S T F T L P Y P P A Ü T R I N I M O T 1 A E. M

Transkript

1 T D I M H C S L H A T S T F G Ø T N H I R P Z O T Y P Ü T P L K A TO A D SR O. L R U L I E R I N T L P M O I O K CA ST@ KS G & 010 O N J2 2 S CL FLE HI S 1 A A C 1 E. M R ET - 18 OM SK MD AG: R:T BD SL DE AN JLE PE1 VE UP GR ht t p: / / cami l l ast ahl schmi dt. com/ i t u/ bspr / r ef l eksi onsr appor t _bspr. pdf

2 ABSTRACT TwitterIDo is a kind of embodied micro-blogging. Instead of tweeting from your phone or computer, you simply tweet by doing. This report describes the process of working with three different kinds of sketching while coming up with ideas for a TwitterIDo-concept: Video-sketching, digital material sketching, and 2D-sketching on paper. In this context 2D-sketching on paper seems to would have worked as the initial brainstorm, as it generates a lot of ideas very quickly but does not involve the user very well. Video-sketching on the other hand gives you the possibility to understand the user much better, since you get to interact with the product or concept, however this can be quite time-consuming. Digital material sketching with Arduino brought up ideas and discussions in this case, but it still ended up answering a lot of questions and giving only a little sense of openness, which is why it might be more suitable for prototyping than for sketching. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Designtræ 4 Video-sketching 5 Digital Materiel Sketching 7 2D-sketching på papir 10 Diskussion og overvejelser 12 Konklusion 14 Perspektivering 15 Litteraturliste 16 Bilag 17 2

4 INDLEDNING Når man taler om interfaces, refereres der oftest til den situation, hvor mennesker og computere møder hinanden (Buxton, 2007, s. 127), men måske vil vi i fremtiden ikke altid være klar over det, når vi står over for eller måske bruger et interface. Hvad nu hvis interfacet var gemt i en almindelig hverdagsting, så vi ikke så, at det faktisk var koblet op til en computer et sted? TwitterIDo handler om at tweete på en ny og anderledes måde. Typisk opdaterer man sin Twitter-profil, når man sidder ved sin computer eller mobiltelefon. Men hvad nu hvis man kunne tweete om noget blot ved at gøre det? Hvad nu hvis interfacet var det, man faktisk havde tænkt sig at tweete om? Idéen om netop Twitter by doing har vi arbejdet med over længere tid. For at udvikle konceptet og komme med idéer til, hvad det egentlig kunne bruges til, har vi stiftet bekendtskab med tre forskellige typer sketching: Video-sketching, Digital Materiel Sketching, samt 2D-sketching på papir. Sketching handler både om at få idéer, formidle dem videre til andre, samt at bygge videre på de idéer, man allerede har fået. Formålet med den proces, vi har været igennem, var at finde ud af, hvilke styrker og svagheder der var ved de forskellige måder at sketche på, samt hvordan vi udnyttede disse bedst muligt. 3

5 DESIGNTRÆ Figur 1 Figur 1 viser et designtræ, som illustrerer vores forløb og tankegang. Vi lagde ud med at arbejde med video-sketching, derefter byggede vi modeller med Arduino i forbindelse med digital materiel sketching, og til sidst prøvede vi kræfter med 2Dsketching på papir. Designtræet viser, hvilke tangenter, vi bevægede os ud ad i de forskellige forløb (de blå pile), og på trods af vi kom rundt om forskellige emner, ses visse forbindelser fra start til slut (de røde streger). 4

6 Camilla Lützhøft Stahlschmidt VIDEO-SKETCHING (Se bilag nr. 1) Videomediet var nyt for os i sketching-sammenhænge, så vi vidste ikke umiddelbart, hvordan vi skulle gribe det an. Derfor startede vi med at brainstorme omkring de idéer, vi gerne ville sketche videre på. Derefter startede vi kameraet og prøvede alle at have forskellige roller: instruktør, kamerafører, skuespiller osv. Salu Ylirisku og Jacob Buur beskriver, hvordan video-scenarier, lige som teaterstykker, kan udspilles i tomme studier uden særlig mange rekvisitter, og alligevel kan man skabe noget, som andre forstår (Ylirisku & Buur, 2007). Det handler blot om symbolik. I vores tilfælde blev de fleste video-sketches optaget i et lille mødelokale, hvor vi brugte få møbler samt et whiteboard til at skabe stemninger og kontekst. Som det også ses af designtræet i figur 1, sketchede vi omkring emner som fx miljøvenlighed, transport og fredagsbar. For at illustrere at en sketch handlede om fredagsbar, tegnede vi en bardisk, drinks og bartender på whiteboardet (figur 2). Figur 2 5

7 Camilla Lützhøft Stahlschmidt Flere eksempler på, hvordan vi brugte hverdagsting til rekvisitter i forbindelse med vores video-sketches, ses i videoen i bilag nr. 1. Vi eksperimenterede med flere kameravinkler for at inddrage og skabe empati for brugeren på forskellige måder. Figur 3 viser to eksempler, hvor kameraet fungerede som brugerens øjne, så det, man så på videoen, var det brugeren faktisk så i den givne brugssituation. Figur 3 På denne måde lærte vi, hvordan video-sketching kunne hjælpe os til at forstå brugeren, og det var forholdsvis nemt at opstille forskellige brugsscenarier. Sansbarheden kom i fokus, når man satte sig direkte ind i brugerens handlinger. Jeg mener dog, at en stor ulempe for os var, at vi planlagde for meget, inden vi gik i gang med at filme. Vi forsøgte os med det, som Salu Ylirisku og Jacob Buur omtaler som video brainstorming (Ylirisku & Buur, 2007, s. 8-9), men der opstod desværre ikke rigtigt den form for leg og udforsken, som man kunne have håbet på. Der gik altså for 6

8 lang tid, før vi fik glæde af videomediet, da vi ikke fik skabt rammer, som var løse nok til at stimulere og få gang i et idéflow. Det blev dog klart for os, at når vi brugte flere detaljer i vores sketches, blev det nemmere at forstå brugeren. Man forstod pludselig, hvorfor det fx ikke var naturligt for brugeren at tjekke sin mobiltelefon på visse tidspunkter. Jeg vil mene, at vi havde fået flere idéer og aha-oplevelser ud af video-sketching, hvis vi havde reflekteret mere undervejs i optagelserne i stedet for at gøre det, før vi startede kameraet. På den måde havde processen heller ikke været så langsommelig for os. DIGITAL MATERIEL SKETCHING Da vi gik i gang med digital materiel sketching, havde jeg aldrig stiftet bekendtskab med Arduino før. Det havde andre i min gruppe dog. Arduino er en open source elektronikplatform, som kan bruges selvstændigt eller kobles til forskellige slags software (Banzi, 2009). Da vi begyndte at brainstorme, blev det hurtigt klart for os, at sketching med Arduino krævede mere teknisk erfaring end videomediet, før man kunne få gang i idéflowet. Efter en kort introduktion var det svært at vide, hvad der var muligt at bygge med de komponenter, vi havde til rådighed. Vi forsøgte først at videreudvikle en af de idéer, vi fik i forbindelse med videosketching omkring miljøbevidsthed og CO 2 -udslip nemlig brugen af elevatorer på ITU. For at få flere folk til at tage trappen kom vi med idéer til, hvordan man kunne tælle, hvor mange der tog elevator, og dette kunne så fx blive tweetet. Vi måtte dog hurtigt sande, at dette projekt ville være alt for omfattende, og vi ville få brug for meget mere Arduino-udstyr. I stedet blev vi enige om, at vi gerne ville skabe noget, som havde social værdi. Som det ses af designtræet (figur 1), vendte vi tilbage til idéen om at lave noget i fredagsbaren, og vi diskuterede, hvad der ville være interessant at få tweetet derfra. Vi så på fodboldbordet og undersøgte dets potentiale samtidig med, at vi snakkede om, at der fx kunne tweetes resultater fra kampene til et display i baren. Vi spurgte 7

9 dog os selv, hvilken interesse folk i baren ville have i at se resultaterne fra bordfodboldspil. Vi bestemte os for at se tingene fra en ny vinkel og fokusere på at trække flere mennesker til fredagsbaren. Derfor gik vi over til at se på fadølsanlægget, som måske kunne tweete noget, som folk kunne se hjemmefra og dermed få lyst til at tage til fredagsbar. Vi begyndte at bygge noget, der kunne registrere, når der blev skænket øl fra fadølsanlægget, og dette satte gang i idéerne og diskussionerne i gruppen. Nu kunne vi pludselig sætte os i brugerens sted, idet vi selv var en del af målgruppen og havde fysisk kontakt med sketchen. Så snart vi byggede noget, kunne vi se, om det fungerede eller ej, og denne fysiske feedback gav os empati for brugeren. Det tog dog lang tid, før vi nåede til det punkt, hvor idéerne strømmede ud, fordi vi forstod brugssituationen. Til tider var det svært at involvere alle gruppemedlemmerne i samlingen af modellen, da det nemt bliver kaotisk, når seks mennesker har fat i de samme ledninger. Muligheden for hele tiden at fjerne eller tilføje noget, hvis det ikke fungerede, ser jeg som værende en af Arduinos store forcer. Det blev altså nemt at tale med sketchen på den måde, som er illustreret af Buxton i figur 4. Figur 4 (Buxton, 2007) En sketch skabes ud fra det, man ved. Når man så ser på den og snakker med den, opdager man nye ting, og derved kan man videreudvikle den (Buxton, 2007, s. 114). Det var lige præcis, hvad der skete i vores tilfælde, da vi begyndte at arbejde med Arduino sammen med hanerne ved fadølsanlægget. 8

10 Camilla Lützhøft Stahlschmidt Figur 5 viser den sidste idé, vi kom frem til. Den gik ud på, at det kunne registreres, når der blev skænket øl, og man kunne så fx lave en konkurrence, hvor der nogle gange var gratis øl på spil. Dette skulle så tweetes, så de studerende, der sad derhjemme og overvejede at tage til fredagsbar, kunne lokkes af sted. Det skulle altså være et lokale (fredagsbaren) frem for en person, som var afsenderen i vores TwitterIDo-koncept. Et eksempel på nogle af de koder, vi brugte i forbindelse med programmeringen ved Arduino, ses i bilag nr. 2. Figur 5 9

11 2D-SKETCHING PÅ PAPIR Da vi nåede til forløbet med 2D-sketching på papir, havde vi egentlig en ret konkret idé til et TwitterIDo-koncept, men for at få mest ud af dette led i sketching-processen, prøvede vi at løsne rammerne igen. Som det ses af designtræet i figur 1, kom der dog ikke nogle konkrete idéer frem af at sketche med papir og blyant. Vi arbejdede med 2D-sketching på papir på flere måder. Først sketchede hvert gruppemedlem for sig, og efterfølgende sketchede vi sammen på ét stort stykke papir. I forbindelse med det sidstnævnte oplevede vi især det, som både Schön og Goldschmidt kalder back-talk (Schön & Bennett, 1996) (Goldschmidt, 2003). Det vil sige det, der sker, når en sketch pludselig ligner noget andet end det, der egentlig var tiltænkt. Så kan tegneren selv eller et af de andre gruppemedlemmer pludselig se noget nyt og få idéer. Denne form for sketching tydeliggjorde også Buxtons tidligere nævnte dialog mellem mind og sketch (figur 4), og papir og blyant var et hurtigt værktøj til at generere idéer. Vi tog udgangspunkt i det, der skulle vise sig at blive den røde tråd i vores proces, nemlig det sociale/fredagsbaren. Den største udfordring i dette sketching-forløb var dog at sørge for, at man ikke kom for langt væk fra udgangspunktet og mistede fokus. Når idéerne strømmede allerhurtigst ud, bevægede vi os ofte ud ad tangenter. Dette resulterede i stor mangfoldighed af sketches, men desværre var kun få af disse brugbare. En af de ting, jeg mener, vi gjorde forkert, var, at vi ikke sketchede dybt nok i detaljer. Vi lod os nemt rive med, da vi pludselig alle sammen kunne være med på samme niveau og illustrere idéer hurtigt, fordi denne form for sketching ikke umiddelbart kræver så mange tekniske kompetencer. Vi kunne selvfølgelig alle sammen tegne tændstikmænd og lignende, men det svære var at tegne brugssituationer og interaktion. Figur 6 viser et uddrag af vores mange sketches på papir. Flere 2Dsketches ses i bilag nr

12 Camilla Lützhøft Stahlschmidt Figur 6 Vi havde muligvis fået mere ud af at tilføje flere lag på samme tegning i stedet for ofte at begynde at tegne noget nyt. På den måde kunne vi være kommet frem til en mere gennemtænkt idé med en stærkere historie (Goldschmidt, 2003, s. 8). Men 2Dsketching gav os ikke en idé til et koncept, der var mere gennemtænkt end det, vi kom frem til ved det digitale materielle sketching-forløb. Dette kan måske også skyldes, at det er svært at skabe empati for brugeren, når man sketcher med papir og blyant. Det var svært at forestille sig, hvordan idéerne ville fungere i praksis, og 11

13 der var ingen direkte sansbarhed. Når det kom til sansbarheden var der altså ingen dialog mellem mind og sketch. Det meste handlede om, hvad man ved hjælp af sin fantasi kunne se af de forskellige tegninger. DISKUSSION OG OVERVEJELSER Det kan diskuteres, hvorvidt de modeller, vi udviklede ved hjælp af Arduino i forløbet med digital materiel sketching, egentlig kan kaldes sketches. Som Buxton beskriver det, handler sketching om at foreslå og stille spørgsmål og ikke komme med svar på det, man undrede sig over (Buxton, 2007, s og ). I vores tilfælde mener jeg netop, vi fik svar på en masse spørgsmål. Der opstod selvfølgelig undren og diskussioner i gruppen undervejs, men det resultat, vi endte med, havde ikke den store åbenhed, som ellers er karaktaristisk ved en god sketch (Buxton, 2007, s. 111). Figur 7 viser, hvordan Buxton stiller sketching og prototyping over for hinanden og beskriver forskellene. Figur 7 (Buxton, 2007, s.140) Jeg vil mene, at en god sketch (og en god sketching-teknik) sætter gang i en masse tanker og idéer, og som Goldschmidt også beskriver det, kræver dette kompetencer. Det handler om at kunne udvælge de teknikker, der giver den bedste repræsentationsform, og en god sketcher kan udtrykke sig ubesværet (Goldschmidt, 2003). Efter vores TwitterIDo-proces og mødet med de tre forskellige sketching- 12

14 teknikker føler jeg endnu ikke, vi er nået til det punkt. Jeg tror, at vi alle til tider gik i stå, fordi vi ikke helt vidste, hvordan vi skulle illustrere det, vi gerne ville. Noget af det, jeg mener, kendetegner en god sketch, er mængden af back-talk. Det var forskelligt, hvor meget det lykkedes os at tale med vores sketches i de tre forløb. Som tidligere nævnt skabte video-sketching ikke meget back-talk, men det gjorde de to andre metoder derimod til tider. På den måde supplerer metoderne hinanden godt. 13

15 KONKLUSION Ved at stifte bekendtskab med video-sketching, digital materiel sketching og 2Dsketching på papir i forbindelse med TwitterIDo, har jeg fået indsigt i både styrker og svagheder ved disse metoder. Det viste sig, at vi først forstod, hvordan video-sketching egentlig fungerede, efter vi havde prøvet kræfter med det. Hvis man bruger mediet rigtigt, giver det mulighed for at forstå brugeren og interaktionen, men da det var den første af sketchingmetoderne, vi arbejdede med, kom der ikke gang i idéflowet fra starten. De rammer, vi havde sat for os selv, var ikke brede nok til at komme i dialog med vores videosketches. Vi har altså lært at ved fremtidig brug af video-sketching, vil effektiviteten øges, hvis vi sørger for at stimulere og reflektere mere undervejs. Forløbet med Arduino og digital materiel sketching resulterede i et udkast til et TwitterIDo-koncept med potentiale. Måske mindede resultatet dog mest om en prototype, da det gav os svar på en del undren, men samtidig fandt vi ud af, hvor god mulighed der er for at få empati for brugeren, når man sketcher med hardware. Ved det afsluttende forløb med 2D-sketching på papir oplevede vi, lige som ved opsætningen af Arduino-modellerne, hvad back-talk egentlig kunne gøre ved idégenereringen. Vores 2D-sketches gav os så mange nye idéer, at det mest af alt mindede om en brainstorm frem for videreudvikling af tidligere idéer. De tre sketching-former har altså hver deres styrker og svagheder, som jeg mener, at jeg til dels har opnået kompetencer til at kunne udnytte i fremtidige sketchingprocesser. I den sammenhæng, vi anvendte metoderne, var resultatet muligvis blevet et andet, hvis vi havde benyttet dem anderledes og i en anden rækkefølge. Efter at have fået større erfaring med 2D-sketching samt kendskab til de (for mig) nye metoder med Arduino og video, ved jeg, hvad der i en proces som den, vi har været igennem, henholdsvis stiller og besvarer spørgsmål. 14

16 PERSPEKTIVERING Den måde, som vi arbejdede med de tre sketching-metoder på, gjorde, at processen ikke havde det flow, man kunne have ønsket. Som beskrevet i konklusionen mener jeg, at vores idé- og konceptudvikling måske havde fungeret bedre, hvis rækkefølgen af de tre forløb havde været anderledes. Vores begrænsede evner til at illustrere interaktion gjorde, at 2D-sketchingen fungerede som en bred brainstorm, hvor vi udarbejdede mange sketches, som illustrerede mange forskellige og ikke særlig gennemarbejdede idéer. Derfor havde dette måske været en passende måde at starte processen på. Efterfølgende kunne vi have video-sketchet videre på nogle af de idéer, vi var kommet frem til. Derved kunne der være forekommet flere spørgsmål samt mere back-talk og refleksion. Afsluttende kunne de digitale materielle sketches have givet os svar, idet vi byggede en eller flere prototyper ved hjælp af Arduino. Denne rækkefølge af sketching-metoder kan vi tage til overvejelse, når vi i fremtiden skal arbejde med projekter om koncept- og idéudvikling. 15

17 LITTERATURLISTE Primær litteratur: Banzi, Massimo (2009): Getting started with Arduino Make:Books, OʼReilly Side 1-69 Buxton, Bill (2007): Sketching User Experiences getting the design right and the right design Morgan Kaufmann Goldschmidt, Gabriela (2003): The Backtalk of Self-Generated Sketches Design Issues, Winter 2003, Vol. 19, No. 1, MIT Press Journals Side Schön, D.; Bennett, J. (1996): Reflective conversation with materials Fra Bringing Design To Software, T. Winograd, Ed. Book ACM Press Side Ylirisku, Salu; Buur, Jacob (2007): Designing with video, Focusing the User-Centred Design Process Springer Verlag London Side Sekundær litteratur: Arvola, Mattias; Artman, Henrik (2006): Enactments in Interaction Design: How Designers Make Sketches Behave This is a preprint of an article whose final and definitive form has been published in the journal Artifact URL: Side

18 Dourish, Paul (2001): Where The Action Is: The Foundations of Embodied Interaction MIT Press Side Van der Lugt, Remko (2005): How sketching can affect the idea generation process in design group meetings Design Studies; Volume 26, Issue 2, March 2005, Journal published by Elsevier Ltd Side BILAG 1 Video-sketch URL: BILAG 2 Eksempel på kode fra Arduino-model URL: BILAG 3 2D-sketches URL: 17