugtsalt 70%salt og 30%saltlage saltlage 22% salt tørsalt saltlage Indstillet mængde (lage ml/m2, fugtsalt g/m2 total) giver rent salt i gram/m2 2,5 5,4 6 Indstillet mængde (lage ml/m2, fugtsalt g/m2 total) giver rent salt i gram/m2 5 10,9 11 Indstillet mængde (lage ml/m2, fugtsalt g/m2 total) giver rent salt i gram/m2 13,8 14,0 14 Ved m2 og 10% rest kræves 24,2 m3 2,1 m3 5,3 m3 5,5 ton 4,8 ton nyttelast 27,8 ton 7,9 ton 10,9 ton vægt af spredeudstyr 2,5 ton 2 ton 2,5 ton Krav til lastbilens lasteevne 30,3 ton 9,9 ton 13,4 ton I snesituationer spredes kun i et spor, med påfyldning inden retur. Kravet kan dermed reduceres til 16,4 ton Økonomi Saltlageproduktion: Anlægspris Forrentning % kr/år Afskrivning 10 år Vedligehold 5 % Ialt Pr m m3/år 60 saltpris 0, ,5 Vandpris 20 I alt pr m3 147,5 saltlage fugtsalt kombi Indkøbspris I alt indkøb CO2 i ton CO2 i ton CO2 i ton Forrentning 5 % Afskrivning 10 år Reparation skønnet udkald min 25 gange , , ,9 udkald medium 50 gange , , ,4 udkald max 10 gange , , ,7 I alt i 1000 kr saltforbrug og CO , , ,0 Bemærk Saltlage, samt evt de andre spredningsformer, gennemføres i snesituationer med sneplov på, således at der saltes lige bag sneploven. Altså kun på halvdelen af vejen. Der er ikke regnet med spredetab på grund af assymmetri på saltlage (dysespredning). 37

38 5.2 Saltlage og sne I to vintre har Fyns Amt, Vejdirektoratet og Epoke undersøgt saltlage contra fugtsalts virkning, bl.a. i forbindelse med snerydning. Undersøgelserne foregik på motorvejen på Fyn og undersøgelsesrapporten er nu afleveret til miljøstyrelsen. Der gøres opmærksom på, at nogle af følgende synspunkter ikke deles af alle, der har deltaget i udarbejdelsen af rapporten. Sne. Det mest positive i undersøgelsen er, at der nu er bevis for, at saltlage også virker på sne. De første observationer og billeder var ellers meget nedslående, se fig. 25. Her er det tydeligt, at hvor der bruges fugtsalt (de spor hvor trafikken kører mod beskueren), er det lette (venstre) spor rent, medens det ikke er rent, hvor der bruges saltlage. I begge tilfælde er det tunge spor (højre) rent, og i begge tilfælde er der i gennemsnit udspredt samme mængde rent salt! Men billedet ændres når al vor viden tages ind i bedømmelsen og sammenholdes med billeder optaget af stationære kameraer over motorvejen. Her kan udviklingen følges i snelagets tykkelse, populært sagt minut for minut. Med rapporten er der 3 film på CD, som viser sådanne optagelser. Forhåbentlig får vi flere film med nye situationer til næste år. Sne smeltes af både trafik og salt. At trafikmængden spiller en stor rolle er gammel viden. Vi ser det ved at hjulsporene selvfølgelig bliver rene først. Dernæst kender alle situationen med så meget sne, at det kun er det tunge spor på motorvejen, der forbliver farbart, på trods af at rydningsindsatsen er den samme på begge spor. Hvis målet er, at det lette spor også skal være rent, skal vi sprede mere salt på dette spor! Vi kan jo kun forøge trafikmængden på sporet, ved at vise at det er farbart. Det er netop tilfældet med den fugtsaltspreder (Epoke) vi benyttede på motorvejen. Den spreder mere i venstre spor end i højre. Hvis fordelingen fra Århus forsøget benyttes fås følgende tal i gram rent salt pr m² pr kørsel. Til sammenligning er det bedste skøn for fordelingen ved lagespredning vist nedenunder. let spor tung spor Fugtsalt g/m Saltlage På filmen fra den 29, december 2001, ses disse forskelle tydeligt. Filmen er optaget midt om natten i juleugen, så trafikmængden er meget begrænset. I saltlagesiden ses, at 12 gram er i underkanten. Det er lige nok til, at sporene i det tunge spor bliver rene, men trafikken holder sig fra det lette spor, som dermed ikke bliver rent (figur 26). I fugtsaltsiden ses, at trafikken trækker ud mod midten, mod det lette spor. I lange perioder er der ca. 2 meter snebelagt vej i højre kant af det tunge spor (figur 27). Selvfølgelig, for her er kun doseret henholdsvis 8 og 4 gram, hvor vi allerede i saltlagesiden så, at 12 gram var i underkanten! Til gengæld bliver der rent i resten af det tunge spor og i det lette spor, for her er der betydelig mere end 12 gram. Var det samme sket midt om dagen med meget trafik, ville trafikken ikke kunne trække så meget mod midten og det tunge spor ville blive rent på trods af den lave saltmængde. 38

39 Konklusionen er derfor klar: Overdoseringen, som Epoke fugtsaltsprederen her har givet i det lette spor, er en klar fordel, som medfører at befugtet salt i denne situation er bedst. Vi skal selv bestemme fordelingen! Med saltlage udspredt med dyser kan vi bestemme fordelingen på vejen. Den mulighed har vi kun i meget begrænset omfang med tallerkenspredere og vi har hidtil kun med dysespredere sigtet efter at få så jævn fordeling på hele vejbanen, som muligt! Epoke fugtsaltsprederen har, med den nuværende viden, været tæt på at give den optimale fordeling på motorvejen. Men det vil jo ikke være en optimal fordeling på en bred to sporet vej, hvor trafikmængden er ens i begge retninger. Det gør det ikke nemmere at være vinter ingeniør, men det øger vore muligheder for at vælge den optimale løsning. Optimal fordeling! Det bedste bud i dag er, at den optimale fordeling i forbindelse med snerydning over motorvejen på Fyn er 50 % mere salt på det lette spor end på det tunge. Spredebredden bør sigte på 5 eller 6 meters bredde i alt. Doseringen skal være 85 gram rent salt pr løbende meter motorvej i en retning umiddelbart efter sneploven. Mellem Vejdirektoratet og Fyns Amt er det aftalt i den kommende vinter (2002/03), at give mere salt i det lette spor end i det tunge! Fugtsalt kontra saltlage på motorvej 30. september Rapporten, der kan anbefales interesserede, kan fås ved henvendelse til Vejdirektoratet, Epoke eller Fyns Amt. Som bilag til rapporten kan fås en CD med de tre omtalte film og en video optaget fra bil under en snevejrssituation på motorvejen. Hovedkonklusionerne i rapporten er: I de kørte rimsituationer er brugt 5,2 g. NaCl/m² som saltlage og 7,7 g. NaCl/m² som fugtsalt. Intet i forsøget kan tolkes til at det giver forskel i glatførebekæmpelsen. Efter gennemgang af billedmaterialet og personlige observationer af forsøgso1mrådet er det arbejdsgruppens opfattelse, at fugtsaltssprederens overdosering i det lette spor er mere formålstjenlig i snesituationen end saltlagesprederens ensartede fordeling. I nærværende forsøg har spredning med saltlage dermed ikke haft samme positive effekt som befugtet salt. 39

40 Figur 25 Motorvejen set mod vest den 21. februar Det ses tydeligt at sneen ikke er borte i saltlagesidens lette spor. Kørselsretning Kørselsretning Figur 26 (Fra filmen ). Billedet er sammensat så det tunge spor er øverst. Saltlage til venstre og fugtsalt til højre. Der er saltet for ca. ½ time siden. Figur 27 Som figur 26. Der er saltet i fugtsaltsporet for ca. 1 time siden. Bemærk bæltet af sne i fugtsaltsporets højre side. 40

41 5.3 Dosering på den Fynske motorvej Situation Saltlage Kombi 1) Spredebreddeindstilling: Sprederindstilling Udspredt saltmængde Sprederindstilling 3) Sprederindstilling Udspredt mænge Kørebanebredde minus 2x1 m. Eksempel: Kørebanebredde: 8,0 m Sprederindstilling: 8,0 - (2x1,0) = 6,0 m ml/m 2 Tørt salt g/m 2 Saltlage+ tørt salt g+g/m2 Saltlage+ tørt salt ml+g/m2 Tørt salt g/m2 Præventiv saltning mod forventet rimdannelse på tør/fugtig vej: Forventet vejtemperatur over - 2 C Forventet vejtemperatur under - 2 C ,6 5, ,6 5,2 Præventiv saltning mod forventet isdannelse på våd vej (frysende våde vejbaner): Forventet vejtemperatur over - 3 C 20 5, ,2 Forventet vejtemperatur under - 3 C 30 7, ,3 Præventiv saltning mod forventet sne. 2) 45 11, ,5 Præventiv saltning mod forventet isslag , ,3 Saltning under isslag , ,3 Saltning under vedvarende snefald. 2) 55 14, ,6 Saltning ved øvrige situationer med allerede indtrådt glathed , ,3 1) max. dosering ved 1 gennemkørsel af ruten er 20ml/m2+15 g/m2, svarende til 20,2 g/m2 tørt salt 2) Spredes som befugtet salt 3) Falköping Ved beslutning om saltning skal man altid vurdere, om der er salt på vejen, om der kan optræde flere enkelt situationer i rækkefølge og forventninger om vejrets udvikling. På dette grundlag kan man tage stilling til den nødvendige saltmængde samt spredningsmetode. Der glatførebekæmpes ikke med NaCl ved vejtemperaturer under minus 10 C. Der saltes ikke under kraftigt snefald eller under kraftig snefygning. Saltlagen er en 22 % saltvandsopløsning. 41