Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i socialt arbejde

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i socialt arbejde Kandidatuddannelsen i socialt arbejde (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 2 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: 15. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Kriterium 1 Akkrediteringsrådet bemærker, at dialogen med dimittender i form af dimittendundersøgelser ikke er systematisk, da den ikke kan anvendes i forhold til uddannelsen, og at dialogen ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Derudover bemærker Akkrediteringsrådet, at det ikke er doku- 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 menteret, hvorvidt uddannelsens dimittender finder beskæftigelse, og om arbejdet er relevant. Kriterium 2 Akkrediteringsrådet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke har tilstrækkelig høj kvalitet. Kriterium 4 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad sikrer faglig progression fra første til sidste semester for de studerende, der ikke følger det anbefalede studieforløb. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at universitetet ikke forholder sig til det høje frafald, ikke kender årsagerne til frafaldet, og ikke har iværksat tiltag med henblik på at mindske frafaldet. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i universitetets kvalitetssikringssystem, og at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad følger op på identificerede problemer på uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet gives en frist på 2 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Side 2/3 Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.soc. i socialt arbejde Master of Social Sciences in Social Work

3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7145 AUDD 7145 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kandidatuddannelsen i socialt arbejde. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådets godkendelse Side 3/3 På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 15. december 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Akademiske bacheloruddannelser: Administration og politik Samfundsfag Sociologi Statskundskab Psykologi Antropologi Økonomi Professionsbacheloruddannelser: Socialrådgiver Sygeplejerske Pædagog Lærer Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Mellemlang videregående uddannelse: Socialrådgiver Sygeplejerske Pædagog Lærer Ergoterapeut Fysioterapeut og jordemoder eller lign. Ansøgere med andre relevante uddannelser bliver vurderet individuelt ud fra en række betingelser. Betingelserne er, at ansøgeren i den relevante adgangsgivende uddannelse har bestået 60 ECTS-point i sociale fag og samfundsfag, heraf 30 ECTS-point i fagene videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode. Hvis disse kriterier ikke er opfyldt kan ansøgeren opfylde dem ved supplerende uddannelse, kurser, efter-/videreuddannelse m.v.. Det er muligt at blive optaget på dispensation, hvilket dog forudsætter, at fakultetet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte betingelser. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg og Ballerup. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UBST. Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

5 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

6 Kandidatuddannelse i socialt arbejde Aalborg Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for samfundsvidenskab Forskning inden for socialt arbejde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for socialt arbejde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for socialt arbejde. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i socialt arbejde består af: Kernefaglig ekspert Professor, Kerstin Svensson, Socialhögskolan, Lunds Universitet. Aftagerrepræsentant Forretningschef, Carsten Nykjær Madsen, NIRAS Analyse og Strategi. Studerende Studerende, Claus Bjørn-Diderichsen, Institut for Økonomi, Århus Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 21. februar 2011 modtaget supplerende dokumentation ang.: Aftagerpaneler Beskæftigelse Tilknytning til aktivt forskningsmiljø VIP/DVIP Uddannelsens struktur 22. februar 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. Beskæftigelse. 4. marts 2011 modtaget supplerende dokumentation ang.: Dimittender Beskæftigelse Forskningsmiljøets kvalitet Kompetenceprofil stud/vip 7. marts 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. forskningsmiljøets kvalitet. 18. marts 2011 modtaget supplerende dokumentation ang.: Stud/VIP-ratio Forskningsmiljøets kvalitet Optag i hhv. Aalborg og København Pædagogisk opkvalificering 5

11 27. maj 2011 modtaget supplerende dokumentation ang. uddybning af høringssvar: Forskningsdækning af specialer og andre projekter på campus i København Anbefalet forløb for langsomme studerende Antal VIP bag forskningstallene Antal peer review artikler i forskningsopgørelsen 1. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation med forklaring af opgørelse af de forskellige forskningstal 6. juni 2011 modtaget supplerende dokumentation med forskningspublikationer på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritative tidsskriftsliste fordelt på undervisere fra de enkelte forskningsmiljøer Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 7. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2011 Høringssvar modtaget 25. maj 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, idet følgende er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: vurderingen af, at der ikke er et anbefalet forløb for de langsomme studerende, undervisernes pædagogiske kompetencer, herunder opfølgning på studenterevalueringer, og institutionens sikring af de fysiske rammer. Sagsbehandling afsluttet 9. juni

12 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i socialt arbejde til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i socialt arbejde på Aalborg Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet dialogen med dimittender i form af dimittendundersøgelser ikke er systematisk, da den ikke kan anvendes i forhold til uddannelsen, og at dialogen ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at det ikke er dokumenteret, hvorvidt uddannelsens dimittender finder beskæftigelse, og om arbejdet er relevant (på kandidatniveau). Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad sikrer faglig progression fra første til sidste semester for de studerende, der ikke følger det anbefalede studieforløb. Panelet vurderer videre, at universitetet ikke forholder sig til det høje frafald, ikke kender årsagerne til frafaldet, og ikke har iværksat tiltag med henblik på at mindske frafaldet. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da uddannelsen kun i nogen grad er integreret i universitetets kvalitetssikringssystem, og da uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad følger op på identificerede problemer på uddannelsen. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi forskningsmiljøet bag uddannelsen vurderes ikke at have tilstrækkelig høj kvalitet. 7

13 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

14 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg og København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Samfundsvidenskab Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Uddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde skal i forhold til socialt arbejde i en dansk kontekst og i et internationalt perspektiv give kandidaten mulighed for at opnå kompetencer til: - Systematisk og kritisk at formulere, undersøge og analysere problemstillinger af relevans for socialt arbejde gennem anvendelse af videnskabelig metode - At analysere sociale problemer og socialt arbejde, herunder socialt arbejdes teoretiske og etiske grundlag samt institutionelle betingelser - På et videnskabeligt grundlag at fortsætte en selvstændig reflekteret kompetenceudvikling og specialisering inden for socialt arbejde herunder deltagelse i videnskabeligt udviklingsarbejde. ( ) Den studerende besidder efter endt uddannelse ved kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde færdigheder til at: - analysere sociale problemer, socialt arbejdes metoder og programmer i en dansk kontekst med et internationalt perspektiv - forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt identificere videnskabelige problemstillinger - mestre videnskabelige metoder og redskaber, der knytter sig til fagområdet - vurdere, anvende og formidle forskning på det sociale arbejdes felt både skriftligt og mundtligt - implementere komplekse sociale programmer i forskellige strukturer - udføre undersøgelser, evalueringer og udvikling af socialt arbejde - yde konsulentbistand og indgå i kvalitetsudvikling af det sociale arbejde i den offentlige, private og frivillige sektor - inddrage samfundsfaglige teorier og metoder ved løsning af socialfaglige problemstillinger og tage højde for den samfundsmæssige kontekst ved valget mellem forskellige løsningsmodeller - planlægge og udføre socialfaglig undervisning på sociale uddannelser eller uddannelser med socialfaglige elementer, herunder en række eksisterende og kommende bachelor-, diplom- og masteruddannelser - arbejde problemorienteret og tværfagligt - videreuddanne sig som ph.d. indenfor socialt arbejde. (Studieordning, s. 1-2) 10

16 Uddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde er opbygget af 6 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Studiets struktur opdelt i undervisningsbelastning fordelt på semestre og i moduler: K= konstituerende fag V= valgfag (Studieordning, s. 2-3) 11

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Uddannelsen oprettede i 2008 to aftagerpaneler, ét tilknyttet afdelingen i Aalborg og ét tilknyttet afdelingen i København (Dokumentationsrapport, s. 1). Panelerne er sammensat af aftagere fortrinsvist inden for den offentlige sektor: Aalborg - Business Manager, Rambøll Management - Projekt- og udviklingskonsulent, MarselisborgCenteret - Social- og beskæftigelsesdirektør, Århus Kommune - Direktør, Region Nord - Vicedirektør, Servicestyrelsen, Odense København - Lektor og studieleder, Sociologisk Institut, Københavns Universitet - Lektor, Professionshøjskolen University College Vest - Udviklingschef, Næstved Kommune - Fuldmægtig i Velfærdsministeriet - Korshærschef, Kirkens Korshær (Bilag 1, s. 55) Panelerne mødes én gang om året og diskuterer relevante emner for uddannelsen. Møderne afholdes i forbindelse med ordinært studienævnsmøde, således at aftagerpanelet [indgår] i drøftelse af en række både konkrete og principielle problemstillinger på uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 1). Det fremgår af mødereferaterne, at panelerne har diskuteret en række principielle spørgsmål vedrørende uddannelsen og uddannelsens indhold. Eksempelvis forespurgte uddannelsen aftagerpanelet på mødet i København den 1. september 2008, om panelet ud fra et aftagerperspektiv mente, at der var brug for en yderligere styrkelse af de studerendes ledelsesmæssige kompetencer. Det afviste panelet med henvisning til, at disse kompetencer kan oparbejdes på arbejdsmarkedet (Supplerende dokumentation modtaget den 2. februar 2011; Dokumentationsrapport, s. 1). På mødet i København den 5. november 2009 (mødet i Aalborg blev aflyst grundet afbud) blev aftagerpanelet forelagt uddannelsens overvejelser vedrørende en udvidelse af uddannelsen med oprettelsen af en afdeling i Esbjerg. Panelet gav udtryk for en bekymring over, at uddannelsens kvalitet kan blive forringet ved, at ressourcerne spredes yderligere og støttede derfor ikke forslaget (Supplerende dokumentation modtaget den 2. februar 2011; Dokumentationsrapport, s. 1). De to forslag er efterfølgende ikke blevet gennemført. Det fremgår af mødereferaterne, at der på møderne i Aalborg i 2008, 2009 og 2011 mødte hhv. 2, 1 og 1 person frem. Mødet i 2010 blev aflyst på grund af afbud. Aftagerpanelet i København havde et fremmøde i 2008 og 2009 på 3, mens der på mødet i 2010 var afbud fra 3 medlemmer og de resterende to udeblev uden afbud (Supplerende dokumentation modtaget d. 21. februar 2011). Under besøget på universitetet gav ledelsen udtryk for, at den er opmærksom på problemet. Ifølge ledelsen er panelernes profil den rette, men problemet består i, at medlemmerne er for travle, da flertallet sidder i ledende stillinger på deres respektive arbejdspladser. Ledelsen planlægger derfor at styrke fremmødet ved at ændre i panelernes sammensætning 12

18 gennem i højere grad at satse på medlemmer, der er ansat i mere praksisorienterede stillinger. Ledelsen bemærker i den forbindelse, at man har været opmærksom på problemet løbende, og at der på alle møder har været et fast punkt omhandlende, hvordan møderne kan gøres mere interessante og relevante for medlemmerne. Universitetet skriver i høringssvaret, at Universitetet gør ( ) opmærksom på, at uddannelsen er i gang med sammensætning af nye aftagerpaneler, hvor der så vidt muligt vil blive set bort fra topledere, idet det har vist sig, at de sjældent kan afse tid til at deltage i aftagerpanelets arbejde. Dette forventes at ville kunne øge deltagelsesfrekvensen. Universitetet ønsker desuden yderligere at bemærke, at aftagerpanelets medlemmer repræsenterer forskellige aftagertyper og samarbejdspartnere, og at tilbagemeldingerne derfor i sagens natur aldrig kan være fuldkommen repræsentative, da panelet udgør en meget lille andel af mulige aftagere/samarbejdspartnere og ikke medbringer et mandat fra aftagere/samarbejdspartnere generelt. (Høringssvar) Akkrediteringspanelet anerkender universitetets planer for den fremtidige sammensætning af aftagerpanelet, men fastholder den kritiske bemærkning om, at det er uklart, hvor dækkende tilbagemeldingerne er for den valgte aftagerkreds set i lyset af det ringe fremmøde. Censorkorpset fremhæves ligeledes som eksempel på kontakt til relevante aftagere. I forbindelse med nybeskikkelse af censorer indkaldte uddannelsen i 2010 til et orienterende møde (i både København og Aalborg), hvor uddannelsen blev præsenteret. På mødet blev det besluttet, at censorerne hvert andet år skal indkaldes til en orientering om dannelsen. Her vil censorformand præsentere den årlige evalueringsrapport, ligesom der vil være oplæg fra underviserne. Hensigten er i højere grad at udnytte censorkorpset i sikringen af uddannelsens relevans og udvikling. Evalueringsrapporten og erfaringerne fra censormøderne vil efterfølgende blive taget op på et studienævnsmøde og evt. på lærermøder (Dokumentationsrapport, s. 2). Under besøget gav såvel ledelsen som underviserne udtryk for, at de gennem mere uformel kontakt til diverse aftagere er i dialog om uddannelsen. Dialogen er imidlertid ikke systematisk, og ledelsen gav ikke eksempler på, at den har bidraget til uddannelsens udvikling. Underviserne fremhævede, at de gennem deres forskningsprojekter besidder en central viden om, hvilke kompetencer der er brug for på arbejdsmarkedet, noget der er blevet brugt i uddannelsens tilrettelæggelse. I forhold til de studerende, som vælger praktikophold, er der ikke systematisk kontakt til aftagerne, og ledelsen betegnede tilbagemeldingerne som svage. Underviserne fremhævede de studerendes erfaringer fra praktikophold som en brugbar viden, idet de erhverver sig en viden om de kompetencer, de har brug for på arbejdsmarkedet. Der følges dog ikke systematisk op på de studerendes tilbagemeldinger. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set aftagere, og at dialogen anvendes i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet anfører i dokumentationsrapporten, at den primære kontakt med dimittender sker gennem tidligere studerende, der sidder i aftagerpanelerne (der sidder én dimittend i hvert panel), når tidligere studerende er beskikket som censorer, og når dimittender deltager på hhv. kandidatdagen og uddannelseskonferencen (Dokumentationsrapport, s. 3). Det fremgik imidlertid af mødet med ledelsen, at denne dialog ikke er løbende og systematisk, ligesom der ikke er eksempler på, at dialogen er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen. Universitetet gennemførte i 2009 en kandidatundersøgelse, hvor også kandidatuddannelsen i socialt arbejde indgik. Grundet uddannelsens korte levetid er det imidlertid kun kandidater fra 2007, der indgår i undersøgelsen, hvilket drejer sig om ca. 20 kandidater. Derudover har det ikke været muligt at adskille besvarelserne fra kandidatuddannelsen i socialt arbejde og den sociale kandidatuddannelse, og undersøgelsen kan på den baggrund ikke benyttes som grundlag for dialog med uddannelsens dimittender (Supplerende dokumentation modtaget d. 2. februar 2011; Supplerende dokumentations modtaget d. 3. marts 2011). 13

19 Universitetet skriver i dokumentationsmaterialet, at der er planer om at etablere en side for tidligere studerende på uddannelsens hjemmeside og en Facebookprofil, hvor dimittenderne kan orientere sig om aktiviteter og kommentere uddannelsesmæssige spørgsmål (Dokumentationsrapport, s. 3). Af høringssvaret fremgår det, at Facebooksiden netop er oprettet, og at Profilen vil dels blive anvendt til at orientere dimittenderne om arrangementer og andet, som kan have deres interesse, dels blive anvendt til dialog med dimittender om eksempelvis beskæftigelse og erfaringer med uddannelsens brugbarhed i praksis. (Høringssvar) Ledelsen gav videre udtryk for, at uddannelsen er i kontakt med dimittender gennem forskellige former for uformel kontakt, uden at det blev nærmere defineret. Universitetet uddyber dialogen med dimittender i høringssvaret: I den hidtidige dialog via censur, censorrapporter, deltagelse i uddannelseskonference og kandidatdage har uddannelsens studienævn medtaget eventuelle kritiske bemærkninger eller opfordringer i drøftelser af udvikling og forandring af uddannelsen. Eksempelvis kan nævnes opfordring i en censorrapport om at anvende et bestemt tema og en bestemt studerende ved en forelæsning. Efterfølgende blev pågældende emne og studerende hovedoplægsholder ved førstkommende kandidatdag. Et andet eksempel er den afholdte konference om uddannelsens aktuelle og fremtidige profil, hvor dimittender både blev inviteret som gæster og foredragsholdere med henblik på at kunne medtage netop dimittendernes erfaringer og overvejelser i udvikling af uddannelsen. Dimittendernes udsagn og forslag indgik efterfølgende i såvel studienævnets som lærergruppens arbejde med ændringer af flere af uddannelsens moduler. (Høringssvar) Akkrediteringspanelet fastholder dog vurderingen af, at dialogen med dimittenderne ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, da det vurderes, at der er tale om et eksempel på tilbagemelding fra en censorrapport, ikke fra dimittender. Derudover beskrives dialogen med dimittenderne på konferencen i overordnede termer, og akkrediteringspanelet vurderer, at der er tale om et eksempel på et enkelt nedslag og ikke en løbende dialog med dimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen gennem dimittendundersøgelser er i dialog med dimittenderne, men at dialogen ikke er systematisk, da den ikke kan anvendes i forhold til uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at dialogen ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Kandidatuddannelsen i socialt arbejde er en relativ ny uddannelse, der første gang blev udbudt i Universitetet anfører i ansøgningen, at Videnskabsministeriet ikke har medtaget kandidatuddannelsen i socialt arbejde i ministeriets opdaterede beregninger over nyuddannedes beskæftigelse 2008, da der var mindre end 10 dimittender i perioden fra 1. juni 2007 til 31. maj 2008 (Dokumentationsrapport, s. 4). Universitetet har kontaktet Dansk Socialrådgiverforening og DJØF med henblik på at tilvejebringe statistik om dimittendernes beskæftigelsesforhold. Dansk Socialrådgiverforening tilkendegiver, at de i januar 2011 har 29 medlemmer med en kandidatuddannelse, hvoraf én er ledig. Dansk Socialrådgiverforening har imidlertid ikke mulighed for at differentiere mellem kandidatuddannelsen i socialt arbejde og andre kandidatuddannelser (Supplerende dokumentation modtaget d. 2. februar 2011), og det er på den baggrund uklart, i hvilket omfang den fremsendte statistik gælder for kandidatuddannelsen i socialt arbejde. DJØF oplyser, at de har 13 erhvervsaktive cand.soc. er fra AAU organiseret i organisationen. Det fremgår imidlertid ikke, om DJØF har kandidater fra socialt arbejde, der ikke er i beskæftigelse (Supplerende dokumentation modtaget d. 18. marts 2011). Universitetet oplyser, at der pr. 4. marts 2011 er dimitteret 124 kandidater fra socialt arbejde (Supplerende dokumentation modtaget d. 4. marts 2011). På mødet med ledelsen fremgik det, at uddannelsen har afventet beskæftigelsesstatistikken fra Universitetsog Bygningsstyrelsen. 14

20 Universitetet tilføjer i høringssvaret, at det ved etableringen af Dansk Socialrådgiverforenings nye faggruppe for akademiske socialrådgivere d. 23. marts og d. 26. oktober 2010 fremgik, at langt størstedelen af de deltagende kandidater og kandidatstuderende kom fra kandidatuddannelsen i socialt arbejde således var 51 ud af 56 deltagende kandidater eller kandidatstuderende fra kandidatuddannelsen i socialt arbejde på den første konference d. 23. marts. Det er derfor sandsynligt, at det samme gør sig gældende, i den medlemsstatistik foreningen fører, hvorved langt de fleste af de 29 organiserede kandidater i Dansk Socialrådgiverforening må antages at være dimitteret fra kandidatuddannelsen i socialt arbejde. (Høringssvar) Akkrediteringspanelet anerkender, at det er sandsynligt, at flertallet af de 29 organiserede kandidater i Dansk Socialrådgiverforening er dimitteret fra kandidatuddannelsen i socialt arbejde, men panelet vurderer samtidigt, at de 29 kandidater udgør en så lille del af det samlede antal dimittender fra uddannelsen (124 i alt), at der ikke er tale om repræsentativitet. Akkrediteringspanelet fastholder derfor vurderingen af, at det ikke er dokumenteret, hvorvidt uddannelsens dimittender finder beskæftigelse (eller videreuddanner sig) i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant arbejde Som det fremgår af ovenstående er uddannelsen ikke i systematisk kontakt med uddannelsens dimittender, og kandidatundersøgelsen fra 2009 kan ikke udskille dimittender fra kandidatuddannelsen i socialt arbejde. Uddannelsen besidder på den baggrund ikke statistikoplysninger i forhold til, hvorvidt dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Gennem kontakten med de faglige organisationer oplyser universitetet, at dimittenderne primært finder beskæftigelse inden for den kommunale forvaltning på forskellige niveauer. De faglige organisationer udspecificerer ikke medlemmernes ansættelsesforhold nærmere (Supplerende dokumentation modtaget d. 21. februar 2011; Supplerende dokumentation modtaget d. 18. marts 2011). Gennem den uformelle kontakt til dimittender oplyser universitetet, at dimittenderne primært finder beskæftigelse i kommunale forvaltninger, hvor arbejdsopgaverne har karakter af konsulent-, planlægnings-, ledelses-, og undervisningsfunktioner. Derudover har dimittender fundet ansættelse inden for Styrelsen for Social Service, Socialministeriet, regioner, professionshøjskoler, konsulentfirmer og organisationer (Dokumentationsrapport, s. 5; Supplerende dokumentation modtaget d. 21. februar 2011). Universitetet skriver endvidere: Da en del studerende har gennemført en professionsbachelor indenfor socialrådgivning eller pædagogik, viser kontakten til tidligere studerende desuden, at nogle mens de ansøger akademiske stillinger vælger at udnytte deres dobbeltuddannelse og tage korte perioder som socialrådgiver eller pædagog. (Dokumentationsrapport, s. 5). Det skal ses i lyset af, at dimittenderne ofte er med til at skabe deres egne stillinger og at flere arbejdspladser [er] ubekendt med dimittendernes kvalifikationer og bliver først opmærksom på dem, når de ansættes som ordinær socialrådgiver, pædagog eller lignende. (Supplerende dokumentation modtaget d. 2. februar 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvorvidt uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, det vil sige opnår beskæftigelse, der modsvarer deres opnåede kandidatniveau. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet dialogen med dimittender i form af dimittendundersøgelser ikke er systematisk, da den ikke kan anvendes i forhold til uddannelsen, og at dialogen ikke anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at det ikke er dokumenteret, hvorvidt uddannelsens dimittender finder beskæftigelse, og om arbejdet er relevant (på kandidatniveau). Endeligt vurderer panelet, at institutionen gennem kontakten til aftagerpanelerne i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med relevante aftagere, og at dialogen anvendes i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

21 Bilag 1: Aftagerpanel Bilag 2: Censorrapport Supplerende dokumentation modtaget d. 2. februar 2011 Høringssvar 16

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er tilknyttet fire forskellige forskningsmiljøer - Forskning i Socialt Arbejde (FoSo) - Center for Sociologiske Analyser af Sociale Transformationer (CASTOR) - Center for Comparative Welfare Studies (CCWS) - Organisation og Evaluering. (Dokumentationsrapport, s. 6-7) Universitetet opstiller følgende skema for at vise sammenhængen mellem forskningsmiljø og fagelementer. Fagelement/modul Forskningsområde Forskergruppe Socialt Arbejde Socialt arbejde FoSo Teorier om sociale problemer Socialt arbejdet Sociologi FoSo CASTOR Social politik Velfærdsforskning CCWS Organisation Socialt arbejde Organisation Retslig regulering Jura og retssociologi Juridisk Institut Videnskabsteori og forskningsmetoder Socialt arbejde Foso FoSo Organisation og evaluering (Dokumentationsrapport, s. 7) Det er i overvejende grad forskningsgruppen FoSo der udgør uddannelsens forskningsmæssige grundlag, da det er her, hovedparten af uddannelsens undervisere er tilknyttet, og fordi forskningsmiljøet er fysisk placeret på Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation på Aalborg Universitet. FoSo er et samfundsvidenskabeligt tværfagligt forskningsnetværk, der beskæftiger sig med det sociale arbejdes praksis ud fra forskellige teoretiske dimensioner, inkl. sociologi, politologi, historie, psykologi, organisationsteori, kommunikationsteori, kulturteori, antropologi og læringsteori. Aktuelt fokuserer FoSo på studier af social arv, kommunikation i forbindelse med sagsbehandling, tilbud til etniske minoriteter, tilbud til udsatte børn og unge, tilbud til mennesker med kognitive/kommunikative forstyrrelser samt spørgsmålet om evidens og styring indenfor den sociale indsats. (Dokumentationsrapport, s. 6). I forhold til fagområdet Retslig regulering skriver universitetet, at dette varetages af en lektor ved Juridisk institut, Aalborg Universitet, en ekstern lektor ansat som lektor ved Metropol, Socialrådgiveruddannelsen samt en ekstern lektor ansat som lektor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Alle tre har en specifik og anerkendt viden om den retlige regulering af det sociale felt, og de to universitetstilknyttede er aktive forskere. (Dokumentationsrapport, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 17

23 Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver i ansøgningen, at udviklingen af forskningsfeltet socialt arbejde har været tæt knyttet til både mellemlange videregående uddannelser og til praksis i socialt arbejde. Forskningen udspringer bl.a. af et behov om forskningsbaseret undervisning inden for socialt arbejde med henblik på i højere grad at kunne kvalificere kommende praktikere (bl.a. socialrådgivere og pædagoger) inden for fagområdet (Dokumentationsrapport, s. 8). Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at FoSo indgår i en række forskningsprojekter, der er udviklet i samarbejde med praksis. Det blev bekræftet på mødet med underviserne. Eksempelvis anfører universitetet i dokumentationsrapporten, at FoSo har indgået en samarbejdsaftale med Aalborg kommune med henblik på at udføre og udvikle forskning i og med praksis, dels med henblik på at udvikle forskning, dels med henblik på at udvikle praksis. Samarbejdet har bl.a. ført til udvikling af et pilotprojekt for praksisforskning i kommunal og regional regi i øvrigt med inddragelse af to kommuner mere samt yderligere en uddannelsesinstitution. (Dokumentationsrapport, s. 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskning samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Det er uddannelsens studieleder, der har det overordnede ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse. Ændringer eller udvikling af uddannelsens indhold/sammensætning drøftes i studienævnet og hvis muligt på lærermøder. Studienævnet er sammensat af to VIP, hvoraf den ene er studieleder, og af to studerende. Efter drøftelse i studienævnet vil en given ændring af uddannelsens indhold blive behandlet i en faggruppe, der bliver ledet af en lektor. Såfremt studienævnet træffer beslutning om en ændring, er den konkrete planlægning et samarbejde mellem studieleder, faggruppe og modul/semesterkoordinatorer. Semesterkoordinator har ansvar for planlægningen af de enkelte moduler/semestre, mens fagkoordinator har ansvar for tilrettelæggelsen af undervisningen indenfor det enkelte fagområde (Dokumentationsrapport, s. 9). Universitetet opstiller følgende oversigt i ansøgningen: 1. semester koordinator 2. semester koordinator 3. semester koordinator Socialt Arbejde Lars Uggerhøj Lars Uggerhøj Lars Uggerhøj Marianne Skytte Marianne Skytte Marianne Skytte Teorier om sociale Lars Uggerhøj problemer Marianne Skytte Social politik Lars Uggerhøj Marianne Skytte Organisation Lars Uggerhøj Marianne Skytte Retslig regulering Lars Uggerhøj Marianne Skytte Videnskabsteori Lars Uggerhøj og forskningsmetoder Marianne Skytte Projektorienteret Lars Uggerhøj forløb og/eller valgfag Speciale 4. semester koordinator Fagansvarlig Lars Uggerhøj Marianne Skytte Morten Ejrnæs Christian Albrekt Larsen Hans Wadkjær Lars Uggerhøj Søren Peter Olesen Praktik: Inger B. Hansen Anne Breumlund Valgfag: Marianne Skytte Morten Ejrnæs Søren Peter Olesen Kjeld Høgsbro Marianne Skytte Inger B. Hansen Anne Breumlund Anne Breumlund Inger B. Hansen Marianne Skytte (Dokumentationsrapporten, s. 9-10) 18

24 Ud fra CV er (jf. bilag 4) og publikationslister (jf. bilag 5) fremgår det, at tilrettelæggerne er aktive forskere. Akkrediteringspanelet vurderer dermed, at uddannelsen tilrettelægges af VIP, der er aktive forskere i for uddannelsen relevante områder. VIP/DVIP-ratio Universitetet opgør VIP/DVIP-ratioen for Aalborg i nedenstående skema VIP/DVIP på kandidatuddannelsen i socialt arbejde 2009 Aalborg Antal VIP VIP Årsværk Antal DVIP DVIP Årsværk VIP/DVIP-ratio 24 1,65 3 0,27 6,11 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget d. 21. februar 2011 og d. 18. marts 2011) Universitetet opgør VIP/DVIP-ratioen for København i nedenstående skema VIP/DVIP på kandidatuddannelsen i socialt arbejde 2009 København Antal VIP VIP Årsværk Antal DVIP DVIP Årsværk VIP/DVIP-ratio 19 1,55 6 0,65 2,38 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget d. 21. februar 2011 og d. 18. marts 2011) VIP/DVIP-ratioen for det samfundsvidenskabelige hovedområde var i 2009 på 1,54. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP. Antal studerende pr. VIP Universitetet opgør uddannelsens STUD/VIP-ratio i nedenstående skema VIP ift. studerende på kandidatuddannelsen i socialt arbejde 2009 Aalborg VIP Antal ressourceudløsende stud STUD/VIP ratio ,2 VIP ift. studerende på kandidatuddannelsen i socialt arbejde 2009 København VIP Antal ressourceudløsende stud STUD/VIP ratio ,7 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget d. 18. marts 2011) Universitetet opgør uddannelsens STUD/VIP-ratio i årsværk i nedenstående skema VIP ift. studerende på kandidatuddannelsen i socialt arbejde 2009 Aalborg VIP (årsværk) STÅ STUD/VIP ratio 1,65 53,75 32,6 VIP ift. studerende på kandidatuddannelsen i socialt arbejde 2009 København VIP (årsværk) STÅ STUD/VIP ratio 1,55 55,08 35,5 (Supplerende dokumentation modtaget d. 18. marts 2011) De studerende gav på mødet udtryk for, at de generelt oplever, at der er mulighed for tæt kontakt til underviserne. De har mulighed for at stille spørgsmål efter endt undervisning, og de kan kontakte underviserne på mail og oplever at få konstruktiv og hurtig feedback. Derudover er det generelt opfattelsen, at undervisernes dør altid er åben. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP er. 19

25 Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet på Aalborg campus og i København på Professionshøjskolen Metropol, Socialrådgiverstudiet. Uddannelsens primære forskningsmiljø FoSo, og dermed også størsteparten af underviserne, er placeret i Aalborg på Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. Undervisningen foregår i sammenhængende blokke fra kl og varetages af én underviser. En uge består normalt af to undervisningsdage. Universitetet skriver: De sammenhængende undervisningsblokke giver [.] de studerende mulighed for også at have tæt kontakt til de undervisere, som er fysisk placeret i Aalborg, idet undervisningen i al overvejende grad foretages af samme underviser på begge hold. (Dokumentationsrapport, s. 11). Som eksempel skriver universitetet: I efterårssemestret 2009 er undervisningen gennemført af 4 professorer, 12 lektorer, 1 adjunkt og 3 ph.d. ere. 1 professor har alene undervist i Aalborg, mens de 3 øvrige professorer har undervist både i Aalborg og København. Samtlige lektorer har undervist i både Aalborg og København. Adjunkten har alene undervist i Aalborg. 1 ph.d.ér har undervist i både Aalborg og København, 1 har alene undervist i Aalborg og 1 har alene undervist i København. (Supplerende dokumentation modtaget d. 18. marts 2011). Denne undervisningsform, hvor det er den samme underviser, der står for undervisningen hele dagen, giver de studerende mulighed for at skabe en tæt kontakt og uformelle drøftelser i løbet af dagen (Dokumentationsrapport, s. 11). Derudover benytter uddannelsen den elektroniske platform First Class, der giver de studerende mulighed for daglig kontakt med underviserne, selvom de ikke befinder sig på samme campus. Af mødet fremgik det, at de studerende i høj grad oplever, at First Class benyttes af underviseren. Platformen benyttes af såvel studerende som undervisere, og det på en daglig basis. De studerende betegnede det som en tovejskommunikation mellem studerende og underviser. Derudover har de studerende mulighed for at kontakte underviserne på mail eller i forbindelse med undervisningen, jf. ovenstående. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at vejledning primært sker med undervisere, der er fysisk placeret på campus, og at flertallet af uddannelsens studerende er tilknyttet afdelingen i København. Det fremgår videre, jf. ovenstående, at uddannelsens primære forskningsmiljø er placeret i Aalborg. Universitetet uddyber dog i supplerende oplysninger, at Selvom der primært er tale om vejledning af vejledere fra Aalborg til studerende i Aalborg og vejledere fra København til studerende fra København, er der ikke alene tale om, at vejledningen kan fordeles sådan. Vi har således næsten altid VIP vejledere fra Aalborg, som vejleder i København ofte efter ønske fra studerende, som ønsker vejledning af en specifik vejleder, hvilket der så vidt muligt tages hensyn til. Der er enten tale om distancevejledning og/eller vejledning knyttet til vejleders eventuelle andre opgaver i København. (Supplerende oplysninger, modtaget 27. maj 2011). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til forskningsmiljøet. Forskningsmiljøets kvalitet Det er som nævnt hovedsageligt forskergruppen FoSo, der udgør forskningen bag uddannelsen, men der trækkes også på undervisere fra andre forskningsmiljøer. Nedenstående tabeller illustrerer forskningsmiljøernes forskningsproduktion: Tabel 1: Forskningsproduktionen alene for FoSo for Tabellen omfatter 25 forskere og 7 ph.d.-studerende og opgør den samlede forskningsproduktion. Tabel 2: Forskningsproduktionen for de forskere, der er tilknyttet uddannelsen. Det drejer sig om 27 forskere, og de kommer fra de forskellige forskningsgrupper, der er knyttet til uddannelsen. Tabel 3: Tabellen omfatter publikationer på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritative tidsskriftsliste for de 27 undervisere på uddannelsen. Det fremgår, hvor mange fra hvert forskningsmiljø, de enkelte tal omfatter. 20

26 Tabel 1: Forskningsproduktionen for FoSo for (32 VIP i alt) År I alt Publikationstype Ph. D. afhandling Videnskabelig bog Videnskabelig antologi Videnskabelig rapport Bidrag til videnskabelig bog/antologi Bidrag til videnskabelig rapport Konferenceartikel Artikel Rådgivning/faglig redegørelse (Supplerende dokumentation modtaget d. 18. marts 2011) I forhold til tabel 1 gør universitetet opmærksom på, at ud over forskningsgruppen FoSo har uddannelsen fire undervisere, der er aktive i forskningsmiljøerne CCWS, CASTOR og Evaluering og Organisation (jf. side 16). Universitetet anfører, at de tilsammen bl.a. har publiceret 6 peer-reviewed artikler i perioden 2007 til 2009 (Supplerende dokumentation modtaget d. 18. marts 2011). Tabel 2: Forskningsproduktion for underviserne på uddannelsen (27 VIP i alt) (Høringssvar 25. maj 2011) 21

27 Tabel 3: Forskningsproduktion for underviserne på uddannelsen (27 VIP i alt) FOSO (13 pers.) CASTOR (3 pers.) Evaluering og organisation (2 pers.) Institut for sociologi og socialt arbejde (4 pers.) Øvrige (5 pers.) peer review artikel ikke peer review artikel (Supplerende dokumentation modtaget d. 6. juni 2011) Universitetet gør i forbindelse med tabel 3 opmærksom på, at FI først høster 2010-data 1. september 2011, og data således ikke er endelige endnu. Der kan ske ændringer for 2010 publikationstyperne, da der i VBN-redaktionen pågår en del arbejde med at forbedre AAU's samlede BFI-point hen i mod 1. september (Supplerende dokumentation modtaget d. 6. juni 2011) Akkrediteringspanelet konstaterer, at der i opgørelsesperioden for det centrale forskningsmiljø bag uddannelsen, FoSo, er et fald i det samlede antal forskningspublikationer (tabel 1) fra 19 i 2007 og 28 i 2008 til 9 i 2009 og 11 i Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at der er et fald i den samlede forskningsproduktion for undervisergruppen (tabel 2), og at hvad angår artikler opgjort til Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritative tidsskriftsliste, er produktionen af peer review artikler i perioden henholdsvis 6, 0 og 5 for 13 personer i alt, og antallet af ikke-peer review er henholdsvis 9, 1 og 0 i perioden (tabel 3). Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at antallet af forskere fra andre forskningsmiljøer end FoSo i supplerende dokumentation af 18. marts opgøres til 4 personer, mens det i den supplerende information fra 6. juni opgøres til i alt 13 personer. Panelet konstaterer desuden en uoverensstemmelse mellem antallet af artikler i tabel 2 og 3, der omfatter den samme VIP-gruppe. Universitetet skriver om forskningen, at de tidsskrifter, som fokuserer på bl.a. forskning i socialt arbejde, [.] endnu ikke [har] indarbejdet muligheden for peer-reviewed artikler. (Dokumentationsrapport, s. 12). Flere lektorer fra uddannelsen er imidlertid med i etableringen af det fælles nordiske og peer reviewed tidsskrift Nordic Social Work Research, der publiceres fra og med Universitetet anfører endvidere, at traditionen for at publicere i internationale tidsskrifter kun er i sin spæde start inden for forskningen i socialt arbejde i Danmark (Dokumentationsrapport, s. 12). Det blev bekræftet på besøget. Det fremgik desuden af mødet med underviserne, at de deltager i en række internationale netværk, der har et bredere fokus end socialt arbejde. På besøget gav ledelsen udtryk for, at forskningsmiljøet generelt er meget praksisorienteret, hvilket kan være mere tidskrævende end almindelig forskning. Ledelsen sagde desuden, at forskningsmiljøet er præget af en tradition, hvor det i højere grad er formidling til praksis i form af foredrag, interview og publiceringer i nationale ikke peer reviewed tidsskrifter, der er i fokus. Derudover gav ledelsen indtryk af, at forskningsmiljøet befinder sig på grænsen af et generationsskifte, hvor den yngre generation forventes at publicere mere og inden for peer-review tidsskrifter. Der er også et ønske fra ledelsen om at øge publikationsraten i fremtiden. Endeligt skriver universitetet i høringssvaret: Universitetet anerkender, at publiceringsgraden i forskningsmiljøet FoSo kan styrkes. og Samlet set anerkender universitetet, at publiceringsgraden i forskningsmiljøet kan styrkes (Høringssvar) Universitetet har i supplerende oplysninger af 6. juni 2011 medsendt publikationslister for de VIP, der er omfattet af tallene i tabel 3. Akkrediteringspanelet vurderer, at publikationerne er relevante for forskningsområdet. 22