Børn i kirken relationen mellem folkekirken og børnefamilier

Transkript

1 Børn i kirken relationen mellem folkekirken og børnefamilier Projektet er et samarbejde mellem Københavns Stift og Frederiksberg Provsti Formål og vision Babysalmesang, minikonfirmand og spaghettigudstjenester er efterhånden en lige så naturlig del af de fleste folkekirker som højmessen om søndagen, og aldrig har så mange børn og deres forældre haft deres ugentlige og månedlige gang i Københavns og Frederiksbergs folkekirker. Alligevel oplever flere forældre en fremmedgørelse fra kirke og kristendom, som gør, at dåben ikke længere er normen, men et aktivt tilvalg. Fravalget af dåb betyder dog ikke nødvendigvis et fravalg af kirkes tilbud, hvis de passer ind i børnefamiliens behov og præferencer. Det skaber en helt ny situation, hvor vi som folkekirke i højere grad er nødt til at forstå børnefamilierne som en målgruppe, og hvor det er vores aktiviteter, der skal skabe en relation til den enkelte børnefamilie fremfor alene dåben. I dag er det de færreste kirker, der er reflekterede omkring, hvordan de forskellige tilbud kan give en kontinuerlig relation mellem kirken og familien, og hvordan kristendommen og gudsbilledet udfolder sig for barnet igennem mødet med de forskellige aktiviteter. Succeskriteriet for børnegudstjenesterne er ofte, at der kommer mange børn, og at de har lyst til at komme igen, og i mindre grad, hvad de får med fra kirken i forhold til den kristne tro. Projektet Børn i kirken vil tage arven fra Luther op. Indtil 1975 lå ansvaret for kirkens dåbsoplæring i folkeskolen, idet denne forpligtelse på det tidspunkt blev skrevet ud af formålsparagraffen. Kristendomsundervisningen var nu ikke længere forkyndende, men alene kundskabsmeddelende. Det er dog stadig en af søjlerne i en luthersk kirke, at børnene opdrages til at tro på og have tillid til den Gud, som Jesus har lært os at kalde far og bede til i Fadervor. Børn i kirken ønsker derfor at være en hjælp til de forældre, der gerne vil have, at deres børn møder kristendommen. Projektet vil sætte fokus på folkekirkens berøringsflader med børnefamilierne: Hvad tænker børnefamilierne om folkekirken og kristendom, hvorfor vælger de at komme i kirken eller ikke at komme i kirken, hvordan forholder de sig selv til tro og kristendom? Kun ved at besvare disse spørgsmål, kan vi for alvor ramme børnefamilierne som målgruppe både i indhold og kommunikationsform. Projektet indeholder flere dele, der tilsammen skal gøre folkekirken i København og på Frederiksberg både klogere og dygtigere til at forstå, kommunikere med, og ikke mindst lave relevante tilbud til børnefamilierne. Nøgleordene er viden, forståelse, målgruppeorienteret, progression og kontinuitet. Viden om målgruppen Børnefamilier En central del af projektet består i at udarbejde en undersøge, der kan gøre os klogere på de behov og præferencer, der er hos projektets målgruppe - nemlig børnefamilier i København og på Frederiksberg: Hvad er deres syn på folkekirken? Hvad skal der til for, at de tager deres barn med i kirken? Hvad tror forældrene på? Kort sagt: Hvordan rammer vi børnefamilierne, så folkekirkens tilbud og aktiviteter føles relevante og bliver valgt til? Undersøgelsen består af tre dele; 1) Pilotprojekt (observation og interviews), 2) Hovedundersøgelse (observation, interviews og survey blandt børnefamilier, der allerede bruger kirken) 3) Survey foretaget af et analyseinstitut blandt 400

2 forældrene med børn under 14 år i København og på Frederiksberg samt blandt 900 forældre i hele Danmark. Inspirationsmateriale Undersøgelsens resultater skal anvendes i udarbejdelsen af inspirationsmaterialet sammen med indsigter fra; pædagogikkens, udviklingspsykologiens og teologiens verden. Helt overordnet ønsker projektet også at italesætte, at børnegudstjenester og -aktiviteter kræver lige så mange ressourcer som højmessen, og at arbejdet med børn og deres forældre kræver viden om målgruppen. Samtidig er der taget en grundlæggende beslutning om, at materialet tager udgangspunkt i historier fra Det Nye Testamente. Hvorfor Det Nye Testamente? Fordi det i modsætning til Det Gamle Testamente er udtryk for kristendom. Det Gamle Testamente er kun en del af den kristne Bibel i en kristen tolkning. I sig selv er det en jødisk bog, og det må vi i dag respektere. De fleste børn hører historierne om Skabelsen, Noas ark og Babelstårnet i skolen, og ofte er det også disse historier, der danner rammen om vores børnegudstjenester, fordi de er dramatiske og indeholder nogle gode visuelle elementer. Men spørgsmålet er, hvad disse historier siger om den kristne Gud? En gud der skaber verden på 7 dage, en gud, der slår alle mennesker ihjel undtagen Noah og hans familie og en gud, der ikke ønsker at de forskellige folkeslag skal kunne tale sammen. Disse historier tegner et andet billede af Gud end det, der kommer til udtryk i forkyndelsen af Jesus i Det Nye Testamente. For at styrke børns forståelse at den kristne Gud, begynder materialet Børn i kirken i stedet med, at Jesus fødes ind i verden. Gennem de nytestamentlige fortællinger åbner der sig et univers, hvor Gud er på livets og de levendes side imod alle de livsødelæggende kræfter, og hvor ukærligheden, som kvæler livet i dets udfoldelse aldrig kan være livets mening. Fortællingerne om Jesus ånder af opstandelseskraft, og det er den tro og tillid, som vi vil give videre til alle børn i takt med, at de vokser op. Vi vil skabe et rum, hvor det er muligt at være en del af et større fællesskab under en højere himmel, og hvor vi skal behandle hinanden ordentligt. Formålet med inspirationsmaterialet Formålet med inspirationsmaterialet er at give ansatte og præster redskaber til det kontinuerlige arbejde med børnefamilier i de lokale kirker. Vores mål er at skabe et materiale, der udfolder kristendommen på en måde, der tager højde for barnets alder og som samtidig anvender et sprog, der er genkendeligt for både børn og forældre. Alle dele af materialet er udarbejdet med en målgruppe for øje med udgangspunkt i; barnets udvikling, pædagogisk viden og teologisk forståelse. Materialet er derfor opdelt i fire aldersgrupper; 0-3 år, 3-6 år, 6-9 år og 9-13 år. Men inspirationsmaterialet hænger også sammen på tværs af aldersgrupperne, der er en rød tråd, således at barnet med alderen får koblet flere og flere aspekter af kristendommen og den kristne Gud på igennem de forskellige berøringsflader med kirken. Projektet Børn i kirken står selv for at udarbejde størstedelen af inspirationsmaterialet, men samtidig ønsker projektet at inddrage eksisterende bibelhistorier, bønner, sange, salmer o.l. som lever op til projektets kriterier. Der er ufatteligt meget materiale derude, men intet sted, hvor det er samlet ud fra målgruppe. Hele inspirationsmaterialet skal være tilgængelig på hjemmesiden børnikirken.dk. Grundtanken er, at man ikke skal se i tre bøger eller på fem hjemmesider, når man skal i gang med en børnegudstjeneste. Børnikirken.dk er både en teorivejledning, gudstjenestevejledning og idebank kort sagt; stedet man som præst eller anden ansat kan gå ind og hurtigt og nemt få hjælp til den næste børnegudstjeneste.

3 Hvad indeholder inspirationsmaterialet? Inspirationsmaterialet er opdelt efter alder; 0-3 år, 3-6 år, 6-9 år, og 9-13 år. Under hver aldersgruppe, er der en kort beskrivelse af, hvad der er på spil i forhold til barnets udvikling, pædagogiske redskaber og viden samt hvad denne viden om barnet betyder for, hvordan man som ansat kan formidle det kristne budskab. På den måde kan man hurtigt og nemt få den relevante viden, inden man skal planlægge den næste børnegudstjeneste. 0-2 år 3-5 år 6-8 år 9-12 år 1) Barnets udvikling 2) Pædagogik viden og værktøjer 3) Teologi Bibelfortællinger 1) Jul 2) Påske 3) Tro 4) Godt og ondt Værktøjer til børneaktiviteter: Bønner, sange, salmer, motorik, lege m.m. Gudstjenesteskabeloner Illustrationer Bibelfortællinger Til hver aldersgruppe er der udviklet fire bibelfortællinger ud fra temaerne; jul, påske, tro samt godt og ondt. Alle fortællingerne (eller næsten alle) har et eller flere børn som hovedpersonerne. Børnene er i de fleste af fortællingerne opfundet til formålet, det giver den fordel, at selvom handlingen foregår i en fjern historisk tid, så kan de personificerer sig med børnene. Bibelfortællingerne tager udgangspunkt i målgruppens ståsted, og ud fra det fortælles et aspekt af den kristne fortælling, som er relevant for målgruppen og langsomt med alderen udfolder de mange lag af kristendommen sig for barnet. Hvis vi fx tager julefortællingen: Første møde barnet har med historien, er måske til en juleafslutning til tumlingerytmik, her taler præsten om det lille jesusbarn, der også er født med hænder og føder, med en mor og en far. To år senere når barnet er 4 år, og kommer op i kirken til spaghettigudstjeneste op til jul, møder barnet de to børn Sara og Samson, der boede på første sal i den stald, hvor Jesus bliver født og oplever det hele, med små børns øjne. Når barnet så er begyndt i skole og kommer til børnegudstjeneste oplever de julehistorien igennem hyrdedrengene Peter og Davids øjne. Peter og Davids far ser alle englene og hører om barnet i Betlehem deres far er som forvandlet, men Peter og David, ved ikke hvad de skal tro. Der findes jo ikke engle eller gør der? Når så barnet begynder til minikonfirmand og julen nærmer sig, sættes endnu et aspekt på julefortællingen. Her hører de om Mirjam, der er datter af Kong Herodes og bor på hans palads. Mirjam ved godt at Herodes er en hård mand, og ønsker at flygte til Egypten, hvor hendes mor er. Mirjam har en særlig drøm om ledestjernen, og da de vise mænd har brug for hjælp, springer hun straks til. Til hver bibelfortælling udarbejdes et kommentarspor eller forklarende indledning, der gør det tydeligt, hvilke valg og fravalg, der er blevet gjort ud fra hensynet til barnets alder. Kommentarsporet skal gerne hjælpe til at forstå, hvad der er vigtigt i formidlingen på de forskellige alderstrin, så den viden kan overføres til andre

4 historier. Fortællingerne til de allermindste 0-3 årige, er ikke som sådan historier, men mere et tema med rim og remser, mens der er fire egentlig bibelfortællinger til de tre andre aldersgrupper. Fortællingerne skal ligge på hjemmesiden og i materialesamlingen, men derudover skal de bedste udgives, så de kan anvendes af kirken som dåbsgaver, gave ved babysalmesang, børnegudstjenester og dåbstræf samt købes af forældre/bedsteforældre. Værktøjer til børneaktiviteter På mange måder er børnegudstjenester og aktiviteter samlesæt af en fortælling/tema, bønner, aktiviteter, sange/salmer, fagter osv. Men ligesom med bibelfortællingerne, så er det vigtigt, at værktøjerne passer til målgruppen og ikke mindst er af høj kvalitet. Ud fra de fire temaer får projektet udarbejdet bønner, sange, salmer og aktiviteter. På hjemmesiden skal det samtidig være muligt at høre salmer/sangene, forstå hvorfor bønnen er udformet som den er, og sangen skal have fagter til de mindste aldersgrupper. Gudstjenesteskabeloner Det er ikke meningen at projektet vil lave et gudstjenestekoncept, da de fleste kirker har sin helt egen måde at gøre tingene på. Alligevel vil der være eksempler på, hvordan de forskellige værktøjer kan sammensættes til en børnegudstjeneste, så man som ny præst, kan få hjælp til alle skridt på vejen til den første børnegudstjeneste, eller bare inspiration til at gøre tingene på en anden måde. Illustrationer Grafisk identitet Som en del af inspirationsmaterialet udvikles en grafisk identitet til projektet. Den grafiske identitet bliver primært udviklet som illustrationer til bibelhistorierne. Men det skal være mere end gode billeder i en trykt bog. Som en del af projektet skal der laves grafiske samlesæt af NT, som kirkerne kan bruge til alt lige fra plakater, hjemmeside til Power Point ved en børnegudstjeneste. Det centrale er igen, at illustrationerne laves ud fra børnenes ståsted, og udvikler sig med barnet, men samtidig ønsker vi at illustrationerne også har noget genkendeligt, der følger med barnets udvikling. Kommunikation Hvordan kommunikerer man bedst med børnefamilierne? Det er et svært med vigtigt spørgsmål. Som en del af projektet ønsker vi at komme med nogle mulige svar ud fra undersøgelsen. Projektet vil komme med ideer til hjemmesiden, brug af Facebook og håndtering af mail- og mobillister osv. Men det vigtigste er at sætte fokus på, hvor meget kommunikation betyder og at det kræver ressourcer. Workshops/Kursus Det er helt afgørende for projektet, at vi skaber kendskab til og medejerskab for projektet, således at inspirationsmaterialet, tilgangen, og projektets viden om børnefamilierne kommer til gavn ude i de lokale kirker. Derudover ser projektet et behov for at styrke kompetencerne inden for arbejdet med børnefamilierne blandt kirkens ansatte. Således har vi ind til videre planlagt 3 workshops/kurser/infomøder. I hvert fald to af workshopsne, skal også fungere som værksteder,

5 hvor vi ikke kun vil formidle vores resultater, men hvor deltagerne kan være med til at forme materialet og få sparring og supervision til at planlægge deres næste børnegudstjeneste. Ude i de enkelte kirker er der præster og andre ansatte, som har mange års erfaring i at arbejde med børn og deres familier, dem skal vi inkludere i så bred omfang, det er muligt, dels for sætte fokus på arbejdet med børn og deres familier og dels for at sikre medejerskabet. Når bøgerne er udgivet skal de uddeles til præster, ansatte i kirken og menighedsråd så de kan kommer med i betragtning, når man skal vælge dåbsgave eller gave til dåbstræf. Derudover skal projektet ind på relevante efteruddannelser og pastoratseminariet så unge præster, kirke og kulturmedarbejdere får projekters indsigter med fra begyndelsen i der virke i kirkerne. Projektplan : Udarbejdelse af bibelhistorier v. Jonas Christy : Undersøgelse v. Ida Dietz (pilotprojekt + hovedundersøgelse) Februar 2018: Survey : Udvikling af inspirationsmateriale April 2018: Workshop I info om projektet, resultater fra undersøgelsen Efterår/vinter 2018: Udgivelse af børnebøger + hjemmeside September 2018: Workshop II Marts 2019: afslutning på projektet bred invitation til menighedsråd, friville og ansatte