Produktionspotentialet i dansk økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionspotentialet i dansk økonomi"

Transkript

1 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre lande præge af flukuaioner på kor sig. Væksen i bruonaionalproduke, BNP, er i nogle perioder høj, mens andre år byder på lav og i visse ilfælde endda negaiv væks. E vigig spørgsmål i makroøkonomiske analyser er, hvordan man kan adskille disse korsigede bevægelser fra den underliggende langsigede udvikling i økonomiens produkionskapacie. Begreberne poeniel produkion og produkionsgabe er cenrale i denne sammenhæng. Poeniel produkion beegner de produkionsniveau, økonomien kan præsere, uden a der på længere sig opsår inflaionspres. Produkionsgabe, ofe også omal som oupugabe, beegner den fakiske produkions afvigelse fra dee niveau. Begreberne har relevans for en lang række områder af økonomisk poliik. Udviklingen i poeniel produkion ses ypisk som e udryk for de langsigede endenser i økonomien og anvendes ofe som en målesok for effeken af srukurpoliiske ilag. Produkionsgabe ses derimod som en sammenfaende indikaor for konjunkursiuaionen og er formenlig de mes benyede mål herfor. Af denne årsag spiller vurderinger af produkionsgabes sørrelse en afgørende rolle i makroøkonomiske prognoser og i ilreelæggelsen af makroøkonomisk sabiliseringspoliik. Produkionsgabe opfaes desuden ofe som en indikaor for balancen mellem udbud og eferspørgsel i økonomien og dermed for presse på økonomiens resurser. E posiiv produkionsgab giver således en indikaion om en ubalance i økonomien, som vil resulere i inflaionspres, og som ikke er holdbar på længere sig. Denne egenskab er særlig relevan for cenralbanker, som anvender produkionsgabe som e værkøj il overvågning af udviklingen i inflaionen. Endelig spiller produkionsgabes sørrelse en vigig rolle i vurderinger af de langsige- 1 Vi har i arbejde med denne arikel nyd god af kommenarer og forslag fra Chrisian Møller Dahl. Synspunker og konklusioner sam evenuelle fejl og mangler sår alene for forfaernes regning.

2 52 de perspekiver for den føre finanspoliik, ide de indgår som en cenral komponen i beregninger af den underliggende silling på de offenlige finanser. Den hel cenrale udfordring i anvendelsen af begreberne poeniel produkion og produkionsgabe er, a der er ale om eoreiske konceper, som i kraf af denne egenskab ikke kan observeres direke. I modsæning il den fakiske produkion er de alså ikke mulig a opgøre sørrelsen af den poenielle produkion ved sysemaisk indsamling af saisisk maeriale. Poeniel produkion og produkionsgabe må i sede esimeres, og økonomer og økonomerikere har igennem en længere årrække udvikle en række eknikker il neop dee formål. I denne arikel esimerer vi udviklingen i poeniel produkion og produkionsgabe i dansk økonomi siden Esimaionerne ager udgangspunk i den såkalde produkionsfunkionsmeode, hvorunder den samlede produkion i økonomien beskrives som e produk af mængden af kapial, arbejdskraf og produkivie. Produkionsfunkionsmeoden er bland de mes benyede meoder il esimaion af poeniel produkion og anvendes af bl.a. OECD, Europa-Kommissionen og Finansminiserie, jf. Beffy mfl. (2006), D'auria mfl. (2010) og Finansminiserie (2004). Ariklens beregninger, som er basere på de senese naionalregnskabsal, viser, a dansk økonomi blev udsa for en krafig overophedning i årene op il finanskrisen, hvor lav ledighed og særk kapaciespres i virksomhederne medvirkede il, a BNP lå markan over si poenielle niveau. Som resula af presse på arbejdsmarkede voksede lønningerne i denne periode markan hurigere, end hvad udviklingen i produkivieen kunne bereige. Den økonomiske krise, som fulge i kølvande på den globale finanskrise i 2008, lede il en drasisk forsærkning af den afmaning, der rame dansk økonomi allerede i sluningen af 2007, og resulerede i sore negaive produkionsgab i 2009 og Afsanden il de poenielle produkionsniveau er dog siden bleve væsenlig indsnævre, og vi esimerer produkionsgabe i 2. kvaral 2011 il -1,6 pc. af poeniel BNP. De negaive produkionsgab kommer førs og fremmes il udryk via en erhvervsfrekvens, der ligger noge under de srukurelle niveau, mens neoledigheden vurderes a være æ på de niveau, der er forenelig med en sabil løn- og prisudvikling på mellemlang sig. For a en evenuel signing i eferspørgslen af arbejdskraf skal kunne resulere i e holdbar løf i beskæfigelsen, uden e eferfølgende lønpres, er de derfor afgørende, a arbejdssyrken kan udvides relaiv hurig. De sore anal af akiverede og jobsøgende suderende giver forhåbninger

3 53 om, a dee er mulig, ide de må formodes, a mange af disse personer vil være både villige og i sand il a genindræde på arbejdsmarkede, hvis beskæfigelsesmulighederne forbedres. Produkivieen i dansk økonomi, mål ved oalfakorprodukivieen, TFP, fald voldsom i kølvande på den finansielle krise i 2008 og TFP-niveaue har ree sig en del siden lavpunke i 2009, men er sadig noge lavere, end da de oppede i I lyse af, a omfange af ledig kapacie i danske virksomheder nu er ved a være ilbage på si hisoriske gennemsni, vurderer vi dog, a produkivieen er æ på a være ilbage på si srukurelle niveau. Samle se vurderer vi dermed, a der i den nuværende siuaion er en beskeden ledig kapacie i dansk økonomi. Afsanden mellem den fakiske produkion og de poenielle niveau er bleve indsnævre beragelig siden 2009, og rods udsigen il begrænse væks i indeværende halvår forvener vi, a denne gradvise lukning af de negaive produkionsgab vil forsæe i de kommende år. De er dog vigig a bemærke, a produkionsgabes præcise sørrelse alid vil være forbunde med sor usikkerhed, og analyserne i ariklen viser, a esimaerne kan blive revidere beragelig senere, når eksiserende naionalregnskabsal revideres, og når nye al offenliggøres. De gælder særlig esimaerne for de sørrelser, der har den sørse ineresse, nemlig produkionsgabes nuværende sørrelse og des udvikling i den nærmese fremid. Esimaer for produkionsgabe kan derfor aldrig så alene i vurderinger af den akuelle konjunkursiuaion, men bør indgå som e vigig elemen i den samlede vurdering. Ariklen forsæer som følger: I afsni 2 præseneres forskellige opfaelser af, hvad begrebe poeniel produkion dækker over, og de præciseres, hvordan begrebe anvendes i denne arikel. I afsni 3 beskriver vi den overordnede esimaionsilgang i denne arikel, produkionsfunkionsmeoden. Herefer præsenerer vi i afsni 4-6 esimaionsmeoder og -resulaer for de srukurelle niveauer for hver af underkomponenerne i produkionsfunkionen. Disse resulaer sæes i afsni 7 sammen il esimaer for udviklingen i poeniel produkion og produkionsgabe i dansk økonomi siden I afsni 8 diskueres resulaernes følsomhed over for anvendelsen af alernaive mål for ledigheden, mens afsni 9 fokuserer på den usikkerhed, der er forbunde med esimaer for produkionsgabes akuelle sørrelse, når man ikke kender den fremidige udvikling i økonomien. I afsni 10 diskuerer vi, hvordan den finansielle krise i 2008 og 2009 kan ænkes a have påvirke de poenielle produkionsniveau i Danmark. Herefer illusrerer vi i afsni 11 en af de vigigse anvendelser af esimaer for produkionsgabe, nemlig beregninger af den såkalde srukurelle saldo for de offenlige finanser. En sammen-

4 54 faning af ariklens resulaer og hovedkonklusioner kan findes i del 1 af denne kvaralsoversig. 2. HVAD ER POTENTIEL PRODUKTION? Poeniel produkion og produkionsgabe er, for akademiske såvel som prakisk orienerede økonomer, cenrale begreber i diskussioner af makroøkonomisk poliik. Trods begrebernes cenrale placering er de dog ofe ikke hel klar, hvad der præcis menes med dem. De skyldes, a forskellige økonomer anvender begreberne på forskellige måder. En medvirkende fakor heril har være udviklingen i makroøkonomisk eori, som har medfør adskillige ændringer i opfaelsen af, hvordan poeniel produkion kan og bør defineres. Den senese nyudvikling er den øgede anvendelse af såkalde DSGE-modeller, som har muliggjor en række modelbaserede definiioner af begrebe, jf. boks 2.1. Den oprindelige definiion af begrebe poeniel produkion, som kan spores ilbage il Okun (1962), refererede il de produkionsniveau, der kan opnås i en siuaion med fuld beskæfigelse, hvor sidsnævne kan forolkes som en siuaion med mege lav ledighed. De følger af denne definiion, a den fakiske produkion kun i sjældne ilfælde kan oversige poeniel produkion. Denne oprindelige karakerisering af begrebe er imidlerid bleve forræng. Den mes udbrede opfaelse er i dag, a poeniel produkion beegner de produkionsniveau, som er forenelig med sabil inflaion. I modsæning il Okuns oprindelige karakerisering indebærer denne definiion, a fakisk produkion kan og vil afvige fra poeniel produkion i både posiiv og negaiv rening. Hvis produkionsgabe er posiiv igennem længere id, vil de imidlerid resulere i ukonrollerbare signinger i inflaionen. De vil i sidse ende skade de fremidige vækspoeniale i økonomien, hvormed de fakiske produkionsniveau reduceres. Poeniel produkion er ifølge denne opfaelse alså lig de holdbare produkionsniveau, økonomien kan præsere. 1 En anden udbred opfaelse er, a poeniel produkion kan forolkes som renden for fakisk produkion. Denne opfaelse indebærer, a de poenielle produkionsniveau kan ses som en indikaor for udviklingen i fakisk produkion på længere sig, fx over en iårig periode. Tolkningen af poeniel produkion som nær forbunde med produkionens 1 Ifølge Okuns oprindelige fremsilling ville e høj produkionsniveau over id føre il høj, men ikke sigende inflaion. Teorien om, a der er é og kun é produkionsniveau, der er forenelig med sabil inflaion, har si udspring i o næsen samidige arikler af Friedman (1968) og Phelps (1967). Disse arikler fokuserede dog på sammenhængen mellem ledighed og inflaion og lede il eorien om de naurlige ledighedsniveau. Den moderne opfaelse af poeniel produkion kan således også karakeriseres som de produkionsniveau, der opnås, når ledigheden befinder sig på si naurlige niveau, jf. også Congdon (2008).

5 55 POTENTIEL PRODUKTION I NY-KEYNESIANSKE DSGE-MODELLER Boks 2.1 Udviklingen af såkalde ny-keynesianske DSGE-modeller (Dynamic Sochasic General Equilibrium) har medfør en række nye modelkonsisene definiioner af poeniel produkion, som hver især er beslæge med de radiionelle definiioner, der er beskreve i hovedeksen. Der skelnes i DSGE-lierauren mellem re definiioner af poeniel produkion, jf. Velov mfl. (2011): Trend-produkionen angiver de niveau, som produkionen ville konvergere mod i fravær af alle midleridige sød, og svarer il en langsige seady sae-udvikling. Trend-produkionen udvikler sig i DSGE-modeller som hovedregel sabil over id og er formenlig de af de modelkonsisene begreber, som er æes beslæge med radiionelle definiioner af poeniel produkion. Den naurlige produkion er de produkionsniveau, der ville opnås, såfrem alle priser på vare- og arbejdsmarkederne var fuld fleksible. Da priser og lønninger som følge af nominelle sivheder kun ilpasses langsom il deres langsigede ligevægsværdier i disse modeller, vil de fakiske produkionsniveau som hovedregel afvige fra dee niveau. Begrebe er nær beslæge med den radiionelle opfaelse af poeniel produkion som e inflaionssabiliserende produkionsniveau: I mange nykeynesianske modeller er produkionens afvigelse fra de naurlige niveau således afgørende for udviklingen i inflaionen, og sabilisering af inflaionen kræver, a produkionen sabiliseres på de naurlige niveau. Til forskel fra den radiionelle opfaelse af poeniel produkion er dee naurlige niveau imidlerid volail også på kor sig, ide de påvirkes af en lang række af mulige sød il økonomien. Ændringerne i de naurlige produkionsniveau vil endvidere ypisk være posiiv korrelerede med ændringer i den fakiske produkion, selv inden for de idshorisoner vi normal forbinder med konjunkurcyklens længde. De beyder, a afvigelsen fra de naurlige niveau er velegne som en indikaor for inflaionspresse på kor sig, men uegne som mål for konjunkursiuaionen. 1 Den efficiene produkion er definere som de produkionsniveau, der ville opnås under fuld fleksible priser og fuldkommen konkurrence på alle markeder. Ud fra en velfærdsmæssig beragning er dee de opimale produkionsniveau. På grund af markedsimperfekioner vil de fakiske produkionsniveau imidlerid alid ligge under de efficiene niveau, og begrebe er på denne måde beslæge med Okuns oprindelige definiion af de poenielle produkionsniveau som de "beds opnåelige". Men hvor Okun anså afvigelser fra de poenielle niveau som en konsekvens af uilsrækkelig eferspørgsel, giver DSGE-lierauren en anden konklusion: Afvigelser mellem de efficiene produkionsniveau og de naurlige produkionsniveau skyldes mangel på konkurrence på vare-, jenese- og arbejdsmarkederne og bør derfor adresseres via srukurpoliik. Vedvarende forsøg på a presse produkionen op på de efficiene niveau via konjunkurpoliik vil derimod udelukkende resulere i sigende inflaion. Konjunkurpoliikken bør derfor ikke ilreelægges med henblik på a minimere afsanden mellem fakisk og efficien produkion, men på a sabilisere den. 1 Konjunkurcyklen ænkes her som en cyklus med varighed mellem o og oe år, hvilke følger den gængse opfaelse i lierauren. rendniveau medfører desuden, a produkionsgabe, dvs. den relaive afvigelse mellem fakisk og poeniel produkion, kan opfaes som e udryk for konjunkursiuaionen. De har medfør, a poeniel produk-

6 56 ion underiden også omales som de produkionsniveau, der opnås under en "normal" konjunkursiuaion. Selv om de o sidsnævne definiioner af poeniel produkion er koncepuel forskellige, opræder de ofe side om side, jf. fx Arnold (2009). De afspejler en implici opfaelse af, a produkionen kun korvarig kan afvige fra de holdbare, inflaionsneurale niveau. Hvis dee niveau følger en gla og sabil udvikling over id, vil de derfor neop være sammenfaldende med renden for de fakiske produkionsniveau. I en økonomi præge af hyppige midleridige udbudssød vil de inflaionsneurale produkionsniveau imidlerid ikke følge en gla og sabil udvikling, og de o konceper vil dermed ikke nødvendigvis være sammenfaldende. En pludselig korvarig signing i olieprisen vil fx lægge e opadgående pres på priserne, og de medfører, a grænsen for, hvor mege økonomien kan producere, uden a der opsår inflaionspres, reduceres. Da signingen er korvarig, og effeken på produkionen derfor kun midleridig, vil produkionens rendniveau derimod pr. definiion ikke ændre sig. For a sikre konsisens mellem de o konceper defineres poeniel produkion derfor ofe som de produkionsniveau, der i fravær af midleridige udbudssød er forenelig med sabil inflaion. Begrebe poeniel produkion anvendes i denne arikel i denne sidsnævne beydning. Vi fokuserer dermed på poeniel produkion som e fænomen, der som hovedregel udvikler sig jævn og sabil over id. De indebærer, a de resulerende esimaer for produkionsgabe kan opfaes som mål for konjunkursiuaionen. Esimaerne er dermed særlig relevane se fra e finanspoliisk synspunk, jf. bl.a. Basu og Fernald (2009): Udviklingen i de offenlige finanser er på længere sig nær forbunde il udviklingen i renden i produkionen, og produkionsgabe kan når de udrykker e mål for afvigelsen herfra anvendes il a beregne indikaorer for den underliggende silling på de offenlige finanser, jf. også afsni 11. Esimaerne for produkionsgabe i denne arikel kan endvidere olkes som indikaorer for inflaionspresse i dansk økonomi på længere sig. Vedvarende posiive produkionsgab over flere år vil således være en klar indikaion af ilagende risiko for overophedning af økonomien og sigende inflaionspres, mens vedvarende negaive produkionsgab vil være egn på faldende inflaionspres. De er imidlerid vigig a gøre sig klar, a de esimerede produkionsgab ikke nødvendigvis er revisende indikaorer for inflaionspresse på kor sig, og a de dermed ikke udgør nogen velegne reesnor for korsige inflaionssabilisering. En sådan reesnor ville kræve esimaion af e ande koncep for poeniel produkion, som illod en højere grad af volailie på kor sig, når økonomien rammes af midleridige udbudssød.

7 57 3. ESTIMATION AF POTENTIEL PRODUKTION: PRODUKTIONSFUNKTIONSMETODEN De poenielle produkionsniveau i Danmark esimeres i denne arikel ved hjælp af den såkalde produkionsfunkionsmeode. I denne ilgang modelleres den samlede produkion i økonomien, mål ved BNP, som en konkre funkion af målbare inpufakorer (ypisk kapial og arbejdskraf) sam oalfakorprodukivie, TFP. Sidsnævne er e samle udryk for, hvor effekiv produkionsfakorerne anvendes i produkionsprocessen. Poeniel produkion beregnes da som de produkionsniveau, der opnås, når hver inpufakor er på si srukurelle niveau, jf. figur 3.1. Fordelen ved produkionsfunkionsmeoden er førs og fremmes, a den illader en dekomponering af produkionsgabe på de underliggende produkionsfakorers afvigelse fra deres srukurelle niveauer. På samme måde kan væksraen i poeniel produkion dekomponeres på væksraerne i de srukurelle niveauer for inpufakorerne. Meoden muliggør dermed en økonomisk forolkning af udviklingerne i poeniel produkion og produkionsgabe og bidrager il en øge forsåelse af økonomiens udbudsside. En sådan forsåelse er ikke mulig a opnå med meoder, der esimerer poeniel produkion ved udelukkende a se på udviklingen i BNP, jf. også boks 3.1. PRODUKTIONSFUNKTIONSMETODEN TIL BEREGNING AF POTENTIEL PRODUKTION Figur 3.1 Fakisk produkion Kapialbeholdning Beskæfigelse Toalfakorprodukivie (TFP) Befolkning Erhvervsfrekvens Ledighed Esimaion af srukurelle niveauer Srukurel erhvervsfrekvens Srukurel ledighed Srukurel beskæfigelse Srukurel TFP Produkionsfunkion Poeniel produkion

8 58 ALTERNATIVE METODER TIL ESTIMATION AF POTENTIEL PRODUKTION Boks 3.1 Produkionsfunkionsmeoden er den mes udbrede meode il esimaion af poeniel produkion og produkionsgabe, men de er lang fra den enese. De mes populære meoder kan inddeles i følgende hovedkaegorier: Univariae filre beegner saisiske meoder, som opdeler BNP i en rendkomponen og en cyklisk komponen alene ved hjælp af mekaniske ransformaioner af de fakiske BNP-daa. Hodrick-Presco-filere (Hodrick og Presco 1997) og Baxer-Kingfilere (Baxer og King, 1999) er populære eksempler. Fordelen ved disse meoder er førs og fremmes, a de er nemme a anvende. Til gengæld er filrene sjælden fundere i økonomisk eori, og de kan være uklar, hvad de egenlig er, der esimeres. Meoderne lider desuden under e såkald endepunksproblem, som vanskeliggør esimaion af renden nær idsseriens sar- og sluidspunker. For Hodrick-Prescofileres vedkommende indebærer endepunksprobleme fx, a esimae for renden i idsseriens sidse periode ofe vil ligge for æ på den fakiske værdi i denne periode. De er problemaisk, efersom idsseriens sidse periode ypisk vil være den nuværende periode. I ilreelæggelsen af den økonomiske poliik vil de derfor ofe være esimae for neop den sidse periode i idsserien, der har den sørse ineresse. Unobserved Componens Models, UCM, beegner en mere kompleks modelilgang, hvor renden i BNP esimeres ved inddragelse af informaion fra andre økonomiske idsserier ud over selve BNP-serien. Tilgangen baseres på kende makroøkonomiske sammenhænge, ofe inspirere af økonomisk eori. De ypiske eksempel er en forvenningsudvide phillipskurve, som eablerer en sammenhæng mellem produkionsgabe (eller ledighedsgabe) og inflaionen på kor sig. Den grundlæggende ide er, a hvis inflaionen er høj og sigende, er de egn på, a produkionen er over si poenielle niveau, mens faldende inflaion er egn på de modsae. I kombinaion med en fuld specificere saisisk model for udviklingen i poeniel produkion kan sådanne sammenhænge anvendes il a esimere de poenielle produkionsniveau ved hjælp af rekursive esimaionsmeoder, såsom de ofe benyede Kalmanfiler. Kuner (1994) og Apel og Jansson (1999) er eksempler på esimaioner af poeniel produkion basere på UCM-ilgangen. Teoreisk se er UCM-ilgangen væsenlig mere ilfredssillende end simple univariae filreringsmeoder. I praksis kan de dog være svær a få meoden il a fungere ilfredssillende, og resulaerne vil ofe være følsomme over for dealjerede anagelser om de underliggende saisiske processer. Esimaer basere på DSGE-modeller er den nyese ype af esimaer for poeniel produkion og produkionsgabe og er endnu ikke re udbrede. Den Europæiske Cenralbank, ECB, esimerer poeniel produkion for euroområde inden for rammerne af den såkalde New Area Wide Model, jf. Velov mfl. (2011). DSGE-baserede esimaer er fuld modelkonsisene og som sådan de eoreisk mes velfunderede. Tilgangen giver endvidere mulighed for en sofisikere skelnen mellem forskellige eoreiske definiioner af poeniel produkion, jf. også boks 2.1. Ulempen ved ilgangen er førs og fremmes, a den kræver udvikling af en fuld DSGE-model, hvilke er særdeles idskrævende. Esimaerne fra en sådan model vil derudover afhænge hel af modellens underliggende egenskaber, og de vil være vanskeligere a kommunikere il udenforsående end esimaer basere på simplere og mere velkende meoder. De er værd a bemærke, a flere af disse esimaionsmeoder kan anvendes enen direke eller i kombinaion med produkionsfunkionsmeoden. Tidligere var de således en udbred meode a anvende produkionsfunkionsmeodens ramme il dekom-

9 59 FORTSAT Boks 3.1 ponering af fakisk BNP på henholdsvis kapial, arbejdskraf og TFP, hvorefer HPfilere anvendes il konjunkurrensning af hver af disse komponener. Simpel HPfilrering vurderes dog i sigende grad a være uilfredssillende, og de er bleve mere udbred a anvende mere avancerede eknikker såsom UCM-ilgangen il esimaion af de srukurelle komponener inden for rammerne af produkionsfunkionsilgangen. De er neop en sådan kombinere ilgang, der anvendes i denne arikel. Produkionsfunkionsmeoden lider dog også af visse svagheder: For de førse kræver meoden, a man gør konkree anagelser om produkionsfunkionens form, og disse anagelser har beydning for de endelige esima for poeniel produkion. For de ande siller meoden beydelige krav il daagrundlage, som kan være vanskelige a indfri. De gælder særlig daa for kapialapparaes sørrelse, som ypisk er behæfe med en væsenlig usikkerhed. Endelig er de værd a undersrege, a produkionsfunkionsmeoden i sig selv ikke er en egenlig esimaionsmeode, men snarere en ramme, der muliggør dekomponering af poeniel produkion og produkionsgabe på underliggende fakorer. De endelige esima for poeniel produkion afhænger i sidse ende hel og aldeles af, hvordan de srukurelle niveauer for hver enkel inpufakor esimeres. I afsni 4-6 gives nærmere beskrivelser af, hvordan disse srukurelle niveauer er esimere i denne arikel. Produkionsfunkionsmeodens anvendelse i denne arikel Som aggregere produkionsfunkion anvender vi i denne arikel en sandard Cobb-Douglas-funkion med konsan skalaafkas. Produkionen i kvaral modelleres alså som: 1 Y TFP L K, (3.1) hvor Y er BNP i mængder, K er kapial i mængder, L er arbejdskrafinpu, og TFP angiver oalfakorprodukivieen. Valge af Cobb-Douglas-funkionen som aggregere produkionsfunkion skyldes førs og fremmes e ønske om enkelhed. Specifikaionen har dog også en række egenskaber, som er i bred overenssemmelse med empiriske makroøkonomiske observaioner. Eksempelvis vil en produkionseknologi som i (3.1) under anagelse om fuldkommen konkurrence og profimaksimering resulere i, a andelen af den samlede produkion, som går il aflønning af arbejdskraf, er konsan og lig med produkionens elasicie med hensyn il inpu af arbejdskraf,. De er

10 60 LØNKVOTE I PRIVATE BYERHVERV Figur 3.2 Andel af bruoværdiilvæks 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. konsisen med de forhold, a lønkvoen over en længere årrække har være relaiv konsan, med begrænsede udsving omkring en gennemsnisværdi på ca. 65 pc., jf. figur 3.2. Ud fra denne beragning anages parameeren a være lig 0,65 i alle perioder. Inpu af arbejdskraf måles i anal beskæfigede personer og dekomponeres som: L B E 1 u ), (3.2) ( hvor B er analle af personer i befolkningen i alderen år, E er erhvervsfrekvensen, og u er ledighedsgraden. Ledighedsgraden måles her som neoledigheden, opgjor i fuldidspersoner, del med analle af personer i arbejdssyrken, hvor arbejdssyrken defineres som analle af beskæfigede plus ledige. Erhvervsfrekvensen defineres som analle af personer i arbejdssyrken del med anal personer i befolkningen i alderen år. 1 Kapialapparaes sørrelse måles med udgangspunk i de årlige naionalregnskabs opgørelse af neobeholdningen af fas realkapial i 1 Ideel se burde inpu af arbejdskraf opgøres i anal præserede imer frem for i analle af beskæfigede personer. De ilgængelige idsserier for analle af præserede imer i Danmark er imidlerid plage af væsenlige måleproblemer, og opgørelser basere herpå ville derfor være en kilde il søj i esimaerne for srukurel beskæfigelse og poeniel produkion. Når inpu af arbejdskraf som her opgøres i anal beskæfigede personer, vil flukuaioner i de gennemsnilige anal præserede imer pr. beskæfige il gengæld komme il udryk via udsving i esimae for TFP.

11 priser, kædede værdier. 1 Opgørelsen dækker alle brancher og alle yper af kapial. Tallene omregnes il kvaralsfrekvens ved a kombinere informaion om omfange af fase bruoinveseringer fra de kvaralsvise naionalregnskab med en anagelse om konsane afskrivningsraer inden for samme år. TFP-niveaue udregnes residual ud fra ligning (3.1) og ligning (3.2) som: TFP K Y 1 ( (1 )) B E u. De medfører, a alle fakorer, der bidrager il a øge produkionen, ud over kapial og arbejdskraf, regnes som en del af TFP. Evenuelle målefejl i opgørelserne af inpu af henholdsvis kapial og arbejdskraf vil ligeledes påvirke måle for TFP. Endvidere vil udsving i kapialapparaes udnyelsesgrad slå ud i TFP-esimae, jf. også senere. Poeniel produkion, Y, defineres som de produkionsniveau, der opnås, såfrem alle komponener i produkionsfunkionen er på deres srukurelle niveau. Der gælder alså, a: 1 Y TFP ( B E (1 u )) ( K ), (3.3) hvor en sjerne på en variabel angiver, a der er ale om variablens srukurelle niveau. For analle af personer i befolkningen i alderen år og for kapialapparaes sørrelse defineres de srukurelle sørrelser som værende lig med de fakiske. Der gælder alså pr. definiion, a B B og K K. For befolkningens vedkommende afspejler denne definiion, a demografiske ændringer opfaes som fuld srukurelle og dermed uafhængige af konjunkurcyklen. 2 For kapialapparae afspejler definiionen førs og fremmes, a idsserien for kapialapparaes sørrelse er relaiv gla allerede i udgangspunke, på rods af a inveseringer i fas realkapial er mege volaile. De skyldes, a neoinveseringerne i e give kvaral er mege små i forhold il sørrelsen af de akkumulerede 1 2 Der skelnes i naionalregnskabe mellem bruo- og neobeholdning. I bruobeholdningen opgøres værdien af e kapialgode som genanskaffelsesprisen. Der ses således bor fra aldersdimensionen, sådan a kapialudsyr af samme kvalie, men med forskellig resleveid, vurderes ens. I opgørelsen af neobeholdningen ages derimod hensyn il, a værdien af kapialudsyr forringes over id som følge af slid og faldende resleveid. Man kan diskuere, om kapialapparaes produkive kapacie måles bedre ved bruobeholdningen. Af hensyn il sammenlignelighed med Naionalbankens makroøkonomeriske model, MONA, anvendes dog her neobeholdningen. Dermed ignoreres mulige effeker af konjunkurcyklen på omfange af ind- og udvandringer. Hvis man omvend udglaede idsserien for analle af personer i alderen år, ville man il gengæld fjerne en beragelig mængde variaion i serien, som bør berages som srukurel dreve, nemlig den variaion, som kan ilskrives analle af fødsler og dødsfald.

12 62 kapialappara. Koncepuel medfører definiionen K K, a esimae for poeniel produkion bør ænkes som beinge på kapialapparaes akuelle sørrelse. De endelige resula for poeniel produkion kan alså opfaes som e esima for økonomiens bæredygige produkionsniveau, give den nuværende mængde kapial, der er il rådighed. 1 Tidsserierne for TFP, erhvervsfrekvens og ledighed er derimod påvirke af cykliske såvel som srukurelle bevægelser, og adskillelse af disse kræver formel esimaion. I afsniene 4-6 beskriver vi, hvordan vi definerer og esimerer hver enkel af disse srukurelle komponener. g Produkionsgabe, Y, er definere som den relaive afvigelse mellem de fakiske produkionsniveau og poeniel produkion. Ved kombinaion af ligningerne (3.1), (3.2) og (3.3) sam definiionerne B B og K K får vi da, a produkionsgabe approksimaiv kan udregnes som: Y g lny lntfp lny lntfp (lne lne ( u u )). (3.4) Produkionsgabe er alså give ved summen af e TFP-gab og e erhvervsfrekvensgab, frarukke e ledighedsgab. De o sidsnævne væges med parameeren, der som nævn er fassa il 0,65. Ved anvendelse af udrykkene i (3.3) og (3.4) beregner vi i denne arikel esimaer for poeniel produkion og produkionsgabe i dansk økonomi for hver kvaral siden Begyndelsesåre er valg ud fra den beragning, a indførelsen af faskurspoliikken i eferåre 1982 udgjorde e regimeskif i dansk økonomi, som medføre varige ændringer i cenrale økonomiske mekanismer, herunder pris-, løn- og forvenningsdannelse. De er dog overvejende sandsynlig, a overgangen il dee nye regime skee gradvis i løbe af en flerårig periode, og de er derfor rimelig a vælge 1985 som begyndelsesår for esimaionsperioden. Daagrundlage for esimaionerne udgøres af officielle al fra Danmarks Saisik dækkende perioden 1. kvaral 1985 il 2. kvaral Herudover suppleres med al fra Naionalbankens senese prognose for udviklingen i dansk økonomi frem il og med udgangen af Vi inkluderer de prognosebaserede al af o hensyn: Dels for a beregne skøn for den fremidige udvikling i produkionspoeniale og produkions- 1 Denne olkning har en parallel i den ny-keynesianske DSGE-lieraur: Her skelnes således mellem condiional poenial oupu og uncondiional poenial oupu. Førsnævne begreb beegner de oupuniveau, der ville opnås, såfrem alle nominelle sivheder i økonomien blev ophæve fra og med i dag, mens de sidse begreb beegner de niveau, der ville opnås i fravær af nominelle sivheder i alle foridige og fremidige perioder. Forskellen besår neop i, a kapialapparaes sørrelse ages for give i den førse definiion, mens definiionen af uncondiional poenial oupu indebærer e poeniel niveau for kapialapparae, som kan afvige fra de fakiske.

13 63 gabe, dels for a forbedre præcisionen i esimaerne for de nuværende produkionsgab, jf. afsni 9. Selve prognosen er nærmere beskreve i "Senese økonomiske og moneære udvikling" i del 1 af denne kvaralsoversig. 4. STRUKTUREL LEDIGHED Den srukurelle ledighed er en vigig komponen i besemmelsen af poeniel produkion. Begrebe har dog også i høj grad selvsændig ineresse, ide eorien om e srukurel, eller naurlig, ledighedsniveau er e cenral elemen i forsåelsen af arbejdsmarkede og sammenhængen mellem ledighed på den ene side og løn- og prisudviklingen på den anden side. Den srukurelle ledighed kan generel defineres som de ledighedsniveau, der er bæredygig på lang sig. Begrebe bæredygighed forolkes i denne forbindelse ypisk som sabil inflaion. De afspejler den dominerende opfaelse, a der på kor sig findes en afvejning mellem ledighed og inflaion: Lav ledighed er således forbunde med høj inflaion, og omvend. På lang sig eksiserer en sådan afvejning imidlerid ikke; e lav ledighedsniveau vil over id således ikke bare medføre høj, men også sigende inflaion. Vedvarende signinger i inflaionen er imidlerid ikke holdbare i længden og vil i sidse ende føre il højere ledighed. Den srukurelle ledighed defineres derfor ofe som de ledighedsniveau, der er forenelig med en sabil inflaion. De har før il, a den srukurelle ledighed ofe omales som den såkalde NAIRU, hvilke er en forkorelse for Non-Acceleraing Inflaion Rae of Unemploymen. I en lille åben økonomi som Danmark, der fører faskurspoliik over for en sor valua, er sabil inflaion imidlerid ikke i sig selv e ilsrækkelig krierium for bæredygighed. Også de niveau, som inflaionen sabiliseres på, er afgørende. En holdbar faskurspoliik kræver således, a inflaionen ikke vedvarende oversiger inflaionen i valuaankere. Den srukurelle ledighed i Danmark kan derfor defineres som de ledighedsniveau, der sikrer, a prisudviklingen i Danmark på mellemlang sig følger prisudviklingen i euroområde. Den srukurelle ledighed er, akkura som poeniel produkion, e eoreisk begreb, som i sagens naur ikke kan observeres direke, og de medfører usikkerhed om, hvor lang ledigheden kan komme ned, før der opsår inflaionspres. Udfordringen forsærkes yderligere af, a dee niveau kan ændre sig over id. De kan fx skyldes ændringer i dagpengesyseme (hvor speciel kompensaionsgraden anses for a være en vigig fakor), syrkeforholde mellem arbejdsmarkedes organisaioner, eller mache mellem de lediges kvalifikaioner og de kvalifikaioner,

14 64 arbejdsgiverne eferspørger. Lisen over poenielle forhold, som kan ænkes a påvirke den srukurelle ledighed er imidlerid lang, og de er vigig a fasslå, a der er en beragelig usikkerhed om, præcis hvilke fakorer der besemmer dens niveau. Esimaionsmeoden i denne arikel I denne arikel esimeres den srukurelle ledighed ved hjælp af en såkald Unobserved Componens Model, UCM. UCM-ilgangen blev førs anvend il esimaion af den srukurelle ledighed i USA af Saiger, Sock og Wason (1996) og Gordon (1997, 1998). Siden da er meoden bleve udbred og anvendes i dag af bl.a. OECD, Europa-Kommissionen og Finansminiserie. I UCM-ilgangen behøver man neop ikke a gøre eksplicie anagelser om, præcis hvilke fakorer der forårsager ændringer i de uobserverbare variable i dee ilfælde den srukurelle ledighed og ledighedsgabe. I sede udnyes formodede sammenhænge mellem de uobserverbare variable og observerbare variable il a udlede informaion om værdierne af de uobserverbare. Disse observaionssammenhænge er ypisk inspirere af økonomisk eori. Samidig opsilles en fuld saisisk model for udviklingerne i de uobserverbare variable, hvor ændringer over id ilskrives uspecificerede, sokasiske sød. Ud fra den fulde model kan værdierne af de uobserverbare variable så esimeres ved hjælp af Kalmanfilere, som er en maemaisk meode il a udlede informaion om de sande værdier af variable, der kun kan observeres under indflydelse af målefejl og andre ilfældige påvirkninger. I UCM-esimaioner af den srukurelle ledighed anvendes ofe en forvenningsudvide phillipskurve som den cenrale økonomiske relaion. Kurven angiver en negaiv sammenhæng mellem ledighedsgabe og ændringen i inflaionen. 1 Tankegangen er, a hvis inflaionen er sigende, så er de al ande lige egn på, a ledigheden er under si srukurelle niveau, hvormed ledighedsgabe må være negaiv. Er inflaionen derimod faldende, så er de egn på e posiiv ledighedsgab. Denne ankegang er oplag, da den srukurelle ledighed jo ofe neop defineres som de ledighedsniveau, der giver en konsan inflaion. Fremgangsmåden er imidlerid problemaisk, når den anvendes på danske kvaralsdaa. De skyldes, a den danske prisudvikling som følge af faskurspoliikken er forankre i prisudviklingen i euroområde på mellemlang sig. Prisudviklingen er dermed i mindre grad syre af indenlandske forhold, herunder påvirkninger fra arbejdsmarkede. Heril 1 En sådan formulering af den forvenningsudvidede phillipskurve hviler på en anagelse om, a den forvenede inflaion kan approksimeres ved inflaionen i sidse periode.

15 65 kommer, a prisudviklingen i en lille åben økonomi som den danske på kor sig er præge af bevægelser i fx energi- og fødevarepriser, som kan være særdeles volaile. Samle se resulerer disse forhold i, a den observerede sammenhæng mellem ledighed og inflaion ikke er særk og sabil nok il, a den kan anvendes il a idenificere sørrelsen af ledighedsgabe i dansk økonomi. Udviklingen på de danske arbejdsmarked har derimod en afgørende beydning for lønudviklingen. Esimaionerne af srukurel ledighed i denne arikel ager derfor i sede udgangspunk i en negaiv sammenhæng mellem ledighedsgabe og udviklingen i lønkvoen i privae byerhverv. Hvis ledigheden er under si srukurelle niveau, vil de resulerende pres på arbejdsmarkede medføre en højere lønsigningsak. Da de indenlandske priser som allerede nævn i høj grad er bunde il prisudviklingen i euroområde, vil en øge lønsigningsak resulere i, a reallønnen siger hurigere end produkivieen. De fører il, a lønkvoen siger, og profikvoen falder. Udviklingen i lønkvoen, som er en observerbar variabel, kan derfor anvendes il a uddrage informaion om sørrelsen af ledighedsgabe: Hvis lønkvoen er høj og sigende, er de al ande lige egn på, a ledigheden er under si srukurelle niveau. Omvend indikerer en lav og faldende lønkvoe, a ledigheden er højere end de srukurelle niveau. Sammenhængen mellem ledighed og lønkvoe giver anledning il følgende ligning : kvoe 4 i 1 c kvoe kvoe ) u ' β, i( i 1 x (4.1) hvor kvoe angiver logarimen il lønkvoen i privae byerhverv, angiver ledighedsgabe, dvs. afvigelsen mellem den fakiske og den srukurelle ledighed, og x er en vekor af konrolvariable, der opfanger effeken af midleridige udbudssød. Disse omfaer prissigningsaken for råvarer, ændringen i den effekive kronekurs sam væksen i den gennemsnilige arbejdsprodukivie i privae byerhverv. Alle konrolvariable er udryk som afvigelser fra deres respekive middelværdier i daasæe og medages både som samidige værdier og med é og o lags. Fejlledde anages a være normalfordel med middelværdi nul. Ligning (4.1) beskriver en dynamisk proces for logarimen il lønkvoen. Ændringen i denne modelleres som en funkion af lønkvoens niveau i de foregående kvaraler, ledigheden i de foregående kvaral sam en række midleridige udbudssød. Hvis ledigheden fasholdes på si srukurelle niveau, således a ledighedsgabe er lig nul, så vil lønkvoen, i fravær af midleridige udbudssød, over id konvergere mod si c u

16 66 SAMMENHÆNGEN MELLEM LEDIGHEDSGAB OG LØNKVOTEN Boks 4.1 Lønkvoen er definere som den andel af værdiskabelsen, der går il aflønning af arbejdskraf, og kan udregnes som lønsum del med bruoværdiilvæks. Ændringen i logarimen il lønkvoen kan skrives som: kvoe w p y hvor w angiver den gennemsnilige, nominelle imeløn, p er e mål for prisniveaue (i producenpriser), og y angiver den gennemsnilige produkivie pr. arbejdsime, alle opgjor i logarimer. Den relaive ændring i lønkvoen er alså give ved væksen i reallønnen frarukke væksen i den gennemsnilige imeprodukivie. På lang sig vil lønkvoen ypisk være besem af srukurelle forhold på økonomiens udbudsside, herunder virksomhedernes produkionseknologi og konkurrenceforhold. Under anagelse om fuldkommen konkurrence og Cobb-Douglas-produkionseknologi vil virksomhedernes profimaksimering eksempelvis medføre, a lønkvoen er lig produkionens elasicie med hensyn il inpu af arbejdskraf. Anagelsen om en konsan, langsige ligevægsværdi for lønkvoen undersøes af, a lønkvoen i Danmark og en række andre lande har være forholdsvis konsan se over lange idsperioder, jf. også afsni 3. På kor og mellemlang sig kan lønkvoen imidlerid afvige fra sin langsigede ligevægsværdi. De kan skyldes en vis forsinkelse i virksomhedernes ilpasning il nye vilkår. Træghed i nominelle priser og lønninger kan eksempelvis medføre, a reallønnen ikke ilpasser sig øjeblikkelig il konjunkurmæssige udsving i produkivieen, og sådanne udsving vil derfor medføre en ændre lønkvoe. Lønkvoen kan også ændres som følge af midleridige udsving i fakorer, der kan påvirke virksomhedernes prisfassæelse. De gælder fx udsving i prissigningsaken på råvarer og den effekive kronekurs. Endelig kan flukuaioner i ledigheden medføre, a lønkvoen afviger fra si langsigsniveau. Hvis ledigheden er lav, vil der ypisk opså e opadgående pres på lønningerne. I en lille åben økonomi som den danske, der fører faskurspoliik over for en sor valua, vil prisudviklingen i høj grad være bunde il prisudviklingen i valuaankere, og den højere lønsigningsak vil derfor have mindre end fuld gennemslag på prissigningsaken. For en given produkiviessigningsak beyder de, a lønkvoen øges. Omvend vil lønkvoen ypisk falde, når ledigheden er høj. Den srukurelle ledighed er de ledighedsniveau, som er konsisen med, a lønkvoen på mellemlang sig vil konvergere mod si ligevægsniveau. Den fakiske ledighed kan på kor og mellemlang sig afvige fra dee niveau. Hvis ledigheden er under de srukurelle niveau, således a ledighedsgabe er negaiv, vil lønkvoen dog al ande lige sige, og profikvoen falde. De beyder en forringelse af danske virksomheders konkurrenceevne, som på sig vil resulere i lavere eferspørgsel efer arbejdskraf og højere ledighed, indil lønkvoen igen er ilbage på e normal niveau. Ledigheden kan derfor ikke afvige permanen fra si srukurelle niveau. Sammenhængen mellem ledighedsgabe og udviklingen i lønkvoen afspejles ved inklusionen af ledighedsgabe på højresiden i ligning (4.1). Herudover ages der i formuleringen af ligningen eksplici højde for udviklingerne i produkivie, råvarepriser og effekiv kronekurs, som alle kan påvirke udviklingen i lønkvoen, jf. ovensående.

17 67 FORTSAT Boks 4.1 Endelig inkluderes laggede værdier af lønkvoens niveau. De afspejler en såkald fejlkorrekionsmekanisme, som skyldes, a udviklingen i imelønnen kan være påvirke af de hisoriske forhold mellem realløn og produkivie, jf. fx Blanchard og Kaz (1999). langsigede niveau, kvoe, som her anages a være konsan. Tankegangen bag ligningen er nærmere beskreve i boks 4.1, mens de ekniske appendiks indeholder en mere formel beskrivelse af de eoreiske grundlag. Lønkvoeligningen i (4.1) kombineres med en saisisk model for udviklingerne i den srukurelle ledighed og ledighedsgabe. Den fulde model esimeres med Kalmanfilere og en ieraiv maximum likelihoodprocedure. Modellen og esimaionsmeoden er nærmere beskreve i appendiks. Esimaionsresulaer: Srukurel ledighed i Danmark siden 1985 Tabel 4.1 viser esimaer for koefficienparamerene i ligning (4.1). Resulaerne viser, a der er en klar og signifikan negaiv sammenhæng mellem ændringen i lønkvoen og de esimerede ledighedsgab. En signing i ledighedsgabe på 1 procenpoin er således al ande lige forbunde med e relaiv fald i lønkvoen på ca. 0,4 pc. i de eferfølgende kvaral. For e give ledighedsgab ses endvidere, a lønkvoen falder med i gennemsni 0,6 pc., når væksraen i den gennemsnilige arbejdsprodukivie siger med 1 procenpoin. De afspejler en begrænse iniial reakion i reallønnen, hvis væksrae ikke øges i samme omfang som væksraen i produkivieen, når denne siger. Højere prissigningsaker for råvarer giver ligeledes anledning il fald i lønkvoen, dog med e par kvaralers forsinkelse. Koefficienerne il de laggede værdier af lønkvoen indikerer en vis persisens, således a effeken af fx en korvarig signing i ledigheden påvirker lønkvoen i adskillige kvaraler frem. I fravær af nye sød vil lønkvoen dog over id konvergere mod sin langsigsværdi, som her er esimere il 0,65. Dee er i god overenssemmelse med anagelsen om, a parameeren i den aggregerede Cobb-Douglas-produkionsfunkion neop er lig 0,65, jf. afsni 3. Samle se har der være ale om e bemærkelsesværdig fald i den srukurelle ledighed over den beragede periode, jf. figur 4.1. Mens den srukurelle neoledighed ved indgangen il 1990'erne udgjorde over 9 pc. af arbejdssyrken, svarende il over personer, esimeres den i dag il ca. 3,4 pc. af arbejdssyrken, svarende il knap

18 68 ESTIMATIONEN AF LIGNING (4.1) Tabel 4.1 Variabel Koefficien Sandardfejl Ledighedsgab (-1)... -0,40 (0,16) Lønkvoegab (-1)... -0,67 (0,09) Lønkvoegab (-2)... 0,30 (0,09) Lønkvoegab (-3)... 0,01 (0,09) Lønkvoegab (-4)... 0,26 (0,07) Råvareprisinflaion ()... -0,03 (0,03) Råvareprisinflaion (-1)... 0,08 (0,03) Råvareprisinflaion (-2)... -0,10 (0,03) ΔEffekiv kronekurs ()... 0,02 (0,12) ΔEffekiv kronekurs (-1)... 0,47 (0,12) ΔEffekiv kronekurs (-2)... -0,14 (0,12) Produkiviesvæks ()... -0,62 (0,08) Produkiviesvæks (-1)... -0,33 (0,10) Produkiviesvæks (-2)... -0,05 (0,10) Lønkvoens langsigsniveau... 0,65 fuldidspersoner. Udviklingen kan førs og fremmes forklares med, a man særlig i 1990'erne gennemføre en række arbejdsmarkedsreformer, som bl.a. forkorede dagpengeperioden og samidig inroducerede en lang mere akiv arbejdsmarkedspoliik, end man havde før hidil. Hvor man før reformerne lagde hovedvægen på a sikre de lediges forsørgelse, blev fokus nu flye il a sikre deres ilbagevenden il beskæf- FAKTISK OG STRUKTUREL LEDIGHED Figur 4.1 Pc. af arbejdssyrken Srukurel ledighed Fakisk ledighed Anm.: Ledigheden er her opgjor ved den regisrerede neoledighed. Arbejdssyrken er opgjor som anal beskæfigede plus anal neoledige. Tallene il højre for den siplede linje er basere på Naionalbankens senese prognose for dansk økonomi. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger.

19 69 LEDIGHEDSGAB OG LØNKVOTE Figur 4.2 Pc Andel af BVT 0,73 0,71 0,69 0,67 0,65 0,63 0,61 0, ,57 Ledighedsgab Lønkvoe (højre akse) Anm.: Tallene il højre for den siplede linje er basere på Naionalbankens senese prognose for dansk økonomi. Kilde: Danmarks Saisik og egne beregninger. igelse. Resulae af denne reformindsas var e mærkbar og langvarig fald i den srukurelle ledighed. Sammenhold med udviklingen i den fakiske ledighed resulerer udviklingen i den srukurelle ledighed i, a ledighedsgabe vurderes a have være posiiv gennem en lang periode i 1990'erne, hvorefer de blev negaiv lid før årusindskife, jf. figur 4.2. Lavkonjunkuren i begyndelsen af 2000'erne gav korvarig e posiiv ledighedsgab, mens den senese højkonjunkur resulerede i, a ledigheden fald il lang under si srukurelle niveau. Under den senese økonomiske krise seg ledigheden krafig, således a gabe blev omren lukke. Esimae for 2. kvaral 2011 indikerer e ledighedsgab på ca. 0,3 pc. af arbejdssyrken, svarende il knap fuldidspersoner. Den beskrevne udvikling i ledighedsgabe hænger nøje sammen med udviklingen i lønkvoen, jf. figur 4.2. Under lavkonjunkuren i begyndelsen af 1990'erne fald lønkvoen fx il e niveau lang under si hisoriske gennemsni. Omvend medføre den krafige overophedning af arbejdsmarkede i , a lønkvoen nåede hisoriske højder, inden den finansielle krise udløse den brae vending på arbejdsmarkede. 5. STRUKTUREL ERHVERVSFREKVENS Erhvervsfrekvensen er i denne arikel definere som analle af personer i arbejdssyrken del med anal personer i befolkningen i alderen 16-66

20 70 år. Arbejdssyrken er definere som summen af analle af beskæfigede personer og anal regisrerede fuldidsledige. De beyder, a jobsøgende personer, som ikke indgår i den regisrerede ledighed, herunder akiverede, selvforsørgende ledige og jobsøgende suderende, ikke bliver al med i arbejdssyrken. Når beskæfigelsen falder under e konjunkurilbageslag, vil de imidlerid ikke kun resulere i e sigende anal regisrerede ledige. Analle af personer i hver af de ovennævne grupper vil ligeledes sige. De beyder, a flere forsvinder ud af den regisrerede arbejdssyrke, og erhvervsfrekvensen falder derfor. Omvend vil erhvervsfrekvensen sige under en højkonjunkur. Den øgede brug af udenlandsk arbejdskraf i de senere år bidrager også il denne endens. De skyldes, a udlændinge ansa i danske virksomheder ælles med i beskæfigelsen, og derfor i arbejdssyrken, men ikke i befolkningsalle. Efersom analle af udlændinge ansa i danske virksomheder er særk konjunkurafhængig, vil dee ligeledes række i rening af en konjunkurmedløbende erhvervsfrekvens. Den srukurelle erhvervsfrekvens er de niveau, erhvervsfrekvensen ville være på i fravær af sådanne cykliske udsving. Som i ilfælde med den srukurelle ledighed esimeres den srukurelle erhvervsfrekvens i denne arikel ved hjælp af en Unobserved Componens Model. Den cenrale observaionsligning i modellen er give ved arbmangel c 0 1 E, (5.1) hvor arbmangel er andelen af virksomheder i indusrien, som angiver, c a de oplever mangel på arbejdskraf (korrigere for sæsonudsving), E er afvigelsen mellem fakisk og srukurel erhvervsfrekvens, og er e fejlled, som anages a være normalfordel med middelværdi nul. Tankegangen bag ligningen er, a når erhvervsfrekvensen er over si srukurelle niveau, så vil mængden af arbejdskrafreserver i økonomien være begrænse, og flere virksomheder vil opleve mangel på arbejdskraf. Omvend vil en erhvervsfrekvens under de srukurelle niveau være forbunde med sore reserver af poeniel arbejdskraf, og færre virksomheder vil da opleve mangel på arbejdskraf. Udviklingen i den srukurelle erhvervsfrekvens, E, beskrives ved følgende ligning: E 1 E ogy orlov 0,5 and6066. (5.2) Ligningen angiver, a den srukurelle erhvervsfrekvens specificeres som en random walk med drif. Drifen ændres over id, afhængig af udviklingen i de observerbare variable ogy, orlov og and6066. Variab-

21 71 lene ogy og orlov angiver ændringerne i analle af personer på henholdsvis overgangsydelse og orlovsordninger. Disse variable inkluderes for eksplici a age højde for effeken af en række arbejdsmarkedspoliiske ilag, som blev gennemfør i 1990'erne, og som resulerede i e bra fald i erhvervsfrekvensen. E af disse ilag var indførelsen af overgangsydelse. Denne ilbagerækningsordning blev indfør i 1992 og senere udvide i 1994, hvorefer analle af delagere i ordningen nåede op på knap I 1996 blev der lukke for ilgang il ordningen, og beskæfigelsesfrekvensen for den berøre aldersgruppe seg herefer i ak med ordningens udfasning. Variablen ogy angiver fra 1. kvaral 1992 il 1. kvaral 1996 den kvaralsvise ændring i analle af personer på overgangsydelse, del med anal personer i alderen år. Uden for denne periode anager ogy værdien nul. Koefficienen il ogy er fassa il -1. Denne resrikion repræsenerer en anagelse om, a for hver person, der går på overgangsydelse, reduceres den srukurelle arbejdssyrke ligeledes med 1 person. E ande arbejdsmarkedspoliisk ilag i 1990'erne var indførelsen (og den senere udfasning) af orlovsordninger il børnepasning, uddannelse og sabba. De samlede anal delagere i disse ordninger nåede i begyndelsen af 1995 e højdepunk på god personer. Variablen orlov anager værdien nul frem il 1992, hvor analle af delagere i ordningerne regisreres for førse gang. Herefer angiver orlov ændringen i analle af delagere i orlovsordningerne, del med anal personer i alderen år. Koefficienen il orlov pålægges ingen resrikion. De skyldes, a en del af variaionen i analle af delagere i orlovsordningerne må formodes a være konjunkurbeinge, således a sammenhængen mellem ændringen i anal delagere og falde i den srukurelle arbejdssyrke er mindre end 1 il 1. Variablen and6066 angiver ændringen i forholde mellem anal personer i alderen år og anal personer i alderen år. Denne variabel inkluderes for a age højde for, a en sørre andel af årige i befolkningen vil give en lavere srukurel erhvervsfrekvens, efersom årige uanse konjunkurforholdene har en lavere erhvervsfrekvens end den øvrige befolkning i den arbejdsdygige alder. De skyldes bl.a. muligheden for eferløn. Koefficienen il and6066 er fassa il -0,5, svarende il a den gennemsnilige forskel i erhvervsfrekvensen for henholdsvis årige og årige var ca. 50 procenpoin i perioden Udviklingen i den cykliske komponen i erhvervsfrekvensen, E c, beskrives ved ligningen: E c c c c 1 E 1 2 E 2 u 1, (5.3)

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2. KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Dansk pengeefterspørgsel

Dansk pengeefterspørgsel 45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7 GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER Slides il Makro 2, Forelæsning 9 31. okober 2005 Chaper 7 Hans Jørgen Whia-Jacobsen Ocober 26, 2005 De klassiske økonomer, Smih, Ricardo, Malhus m.fl.

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger? 59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Beskrivelse af forskningsprojek om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Michael Bergman og Peer Birch Sørensen Økonomisk Insiu, Københavns Universie Okober 202 Projekes baggrund og

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Opdatering af finansministeriets beregning af konjunkturgab og strukturelle niveauer

Opdatering af finansministeriets beregning af konjunkturgab og strukturelle niveauer Noa 25. februar 2015 MPC Opdaering af finansminiseries beregning af konjunkurgab og srukurelle niveauer I forbindelse med hovedrevisionen af naionalregnskabe i sepember 2014 er der gennemfør en opdaering

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen

Læs mere

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd? Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Hvad er en diskret tidsmodel? Diskrete Tidsmodeller. Den generelle formel for eksponentiel vækst. Populationsfordobling

Hvad er en diskret tidsmodel? Diskrete Tidsmodeller. Den generelle formel for eksponentiel vækst. Populationsfordobling Hvad er en diskre idsmodel? Diskree Tidsmodeller Jeppe Revall Frisvad En funkion fra mængden af naurlige al il mængden af reelle al: f : R f (n) = 1 n + 1 n Okober 29 1 8 f(n) = 1/(n + 1) f(n) 6 4 2 1

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

Computer- og El-teknik Formelsamling

Computer- og El-teknik Formelsamling ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet Erhvervsøkonomisk insiu Afhandling Vejleder: Peer Løche Jørgensen Forfaere: Kasper Korgaard Anders Weihrauch Prisfassæelse og hedging af opioner under sokasisk volailie Suppose we use he sandard deviaion

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere