Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydelig reallønsfremgang i byggeriet"

Transkript

1 B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e fremmed land, il a indgå en overenskoms Side 2 Forebyggelsesfonden er snar para il a bevilge penge il projeker, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning Side 4 Konklusionen er klar i de o byggeskadefondes bereninger for 2006: Indsasen overfor for skader og mangler i byggerie nyer noge! Side 7 Beydelig reallønsfremgang i byggerie Lønudviklingen for bygge- og anlægsbranchen som helhed blev på 3,7 % i 1. kvaral De er en uændre lønsigning se i forhold il 4. kvaral Hvis man kun kigger på byggeries imelønnede arbejdere, var signingen uændre på 3,8 %. Den samlede lønsigning for den privae sekor har age e lille hop opad fra 3,2 il 3,4 %. Man kan således ikke ligefrem beskylde byggebranchen for a holde lønfes. Derimod og mere vigig bliver reallønnen udbygge særdeles ilfredssillende i disse år. I nedensående figur ses lønsigningen for byggeries arbejdere sammenligne med inflaionen de senese 5 år. De giver e bedre billede af renden og undgår enkele eksreme observaioner. 1. kvaralsalle vedrører perioden FØR de nye overenskomser blev indgåe. De er BAT s forvenning, a overenskomsforbedringerne sammen med den forsa høje akivie i bygge- og anlægsbranchen, vil give e lønløf i omegnen af 4½ % gennem resen af Bl.a. løfes byggeries pensionsbidrag med 0,6 % allerede pr. 1. juli I n d h o l d Generaladvokaen ved EF-Domsolen vender ommelen opad for den svenske og den danske model Fine sigelinier i byggepoliisk handlingsplan Ny overenskoms for ansae på Thule Air Base i Grønland Byggeskadefondenes indsas virker Uharmonisk og pessimisisk vismandsrappor med enkele pleskud

2 Generaladvokaen ved EF-Domsolen vender ommelen opad for den svenske og den danske model Af Gunde Odgaard Ifølge generaladvoka Paolo Mengozzi må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e fremmed land, il a indgå en overenskoms. De srider ikke imod EU-reen Den 23. maj fremkom EF-Domsolens generaladvoka Paolo Mengozzi med sin længe venede udalelse i LAVAL-sagen. Generaladvokaens udalelse er ikke bindende for de juridiske dommere, men er alligevel i 80 % af ilfældene reningsgivende for dommens endelige udfald. Med den mege klare udalelse fra generaladvokaen vil de se herfra være højs overraskende, om de juridiske dommere vælger a gå i en hel anden rening. Generaladvokaens udalelse frikender fuldsændig den svenske model, og dermed reen il a gennemføre faglige kampskrid som sympaikonflik, blokade og srejke for a opnå en overenskoms, fra a være i srid med EU-reen. Generaladvokaen ser ikke den omsændighed, a man i Sverige og for den sags skyld også i Danmark overlader de il arbejdsmarkedes parer gennem overenskomser a fassæe de normale arbejds- og lønvilkår, som e brud på udsaioneringsbesemmelserne og dermed heller ikke i srid med EU-reen. Generaladvokaen anfører, a når disse faglige kampskrid gennemføres, for a udenlandske virksomheders løn- og arbejdsvilkår skal afspejle naionale virksomheder, så er de fuld forenelig med fællesskabsreen. Han siger således, a en udenlandsk virksomhed, der vælger a løse opgaver i e ande land, må være para il a imødekomme de udfordringer, som silles i dee ande land, og som foregår på lige vilkår i forhold il landes egne virksomheder. På god dansk beyder de skik følge eller land fly. Samidig er de også BAT s opfaelse, a generaladvokaen mellem linierne siger, a vi har en række forskellige måder a regulere vore arbejdsmarkeder på i de forskellige EU-lande, når de gælder løn- og arbejdsvilkår, og a disse forskellige modeller eksiserer fin side om side, uden a der nødvendigvis behøver a være en ensarehed i denne arbejdsmarkedsregulering. De må virksomhederne indsille sig på, når de løser opgaver i de forskellige lande Generaladvokaen anfører, a faglige kampskrid skal jene e almen formål, men dee almene formål er jo neop opfyld for Danmarks og Sveriges vedkommende, når de nu en gang er overlad il arbejdsmarkedes parer a sørge for, a der er en ordenlig social beskyelse af landes arbejdsagere. Der er rejs lid kriik af, a generaladvokaen ikke har afvis sagen med den begrundelse, a de ikke er en sag for EU-Domsolen, da de handler om regulering af vore arbejdsmarkeder. Denne kriik er principiel og også rigig, men de rører ikke ved, a vi har vunde førse halvleg, og a de ser ud il, a LAVAL og deres svenske advokaer er så lang bagud på poins, a de juridiske dommere ikke kan vinde kampen for dem. Rüffer sagen En anden sag, der verserer for EU-Domsolen, som også har dansk ineresse, er den såkalde Rüffer -sag fra Tyskland. Den handler om, hvorvid de er en hindring for den fri udveksling af jeneseydelser, a man i ysk lovgivning pålægger offenlige myndigheder kun a give konraker på byggeleverancer il virksomheder, der ved ilbudsgivningen skriflig har forplige sig il minds a beale sine ansae overenskomsmæssig løn ved udførelsen af leveringen. Her har den danske regering gjor gældende, a regulering af lønforhold ikke er omfae af rakaens regler. I denne sag kommer man også ind på ILO-konvenion 94, der har være en del af de danske resgrundlag siden I ILO-konvenion 94 sadfæses de således, a man ved offenlige udbud ikke må have lov il a sille udenlandske arbejdsagere ringere end 2 B a - n y n r 4 /

3 B A T k a r e l l e naionale arbejdsagere, når de gælder løn- og arbejdsvilkår. Man skal have de samme løn- og arbejdsvilkår, der er normal for de samme arbejde i den samme region i de land, hvor opgaven udføres. I Danmark og i en række andre lande har ILOkonvenion 94 være i kraf lang idligere, end man blev medlem af EU. Derfor må denne sag også finde sin løsning i, a de yske bysyre i byen Celle er i sin fulde re il a rejse dee krav over for enreprenøren. De er vanskelig a foresille sig, a EU-Domsolen kan omsøbe, hvad der har være gældende re, før EU-medlemskab blev en realie. Så vid vides, har EU-Kommissionen da heller aldrig anfæge udbredelsen og rækkevidden af ILO-konvenion 94, men har jo neop i Udbudsdirekive selv åbne op for, a landene kan age passende sociale hensyn i udbudsbeingelserne. Derfor imødeser vi også denne kendelse med sindsro. Fine sigelinier i byggepoliisk handlingsplan Af Bo Sandberg og Gunde Odgaard Byggeerhverve sår i disse år ved en korsvej: Skal man vælge udviklingsvejen, hvor kvalie, nulfejlskulur, samarbejde, forbrugerhensyn, arbejdsmiljø og gode løn- og ansæelsesvilkår er i højsæde? Eller skal man vælge plauglevejen, med løse ansæelsesforhold og e virvar af grå underenreprenører, som hovedenreprenøren ikke hæfer for - og hvor både arbejdsmiljø, god håndværk og eferuddannelse bliver skylle ud med badevande i jagen på den korsigede gevins? Økonomi- og Erhvervsminiser Bend Bendsen vælger i sin byggepoliiske handlingsplan a gå udviklingsvejen. De er vi i BAT naurligvis overordenlig ilfredse med. Bedre udnyelse af byggeries ressourcer over årene og i de enkele år Der er mange gode og væsenlige iniiaiver, som peger fremad. BAT vil især fremhæve re, der alle har a gøre med en bedre udnyelse af byggeries produkionsappara. Toaløkonomi (kvalie), Bedse Praksis og brug af længerevarende samarbejder, der får en gavnlig effek på byggekvalie og arbejdsforhold, fordi man fokuserer på a opimere over en længere årrække i sede for blo fra projek il projek. Samidig er indsasen for mere vinerbyggeri af sor beydning for, a man gennem hele åre kan udnye den arbejdskraf, der er il rådighed. De er naurligvis eksra vigig i en periode med flaskehalse på arbejdsmarkede. Som vinerbyggeri-iniiaive er beskreve i handlingsplanen, er de ilmed e forholdsvis konkre iniiaiv. Forskningsindsas og fokus på eferuddannelse E ande væsenlig iniiaiv er en forsærke forskning, udvikling og videnformidling. Byggevirksomhederne har ikke radiion for a være speciel innovaive og ej heller for a henvende sig på vore GTS-insiuer eller videnscenre. Vi ser derfor gerne, a virksomhederne får søe og hjælp il a henvende sig disse seder for a få sa lid skub i innovaionen. Vi har viden nok i byggerie. De, de haler gevaldig med, er, a denne viden anvendes ude i virksomhederne, og a virksomhederne ændrer adfærd på baggrund af de gode eksempler. Når al ælles med udgør bygge- og anlægsbranchen ca pc. af den danske økonomi, men får kun 3 pc. af de samlede forskningsmidler. Denne skævhed bør kunne rees op. E mere ensrenge forskningssysem, hvor der oprees e byggeries forskningsråd som uddeler forskningsmidler, vil være en kærkommen nyskabelse. Alle parer i byggerie skal se, om de ikke er B a - n y n r 4 /

4 mulig a skabe en noge søre sammenhæng i den sore og brogede skare af såkalde vidensformidlere, der flinrer rund i syseme. De flese er for små og for dårlig funderede ren vidensmæssig il a kunne engagere virksomhederne i deres innovaive udvikling. Afgørende, a kommuner og regioner spiller med For a handlingsplanen kan blive il virkelighed er de afgørende, a emaerne bliver en inegrere del af regeringens økonomiforhandlinger med kommuner og regioner, som jo sår for lang sørsedelen af de offenlige vedligeholdelses- og anlægsbudgeer. Erhvervsminiser Bend Bendsen har alså give sig selv en ikke ubeydelig opgave med a få kommunerne med på vognen. De er vanskelig a foresille sig, a kommunerne ikke vil age sig beal for a medvirke il Handlingsplanens virkeliggørelse. Derfor må de ved de kommende kommunalforhandlinger vise sig, om Finansminiseren har de samme ønsker som Erhvervsminiseren. Af Ulrik Spannow Forebyggelsesfonden er snar para il a bevilge penge il projeker, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning. BAT ser frem il, a fondens midler kommer i spil Forebyggelsesfonden uddeler i 2007 op il 200 mio. kr. og derefer op il 350 mio. kr. årlig. Førse ansøgningsfris forvenes a blive medio augus Fonden vil i år arbejde med a udbrede kendskabe il fonden og mulighederne for søe, så fles mulig inspireres il a udvise kreaivie og søge om søe il projeker inden for fondens formål. Egen hjemmeside Fonden har opree en hjemmeside, www. forebyggelsesfonden.dk, hvor der bl.a. oplyses om ansøgningsrunder og fondens formål. Fonden udgiver også e nyhedsbrev, der vil udkomme e par gange i kvarale. De er mulig a ilmelde sig nyhedsbreve på hjemmesiden, så man løbende modager nyheder om eksempelvis ansøgningsfriser, vejledningsmaeriale, projeker og fondens arbejde. Søe kan i princippe ydes il virksomheder i alle brancher. Bygge og anlæg og jobgruppen 3F eren er udpege som særlig nedslidningsruede, hvad angår fondens hovedformål 1 (projeker, der forbedrer arbejdsmiljøe inden for nedslidningsruede brancher og jobgrupper). Projeker på BAT s område Rigig mange bygningsarbejdere rækker sig ud af branchen før id på grund af nedslidning. Så de er med god grund, a bygge og anlæg er nævn som en nedslidningsrue branche. Træog møbelindusrien er også præge af nedslidning, så også her kan fonden få sa eksraordinær fokus på nedslidning. BAT opfordrer virksomheder i bygge og anlæg, ræ- og møbelindusrien sam skoven il a benye den enesående mulighed, de er a kunne søge om søe il a gennemføre projeker, der forebygger eller reducerer nedslidning. Både sore og mindre virksomheder vil kunne have gavn af a søge om midler. Flere virksomheder kan gå sammen om a søge søe il e projek, fx virksomheder i en delbranche eller virksomheder i e lokalområde. BAT anbefaler, a ledelse og medarbejdere i fx sikkerhedsorganisaion eller SU drøfer mulighederne for a søge søe i forebyggelsesfonden. E god samarbejde mellem ledelse og ansae er absolu nødvendig for a opnå succes med projekerne og reelle forbedringer i virksomhederne. Muligheden for a søge søe il udvikling af ekniske hjælpemidler er en nyskabelse, som vi fra BAT s side forvener os mege af. De er velkend, a neop ekniske hjælpemidler er med il a lee den ergonomiske nedslidning af mange bygningsarbejdere. BAT håber, a bl.a. producener af ekniske hjælpemidler vil benye sig af denne mulighed, gerne i samarbejde med branchens virksomheder og organisaioner. BAR for bygge og anlæg BAR for bygge og anlæg har sa fokus på forebyggelsesfonden. BAR forvenes bl.a. a udarbejde e fakablad om fonden. BAR vil kunne 4 B a - n y n r 4 /

5 B A T k a r e l l e bidrage med ideer il projeker, ligesom BAR vil kunne gøre de le og overskuelig a formulere projekansøgninger. BAR for bygge og anlæg forvenes også a indgå en brancheafale, så de bliver leere for virksomhederne a få bevilge penge. Her yder forebyggelsesfonden søe Hovedformål 1 Projeker, der forbedrer arbejdsmiljøe inden for nedslidningsruede brancher og jobgrupper A. Forebyggelse af nedslidende ruiner og arbejdsgange B. Fasholdelse af medarbejdere med dårlig helbred og skabelse af bedre muligheder for a få sygemelde hurigere ilbage på arbejdsmarkede C. Ny eknologi, der undersøer forebyggelse og fasholdelse Der skal foreligge en skriflig afale mellem repræsenaner for arbejdsager- og arbejdsgiversiden, inden der kan ydes søe il projeker inden for hovedformål 1a. og 1b. Afalen kan være en virksomhedsafale, der underskrives af parerne på virksomheden eller en brancheafale, der underskrives af afaleparerne inden for branchen. Afalen skal indeholde konkree mål for iniiaiverne. Hovedformål 2 Projeker, der forbedrer genopræning og rehabiliering Førs og fremmes kommuner vil kunne søge om søe il projeker her. Hovedformål 3 Projeker, der øger bevidsheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inakivie Privae og offenlige virksomheder sam foreninger og organisaioner kan søge om søe il projeker her. Ny overenskoms for ansae på Thule Air Base i Grønland Af Lars Vedsmand BAT-Karelle og FADVIG (Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland) har efer 5 dages forhandlinger indgåe en ny 3-årig overenskoms for de ca. 300 ansae på Thule-basen Hovedelemenerne i den nye overenskoms er: Løn Timelønnen er hæve med de beløb, der blev opnåe i ransporoverenskomsen i Danmark. Grundimeløn er nu illag løngruppeillæg sam idligere kompeencelønniveau 3. Samidig er kompeenceløn niveau 1 og 2 afskaffe, så alle begynder på de idligere niveau 3. De idligere niveauer 4 og 5 i kompeenceløn er ersae af personlige illæg 1 og 2, som efer samaler med arbejdslederen kan ildeles 1 gang årlig. Arbejdsid 2 beale pauser er indlag i arbejdsiden, så denne nedsæes fra 54 /uge il 51,5 /uge med heraf følgende illag 4,85 % på alle lønninger og illæg. Pensionsbidrag hæves il 12,0 %, hvoraf arbejdsgiveren bealer 2/3 og medarbejdere 1/3. SH-bealing hæves il i al 6,90 % over 3 år. Alle geneillæg (udkald, sand-by vager og manglende varsling af overarbejde m.v.) hæves med 3x3 %, mens naillæg hæves med 3x0,90 kr./ ime i de næse 3 år. Eferuddannelse De eksiserende 0,20 kr. pr. arbejdsime forhø- B a - n y n r 4 /

6 jes med 260 kr./ansa/år i 2008 og 520 kr./ansa/år i Samarbejds- illidsmands og arbejdsmiljøfond Der eableres en lokal fond, hvor arbejdsgiveren indbealer 0,20 kr./ime pr. præsere arbejdsime il udvikling af uddannelses-, sikkerhedsog samarbejdsforhold, herunder illidsrepræsenaninsiuionen inden for overenskomsens område. Beløbe disponeres efer fælles afale mellem Sie Manager og Fællesillidsmanden. Løn under barsel Der udbeales barselsløn i indil 9 uger. Beløbe svarer il den almindelige imeløn, men for 37 imers arbejdsuge. Eksra indbealing af pensionsbidrag for kvinder på barsel Med henblik på a forøge kvindelige medarbejderes samlede pensionsindbealing indbeales e eksra pensionsbidrag, der udgør: pr. 1. juli 2007 kr ,00 pr. måned / kr. 7,50 pr. ime pr. 1. mars 2008 kr ,00 pr. måned / kr. 7,80 pr. ime pr. 1. mars 2009 kr ,00 pr. måned / kr. 8,25 pr. ime Løn under sygdom Arbejdsgiveren bealer sygeløn forsa i 4 uger, svarende il en arbejdsuge på 51,5 imer. Sundhedsordning Arbejdsgiveren opreer en sygeforsikring il dækning af behandling på privahospial ved veneid i de offenlige sygehusvæsen. Grønlandsk ferielov Den grønlandske ferielov er indarbejde i overenskomsen, hvilke beyder, a der beales 12,5 % i feriepenge, også af kospenge sam værdi af fri logi, mens arbejdsgivers pensionsbidrag er undage. Brandmænd Ændring af brandmændenes imeal: I perioden nedsæes brandmændenes imeal så de ved udløbe af overenskomsen ilsvarer andre ansae på TAB. Som delvis kompensaion overføres brandmændene il løngruppe 3. Akkordarbejde Der åbnes for mulig indførelse af akkord under servicekonraken for arbejde, der er egne il de. De nærmere reningslinier er afal il a foregå lokal. Kompensaion for manglende FIU-indbealing Greenland Conracors indbealer årlig kr. il BAT il dækning af afholdelse af kurser for illidsrepræsenaner og sikkerhedsrepræsenaner. Forberedelse af næse overenskoms Sørre ændringer il OK 2010 præseneres i dialog senes 1. okober Kompensaion for senere ikrafræden Lønændringer m.m. ræder i kraf 1. juli Til kompensaion for perioden fra il udbeales 5 % på bruoløn for de nævne 4 måneder. 6 B a - n y n r 4 /

7 B A T k a r e l l e Byggeskadefondenes indsas virker Af Mads Zahle Øsergaard Konklusionen er klar i de o byggeskadefondes bereninger for 2006: Indsasen overfor for skader og mangler i byggerie nyer noge! De viser den saisiske udvikling. Mange andre kan lære af byggeskadefondenes erfaringer og vidensformidling Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) blev opree ved lov i 1990 og beskæfiger sig primær med ejendomme, der renoveres - beboelsesejendomme der får byfornyelsessøe il ombygning. Byggeskadefonden, opree ved lov i 1986, beskæfiger sig derimod med ny boligbyggeri - almene boliger eller andelsboliger, der opføres med søe. De o fonde arbejder ud fra samme meoder: De foreager bl.a. efersyn af ejendomme, yder økonomisk søe il udbedring af skader og opsamler og formidler viden og erfaringer af byggeeknisk ar og delager i andre akivieer, der kan fremme kvalie og effekivie i byggerie og begrænse byggeskader. Fald i niveaue af svig og skader Begge fondes 2006-bereninger aler samme sprog: Indsasen virker! For de ejendomme BvB beskæfiger sig med, er niveaue for alle yper svig og skader således næsen halvere i 2006 i forhold il 1995, hvor de førse efersyn blev gennemfør. Af figur 1 fremgår de således, a andelen af alle svig og skader i pc. af efersee bygningsdele er falde fra omkring 40 pc. i 1995 il omkring 22 pc. i Andelen af ejendomme med væsenlige svig og skader har være under 5 pc. de sidse 10 år og med en faldende endens. Således var andelen i både 2005 og pc. Samme posiive udvikling kan Byggeskadefonden nikke genkendende il, da analle af svig og skader også er faldende i de almene byggeri. For eksempel er analle af alvorlige svig ved 1-års syne falde fra 9 pc. i 2000 il 3 pc. i 2006 (se figur 2), og andelen af almene byggerier med såkalde væsenlige svig er falde fra knap 30 pc. i 1992 il under 5 pc. i 2006 (se figur 3). Vedrørende figur 3 skal de dog bemærkes, a de er 5-års efersyn der ligger il grund for udviklingen fra , mens allene fra er for 1-års efersyn. De skal endvidere bemærkes, a den posiive fremgang er forsa de allersenese år år der ellers har være præge af en hisorisk høj bygge-akivie Figur 1: Udvikling i svig og skader (BvB ejendomme) Kilde: BvB s Berening Figur 2: Alvorlige svig ved 1-års efersyn i almene byggerier Kilde: Byggeskadefondens Årsberening Figur 3: Udvikling i væsenlige svig i de almene byggeri Kilde: Byggeskadefondens Årsberening B a - n y n r 4 /

8 og dermed en risiko for lid for hasig udfør arbejde men den fryg ser ikke ud il a være bereige. Tværimod. Forklaringer på falde i byggefejl BvB angiver erfaringsopsamling og den ilhørende formidling som nogle af de væsenligse årsager il den posiive udvikling. BvB fremhæver i deres erfaringsformidling bl.a. robuse og gennemprøvede løsninger. For eksempel viser erfaringer, a der regisreres beydelig færre svig og skader i agkonsrukioner, der er basere på fas underag end i konsrukioner opbygge med banevarer (se eksemple GODE TAGE i boks). Byggeskadefonden peger på bl.a. den skrappe kvalieskonrol, udarbejdelse af drifs- og vedligeholdelsesplaner for de almene byggeri og som BvB erfaringsformidling. Desuden har mange almene bygherrer sor erfaring på område, hvilke også vurderes a være medvirkende il den posiive udvikling. Derudover kan nedgangen i fejl muligvis også ilskrives en geografisk forklaring hovedparen af de sidse års almene byggeri er opfør i provinsen, og dermed uden for de allersørse byer og speciel hovedsadsområde, hvor de flese og grellese eksempler på byggesjusk er iagage i hver fald af medierne. Men man skal ikke slække på indsasen Trods den generelle posiive udvikling er der også enkele negaive konsaeringer. For eksempel har BvB regisrere en signing i analle af skadesanmeldelser på ærede vandinsallaioner efer udløbe af enreprenørens og rådgiverens 5-årige ansvarsperiode. E samspil af ændringer i vandkvalie, forbrugsvaner og en sørre anvendelse af komponener, der indeholder kobber, synes a være årsagen heril. Når insallaioner, der før kunne holde i mange år, nu risikerer a korrodere på få år, er der brug for a få denne viden udbred hurigs mulig. For privae og saslige byggerier er den senese udvikling gåe den forkere vej. Således konsaerede Byggeries Evalueringscener i november 2006 en signing på ikke mindre end 400 pc. i analle af kriiske mangler i saslige og privae byggerier i forhold il åre før. Ovensående eksempler undersøer BATs holdning på område den posiive udvikling skal ikke bruges som undskyldning for a slække på indsasen - der er forsa mange forbedringsmuligheder for a imødekomme svig og skader. Figur 4: Underage af banevare eller fase underage Kilde: BvB s Berening Erfaringsformidling i bereningerne Både Byggeskadefonden og BvBs bereninger bruges også il erfaringsformidling. I 2006 bereningerne formidles bl.a. kor erfaringer om problemsillinger vedr. boligbyggeri i ræ, skimmelsvampe, agløsninger, fugsandsning, korrosionsskader og anden mere bred erfaringsformidling med henvisninger il, hvor man kan finde yderligere informaion (bl.a. på hjemmesiderne www. byggeskadefonden.dk og GODE TAGE E eksempel på e succesfuld og relaiv ny formidlingsprojek (iværksa i maj 2005 af BvB) er GODE TAGE. A BvB har valg a lave e formidlingsprojek om age skyldes, a BvB i sin erfaringsopsamling har regisrere, a age er den bygningsdel, hvor der er fles byggeekniske svig og skader (skader på age udgør 39 pc. af alle anmelde skader og 50 pc. af alle anerkende skader) e forhold der dog ser ud il a udvikle sig i posiiv rening i kraf af, a der i sigende grad vælges fas underag frem for banevarer. Erfaringsformidlingen i GODE TAGE er bl.a. ske gennem publikaioner, hjemmeside ( undervisningsmaerialer il bl.a. de ekniske skoler og fase og midleridige udsillinger rund om i hele lande, hvor der har være sa fokus på god byggeskik og gode løsninger ved renovering af age. På hjemmesiden er der fx over 130 arbejdsegninger med væsenlige dealjer, som grais og ligeil kan prines ud eller downloades il brug i CAD-programmer. Samidig gør BvB også opmærksom på nye normer, regler og besemmelser i byggerie bl.a. i publikaionen Gode age din genvej il god agrenovering. A projeke allerede nu har være en succes kan bl.a. høres på de ilbagemeldinger fra de ekniske skoler BvB har modage og på den saisiske udvikling, der viser e markan fald i svig i underage faldende fra over 80 pc. i 1999 il omkring 16 pc. i 2006 i ak med a anvendelsen af fase underage er sege (se figur 4.) 8 B a - n y n r 4 /

9 B A T k a r e l l e Uharmonisk og pessimisisk Vismandsrappor - med enkele pleskud Af Bo Sandberg De Økonomiske Råds formandskab (DØR) forudser i sin halvårsrappor en beydelig afdæmpning i den økonomiske væks og de forvenes, a ledigheden har nåe bunden. Hverken AE eller BAT er lige så pessimisisk. I byggerie forudser DØR dog en forsa fremgang i beskæfigelsen og er dermed på linie med BAT s egen konjunkurvurdering Vi sår mid i den mes posiive økonomiske siuaion i ca. 35 år. De danske opsving er eferspørgselsdreve og DØR peger på en årlig ubalance i eferspørgselssidens favør på mellem 1 og 2 % af BNP (de som eknisk kaldes oupu-gap) i hele perioden Denne siuaion, hvor eferspørgslen overrumfer udbudde, gælder i høj grad også på byggeries del af arbejdsmarkede, hvilke var emae for BAT s senese konjunkuranalyse i december Vigig a presse på arbejdsmarkede fasholdes Samfunde har en klar ineresse i, a presse på arbejdsmarkede fasholdes: 1) De giver plads il, a svage grupper kommer i beskæfigelse, 2) De nødvendiggør en mere effekiv udnyelse af de eksiserende produkionsappara (fx i skikkelse af produkiviesforbedringer og sæsonudjævning) og 3) De indebærer, a noge af de sore arbejde forrænges il fordel for hvid. Disse effeker er DØR desværre emmelig blind overfor man væger risikoen for uholdbare løn- og prissigninger højere end mulighederne for a få flere svage grupper i arbejde og for a udnye produkionsapparae bedre. Risiko for overophedning overdrives forsa Ved overophedning forsås normal en opadgående løn-pris-spiral. De kan derfor undre noge, a DØR mener risikoen for overophedning i dansk økonomi forsa er beydelig, når man siden senese halvårsrappor overhovede ikke har ændre skønne for lønudviklingen i 2007 og 2009, og har nedjusere de marginal for Endnu mere mærkelig synes advarslen om overophedning og deraf følgende krav om en finanspoliisk sramning - når DØR samidig vurderer, a økonomien generel er på vej ned i gear og a skønne for både væks og ledighed er relaiv pessimisisk. Vigigse makroøkonomiske skøn fra DØR, maj 2007: l BNP-væksen går væsenlig ned i empo: Lander på 1,8 pc. i 2007 og 1,4 pc. i 2008 og l Ledigheden når i 2007 si bundniveau med og siger svag il i l Gennemsnilige lønsigninger i 2007 på 4,3 %, svag sigende il 4,5 % i 2008 og l E lille opadgående inflaionspres fra 2,0 % i 2007 il 2,25 % i Væsenlig forskel mellem AE og DØR Produkiviesvæksen har være lav de senere år og den vil formenlig også ligge lav i Men de modsvares iflg. AE-Råde mere end fuld ud af en enesående udvikling på arbejdsmarkede (rekordlav ledighed, særk sigende erhvervsdelagelse og flere arbejdsimer). DØR forudsæer ingen indhenning af produkivieseferslæbe, ligesom der ikke regnes med yderligere bidrag fra arbejdsmarkede. Begge dele anser AE-Råde som unødig pessimisisk. Finanspoliikken er bleve holdbar med e rylleslag! DØR vurderede i eferåre 2006 finanspoliikken il a være uholdbar med 2,2 pc. af BNP svarende il, a der udesod en permanen årlig sramning på 37 mia. kr. Nu vurderes finanspoliikken pludselig som holdbar, men DØR siger dog ine om, hvad der har ændre deres opfaelse af den finanspoliiske holdbarhed siden eferårsrapporen, hvilke vækker undren hos AE-Råde. Hvor lang kan ledigheden komme ned? Årsniveaue for ledigheden i 2006 blev på og DØR forudser, a den falder il B a - n y n r 4 /

10 som gennemsni for Den forsa posiive udvikling på arbejdsmarkede har før il, a DØR i løbe af de senese halve år har sænke ledighedsskønne med mellem og personer for samlige årene 2007, 2008 og Beskæfigelsesfradrag og marginalskaesænkning mes effekiv Vanen ro er de skaepoliiske anbefalinger noge af de mes fornufige i vismændenes halvårsrappor. DØR foreslår, a man afskaffer øremærkningen af arbejdsmarkedsbidrage (bruoskaen) en øremærkning, som indebærer en forvenning om en ganske lille skaeleelse i 2008, som følge af e overskud i den såkalde Arbejdsmarkedsfond. Men hvis man ønsker personskaeleelser, er e hæve beskæfigelsesfradrag eller en sænkelse af marginalskaen mere effekiv og målree. DØR: Faldende signingsak i boliginveseringer frem mod 2009 Den pæne fremgang i boliginveseringerne i 2006 (+8,1 %) bliver sor se fashold i 2007 (+7,1%), men falder så il e niveau på omkring 2 pc. i 2008 og BAT deler som udgangspunk de skøn, men peger på den sore saisiske usikkerhed, der i disse år er omkring de påbegynde byggeri pga. forsinkede indbereninger il BBR-regisre. Boligmarkede er en risikofakor I si grundscenario forvener DØR, a huspriserne følger forbrugerpriserne de kommende år. I e mere risikofyld scenario beskriver DØR, hvordan e fald i boligpriserne på i al 15 % over re år, indebærer, a byggebeskæfigelsen vil ligge lavere i 2009 end den ellers ville gøre. I øvrig vurderer DØR, a de nye såkalde SDO-lån ikke får nogen makroøkonomisk effek. DØR: flere beskæfigede i byggerie i 2009 DØR er opimisisk, hvad byggebeskæfigelsen angår. Den opgøres af DØR il personer i 2006 og vismændene vener forsa signing i hele prognoseperioden på i al (2007: : : ). De er dels en anerkendelse af de forhold, som BAT var de førse il a påpege - nemlig den krafige overskudseferspørgsel, som gør opsvinge uhyre langidsholdbar. De er dels basere på en forvenning om øge ilgang af udenlandsk arbejdskraf. BAT enig med DØR om reningen BAT er enig i, a de forsa vil være mulig a øge beskæfigelsen i bygge- og anlægsbranchen i både 2007 og Vi forvener dog noge mere forsigig, a signingen holder sig i den 4- cifrede sørrelsesorden mes pga. de hisorisk høje udgangspunk i akivie, omsæning og beskæfigelse. DØR havde forudse OK-07-resulae på ca. 4,5 % De økonomiske vismænd har ilsyneladende forudse resulae af foråres overenskomsforhandlinger hel præcis. For her med OK-07 i hus, har DØR i hver fald ikke funde anledning il a ændre skønne for lønsigningerne i se i forhold il vismandsrapporen i eferåre DØR opgør den årlige signing i imelønomkosningerne il 4,3 % i 2007 og 4,5 % både i 2008 og Så hvis nogen måe have den opfaelse, a fagbevægelsen er lønmæssig uansvarlig, så er vi i hver fald ikke mere uansvarlig end forudse af de økonomiske vismænd Konkre opgør DØR lønsigningerne på normallønsområde il ca. 4 % og på minimallønsområde il ca. 4,5 %, når resulae af de lokale lønforhandlinger regnes med. Her er der nemlig hel i pag med de økonomiske eoribøger en endens il, a perioder med lav ledighed rækker lønudviklingen højere op end de afale lønsigninger ved overenskomsborde. DØR anerkender byggebranchens overryksveniler DØR advarer på rygmarven forsa mod lønmæssig overophedning, men anerkender alligevel nogle særke overryksveniler: Øge imporkvoe og brug af udenlandsk arbejdskraf. Vismændene har noere sig beherskede lønsigninger på rods af e sram arbejdsmarked. Som forklaring herpå giver DØR bl.a., a dansk økonomi er bleve mere konkurrenceudsa end idligere. Man peger også fornufig nok på en vis forsinkelseseffek i løndannelsen, som indebærer, a de ypisk er mod sluningen af en højkonjunkur, a e løneferslæb indhenes. Også andre forklaringer BAT vil dog samidig gerne pege på, a der p.. er relaiv færre jobskif end idligere, ligesom fakorer som lav rene, lav inflaion og skaesop forsa vil agere som e drivanker, der holder de nominelle lønsigninger på e lavere niveau, end man hisorisk har være van il. 10 B a - n y n r 4 /

11 B A T k a r e l l e For førse gang i fem år er e skøn for boligpriserne bleve nedjusere! En ilbagevendende føljeon er DØR s forudsigelse af prisudviklingen på boligmarkede. I de senese 9 halvårsrapporer har DØR opjusere hver enese skøn for udviklingen i huspriserne i både 2004, 2005, 2006 og 2007, dvs. i 28 ud af 28 ilfælde (se abel nedenfor). Nu er der så for førse gang i minds 5 år ske en nedjusering af e enkel skøn for signingen i boligpriserne og de emmelig markan fra en forvenning i eferåre om 9,8 % signing i 2007 il nu blo 3,8 %. Som nævn andeseds forudser DØR dog i si grundscenario en blød landing på boligmarkede. Tabel 1: Vismændenes skøn over konanprisen på boliger (årlig signing i pc.) DØR-rappor, Eferår ,2-5,4 - - DØR-rappor, Forår ,2-3,2 - - DØR-rappor, Eferår ,7-2,7-2,0 - DØR-rappor, Forår ,3 1,3-0,6 - DØR-rappor, Eferår ,7 3,5 0,6-0,6 DØR-rappor, Forår ,9 9,2 4,0 0,6 DØR-rappor, Eferår ,1 14,4 7,0 2,1 DØR-rappor, Forår ,9 15,1 3,0 DØR-rappor, Eferår ,2 20,7 9,0 DØR-rappor, Forår ,4 21,1 3,8 Kilde: Vismandsrapporen, div. årgange, Temakapiel I: Konjunkursvingninger Dee er e forholdsvis eknisk kapiel, som i re høj grad henvender sig il økonomiske feinschmeckere. DØR konsaerer indledningsvis hel korrek, a sore konjunkurudsving ikke er hensigsmæssige. Langvarige ilbageslag medfører således varige ab af kvalifikaioner bland de ledighedsberøre og faslåser dem i ledighed. En buldrende højkonjunkur kan også gå for særk. På den ene side og den anden side Saisisk usikkerhed og forsinkelse i saisiske indbereninger giver i sig selv en beydelig usikkerhed om konjunkursiuaionen, særlig lige omkring en konjunkurvending. På den baggrund advarer DØR mod fineuning af økonomien - for reningen og imingen i en sådan finjusering kan sagens vise sig a være hel forker. På den anden side advarer DØR dog også mod en al for mekanisk finanspoliik. Skaesoppe har svække sabilieen Skaesoppe har svække de ellers så gode danske auomaiske sabilisaorer i finanspoliikken. De gælder primær på boligmarkede, hvor de markane signinger i ejendomspriserne - og de heraf forbedrede forbrugsmuligheder - ikke er bleve modgåe af en ilsvarende højere beskaning pga. den nominelle faslåsning af ejendomsværdiskaen. Temakapiel II: Dansk arbejdsmarkedspoliik siden 2000 Vismandsrapporen analyserer cenrale elemener i den danske flexicuriy-model med fokus på især akivering, obligaoriske møder og vejledning, rådighedskrav og dagpengesyseme. DØR nævner, a arbejdsmarkede som udgangspunk er velfungerende, men a de nuværende høje niveau for beskæfigelsen øger behove for a se bredere på mulighederne for a reducere ledigheden og øge arbejdssyrken. Lid for mege flex og for lid securiy i DØR s ankegang DØR argumenerer for, a de laves uddannede udelukkes fra arbejdsmarkede på grund af den høje mindseløn og de høje dagpengeniveau. Men man er ikke opmærksom på, a flexicuriymodellen normal roses for a sikre en le adgang il job for personer med svag ilknyning il arbejdsmarkede, fordi arbejdsgiverne (på grund af den lave ansæelsesbeskyelse) sorerer mindre ved ansæelse. CEPOS er ikke lang væk 4 konkree forslag fra DØR: l Dagpengeperioden forkores fra 4 il 2½ år l Øge anvendelse af udenlandsk arbejdskraf l E skaefri år il de 64-årige i beskæfigelse l Mere fleksible overenskomser, der illader øge arbejdsid især for offenlige ansae. DØR anerkender dog rods al, a der er en nedre grænse for dagpengeperioden. Hvis perioden bliver for kor il a give en reel sikring mod indkomsborfald ved ledighed, vil lønmodagerne sandsynligvis kræve bedre beskyelse mod opsigelse. Vismændene peger også på vigigheden af, a der forsa skal være e inciamen il a være medlem af en a-kasse. DØR: Neounderskud på akivering Den samfundsøkonomiske analyse af akiveringspoliikken giver e underskud på 3 mia. kr. Resulae skyldes især, a uddannelsesakiverin- B a - n y n r 4 /

12 B A T k a r e l l e Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp:// Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) produkion fagblade 3F ryk: Schulz Grafisk redakionen slue 7/ gen giver e underskud på 4,8 mia. kr., hvorimod moivaionseffeken bidrager posiiv med 1,8 mia. kr. E væsenlig kriikpunk ved effekanalysen er iflg. AE-Råde, a den ikke ager højde for, a fakiske akiveringsforløb ofe er kombinere forløb, hvor der både indgår uddannelse og jobræning (rappemodellen). To målsæninger og kun é insrumen DØR anbefaler, a uddannelsesindsasen målrees yderligere, dvs. akiveringsordningerne bør i højere grad målrees mod opkvalificering af svage ledige, mens indsasen overfor særke ledige skal foregå gennem idligere og mere inensive forløb med møder, vejledning og konrol. DØR sæer derved fokus på de problemaiske i, a akiveringen i den nuværende akive arbejdsmarkedspoliik i praksis skal opfylde o funkioner: På den ene side skal akiveringsforløbene opkvalificere de ledige il a komme i beskæfigelse og på den anden side skal akiveringen moivere de ledige inden selve akiveringen. Vismændene fremfører dermed de problemaiske i a have o målsæninger og kun é insrumen. En idlig inensiv indsas overfor de særke ledige med møder, vejledning og konrol vil ilføje e eksra insrumen i den akive indsas. Her har DØR sandsynligvis en vigig poine. E skaefri år il 64-årige? DØR foreslår, a 64-årige, der har være i beskæfigelse i de foregående fire år, får e skaefri år. Forslage virker insinkiv sympaisk, men de indeholder e sor dødvægsab, ide de 64 årige, som i dag befinder sig på arbejdsmarkede, også vil blive ilgodese med skaefradrage. Gruppen af beskæfigede 64-årige udgøres af relaiv mange højlønnede akademikere, som vil få en sor gevins. Forslage bør iflg. AE i sørre grad være målree de personer, der vælger a række sig idlig ilbage fra arbejdsmarkede, særlig de offenlig ansae. Lyserøde udsiger i inernaional økonomi Baggrundsæppe for vurderingen af dansk økonomi er en posiiv udvikling i verdensøkonomi og i særdeleshed lyse udsiger i Euro-område. Efersom vores nabolande Tyskland og Sverige begge har fåe rigig god gang i de økonomiske opsving, er der hermed e yderligere væksbidrag il dansk økonomi via eksporen. Tysk momssigning har ikke før il sigende inflaion De er i øvrig værd a hæfe sig ved, a momssigningen i Tyskland, der blev indfør pr. 1. januar, endnu ikke er bleve væle over på forbrugerne. Inflaionen er forsa på beskedne ca. 2 %. Svensk skaereform underfinansiere med 17 mia. SEK - skal henes via dynamiske effeker Den nye borgerlige svenske regering er sare med brask og bram og har med virkning fra 1. januar 2007 indfør en række mege gennemgribende reformer, som DØR behandler i e særlig afsni. Der er hårde ilag og beydelige nedskæringer på arbejdsmarkede, men il gengæld pumpes der massiv købekraf ud il forbrugerne i form af skaeleelser. Skaen lees for i al 40 mia. SEK, hvoraf kun 23 mia. SEK kommer ilbage i kassen umiddelbar. De reserende 17 mia. SEK venes hene ind via dynamiske effeker. 1 2 B a - n y n r 4 /

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Økonomisk Årsrapport 2004

Økonomisk Årsrapport 2004 81 Økonomisk Årsrappor 2004 Vedrørende finanslovskono 20.89.15 Indhold Berening side 2 Målrapporering side 3 Regnskab side 6 Påegning side 8 82 1: Berening Dansk Cener for Undervisningsmiljø blev eablere

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri, B A T k a r e l l e Nr. 7 november 2006 Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Side 2 De var en veloplag, ærlig og

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Bilag Opbevaring og registrering af midler tilhørende borgere - herunder beboere på institutioner.

Bilag Opbevaring og registrering af midler tilhørende borgere - herunder beboere på institutioner. Budge- og regnskabsregulaiv Bilag 10.12 Opbevaring og regisrering af midler ilhørende borgere - herunder beboere på insiuioner. Generel Dee regelsæ har il formål a skabe e klar og sikker grundlag i de

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Kliplev Skoles Trafikpolitik

Kliplev Skoles Trafikpolitik Kliplev Skoles Trafikpoliik Flere og flere forældre kører deres børn i skole. De medfører en øge rafik omkring skolen, især om morgenen. De er derfor Kliplev Skoles ambiion a give de bedse forudsæninger

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Projekt 6.3 Løsning af differentialligningen y

Projekt 6.3 Løsning af differentialligningen y Projek 6.3 Løsning af differenialligningen + c y 0 Ved a ygge videre på de løsningsmeoder, vi havde succes med ved løsning af ligningerne uden ledde y med den enkelafledede, er vi nu i sand il a løse den

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.:

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Lavkulstof, titanstabiliseret og normalt, rustfrit stål

Lavkulstof, titanstabiliseret og normalt, rustfrit stål Lavk ul s of, i ans abi l i s er e og nor mal, r us f r i s ål My erogs andheder oghv aderegen l i gf or s k el l en? Lavkulsof, iansabilisere og normal, rusfri sål Myer og sandheder og hvad er egenlig

Læs mere

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

RAR/VEU indsatsen. Monitoreringsrapport Landsdækkende Data er opgjort pr. 6. juni P r æ s e n t a t i

RAR/VEU indsatsen. Monitoreringsrapport Landsdækkende Data er opgjort pr. 6. juni P r æ s e n t a t i P r æ s e n a i RAR/VEU indsasen Monioreringsrappor 29 Landsdækkende Daa er opgjor pr. 6. juni 29 RAR/VEU indsasen Formål og opgaver De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) har i perioden 28-22 fåe opgaven

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Pejlemærker december 2018

Pejlemærker december 2018 Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed

Læs mere

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden 09-0959 - SIKO - 04.11.2009 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden Arbejdsmiljøforligskredsen har den 4. november fordelt pengene i Forebyggelsesfonden

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen NØGLETAL UGE 25 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge fik vi tal, der bekræftede, at udviklingen i den danske

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Aftagende vækst i de kommende år

Aftagende vækst i de kommende år Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

i(t) = 1 L v( τ)dτ + i(0)

i(t) = 1 L v( τ)dτ + i(0) EE Basis - 2010 2/22/10/JHM PE-Kursus: Kredsløbseori (KRT): ECTS: 5 TID: Mandag d. 22/2 LØSNINGSFORSLAG: Opgave 1: Vi ser sraks, a der er ale om en enkel spole, hvor vi direke pårykker en kend spænding.

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

ktion MTC 4 Varenr MTC4/1101-1

ktion MTC 4 Varenr MTC4/1101-1 Brugervejledning kion & insrukion MTC 4 Varenr. 572185 MTC4/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Insallaion 3: Programmering 4: Hvordan fungerer syringen 4.1 Toggle ermosa 4.2 1 rins ermosa 4.3 Neuralzone

Læs mere

Rustfrit stål i husholdningen

Rustfrit stål i husholdningen Rus f r i s åli hus hol dni ngen Hv i l k es ål y perbr ugerv iikøkk ene oghv or f or?oghv ader f l y v er us? Rusfri sål i husholdningen Hvilke sålyper bruger vi i køkkene og hvorfor? Og hvad er flyverus?

Læs mere

Tilsynsrapport Center for Afhængighed

Tilsynsrapport Center for Afhængighed Reakiv ilsyn, 2019 Nørregade 21A, s 4800 Nykøbing F CVR- eller P-nummer: 1007531644 Dao for ilsynsbesøge: 02-04-2019 Tilsyne blev foreage af: Syrelsen for Paiensikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øs Sagsnr.:

Læs mere

Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling

Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling 7 Tillidsindikaorer Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Officielle daa for den økonomiske akiviesmæssige udvikling, herunder BNP og des underkomponener, bliver

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

Retfærdig fordeling af nytte mellem nulevende og fremtidige personer

Retfærdig fordeling af nytte mellem nulevende og fremtidige personer Refærdig fordeling af nye mellem nulevende og fremidige personer Flemming Møller, Aarhus Universie, Danmarks Miljøundersøgelser (e-mail: syfm@dmu.dk) 1. De generelle fordelingsproblem De fundamenale grundlag

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl. Skriflig Eksamen aasrukurer og Algorimer (M0) Insiu for Maemaik og aalogi Odense Universie Fredag den 5. januar 1996, kl. 9{1 Alle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

Økonomisk/Teknisk grundlag. Pensionskassen under Alm. Brand A/S

Økonomisk/Teknisk grundlag. Pensionskassen under Alm. Brand A/S Økonomisk/Teknisk grundlag Pensionskassen under Alm. Brand A/S 1. Grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser sam pensionshensæelser Teknisk grundlag: Dødelighed/invalidie: G82 Opgørelsesrenen

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

3 Indeks for udenrigshandelen

3 Indeks for udenrigshandelen 35 3 Indeks for udenrigshandelen 3.1 Grundlæggende informaion om indekse 3.1.1 Navn Indeks for udenrigshandelen. 3.1.2 Formål Indeks for udenrigshandelen beregnes for a belyse den mængdemæssige og prismæssige

Læs mere

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable.

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable. DENMARK Q1 DEFEND Q1prime Q3defend Q1mini Q1 Q7defend Q2 Q2 V3 V3air Q3 Q3classic V3air rechargeable Q3 Q3r V3pro Q4 Q4xr V3pro rechargeable Transparen eknologi Hos Suprabeam er vi besae af a udvikle den

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere