Kommunerne passer børn og plejer de ældre som aldrig før

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunerne passer børn og plejer de ældre som aldrig før"

Transkript

1 D Indsigt Nummer oktober 2006 Kommunerne passer børn og plejer de ældre som aldrig før a f c h e f k o n s u l e n t S t e e n N i e l s e n, S N d i. d k 5 8 Vækst og kvalitet præger danske konsulenthuse De danske konsulenthuse leverer varen og havde derfor i 2005 en rekordstor vækst på 23 pct. Ny DI-undersøgelse viser, at over 95 pct. af både de offentlige og private kunder oplever samarbejde med danske konsulenthuse som en succes. Energi som forretning for Danmark Energipolitik er lige nu øverst på Folketingets og regeringens dagsorden. Og med god grund. I 2005 eksporterede energibranchen for ca. 40 mia. kr. og bidrog alt i alt til handelsbalancen med 16 mia. kr. Men hvile på laurbærrene er ikke vejen frem. Siden 2001 er forholdet mellem de kommunalt beskæftigede og brugerne blevet ændret. Til børnene og de ældres fordel. Antallet af kommunalt ansatte er steget med Og på fem år har kommunerne styrket deres beskæftigelse inden for dagpasning, folkeskolen og ældreomsorg med seks pct. pr. bruger. Kommunerne udfører hovedparten af den offentlige sektors borgernære serviceopgaver, for eksempel pasning af børn, undervisning af skoleelever og omsorg for de ældre. I de senere år er rammerne for den kommunale service blevet udvidet. Der er blevet tilført ekstra milliarder til de primære serviceområder, og kommunerne har øget antallet af ansatte. En ny DI-undersøgelse af kommunernes indberetninger af personaleforbrug til det Fælleskommunale Løndatakontor viser, at kommunerne i dag har mere personale end for fem år siden. Siden 2001 er antallet af fuldtidsansatte i kommunerne steget med personer. Det svarer til en stigning i den kommunale beskæftigelse på knap to pct. Flere ansatte i kommunerne siden 2001 Fuldtidsansatte personer Anm.: Der savnes data for ti mindre kommuner. For København anvendes budgettal fra 2004 til Kilde: FLD og DI-beregninger indsigt.di.dk Kommunerne har aldrig før haft så mange penge til deres serviceydelser som i dag. Siden 2001 er kommunernes forbrug således steget med knap 13 mia. kr. målt i faste priser. Tallet dækker over stigende udgifter til både løn og varekøb.

2 Stigende offentlige serviceudgifter i kommunerne Mia. kr. Faste 2005 priser Anm.: Primærkommunernes forbrug deflateret med nationalregnskabets deflator for det samlede offentlige forbrug. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Flere pædagoger, lærere og plejere Flere kommunalt ansatte Stigningen i antallet af kommunalt ansatte har været særlig stor inden for de primære serviceområder, dvs. dagpasning, folkeskole og ældreomsorg. Kommunerne har siden 2001 øget beskæftigelsen med henholdsvis personer til børnepasning, personer til folkeskolen og personer til hjemmehjælp og ældrepleje. Dertil kommer, at kommunerne har ansat knap flere akademikere og flere socialrådgivere end for fem år siden. Flere ansatte til service færre til administration Ændring i antal ansatte fra 2001 til 2006 Antal Administration mv. Dagpasning Folkeskole Ældreomsorg Anm.: Det har ikke været muligt at opdele stigningen i personaleforbruget i København. Derudover savnes data for ti mindre kommuner. Kilde: FLD og DI-beregninger Mindre administration og teknisk personale Beskæftigelsen er steget med seks pct. i kommunerne Omvendt har kommunerne frigivet personale til den primære service ved at reducere antallet af ansatte til administration og teknik mv. På disse områder er beskæftigelsen sat ned med godt personer. Dette spænder over en vidt forskellig udvikling på tværs af personalegrupper. Kommunerne har skåret kontorpersonalet ned med fuldtidsansatte, og antallet af specialarbejdere, gartnere mv. er reduceret med fuldtidspersoner. Flere kommunalt ansatte pr. bruger Udvidelsen af kommunernes personale på de primære serviceområder modsvares ikke af en tilsvarende stigning i antallet af brugere. Der er således i dag flere medarbejdere pr. bruger end i For dagpasning, folkeskole og ældrepleje var der samlet set 0,19 ansatte 2

3 pr. bruger i 2001, og dette er nu steget til 0,20. Det vil sige, at personaleindsatsen pr. bruger er steget med seks pct. i de seneste fem år. Mere intensiv pasning af børn og pleje af ældre Det er især på børne- og ældreområdet, at personaleindsatsen er steget. Børnetallet i alderen 1 5 år er således faldet med fire pct., mens der er blevet ansat mere pædagogisk personale til børnepasning 1. Antallet af ældre er steget med fire pct. siden 2001, men personalet i kommunernes ældreomsorg er udvidet med godt seks pct. Dog er stigningen i antallet af lærere lidt mindre end stigningen i antallet af folkeskoleelever. Antallet af medarbejdere er steget mere end brugertal i dagpasning og ældreomsorg, Pct Medarb. Brugere Medarb. Brugere Medarb. Brugere Dagpasning Folkeskole Ældreomsorg Anm.: Der savnes data for København og ti mindre kommuner. Brugere er henholdsvis antal 1 5-årige, antal folkeskoleelever og antal 65+ årige Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og DI-beregninger 7 ud af 10 kommuner hæver personaleforbrug pr. bruger 184 kommuner har hævet personaleforbruget pr. bruger siden Det svarer til omkring 70 pct. af de 260 kommuner, der indgår i undersøgelsen. Blandt de 76 kommuner med mindre personaleforbrug pr. bruger er reduktionerne beskedne. Således har 61 kommuner reduceret personaleindsatsen med mindre end fem pct. pr. bruger, og de resterende 15 kommuner har højst reduceret med ti pct. Omvendt er der stor spredning blandt de kommuner, der har udvidet personaleforbruget. Således har 36 kommuner i dag mere end ti pct. flere ansatte pr. bruger end for fem år siden. Syv ud af ti kommuner har hævet personaleforbruget pr. bruger på de primære serviceområder siden 2001 Fordeling af kommuner i forhold til procentuel ændring i personaleforbrug pr. bruger Antal Anm.: Der savnes data for København og ti mindre kommuner Kilde: DI-beregninger 1 Udviklingen kan ikke forklares ved en stigning i andelen af passede børn, idet antallet af pladser pr. barn i de kommunale pasingstilbud er stort set det samme i 2005 som i

4 4 Reduktionen i personaleforbruget er især sket i kommuner, der i forvejen havde et højt personaleforbrug pr. bruger. Blandt kommunerne, der har reduceret personaleforbruget på de primære serviceområder, var der i 2001 i gennemsnit godt seks pct. flere ansatte pr. bruger end i kommunerne, der ikke har reduceret personaleforbruget siden 2001.

5 Vækst og kvalitet præger danske konsulenthuse a f B r a n c h e d i r e k t ø r s u s a n n e a n d e r s e n, s a d i. d k o g k o n s u l e n t t o m v i l e j e n s e n, t j d i. d k Danske konsulenter med den næsthøjeste vækst i Europa Øger efterspørgslen efter konsulentydelser De danske konsulentvirksomheder havde i 2005 en rekordstor vækst på 23 pct. den næststørst i Europa. Baggrunden for den høje vækstrate er en overophedet økonomi, der stiller stadig større krav til virksomheden samt ikke mindst, at de danske konsulenter er i stand til at levere varen. En ny DI-undersøgelse viser, at over 95 pct. af virksomhederne oplever samarbejde med danske konsulenthuse som en succes. Efter nogle år med afdæmpet vækst blev 2005 et rekordår for den europæiske konsulentbranche. Og særligt de danske konsulenter klarede sig godt. For Danmark har Europas næsthøjeste vækstrate på 23 pct., kun overgået af Storbritannien med 26,6 pct., og efterfulgt af Rumænien med 20 pct. Resten af Europas nationale konsulentmarkeder ligger på vækstrater mellem -7,0 pct. og 11,2 pct. Danske konsulenter vækster næstmest i Europa Vækstraterne på de europæiske konsulentmarkeder Portugal Grækenland Italien Tjekkiet Belgien Tyskland Slovenien Frankrig Østrig Schweiz Polen Ungarn Spanien Rumænien Danmark Storbritannien Vækstprocent 2005 Kilde: DMR-branchestatistik og 2005 / FEACO-survey 2005/2006 Høj tilfredshed med danske konsulentydelser Et samarbejde med danske konsulenter er et samarbejde, der g iver resultater Kapacitetsproblemer hos virksomhederne, stigende konkurrence fra udlandet samt mange store omstillingsprocesser i den offentlige sektor udfordrer den enkelte virksomhed og udløser et øget behov for kvalificeret rådgivning og dermed efterspørgslen på danske konsulentydelser. Og samarbejdet med konsulenterne giver resultater. En nylig DI-rundspørge foretaget blandt 174 ledere i foråret 2006 viser, at næsten to-tredjedele vurderer, at de har fået høj eller meget høj grad af succes med deres projekter, hvor konsulenter var involveret. Hver tredje har nogen grad af succes og kun godt tre pct. har ringe grad af succes. Hvis man tager i betragtning, at konsulentprojekter ofte vedrører strategiske og organisatoriske forandringer, hvor markedsudvikling og andre udefra kommende faktorer kan spille en betydelig rolle for et projekts succes, er dette et bemær- 5

6 kelsesværdigt positivt resultat og utvivlsomt en væsentlig del af forklaringen på branchens positive udvikling. Den offentlige sektor er vild med konsulenterne Omsætningen hentes særlig t i den industrielle og offentlige sektor og igennem rådg ivningsydelser Betragter man den danske konsulentbranches omsætning i forhold til branchens kundetyper, så henter den godt 30 pct. af sine indtægter i den industrielle sektor. Herefter følger den offentlige sektor, der tegner sig for 28 pct. Den tilsvarende offentlige andel for de øvrige europæiske lande ligger kun på 17,5 pct. Den danske offentlige sektor er blandt de største i Europa og derfor naturligt en stor kunde ved de danske konsulenthuse. Men den igangværende omstillingsproces i den offentlige sektor, udløst af strukturreformen, bidrager også lige nu ekstra meget til en øget efterspørgsel af konsulentydelser. Omsætningsfordeling efter kundetyper (Pct.) D a n m a r k E u r o p a Øvrigt 13 Transport og turisme 4 Energi-sektoren 4 Detailhandlen 6 Tele- og media 7 Offentlig sektor 28 Industri/ Fremstilling 30 8 Finansielle sektor Øvrigt Transport og turisme 8 5 Energi-sektoren 9 Detailhandlen 5 Tele- og media 9 Offentlig sektor 17 Industri/ 26 Fremstilling 21 Finansielle sektor Kilde: DMR-branchestatistik og 2005 / FEACO-survey 2005/2006 Svært at få fodfæste i den finansielle sektor Til gengæld tyder tallene på, at den danske konsulentbranche har betydeligt sværere end deres europæiske kolleger ved at få fodfæste i den finansielle sektor. Kun otte pct. af den danske omsætning ligger i finansverdenen, imens hele 20,5 pct. af den europæiske omsætning kommer der fra. Omsætningsfordeling efter konsulentydelser (Pct.) Konsulentydelser Rådgivning I pct. af den yderligere opdelt totale omsætning DK Europa DK Europa Rådgivning* 60 42,5 Strategi 21,1 12,5 IT 5,7 12,3 Org. ledelse 14,8 9,0 Udvikling og implementering 3,6 19,0 Projektledelse 7,9 7,0 Outsourcing 1,9 20,9 Forandringsledelse 10,2 5,7 Andre konsulentydelser 28,7 5,4 HR 6,0 8,3 I alt I alt 60 42,5 Anm.: *Rådgivning og særligt den strategiske del er kendetegnende for den danske konsulentbranche Kilde: DMR-branchestatistik og 2005 / FEACO-survey 2005/2006, DI-beregninger 6

7 Fordeles omsætningen efter ydelse/produkt, så er rådgivning (business consulting) den klart største med 60 pct. Det europæiske gennemsnit befinder sig med 42,5 pct. på et noget lavere niveau. Positive fremtidsudsigter Rådg ivning og særlig t den strateg iske del er kendetegnende for den danske konsulentbranche Det vedvarende høje aktivitetsniveau i dansk økonomi og det konstruktive samarbejde mellem virksomhederne og konsulenterne, bevirker, at der i branchen er stor tillid til, at de positive takter i 2005 fortsætter i Forventningen er en gennemsnitlig vækst på 22 pct. En rundspørge foretaget blandt DMR s medlemmer i sommeren 2006 viser således, at to-tredjedele af virksomhederne oplever stigende efterspørgsel og kun fire pct. af virksomhederne har oplevet et fald i efterspørgslen. Mangel på arbejdskraft i Danmark rammer konsulentvirksomhederne særligt hårdt men også skyer på himlen Konsulentbranchen står dog også foran en række udfordringer, der udgør en potentiel trussel mod fortsat markant vækst. En rundspørge blandt DMR s medlemmer afslører, at 25 pct. af de adspurgte har oplevet at måtte afvise ordrer og dermed omsætning med begrundelsen mangel på arbejdskraft. Konsulentvirksomhederne befinder sig her i en særlig vanskelig situation, idet deres ansatte er højtuddannede og besidder stor ekspertise og detailviden om specifikke danske forhold. Endvidere oplever virksomhederne i stigende omfang, at kunderne efterspørger konsulenter med decideret ekspertviden og dokumenteret erfaring. Disse forhold indsnævrer rekrutteringsgrundlaget betydeligt på et marked, som i forvejen er præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

8 E r h v e r v s ø k o n o m i s k B a r o m e t e r Energi som forretning for Danmark a f b r a n c h e d i r e k t ø r A n d e r s S t o u g e, a s d i. d k Der er værdi i dansk energi. Siden 1996 har energibranchen oplevet en vækst på mere end 10 pct. pr. år, og i 2005 eksporterede Danmark energiteknologi for 40 mia. kr. Men hvile på laurbærrene er ikke vejen frem. Sammenlignet med de førende lande udgør up-market-produkter kun en halv så stor del af den danske eksport af energiteknologi. Og det danske energiforskningsprogram har kun i ringe grad virket som afsæt for kommercielle succeser. Energiteknologi bidrager med 16 mia. kr. til overskuddet på betalingsbalancen Danske virksomheder eksporterer i dag energiteknologier for næsten 40 mia. kr. og energiområdet bidrager dermed med et anseligt beløb til den danske økonomi Det er resultatet af en eksportvækst på i gennemsnit mere end 10 pct. om året siden En eksport, som også bidrager til et overskud på handelsbalancen for varer med ca. 16 mia. kr. energiteknologien bidrog med et overskud til handelsbalancen på 16 mia. kr. i 2005 Mia. kr Eksport Import Kilde: Eurostat; udarbejdet af Energi Industrien i samarbejde med Energistyrelsen Sammenlignet med de andre europæiske lande klarer den danske energibranche sig også godt. Eksport af energiteknologi og udstyr udgjorde i ,6 pct. af den samlede vareeksport. Kun overgået af Italien, hvor den tilsvarende andel var 7,9 pct. Men der er potentiale til meget mere offensive satsninger. Energi Industriens vision er, at forretningsområdet Energi om 10 år som minimum fylder dobbelt så meget i den danske samfundsøkonomi som i dag. Det kræver bl.a. et klart fokus på de rette dele af innovationsværdikæden, med et særligt fokus på vidensdelen og en mere forretnings- og brugerorienteret indsats fra offentlig side, når der gives støtte til projekter. Dansk velstand betinget af viden af kvalitet Flere smar te produkter Danmarks økonomiske velstand er entydigt forbundet med virksomhedernes evne til at skabe produkter med et indhold, en kvalitet og egenskaber, som kunden mener kan retfærdiggøre vores højere omkostningsniveau. Det gælder også for virksomheder inden for energiområdet.

9 Energiområdets bidrag til Danmarks velstandsniveau skal derfor ses i lyset af energiindustriens fremtidige evne og ikke mindst muligheder for at skabe de såkaldte up-market-produkter. Godt og vel 35 pct. af energiindustrien eksport af energiteknologi kunne i 2005 defineres som up-market-produkter, hvilket synes relativt lavt. Andel af up-market-produkter I pct. af eksporten af energiteknologi, 2005 Irland England Tysklan Holland Østrig Sverige Danmark Frankrig Finland Belgien-Luxenborg Spanien Italien Grækenland Portugal Pct. Kilde: Eurostat; udarbejdet af Energi Industrien i samarbejde med Energistyrelsen Problemer med det danske energiforskningsprogram Sammenlignet med andre europæiske lande er der i dette lys et klart behov for at nytænke rammerne for den innovative indsats på energiområdet. Evalueringer af den måde, som der i Danmark indtil videre er støttet op om innovation, forskning og udvikling på energiområdet, indikerer også klart dette. Eksempelvis viser evalueringen af det danske energiforskningsprogram, at det i meget ringe omfang har været muligt at skabe kommercielle succeser med udgangspunkt i programmets resultater. Dette er bekymrende, når det netop er ny viden og innovation, der er afgørende for evnen til at skabe up-market-produkter. Med globaliseringen er dette forhold endnu mere afgørende. Danske virksomheder er ikke alene om at satse på at skabe up-marketprodukter. Globaliseringen medfører endvidere, at viden og nye koncepter hurtig spredes, hvilket betyder, at up-market-produkter hurtigere og hurtigere mister deres status. Up-market-produkter hurtigt old news Dette kan for de energiteknologiske produkter illustreres ved, af de produkter, der i 2000 kunne betegnes som up-market produkter, var ca. halvdelen af disse upmarket-produkter i Der er derfor nogle klare udfordringer i forhold til at øge innovation og vilkårene for innovation på energiområdet. For få offentlige ressourcer Nye rammer for innovation på energ iområdet. Nogle af de svagheder, som kan nævnes, er de få ressourcer, der fra offentlig side i dag afsættes til forskning, udvikling, afprøvning og innovation på energiområdet. Ikke mindst i forhold til de lande, vi typisk sammenligner os med. 9

10 Dertil kommer, at der er tale om en noget fragmenteret indsats, hvor midlerne er spredt over flere tilskudsordninger. De kommercielle perspektiver, herunder det internationale marked, indgår kun i ringe omfang i vurderingen og i prioriteringen af energiforskningsmidler. Endelig rækker midlerne ikke langt nok i forhold til den markedsnære del af udviklingskæden især ikke i forhold til den teknologiske test og udvikling, herunder markedsmodning, som er særligt vigtige faser i forhold til at tiltrække risikovillig privat kapital. Energi i offentlige-private partnerskaber Mere risikovillig kapital Fra denne udviklingsfase er det netop den private kapital, som skal tage 100 pct. over. Dette er en vigtig forudsætning, når der skal dannes nye partnerskaber mellem det offentlige og private om en styrket udviklingsindsats, at disse starter på et fælles grundlag og, at det fælles grundlag skal være, at energi skal gøres til en forretning for Danmark. Det forventes ikke som tidligere, at de traditionelle energiselskaber vil være lokomotiver mht. udvikling af energiområdet. Liberaliseringen af energiområdet har denne konsekvens. Derfor er det afgørende, at rammerne sørger, for at jorden gødes for risikovillig kapital, herunder venturekapital. Det vil sige, at de kommercielle aspekter skal i fokus fra starten, når der gives støtte fra offentlig side. Dette skal også holdes op mod, at en stigende andel af venturekapitalen tilflyder energiområdet. Om det også bliver tilfældet i Danmark afhænger af investeringsprospekterne. For at overkomme svaghederne ved det eksisterende system og for at udnytte Danmarks chance for at høste af de store muligheder, som energiområdet byder på, er der brug for at tænke nyt og meget anderledes. andel af venturekapital i usa der invisteres i energiområdet Pct Kilde: Nth Power LLC og Clean Egde

11 Der er brug for at samle kræfterne på energiområdet, og det er nødvendigt med et højt ambitionsniveau, hvis indsatsen skal have den ønskede effekt. Og der er brug for, at det offentlige og den private sektor kan mødes på en fælles grund og begynde at tale et fælles sprog i et nyt fremadrettet partnerskab. Det vil øge indsatsen fra begge sider, hvilket der er behov for, for at virkeliggøre ønskerne. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 11

12 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 6. oktober 2006 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Danmark taber terræn i Mellemøsten

Danmark taber terræn i Mellemøsten D Indsigt Nummer 19 14. december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge 12.200 personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Dansk energiteknologi en eksportsucces mod nye mål for 2030

Dansk energiteknologi en eksportsucces mod nye mål for 2030 Hans Peter Slente Energikonference 2017 24. april 17 Dansk energiteknologi en eksportsucces mod nye mål for 2030 Chefkonsulent Hans Peter Slente DI Energi Energiindustriens beskæftigede i Danmark Antal

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

MMV erne fylder mere end halvdelen

MMV erne fylder mere end halvdelen D Indsigt Nummer 3 7. Februar 2008 MMV erne fylder mere end halvdelen Af chefkonsulent steen nielsen, snn@di.dk, og MMV-chef Thomas Møller Sørensen, tms@di.dk 5 8 For få kvinder i Danmarks vækstlag Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Potentialet i sundhedsteknologi er den danske sundhedssektor en god kunde for danske virksomheder?

Potentialet i sundhedsteknologi er den danske sundhedssektor en god kunde for danske virksomheder? er den danske sundhedssektor en god kunde for danske virksomheder? Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Camp Midtjylland, Viborg,

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere