Resultatlønskontrakt

Transkript

1 Kalundborg den 27. november 2012 Resultatlønskontrakt Grundlag og rammer for kontrakten Kvalitets- og tilsynsstyrelsen under Ministeriet for børn og undervisning har bemyndiget bestyrelsen af selvejede institutioner til at indgå resultatlønskontrakt med skolens øverste leder og øvrige ledere. Basisrammen for dette er, at bestyrelsen bestemmer indsatsområder, og at disse indsatsområder skal afspejle skolens kortsigtede såvel som langsigtede udfordringer. Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen for Kalundborg Gymnasium og HF ved formand Ole Glahn og rektor Peter Abildgaard Andersen. Kontrakten er gældende for perioden til Kontraktens formål Kontraktens formål er at skabe åbenhed og synlighed samt at være retningsgivende og målsættende for rektorens og den øvrige ledelses arbejde i skoleåret Resultatlønskontrakten er relateret til skolens vision, mission og værdigrundlag samt de vedtaget nøgleområder gældende for Kontrakten fokuserer på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt at prioritere for Kalundborg Gymnasium og HF, og er således retningsgivende for, hvilke overordnede målsætninger, der skal have særlig opmærksomhed i indeværende skoleår. Kontrakten understøtter dialogen og samarbejdet mellem bestyrelsen og ledelsen, og skal betragtes som et styringsredskab for både bestyrelse og ledelse. 3. Resultatløn Resultatlønnen kan maximalt udgøre kr. Resultatlønnen udbetales i september Resultatmål Bestyrelsen har vedtaget fire indsatsområder, som danner udgangspunkt for følgende resultatmål. De fire indsatsområder er: Gennemførelse Trivsel og samarbejde Øget optag Økonomistyring Som en integreret del af de fire indsatsområder, er der et fokus på øget monitorering, som en systematisk dokumentation, målrettet en opsamling af resultater og løbende justeringer. Derfor er der under hvert indsatsområde opstillet konkrete mål, som vil danne udgangspunkt for en evaluering af resultatlønskontrakten ved skoleårets afslutning. I perioden vil der løbende være dialog mellem bestyrelse og ledelse i forhold til status for målopfyldelse. 1

2 4.1 Gennemførelse I skoleåret skal ledelsen fokusere på, at den enkelte elevs potentiale udfordres, og at der etableres særlige støtteforanstaltninger til elever med særlige behov som et led i en fastholdelsespolitik. Studievejledere og ledelsen skal i tæt samarbejde understøtte eleverne trivsel samt deres selvstændige udvikling af studiekompetence. I dette samarbejde er der fokus på en hurtig og målrettet indsats i forhold til frafaldstruede elever. Desuden skal en klar linje i forhold til fravær medvirke til en tidlig indsats i forhold til at få frafaldstruede elever på rette vej. - Fastholde skolens høje gennemførelsesprocent - Gennemføre lærerforsamling for 1.g klasser med efterfølgende hurtig indsats i forhold til frafaldstruede og fejlplacerede elever - Udbygge det allerede velfungerende samarbejde mellem studievejledere og ledelse, ved blandt andet at afholde månedlige møder mellem ledelsesrepræsentant og de enkelte studievejledere - Konsekvens i forhold til fravær gennem elevsamtaler og varsler - Forbedre dokumentationen og dermed den interne kommunikation, der støtter fastholdelsesarbejdet omkring den enkelte elev. Helt konkret skal der ved samtaler med udsatte elever konsekvent noteres indgåede aftaler, status og varsler i Lectio Til vurdering af dette resultatmål vil der dels blive anvendt det samlede frafaldstal fra skolens årsberetning sammenholdt med en rapport fra studievejledere, der dokumenterer indsats i forhold til frafaldstruede elever, dels oplysninger fra Lectio i forhold til generelle oplysninger omkring samtaler og varsler. 4.2 Trivsel og samarbejde Ledelsen skal arbejde for at sikre og udvikle et godt arbejdsmiljø og skabe trivsel for alle. Gennem ligeværd, gensidig respekt og anerkendelse skal der arbejdes for, at der etableres en fælles forståelse for skolens overordnede målsætning i lyset af det fælles værdigrundlag. Der skal skabes en fælles forståelse, bedre trivsel og godt samarbejde blandt andet ved at alle inddrages i udviklingen af Kalundborg Gymnasium og HF, og at der skabes medejerskab for konkrete udviklingsprojekter. Der skal skabes trivsel for alle gennem respekt for personalets forskellighed og dermed en hensynstagen til, at implementering af IT, udvikling af nye didaktiske og pædagogiske metoder samt deltagelse i skolens generelle udvikling er subjektivt forankret og derfor vil foregå i forskellig tempi. Der er fokus på at give medarbejderne gode muligheder for kompetenceudvikling, som kan finde sted både i internt og eksterne regi. Skoleårets MUS skal endvidere have fokus på udvikling af den enkeltes kompetencer. I det omfang det fordelingsmæssigt er muligt, skal undervisningsmodulerne fordeles jævnt over hele året. Der skal i samarbejde mellem ledelse og personalet skabes større frihedsgrader i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden. 2

3 Der skal skabes et fællesskab omkring det globale samarbejde, hvor det på sigt er et mål at opnå en fælles forståelse af globaliseringens gavnlige effekt i relation til gymnasiet som værende almen dannende, understøtte udviklingen af elevernes studie- og interkulturelle kompetencer samt medvirke til sammenkoblingen mellem undervisningens praktiske og teoretiske elementer. Dette aspekt relateres sig desuden til indsatsområde 4.1 og 4.3 i forhold til fastholdelse og øget optag. Den daglige trivsel handler også om det fysiske miljø på skolen. Indenfor dette område skal eleverne i højere grad inddrages i forhold til den daglige oprydning og rengøring af skolen. Det er et indsatsområde for ledelsen, at der skabes fokus på, at eleverne er medansvarlige for, at skolen fremstår pæn med et behageligt indeklima. Der skal skabes en inter motivation for at holde skolen ren og rydelig både i fællesarealer og i klasselokaler. Der kan således frigøres ressourcer i forhold til rengøringspersonalet, hvis eleverne bliver bedre til at rydde op efter sig. - Der på baggrund af en pædagogisk dag nedsættes to studiekredse, der arbejder med to af skolens centrale udfordringer; hvorledes kvaliteten i skriftligheden kan øges samt på hvilken måde studieretningerne kan profileres, tones og bidrage til identitetsskabelse. - Der jævnt fordelt over skoleåret tilbydes IT-relaterede workshops som understøtter integrationen af IT og som hjælper den enkelte med at udbygge generelle og fagspecifikke IT-kompetencer - Lærerne selv er med til at fastsætte kompetenceudvikling gennem kursusvirksomhed indenfor den afsatte økonomiske ramme - Indføre helårsskema og løbende holde øje med modulregnskabet/årsopgørelsen - Skabe bredere rammer for, hvilke skematekniske ændringer lærerne selv må foretage i Lectio - Afholder introduktionskursus til globalt netværk for alle teams i 1g klasserne med elevrepræsentanter Til vurdering af dette resultatmål bruges studiekredsenes anbefalinger, oversigt over tilbuddet af interne IT relaterede workshops, vedtaget ændringer i forhold til skemaredigering i Lectio samt kvalitative indsamlede data i forhold til medarbejdertrivsel. 3

4 4.3 Øget optag Med et dalende rekrutteringsgrundlag har Kalundborg Gymnasium og HF en udfordring på både kort og langt sigt med blot at bibeholde det nuværende elevantal. Derfor har bestyrelsen vedtaget et indsatsområde, der skal sætte fokus på øget optag. Dette skal ske gennem forskelige tiltag. Kalundborg Gymnasium og HF skal være synlig i lokalmiljøet, hvilket blandt andet betyder, at man med korte intervaller, jævnt over hele året, skal kunne læse om skolen i den lokale presse. Det er ikke kun særlige begivenheder, der skal dækkes af pressen, men også skolens almindelige velfungerende hverdag. I Kalundborg kommune er en forholdsvis stort del af rekrutteringsgrundlaget præget af gymnasiefremmedhed, og disse elever kan derfor have svært ved at forestille sig at påbegynde en gymnasial uddannelse. Denne rekrutteringsgruppe skal ved hjælpe af forskellige tiltag inviteres indenfor, så tærsklen til gymnasiet mindskes. Den tættere kontakt til folkeskolen har ikke kun til sigte at muliggøre elever fra gymnasiefremmede hjem at starte på skolen, men skal også medvirke til, et øget kendskab til gymnasiet og hf samt lette overgangen mellem folkeskolen og gymnasium. Derudover skal skolen tage initiativ til at etablere flere samarbejdsaftaler med lokale virksomheder, hvilket kan være med til at løfte fagligheden, skabe sammenhæng mellem teori og praksis, tone og profilere konkrete studieretninger og bidrage til en udbredelse af kendskabet til Kalundborg Gymnasium og HF. Gymnasiet skal blive ved med at have et bredt tilbud i forhold til studieretninger og skal så vidt det er muligt oprette alle de studieretninger, der tilbydes. Der er fokus på, at lokalesamfundet skal have kendskab til, at unge fra Kalundborg og omegn, har de samme muligheder som unge fra større byer. Der er forholdsvis langt til de nærmeste gymnasier, og der er derfor en række elever, der er bosat i området mellem disse gymnasier. Det er fokus på, at vi som uddannelsesinstitution skal have et tilbud, der så godt, at det er værd at rejse efter, så elever fra yderområder vælger os. Det er et langsigtet mål, der kræver store og muligvis gennemgribende forandringer. Men det første delmål er at skabe en hverdag som i udpræget grad harmoner med transportmuligheder samt at holde skolen åben i længere tid, så elever med lang hjemtransport samt sportseller fritidsaktiviteter i Kalundborg ikke behøver at tage frem og tilbage flere gange på en dag. - Skolen er synlig i pressen - Skolen er vært for mindst to årlige tværinstitutionelle arrangementer - Der tilbydes tidsbegrænset frivilligt undervisning til folkeskoleelever - Der skabes et mere rammesat lokalt tværinstitutionelt samarbejde - Der arbejdes på at udbygge virksomhedsmæssige samarbejdsaftaler - Der fokuseres på en introduktionsperiode for nye stx og hf klasser - letter overgangen - Fastholde tilbuddet om og oprettelse af en bred vifte af studieretninger - Skolens struktur muliggør at komme langvejs fra - Skolen er en åben institution - skabe en sammenhængende hverdag for skolens elever 4

5 Til vurdering af dette resultatmål bruges optag i forhold til elevgrundlag samt, hvor der optages fra. Dette skal sammenholdes med generelle uddannelsestendenser lokal såvel som nationalt. Derudover udarbejdes der en oversigt over arrangementer, tilbud, samarbejdsrelationer, introperioden samt tilbudte og oprettede studieretninger. 4.4 Økonomistyring Gymnasiets økonomi skal forberedes på at kunne tilpasses en økonomisk ramme uden ekstrabevilling, som er den aktuelle situation for skoleåret For at sikre, at Kalundborg Gymnasium og HF også i fremtiden har en sund økonomi, skal der investeres i bygningsmæssige forbedringer og tænkes i alternative energikilder, for herigennem på længere sigt at kunne nedbringe skolens forbrugsudgifter. Det er et indsatsområde, at der tilstræbes en optimering af lønsummen, hvor vi målrettet vil opnå en bedre udnyttelse af denne i relation til blandt andet overarbejde og undertid. Ledelsen skal løbende følge allokeringen af timer til forskellige aktiviteter med det formål at ressourcerne udnyttes optimalt. Det er et indsatsområde, at udgiften til overarbejdstimer minimeres, dog under hensynstagen til den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af undervisningen. - De bygningsmæssige forhold økonomisk og pædagogisk er fremtidssikret - Indsamle erfaringer fra andre institutioner i forhold til nedbringelse af forbrugsudgifter - Påbegynde etablering af alternative energikilder - Indgå i netværksaftaler i forhold til indkøb for at opnå størst mulig besparelse - Indføre personlige kopikort til nedbringelse af papirforbrug - Udgiften til overarbejde minimeres Til vurdering af dette resultatmål vil der blive anvendt sammenligning af forbrugsudgifter og papirforbrug for aktuelle skoleåret med forgående år, hvor prisudviklingen for el, vand, varme og papir medtages i sammenligningen. Disse udgifter skal ses i lyset af de øget forbrugsudgifter som byggeprocessen naturligt vil medføre. Derudover vil vurderingen tage afsæt i en oversigt over besparelser ved indkøb gennem netværksaftaler og udgifter til overarbejde. 5

6 5. Resultatvurdering og evaluering Bestyrelsen og den samlede ledelse foretager en midtvejsevaluering af målopfyldelse i forhold til de beskrevne resultatmål. Derudover vil der være en løbende dialog mellem bestyrelse og ledelse omkring den aktuelle status på målopfyldelse. Ved kontraktens udløb udarbejder ledelsen en evalueringsrapport, der beskriver realiseringen af de konkrete resultatmål, der er angivet i kontakten. Evalueringsrapport vil bygge på en kombination af kvalitativt og kvantitativt datamateriale med afsæt i det vurderingsgrundlag, der er skitseret efter hvert af de fire indsatsområder. På baggrund af evalueringsrapporten og i dialog med rektor beslutter bestyrelsen i hvilken grad resultatmålene er indfriet. Graden af målopfyldelse danner baggrund for udbetalingsprocenten. Ved fratrædelse i kontraktperioden vurderer bestyrelsesformanden og næstformanden efter indstilling fra rektor, i hvilken udstrækning, at målene er opnået eller ville kunne opnås med henblik på en forholdsmæssig udbetaling. Ved længerevarende sygdom vurderer bestyrelsen ved periodens udløb resultatmålenes opfyldelsesgrad, som herved indgår i beregning af udbetalingsprocenten. 6. Kontraktændringer Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået og når partnerne er enige herom. Både bestyrelse og skolens ledelse kan tage initiativ til en genforhandling og justering af kontrakten. Dato Rektor Peter Abildgaard Andersen Dato Formand for bestyrelsen Ole Glahn 6