Duplik. Kammeradvokaten. I j.nr. 4. afd. B : mod. Til Østre Landsret

Transkript

1 SFS/JNO Duplik Til Østre Landsret I j.nr. 4. afd. B : Gruppesøgsmål.nu H.C. Andersens BOulevard København V (v/advokat Morten Samuelsson) mod Domstolsstyrelsen St. Kongensgade København K (Kammeradvokaten v/advokat Sune Fugleho ) Ud over det i svarskriftet indeholdte, som fastholdes, giver sagsøgerens replik Domstolsstyrelsen anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger: 1. SAGSFREMSTILLINGEN Sagsfremstillingen i svarskriftet fastholdes i sin helhed. Domstolsstyrelsen har noteret sig, at sagsøgeren ikke i sin replik har konkrete indsigelser mod sagsfremstillingen. 2. TABSOPGØRELSER Domstolsstyrelsen har under denne sag gentagne gange oplyst, at styrelsen anser det for vigtigt, at der fremlægges tabsopgørelser i et antal sager, og selv om fokus for sagsøgeren er Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon Fax v1

2 ansvarsgrundlaget, har sagsøgeren løbende bekræftet, at et antal konkrete sager med konkrete tabsopgørelser vil blive fremlagt. Det fremgår af udskrift af retsbogen af 27. januar 2012, at der på det forberedende retsmøde var enighed mellem parterne om, at sagsøgeren skulle fremskaffe yderligere oplysninger i et antal sager med henblik på at belyse problemstillingen om tab. Retsmødet den 27. januar 2012 blev fulgt op med, at sagsøgeren i sit processkrift af 25. juli 2012 fremlagde tabsopgørelser i et antal sager på grundlag af materiale modtaget i forbindelse med forhåndstilmeldingerne til gruppesøgsmålet. Sagsøgeren må derfor også på grundlag af materiale modtaget i forbindelse med de bindende tilmeldinger til gruppesøgsmålet være i stand til at fremlægge tabsopgørelser. Domstolsstyrelsen noterede sig endvidere på det forberedende retsmøde den 18. januar 2013, at sagsøgeren på mødet erklærede sig enig i, at konkrete sager, herunder konkrete tabsopgørelser, skulle indgå i sagen. På denne baggrund fastholder Domstolsstyrelsen, at sagsøgeren skal fremlægge tabsopgørelser i et antal repræsentative sager. 3. OPFORDRINGER Opfordringer til Domstolsstyrelsen Sagsøgeren har i replikken, side 16, opfordret Domstolsstyrelsen til at uddybe, hvordan statistikken i sagens bilag B er udarbejdet. Domstolsstyrelsen kan oplyse, at bilag B viser den automatisk udregnede gennemsnitlige sagsbehandlingstid opgjort for alle dokumenter, hvor sagsbehandlingen er afsluttet i den pågældende periode. De tidligere statistikker viste alene, hvor mange dage, der i gennemsnit var gået fra en tinglysningsdags dokumenter var modtaget til tinglysningsdommeren havde besluttet at kvittere dagens dokumenter som afsendt fra tinglysningskontoret. Opfordringer til sagsøgeren Sagsøgeren opfordres (A) til at oplyse, om sagsøgeren vil fremlægge tabsopgørelser i et antal repræsentative sager, og i så fald hvornår dette vil ske. Fristen for tilmelding til gruppesøgsmålet udløb den 30. juni Sagsøgeren er nu i færd med at gennemgå tilmeldingerne, og landsretten har godkendt, at udgifterne hertil dækkes under den frie proces. Sagsøgeren opfordres (B) til at fremlægge listen over tilmeldte personer og til at oplyse, hvornår sagsøgeren har identificeret alle de personer, der opfylder kriterierne for at deltage i gruppesøgsmålet. Side 2/5

3 ~11~1~1 Når de personer, der opfylder kriterierne for at deltage i gruppesøgsmålet, er identificeret, opfordres (C) sagsøgeren til at fremlægge en liste over disse personer, hvoraf navn, matr. nr., tidspunkt for anmeldelse, og typen af den tingslysningsmæssige ekspedition fremgår. Domstolsstyrelsen vil herefter være i stand til at besvare sagsøgerens opfordring til Domstolsstyrelsen i processkrift af 25. juli Sagsøgeren har i replikken anført, at sagsøgeren agter at afhøre en række forskellige personer. Sagsøgeren opfordres (D) til for hver af disse personer at oplyse, hvad temaet for afhøringen vil være. Endvidere opfodres (E) sagsøgeren til at oplyse, om sagsøgeren ønsker, at professor Søren Lausen skal afgive vidneforklaring som sagkyndigt vidne. Domstolsstyrelsen vil komme med sin stillingtagen til de af sagsøgeren indkaldte vidner, når ovennævnte opfordringer er blevet besvaret. 4. PROCESRENTE Domstolsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til spørgsmålet om procesrente, som det nu må være op til retten at afgøre. 5. SYN OG SKØN Sagsøgeren har i replikken, side 17 18, fremsat begæring om syn og skøn. Domstolsstyrelsen vil ikke protestere mod syn og skøn men forbeholder sig at protestere mod spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens kompetence eller er uden betydning for sagen. Det er endvidere afgørende, at spørgsmålene til skønsmanden formuleres klart og præcist, så parterne forstår dem, og de kan danne grundlag for udpegning af skønsmanden. Sagsøgeren har i replikken foreslået fire spørgsmål, som kan stilles til skønsmanden. Efter Domstolsstyrelsens opfattelse er det første af de fire spørgsmål uklart, og vil ikke kunne stilles til skønsmanden. Derimod vil de øvrige tre spørgsmål formentlig godt kunne stilles, når det første spørgsmål er præciseret (se nærmere i det følgende). Med det første spørgsmål ønskes skønsmandens svar på, om der "ved tilrettelæggelsen og implementeringen af det digitale tinglysningssystem [kunne] være truffet foranstaltninger, der havde reduceret eller fjernet risikoen for de forsinkelser, der er beskrevet i parternes processkrifter med tilhørende bilag." Side 3/5

4 Det er uklart, hvad sagsøgeren mener med "risikoen for de forsinkelser, der er beskrevet i parternes processkrifter med tilhørende bilag". Det er ikke nærmere anført, hvilke punkter i de omfattende processkrifter eller bilagene, der sigtes til. Domstolsstyrelsen finder, at der er to måder, spørgsmålet kan forstås på. Men i begge tilfælde er det uklart, hvilke "forsinkelser" der peges på. Domstolsstyrelsen har i svarskriftet peget på forskellige forhold, som hver især var medvirkende til, at idriftsættelsen af den digitale tinglysning stødte på problemer. Det gælder f.eks. problemerne med fuldmagtsordningen, hvor scannere i en periode satte ud af drift, og hvor indsendte fuldmagter var mangelfulde eller forkert udfyldt, jf. svarskriftet på side Det første spørgsmål til skønsmanden kan forstås sådan, at skønsmanden skal svare på, om der kunne være truffet foranstaltninger, som havde mindsket eller fjernet de nævnte problemer eller forsinkelser som følge af dem, hvad enten de kunne forudses eller ej. Hvis spørgsmålet skal forstås sådan, vil skønsmanden skulle svare på, f.eks. om der kunne være truffet foranstaltninger i relation til fuldmagtsordningen, som havde mindsket eller fjernet problemerne med ordningen eller forsinkelser som følge af ordningen, hvad enten problemerne kunne forudses eller ej. Hvis det præciseres, at spørgsmålet skal forstås på denne måde, vil spørgsmål 2-4 med nogle enkelte tilpasninger formentlig godt kunne stilles i relation til hvert af de forhold, som var medvirkende til, at idriftsættelsen af den digitale tinglysning stødte på problemer. Spørgsmålet kan imidlertid også forstås sådan, at der med udtrykket "forsinkelser" sigtes til den tid det tog at gennemføre en tinglysningsmæssig ekspedition. Hvis spørgsmålet skal forstås sådan, vil skønsmanden ikke skulle svare på, om forsinkelser i forhold til konkrete problematikker (f.eks. fuldmagtordningen) kunne være forudset og/eller imødegået, men derimod på om forsinkelserne generelt - sådan som brugerne oplevede dem - kunne være undgået. Besvarelse af et så åbent spørgsmål kræver formentlig både edb-teknisk, organisatorisk, økonomisk og anden ekspertise, og det vil indebære både bevisvurderinger og retlige vurderinger, som hører under rettens kompetence og ikke skønsmandens. Efter Domstolsstyrelsens opfattelse er sagsøgerens første spørgsmål således for uklart, og uden et mere præcist spørgetema er det heller ikke muligt at afgøre, hvem der som skønsmand vil kunne besvare spørgsmålet. Domstolsstyrelsen gør på denne laggrund gældende, at sagsøgeren må præcisere det første spørgsmål til skønsmanden, så det bliver klart, hvad spørgsmålet angår. Spørgsmål 2 4 i sagsøgerens replik tager udgangspunkt i de forsinkelser, som skønsmanden skal vurdere i det første spørgsmål. Hvis det første spørgsmål præciseres, vil spørgsmål Side 4/5

5 2 4 efter Domstolsstyrelsen opfattelse som nævnt formentlig godt kunne stilles, men det kan først endeligt vurderes, når det første spørgsmål er præciseret. Domstolsstyrelsen forbeholder sig at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden, når sagsøgerens spørgetema ligger fast. København, den 25. september 2014 Kammeradvokaten v/sune Fugleholm Advokat I dennes fravær unders t a per Nørøxe Advokat Side 515