Lokal udviklingsplan for
|
|
- Bodil Lassen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lkal udviklingsplan fr Trøjbrg dagtilbud
2 1 Indhld 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr? Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge Kulturfrandring hs s - refleksiner ver vres generelle tilgang Vres samarbejde m tidlig indsats i lkaldistriktet / Område Randersvej Vres lkale indsatsmråder - Trøjbrg dagtilbud Vres lkale indsatsmråder nærmere beskrevet Indsatsmråde: Tidlig g rettidig indsats med sprget i fkus Indsatsmråde: Dialg med frældre Indsatsmråde: Nedsættelse af sygefravær
3 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr? Den lkale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang g de særlige indsatsmråder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvr vi er på vej hen, g hvrdan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet fr vres LUP er dels vres lkale kvalitetsrapprt g de udviklings- g tilsynspunkter, sm vi ved vres kvalitetssamtale prim 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på g dels byrådets beslutninger m retningen fr hele Børn g Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapprt fr Børn g Unge LUP en har altså til frmål at sætte retning fr s g fr vres lkaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vres lkale tilgang g særlige indsatsmråder g på den anden side de verrdnede mål g rammer fr vres mråde g fr Børn g Unge under ét. 2.1 Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge Kvalitetsrapprten fr 2015 viser, at langt hvedparten af de aarhusianske børn g unge kmmer gdt i vej men samtidig, at der frtsat er en mindre gruppe børn g unge, hvis sciale baggrund har væsentlig negativ betydning i frhld til deres chancer senere i livet. Der fruden viser rapprten mange nuancer, både i de lkale vilkår fr pgavevaretagelsen g i frhld til, hvrdan g med hvilken effekt kernepgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapprten fr 2015 har byrådet derfr besluttet, at Børn g Unge skal skærpe den strategiske ramme fr arbejdet med at løfte alle børn g unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fkusmråder, sm gså er fremtrædende i byrådets børne- g ungeplitik: Samskabelse frældre sm ressurce: Frældrene er de vigtigste vksne i børnenes g de unges liv. Deres relatin g det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning fr, hvrdan børnene klarer sig senere i livet. Derfr skal vi på respektfuld vis stille klare frventninger m, at alle frældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber g vejledning til rådighed fr frældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere g mere systematisk samskabelse med frældrene skal bringe alles ressurcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse g praksis: At leve p til ambitinerne i børne- g ungeplitikken indebærer et knstant fkus på børnenes g de unges prgressin g på at gøre det, der virker bedst. Det frudsætter, at vi sammen med frældrene g børnene/de unge selv løbende sætter mål fr deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprg g løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi sm prfessinelle har et knstant fkus på at udvikle vre kmpetencer. 3
4 Tidlige g frebyggende indsatser: Alle børn g unges psitive udvikling skal understøttes af det daglige pædaggiske arbejde g frebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at pdage g reagere på tidlige tegn på mistrivsel g manglende læring hs børnene g de unge g at møde børn g unge med særlige behv med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fkus på de ikke-kgnitive kmpetencer: Arbejdet med børnene g de unge skal have et balanceret fkus på de kgnitive g ikke-kgnitive kmpetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, g med særlig vægt på at styrke deres mtivatin, rbusthed g vedhldenhed samt deres fremmøde g aktive deltagelse. Disse plitiske beslutninger medfører både pdateret visin g en justering af de verrdnede effektmål, hele Børn g Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel msætning af børneg ungeplitikken g byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapprten fr 2015, at hele rganisatinen tager hul på en kulturfrandring med henblik på nytænkning g kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene g de unge. 2.2 Kulturfrandring hs s - refleksiner ver vres generelle tilgang Jf. dialgmøderne i marts-april 2016, er det en frudsætning fr denne kulturfrandring, at vi - i stedet fr at springe direkte fra visin til handling - først bruger tid på at reflektere ver, hvad hhv. børne- g ungeplitikkens visin g Børn g Unges mentale mdel eller grundlæggende mindset betyder fr s g hvilke ændringer det kræver i vres lkale struktur/rganisering/samarbejdsrelatiner samt i vres adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn g unge endnu bedre. Denne refleksin g dialg skal vi have sammen ledere g medarbejdere i Børn g Unge g med frældrene g vres øvrige samarbejdspartnere. [OBS: nedenstående illustratin er blt indsat sm redskab til dialg kan slettes] Refleksin: 4
5 Hs s har vres versættelse af børne- g ungeplitikkens visin g Børn g Unges mentale mdel givet anledning til følgende refleksiner i frhld til vres generelle tilgang til kernepgaven: Visinen betyder fr s i Trøjbrg dagtilbud, vi kan se en sammenhæng til de indsatser, vi har i gangsat. Vi er gdt på vej, i den retning Byrådet ønsker, at Børn g Unge skal i. I Trøjbrg dagtilbud er vi ptaget af, hvrdan vi kan arbejde med, at alle børn i dagtilbuddet får de frudsætninger, der skal til, fr at de kan lære g udvikle sig til persnligt rbuste, livsduelige g kreative børn. At sikre læring g udvikling fr alle børn er en kmpleks pgave, da deres livsvilkår g frudsætninger er frskellige. Derfr er der brug fr kmpetente vksne, sm kan arbejde i den kmpleksitet af frskellige behv børnene g deres familier har. Det er vigtigt, at ledere g medarbejdere har den nyeste viden mkring børns sprglige, sciale, mtriske, følelsesmæssige g kgnitive udvikling, så det pædaggiske arbejde udføres med en høj kvalitet. Når vi skriver, at vi er gdt på vej, skal det ses i lyset af de indsatser, vi har arbejdet med gennem de sidste år. Vi arbejder kntinuerligt med læring i de frskellige medarbejdergrupper g vres tilgang til det pædaggiske fag er, at vi altid vil være i prces - at vi altid er i gang med at lære g udvikle s. Den verden vi lever i vil hele tiden være franderlig. Derfr vil vi kntinuerligt skulle finde nye svar på, hvrdan vi kan løse pgaven bedst. Derfr har vi i vres pædaggiske arbejde en pmærksmhed på kmpetenceudvikling, både i den daglige hverdagspraksis g sm fælles kmpetenceudviklingsfrløb. Gennem refleksin g dialg med hinanden, både i den enkelte afdeling, men gså på tværs af afdelingerne i dagtilbuddet, arbejdes der på at finde frem til den pædaggiske tilgang, der virker bedst fr det enkelte barns læring g udvikling. Dagtilbuddets MED udvalg er medspillere, i frhld til at finde nye perspektiver g kreative løsninger på, hvrdan vi kan intensivere den kllegiale faglige støtte afdelingerne mellem, så vi får delt viden mkring de indsatser, vi har sat i gang. Børn g Unges mentale mdel er mtiverende fr s, da vi har brug fr tid til at arbejde med at dele faglig viden g udvikle medarbejdernes kreative refleksive kmpetencer, sm en frudsætning fr at kunne finde frem til de kreative løsninger i arbejdet med kernepgaven. Det at Børn g Unge står sammen m at arbejde ud fra den samme mdel, giver en plevelse af sammenhæng g viden m pbakning fra den øverste ledelse til medarbejderne i afdelingerne. En frståelse af at ting tager tid g en frståelse fr, at det kræver tid at skabe en fælles frståelse g dermed et fælles sprg. Når vi kbler de mentale mdeller til visinen fr Børn g Unge, har vi i dagtilbuddet brug fr at starte med en fælles frståelse af begreberne, både når det gælder visinen g brikkerne i puslespillet. Vi har i lederteamet arbejdet med begrebsafklaring på en lederteamdag i juni måned, hvr vi har været i dialg med hinanden g nedskrevet vres frståelse af begreberne i et skema. Indhldet i skemaet skal gennem det næste halve år videreudvikles i de enkelte afdelinger, hvr medarbejderne gennem dialg kan skabe mening g en fælles frståelse af, hvrdan vi kan frstå kernepgaven (visinen) g måden at løse pgaven på (puslespillet). Vi er i lederteamet begyndt at tænke brikkerne ind i de tiltag g indsatser vi arbejder med. På samme måde vil brikkerne blive italesat i afdelingerne, i frhld til det, der arbejdes med lkalt i den enkelte afdeling, så der skabes et fælles sprg. 5
6 Visin: Mental mdel: 6
7 Desuden tænker vi, at vres versættelse af børne- g ungeplitikkens visin g Børn g Unges mentale mdel kræver følgende ændringer i vres lkale samarbejdsrelatiner samt i vres adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn g unge endnu bedre: Tidlig g rettidig indsats med sprget i fkus Sprget er barnets indgang til verden g derfr central i barnets muligheder fr at lære at lære g indgå i fællesskaber. Sprget er barnets frudsætning fr at gøre sig erfaringer i egne læreprcesser sammen med de andre børn g vksne i deres liv, så de udvikles til at mestre livet g det nye de er på vej md. Vi vil de næste år være i gang med at implementere ny viden mkring, hvrdan vi skal arbejde med sprget i alle hverdagens pædaggiske praksisser, ud fra et kmpetenceudviklingsfrløb fr persnalet med Pia Thmsen, sprgfrsker på Syd Dansk Universitet. Pia Thmsen har gennem frløbet, hjulpet s med at lave et pspringsmateriale via en Sprg Trappe, der gså beskriver, hvilke aktiviteter g hvilket sprg de vksne skal have fkus på, både i arbejdet med de generelle børn, men gså hs de børn, der af en eller anden grund er udfrdret på, at lære at lære. Efter smmer ferien 2016 vil Pia Thmsen mødes med alle medarbejdere i dagtilbuddet, hvr materialet præsenteres g alle vil herefter arbejde ud fra det materiale, sm lederteamet g pædagger fra dagtilbuddet har udfærdiget i samarbejde med Pia Thmsen. Til dette møde inviteres sprgknsulent g relevante medarbejdere fra PPR g læring g udvikling. Når vi arbejder med at skabe stærkere fællesskaber, har vi brug fr at kende til hinandens frståelser af sprgindsatsen g vi har brug fr et fælles sprg, så vi bedst muligt støtter barnet g deres familie i, at blive så dygtige sm verhvedet muligt. Dialg med frældre Fr at løse kernepgaven har vi brug fr et tæt samarbejde med frældrene. Opgaven mkring frældresamarbejdet har ændret sig i en retning, der kræver, at persnalet kan spejle, vejlede g guide frældre i højere grad end tidligere. Frældre har brug fr viden m, hvrdan de kan være med til at styrke deres barns udvikling g muligheder fr at lære at lære. Dette kræver gde frmidlingsevner, en høj faglig bevidsthed g en psykisk rbusthed hs persnalet. Vi er i samarbejde med psyklg Henriette Madsen, i gang med at udvikle de kmmunikative kmpetencer hs medarbejderne i dagtilbuddet. Bevidstheden m de psyklgiske mekanismer, der kan være på spil, både hs medarbejderen selv g hs frældrene er frudsætninger medarbejderne har brug fr, når de skal løse pgaven, med at få frældrenes ressurcer i spil. På samme måde kan denne bevidsthed g viden verføres til det kllegiale samarbejde g læring i frhld til kllegial sparring g feedback sm udgangspunkt fr kntinuerlig læring i hverdagens praksis. På nuværende tidspunkt har 2 afdelinger været igennem et frløb med Henriette Madsen g de sidste 4 afdelinger er gået i gang efter efterårsferien De kmmunikative kmpetencer er fr s en frudsætning fr, at vi i et tæt samarbejde med frældrene kan lykkes med udviklingen af barnet g børnegrupperne. Dagtilbuddets MED udvalg er i gang med en prces, hvr målet er at finde kreative ideer til, hvrdan der kan arbejdes med videndeling g scial faglig støtte på tværs af afdelingerne i 7
8 dagtilbuddets 6 afdelinger. På det næste MED udvalgsmøde i september 2016, udarbejdes et udkast til et design fr, hvrdan der kan samarbejdes afdelingerne mellem. Samskabelse Frældre sm ressurce Sprgindsats: Det pædaggiske persnale skal dele viden med frældrene, mkring sprgets betydning fr barnets muligheder i verden, så vi sammen er med til at udvikle barnets frudsætninger fr at indgå i fællesskaber, hvr barnet kan eksperimentere g gøre sig erfaringer med, hvrdan man sprgligt kan deltage i frskellige sciale fællesskaber. Dialg med frældre: Det pædaggiske persnale skal inddrage frældrene i højere grad g på et tidligere tidspunkt. Dette gælder alle frældre, både der hvr deres barn er udfrdret g i tilfælde g situatiner, hvr frældrene kan have gavn af, den nye viden vi tilegner s mkring børns læring g udvikling. Vi skal i højere grad via frældresamtaler g nyhedsbreve frmidle pædaggisk viden til alle frældre. Vidensbaseret ledelse g praksis Sprgindsats: De pædaggiske ledere har fkus på udvikling af persnalet i hverdagens praksis, hvr der arbejdes med læringsmål fr den enkelte medarbejder, i frhld til sprgindsatsen. Der er fkus på den vksnes betydning fr barnets frudsætninger fr at lære at lære g der skabes rum til refleksin g dialg. Dialg med frældre: De pædaggiske ledere deler viden med hinanden på lederteammøder g LOKE lederudviklings prgrammet. Der arbejdes i de enkelte afdelinger med sparring, i frhld til persnalets udvikling af frmidling til frældrene g dialg med frældrene mkring barnets læring g udvikling. Trappen fr leg g sprg bruges sm udgangspunkt, når persnalet frbereder frældresamtaler. Tidlig g frebyggende indsats Sprgindsats: Vi har gennem kmpetenceudviklingsfrløbet med Pia Thmsen fået ny viden, sm vi allerede er gået i gang med at implementere. Der har før været en tendens inden fr den pædaggiske verden, til at se på børn fra 0-3 år med sen sprgudvikling, sm m deres sprg var nget, der ville kmme af sig selv, når de km i børnehave. Det har samtidig været svært, at få talepædagger g psyklger til at arbejde med de små børn. Det vi nu ved fra frskningen er, at der er meget, vi kan gøre fr at understøtte de børn, der af en eller anden grund ikke udvikler deres sprg. Det pædaggiske persnale er gennem refleksin g dialg mkring situatiner fra hverdagens praksis, begyndt at ændre i de grundlæggende antagelser, så alle er pmærksmme på, hvad barnet skal være i gang med at udvikle ud fra Trappen, sm er det redskab g den fælles frståelse, vi er i gang med at implementere i dagtilbuddets afdelinger. 8
9 Dialg med frældre: Det pædaggiske persnale har fkus på rettidig g tidlig indsats på alle mråder. I lederteamet har vi fkus på videreudvikling af Frebyggelsestrekanten, så vi sikrer en rettidig indsats. Vi samarbejder med lkaldistriktets scialrådgiver Mariann Thidemann g inviterer hende med til lederteammøde, så vi tværfagligt har den samme frståelse af, hvrnår g hvad vi kan gøre yderligere fr at sikre den tidlige indsats. Helhedssyn øget fkus på de ikke-kgnitive kmpetencer Sprgindsats: Vi har fkus både på det frmelle g det funktinelle sprg. Alle børn har ret til et kmplekst sprg g vi har fkus på, hvrdan vi får det relevante sprg ind i alle aktiviteter med børnene. Vi har et øget fkus på de børn, der af en eller anden grund er udfrdret på at lære at lære g vi har sammen med Pia Thmsen udfærdiget vres egne Trapper inden fr 5 mråder, da vi ønsker, at alle børn i dagtilbuddet udvikler et højt refleksinsniveau, kan anvende frskellige narrative praksisfrmer, kan indgå i leg g skabe venskaber g lærer m hvrdan man indgår i sciale fællesskaber g dermed udvikler scial dannelse. Dialg med frældre: Vi har i de kmmende år fkus på at frmidle vres pædaggiske praksis til frældrene, så de i højere grad fr indsigt i g kendskab til, hvrdan de kan være med til at styrke deres barns læring g udvikling på alle mråder. Vi har i bestyrelsen fkus på, hvrdan frældrerådene kan styrke hinanden ved at dele viden m, hvrdan vi får vres fælles frventningspjece Hvad kan vi sammen til at blive en naturlig del af hverdagens samarbejdspraksis. 2.3 Vres samarbejde m tidlig indsats i lkaldistriktet / Område Randersvej Ud ver vres egne lkale udviklingsambitiner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi i lkaldistriktet med de andre dagtilbud g Skvvangsklen i Område Randersvej, m at styrke de tidlige g frebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: Overgang mellem dagtilbud g skle I Skvvang lkaldistrikt har vi valgt at arbejde med vergangen fra dagtilbud til skle. Det er vigtigt fr kernepgaven, at vi i et 0-18 års perspektiv har en fælles frståelse g et fælles sprg fr, hvad det vil sige, at være et kmmende sklebarn g hvilke frudsætninger barnet skal have med sig, når det starter i skle. Vi vil frtsætte arbejdet med Sprgfrsker Pia Thmsen, så hun ud fra frskning g en evidensbaseret viden, kan være med til at give de fagprfessinelle, i vergangen fra børnehave til skle, et fælles udgangspunkt fr at skabe en fælles frståelse g dermed den bedste vergang fr alle børn. Vi arbejder med en Trappe sm analyseredskab fr, hvr barnet er i sin udvikling. Trappen er en evidensbaseret måde at arbejde med en fælles frståelse g et fælles sprg på. Et fælles sprg vil gså være en styrke i frmidlingen g samarbejdet til frældrene, så deres ressurcer bliver inddraget. Vi vil på kmmende Lkaldistriktsmøder have fkus på, hvrdan vi 9
10 kan inddrage de selvejende dagtilbud g FU i den tidlige g rettidige sprgindsats, så vi sammen sikrer, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Vi har i vergangen fra dagtilbud til skle 2017 fkus på børnenes hjemmelæringsmiljø, sm et nyt element i verleveringssamtalerne. 10
11 2.4 Vres lkale indsatsmråder - Trøjbrg dagtilbud I frbindelse med pfølgningen på vres kvalitetsrapprt fr 2015 har vi besluttet, at vi fremver vil sætte et særligt fkus på følgende: Udviklingspunkter fr : Tidlig g rettidig indsats med sprget i fkus. Vres mål er at 90 % af vres frældre er tilfredse med vres understøttelse af deres barns sprg i næste undersøgelse. Dialg med frældre. Vres mål er, at 80 % af frældrene ved, hvad vi frventer af dem. Vres mål fr nedsættelse af sygefravær er 10 dage fr langtidssygdm g 5 dage fr det krte fravær. Dagtilbuddets udviklingspunkter har en tydelig sammenhæng til Børn g Unges visin g stærkere fællesskaber. 3 Vres lkale indsatsmråder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsmråde: Tidlig g rettidig indsats med sprget i fkus. Vres mål er at 90 % af vres frældre er tilfredse med vres understøttelse af deres barns sprg i næste undersøgelse. E: Den ønskede effekt På lang sigt ønsker vi, at alle børn udvikler et kmplekst sprg, så de kan indgå i frskellige sciale fællesskaber, med et højt refleksinsniveau, med narrative praksisfrmer, gde til at indgå i leg g til at danne venskaber sm sciale dannede rbuste, livsduelige g kreative børn. På krt sigt ønsker vi, at det pædaggiske persnale får frudsætninger til at pspre børn, der af en eller anden grund er udfrdret på at lære g lære g dermed at tilegne sig et kmplekst sprg. Samtidig med at de får en viden g en pædaggisk praksis, der støtter alle børn i deres sprgudvikling med henblik på at udvikle vennævnte kmpetencer. Indsatsen skal gavne alle børn i dagtilbuddet. Indsatsen skal samtidig være med til at støtte det pædaggiske persnale g frældrene i samarbejdet mkring barnets sprglige udvikling, når barnet er i gang med at lære at lære. 11
12 Vres ambitin fr indsatsen er, at persnale g frældrene får større viden mkring sprgets betydning fr barnets udviklingsmuligheder. Vi har en frventning m, at vi kan se det i næste frældretilfredshedsundersøgelse. Vi vil følge p på indsatsen via frældretilfredshedsundersøgelsen, hvr vres mål er, at 90% af frældrene er tilfredse med understøttelsen af deres barns sprgudvikling. Samtidig vil vi følge p på, hvr mange børn, der når de mål, vi sætter fr dem inden vergangen fra vuggestue til børnehave g børnehave til sklestart. Y: De planlagte ydelser De aktiviteter der indgår i indsatser er: Kursusdage fr alle medarbejdere af frskellig varighed efter, hvilket mdul der vælges. Fem kursusdage med lederteamet g en pædagg fra hver afdeling. Fælles møde med Pia Thmsen g alle medarbejdere i dagtilbuddet, samt knsulenter fra Læring g udvikling, hvr de 5 sprgtrapper fremlægges. Persnalemøder i afdelingerne, hvr Trappen fr leg g sprg er i fkus. Ledelse af implementering af ny praksis er i fkus på alle lederteammøder g en øvebane i LOKE prgrammet. Vi har sat kmpetenceudviklingsprgrammet med Pia Thmsen i værk, da hun har den frskningsbaserede viden, vi har brug fr, fr at udvikle pædaggikken, så ledere g medarbejderne kan understøtte børnene i deres sprglige læring g udvikling ud fra en evidensbaseret tilgang. Samtidig mangler vi et fælles sprg, metder g frståelse fr, hvrdan vi psprer børn, hvis sprglige læring er frsinket eller udfrdret g hvrdan vi kan støtte disse børn. Vi ser en sammenhæng mellem indsatsen g de faglige strategier, da indsatsen giver medarbejderne mulighed fr at arbejde mere hensigtsmæssigt med en tidlig frebyggende indsats. Medarbejderne får en viden, sm gør dem i stand til at inddrage frældrene ud fra en evidensbaseret faglig viden m, hvad der virker. Medarbejdernes fundament bliver stærkere g dermed nemmere, at inddrage frældrenes ressurcer. Sprgindsatsen bygger på at vi ser på barnet ud fra et helhedssyn, hvr det både handler m det frmelle g det funktinelle sprg, så barnet får et rdfrråd, det kan bruge i frskellige fællesskaber g frskellige aktiviteter g dermed et helhedssyn, så det både er de kgnitive g de ikke kgnitive færdigheder barnet får sprg fr. På krt sigt frventer vi, at det pædaggiske persnale ændrer deres tænkning mkring barnets sprgudvikling g dermed den pædaggiske praksis. Samtidig frventer vi, at Sprgtrappen bliver en del af hverdagens praksis g udgangspunkt fr refleksiner m det enkelte barn g børnegruppers udvikling. Vi frventer gså, at frældrene får en viden m, hvad de kan være pmærksmme på i barnets hjemmelæringsmiljø, så deres ressurcer kmmer i spil. 12
13 O: Organisering af indsatsen Det er de pædaggiske ledere, der har ansvaret fr at arbejde med læringsprcesserne i egen afdeling. Implementeringen er kblet p på LOKE prgrammet g den enkelte leder har sin egen øvebane/implementeringsplan. Det er dagtilbudslederen, der har ansvaret fr at sætte fkus på ledelse af implementeringen ved ledersparringer g på lederteammøder. Lederteammøder hldes ca. 2 gange pr. måned. Ledersparringer mellem den enkelte pædaggiske leder g dagtilbudslederen afhldes ca. hver 6. uge. Det er alt pædaggisk persnale, der inddrages i prcessen. Frældrene inddrages via frældresamtaler mkring barnets læring g udvikling g via nyhedsbreve fra dagtilbuddet på Børneintra. R: Knsekvenser fr ressurcer Der er anvendt til indsatsen i 2016, sm dækker kursusaktiviteter g møder med Pia Thmsen. Der er afsat til den videre indsats i Midlerne kan anvendes til indkøb af teknisk udstyr sm vide eller andet samt pfølgning med Pia Thmsen, hvis det viser sig, at være nødvendigt. Vi frventer at bruge tid på persnalemøder g tid på lederteammøder. Samtidig bruges der tid på udviklingsmøder i de enkelte afdelinger. 3.2 Indsatsmråde: Dialg med frældre. Vres mål er, at 80 % af frældrene ved, hvad vi frventer af dem. Frældrene er de msrgspersner i barnets liv, der har den største betydning, fr barnets muligheder fr at lære g udvikle sig. Derfr har vi brug fr et tæt samarbejde med frældrene, hvr vi sm pædaggisk persnale, er i tæt dialg med frældrene m barnets læring g udvikling. Dette samarbejde kræver kmmunikative kmpetencer af det pædaggiske persnale. Både skriftlige g mundtlige. Frældre har brug fr at vide, hvad vi frventer af dem g mvendt, hvad de kan frvente af s sm dagtilbud. Derfr har vi i løbet af 2015, udarbejdet en pjece i samarbejde med bestyrelse, frældreråd g persnalet i dagtilbuddet, sm bliver udleveret til alle frældre. Denne pjece skal fungere sm udgangspunkt fr dialg, persnale g frældre imellem, samtidig med at den frtæller m, hvad vi kan sammen. Vi er ikke i mål endnu, da vres sidste Frældrebrugerundersøgelse frtalte s, at det kun er 67% af vres frældre, der kender til vres frventninger til dem g det skal vi have højere p. Da dialgen er vigtig, når 13
14 frældrenes ressurcer skal inddrages, er vi i gang med frløb fr det pædaggiske persnale med psyklg Henriette Madsen. Frløbet skal give det pædaggiske persnale frudsætninger, der gør dem i stand til, at indgå i dialgen med frældrene m barnets g børnegruppernes læring g udvikling. Samtidig med at frløbet skal give det pædaggiske persnale en bevidsthed m de psyklgiske mekanismer, der kan være på spil i kmmunikatinen, både hs dem selv g hs frældrene. E: Den ønskede effekt Vi ønsker, at alle frældre plever, at de i samarbejdet med det pædaggiske persnale ved, hvad der frventes af dem g mvendt. Samtidig skal indsatsen på lang sigt gerne udmønte sig i, at flere børn pnår 95% målsætningen, bliver rbuste, livsduelige g kreative. Ud ver frældre g børn skal det pædaggiske persnale gerne få plevelsen af, at de er kmpetente g får de frudsætninger, der skal til fr at indgå i dialg med frældrene på et tidligere tidspunkt, så vi sammen giver barnet g børnegrupperne de bedste muligheder. Indsatsen skal både gavne, børn, frældre g det pædaggiske persnale. Indsatsen vil gså give det pædaggiske persnale kmpetencer til at arbejde med kllegial feedback i hverdagens praksis. På lang sigt skal det gså gavne barnets sklegang. Vi har en ambitin m, at indsatsen vil føre til en ændret praksis mkring det pædaggiske persnales tilgang til frældresamarbejdet g dermed nye måder at arbejde med frældrene sm en ressurce på. Vi vil følge p på indsatsen ved at se på resultaterne i frældretilfredshedsundersøgelsen næste gang, hvr vi har et mål m, at 80 % af vres frældre ved, hvad vi frventer af dem. Samtidig vil vi arbejde med indsatsen i lederteamet, bestyrelsen g MED udvalg, hvr vi vil følge indsatsen i de frskellige afdelinger. Y: De planlagte ydelser Henriette Madsen sm er psyklg arbejder med det pædaggiske persnale i den enkelte afdeling. Den enkelte medarbejder arbejder med et persnligt mål fr egen læring, i frhld til emnet. Der laves fkusgruppeinterview af udvalgte medarbejdere efter frløbet, så vi kan generere viden m, hvad der giver læring i sådan en prces. Denne viden vil lederteamet anvende i andre sammenhænge, når der arbejdes med læreprcesser, i frhld til at ændre den pædaggiske praksis. 14
15 Henriette Madsen arbejder med de enkelte medarbejdergrupper i samarbejde med den pædaggiske leder. Medarbejderne får gennem frløbet viden m de psyklgiske mekanismer, der er i spil, når vi er i kmmunikatin med andre mennesker. Samtidig med at de hver især har et læringsmål, de øver sig i, i hverdagens praksis med frældre g kllegaer, så de gennem aktinslæring udvikler nye kmpetencer. Viden g indsigt i psyklgiske mekanismer sm teretisk ramme, har vi valgt, da det fr mange medarbejdere kan være grænseverskridende, at spejle frældre i uhensigtsmæssig adfærd g mønstre. Det pædaggiske arbejde har ændret sig til at mhandle hele familien g ikke kun barnet, der går i dagtilbuddet. Denne udvikling kræver, at det pædaggiske persnale får kmpetencer, der passer til pgaven g det samfund, vi lever i. Indsatsen kbler sig til alle de faglige strategier, da kmmunikatin mellem det pædaggiske persnale g frældrene er mdrejningspunktet, fr at alle børn bliver så dygtige de kan. På den krte bane frventer vi, at det pædaggiske persnale i alle afdelinger udvikler kmmunikative kmpetencer, sm ændrer deres tilgang til frældresamarbejdet, hvr de er lyttende g spørgende i stedet fr at gå i frsvar. På den lange bane frventer vi, at det pædaggiske persnale får md til at spejle frældrenes adfærd. Samtidig frventer vi på krt sigt, at se en ændring i kmmunikatinen mellem medarbejderne, i frhld til kllegial feedback i hverdagens praksis. O: Organisering af indsatsen Der er lavet en kntrakt mellem Henriette Madsen g den enkelte afdeling, i frhld til rganiseringen, sm kan være frskellig i de enkelte afdelinger. Der er afsat 2 timer pr. gang g frløbet strækker sig ver 1 år, hvr gruppen mødes ca. 1 gang m måneden. I mellem tiden øver persnalet sig på deres egne læringsmål. Dagtilbudslederen sætter fkus på ledelse af prcessen på lederteammøder. Dagtilbudslederen laver fkusgruppeinterview g analyserer g bearbejder de fremkmne data m, hvad der giver læring. Dette sker efter de frskellige grupper har været gennem frløbet. Viden m, hvad der skaber læring fremlægges på lederteammøde g inddrages i frhld til lederteamets kntinuerlige læring. R: Knsekvenser fr ressurcer I 2016 har vi anvendt til indsatsen g i 2017 er der afsat til indsatsen. Indsatsen kræver tid til møder med Henriette Madsen i den enkelte afdeling g tid til at medarbejderne kan arbejde med deres egne læringsmål. Der afsættes gså tid til fkusgruppeinterview g bearbejdning af data. Tid på lederteammøder. 15
16 3.2 Indsatsmråde: Nedsættelse af sygefravær Vres mål fr nedsættelse af sygefraværet er 10 dage fr langtidssygdm g 5 dage fr det krte fravær. Da sygefraværet i rganisatinen har str betydning både fr øknmien, den daglige pædaggiske praksis g den sygemeldte, er der gd grund til, at vi arbejder med at nedbringe sygefraværet. Vi trr på, at det er en sammenhæng mellem sygefravær g medarbejdernes plevelse af trivsel på arbejdspladsen, med mindre sygefraværet handler m fysiske skader eller kritisk sygdm. Vi har valgt at sætte fkus på trivsel ud fra Martin Seligmans trivsels teri g PERMA mdel, sm tager udgangspunkt i 5 elementer, der skal være til stede i medarbejdergruppen, sm frudsætning fr at medarbejderne kan trives g dermed sammen skabe arbejdsglæde g mindre fravær. Vi har gennem de sidste år haft fkus på sygefraværssamtaler g intensiveret samarbejdet mellem den pædaggiske leder g dagtilbudslederen, hvr dagtilbudslederen er med til langt de fleste sygefraværssamtaler. Vi vil i fremtiden skelne mellem samtaler ved lang tids sygdm g samtaler ved det krte fravær ver 5 perider inden fr et år g udvikle på samtalen ved det krte fravær med et øget fkus på inddragelse af elementerne fra PERMA mdellen. E: Den ønskede effekt Vi frventer, at indsatsen med inddragelse af PERMA vil øge medarbejdernes fkus på det individuelle ansvar, der ligger hs den enkelte. Samtidig med at der kmmer fkus på, at der gså er en kllektiv frpligtigelse i medarbejdergruppen m at arbejde med trivsel i hverdagens praksis. Vi frventer, at PERMAs fem elementer vil blive en del af hverdagens fælles sprg g dermed frståelse af trivsel. Indsatsen skal gavne børnene, der ikke vil pleve skiftende vksne i frm af vikarer i hverdagen. Det vil gså gavne den pædaggiske praksis, da det vil være muligt, at gennemføre de pædaggiske indsatser, når der ikke mangler persnale pga. sygdm. 16
17 Vres indsats skal gerne føre til, at alle medarbejdere plever en høj trivsel g sygefraværet nedbringes. Vi har et mål m, at langtidsfravær ligger på max 10 dage g krttidsfravær på 5 dage pr. år. Vi vil følge p via undersøgelsen m Scial kapital, Trivselsundersøgelsen g sygefraværsstatistikker i LIS. Y: De planlagte ydelser Vi ændrer på dagsrdenen fr indkaldelse til samtale m krt fravær, så det i stedet bliver en fraværs g trivselssamtale. Her vil det nye være, at der vil være fkus på de fem elementer fra PERMA mdellen, sm er vist i det venstående. PERMA mdellens elementer er: Psitive relatiner psitive emtiner engagement mening præstatin. De fem elementer kan samtidig anvendes i hverdagens kmmunikatin mellem medarbejderne, når de arbejder med trivsel i hverdagens frskellige aktiviteter med børnene, hvr de kan sætte fkus på det individuelle ansvar fr aktiviteten g den kllektive frpligtigelse i at få aktiviteten til at lykkes i en gd stemning, hvr alle præsterer, det de kan, er engagerede g kan se mening med aktiviteten. PERMA mdellen kan bruges sm udgangspunkt til at tale m, hvrdan vi sm medarbejdere har det med hinanden g derved et middel til at højne trivslen i hverdagen g nedbringe sygefraværet. Vi ændrer på dagsrdenen til fraværssamtaler ved krt fravær g sætter fkus på trivsel på arbejdspladsen i hverdagens praksis. Mdellen laves sm en pster med frklaringer på, hvad de frskellige elementer har af betydning, så medarbejderne kan bruge den i deres hverdags praksis med hinanden. Vi har valgt elementerne fra PERMA, da det er evidensbaseret frskning fra Martin Seligmans trivselsteri g psitiv psyklgi g frdi vi kan se, at det kan give mening både fr den enkelte medarbejder, men gså til hele medarbejdergruppens trivsel. Samtidig har vi i en afdeling afprøvet samtaler ud fra de fem elementer, hvr tilbagemeldingen var psitiv, da elementerne er genkendelige fr medarbejderne, i frhld til deres trivsel når de er på arbejdspladsen. Overrdnet har sygefraværet en str betydning fr m, vi lykkes med de faglige strategier. Vi har brug fr at medarbejderne trives, er raske g psitive, så det er de gde relatiner g de gde stemninger børnene kan lære g udvikle sig i. 17
18 Vi frventer på den krte bane, at der kmmer fkus på trivsel i hverdagens praksis. Så der kmmer en større bevidsthed m, vr str betydning den enkeltes arbejdsglæde har fr hele arbejdspladsen. På den lange bane frventer vi, at nedbringe sygefraværet med 10 dage ved langtidssygdm g 5 dage ved det krte fravær. O: Organisering af indsatsen Dagtilbudslederen indkalder til sygefraværssamtaler g deltager sammen med den pædaggiske leder. MED udvalget får et plæg m de fem elementer g frskellige måder de kan arbejde med mdellen på. PERMA vil være på sm et punkt på MED udvalgsmødet i fråret. Dagtilbudslederen har ansvaret fr at lave en pster med mdellen, hvr der gså vil være frklaringer til de fem elementer. R: Knsekvenser fr ressurcer Det kræver tid til udfærdigelse af en pster med mdellen. Tid på MED udvalgsmødet i fråret. Tid på lederteammøde til plæg m PERMA. Tid til afhldelse af sygefraværssamtaler. 18
Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen
Lkal udviklingsplan fr Rundhøjsklen 2016-2017 1 Indhld 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr?... 3 2.1 Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge... 3 2.2 Kulturfrandring hs s
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lkal udviklingsplan fr Harlev dagtilbud 2016-2017 1 1 Indhld 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr?... 3 2.1 Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge... 3 2.2 Kulturfrandring
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereStatus på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.
Status på dagtilbudsplitik i Rskilde Kmmune 2017. Rskilde Kmmunes byråd har vedtaget dagtilbudsplitikken den 28. ktber 2015, der er gældende til udgangen af 2017. Dagtilbudsplitikkens visin g målsætninger
Læs mereStrategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej
Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin
Læs mereSamarbejdsaftale 2017
Ballerup Kmmune Måløvhøj Distrikt Samarbejdsaftale 2017 Dagtilbud g skle Samarbejdsaftale Måløvhøj distrikt 2017 Vi har inddelt vres samarbejdsaftale i følgende tre hvedverskrifter, sm vi mener, danner
Læs mereVærdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission
Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Læs mereBallerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)
Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereKompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20
Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Elsted dagtilbud
Lkal udviklingsplan fr Elsted dagtilbud 1 Indhld 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr?... 2 2.1 Plitiske beslutninger retningen fr hele Børn g Unge... 2 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Vest...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring
Lkal udviklingsplan fr Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2018-2020 1 Indhld 1 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr?...2 2 Fra visin til handling i stærkere fællesskaber...2 3 Indhld i den lkale udviklingsplan...5
Læs mereSamarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden
Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...
Læs merePædagogisk læreplan
Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har
Læs merePersonalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen
Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr
Læs mereDin læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune
Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereE N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt
ENGDALSKOLEN Værdiregelsæt Engdalsklens værdiregelsæt Om Engdalsklens Værdiregelsæt Vres værdiregelsæt skal skabe en fælles ramme fr sklens elever, frældre, persnale g ledelse. Rammen giver et grundlag
Læs mereEn mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.
Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer
Læs mereSKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013
SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe
Læs mereSkoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune
Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette
Læs mereFællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG
Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Dagtilbud Højvangen
Udviklingskntrakt 2018 fr Dagtilbud Højvangen I udviklingskntrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. Udviklingsmålene viser både, hvrdan vi bidrager til realiseringen
Læs mereIndsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner
Indsatsmråde 2005/2007: UPLA med et særligt fkus på vksenlæring g pædaggiske læreplaner Arbejdsgrundlag fr dagtilbud Udarbejdet af: Marianne Frederiksen g Lisbeth Ræbild, Børne- g Kulturfrvaltningen, Daginstitutiner,
Læs mereTæt på læringseffekten
Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat
Læs mereBallerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år
BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING
Læs mereMUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium
MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL CHEF FOR SUNDHED OG TRIVSEL MAGISTRATSAFDELINGEN FOR BØRN OG UNGE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL CHEF FOR SUNDHED OG TRIVSEL MAGISTRATSAFDELINGEN FOR BØRN OG UNGE BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE AARHUS KOMMUNE - MAGISTRATSAFDELINGEN FOR
Læs mereSom funktionsopdelt børnehave har vi aldersopdelte børnegrupper med faste personaler tilknyttet den enkelte børnegruppe.
s. 1 Raklev Børnehaves Visin I Raklev børnehave har vi en visin m at være børnehuset med de mangfldige funktiner: Persnalets kmpetencer Børnenes intelligenser Pædaggiske aktiviteter Frældresamarbejde Sådan
Læs mereStrategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune
Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen
Læs mereMiddelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.
Middelfart Musikskle En plitik m nærvær, langtidsfriskhed, interesse, msrg g fasthldelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kmmune. Indhldsfrtegnelse Baggrund/visin... 2 Generelt m plitikken... 3
Læs mereVores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden
Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre
Læs mereHandicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012
Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:
Læs merePædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.
Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder
Læs mereKvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune
Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den
Læs mereTil alle lærere i Frederiksberg Kommune
Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet
Læs mereKvalitetssystem på VGHF
Kvalitetssystem på VGHF Frmålet med dette dkument er at beskrive rammerne fr arbejdet med kvalitetsudvikling g resultatvurdering på Vibrg Gymnasium & HF. Rammer fr kvalitetssystemet Rammerne fr kvalitetssystemet
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et
Læs mereTemamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet
Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation
4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.
Læs mereNetværksmødet anerkendende dialog
Netværksmødet anerkendende dialg Wrkshps ktber/nvember 2010 www.ballerup.dk Frmål med dagen Hvrfr er vi her i dag? Frdi mange medarbejdere g ledere i hele den første undersøgende del af prjekt Styrket
Læs mereKvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011
Børn g ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapprt fra børneinstitutin fr 2011 Distrikt, Institutin, Enhedsinstitutin Slsikken Leder, mail, tlf. Ziska Seirup zise@hlb.dk 6377 Antal børnehuse 1
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Tårnly g Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly. Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning af de enkeltes kmmunikative
Læs mereHVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:
HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00
Læs mereFørskoletilbud og rullende skolestart
Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter
Læs mere[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]
2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,
Læs mereNotat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015
SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse
Læs mereUdviklingsaftale 2019 for Byråds- og Direktionssekretariatet
Udviklingsaftale 2019 fr Byråds- g Direktinssekretariatet Byrådets nye visin; Mennesker møder mennesker afspejler en stærk tiltr til fællesskabet g den styrke det giver, når fællesskaber bringes i spil
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den er et brugbart
Læs mereSMTTE-model for temaet Indianer
SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,
Læs mereProjektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud
1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.
Læs mereOpfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark
Odense d. 20/12-2010 Opfølgning på prjektet Ny afdeling Nye veje sm er afhldt fr midler bevilget fra pulje til Persnaleplitiske prjekter, Regin Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling, OUH har fået bevilget
Læs mereDialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014
Dialgbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kmmune. Aftale mellem Dagplejen g Børne-& Sklefrvaltningen 2013-2014 1. Frmål Frmålet med dialgbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kmmune er: - at udvikle
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3
Uddannelsesplan fr lærerstuderende på Eftersklen Helle - Praktikniveau 3 Eftersklen Helle Eftersklen tilbyder praktikker på praktikniveau 3 fr 4. års studerende på læreruddannelsen. På Eftersklen Helle,
Læs mereKandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010
Lerbjergsklen 25.03.10 Marts 2010 Kandidatlisten Vedrørende sklebestyrelsesvalget 2010 Hvem er du? Navn: Mette Dræby Alder: 37 år Børn på hvilke klassetrin Jeg har børn i 1. A, 3.A g 5. X Evt. erfaring
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE / PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Tårnly & Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks
Læs mereMUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium
Bjerringbr Gymnasium august 2016. MUS kncept. MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen
Læs mereVidensrejse. Ontario, Canada. 28. maj 1. juni 2016
Vidensrejse Ontari, Canada 28. maj 1. juni 2016 Indhld Indledning... 3 Prgram... 4 Inspiratin g refleksin ver besøget... 5 Side 2 af 6 Indledning Børn & Familieudvalget, direktøren fr Børn & Kultur, chef
Læs mereAftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.
Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige
Læs merePR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG
PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der
Læs merePolitik for mødet med borgeren
Plitik fr mødet med brgeren Plitik fr mødet med brgeren Visin Rebild Kmmune vægter nærdemkrati g brgertrivsel højt. Brgerinddragelse g en service verfr brgerne, der er kendetegnet ved kvalitet g rettidighed
Læs mereBilag A. Oversigt over nuværende lederudviklingstiltag. Børn og Unge: Notat. Til: Kopi til: Den 8. januar 2009. Århus Kommune
Ntat Til: Til: Kpi til: PU Den 8. januar 2009 Århus Kmmune Brgmesterens Afdeling Bilag A Oversigt ver nuværende lederudviklingstiltag Brgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C Børn g Unge: Grundlæggende
Læs mereUddannelsesevaluering International Handel og Markedsføring
Frår 2018 Uddannelsesevaluering Internatinal Handel g Markedsføring Knklusin fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfr udvalgte temaer 0 Indhld 1. Indledning... 2
Læs mereBedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet
Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet Danmarksmesterskabet fkuserer på at være med til at skabe de nyeste g bedste iværksættere fra de krte g mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Til
Læs merePLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder
PLEJECENTRET EGEBO Jbprfil fr teamleder Beskrivelse af teamlederens pgaver g ansvar Teamlederens pgaver g ansvarsmråder er struktureret ud fra de 3 hvedansvarsmråder: Faglig ledelse, Persnaleledelse g
Læs mereFamilie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:
LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder
Læs mereBaggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21
INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Prcessen... 1 Svarprcent... 2 Resultater... 3 Herningshlm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 Baggrund Hvert år gennemfører Herningshlm trivselsundersøgelser blandt eleverne
Læs mereDialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014
Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse
Læs mereDATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim
DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner
Læs mereNorddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang
Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning af de enkeltes kmmunikative ressurcer - Hvrdan viden m de enkeltes kmmunikative
Læs mereOplæg til sammenlægning af matrikel Vinderød og matrikel Enghave (nedlæggelse af matrikel Vinderød).
Oplæg til sammenlægning af matrikel Vinderød g matrikel Enghave (nedlæggelse af matrikel Vinderød). Vi har i Frederiksværk Skle fkus på at skabe den bedste skle fr alle elever, indenfr de rammer vi har.
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mereDe 5 mål i Den aktive borger
R e v i d e r e t d e n 1 2. m a j 2 0 1 5 De 5 mål i Den aktive brger Knkretiseringen af Den aktive brger i fagmrådet Sundhed g Omsrg, er på nuværende tidspunkt centreret mkring 5 mål. Disse mål er langt
Læs mereTil en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.
1 Visiner Vi arbejder fr det sunde liv, fyldt med bevægelse. Vi startede med mrgensjv g har udbygget det på frskellige måder bl.a. Med ugens leg. Vi bruger gså vres gryde mere målrettet i frhld til aktiviteter.
Læs mereStrategi for fremtidens specialområde
I Hlbæk Kmmune Strategi fr fremtidens specialmråde Børne- g ungemrådet Strategi fr fremtidens specialmråde år 2014+ i Hlbæk Kmmune 1 Indhld Velkmmen til fremtidens specialmråde... 3 1. Strategiens frskellige
Læs mereHar du psyken til at være leder?
Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk
Læs mereMediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Læs mereFælles regional retningslinje for ledelse
Psykiatri g Scial Januar 2016 Fælles reginal retningslinje fr ledelse Resume ver arbejdsgange vedrørende ledelse Arbejdet med ledelse Generelt Indhldet i de lkale virksmhedsgrundlag Evaluering af resultater
Læs mereInternationalisering på Strib Skole
Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Frmål med internatinalisering Internatinalt
Læs mereDrejebog for kontraktholdermøde den 29. maj
Drejebg fr kntrakthldermøde den 29. maj Hvrdan kan vi understøtte Fremtidens Flkestyre? g hvrdan kan vi arbejde med effektiviseringer ud fra et Fælles Vi? Dette er blt ngle af de spørgsmål, sm kntrakthlderdagen
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereAntimobbestrategi for Bankagerskolen
Antimbbestrategi fr Bankagersklen 1. Frmålet med antimbbestrategien Frmålet med Bankagersklens antimbbestrategi er - at skabe rammerne fr gd trivsel samt at frebygge mbning blandt eleverne - at tydeliggøre
Læs mereSPROG-KROP OG BEVÆGELSE
ÅRETS TEMA 2017 SPROG-KROP OG BEVÆGELSE Min læreplan fr hele året i 2017. I hele periden vil jeg anvende g præsentere frskellige aktiviteter hvr leg g bevægelse, barnets sprglige udvikling er indtænkt
Læs mereAppendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt
Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs merePædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune
Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse
Læs mereFaxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts
Faxe Frivilligråd Visinsaften Kultunariet, mødelkale i st.etg. 20. Marts 2017 kl. 16.30-21.30 marts 2017 1 Dagens prgram 20.3.2017 Kl. 16.30-16.45 Kl. 16.45-17.00 Kl. 17.00-18.30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19.15
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereVirksomhedsplan Bilag 1: Indsatsområder 2012
Virksmhedsplan 2011-2012 Bilag 1: Indsatsmråder 2012 IT-strategi STU-uddannelserne SpecialUndervisningsNetværket: Praktik Mødet med frældre, pårørende g samarbejdspartnere, STU ungdmsuddannelserne fr unge
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:
Læs mere