Seks ud af ti virksomheder tænker traditionelt

Transkript

1 29. januar 2008 Seks ud af ti virksomheder tænker traditionelt Nye produkter og services opstår ofte, når teknologier kombineres på nye og uventede måder som fx når trådløs teknologi indbygges i beton eller kameraer i telefoner. De fleste virksomheder i erhvervslivets vækstlag tænker ofte traditionelt og kombinerer ikke nye teknologier i deres udviklingsarbejde. Det viser en ny undersøgelse i virksomhedspanelet Danmarks Vækstlag. Hver dag udtages patenter på nye teknologier og løsninger, der fx begynder med nano, bio, wireless, automatic, electronic mv. Teknologier, der, når de bliver omsat fra deres grundform til produkter, får erhvervsmæssig betydning og betydning for vores hverdag. Anvendelsen af nye teknologier til udvikling af kendte produkter og nye produkter eller teknologisk konvergens er afgørende for virksomheder, som vil holde sig i den teknologiske front. De gode ideer kan skabe helt nye markeder. Det kræver udsyn og indsigt at kunne det. Teknologisk Institut har spurgt mere end direktører for små og mellemstore virksomheder i erhvervslivets vækstlag om deres arbejde med udvikling. Direktørerne er blevet spurgt om, hvorvidt de søger utraditionelle løsninger uden for branchen ved udvikling af nye produkter, og om de har kombineret nye og forskellige teknologier i deres udviklingsarbejde. Analysen viser, at 41,1 % af virksomhederne søger teknologier og løsninger på nye områder, og tilsammen har 35,6 % kombineret flere forskellige teknologier eller løsninger, som ikke traditionelt har været anvendt i branchen. Svarene på de to hovedspørgsmål er gengivet i figur 1 og figur 2. Figur 1: UTRADITIONELLE LØSNINGER. I forbindelse med udvikling af nye produkter eller services har din virksomhed da bevidst søgt efter ny teknologisk viden eller løsninger, som ikke traditionelt har været anvendt i din branche? 41,1% 58,9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Kilde: Danmarks Vækstlag , Teknologisk Institut svar 1

2 Figur 2: KOMBINERER TEKNOLOGIER. Har din virksomhed udviklet nye produkter eller services ved at kombinere flere forskellige teknologier eller teknologiske løsninger, som traditionelt ikke har været anvendt i jeres branche? 12,4% 23,2% 74,4% Kombineres de to spørgsmål kan de videnintensive små og mellemstore virksomheder i Danmarks Vækstlag opdeles i tre kategorier: 1. Frontløberne, som er de virksomheder, der både afsøger nyt og kombinerer 2. De teknologiske boblere, som er de virksomheder, der gør en af delene 3. De traditionelle virksomheder, som ikke søger nye muligheder uden for branchen. Det giver nedenstående opdeling af virksomhederne: Tabel 1: Kombinering af utraditionelle løsninger Kombinerer forskellige teknologier og løsninger uden for branchen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, ofte Ja, af og til Nej / ved ikke Kilde: Danmarks Vækstlag , Teknologisk Institut svar Søgt efter ny teknologisk viden eller løsninger, som ikke traditionelt har været anvendt i branchen Ja Nej Total Ja, ofte Ja, af og til Nej Total Hver fjerde virksomhed er en frontløber-virksomhed De to spørgsmål i kombination danner en indikator for teknologisk konvergens i vækstlaget for de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Indikatoren for teknologisk konvergens er et mål for, i hvor høj grad virksomheder anvender tidligere adskilte teknologier eller vidensystemer for at 2

3 udvikle et nyt produkt, ny viden eller forbedre et eksisterende produkt. Indikatoren, dannet på baggrund af tabel 1, er opstillet i tabel 2. Tabel 2: Teknologisk konvergens-indikator Navn Beskrivelse Procent Frontløberne Boblerne Traditionel Virksomheder, som aktivt søger ny viden uden for branchen og ofte kombinerer forskellige løsninger Virksomheder, som enten arbejder med at kombinere forskellige teknologier og løsninger eller har søgt teknologisk viden eller løsninger uden for branchen Virksomheder, der ikke kombinerer teknologier og løsninger uden for branchen og som ikke søger ny teknologisk viden eller løsninger 28,3 20,0 51,7 Frontløber-virksomheder er særligt interessante at følge, fordi virksomheder, der tænker utraditionelt og kombinerer teknologier fra andre brancher, alt andet lige har større chancer for at bryde igennem og skabe deres helt egne markeder foran konkurrenterne. Frontløber-virksomheder kan have et særligt vækstpotentiale. De udgør lidt mere end hver fjerde virksomhed blandt de videnintensive virksomheder i Danmarks Vækstlag. Boblerne følger lige i hælene, og givet de brede spørgsmålsformuleringer kan der sagtens i boblergruppen findes virksomheder, der er mindst lige så avancerede som frontløber-virksomhederne. Boblerne udgør hver femte virksomhed. De traditionelle virksomheder kombinerer ikke nye teknologier som boblerne og frontløberne. Over halvdelen af virksomhederne er traditionelle. Frontløbere især blandt større virksomheder De teknologiske frontløbere skal findes i de større virksomheder. En opdeling af virksomhederne efter størrelse og den teknologiske konvergens-indikator viser en tydelig sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og udviklingskraften. 43 % af virksomhederne med ansatte er frontløber-virksomheder. Men selv blandt små virksomheder med ansatte tælles hver fjerde virksomhed blandt frontløberne. Om det ligefrem er anvendelsen af konvergerende teknologier, der er grundlaget for de små frontløber-virksomheder, kan tallene ikke afdække men det er nok en plausibel fortolkning. 3

4 Figur 3: Teknologisk konvergens-indikator opdelt efter virksomhedsstørrelse (regnet i antal fuldtidsansatte) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 35% 48% 57% 22% 23% 19% 43% 30% 25% ansatte ansatte ansatte Konvergens frontløbere Konvergens boblere Traditionel udvikling Kilde: Danmarks Vækstlag , Teknologisk Institut svar Bygge- og anlægsbranchen er helt traditionel Ser man henover de betydende brancher i Danmarks Vækstlag er der afgørende forskelle. Den iøjnefaldende branche er bygge- og anlæg, fordi mange nye teknologier netop åbner mulighed for at bruge fx mere intelligente byggematerialer. Det store flertal af bygge- og anlægsvirksomhederne er tilsyneladende ikke en del af den udvikling, da hele syv ud af ti virksomheder i branchen tænker traditionelt i deres udviklingsarbejde. Det er ikke her, der afprøves nye utraditionelle løsninger eller teknologier fra andre brancher. De teknologiske konvergerende teknologier i de små og mellemstore virksomheder skal man finde i industrien, i finansiering og forretningsservice 1 samt i offentlige og personlige tjenester 2. I disse brancher er næsten fire ud af ti virksomheder frontløbere. 1 Banker, sparekasser og andelskasser. Finansiel leasing, Realkreditinstitutter, Finansieringsselskaber, Anden udlånsvirksomhed, Livsforsikring, Pensionskasser, Skadesforsikringsvirksomhed, Anden servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, Almennyttige boligselskaber, Udlejning af erhvervsejendomme, Ferieboligudlejning, Udlejning af maskiner og udstyr i øvrigt, Udlejning af varer til personligt brug og til brug i hushold, Udvikling af standardsoftware, Udvikling af kundespecifik software og konsulentbistand, Databehandling, Databaseværter og -formidlere, Forskning og udvikling inden for naturvidenskab og teknik, Forskning og udvikling, Ikke-finansielle holdingselskaber, Rådgivende ingeniørvirksomhed, Arkitektvirksomhed, reklamebureauvirksomhed, Anden reklamevirksomhed og reklameformidling, kontorservice, Formgivning og industrielt design 2 Kategorien offentlige og personlige tjenester dækker her typisk virksomheder med forlystelser, kultur og sport, film- og videoproduktion, tv-virksomhed, private organisationer og affaldsbehandling. 4

5 Figur 5: Teknologisk konvergens-indikator opdelt efter udvalgte brancher 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Industri 33% 23% 44% Bygge og anlæg 14% 14% 72% Handel, hotel og restauration 22% 17% 62% Transport, post og tele 23% 9% 68% Finansiering og forretningsservice 39% 21% 40% Offentlige og personlige tjenester 39% 26% 36% Konvergens frontløbere Konvergens boblere Traditionel udvikling Kilde: Danmarks Vækstlag , Teknologisk Institut. 991 svar Teknologisk konvergens skaber nye muligheder Anvendelsen af nye teknologier på traditionelle produkter eller anvendelsen af en kombination af nye teknologier er teknologisk konvergens. Teknologisk konvergens har altid eksisteret, men ofte under andre navne, som fx teknologisk fusion, men begrebet teknologisk konvergens har igennem 1990 erne vundet stigende anerkendelse indenfor IKT-sektoren. IKT-sektoren har mange eksempler på teknologisk konvergens. Et godt eksempel er udviklingen af mobile enheder med mange funktioner, fx mobiltelefoner med gpskort, internetadgang, mp3-afspiller, radio, diktafon og kamera. Det har skabt et nyt marked for udviklingen af indhold og tjenester til disse enheder. En vigtig pointe er, at konvergensen mellem sektorer kan omdefinere grænserne mellem forskellige sektorer, og der kan i nogle tilfælde være tale om etablering af et system af nye, specialiserede sektorer 3. Definitioner på teknologisk konvergens Det er først i starten af dette århundrede, at begrebet teknologisk konvergens er blevet udbredt til andre sektorer, og rapporten Converging Technologies for Improving Human Performance, Nanotechnology, Biotechnology, Information Technology and Cognitive Science fra 2002 definerer 3 Lind, Jonas, CONVERGENCE: HISTORY OF TERM USAGE AND LESSONS FOR FIRM STRATEGISTS,

6 begrebet som the synergistic combination of four major NBIC (nano-bio-info-cogno) provinces of science and technology 4. I dette snævre perspektiv dækker begrebet teknologisk konvergens over konvergensen mellem de fire generiske teknologier. I EU-sammenhæng arbejdes med et bredere perspektiv på teknologisk konvergens, der rummer andre typer af teknologier og mere sektorspecifik teknologisk viden. Her er teknologisk konvergens defineret som 'enabling technologies and knowledge systems that enable each other in the pursuit of a common goal 5. Nedenstående tabel viser andre eksempler på definitioner fra litteraturen, der definerer teknologisk konvergens udover de fire generiske teknologier: Definition the growing together of technologies which fundamentally alters the boundaries of previously distinct industry and market sectors and merges them into a new competitive environment the growing overlaps between the technologies, services and firms active in each sector the erosion of boundaries that define and isolate industry-specific knowledge the transition of knowledge convergence into a potential for technological innovation, allowing interindustry knowledge spill-overs to facilitate new technological combinations Kilde Bally, N., Deriving managerial implications from technological convergence along the innovation process, Åbo Academy School of Business, OECD, Telecommunications and broadcasting: Convergence or Collision, Pennings and Puranam, Market convergence and firm strategy: New directions for theory and research, The Future of Innovation Studies, Eindhoven, Hacklin, F., Management of Convergence in Innovation Strategies and Capabilities for Value Creation Beyond Blurred Industry Boundaries, Zurich, Definitionerne fokuserer på, at teknologier og viden vokser sammen og ændrer de tidligere definerede rammer, hvori en industri eller virksomhed opererer. Teknologisk Institut arbejder ud fra følgende definition: Teknologisk konvergens er, når tidligere adskilte teknologier eller vidensystemer anvendt sammen gør det muligt at udvikle et nyt produkt, ny viden eller forbedre et eksisterende produkt. 4 5 Roco, Mihail C. and Bainbridge, William Sims (eds.), Converging Technologies for Improving Human Performance. Nanotechnology, Biotechnology, Information Technology and Cognitive Science, Nordmann, Alfred (rapporteur), Converging technologies Shaping the future of European Societies,

7 FAKT A D AN M AR K S V Æ K S T L AG er et panel bestående af direktører i små og mellemstore videnintensive virksomheder. Virksomhederne er fordelt med ca. 200 repræsentativt udvalgte virksomheder i hver af Danmarks 5 nye regioner. Virksomhederne har mellem 20 og 249 ansatte og er kendetegnet ved at være videnintensive, som i denne sammenhæng betyder, at de opfylder en eller flere af følgende kriterier: - Udviklet nye produkter eller services inden for de sidste 2 år. - Opkvalificeret medarbejdere, ansat nye medarbejdere eller købt eksterne serviceydelser for at udvikle nye produkter eller services inden for de sidste 2 år. - Købt ydelser hos Teknologisk Institut. Dataindsamlingen er foregået i perioden 19. oktober-26. november Teknologisk Institut gennemførte en tilsvarende undersøgelse i panelet i januar-februar 2007 samt august Mere information om Danmarks Vækstlag, se Eller kontakt: Chefkonsulent Stig Yding Sørensen, stig.yding@teknologisk.dk/mobil