Den kun politiske udtalelse er hverken sand eller falsk (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den kun politiske udtalelse er hverken sand eller falsk (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )"

Transkript

1 Den kun politiske udtalelse er hverken sand eller falsk (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Den rene løgn adskiller sig fra en mindre desperat form for politisk italesættelse. Den kun politiske udtalelse kan karakteriseres ved det eksplicit eller implicit at forbeholde sig retten til at forblive friholdt over for kravet om at lade sig kvalificere som sand eller falsk. Den politiske udtalelse er hverken sand eller falsk. Den er bare politisk. Den fremføres under henvisning til retten til pr. efterkrav at stå neutral i forhold til et hvilket som helst sandhedskriterium, eller den neutraliseres som andet ved efterfølgende at lade sig indordne under kategorien, kun politisk 1. En utilsigtet bivirkning ved det at begrænse et udsagns værdi til det alene at stå som et politisk udsagn, altså ved begrænsningen til det alene at tage sig ud som om der var tale om en udtalelse, eller som om udtalelsen i en eller anden forstand kunne kvalificeres som sand, er, at sådanne ikke udsagn tenderer mod at miste enhver kommunikativ og dermed også politiske funktion. Den, der nemlig til enhver tid forbeholder sig retten til pr. efterkrav at neutralisere enhver af sine forudgående udtalelser med kategoriseringen af dem som blot politiske, risikerer at miste evnen til frem over at kunne gøre en performativ forskel kommunikativt og dermed også politisk, socialt. Politisk magt hviler i italesættelsen af realiteten, realitetens italesættelse. Og uden udsagnets implicitte indskrivning af sig selv under et af de regimer, der kvalificerer et udsagn som udsagn, forudsætningen for at noget kan fremstå som meddelelse eller påstand om et og andet, ja så er det ikke en gang et udsagn, en påstand eller en kommunikativ meddelelse. Kunst, kan 1 Den rent politiske udtalelse manifesterer sig diabolsk i relation til andre former for symbolik. Den er ikke nødvendigvis hverken juridisk, moralsk, økonomisk, psykisk personlig eller videnskabeligt bindende. Den kan være taktisk i politisk forstand, virke eller ikke virke taktisk i snæver magtlogisk forstand, og dens funktion skal ses som taktik, men den er ikke bindende på samme måde som andre former for systemintern symbolsk kommunikativ manifestation. Den politiske performance er fritstillet, diabolsk, i relation til andre af det moderne samfunds symbolsk generaliserede kommunikationsmedier. Den politiske manifestation falder under magtens symbolik. Som kosmologien og ideologien genererer det politiske system sin egen ret, moral, og sandhed, principielt både i det partikulære og i sin helhed. Det kan godt være, at den politiske manifestation sætter sig på sin egen ret, på sin godhed og sin egen sandhed, men det er kun politisk, taktisk, dvs. potentielt set med udslag i og sigtende mod effekten i statsapparatet, dvs. at dømme i relation til magten, de strategiske betydninger for statsmagten, den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Det er blevet almindeligt at kalde den politiske performance for spin. Det forhold, at politikere er borgere og at også spindoktorer er underlagt almindelig lovgivning, især bestemmelser om magtudøvelse og forvaltningsskik, og det at spinkulturen rent faktisk også bliver vurderet moralsk af det omgivende samfund, det kommer klart nok bag på spindoktorer og politikere en gang i mellem. De afslører her deres kognitive autisme, deres manglende forståelse for, at deres performance ikke lever i et vakuum, at selv om de fokuserer på egen symbolik, så falder deres ytringer i en verden, hvor loven er skrevet og domspraksis gælder, sammen med den moralske iagttager, de sociologiske betragtninger osv. Spinkulturen forveksler sit som om med realiteten. Det, at det moderne samfund nok kognitivt lukker sig om det funktionsdifferentierede og orienterer sig differentieret på baggrund af de forskellige former for symbolik, betyder ikke, at autisterne ikke befinder sig i en og samme verden. Autisten lukker sig om sig selv, og er ikke åben for det, at autistens succes i den grad afhænger af, om denne kan indskrive sig i verden med dens diabolske betydninger. Således må ministeren til tider se sig gået for lovbrud, fordi han blindt levede efter sin egen og glemte den gældende, modtage en næse for ikke at oplyse folketinget korrekt efter ministeransvarsloven, eller vinke farvel til en spinmester, der var lidt for kreativ med de administrative midler, sandheden osv.

2 denne sære form for politisk adfærd ej heller kaldes. I det hele taget er det svært at forklare, hvad en politisk udtalelse overhovedet er 2. Forudsætningen for at kunne manifestere sig kommunikativt er den implicitte eller eksplicitte parathed til at lade den kommunikative meddelelse kvalificere i en semantisk ramme, som giver den udsagnsværdi, det være sig inden for en videnskabelig tradition for at kvalificere udsagnet som sandt eller det være sig inden for mediernes mere faglige journalistiske tradition for at kvalificere udsagnet som lødigt eller i forhold til andre kvalificerende kriterier. Det politiske system og den performative selviscenesættelse af magten har nået grænsen, når den simple løgn er blevet indholdet, eller når en fraktion er faldet tilbage til den rent politiske performance lidt for mange gange. Dette som om er muligvis ikke noget som om. Men forudsætningen for kommunikativt at kunne gøre en forskel er at udsagnet manifesterer en slags udsagnsværdi, at der er en udsagnsværdi til stede. Det er ikke nok at lade som om at der kommunikeres. Ikke en gang løgnen kan fremføres, hvis der ikke ligger en påstand om en sandhedsværdi bag det fremførte. Formen må etableres, ville George Spencer Brown sige 3, og den må gøre en forskel, ved f.eks. ikke intentionelt at ophæve sig selv med referencen til sig selv, som kun politisk. Spinkulturen og den politiske italesættelse Det forhold, at sandheden har mistet sit absolutte ontologiske udgangspunkt i nødvendigheden og identitetsprincippet, det betyder ikke, at alt flyder. Sandhedsteorien er ikke afskaffet med afskaffelsen af identitetsprincippets krav på at være udgangspunkt for sandheden. Spinkulturen og det politiske system kan ikke lukke sig om sin egen verden selv om en bestemt form for sandhed er gået under. Spinkulturen er måske nok resultat af en følelse af, at alt flyder. Men det gør det ikke. Magtens symbolik er måske sin egen, men alle de diabolske betydninger kan 2 Den politiske udtalelse kan, for så vidt som den betegner sig selv som kun politisk, ikke en gang kaldes skin og bedrag, sådan som Theodor Adorno f.eks. beskriver Heideggers filosofi, bl.a. i efterskriftet til Jargon der Eigentlichkeit i Negative Dialektik fra Spencer Brown udvikler i sin Laws of Form fra 1969 et logisk notationssystem, der kan bruges som formel repræsentation for udsagn. Han skelner mellem den markerede tilstand og den umarkerede. For overhovedet at kunne gøre en forskel i logisk forstand/kommunikativt må markeringen indfinde sig, kommunikationen må manifestere en slags indikeret/indikerende tilstand, noget må med andre ord stå markeret til forskel for andet med udsagnet, ellers er der ikke tale om et udsagn. Selve det, at dette mindstekrav kan opfyldes, for at man kan tale om en logisk værdi i det hele taget, er ikke helt enkelt. Således lever selve tegnet ved sin form. Tegnet kan ikke referere til noget som helst, hvis ikke der ligger en semantisk struktur bag, en kognitiv performance, der sætter tegnet som indikation for noget, der uddifferentierer sig fra alt andet, eller fra noget mere eller mindre bestemt andet. Forudsætningen for markeringen er formen, selve distinktionen, samt hele den kognitive implicitte kontekst. Spencer Brown taler bevidst om perfect continence, om den forlegne situation, han er i her, hvor han forsøger at sige det usigelige, nemlig det, at enhver konkret iagttagelse sådan set bygger på og lever ved sit eget lille semantiske univers, sin egen performance. Politisk taktik går som performance bl.a. ud på at være parat til at markere det markerede som kun principielt/hypotetisk. Prisen er at politikeren tenderer mod at miste muligheden for manifest at markere sig kommunikativt, fordi meddelelsen er sunket ned til det blot at være taktisk/hypotetisk. Den trænede politiker er karakteriseret ved en ekstremt bevist intention om at undgå de ureflekterede markeringer, som forpligter for meget efterfølgende, de situationer hvor bordet fanger, som ikke kan medieres over påfølgende referencer til dem som f.eks. kun politiske. Men denne snuhed tenderer mod at falde ind under den generelle politiske dialog, som ikke længere gør nogen forskel. For her er alt alligevel bare ytret i taktikkens funktion, intet bliver stående, for alt er ytret af angst for at et og andet kunne blive hængende og klæbe til politikeren, partiet. Det gælder for de affekterede udsagn, den situationsbetingede markering, at forbeholdene glemmes, hvor politikeren er faldet ned fra den principielle urørlighed, for sådan for alvor at manifestere sig med udsagnet, det forpligtende bindende udsagn. Det virker utaktisk, men det kan det alt for taktiske jo så også gøre.

3 netop ikke reduceres til magtens symbolik. Magten og den politiske orden kan ikke erstatte sin omverden med den italesatte realitet, skalte og valte lukket om egen symbolik, hindsides alle andre former for realitet. Realitetsprincippet, magt, er kun en del af realiteten. Den politiske italesættelse er den store parasit, det store substitut, allestedsnærværende altomfattende hævdelse af alt og det modsatte på en og samme tid, sat ind i magtens spil. Politikken sætter alt ind i sin egen magtlogik, der måske nok er i stand til at underminere alle andre betydninger, men altså ikke nødvendigvis i stand til at erstatte, hvad den fortrænger og underminerer, heller ikke tabet af den store altomfattende og konsistente selvbegrundelse, tabet af kosmologien, som det politiske system lever ved. Sagt med andre ord, magten har en egenskab: Det meste kan gå under for magt (også selv om magten ikke kan erstatte det, der går under for den.). Magten er hverken ret eller guddom. Selv den største politiske og økonomiske sejr kan vise sig som sin egen modsætning, en afmægtighed, der aldrig kan erstatte det, der gik under for kampen for magt. Det er ikke sært, at man kan sammenligne det politiske systems selviscenesættelse med et reality show, selv om man husker, at selve den fremmanende performance af betydningerne har sin egen realitet og bygger på sin egen underlæggende magtlogik, der langt fra kun er noget som om. Selve fremmaningen, den performative fremstilling af alt og det modsatte som forpligtende og overbevisende er i sig selv ikke noget som om. Det at den politiske performance griber enhver betydning, som om det skete for mere end et syns skyld, som om det var mere end et som om, er ikke noget som om. Den maleriske fremstilling af en pibe forestiller ikke en pibe, selv om det er muligt at se en pibe gennem fremstillingen 4. Billedet forestiller ingen ting. Det er et billede, lige som man ikke skal gå fejl af, at den politiske magt lever ved det moderne samfunds selvbeskrivelse, dets kognitive performance, som er selve det politiske systems performance på en måde, som ingen politiker nogen sinde har haft den fulde magt over 5. De største af dem, Hitler, for nu 4 René Magritte skriver dette er ikke nogen pibe på et nærmest fotografisk billede af en pibe fra 1928, for at markere, at det er et billede. Sætningen under piben på billedet kan både læses som reference til sig selv, som sætning og som reference til billedet, der ikke er en pibe. Billedet kan ses som billede i sig selv, uden at ses som afbillede eller efterligning af en pibe. Billedet i sig selv er ikke noget som om. En kunstmaler forklarede mig en gang indgående, hvordan han tit blev nødt til at male sine værker om, når der utilsigtet havde sneget sig noget figurativt ind i dem. Det figurative virkede kun forstyrrende på billedets funktion som billede. Hans billeder skulle ikke forestille noget, de skulle slet og ret fremstå som billede. Hans forklaring af Magrittes berømte pibe gik på, at intentionen med værket var at gøre opmærksom på skellet mellem billedets fremtrædelse i sig selv og så det, der ligger i dets figurative og sproglige funktion, når det ses som reference til eller efterligning af andet end sig selv. Billedets rene karakter som billede mangler udsagnets funktion, fremstår ikke som om! Det betyder eller henviser ikke til noget andet. Man kunne også nævne den oprindelige definition af begrebet fænomen, det der viser sig ved sig selv, sat op over for det, der viser noget andet end sig selv. Politikeren saboterer sine udsagns udsagnsværdier, ved at benytte udsagnets som om til at referere til sig selv. Jeg udtaler mig politisk, siger han, dvs. jeg taler kun som om jeg gjorde det! Politikeren er måske parat til at begrunde sine udtalelser med henvisninger til ideologi, og fremstille formål og ideologi som om der var tale om legitimeringen af potentielle eller gennemførte beslutninger på statens vegne. I tilfælde af afsløret løgn eller misinformation i ideologiens tjeneste, så kan løgnen neutraliseres til remis, ved simpelt hen pr. efterkrav at blive reduceret til en kun politisk udtalelse. Jeg sagde ikke noget, siger den skyldige så, min udtalelse var politisk, dvs. jeg snakkede kun som om jeg snakkede. 5 Der er ikke sagt og skrevet ret meget forpligtende om den magt der lever ved både de interne og eksterne beskrivelser af den politiske magt i massemedierne. Det er fordi at italesættelsens magt er betinget af at forholdet forbliver utematiseret. Forudsætningen, for at magten kan italesættes, er, at italesættelsens magtfunktion forbliver utematiseret (magten afhænger af beskyttelsen af de latente strukturer. s.464 SS). Når medierne, symbolanalytikerne, politikere og andre nyhedsformidlere og kommentatorer tematiserer sig selv og hinanden, så husker de

4 engang at tage eksemplet over dem alle, var om nogen fuldstændigt inkarneret i magtens logik, konfliktens realitet, offeret, sin egen bøddel, fanget af spillets iboende nødvendighed. Det performative moment er i sig selv er ikke noget som om, og som holdepunkt i den sociale selviscenesættelse er det aldeles vigtigt at holde fast i. Det at man fremstiller noget som om man mener det, er performativt manifest og altså ikke noget som om. Det er så uheldigvis denne manifestation, der mister sit performative potentiale, når politikeren manifesterer sit som om med reference til sig selv, dvs. sit eget som om. Ja, jeg taler altså kun som om jeg gjorde, lyder fra efterrationaliseringens skrigende nødbremse, det var bare politisk, hverken eller, dvs. jeg er uskyldig. Den, der kvalificerer sin performance som hverken det ene eller det andet, som forbeholder sig retten til med tilbagevirkende kraft at neutralisere en hvilken som helst af sine udtalelser som uforpligtende hverken eller, har allerede bragt sig ud til det punkt, hvor muligheden for performativt at gøre en forskel politisk er gået tabt, for selv om vedkommende igen forsikrer sin omverden om, at nu lader han eller hun ikke kun som om længere, så vil man dybest set ikke kunne vide, om forsikringen nu er ment som en politisk ytring, eller om den gælder! Det er i hvert fald min mening, og den har jeg lov at have! Problemet er, at den sande sindelagskontrol endnu ikke er indtrådt. Som sagt, hvis vi stod transparente over for hinanden med alle vore følelser og tanker, så var kommunikationen ikke bare overflødig, men umulig. I vor del af verden er det moderne at rose sig af sin frihed, og sin ytringsfrihed. Således roser vi os selv for vor heroiske kamp for ytringsfriheden. Men kampen for den langt vigtigere form for forpligtende tænkefrihed er tilsyneladende bortcensureret. Det faktum, at tankens frihed lever ved den evige risiko for at tage fejl, at den snu risikerer at blive afsløret som lidt for snu, og at taktikeren hele tiden risikerer at blive afsløret som lidt for taktisk, det kunne Kierkegaard, den intellektuelle skid, ikke lade være med at banke i hovedet på dem, der på hans tid så kækt gik ind for ytringsfriheden. For tænkefriheden, den havde de da, og, min Herre, hvad bruger de den ikke til? Spurgte han polemisk. Intentionen om at nå magten slår fejl, når den bliver for tyk, lidt for let at genkende bag de fine ord om værdierne, kærlighed til jorden, friheden, den sande danske folkesjæl. Hvad der er godt for vore venner og skidt for vore fjender, det er godt for os, og hvad der er godt for os, det er bare godt. Her i landet har vi ikke brug for eksperter og smagsdommere. Vi er frie, vi har vores mening. Vi er alle vor egen højeste smagsdommer. Du har din mening, jeg har min. Retten til at trække sig tilbage kan ingen tage fra os. Det mener jeg i hvert fald! Sagt på en anden måde: Der er ikke flere skud i bøssen (argumenter). Det at insistere på retten til at have sin mening ækvivalerer med at lade som om at man gjorde en forskel. Det gør man så også, for man lægger bare sit æg i en kurv, dvs. gemmer sig bag det demokratiske flertal lige som alle andre, i sumpen af misforståede demokraters kollektive ansvarsforflygtigelse. I demokratiet slipper den enkelte for selv at skulle argumentere ved at gemme sig bag retten til at have sin personlige mening. Det går så med det mere intellektuelt forpligtende budskab, som det gjorde ved teaterbranden. Man råbte ud fra scenen at der var ild i teateret, og at nu måtte folk se at komme ud. Men der skete ikke andet, end at folket brød ud i almindelig applaus. Således forestillede Kierkegaard sig verdens unaltid omhyggeligt at glemme at inddrage sin egen performance i perspektivet. Den fundamentale medreflektering af italesættelsens performative plan ville øjeblikkeligt fjerne italesætterens magt. I stedet taler man som om at man beskriver og analyserer. Det gør man ikke, man italesætter taktisk, og er ekstremt bevidst om dette magtens skisma, sejladsen mellem det tab af magt der ligger i at komme til at sige noget alt for forpligtende, og det tab af magt der ligger i helt at have mistet muligheden for kommunikativt at gøre en forskel.

5 dergang. Retten til at gemme sig i hoben, der nede i salen, fralægge sig muligheden for at tage fejl på det personlige plan, ved blot at klappe, le, græde og bue som alle andre, den kan ingen tage fra os. Og se kineserne, de har hverken ytringsfrihed eller stemmeret! Den proklamerede insisteren er lige så manifest i politikerens og den mest professionelle symbolanalytikers performance, som bekendelsen til og indrømmelsen af det selektive, arbitrære, og alt andet end objektive i egen performance glimrer ved sit fravær. Der insisteres i princippet på den bedste af alle verdener, konkret og uforpligtende. Risikoen for at blive grebet af retorikken er der godt nok også altid. Det så vi hos Hitler, der i takt med at ruinerne hobede sig op omkring ham som resultat af hans egen fanatisme blev mere og mere tvunget til selv at tro på, at verdens frelse afhang af jødens udryddelse. Ved naziregimets begyndelse fokuserede han mere på jøden som politisk taktikker, bevidst om den politiske nødvendighed af at danne påskuddet for de godes sammenhold fjenden/jøden. Det er let at se, når man læser hans Min kamp fra 1927, at han tænker distanceret, reflekteret, fuldt ud bevidst om iscenesættelsen af sin kamp. Det var det, at verden faktisk organiserede sig om hans kamp, at verden arrangerede sig i konfliktens realitet, der var katastrofen. Der lå en selektiv opmærksomhed bag valget af jøden som syndebuk. På samme måde husker de nutidige politiske taktikere at glemme at fortælle om de selektive mekanismer, det egentlig udslagsgivende bag alle de erklærede objektive og statistisk signifikante analyser; det at lige gyldigt hvilken nok så isoleret objektiv analyse eller statistik, der henvises til, ja så kunne der lige så godt have været henvist til en helt anden 6. Formålsmæssigheden, systemrationaliteten er fundamentet for formålet, de tilsigtede virkninger, værdierne, de forenklende pejlemærker, der tjener som rettesnor for opmærksomheden, de italesatte problemstillinger. Formålsmæssigheden centrerer sig om magtkoncentrationen; for at skabe et politisk sammenhold må fjenden defineres, de politiske målsætninger tegnes op i horisonten, den økonomiske vækst, tusindårsriget fremmanes som heroismens kontingensformel. De professionelle italesættere ved godt, hvor begrænsende det er for deres muligheder, når deres udsagn bliver reflekteret på baggrund af en kontekst af dispositioner, dvs. når virkningen reflekteres på baggrund af midlerne. Den professionelle opinionsmanipulering afhænger af muligheden for at fortrænge opmærksomheden fra det performative moment i manipulationen. Først italesætter man en medieskabt skandale omkring en berømt politiker. I grunden sker det for at have noget at skrive om, og måske også lidt fordi denne politiker alligevel kunne risike- 6 VKO regeringen har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2010 vedtaget et pointsystem, der skal bruges til at skelne mellem egnede ægtefæller og uegnede ægtefæller i familiesammenføringssager, hvor danskere ønsker at gifte sig med partnere kommende uden for EU. Systemet er blevet lanceret under kæmpe mediebevågenhed, og italesættes som mere eller mindre nødvendig stramning over for indvandringen. I praksis er det blevet fremført, at reglerne, som oppositionen har lavet sin pendant til, måske kommer til at ramme mellem 30 og 40 mennesker årligt. Til sammenligning findes der pålidelig viden (ikke officielt dokumenterede undersøgelser) om at der i øjeblikket befinder sig omkring polakker og et ukendt antal af andre østeuropæiske arbejdere i landet inden for især landbrug, gartneri, skovbrug m. m., hvor de arbejder for lønninger langt under den officielle mindsteløn. Virkningen af det indre marked, EU s bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed, afslører sig her med det resultat, at der nu findes tusindvis af fattigt udenlandske arbejdende i Danmark, som fortrænger danskere fra tidligere godt betalte stillinger ved at sælge sin egen arbejdskraft for ned til mindre end 30 kr. i timen. Ikke en eneste i det politiske system, der ellers nok kan finde ud af at slå mønt på fremmedhad og fremmedfrygt, kan få øje på den sociale dumping af dimensioner, der finder sted her. Det passer ikke ind i de etablerede partiers dagsorden!

6 re at gøre en forskel som statsminister, som medierne ikke bryder sig om. Når det så står klart, at der ikke var noget at komme efter, så fortsætter man hetzen ved at fokusere på den offentlige mening. Der laves opinionsundersøgelser, hvor 1000 repræsentative borgere bliver spurgt, om de f.eks. stadig har tillid til politikeren. I stedet for at fortælle folk, at de har været udsat for misinformation, og at deres indstilling til politikeren er forkert af samme grund, så cementerer Gallup, Ritzau og helle koret af kommercielle medier effekten af hetzen, ved at viderebringe resultatet af opinionsundersøgelserne. Magten hviler i muligheden for at styre den opmærksomhed, som medierne lever af at stjæle, væk fra sig selv, egen performance, den selektive omgang med referencerne, som er italesættelsen iboende. De italesættende har magten, men husker konsekvent at glemme at fortælle, at det er dem, der har magten, når de italesætter den politiske realitet, sætter den politiske dagsorden. På det manifeste plan opholder erfaringen sig på genstandssiden. Tematisk er både bevidstheden og den sociale nødt til at opholde sig i spændet mellem tegnet og dets betydning, gående fra meddelelsen mod indholdet, fra beskrivelsen mod temaet. Det de moderne symbolanalytikere kan - med baggrund i den massive strøm af gentagelser af de samme forventninger, som formes, gentages og bekræftes, i alle led bag medierne, i alle organisationerne, i journalisternes uddannelsesinstitutioner, af reklameindustrien og resten af industrien - er at beskrive, som om de tog udgangspunkt i referencer til analytisk objektivt optegnede fakta, repræsentative statistikker, sandsynlighedsberegninger for fremtiden med afsæt i fortiden, som om det moderne samfund lod sig optegne i overensstemmelse med de skolede journalisters erklærede idealer om at være objektivt analytiske, og som om de gamle idealer om leksikalsk viden var i stand til at dække det moderne samfund. Symbolanalytikernes arbitrære og manipulerende performance lader sig realisere under dække af billedet på objektivitet og neutralitet. Statistikkerne over fortiden fungere i italesættelsen som om fortiden på den måde var garantien for rigtigheden af prognoserne for fremtiden. Men denne analytiske tilgang til fremtiden kan ikke erstatte tabet af det identiske, tabet af det der skulle være med nødvendighed og som ikke skulle kunne være anderledes, og som i den gamle substansfikserede deduktive analytiske metode fungerede som den fiktion man forsøgte på at reducere fremtiden til fortiden ud fra. Selve denne italesættelsens performance beviser taktikkens grænser. Man er da også klar over, at forudsætningen for at kunne italesætte fremtiden ligger funderet i muligheden for at fremmane et overbevisende billede på den. Og her tjener den analytiske metode stadig sin herre. Den taktik, der handler om at skabe fremtiden, ved at fremmane den som nødvendig virkning af fortiden, den tilhører skam stadig livet. Taktikken virker, den lever, forandrer og forandres, til tider helt uforudsigeligt og da ikke bare taktisk, men alt for taktisk. Massemediernes realitetsprincipper og deres kontingensformel er udtryk for deres indre tvang. Således orienterer de sig, som om realiteten lod sig forklare analytisk og som om medierne var sat i verden for at informere brugeren. Opløsningen af mediernes arbitrære magtudøvelse kræver bl.a. at deres manifestationer bliver reflekteret i deres mulighedsbetingelser, realitetsprincipper, kontingensformler m.m., som den er funderet i. Når de taler om den klare luft på topposterne i de kommercielle medier, så handler det måske mere om vilkårligheden, det at de ikke føler sig forpligtet af ret meget her oppe. Påpegelsen af det arbitrære og alt andet end objektive i deres performance virker begrænsende på mediernes frihed og selvbestaltede ret til arbitrært at italesætte realiteten. Selvforgudelsen, den økonomi-

7 ske ideologi, markedsfundamentalismen m.m. smelter sammen som de urealistiske realitetsprincipper, og de føler sig frie når de agerer i overensstemmelse med deres indre nødvendighed, indre tvang.

Kongen er død! Længe leve kongen! (Kommentaren til uge 43, 2011)

Kongen er død! Længe leve kongen! (Kommentaren til uge 43, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen. Odense d.30/10 2011 Kongen er død! Længe leve kongen! (Kommentaren til uge 43, 2011) Allerede ved anden begravelse melder mistanken sig om, at det der er i kisten

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål? Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet

Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet Epilog 1 Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet Kommunikation virker som social kompensation for det, at vi ikke kan tænke hinandens tanker, føle hinandens følelser 2. Men

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Konfliktens realitet. (Teksten er taget fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Konfliktens realitet. (Teksten er taget fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Konfliktens realitet (Teksten er taget fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Kapitlet handler om den realitet, der konstrueres i og af konflikten. Konflikten konstruerer sig egen

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske)

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.22/7 2013 Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Kontrollen over de tre truer med at glide Den

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på.

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på. Konfliktdefinitioner Konflikt er modsætninger med affekt på. Ordet konflikt kommer fra det latinske conflictus, som betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. En konflikt er helt

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Danmark set med arabiske øjne

Danmark set med arabiske øjne ANALYSE Januar 2010 54 BC Danmark set med arabiske øjne Torben Rugberg Rasmussen I dokumentarfilmen Konfrontation i København, der oprindeligt blev vist på den arabiske tv-kanal Al-Jazeera, fremsættes

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. Salmer. DDS 712 Vær velkommen, Herrens år. DDS 392 Himlene, Herre,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den 7.s.e.trin.A. 2015 Luk 19,1-10 Salmer: 753-494-385 260-476-7 Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den store, magtfulde mand, -han er lille af vækst, og da han

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af transitrum for udenlandske hjemløse m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af transitrum for udenlandske hjemløse m.v. Beslutningsforslag nr. B 106 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere