sundhed for alle det sundhedsvidenskabelige fakultet syddansk universitet

Transkript

1 sundhed for alle det sundhedsvidenskabelige fakultet syddansk universitet

2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet rummer otte institutter: Klinisk Institut Institutleder, professor, overlæge, ph.d. Kim Brixen Institut for Regional Sundhedsforskning Institutleder, professor, overlæge, ph.d., MPM, Kirsten Ohm Kyvik Institut for molekylær medicin Institutleder, professor, overlæge, ph.d., dr. med. Uffe Holmskov Institut for Idræt og Biomekanik Institutleder, lektor, cand. mag. Jørgen Povlsen Institut for Sundhedstjenesteforskning Institutleder, professor, cand. scient, ph.d. Jesper Bo Nielsen Institut for Psykologi Institutleder, professor, dr. med. Mogens Hørder Statens Institut for Folkesundhed Institutleder, direktør, cand. med., ph.d., dr. med. Morten Grønbæk Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet følger de mest moderne principper indenfor optagelse, uddannelsesopbygning, pædagogiske principper og eksamensformer: Medicin (lægeuddannelsen). Unik, fordi teori og praksis integreres også i en patientorienteret eksamensform. Studieleder, overlæge Niels Illum. Kiropraktoruddannelsen Den eneste universitetsuddannelse i kiropraktik (klinisk biomekanik) i Norden. Studieleder, kiropraktor, ph.d. Henrik Hein Lauridsen. Idræt og sundhed Uddannelsen kombinerer idræt, sundhed, psykologi med humanistiske og naturvidenskabelige perspektiver. Studieleder, lektor, ph.d. Thomas Skovgaard. Psykologi Psykologi på SDU har en sundhedsmæssig profil med praktik integreret i uddan - nelsen. Uddannelsen blev etableret på Syddansk Universitet i 2010, hvor 108 blev optaget. Studieleder, professor, dr. med. Mogens Hørder. Folkesundhedsvidenskab Et studium med et globalt perspektiv, der forbinder menneske, lægevidenskab og samfundsvidenskab. Studieleder, lektor, ph.d. Christiane Stock. Sundhedsfaglig kandidatuddannelse Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er bredt forankret i teorier og metoder inden for sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Studieleder, professor, ph.d. Helle Ploug Hansen. Audiologopædi Uddannelsen er funderet til arbejdet med mennesker, der har høre-, tale-, sprog-, stemme- eller kommunikationsvanskeligheder. Udbydes i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet. Vicestudieleder, overlæge Ågot Møller Grøntved. Farmaci Fra helt grundlæggende kemi til sygdomslære og lægemidlers indvirkning på kroppen til sundhedsøkonomi. Med kliniske ophold. Uddannelsen udbydes i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet. Vicestudieleder, professor, ph.d. Lise Aagaard. Civilingeniør i velfærdsteknologi Fokuserer på kroppens muskler og opbygning og, hvordan den kan samarbejde med maskiner og teknologi. Udbydes i samarbejde med Det Tekniske Fakultet. Ph.d.-skolen. Ph.d.-skolen dækker hele det sundhedsvidenskabelige område. Ph.d.-skoleleder, professor, overlæge, dr. med. Hans Jørn Kolmos. Masteruddannelsen i kvalitet og ledelse i social- og sundhedsvæsenet Studieleder, lektor, ph.d. Eva Draborg. Masteruddannelsen i rehabilitering Studieleder, lektor, ph.d. Hans Lund. Masteruddannelsen i medicinsk billeddiagnostik Studieleder, afdelingslæge, ph.d. Malene Grubbe Hildebrandt. Retsmedicinsk Institut Institutleder, professor, dr. med. Jørgen Lange Thomsen Kandidatuddannelsen i fysioterapi Uddannelsen er den eneste kandidatoverbygning til fysioterapeuter fra professionshøjskolerne. Uddannelsen blev etableret i 2011, hvor 28 studerende blev optaget. Studieleder, lektor, ph.d. Hans Lund. Biomedicin Mulighed for job som forsker og udvikler i erhvervslivet eller i offentlige institutioner, både nationalt og internationalt. Udbydes i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet. Vicestudieleder, lektor, ph.d. Morten Meyer. 2

3 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Professor, cand. med., dr. med. Ole Skøtt er dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Dekanen og institutlederne udgør fakultetets ledelse. Fakultetet rummer otte institutter med 58 forskningsenheder og derudover 26 centre, der er oprettet i samarbejde med andre fakulteter på Syddansk Universitet eller med eksterne samarbejdspartnere. vision Vores vision er at bidrage til at forbedre menneskers sundhed En række af fakultetets forskere er blandt de bedste på internationalt niveau. Ifølge Academic Ranking of World Universities in Clinical Medicine and Pharmacy, 2011, er Syddansk Universitet blandt de 100 bedste i verden. Fakultetet har godt 500 ansatte, 430 ph.d.- studerende og mere end 3300 studerende. 3

4 Translationel forskning 4

5 på vej til at forbedre menneskers sundhed Syddansk Universitets (SDU) og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne, giver unikke muligheder for at bidrage til den internationale forskning samt for at uddanne dygtige kandidater og phd er, der samlet bidrager til at øge menneskers sundhed. Det tætte samarbejde med Odense Universitetshospital (OUH), de øvrige regionale hospitaler i Region Syddanmark og hospitaler i Region Sjælland er enestående. Det udnyttes gennem et fokus på translationel forskning som et bærende element for samspillet mellem sundhedsforskning og dens anvendelse. Et vigtigt element i translationel forskning er vores studerende ph.d. er og kandidater der binder bånd mellem universitetet, samfundet og sundhedssektoren. En effektiv samarbejdskultur Translationel forskning handler om at opbygge en samarbejdsstruktur, som tillader hurtig overførsel af vigtige forskningsgennembrud og anvendelse på individ- eller populationsniveau. Barriererne mellem grundforskning og anvendelsen af den bliver nedbrudt, så der kan ske en forøgelse af oversættelsen af data til viden og konkret brug med en forbedring af menneskers sundhed som mål. Det er en åben og effektiv kultur, der tillader SUND at nå visionen: At forbedre menneskers sundhed. Og som muliggør en kort vej fra forskning til anvendelse til ny forskning. Dette sker i samarbejde med eksterne parter som hospitaler, regioner, kommuner, styrelser, patientforeninger, mv. På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Institutter 2011 vip Personale TAP Personale indskrevne omsætning, (årsværk) (årsværk) Ph.d. studerende ekstern (bestand pr ) virksomhed (mio. kr.) Institut for Molekylær Medicin 57,4 70, ,4 Institut for Idræt og Biomekanik 63,6 24, ,2 Institut for Sundhedstjenesteforskning 78,0 69, ,8 Statens Institut for Folkesundhed 49,0 24, ,0 Institut for Psykologi 11,2 3,4 6 1,6 Klinisk Institut 55,8 6, ,4 Institut for Regional Sundhedsforskning 20,0 4, ,1 Retsmedicinsk Institut 5,5 25,9 2 2,0 Sygeplejemuseet 0 1,8 0 0,0 Fakultetet, Fælles 31 16,3 0 15,1 Fakultetssekretariatet 0,9 43,5 0 0,8 5

6 Translationel forskning Translationel forsknings placering i samfundet Målet er at forbedre menneskers sundhed, og translationel forskning er netop ikke bare noget, der sker inden for universitets mure. Resultater fra forskningen spiller sammen med det omgivende samfund og danner grundlag for beslutninger, når folkesundheden skal påvirkes og ændres. Translationel forskning er et samspil mellem forskning og instanser i det offentlige rum. Instanser, hvor beslutninger, der har indflydelse på menneskers sundhed, træffes. På denne måde har forskningen taget et stort skridt ud af elfenbenstårnet og ind i samfundet. SUND har unikke muligheder SDU og OUH har et godt samarbejde og stærke faglige miljøer. SUND ligger med flere institutter tæt på OUH, og i fremtiden vil de to organisationer blive bygget fysisk sammen i forbindelse med flytningen til campus Odense i For at anvende translationel forskning som en løftestang for forskningen, skal der også vilje og engagement til både fra ledelse og medarbejdere. Disse forudsætninger er til stede ved både SDU, OUH og det øvrige regionale hospitalsvæsen. Det kommer blandt andet til udtryk i en målrettet forskningsstrategi, delestillinger (ansættelse ved både universitet og hospital) og forskningslaboratorier i hinandens organisationer, hvor det er hensigtsmæssigt for forskningen. 6

7 Odense universitetshospital OUH mere end en samarbejdspartner Odense Universitetshospital (OUH) er mere end en samarbejdspartner for Syddansk Universitet (SDU). SUND og OUH er afhængige af hinanden og er organisatorisk flettet ind i hinanden. Klinisk Institut er det største institut på SUND men hele instituttet ligger fysisk på OUH, hvor forskning og klinik er i direkte sammenhæng med hinanden. SUND er således afgørende for udførelsen af forskning på OUH, og de kliniske rammer er afgørende for forskningen. OUH prioriterer forskning! Med en stærk forskningsstrategi er målet de næste fem år en væsentlig stigning i antallet af videnskabelige publikationer og antallet af forskere og ph.d er ligesom internationalisering er i fokus. OUH vil også etablere mindst tre eliteforskningscentre på højeste internationale niveau, og der skal oprettes forskningsunderstøttende udviklingsfunktioner inden for de højt specialiserede funktioner. Strategien bakkes op af ledelsesmæssigt samarbejde og en økonomisk satsning, der gør strategien levende. Forskningsniveauet skal være i top. Og samarbejdet og samspillet mellem SUND og OUH vil gøre det muligt at tiltrække de bedste medarbejdere og forskere fra ind- og udland. OUH og Klinisk Institut ønsker desuden, at alle faggrupper med forskerkvalifikationer bidrager til at fremme den sundhedsvidenskabelige forskning, og at der etableres klare karriereveje for alle relevante faggrupper. Herigennem styrkes forskningen på OUH yderligere. En oplagt indikator for prioriteringen af forskning ses over de seneste år som en stor stigning i antallet af ph.d-studerende og en fordobling i antallet af professorer. Og udviklingen fortsætter. 7

8 Translationel forskning de regionale hospitaler SUND og translationel forskning Translationel forskning på SUND er baseret på det nære samarbejde mellem universitet og universitetshospital. Men samarbejdsformen i translationel forskning genfindes i mange andre samarbejder: Translationel forskning dækker således også over samspillet mellem epidemiologi og stat/samfund/ patientforening, der fører til nye interventioner, og samspillet mellem muskelfysiologi og rehabiliteringen om genoptræning af patienter. Også psykotraumatologi ved det nyetablerede Institut for Psykologi bidrager aktivt i samspil med fx hospitaler og krisecentre til den tranlationelle forskning. Se konkrete translationelle forskningsprojekter på de kommende sider. På SUND har vi gode forudsætninger for at have translationel forskning som en vigtig del af forskningsstrategien. Vi har international faglig højde, vi har anerkendte internationale forskningssamarbejder, vi har gode samarbejdspartnere, og vi nyder omverdenens tillid og respekt, ligesom vi formår og har viljen til at indgå i stærke og langvarige partnerskaber. De regionale hospitaler Den tætte tilknytning til sygehusvæsenet er som noget unikt i landet udbredt til alle regionens sygehuse. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) har i løbet af de sidste ti år opbygget og konsolideret Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS). Instituttet varetager forskningssamarbejdet med de øvrige sygehuse i Region Syddanmark og nogle af sygehusene i Region Sjælland. Dette er vigtigt, fordi det er på regionssygehusene, at den store andel af patienter med de almindeligste sygdomme behandles. Forskningen ved instituttet omfatter bred klinisk, organisatorisk og læringsrelateret forskning. Uddannelsen omfatter også klinisk uddannelse af studerende fra Syddansk Universitet (SDU), der gennemfører kliniske ophold på regionssygehusene. Hermed er den translationelle forskningsprofil blevet standarden i hele regionen, hvor forskning og patientbehandling ligger regionalt, med delestillinger mellem universitetet 8

9 og regionens sygehuse; og samtidig et frugtbart samarbejde mellem disse og de andre institutter på SUND. Helt konkret faciliterer instituttet forskningen i en kompleks organisation bestående af SDU og syv sygehusorganisationer i Region Syddanmark og Region Sjælland ved at yde sparring omkring forskningsprocesser og ved at dyrke og formalisere samarbejde på tværs af matriklerne. IRS har mere end 160 ansatte på 13 matrikler. 9

10 Hjælper det at behandle ældre? Det nytter ikke at behandle mennesker, der er kommet højt op i alderen. Sådan var holdningen tidligere i Danmark, men det har epidemiologiske undersøgelser fra SDU været med til at ændre. I dag fokuseres der på funktionsniveau i stedet for fødselsår. Mange ældre kan sende en venlig tanke til Epidemiologi på Syddansk Universitet (SDU). Forskningsenheden undersøger menneskers udvikling og aldring, og enheden har på sin vis været med til at forlænge ældres liv. Ikke med en foryngelsespille eller en banebrydende ny behandlingsform. Men ved at give et mere nuanceret billede af ældre og slå fast, at tallet på dåbsattesten ikke er det eneste parameter, når det skal besluttes, om ældre skal behandles eller ej. Tidligere ville man aldrig have opereret folk på 90 år i hjertet, men i dag er der ingen grund til at dømme folk ude alene på grund af fødselsåret. Man skal se på, hvordan personen har det, og hvad personen kan, for også de ældste kan have mange gode år foran sig, siger Kaare Christensen, professor og leder af Forskningsenheden Epidemiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU. 10

11 International opmærksomhed Han henviser blandt andet til en stor undersøgelse, som forskningsenheden udførte i perioden blandt alle de tusinder af danskere, der var født i år Fire gange i perioden blev deltagerne undersøgt for at se, hvor selvhjulpne de var. Eller sagt på en anden måde hvor afhængige deltagerne var af hjælp fra omgivelserne. Og resultatet var bemærkelsesværdigt. Undersøgelsen viste, at 100-årige ikke er mere afhængige af hjælp end 92-årige. Procentvis er der lige så mange, der kan klare sig selv, siger Kaare Christensen. Undersøgelsen blev bl.a. omtalt i New York Times og gav genlyd over hele verden. Det har været med til at påvirke opfattelsen af de ældste og behandlingen af dem. Translationel forskning handler ikke bare om, hvordan vi får noget fra forskernes kolber til højt specialiseret behandling af patienterne. Den form, der bringer ny viden og indsigt fra befolkningsstudier til den brede behandling i primærsektoren og hospitalsvæsenet, er også meget vigtig. Den har direkte betydning for rigtig mange menneskers liv, fortæller Kaare Christensen fra Epidemiologi. Forskningsenheden samarbejder med en række parter bl.a. Det Danske Tvillingregist på SDU samt Klinisk Genetisk Afdeling og Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi på Odense Universitetshospital. 11

12 12 Forskning giver nyt håb for KOL-patienter

13 Fakta: Center for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (CeKOL) blev etableret i Fakta: Forskningsprojektet løber i fem år Lungesygdommen KOL dræber hvert år tusindvis af danskere. Men det skal forskning fra SDU være med til at forhindre. Nøglen er særlige bio-markører. Kronisk obstruktiv lungesygdom, i daglig tale KOL, er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at sygdommen er svær at opdage i tide. I fremtiden kan en simpel blodprøve formentlig afsløre, om man er på vej til at udvikle KOL. Dermed kan behandlingen iværksættes på et tidligere tidspunkt, end tilfældet er i dag. Det vil være til gavn for patienterne (sygdomsprogressionen udskydes) og formentlig også til gavn for samfundsøkonomien, da den rette behandling iværksættes tidligere, siger professor Jens Olsen, CAST, Institut for Sundhedstjenesteforskning. Håbet om en hurtigere og mere effektiv behandling af KOL -patienter skyldes bl.a. opsigtsvækkende forskning fra Det Sund hedsvidenskabelige Fakultet (SUND) og Odense Universitetshospital (OUH). I Center for Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom (CeKOL) arbejder man på at udvikle en teknik med såkaldte biomarkører dvs. målbare stoffer i kroppen, der øges eller sænkes, i takt med at KOL udvikler sig. Den slags markører findes ved mange andre sygdomme, men indtil videre ikke ved KOL. Det er vigtigt at finde ud af, hvem der er i risikogruppen. Dels fordi vi ikke kan følge alle mennesker, og dels fordi KOL- patienter får bedre chance for behandling, siger Grith Lykke Sørensen, lektor på Institut for Molekylær Medicin. Nøglen til KOL -sygdommen skal findes i proteinerne SP D og MFAP4 ifølge forskerne. De har påvist, at mus, der mangler proteinerne, spontant udvikler KOL -lignende sygdomme. synergi MelleM forskere og klinikere Forskningsprojektet udføres i samarbejde mellem forskere og klinikere på Syddansk Universitet (SDU), OUH, Københavns Universitet og Hvidovre Hospital samt almen praksis og sygehuse i Region Syddanmark. Det brede samarbejde er en af forklaringerne på de lovende resultater. Tidligere kunne forskerne og klinikerne være i hver sin verden, men her udnytter vi hinandens fordele. Der er en fælles forståelse for, at vi ikke kommer nogen vegne, hvis ikke vi har hinanden i spil. Det er kernen i translationel forskning, fortæller Jørgen Vestbo, professor ved Klinisk Institut, SDU og overlæge på OUH. CeKOL samarbejdet ledes af Uffe Holmskov, professor og institutleder på Institut for Molekylær Medicin på SUND. Fakta: Fokus er både på kliniske studier af transgene dyremodeller og økonomiske vurderinger af en bedre monitorering af KOL-patienter vha. biomarkører Fakta: Aktiviteterne støttes af Det Strategiske Forskningsråd, Region Syddanmark og Danmarks Lungeforening 13

14 Intelligent nanomedicin skal bekæmpe kræft 14

15 Et unikt samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet og Odense Universitetshospital skal være med til at udvikle fremtidens behandling mod kræft. Kræftbehandling kan være ekstremt hårdt ved kroppen, fordi kemoterapi og andre behandlingsformer ikke kun rammer kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Det kan give hårtab og en række andre bivirkninger. Men det vil forskere fra SDU lave om på. De kommer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) og Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) samt Odense Universitetshospital (OUH), og de arbejder på at udvikle intelligent og målrettet nanomedicin, som dræber kræftceller, men skåner de raske celler i kroppen. Forskningen foregår i Nanomedicinsk Forskningscenter for Cancer Stamcellerettet Behandling (NanoCAN), der skal løfte den danske kræftforskning. Det er virkelig translationel forskning. Vi fungerer som koordinerende bindeled mellem OUH og NAT. Vi er med til at oversætte deres avancerede målemetoder til kliniske prøver og hverdagsagtige problemstillinger, som brystkræft desværre er, siger Jan Mollenhauer, professor på Institut for Molekylær Medicin, SUND. På tværs af traditionelle faggrænser En vigtig aktivitet i NanoCAN er at undersøge hvert enkelt af de menneskelige gener for på den måde at komme tættere på kræftens gåde. Det skal i sidste ende føre til udviklingen af intelligente lægemidler, der kan bekæmpe de skadelige kræftstamceller. Men derudover er det vigtigt, at forskerne kan følge lægemidlets vej rundt i kroppen, og det sker via bio-imaging en slags GPS-system for kroppen. Den slags teknikker udvikles og forfines i NanoCAN, og det har ikke kun perspektiver i forhold til kræftbehandlingen. Teknikkerne kan bruges generelt til en række sygdomme bl.a. diabetes og aldring, siger Ole Nørregaard Jensen, professor og leder af Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på NAT. Han glæder sig over, at samarbejdet på tværs af traditionelle faggrænser også giver nye muligheder for de studerende på de to fakulteter. NanoCAN blev etableret i 2010 i samarbejde med Lundbeckfonden. Fakta om NanoCAN: Fokus er på brystkræft, der er den hyppigste årsag til kræftdødsfald hos kvinder på verdensplan Se mere på nanocan.org Fakta om NanoCAN: Udover NanoCAN samarbejder SUND og NAT på SDU om en række projekter, og der er flere fælles ph.d.-studerende Fakta om NanoCAN: Nanomedicinsk Forskningscenter for Cancer Stamcelle-rettet Behandling (NanoCAN) kombinerer kræfter inden for nanoteknologi, molekylær biologi, kræft- og stamcelleforskning Fakta om NanoCAN: Der samarbejdes med Kiel Universitet, der leverer vigtig knowhow om genetiske screeninger 15

16 16 Når forskningsprojekter møder virkeligheden

17 Et nyt forskningsprojekt skal få skolebørn til at spise mere frugt og grønt. En vigtig del af forskningen handler om projektets møde med virkeligheden for her strander meget ellers god forskning. Selv gode, forskningsbaserede sundheds - indsatser kan være svære at få omsat til praksis. Mange af dem bliver ikke udført, som de er tiltænkt, når de rammer virkelighedens skov af rutiner, procedurer og politiske vinde. Den udfordring er ikke ny i Center for Interventionsforskning. Centret forsker i sundhedsfremme og forebyggelse, og der er fokus på at undersøge effekten af specifikke sundhedsindsatser. Men derudover undersøger centret også, hvad der helt konkret sker, når indsatserne skal sættes i værk: Går det som planlagt eller er der barrierer, som mindsker effekten? Sparede skattekroner Der er mange faldgruber, når indsatser skal implementeres. Implementeringsforskning kan afdække, hvordan fx sundhedsfremmende indsatser bliver gennemført i praksis, hvorfor de ikke bliver gennemført efter hensigten, hvordan de kan gøres nemmere at arbejde med i det daglige og desuden belyse de økonomiske konsekvenser og gevinster. Det kan spare samfundet skattekroner at undersøge, om indsatserne har den tiltænkte effekt, inden de foldes ud i stor skala, siger Morten Grønbæk, professor, forskningschef og direktør, Statens Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Et af de projekter, som både undersøger effekten af sundhedsfremmende indsatser og den konkrete implementering, er BOOST en frugt og grøntindsats i 7. klasse. Forskning påvirker madvanerne Mange børn og unge spiser ikke nok frugt og grønt, og det skal BOOST-projektet være med til at ændre på. Projektet udvikler, implementerer og evaluerer en indsats, der skal få elever i 7. klasse til at vælge de sunde madvarer til. Projektet handler bl.a. om at gøre frugt og grønt mere tilgængeligt i skolen, i hjemmet og i sports- og fritidsklubberne. Eleverne, der deltager i projektet, får fx serveret et stykke gratis frugt eller grønt hver dag i skolen, og de får særligt undervisningsmateriale om emnet. Det hele følges nøje af forskerne. Projektet skal ikke bare måle om, men også hvorfor indsatsen giver en effekt. Eller hvorfor den ikke gør. Vi spørger fx eleverne, hvordan de oplever den daglige fælles frugtspisning i skolen. Det er vigtigt at komme omkring alle aspekter i en indsats og tilrette det, der ikke fungerer, hvis projektet skal bredes ud til andre skoler i landet, siger Morten Grønbæk. Dataindsamlingen for Boost-projektet afsluttes i sommeren Fakta: Center for Interventionsforskning er støttet af Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse. Fakta: BOOST Frugt og grønt er et randomiseret studie. 40 skoler fra 10 kommuner indgår som enten indsatseller sammenligningsskoler. Fakta: Interventionen består af flere elementer: Undervisning i klasserne, gratis frugt og grønt i skolen samt bedre rammer, inspiration til familierne og fokus på frugt og grønt i de lokale klubber. 17

18 Molekylemønstre medfører bedre behandlinger 18

19 Center for Klinisk Proteomik undersøger kroppens molekylemønstre, som i fremtiden ventes at blive grundlag for skræddersyede behandlinger mod sukkersyge, kræft etc. Men udviklingsarbejdet afhænger af, at basalforskere og klinikkere taler samme sprog. Derfor arbejder Lars Melholt Rasmussen på at bringe de rigtige personer og projekter sammen. Fakta: Centret ledes af Martin Røssel og Lars Melholt Rasmussen. Proteinanalyser kan være nøglen til at skabe mere præcise diagnoser og bedre behandlinger af alvorlige sygdomme. Det er udgangspunktet for Center for Klinisk Proteomik på Syddansk Universitet (SDU), som bygger på et solidt samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) og Odense Universitetshospital (OUH). NAT stiller med basalforskning på internationalt niveau og højtspecialiseret udstyr, mens SUND og OUH bidrager med klinisk viden, patientprøver og problemstillinger fra hverdagen. Det er et vigtigt samarbejde, som formentlig kan føre til behandlingsmæssige gennembrud inden for en overskuelig fremtid. Målet er, at vi kan udvikle mere præcise og individuelle diagnoser og dermed mere målrettede behandlinger af kræft, diabetes og mange andre sygdomme, siger Lars Melholt Rasmussen, der er en af lederne i Center for Klinisk Proteomik. Bro over kulturforskelle Han er professor i klinisk biokemi på SUND, men han er også overlæge på det biokemiske laboratorium på OUH, og det giver nogle særlige muligheder. Jeg har et ben i hver lejr. Jeg er en del af basalforskningen, og samtidig kender jeg til de konkrete udfordringer i den kliniske verden. Der er kulturforskelle, og derfor er det vigtigt, at der er nogen, som forstår tankegangen og succeskriterierne hvert sted, og som kan bygge bro mellem dem. Oversætter teknisk viden Forskningslederen skal ikke bare koble personer og projekter sammen. Han skal også sørge for, at processerne drives fremad. Derfor er det helt afgørende med et fælles sprog og en fælles forståelse mellem parterne. Det er kernen i translationel forskning. Vores vigtigste opgave er at oversætte teknisk viden og basalforskning om proteiner, så det kan blive afprøvet i en klinisk sammenhæng, slutter Lars Melholt Rasmussen. Fakta: Center for Klinisk Proteomik blev oprettet i 2011, som et samarbejde mellem SUND, NAT og OUH. Fakta: I stedet for målinger af enkelte proteiner arbejder centret med analyser af mange proteiner samtidigt og med de mønstre, som proteinerne danner. Det giver væsentligt mere information og er dermed et godt afsæt for fremtidens diagnosticeringer. 19

20 Der skal sættes ind allerede i barndommen, hvis Danmarks fedmeproblemer skal stoppes. Det er udgangspunktet for et nyt forskningsprojekt, som udfordrer overvægtige børn på en seks ugers træningslejr. Børnene taber sig markant, og deres indlæring styrkes. Forskere vil bremse fedmens fødekæde Fedme er en af de vigtigste årsager til hjertekarsygdomme, som hvert år dræber omkring danskere eller det, der svarer til indbyggertallet i en mellemstor dansk provinsby. Det skønnes, at der er svært overvægtige børn herhjemme, og det kan skabe en regulær fedmeepidemi, hvis ikke der gøres noget. Derfor zoomer et nyt forskningsprojekt, The Odense Overweight Intervention Study (OOIS) fra forskningscentret RICH, ind på netop børn med vægtproblemer. 60 overvægtige børn i 5. klasse kommer på en særlig træningslejr i seks uger, hvor de boglige fag suppleres med flere timers motion og idræt hver dag. - Efter træningslejren følger vi børnene i et år, hvor vi hjælper dem med at holde fast i bevægelse og aktivitet. Vi har en stærk formodning om, at det kan hjælpe børnene i forhold til overvægt både på kort og langt sigt, siger Lars Bo Andersen, dr. med, professor og leder af forskningscentret RICH, der er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Glæden ved at bevæge sig Forud for OOIS blev der lavet et pilotprojekt med lignende interventioner, nemlig træningslejr og opfølgning. Det viste overraskende gode resultater. - Vi har gennemført træningslejren som internat på Fanø, og her tabte børnene i gennemsnit otte kg over et år, og det er altså samtidig med, at børnene vokser. Det viser, at hvis man kan give børn glæden ved at bevæge sig, så kan det flytte rigtigt meget, fortæller Lars Bo Andersen. 20

21 Det nye forskningsprojekt inddrager en kontrolgruppe. Derudover foregår projektet i Odense i stedet for på Fanø, så børnene kan komme hjem i deres egen seng efter en lang dag i træningslejren. Translationel forskning Projektet ser ikke kun på det fysiske udbytte ved bevægelse og aktivitet. Når man bevæger sig, udvikles der et protein, som påvirker dannelse af nervebaner i hippocampus, som kan styrke børns indlæring. Hvis vi kan påvise det, så har det store politiske perspektiver. Så bliver det i hvert fald sværere ikke at prioritere idræt og aktivitet i skolen, konstaterer Lars Bo Andersen. såkaldte DEXA-scanninger, der blandt andet måler børnenes knoglestyrke og fedtindhold. Projektet matcher den fysiologiske grundforskning med kommunens viden om børnenes daglige virkelighed, og det gør projektet translationelt. Derudover rækker projektet meget længere ud end byskiltet i Odense. Det er en type intervention, der kan laves i alle kommuner, uden at det koster en formue. Det koster selvfølgelig lidt at iværksætte projektet, men det er ingenting i forhold til ikke at gøre noget, siger Lars Bo Andersen. OOIC slutter i foråret OOIS udfoldes i tæt samarbejde med Odense Kommune. Derudover bidrager Odense Universitetshospital med de Fakta: RICH er et forskningscenter under Institut for Idræt og Biomekanik, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Centret forsker i børn og unges sundhed med særligt fokus på fysisk aktivitet og kost. Fakta: The Odense Overweight Intervention Study foregår i tæt samarbejde mellem RICH og Odense Kommune og er støttet af TrygFonden. Fakta: Interventionen omfatter vejledning, træningslejr og opfølgning et år efter træningslejren. Og hele familien inddrages i forløbet. Før og efter træningslejren måles børnenes højde, vægt, fedtindhold i kroppen, kondition, motorik, blodprøver etc. 21

22 22 De oversete ofre

23 Voldtægtsofre får større psykiske skader, end man tidligere har vurderet. Det viser forskning fra Videnscenter for Psykotraumatologi. Centrets arbejde har afgørende betydning for fremtidens behandling af voldtægtsofre. Voldtægtsofre slås med psykiske problemer selv flere år efter den traumatiske hændelse. Mange udvikler posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), og der er en overhængende risiko for, at tilstanden bliver kronisk. Det er både belastende for ofrene og for samfundsøkonomien. De psykiske skader efter en voldtægt har vist sig at stikke dybere, end man tidligere har troet. Ofrene har fx seks gange større risiko for at udvikle angst. Det er kritisk, hvis ikke ofrene får den rigtige behandling hurtigt, siger Ask Elklit, professor og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Internationale perspektiver Videncentret har skabt solid dokumentation om voldtægtsofre, og det er forudsætningen for at skabe bedre interventioner og dermed forbedre vilkårene for ofrene. I en analyse af registerdata har centret fx vist, at mange voldtægtsofre er mere sårbare end gennemsnittet allerede inden voldtægten. Det er altså ikke kun den traumatiske hændelse, der betyder, at der udvikles fx PTSD. Det har givet opmærksomhed internationalt, at vi har fundet dokumentation for det. Vi har påvist, at sociale eller fysiske problemer spiller en vigtig rolle for udviklingen af symptomer, siger Ask Elklit og forklarer, at det både har betydning i forhold til, hvordan man kan forebygge voldtægter, og hvordan ofrene skal behandles. Udvikler ny behandling Et eksempel på, at forskningen giver konkrete ændringer, er behandlingen af akutte voldtægtssager. Videncentret har afdækket, at de nuværende metoder kun gavner en del af ofrene. Kognitiv adfærdsteori har vist sig at virke rigtigt godt over for velfungerende personer, som generelt har struktur i livet, men behandlingsmetoderne passer ikke godt til flyvske unge med fx sociale problemer. Derfor arbejder vi sammen om at udvikle nye behandlingsmetoder, og det er translationel forskning, fortæller Ask Elklit. Videnscenter for Psykotraumatologi står også bag en særlig tværfaglig model for voldtægtscentre kaldet Den Danske Model som har vist gode resultater i behandlingen af ofrene. Voldtægtscentre over hele Europa har taget modellen til sig. Fakta: Videnscenter for Psyko - traumatologi blev dannet i 2009 Fakta: Psykotraumatologi er et psykologisk fagområde med fokus på, hvad der traumatiserer mennesker, og hvilke efterreaktioner det kan give Fakta: Videnscentrets projekter dækker alt fra voldtægt, incest, ældre efterladte og katastrofer som fyrværkeriulykken i Seest 23

24 Nyt OUH/SDU et stærk centrum for forskning og uddannelse I 2018 står Nyt SUND færdig som første del af det store NytOUH/ SDU-byggeprojekt på campus Odense. Byggeriet er ganske unikt, idet et flerfakultært universitet og et universitetshospital bygges fysisk sammen til en stærk sammenhæng, der opleves direkte af medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere. Byggeriet giver nye og spændende muligheder for øget samarbejde om forskning, et øget fokus på translationel forskning og på nye uddannelser. Den fysiske kobling mellem Nyt OUH og SDU giver optimale muligheder for: etablering af højt specialiserede forskningsmiljøer med den højeste internationale standard at indgå i nye forskningssamarbejder og -konstellationer at opnå et sprudlende studiemiljø. 24

25 kapel ambulance selvhenvendere Serviceby 0U41 SDU/ STENTEN BT NKFEU MIJQC Vidensaksen Behandlingsbygninger OG Dyrestalde Fredsskov H Hovedindgang HOVEDINDGANG SUND Fredsskov SUND Koblingszonen RX ZSA Behandlingsbygninger DYL FAM HBUP Voksenpsykiatri Sammenbygningen vil åbne dørene for et inspirerende forskningsmiljø, rekruttering af de bedste medarbejdere og -studerende samt give positiv opmærksomhed og øge samspillet med omverdenen. Bygningens udformning skal understøtte vekselvirkningen mellem forskningen og klinisk praksis og det skal være en bygning, der inviterer SDU s andre fakulteter og andre sundhedsfaglige miljøer indenfor, således der opnås en stærk sammenhæng mellem alle universitetets fagområder og universitetshospitalet. Det er til fordel for både forskningen, for undervisningen, for patienter og for forebyggelse. Det betyder, at byggeriet kommer til at understøtte SUNDs vision om at bidrage til at forbedre mennesker sundhed. Samtidig skabes et videnscentrum i smukke og grønne omgivelser. De muligheder som området her giver vil blive beriget og udviklet, så campus Odense med universitet og universitetshospital bliver et dejligt område at færdes i. Et område der er i rivende udvikling og som udstråler dynamik og liv og samtidig dyrkes den ro og kilde til fordybelse, som oaser af grøn og blå natur giver både medarbejdere, patienter, studerende og gæster. Byggeriet og dets omgivelser skal danne et aktivt miljø for forskningen, uddannelserne og for de medarbejde og studerende, der færdes dér. Læs mere på Familiehus Forsyning 25

26 Forskning Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND, på Syddansk Universitet (SDU) har én aktivitet, der er selve grundlaget for fakultetets virke: forskning. Forskning, der skal bidrage til at forbedre menneskers sundhed. Den forskning, der bedrives af fakultetets forskere i indbyrdes samarbejde eller i samarbejde med eksterne parter, er også grundlaget for de uddannelser, som fakultetet udbyder og grundlag for den myndighedsbetjening, som fakultetet tilbyder. På SUND/SDU forsker vi på højt internationalt niveau i områder, der har relevans for folkesundheden og sygdomsbehandling. Det betyder, at vi både er stærke på det forebyggende og det behandlende område. Forskningsmiljøerne på fakultetet er troværdige og har fokus på forskningsfrihed og originalitet. Forskerne er nyskabende og helhedsorienterede og samarbejder i vid udstrækning med sundhedsvæsenet generelt, med andre forskningsmiljøer på SDU, samt internationalt. Men også med sponsorer og det omgivende samfund. Inden for sygehusvæsenet er Odense Universitetshospital (OUH) den helt store samarbejdspartner, der via Klinisk Institut og den lange række af forskningsenheder og centre, som instituttet består af, rummer den primære kliniske forskning. Forskning, hvor afstanden mellem forskningen og patienten, der skal behandles, er kort. Helt enkelt kan man sige, at fakultetet forskningsstøttemæssigt skal stå bag samtlige afdelinger på OUH, så disse kan underbygge deres diagnostik- og behandlingsmæssige opgaver med forskning. Det betyder, at universitetet er med til at styrke forskningen inden for de højtspecialiserede områder. Samtidig er fakultetet stærkt på området registerforskning og epidemiologi, hvor sammenhængen mellem disse områder og deres effekt og brugbarhed i det omgivende samfund er blevet mere og mere tydelig. Flere af fakultetets institutter har organiseret sig, så de strukturelt er i stand til at sparre meget tæt med Universitetshospitalet og de regionale sygehuse. Fx er forskningen omkring bevægeapparatet et større samarbejdspunkt, og den basale molekylærmedicinske forskning er organiseret, så den på forskningssiden lægger sig tæt op af de kliniske afdelinger. Igen, afstanden mellem forskning, klinisk forskning og patientbehandling er kort. Inden for psykologiforskningen er psykotraumatologi meget stærk og forskning i psykologi og sundhed er et kerneområde for instituttet og dets samarbejde med sundhedsvæsenet. Fakultetet er den regionale støtte for al sundhedsvidenskabelig forskning og har til det formål skabt en række støttefunktioner, som kan findes på hjemmesiden under forskning. 26

27 Fakultetet er opbygget af otte institutter, der er baseret på 58 forskningsenheder og 26 centre. Centrene er tværgående enheder, der kan forbinde flere forskningsenheder og eksterne forskningssamarbejdspartnere Artikler, peer reviewed Ph.d. afhandlinger Personale Videnskabeligt personale (årsværk) 325,5 325,3 337,3 372,7 Teknisk Administrativt personale (årsværk) 279,8 281,3 303,2 292,1 Ph.d.-studerende (bestand pr ) Økonomi (mio. kr.) Ekstern virksomhed (ekskl. Retsmedicinske ydelser) 184,0 200,6 253,7 237,4 Retsmedicinske ydelser 14,7 17,2 16,3 18,1 Ordinær virksomhed (forbrug) 291,0 297,0 320,4 351,8 27

28 Uddannelse Fakultetet udbyder en række attraktive, forskningsbaserede og anvendelsesorienterede uddannelser. Desuden udvikler vi løbende nye uddannelser, når der er behov for dette. Fakultetet er i tæt dialog med aftagere til uddannelsen, så vi er helt opdateret på, hvilke kvalifikationer, der efterspørges hos kandidaterne. Aftagere kan være sygehuse, patientorganisationer, offentlige institutioner, private virksomheder m.m. Uddannelserne tilrettelægges på højeste videnskabelige og pædagogiske niveau. Således har fakultetet gennem de sidste mange år investeret ressourcer i at have sin egen uddannelsesudviklingsafdeling, så underviserne og uddannelsestilrettelæggelsen er opdateret. Også på optagelsesområdet er fakultetet gået nye veje, da vi gennem mange år har optaget en stor procentdel af de studerende på kvote 2 med optagelsesprøver og samtaler, så vi ikke kun har optaget studerende med de højeste karaktergennemsnit, men også studerende, der brænder for at læse deres fag. Det har da også vist sig, at frafaldet er minimalt blandt disse. Undervisningen på fakultetets uddannelser er baseret på student-centred learning, hvor der er fokus på aktivitet og feedback i undervisningen og med et partnerskab med de studerende om at engagere sig i og tage ansvar for deres uddannelse. Fakultetets uddannelser er på niveau med de bedste tilsvarende internationale uddannelser, og de opnår positiv akkreditering i relevante danske og internationale akkrediteringssystemer. Desuden er uddannelserne knyttet til aktive forskningsmiljøer af høj kvalitet. Det vil sige, at universitetet understøtter, at forskningen følger uddannelsen: der hvor uddannelsen udbydes, skal der også være et forskningsmiljø. 28

29 Fakultetet har et meget frugtbart samarbejde med landets professionshøjskoler, og der er etableret en række masteruddannelser, som er et tilbud til personer, der i forvejen har en professionsbachelor. Endvidere er der netop etableret en kandidatuddannelse i fysioterapi. Uddannelsen er funderet på Institut for Idræt og Biomekanik, hvor forskningsenheden for fysioterapi også har til huse. At denne uddannelse fysisk er placeret sammen med kiropraktoruddannelsen og uddannelsen i Idræt og Sundhed, er kun med til at løfte det tværfaglige samarbejde og berige studiemiljøet. Som resten af fakultetets uddannelser, rummer også lægeuddannelsen et akademiker- og professionsspor, der strækker sig gennem hele uddannelsen. Hele uddannelsen er opbygget af integrerede moduler, og de studerende øver deres kliniske færdigheder i færdighedslaboratorier med undervisere med klinisk erfaring, så de er velforberedte, når de kommer ud i klinikken. Medicinstudiet afsluttes med en OSCE- eksamen (case-baseret eksamen) et kandidatspeciale, som skrives i form af en videnskabelig artikel. Også på denne måde bliver de studerende allerede forskertrænet under uddannelsen Studerende i alt (bestand) Uddannede kandidater Medicin Kiropraktor (klinisk biomekanik) Idræt og Sundhed Sundhedsfaglig kandidatuddannelse Farmaci Biomedicin Folkesundhedsvidenskab, kandidater Audiologopædi Psykologistudiet blev etableret i 2010 og de første kandidater er færdiguddannede i Der optages 100 studerende årligt på studiet. 29

30 Videndeling og myndighedsopgaver SUND i interaktion med samfundet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) prioriterer vigtigheden af en tæt interaktion med det omgivende samfund. Det gør vi blandt andet gennem myndighedsopgaver og videndeling, der bringer forskningen ind i menneskers hverdag. Videndeling Vi arbejder for at opbygge gode platforme for dialogbaserede relationer til alle interessenter, og det er vores mål at medvirke til at forbedre sundhedsforhold og øge vidensniveauet i samfundet. Samtidig er det vores ønske at bidrage til innovation og vækst gennem samarbejde med og teknologioverførsel til virksomheder. Myndighedsbetjening og myndighedsopgaver SUND leverer en uafhængig og forskningsbaseret myndighedsbetjening med et hurtigt respons. Det gør SUND til en interessant og troværdig samarbejdspartner for myndighederne og for borgerne. SUND er også førende i Danmark med hensyn til monitorering af befolkningens sundhed. Med stærke miljøer i blandt andet epidemiologi og registerforskning samt opbygning af betydelige biobanker er SUND en væsentlig spiller i sundhedsarbejdet set i en bred sammenhæng omkring rådgivning, beredskab og grundlagsforskning. På SUND er vi glade for vores tætte relationer til samarbejdspartnere, og vi ser samarbejdet som en måde at udvikle og understøtte vores forskning, så den er relevant og vedkommende. 30

31 Kolofon Sundhed for alle, 2012 Udgiver: Syddansk Universitet (SDU), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ansvarshavende redaktør: Tomas Homburg, SDU Foto: SDU arkiv Søren Malmose Øjenhøjde Tekst: SDU related Design og produktion: OPENING

32 OPENING.DK det sundhedsvidenskabelige fakultet syddansk universitet